Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
Generelt om temaanalyserne CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland har udarbejdet sundhedsprofiler for region og kommuner i 2006, 2010 og 2013 (se her). De regionale sundhedsprofiler indeholder en lang række analyser af sundhedstilstanden i kommunerne. Temaanalyserne af aarhusianernes sundhed er et supplement til de regionale sundhedsprofiler. Formålet med temaanalyserne er at få detaljeret viden om aarhusianernes sundhed, der kan understøtte samarbejdet om sundhedspolitikken og konkrete sundhedsindsatser på tværs af Aarhus Kommune og med eksterne interessenter. en række baggrundsvariabler. Som følge af det store datamateriale og vægtningen giver resultaterne et billede af sundhedstilstanden blandt alle aarhusianere fra 16 år og derover. For yderligere oplysninger om den regionale sundhedsprofil se her. For yderligere oplysninger om Sundhedsprofil for Aarhus kontakt Sundhedsstrategisk Stab på sundhedspolitik@mso.aarhus.dk Sundhedsstyregruppen i Aarhus Kommune har sammen med CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland udviklet en række temaanalyser, der tilsammen udgør en Aarhus sundhedsprofil. Temaanalyserne baserer sig på Aarhus data fra de regionale sundhedsprofiler i 2010 og 2013. I 2013 blev der i Aarhus udsendt 10.100 spørgeskemaer til borgere fra 16 år. Der blev i forhold til den regionale sundhedsprofil i 2010 udsendt ekstra 1.900 spørgeskemaer i 18 socialt udfordrede boligområder med henblik på at opnå et tilstrækkeligt grundlag for særskilte analyser for disse områder. Svarprocenten i de socialt udfordrede boligområder var 38 % mod 63 % i resten af Aarhus. var der 5.672 besvarelser fra borgere i Aarhus Kommune alle disse indgår i temaanalyserne. I analyserne er der er anvendt vægtning på baggrund af en procedure udarbejdet af Danmarks Statistik. Vægtningen korrigerer for forskelle i svarprocent i forhold til køn, alder og
Temaanalyse Socialt udfordrede boligområder Ulighed i sundhed har en geografisk dimension også indenfor kommunegrænsen. I den regionale sundhedsprofil opdeles kommunerne på sogne-niveau fra gruppe 1 (de socialt stærkeste områder) til gruppe 5 (de socialt svageste områder). Der er store sundhedsmæssige forskelle geografisk og i langt de fleste tilfælde er borgerne i gruppe 1 og 2 sundere og trives bedre end borgerne i gruppe 4 og 5 (se her). Sundhedsstyrelsen peger på socialt nærmiljø (segregering og ghettoisering) som én af tolv determinanter for ulighed i sundhed (se her). Denne determinant vurderes særlig vigtig i forhold til børns udvikling og fremtidige muligheder, social position og helbred. Aarhus Kommunes sundhedspolitik har et særligt fokus på ulighed i sundhed (se her). Målet er at skabe sunde rammer og strukturer, der gør de sunde valg lette og attraktive, samt at have målrettede indsatser til grupper af aarhusianere med særlige sundhedsudfordringer. Temaanalysen for socialt udfordrede boligområder har til formål at synliggøre de særlige sundhedsudfordringer, som aarhusianerne i de socialt udfordrede boligområder har. Målet er at få viden til at understøtte borgernes mulighed for at tage ansvar for egen sundhed. udsatte områder, udsatte boligområder og boligområder med risikofaktorer på baggrund af ministeriets kriterier for bedømmelse af boligområder (se her): Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande overstiger 50 % Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse overstiger 40 % (gennemsnit over 4 år) Andelen af dømte efter straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer per 10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270 (gennemsnit over 4 år) Det drejer sig om følgende områder: