PERSONALEFORENINGENS MEDLEMSBLAD



Relaterede dokumenter
PERSONALEFORENINGENS MEDLEMSBLAD

PERSONALEFORENINGENS MEDLEMSBLAD

PERSONALEFORENINGENS MEDLEMSBLAD

Hensynet til organisationens drift kan betyde, at DFH beslutter at lægge ferie på bestemte tidspunkter for enkelte afdelinger/kontorer.

er det lige meget? noter Lønnens størrelse bestemmes af både centrale aftaler og forhandlinger på de enkelte arbejdspladser.

SKAT, jeg kommer ikke i dag!

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

sundhed i grusgraven

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ej handicap - afskedigelse - ej medhold

%-vis fordeling. Funktionærer 20 61% Elever 3 9% Timelønnede 10 30% Total %

Værd at vide som kontorelev i Norddjurs Kommune

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

OVERENSKOMST MELLEM CODAN FORSIKRING A/S PERSONALEFORENINGEN I CODAN FOR TAKSATORER OG LIGN.

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

RØRPOSTEN HAVEPRÆMIER

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Bilag B: Transskription af interview med kunde 1 - Morten Bjergen

Indeni mig... og i de andre

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

Ferieloven. Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Faktaark om social kapital 2014

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven

Regler og rettigheder

Hovedresultater: Mobning

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

Privatisering af vores veje

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads?

Kort om feriereglerne

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Juni - juli - august 2018

Arbejdsmiljø og sygefravær

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

Tjekliste. - til lønadministration

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: /3997

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000

Nyhedsbrev til medarbejderne i Studieadministrationen

Tak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev. Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål:

R ØRPOSTEN. Havesæson

INDHOLD. Velkommen til SENIORVIKAR s. 7. Fordele ved at være vikar s. 8. Stabilitet og tryghed s. 9. Hvad kan du forvente af os? s.

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Alssund Y s Men s Club

Generalforsamlingen Dagsorden: Dato: Tid: Sted: Indkaldte: 27. september Kl Indskrivning fra kl

» 10 minutters træning på BFH Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut

Husoverenskomst mellem International Media Support og Medarbejderforeningen i IMS

Kommuner lader hånt om lovgivning for bedre arbejdsmiljø - UgebrevetA4.dk

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig

Plejehjemsliv med frisørens øjne. Plejehjem Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

I dette nummer: Gode medlemstilbud: Formanden har ordet; - Lysene tændes - År 2018 er ved at være gået - Lukkedage i december og januar

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Svar til opgaver. Spørgsmål. 1 Danmark har mange spændende dyr. 2 Danskerne er gode til at hygge sig. NEJ. 3 Danmark er et trygt sted at være.

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

mortenmunster.com Sæson 2 IF SKADEFORSIKRING DROPPEDE BONUS- ORDNINGEN I ALLE SINE 4 LANDE HER ER, HVAD DER SKETE

Anne-Lise og. Landbrugets. Arbejdsmiljøpris 2009

Greve Boligselskab Afdelingsbestyrelsen i Tjur - Tejstgården Afd. 11.

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April Lathyrushaven

Nyhedsbrev Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl Kontingentnedsættelse!

(herefter kaldet virksomheden) (indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by og postnummer) (herefter kaldet medarbejderen) ANSÆTTELSESKONTRAKT

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

KOMMENDE ARRANGEMENTER

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

navnet Let Køb, men kolonialvarerne bliver som hidtil leveret fra Super Gross. Vi mener at vi er kommet nogenlunde helskindet over den flytning.

GUIDE TIL ARBEJDSVILKÅR

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

Krogh Rasmussen Rengøring. Personalehåndbog

PF-Info februar 2013

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1'

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

Styr på din lønseddel?

Vikarhåndbog. Vi er glade for at byde dig velkommen som medarbejder hos Jobagenterne.

OCIAL- OG SUNDHEDSPERSONALE UDEN GRUNDUDDANNELSE PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Velkommen til SENIORVIKAR s. 7. Fordele ved at være vikar s. 8. Stabilitet og tryghed s. 9. Hvad kan du forvente af os? s. 10

Schroeder-Løhndorf. Bestyrelsesmedlem i 1920-klubben,Kbh.

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

Opgaver til:»tak for turen!«

Så står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og

Transkript:

BØLGEBRYDEREN PERSONALEFORENINGENS MEDLEMSBLAD 02/2012 I dette blad kan du bl.a. læse om Ændring i Ferieloven TR seminar FTF konference om psykisk arbejdsmiljø og meget mere.

