Indhold. Viborg Fjernvarme VP løsning og balanceret fjernvarme Organisation og anbefalinger. 1 Scenarier 2. 2 Værdikæde 3.

Relaterede dokumenter
ANALYSER AF FREMTIDENS FJERNVARMESYSTEM I VIBORG - BEHOVSBASERET TEMPERATURSTYRING OG VARMEPUMPER BASERET PÅ OVERSKUDSVARME ELLER UDELUFT

Viborg Fjernvarme GRAF TIL PRÆSENTATIONSMATERIALE. 4 Sammenligning (VP medie = 25⁰C) Sammenligning (VP medie = 30⁰C)... 5

Analyse af Balanceret Fjernvarme. Viborg Fjernvarme

Viborg Fjernvarme. Juni 2018 ANALYSE AF BALANCERET FJERNVARME BILAGSRAPPORT

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

Ny organisering af fjernvarmen i Viborg. Bestyrelsesmøde i Energi Viborg Kraftvarme A/S den 31. august 2018

I tråd med konstitueringsaftalen med henblik på at sikre forbrugerne afgørende indflydelse på deres egen varmeregning

MASTERPLAN. Energi Viborg Kraftvarme A/S. Version 1A Q3 2018

MASTERPLAN. Energi Viborg Kraftvarme A/S. Version 2A Q4 2018

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

OPTIMERING AF DISTRIBUTIONSNETTET IFT. OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

OVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR

Referat den 09. møde Pkt. Emne: Beslutning:

Viborg Fjernvarme. Maj 2017 ANALYSE AF BALANCERET FJERNVARME

VIBORG FJERNVARME OM DATACENTER, NYT LT OMRÅDE OG VEKSLERUDLEJNING. Tom Diget

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen

Hejrevangens Boligselskab

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget

1 Generelt. Viborg Fjernvarme Kommentarer til projektforslag: Etablering af grundvandsvarmepumper i Haldege. 1.1 Tidsplan. 1.2 Naturgaspris.

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

NOTAT. Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a.

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

ENERGI VIBORG KRAFTVARME A/S

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Varmepumper som energibesparelse

CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME. Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

1 Indledning. Notat. Det fremgår af projektforslaget for varmepumpen, at den har en gennemsnitlig. 25. februar 2019

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse

Prefeasibility undersøgelse Overskudsvarme til Havdrup og Kirke Skensved

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

SCREENINGSRAPPORT MEJLBY FJERNVARME AMBA. Orienteringsmøde d. 17. Januar 2019 MEJLBY

Gram Fjernvarme. Projektforslag m² solvarmeanlæg September Udarbejdet af:

04.04 Forberedelse af den ordinære generalforsamling v/formanden - Herunder gennemgang af det samlede arrangement, dagsorden og formandens beretning

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T:

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Referat 11. møde 2018 DAGSORDEN. Pkt. Emne: Beslutning:

Økonomi i varmepumpeprojekter

Samproduktion af varme og køling medfører nye løsninger. DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte

Notat. Vedr. Nedlæggelse af Ørslev-Terslev Kraftvarmeværk. 1. Baggrund

ENERGI VIBORG A/S REFERAT. Mødedato: 8. marts 2019 Mødested: Industrivej 15 Mødenummer: 3 Fraværende:

Naturgas Fyn FORBINDELSESLEDNING TIL NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes især: T:

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN

Godkendelse af projektforslag vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

ENERGI VIBORG KRAFTVARME A/S

Vedr. Kommentar til partshøring vedrørende projektforslag for 30 MW biomassefyret fjernvarmeværk

Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI

Energi Viborg A/S. Notat om rapport om fremtidig struktur i fjernvarmeforsyningen i Viborg, udarbejdet af Horten-advokaterne

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff

Farum Fjernvarme fremsendte den 7. august 2017 bemærkninger hertil.

Teknisk risikovurdering

Varmepumper i fjernvarmen - virker det?

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav

RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER

Behov for flere varmepumper

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

SAGSFREMSTILLING Byrådet besluttede på sit ekstraordinære møde den 28. marts 2012 (sag nr. 88),

Notat vedr. vurdering af modeller til fremtidig varmeforsyning i Viborg

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

12.05 Status Energi Viborg Kraftvarmes projektgruppemøder Orientering

PRAKTISK ERFARINGER MED DATAINDSAMLING OG PROJEKTGODKENDELSE

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Strategi Energi Viborg Kraftvarme A/S

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

Mødesagsfremstilling

Effektiviteten af fjernvarme

Transkript:

27. september 2017 Notat Viborg Fjernvarme VP løsning og balanceret fjernvarme Organisation og anbefalinger Projekt nr.: 224177 Dokument nr.: 1225362269 Version 1 Udarbejdet af HAGH Kontrolleret af BSK Indhold 1 Scenarier 2 2 Værdikæde 3 3 Organisation 5 4 Forudsætninger 7 5 Aftalegrundlag 7 6 Anbefalinger 8 NIRAS A/S Ceres Allé 3 8000 Aarhus C T: +45 8732 3232 D: 20198784 E: hagh@niras.dk www.niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI 1

1 Scenarier I NIRAS rapporten: Analyse af balanceret fjernvarme version 2.4 fra maj 2017 anbefales scenariet VF-2D, som omfatter dels balanceret fjernvarme i Viborg ved en zoneinddeling, dels et temperaturløft i 2 steps vha. varmpumper placeret ved Apple samt ved de bynære spidslastcentraler. Scenarie VF-2D anbefales blandt andet fordi det giver den laveste varmepris, bedste samfundsøkonomi og mindste CO2 udledning. Der er undersøgt et alternativt scenarie VF-1A, som omfatter et højere temperatursæt i byen end VF-2D samt kun varmepumpe placeret ved Apple. Dette alternativ giver imidlertid en højere varmepris, dårligere samfundsøkonomi og mere CO2 udledning end det anbefalede scenarie VF-2D. Energi Viborg Kraftvarme (EVK) har ikke regnet på det anbefalede scenarie VF-2D, da det jævnfør EVK ikke indenfor tidshorisonten har været muligt at opbygge en helt ny beregningsmodel med decentrale varmepumper og zoneinddeling. I stedet har EVK valgt at sammenligne deres eget scenarie EVK-1 med scenarie VF-1A, hvor det med udgangspunkt i EVK s konceptrapport version 3.1 fra maj 2017, kan konstateres, at beregningsmodellerne er stort set ens og der er de naturlige forskelle i varmepriserne som fremlagt på koordinationsgruppe-mødet den 15. august 2017. Forskellene skyldes forskellige benyttede beregningsforudsætninger, men hvor NIRAS fortsat betragter de forudsætninger, der er benyttet til beregning af scenarierne VF-1A og VF-2D, som retvisende og reelt indikerer en generelt lavere varmepris end præsenteret af EVK. Men helt grundlæggende er der store forskelle på EVK s og VF s analyser af scenarierne, hvorfor de 2 scenarier (EVK-1 og VF-1A) ikke umiddelbart kan sammenlignes. Derudover er scenarie VF-2D væsentlig anderledes end EVK-1. Den store forskel imellem scenarierne består i at EVK arbejder med produktion frem til og med det bynære transmissionsnet, hvorimod VF har hele værdikæden med frem til forbrugerne. De 3 nævnte scenarier er illustreret herunder. VF-2D VF-1A EVK-1 For kommentarer til de enkelte led i ovenstående værdikæde se næste afsnit. 2

De væsentlige forskelle består i følgende: 1. VF-2D er med 55 MW fra Apple, hvor EVK-1 arbejder med 43 MW. I forbindelse med NIRAS rapporten er der desuden set på hhv. 65, 55 og 45 MW fra Apple, hvor netop de 55 MW er det optimale i forhold til blandt andet varmepumpernes størrelse, pris samt driftstimer. Desuden giver de 55 MW sammen med de øvrige parametre den billigste varmepris mm. 2. VF-2D inkluderer hensyn til ledningstab og synergier i sammenlægning med distributør-nettene. Således er hele værdikæden med. 3. VF-2D lægger op til et delvist centralt boost ved Apple samt et decentralt boost på spidslastcentralerne svarende til temperaturløft i to steps. Derved opnås den optimale dimension på transmissionsledningen. Kun VP ved Apple giver en mindre/billigere dimension, men større/dyrere ledningstab. Kun VP i byen giver en større/dyrere dimension, men mindre/billigere ledningstab. 4. VF-2D medtager EVK s omkostninger uden forbehold. EVK s investeringer til omlægning af transmissionsnet til lavtemperatur og distributørernes omkostninger til omlægning indgår ikke i beregningerne til scenarie EVK-1 jævnfør EVK s konceptrapport. 5. NIRAS s rapport anfører fordele rent organisatorisk og styringsmæssigt. Forhold, som EVK ikke umiddelbart har med. Mere herom i senere afsnit. 2 Værdikæde Herunder kommentarer til hvert af leddene i værdikæden til det anbefalede scenarie VF-2D. Dette scenarie inkluderer en anbefaling om at overgå til 4. generations fjernvarme fordi det både giver den billigste varmepris, den største samfundsøkonomiske fordel, laveste CO2 udledning samt størst mulige hensyn til den fremtidige aftag af bynært overskudsvarme og/eller varme/køling samt opkobling i forbindelse med andre, fremtidige, bynære teknologier. 3