Bispehaven, Elstedhøj, Frydenlund, Gellerup/Toveshøj, Herredsvang, Kalmargade, Langkærparken, Lystruplund, Møllevangen, Reginehøj, Rundhøj, Skovgårdsparken, Trigeparken, Vejlby Vest, Veriparken, Viby Syd, Vorrevangen og Åbyhøjgården. For yderligere oplysninger om Sundhedsprofil for Aarhus kontakt Sundhedsstrategisk Stab på sundhedspolitik@mso.aarhus.dk Temaanalysen kan desuden medvirke til at synliggøre en geografiske dimension i ulighed i sundhed, udfordringerne i Aarhus omkring segregering og lokalt nærmiljø i forhold til borgernes sundhed og trivsel. De 18 boligområder, der er udvalgt til at indgå i undersøgelsen er områder, der i Aarhus Kommune i 2013 var betegnet særligt
Læsevejledning Temaanalysen består af en række tabeller med tilhørende kommentarer til resultaterne. En række af de væsentligste resultater er opsummeret i Sundhed på én side, hvor befolkningsfordelingen og 12 vigtige sundhedsmål er præsenteret samlet. For yderligere oplysninger om datagrundlag, metoder og resultater i den regionale sundhedsprofil se her. For yderligere oplysninger om Sundhedsprofil for Aarhus kontakt Sundhedsstrategisk Stab på sundhedspolitik@mso.aarhus.dk Alle tabeller er en sammenligning af borgerne i de socialt udfordrede boligområder med borgerne i resten af Aarhus. Denne sammenligning bruges til at stille skarpt på de forskelle der er i borgernes sundhedstilstand. De fleste tabeller er opbygget således: Øverst fremgår den samlede andel borgere. Hernæst opdeles på køn, i aldersgrupper, efter uddannelsesniveau, efter samlivssituation, på baggrund af tilknytning til arbejdsmarkedet samt på baggrund af etnicitet. Yderst til højre er markeret med en *, hvis forskellen mellem borgerne i de socialt udfordrede boligområder og resten af Aarhus er statistisk signifikant. Kun i det tilfælde, at der er en statistisk signifikant forskel kan der tales om en statistisk påviselig forskel. Til alle tabeller medfølger en kort beskrivelse af resultaterne. Der er øverst en kort beskrivelse af det sundhedsmål, der indgår i analysen. Herefter følger en gennemgang af resultaterne opdelt på baggrundsvariablerne alle, køn, alder, uddannelsesniveau, samlivssituation, arbejde (kun for de 25-64-årige) og etnisk baggrund. Enkelte tabeller afviger fra den ovenstående beskrivelse.
Sundhed på én side Sundhed på én side Sammenligning af borgerne, der bor i socialt udfordrede boligområder med borgere, der bor i resten af Aarhus i forhold til befolkningsfordeling og 12 vigtige sundhedsmål. Befolkningsfordeling. Aarhusianerne i de socialt udfordrede boligområder er kendetegnet ved, at en større andel end i resten af Aarhus har et lavt uddannelsesniveau (25 %), at en større andel ikke er i arbejde (55 %) og at en større andel har en anden etniskoprindelse end dansk (35 %). Sundhedstilstand. Sundhedstilstanden blandt aarhusianerne i de socialt udfordrede boligområder er kendetegnet ved, at en større andel af befolkningen har en dårligere sundhedstilstand og usund livsstil for kost, rygning og motion. Det gælder dog ikke for alkohol, hvor det er resten af Aarhus, der har den mest usunde livsstil. En stor andel af aarhusianerne i de socialt udfordrede boligområder oplever at have et dårligt helbred (27 %), dårlig trivsel (41 %) og et højt stressniveau (45 %). En stor andel har desuden et usundt kostmønster (14 %), er dagligrygere (25 %), dyrker ikke idræt eller motion i fritiden (54 %) og er fysisk inaktive (23 %). Hertil kommer, at en stor andel er svært overvægtige (17 %) og har to eller flere kroniske sygdomme (43 %). Aarhusianerne i resten af Aarhus er generelt sundere og har en mere hensigtsmæssig livsstil end aarhusianere i socialt udfordrede boligområder. Dette gælder dog ikke for alkohol. En større andel rusdrikker ugentligt (18 %), har et højrisikoforbrug af alkohol (11 %) og har tegn på alkoholproblemer (16 %).