INDHOLD I DETTE NUMMER: Lederen....3 Hvem er din tillidsrepræsentant....4 Valg til Codans bestyrelse.... 8 Medlemsarrangement er.....9 Opsigelsesvarsler......11 Timeindberetning til SKAT..11 Løsning/Opgave.....12 Bølgebryderens redaktion: Christian Sletten Lise Bergmann Gitte Moesgaard Bølgebryderen udgives af Personaleforeningen i Codan og udkommer ca. en gang i kvartalet. Indlæg, som ønskes optaget i bladet, bedes sendt til PF kontor GK 2. sal eller mail til x249@codan.dk. Personaleforeningens bestyrelse: Kontakt Christian Sletten Formand CSL GK 2S 3355 3785 Lise Bergmann Næstformand LBY GK 2S 3355 4271 Elise Holm Kasserer EJA KT 747 3355 3554 Bjarne Wyrwik Bestyrelsesmedlem BWY 3355 2812 Pia Knudsen Bestyrelsesmedlem PKN GK D-1 3355 4481 Joan Hausgaard Bestyrelsesmedlem JJN GK 9S 3355 4967 Thomas Petersen Bestyrelsesmedlem TPT GK 13S 3355 4554 Mohammed El-Subaihi Suppleant MOQ GK A4 3355 5219 Ole Thureholm Suppleant OTU GK 10S 3355 3153 Gitte Moesgaard Jensen Sekretær GMJ GK 2S 33 55 4867 Tillidsrepræsentanter : Kontakt Lise Bergmann Eksped.sekr.-talsmand LBY GK-2S 3355 4271 Brita Schultz Hansen BSH GK O-3 3355 5276 Thomas Petersen DFL-Ungdom TPT GK 13S 3355 4554 Rene Da Silva RDL GK A-3 3355 2354 Mohammed El-Subaihi MOQ GK A-4 3355 5219 Joan Hausgaard JJN GK 9S 3355 4967 Pia Knudsen PKN GK D-1 3355 4481 Anne Franck FRA GK D-2 3355 4048 Pia Christensen PHW GK 10S 3355 2022 Ole Thureholm Konsulent-talsmand OTU GK 10S 3355 3153 Søren Rasmussen IT-faggruppetalsmand SRX GK A-2 3355 4540 Elise Holm EJA KT 747 3355 3554 Bente Ejsing BEE KT 465 3355 4431 Kim Olsen Korff Autotaksator-talsmand KKF Spotorno alle 33553507 Søren Schultz Stender SSS KT 260 3355 3664 Bjarne Wyrwik Bygningstaksator-talsmand BWY 3355 2812 Bjarke Gnistrup Bygningstaksator-talsmand BGN 3355 3956 Michael Rasmussen Løsøretaksator-talsmand YMI 3355 3498 2

Fit 4 the future remember the presence. Ledere fra de forskellige sektorer i Codan er blevet bedt om at lave deep dives i deres områder. Det skal undersøges, hvor der kan spares og hvor meget. Gode råd til besparelser Hvis Codan skal fortsætte med at være selskabet med det bedste salgskorps - den bedste skade- og policebehandling og det laveste antal skader i forsikringsankenævnet, så er det pinedød nødvendigt, at vi har den rigtige normering af dygtige ansatte. Det går godt i RSA Scandinavia, og bundlinjeresultatet viser, at der tjenes hundredvis af millioner. Desværre forholder det sig således, at omkostningsniveauet er alt for højt i Codan sammenlignet med både Trygg/Hansa og flere af vores konkurrenter på det danske marked. Jeg synes, at det vidner om ansvarsbevidsthed når en ledelse stedse holder øje med omkostningsniveauet, men det skal naturligvis være inden for rimelighedens grænser. Hvis Codan skal fortsætte med at være selskabet med det bedste salgskorps indendørs såvel som udendørs den bedste skade- og policebehandling og det laveste antal skader i forsikringsankenævnet, så er det pinedød nødvendigt, at vi har den rigtige normering af dygtige ansatte. Hvis antallet af FTE (Full Time Employees) så viser sig at være en smule højere end RSA bryder sig om, eller end det er hos vores konkurrenter, så må vi undersøge andre muligheder for at sænke omkostningsprocenten, uden at skulle afskedige medarbejdere! Nedenfor følger 8 forslag til, hvordan omkostningsniveauet i Codan kan sænkes: 1. Fyr alle eksterne konsulenter 2. Afskaf dyre firmarejser. Hold video- og telefonmøder 3. Skær rapporteringen til RSA i London ned til et minimum 4. Afskaf lederbonus alle omfattes af den almindelige medarbejderbonus 5. Afskaf dyrt freelance arbejde lad egne ansatte klare opgaverne 6. Optimér IT så det ikke tager 15 min. at starte Pc en om morgenen 7. Minimer antallet af interne flytninger 8. Minimér antallet af projekter Hvis ledelsen ønsker at høre mere om vores forslag, så er vi naturligvis altid klar til at mødes med dem. Hvis de mener, at de kan klare sagerne uden konstruktive forslag fra Personaleforeningen, så er vi fortsat med til ledelsens informationsmøder om Fit 4 the future, ligesom vi altid er med ved bordet, når et eller flere af Personaleforeningens medlemmer bliver berørt på deres løn og ansættelsesmæssige vilkår. Rigtig god og solrig Sommer det har I fortjent. Hej Christian 3