Der arbejdes med 55 MW fra Apple, dels da det er den oplyste energimængde fra fuldt udbygge anlæg og dels fordi løsningen giver en billigere produktionspris end eksempelvis 45 MW. Blandt andet fordi der er et mindre naturgasforbrug ved 55 MW sammenlignet med 45 MW. Der arbejdes med dels varmepumpe ved Apple og dels ved de bynære spidslastcentraler. Det viser det sig dels at være løsningen med den billigste produktionspris dels pga. fordelene ved let opkobling på fremtidig bynært overskudsvarme mm. Der arbejdes med 50/26 C i transmissionsledningen. Det viser sig at være det optimale efter hensyn til boost i 2 steps samt optimeret dimension af transmissionsledningen. Der arbejdes med mindre og få nødvendige ændringer til det eksisterende bynære transmissionsnet. Naturgaskedlerne på spidslastcentralerne bibeholdes, men kun til produktion af den absolutte spidslast, som med det fuldt udbyggede scenarie VF-2D reelt er få timer om året. Der arbejdes med en zoneinddeling af byen. Dels for kun at hæve temperaturen til det nødvendige i de forskellige zoner og dels for at minimere ledningstabet. Blokcentralerne nedlægges og der etableres direkte forsyning til de tilhørende boligblokke. Dels for minimere varmetabet over blokcentralerne, dels for minimere ledningstabet og generel optimering for at muliggøre et lavere temperatursæt. Der arbejdes med lokale boost af brugsvand ved større forbrugere i de grønne zoner eller en DCW løsning. Dette for at sikre mod legionelle og generel optimering for at muliggøre et lavere tempertursæt. Der arbejdes med en prioriteret udskiftning af forbrugerinstallationerne vha. en lejemodel. Hovedsagelig til sikring af så lav en returtemperatur som muligt når fremløbstemperatur sænkes. 4

3 Organisation I forbindelse med overgangen til 4. generations fjernvarme i Viborg, herunder den balancerede fjernvarme, er det nødvendigt med en generel ændring fra det tidligere produktionsstyrede system, der var på basis af kraftvarmeproduktion og dermed balanceret mellem gaspris, elpris og det efterspurgte varmebehovet fra distributøren. Tanken bag 4. generation fjernvarme og balanceret fjernvarme er at der på et hvilket som helst tidspunkt kun er den energi i fjernvarmeledningsnettet som forbrugeren har behov for og målet er effektiv udnyttelse af energiressourcerne herunder reduktion af ledningstabet og fastholdelse af forsyningssikkerheden og den komfort som er en af fjernvarmens varmemærker. Dette medfører et behov for en præcis styring og regulering af varmesystemet og produktionen. En forudsætning er således et stort samspil og kontinuerlig tilpasning mellem produktion og distribution. Generelt bør ansvar og beføjelser følges ad og med ovenstående øgede behov for styring og regulering, samt de forventede organisatoriske besparelser anbefales derfor en fælles organisation, som illustreret herunder. 1 samlet organisation Investering Ansvar Optimering Styring Drift Vedligehold Det anbefales, at der underskrives en hensigtserklæring med sigte mod en fusion gældende så hurtigt som muligt, inden anlægget ved Apple tages i drift (forventeligt inden 2020) og senest inden udløb af den gældende aftale mellem EVK og VF, hvilket er 2033. Desuden er der behov for en tillægsaftale (til den gældende aftale imellem EVK og VF) for overgangsperioden frem mod fusionen eller 2033. Dertil anbefales en organisation, hvor grænsefladerne er klart definerede, som eksempelvis ved byskiltet og som illustreret herunder. 5

VF EVK Investering, ansvar, optimering, styring, drift og vedligehold med Viborg by som aftager Investering, ansvar, optimering, styring, drift og vedligehold med VF som aftager Herunder oplæg til ansvarsfordeling og organisation af de forskellige led i værdikæden. Der arbejdes med en model hvor: Kraftvarmeværket nedlægges. EVK forventer det i 2023/2024. Men der er umiddelbart meget snart kapacitet nok i nettet fra spidslastcentralerne og især hvis VP-erne på spidslastcentralerne installeres som det første og dette endda uden VP-anlægget ved Apple. Derfor bør kraftvarmeværket kunne nedlægges allerede indenfor 2-5 år. Desuden er kraftvarmeanlægget for stort til at dække den lille spidslast, som i øvrigt spidslastcentralerne kan dække. Det kan ikke betale sig at fastholde bemanding, investeringer til levetidsforlængelse, risici ved fremtidige ændringer af naturgasprisen samt den øgede CO2 udledning som drift af anlægget giver. Der bør derfor fokuseres på værdisætning af aktiverne i anlægget samt at fastsætte den besparede driftsudgift, hvilket forventes at kunne bidrage til en yderligere reduktion af varmeprisen. EVK VF EVK s ansvarsområde fastlægges med EVK som ansvarlig investor, ejer og drift af det lokale VP-anlæg ved Apple samt transmissionsledning og pumpestationer fra Apple til ind til Viborg. Herunder kan undersøges mulighederne for varmelagring og/eller forsyning til andre byer. VF s ansvarsområde fastlægges med VF som ansvarlig investor, ejer og drift af forbruger installationer, direkte opkobling af blokcentraler, lokale boost af brugsvand ved større forbrugere, zoneopdeling, lokale VP boost på spidslastcentraler samt fremtidige opkoblinger til bynære overskudsvarme-kilder. Herunder krav til temperatur og tidsstyring af effekt fra EVK. Mere om forudsætninger og aftalegrundlag i næste afsnit. 6