Udvikling i sundhedsmål fra 2010 til 2013 Aarhus Kommune sundhedsprofil Udvikling 2010-2013 År Pct Udvikling Pct Udvikling Dårligt selvvurderet helbred 2013 27-3 11 0 2010 30 12 Højt stressniveau 2013 45-2 25-3 * 2010 47 28 Sover dårligt 2013 16 1 8-1 2010 15 9 Ryger dagligt 2013 25-4 14-3 * 2010 28 17 Rusdrikkeri 2013 15-1 18-1 2010 16 19 Højrisikoforbrug af alkohol 2013 7-6 * 11-3 * 2010 13 14 Tegn på alkoholproblemer 2013 11-5 * 16 0 2010 16 16 Usunde kostvaner 2013 14 3 8 0 2010 11 8 Fysisk inaktiv 2013 23-4 17-1 2010 26 17 Stillesiddende i fritiden 2013 30-3 15 1 2010 33 14 Cykler ikke til daglige gøremål (sommer) 2013 58-1 42 1 2010 59 41 Svær overvægt 2013 17-3 9 1 *: Angiver en statistisk signifikant forskel mellem årene 2010 og 2013 Udfordrede boligområder 2010 19 9 Resten af Aarhus Kommune Udvikling i sundhedsmål fra 2010 til 2013 Sammenligning af udvikling fra 2010 til 2013 for borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder med borgere, der bor i resten af Aarhus for 12 vigtige sundhedsmål.. Der er to områder for de socialt udfordrede boligområder og tre områder for resten af Aarhus, hvor der rent statistisk kan påvises en positiv udvikling fra 2010 til 2013. Tendensen i tallene tyder på, at den største positive ændring fra 2010 til 2013 er i de socialt udfordrede boligområder det kan dog ikke påvises statistisk. I 2013 blev der foretaget en ekstra stor stikprøve i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus i den regionale sundhedsprofil. Dette forventes gentaget i 2017, hvorved der kan opnås et statisk stærkere datagrundlag for vurdering af udviklingen fra 2013 til 2017. Udvikling fra 2010 til 2013 i socialt udfordrede boligområder. Der er en positiv udvikling i andel af borgere med et højrisikoforbrug af alkohol samt andel borgere med tegn på alkoholproblemer. Herudover er der ikke-statistisk signifikante positive udviklinger for selvvurderet helbred, stress, daglig rygning, rusdrikkeri, fysisk inaktivitet, stillesiddende fritid, ingen cykling i dagligdagen samt svær overvægt. Der er desuden ikke-statistisk signifikante negative udviklinger for søvn og kostvaner. Udvikling fra 2010 til 2013 i resten af Aarhus. Der er en positiv udvikling i andel af borgere med et højt stressniveau, daglig rygning og højrisikoforbrug af alkohol. Herudover er der ikke-statistisk signifikante positive udviklinger for søvn, rusdrikkeri samt fysisk inaktivitet. Der er desuden ikkestatistisk signifikante negative udviklinger for stillesiddende fritid, ingen cykling i dagligdagen samt svær overvægt.
Udvikling i kroniske sygdomme fra 2010 til 2013 Aarhus Kommune sundhedsprofil Kroniske sygdomme - Udvikling 2010-2013 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1 0 1 0 2010 1 1 Hjerte-karlidelser År Pct Udvikling Pct Udvikling Forhøjet blodtryk 2013 17-3 13 0 2010 20 13 Hjertekrampe 2013 3-2 1 0 2010 4 1 Blodprop i hjertet 2013 2-1 1 0 2010 3 1 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2013 1 0 1 0 Sukkersyge Kræft Luftveje 2010 1 1 2013 7-1 4 0 2010 8 3 2013 2 0 3 1 * 2010 1 2 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 5 2 3 0 2010 3 3 Astma 2013 8-4 * 7-1 Allergi Muskel-skeletsygdomme 2010 13 8 2013 25 7 * 22 0 2010 18 22 Slidgigt, leddegigt 2013 18-2 17-1 2010 19 17 Knogleskørhed 2013 4 0 3-1 2010 4 4 Diskusprolaps, rygsygdom 2013 15 1 10 0 Nervesystem og sanseorganer 2010 14 11 Migræne, hyppig hovedpine 2013 22 3 13 0 Sukkersyge 2013 7-1 4 0 2010 8 3 Kræft 2013 2 0 3 1 * 2010 1 2 Luftveje Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 2013 5 2 3 0 2010 3 3 Astma 2013 8-4 * 7-1 2010 13 8 Allergi 2013 25 7 * 22 0 2010 18 22 Udfordrede boligområder 2010 18 13 Tinnitus 2013 9 3 10 1 2010 7 9 Grå stær 2013 4 0 3 0 Muskel-skeletsygdomme Slidgigt, leddegigt 2013 18-2 17-1 2010 19 17 Knogleskørhed 2013 4 0 3-1 2010 4 4 Diskusprolaps, rygsygdom 2013 15 1 10 0 2010 14 11 Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine 2013 22 3 13 0 2010 4 3 Resten af Aarhus Kommune 2010 18 13 Tinnitus 2013 9 3 10 1 2010 7 9 Grå stær 2013 4 0 3 0 2010 4 3 *: Angiver