PSYKISK ARBEJDSMILJØ ER VOR TIDS UDFORDRING Vores hovedorganisation FTF Funktionærers og Tjenestemænds Fællesforbund -afholdt offentlig høring med denne overskrift den 22. maj 2012. På mødet fremlagde FTF resultatet af den nyeste undersøgelse af deres medlemmers psykiske arbejdsmiljø 2012. Det psykiske arbejdsmiljø er en af vor tids helt store udfordringer. Men indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø halter stadig langt efter indsatsen mod dårligt fysisk arbejdsmiljø. FTF ønsker, at indsatsen for fysisk og psykisk arbejdsmiljø skal ligestilles ved at bringe indsatsen for det psykiske arbejdsmiljø på niveau med indsatsen for det fysiske arbejdsmiljø. Det er det ikke i dag. Vi kan bare se i Codan. Arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR) tager sig af det fysiske arbejdsmiljø, medens det psykiske arbejdsmiljø varetages af tillidsrepræsentanterne (TR). Det ville være naturligt, at AMR varetog alle henvendelser om arbejdsmiljø fysiske som psykiske. Men sådan er det ikke aftalt ved de centrale overenskomstforhandlinger. I yderste konsekvens er det også problematisk, at Arbejdstilsynet kan give påbud og bøder for overtrædelse af reglerne om det fysiske arbejdsmiljø, men ikke har samme muligheder på det psykiske område. Det er tankevækkende, at i 2010 var antallet af førtidspensioner 2,5 gange større end i 1998. Førtidspensioner koster samfundet 55 milliarder kroner om ordet. Bente Sorgenfrey (formand for FTF) kom direkte fra de opstartede trepartsforhandlinger, hvor målet er at finde 4 milliarder. Det er i den forbindelse, at regeringen vil sløjfe to ferie- eller helligdage. Kan vi blot undgå 10 % af førtidspensionerne, har vi sparet 5,5 milliarder. Så selvom indsatsen eventuelt vil koste lidt, er de 4 milliarder helt sikkert hjemme. I den forbindelse er det også tankevækkende, at den timelønnede arbejder vil få fuld kompensation for de ekstra timer, medens de månedslønnede ingen kompensation får. FTFs undersøgelse viser, at 60 % af deres medlemmer føler et øget krav om tempo i arbejdet. En stigning fra 54 % på få år. DFL s medlemmer ønsker mere frihed, ikke mindre. Mange er glade for vores fridag efter Kristi Himmelfartsdag, som vi forhandlede os til i 2008. Andre resultater af undersøgelsen: På 5 år er sygefraværet steget fra 7,0 til 7,7 dage Antallet af dage, hvor medlemmerne er gået syg på arbejde er steget fra 4,5 til 4,8 dage Cirka 20 % af fraværet skyldes helt eller delvist det psykiske arbejdsmiljø Cirka 9 % af medlemmerne er stressede Cirka 10 % er udbrændte Jo dårligere psykisk arbejdsmiljø jo mere stress og udbrændthed I Personaleforeningen er arbejdsmiljøspørgsmål et fast punkt på de månedlige bestyrelsesmøder. Og ikke mindst symptomer på muligt dårligt arbejdsmiljø har vi fokus på. I øjeblikket drøfter vi med Codan, hvornår mængden af kundehenvendelser pr. telefon og mail vil kunne påvirke den enkelte medarbejder. Dette har især betydning for afdelinger med mange telefonhenvendelser. Tekst: Ole Thureholm 4