4 Forudsætninger Den foreslåede organisation til overgangsperioden inkluderer en enighed om organisatoriske snitflader og forudsætter at følgende forhold/usikkerheder aftales/elimineres. Kendskab til den bindende aftaleperiode mellem Apple og EVK som bør afspejles i forpligtigelsesperioden mellem EVK og VF. Kendskab til de faktiske forhold hos Apple inklusiv temperaturer (op til de tidligere oplyste 30 C) og forventet temperaturudvikling hen over de kommende år. Kendskab til de faktiske etableringsplaner inklusiv kapacitet (op til de tidligere oplyste 55 MW) og udbygningsplaner. Generelt bør afskrivningsperioder afspejle anlæggenes forventede levetid. Samt hensyn hertil ifbm. aftaler og bindingsperioder. Forventet levetid på anlægget er 25 år, hvilket går hen over udløbet af den nuværende aftale imellem EVK og VF i 2033 og derfor bør der tages hensyn hertil. Specificering af tidsplan for, bekræftelse på samt størrelse af forventet overskud fra lukning af kraftvarmeværket og at det indgår som en reduktion af varmeprisen. 5 Aftalegrundlag En aftale imellem EVK og VF for overgangsperioden hen mod en fusion eller 2033 bør afspejle de forskellige risici den fremtidige varmeforsyning til byen indebærer. Herunder hensyn til følgende: VF bør påtage sig risici ved VP-anlæggene på de lokale spidslastcentraler (reguler-centraler) fordi det er nødvendigt med forbrugsstyring og dermed kontrol over lokale produktionsanlæg, hvorfor VF bør kunne investere, eje og drive de bynære VP-anlæg. VF bør have kendskab til aftaler mellem Apple og EVK inklusiv forpligtigelsesperiode, temperaturer og udbygningsplaner. Hvis ikke må udgangspunktet til en overgangsaftale være med en kort tidshorisont og det anses ikke af NIRAS som den bedste løsning. VF og EVK bør underskrive en hensigtserklæring frem mod en fusion gældende efter et nærmere bestemt, forventet tidspunkt. Der bør indgås en tillægsaftale (til den gældende aftale imellem EVK og VF) gældende for overgangsperioden frem mod fusionen eller 2033. Inklusiv mulighed for overdragelse af aktiver, som er fuldt afskrevet samt rettigheder til at overtage aktiver, som ikke er fuldt afskrevet, ved udløb af nuværende driftsaftale i 2033. 7

6 Anbefalinger NIRAS anbefaler scenarie VF-2.D med en fælles organisation, der har til opgave at etablere, producere og distribuere konkurrencedygtig fjernvarme ud til eksisterende og kommende slutforbrugere. Konkurrencedygtig fjernvarme udmærker sig ved at være omkostningseffektivt, forsyningssikker, miljømæssigt forsvarligt og økonomisk fordelagtigt. De parametre er vigtige at holde fast i ellers smuldrer kundegrundlaget. Desuden anbefaler NIRAS, at: VF får indsigt i forhandlingerne mellem EVK og Apple. Eventuelt som deltager i forhandlingsmøder. VF får indsigt i værdisætningen af og effekten/prisnedsættelse ifbm. afviklingen af kraftvarmværket. Eventuelt hensyn til hvordan bygningen kan indgå/udnyttes i en fremtidig organisation og/eller energiforsyning. VF og EVK underskriver en hensigtserklæring frem mod en snarlig fusion. VF og EVK indgår en tillægsaftale for overgangsperioden frem mod fusionen eller 2033, som beskrevet i afsnit 5 og afspejlende risici, ansvar og beføjelser samt med specificerede ejerskab, drift og vedligehold, som beskrevet i afsnit 3. 8