en statistisk signifikant forskel mellem år 2010 og 2013 Udvikling i kroniske sygdomme fra 2010 til 2013 Sammenligning af udvikling fra 2010 til 2013 for borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder med borgere, der bor i resten af Aarhus for forekomsten af kroniske sygdomme.. Der er et område for de socialt udfordrede boligområder, hvor der rent statistisk kan påvises en positiv udvikling fra 2010 til 2013. Samtidig er der et område for de socialt udfordrede boligområder og et område for resten af Aarhus, hvor der rent statistisk kan påvises en negativ udvikling fra 2010 til 2013. I 2013 blev der foretaget en ekstra stor stikprøve i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus i den regionale sundhedsprofil. Dette forventes gentaget i 2017, hvorved der kan opnås et statisk stærkere datagrundlag for vurdering af udviklingen fra 2013 til 2017. Udvikling fra 2010 til 2013 i socialt udfordrede boligområder. Der er en positiv udvikling i andel af borgere med astma. Herudover er der ikke-statistisk signifikante positive udviklinger for forhøjet blodtryk, hjertekrampe, blodprop i hjertet, sukkersyge og slidgigt/leddegigt. Der er en negativ udvikling i andel af borgere med allergi. Der er desuden ikke-statistisk signifikante negative udviklinger for kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger, diskusprolaps/rygsygdom, migræne/hyppig hovedpine samt tinnitus. Udvikling fra 2010 til 2013 i resten af Aarhus. Der er stort set ingen ændring fra 2010 til 2013. Der er ikke-statistisk signifikante positive udviklinger for astma, slidgigt/leddegigt og knogleskørhed. Der er en negativ udvikling i andel af borgere med kræft. Der er desuden ikke-statistisk signifikante negative udviklinger for tinnitus Analyser *: Angiver af Aarhus en statistisk data fra signifikant Hvordan forskel har du mellem det? 2013 år 2010 foretaget og 2013 af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland for Aarhus Kommune
Befolkningsfordeling Befolkningsfordeling -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 100 26.000 100 238.000 Mand 50 13.000 49 116.000 Kvinde 50 13.000 51 122.000 16-24 23 6.100 21 50.000 25-34 21 5.600 20 49.000 35-44 16 4.300 15 35.000 45-54 16 4.200 14 34.000 55-64 11 2.900 13 31.000 65+ 13 3.300 17 40.000 Lavt 25 6.500 9 22.000 Middel 37 9.600 37 89.000 Højt 27 7.200 51 121.000 Befolkningsfordeling De væsentligste forskelle er, at der i de socialt udfordrede boligområder bor en større andel med et lavt uddannelsesniveau, en større andel der bor alene, en større andel der er udenfor arbejdsmarkedet, en større andel med anden etnisk oprindelse end dansk samt næsten udelukkende borgere der bor i lejeboliger. Ingen forskel Kun mindre forskelle. Der er en lidt større andel yngre borgere og en lidt mindre andel ældre borgere i de socialt udfordrede boligområder Uddannelse Der er en tre gange så stor andel borgere med lavt uddannelsesniveau og en halv så stor andel borgere med et højt uddannelsesniveau i de socialt udfordrede boligområder Der er en meget stor andel borgere, der bor alene i de socialt udfordrede boligområder ssituation Alene 61 15.000 46 107.000 Gift/samlevende 39 9.900 54 126.000 I arbejde 45 7.100 77 112.000 Ikke i arbejde 55 8.700 23 34.000 Dansk 65 17.000 92 219.000 Anden 35 9.100 8 19.000 Bolig Ejer 4 1.100 52 121.000 Lejer 96 23.000 48 111.000 Bolig Børn Andel af borgere, der ikke er i arbejde er mere end dobbelt så høj i de socialt udfordrede boligområder I de socialt udfordrede boligområder er en tredjedel af borgerne af anden etniskoprindelse end dansk mod én af ti i resten af Aarhus Næsten alle borgere i de socialt udfordrede boligområder bor i lejebolig En lidt større andel har hjemmeboende børn i de socialt udfordrede boligområder Hjemmeboende børn Ja 20 4.900 16 37.000 Nej 80 20.000 84 196.000