Medlemsarrangement i Aalborg Den 12. marts havde vi sat tid af til forkælelse på Aalborg kontoret. Vi mødtes i kantinen kl. 16.00 til en lille forfriskning og lidt snacks. Kl. 16.45 gik vi samlet til Kosmetologskolen, hvor de stod klar til at modtage os. Vi havde på forhånd bestilt, hvilken behandling vi ønskede. Vi blev placeret i en lang række og havde mulighed for at snakke lidt sammen under vejs, så det var rigtig hyggeligt og en super dejligt behandling. Kl. 18.30 var vi alle færdige og i hast gik vi til en af byens gode gourmet restauranter - Restaurant Mest, hvor vi havde bestilt bord. Det var et hyggeligt sted, hvor vi straks følte os hjemme og snakken gik. Vi fik en stor madoplevelse med en 3 retters menu med tilhørende vine - der blev virkelig kræset for os. Da det var arbejdsdag næste dag og nogen havde langt at køre, sluttede vi kl. 22.30. Tak til Personaleforeningen for tilskuddet til denne aften. Vi håber, vi kan gentage et lignende arrangement en anden gang. Mange sommerhilsner Tove, Lisa, Dorte, Ingerlise, Louise, Ingerlise og Jelva DFL og Personaleforeningen i Codan får ny hjemmeside I slutningen af juni lanceres DFL s nye hjemmeside og dermed får hver personaleforening under DFL også sin egen hjemmeside. Det glæder vi os til her i Personaleforeningen i Codan og vi håber, at vi med denne hjemmeside kan give vores medlemmer en hurtig og målrettet kommunikation, som samtidig vil være en nem og tilgængelig base for vores medlemmer til at søge oplysninger og kontakt info. Vi begynder arbejdet med at lægge indhold på hjemmesiden henover sommeren. Har du ønsker eller ideer til indholdet, kan du maile til: x249@codan.dk 5

Seminar 2012 for tilidsrepræsentanterne i Codan På det årlige seminar for tillidsrepræsentanterne i Personaleforeningen i Codan var der den traditionelle spørgerunde med HR chef Poul Hansen og Forhandlingschef Sofie Plesner. Vores medlemmer havde i år flg. spørgsmål, som Poul og Sofie besvarede på seminaret. Spørgsmål Hvornår får vi Timebank i Codan? Kunne være at man skulle bringe bemandingssituationen op i UW, hvor der jo tages UW'ere fra teknisk UW til Trading UW, uden at 'hullerne' fyldes ud, og i Trading er der jo i høj grad opgaver, som ikke tidligere var varetaget af UW'ere, hvorfor det faktiske antal UW-ere eller i hvert fald timer brugt på UW-arbejde er reduceret. Er det fordi man allerede er ved at tilpasse organisationen til Tia, eller forventes der opnormeringer i god nok tid til at efterår og vinter ikke skaber endnu voldsommere flaskehalsproblemer end vi allerede ser. (Jeg synes det af og til virker som om at ressourcerne til projektrelaterede stillinger og ekstra beslutningstagere på ledelsesniveau synes næsten uudtømmelige, hvorimod at ressourcer til producerende hænder virker som et større problem. Derudover er der enormt meget overlap i forhold til beslutningstagere, hvilket kan gøre vejen til en beslutning meget lang). Hvad kommer den øgede regionale beslutningskompetence til at betyde for os? Det kunne være interessant at få lidt flere ord på hvad det konkret forventes at få af betydning for os i DK og selvfølgelig specielt i UW, betyder det f.eks. ændringer i licenser og forretningsgange, mere produktudvikling etc?? Hvilken omkostningspct. har vi i Codan, og hvor meget af den kommer fra TIA projektet. Hvordan er status for "Fit for the Future" i de enkelte områder, og i den forbindelse har det betydning for personalesituationen? Jeg er selvsagt meget tilfreds med punktet omkring kontroller og det commitment, der nu er givet, i forhold til at vurdere nødvendigheden af kontrol. Derudover glæder det mig at der i Simon Lees skriv lægges op til at bruge hinanden bedre på tværs af organisationen, deltagelse i TA (Technical Academy) er jo en måde at skabe netværk, men hvilke øvrige tiltag sættes i værk for at sikre at vi bruger hinanden til gavn for vores kunder - for jeg er overbevist om at vi har produkter på hylderne andre steder i RSA, som i en fordansket udgave vil kunne komme vores kunder og selvfølgelig også os selv til gode, idet et unikt produkt jo altid er en god indgangsvinkel til en kunde.) Svar 1.1.2013 og kun for flextidsansatte Fit 4 the Future handler ikke kun om personaleomkostninger, men alt gennemgåes f.eks. arbejdsprocesser og systemer. Det er en balance, hvor man ikke vil mande op, hvis man risikerer senere at skulle afskedige. Derfor har nogle ledere valgt at køre med underbemanding i en periode. TIA medarbejdere erstattes ikke som udgangspunkt, da disse medarbejdere returnerer til adelingerne, når projektet er afsluttet. Egne folk frem for udefra. Span of control: ledere skal have 8-12 medarb. i snit. F4F betyder også færre ledere. Er udenfor HR s område. Spørg i UW Erhverv DK. Er udenfor HR s område. Spørg i UW Erhverv DK. 21,5 % - TIA har pt. en afskrivningsprocent på 0,5% Privat har gennemgået deres proces og Erhverv er i gang. Fit 4 the Future dækker ikke kun personalemæssige resourcer, da der også kigges på systemer og processer. Forventes implementeret i 2014. Er udenfor HR s område. Spørg i UW Erhverv DK. 6

Spørgsmål Er der noget nyt om flytning/hovedkontor? Ros herfra fordi der blev taget hånd om de lange køer ved kaffeøen samt til Sundhedsugen Vil godt høre lidt til overenskomstforhandlingerne for os konsulenter. Når de at komme på plads så vi også får vores regulering 1.7? Diskuterer I en form for timebank også for konsulenter? Hvad er omfanget af sygefravær, og er sygefraværet faldende? Hvor stor var personale omsætningen i 2011 sammenlignet med tidligere år? Er omsætningen væsentlig større i nogle afdelinger frem for andre? Er det ansat flere medarbejdere / kolleger uden direkte kundekontakt gennem de sidste år i forhold til tidligere? Vokser antallet af ansatte i stabsfunktioner? Medvirker HR ved flere sager om utilfredshed med bonus for år 2011 end for tidligere år? Vil Codan ændre spørgsmål Q10 i pulsen / Gallup til dansk mentalitet? (Q10; jeg har en af mine bedste venner på min arbejdsplads) - man får jo svar på det, man spørger om. Gennemgang af bonus program 2012 Hvorfor har Codan berøringsangst overfor at aftale grundlag for betaling af overarbejde til konsulenter og taksatorer ved vejrligs situationer? Når man har fået sit bonusbrev - beløbet stemmer så ikke overens med ens lønseddel. Der er en rimelig stor forskel i beløbene - hvorfor får man ikke meddelelse om at ens bonusberegning er forkert? det syntes jeg man burde og så få et brev om at man har lavet en regnefejl (fra kr. ca. 89.000 til ca. kr. 53.000) I forbindelse med fyringer i Bogholderiet, har vi hørt tale om, at årsagen skulle være out-sourcing af arbejdsopgaver til Norge? Hvad er årsagen til dette? og er der yderligere outsourcing på vej? Jeg har lige været inviteret til Senior seminar i SEB og da fik jeg besked på af HR at jeg skulle bruge en feriedag? Men for et par år siden var nogle af mine kollegaer som nu er gået på pension på lignende kursus, men det skulle bare betragtes som kursusdag, kan det passe at vi selv skal bruge feriedag??` Svar Info forventes udsendt efter sommerferien pt. ingen endelig beslutning taget endnu. Der er fokus på Work Life Balance i Codan Nej, det ikke nås til 1.7.2012. Nej ikke pt. Timebank gælder først og fremmest flekstidsansatte Seneste tal på 2,1% viste det laveste sygefravær siden 2008 og nu er der ligevægt mellem mænd og kvinder. For 2011 11-12% og branchen var 10%. I 2012 12-13% bl.a. pga. IT outsourcing. Vi ligger lidt over branchen pga. de unge i Mødebooking. Kender ikke eksakte tal, men Fit 4 the Future kigger på alt og alle også f.eks. backup funktioner. HR har ingen sager Næste gang kommer der en hel ny måling med nyt spørgeskema Kan læses i Personalehåndbogen og på HR Portalen Der er en dialog med PF og desuden møder med ledelsen, så man kan være på forkant. Enig i, at nyt brev med korrekt beløb burde fremsendes. Opgaverne blev flyttet til Sverige, da BASWARE er automatiseret og der sidder flere ansatte i Sverige til at udføre opgaverne. Det er ingen outsourcing, men effektivisering, som koster ansatte i DK og N. Seminaret afholdes i SEB regi, derfor skal man selv betale tiden. 7

Noget jeg længe har været træt af er de rygerer der står ved vareindleveringen og det er jeg ikke ene om dørene står tit åben og der er gennem træk så der stinker af røg på Irma gangen og helt ned af den lange gang til omstillingen. Mon ikke man skulle stramme lidt op på rygepolitikken og sige der må kun ryges i rygegården til dagligt oplever man rygegården næsten er mennesketom og det er jo en facilitet til rygere. Enig i, at rygegården skal benyttes. Da flere har gjort opmærksom på, at der mangler halvtag ved regnvejr i rygegården, vil HR tage dette op med Facility Management. Udover spørgerunden med HR ledelsen blev der på seminaret arbejdet med tillidsrepræsentantens rolle og opgaver, valg og struktur for tillidsrepræsentanternes områder, medlemsservice og dagligdagen hos Codan. Det årlige seminar for tillidsrepræsentanterne giver således et solidt grundlag for Personaleforeningens arbejde det kommende år og er desuden et meget vigtigt forum for erfaringsudveksling mellem tillidsrepræsentanterne. Tekst. Gitte Moegaard Udover spørgerunden med HR blev der på seminaret arbejdet med tillidsrepræsentantens rolle og opgaver, valg og struktur for tillidsrepræsentanterne, medlemsservice og dagligdagen hos Codan. Tekst: Gitte Moesgaard 8

Nye regler om ret til erstatningsferie ved sygdom Folketinget har den 24. april 2012 vedtaget regeringens forslag til ændring af Ferieloven, således at lønmodtagere under visse betingelser kan opnå ret til erstatningsferie, hvis de bliver syge under deres ferie. Hovedreglerne for lønmodtagere, der har optjent 25 feriedage er: - Ret til erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret (behøver ikke være på samme ferie). Retten kan derfor opnås fra og med 6. sygedag. - Lønmodtageren skal efter selskabets almindelige regler - giver meddelelse til arbejdsgiveren om sygdommen, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende. Meddelelsen skal gives fra 1. sygedag uanset, at retten til erstatningsferie først opnås fra og med 6. sygedag. - Medarbejderen skal selv skaffe og bekoste lægelig dokumentation for sygdommen og uarbejdsdygtigheden uanset, hvor man er henne på ferie. Medarbejderen skal skaffe dokumentation fra 1. sygedag. Det er dog ikke forbudt for en arbejdsgiver at afstå fra at kræve lægelig dokumentation, da man altid kan vælge at stille lønmodtageren bedre end loven foreskriver. - Har medarbejderen ikke optjent ret til fuld ferie (25 dage) får man ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt antal feriedage (har man f.eks. ret til 15 feriedage får man ret til erstatningsferie efter 3 sygedage). - Kan erstatningsferien på grund af sygdom eller anden lovlig feriehindring ikke nå at blive afholdt inden ferieårets udløb, kan lønmodtageren vælge at overføre dagene til det følgende ferieår eller at få pengene udbetalt. En lønmodtager, der ønsker at påberåbe sig sygdom i ferien, vil således selv skulle fremskaffe en lægeerklæring, der opfylder betingelserne om dokumentation for uarbejdsdygtighed i Danmark, og betale de hermed forbundne udgifter. De nye regler trådte i kraft fra 1. maj 2012 9

Vores inspirerende nabo Det er en daglig glæde hele året for Codans medarbejdere på Gl. Kongevej at have Skt. Jørgens Sø som nabo. Vand virker afstressende og inspirerende og derfor er synet af Skt. Jørgens Sø især for dem med kontor til søsiden en daglig fryd for øjet. Allermest givende er Skt. Jørgens Sø, når vi bruger den aktivt. Hver dag er der en stor del af Codans medarbejdere, der lægger vejen forbi søen det kan være på ud- og hjemturen, en frisk gåtur efter frokost eller sågar frokostpause ved søbredden eller i forbindelse med kreative walk&talk møder. Allersmukkest er Skt. Jørgens Sø i den årlige motionsuge, hvor Codans lilla farve blander sig i hobetal med søens grønne og blålige farver. Hvor er vi heldige at have en nabo så inspirerende og sundhedsgivende på både det mentale og fysiske plan og dermed bidrager til både det fysiske og psykiske arbedsmiljø. Men hvad ved vi i grunden om Skt. Jørgens Sø? Det område, som i dag udgør Søerne, lå oprindeligt som en lang ådal i en bue uden for byens volde. I den tidlige middelalder havde man behov for et vandløb til mølledrift, hvorfor man opdæmmede vandet i ådalen og derved skabte Peblinge Sø. Efter Københavns belejring i 1523 ønskede man at udvide voldgravene for at styrke byens befæstning. Dæmningen ved Peblinge Sø blev forhøjet, og en ny dæmning - Sortedam - blev anlagt, hvorved Sortedams Sø blev dannet. I begyndelsen af 1600-tallet opstod også Sankt Jørgens Sø som følge af yderligere opstemninger. Herved kunne voldgravene mellem voldene og søerne oversvømmes i tilfælde af angreb. I midten af 1800-tallet blev Peblinge og Sortedams Søer opgivet som vandreservoirer pga. dårlig vandkvalitet. I stedet tog man Sankt Jørgens Sø i brug, der i den forbindelse blev gravet ud til den form, den har i dag. Sankt Jørgens Sø havde en central rolle i Københavns vandforsyning frem til 2. verdenskrig og fungerede som reservereservoir frem til 1959. Søerne udgør i dag et fredet område. Man kan komme fra den ene ende af København til den anden ved at køre eller gå langs søerne. Sankt Jørgens Sø har sit navn fra et spedalskhedshospital, Sankt Jørgens Gården, der fra 1261 eller tidligere og frem til 1524 har ligget i nærheden af den nuværende sø. Sankt Jørgen er det danske navn for Sankt Georg, der blandt mange andre egenskaber er skytspatron/skytshelgen for de spedalske. Tilsvarende Sankt Jørgens Gårde eller Sankt Jørgens Hospitaler fandtes udenfor mange danske og nordiske byer. Stien langs Sankt Jørgens Sø hedder Svineryggen. Stien ligger på toppen af en dæmning, som folkeviddet tidligere syntes lignede ryggen på et svin, deraf navnet Svineryggen. Sankt Jørgens Sø består af to bassiner og strækker sig fra Gammel Kongevej ved Planetariet til Kampmannsgade og videre til Gyldenløvesgade Sankt Jørgens Sø er 4-5 meter dyb med skrå sider. De to øvrige søer er ca. 2,5 meter dybe med lodrette granitkanter. Sankt Jørgens Sø er en opdæmmet sø, og vandspejlet ligger højere end en del af omgivelserne. Dæmningen og stien på søens vestside (mod Frederiksberg) hedder Svineryggen, og stiens vestside er kommunegrænse. Den vestlige del af Kampmannsgade, som deler Sankt Jørgens Sø i to, fremstår som en vej mellem to dæmninger eller volde, og søen kan ikke ses fra vejen. Vandet i de to Sankt Jørgens Søer er forbundet med rør under vejen. 10

LØSNINGEN til den seneste opgave i Bølgebryderen 1/2012, som lå i den mellemsvære kategori er: 3 Vi siger tillykke til de 3 vindere af et gavekort på kr. 500, som er: Tobias Gersel, Søren Rydahl Christensen og Hanne Salling Vinderne bliver kontaktet direkte - så aftaler vi, hvortil gavekortet skal udstedes. NY OPGAVE I en kurv med frugt er der 7 æbler mere end bananer og 5 appelsiner mere end bananer. Der er 2 pærer mere end ferskner og 2 appelsiner mere end pærer. Antallet af bananer og pærer er tilsammen 13. Hvor mange stykker frugt er der i kurven? Send løsningen på en mail til Gitte i Personaleforeningen (x249@codan.dk) senest den 1. oktober 2012. 11

Vi ønsker alle vores medlemmer en herlig, solrig, inspirerende, afstressende, kreativ, afslappende, aktiv, oplevelsesrig sommer Og nyd vores grønne, dejlige nabo, som er allerskønnest på denne årstid. 12