Dårligt selvvurderet helbred Dårligt selvvurderet helbred¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 27 7.100 11 27.000 * Mand 24 3.200 9 11.000 * Kvinde 30 3.900 14 16.000 * 16-24 8 500 3 1.700 * 25-34 17 900 5 2.400 * 35-44 36 1.500 12 4.000 * 45-54 45 1.900 13 4.400 * 55-64 48 1.400 16 4.600 * 65+ 28 900 25 10.000 Lavt 34 2.200 26 5.700 * Middel 23 2.200 14 12.000 * Højt 17 1.200 7 8.000 * ssituation Alene 24 3.700 14 15.000 * Gift/samlevende 31 3.000 9 12.000 * I arbejde 14 1.000 6 6.400 * Ikke i arbejde 47 4.100 26 8.800 * Dansk 25 4.300 12 25.000 * Anden 31 2.800 10 2.000 * Dårligt selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering og opsummering af sin helbredstilstand. Dårligt selvvurderet helbred hænger sammen med en øget risiko for bl.a. kortere levetid, kræft, hjertesygdomme, brug af sundhedsvæsenet, nedsat funktionsevne, arbejdsløshed og førtidspension. Andelen af borgere med et dårligt selvvurderet helbred er mere end dobbelt så stor i de socialt udfordrede boligområder Det er både en større andel mænd og kvinder der har et dårligt selvvurderet helbred Der er en større forekomst af borgere med dårligt selvvurderet helbred i alle aldersgrupper i de socialt udfordrede boligområder. For de 25-64-årige er det mere end en tredobling af andelen med dårligt selvvurderet helbred Uddannelse Der er en større forekomst af borgere med dårligt selvvurderet helbred på alle uddannelsesniveauer. For de højtuddannede er det mere end en fordobling Der en større andel med dårligt selvvurderet helbred både blandt borgere, der bor alene og borgere, der er gifte/samlevende. For borgere, der er gift/samlevende er det mere end en tredobling af forekomsten ¹ Personer der på spørgsmålet "Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? " har svaret "Dårligt" eller "Mindre godt" Der er en større andel med dårligt selvvurderet helbred både blandt borgere, der er i arbejde og ikke i arbejde. Blandt de der ikke er i arbejde er det hver anden, der har et dårligt selvvurderet helbred Der er en større forekomst af borgere med dårligt selvvurderet helbred både blandt etnisk danske og etniske minoriteter. For borgere med anden etnisk oprindelse end dansk er forekomsten tredoblet
Dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet Dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 41 10.000 22 51.000 * Mand 40 5.000 21 24.000 * Kvinde 42 5.400 23 27.000 * 16-24 24 1.400 14 6.800 * 25-34 38 2.100 19 9.000 * 35-44 48 2.000 27 9.200 * 45-54 58 2.300 24 8.100 * 55-64 53 1.500 22 6.800 * 65+ 37 1.200 28 11.000 * Lavt 48 3.100 33 7.300 * Middel 42 4.000 24 21.000 * Højt 31 2.200 17 21.000 * ssituation Alene 40 6.100 27 29.000 * Gift/samlevende 42 4.100 17 22.000 * I arbejde 32 2.200 18 20.000 * Ikke i arbejde 61 5.200 39 13.000 * Dansk 40 6.700 21 45.000 * Anden 43 3.800 29 5.400 * Dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet Borgerens samlede oplevelse af egen trivsel og livskvalitet udgør en bred sundhedsparameter som en opsummering af forhold vedrørende psykisk og social trivsel samt helbredsmæssige forhold. Der er en dobbelt så stor andel borgere med dårlig trivsel og livskvalitet i de socialt udfordrede boligområder Det er både en større andel både mænd og kvinder der oplever dårlig trivsel og livskvalitet Der er en større andel borgere med dårlig trivsel og livskvalitet i alle aldersgrupper i de socialt udfordrede boligområder. Det er mest udtalt for de 45-64-årige, hvor det er mere end en fordobling af forekomsten Uddannelse Der er en større andel borgere med dårlig trivsel og livskvalitet på alle uddannelsesniveauer i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel med dårlig trivsel og livskvalitet både blandt borgere, der bor alene og borgere, der er gift/samlevende i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel med dårlig trivsel og livskvalitet både blandt borgere, der er i arbejde og ikke er i arbejde. Blandt borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er det seks ud af ti, der oplever dårlig trivsel og livskvalitet ¹ Personer der på spørgsmålet "Hvordan synes du, din trivsel og livskvalitet er alt i alt", har svaret "Meget dårlig", "Dårlig" eller "Nogenlunde" Der er en større andel borgere med dårlig trivsel og livskvalitet både blandt etnisk danske og etniske minoriteter i de socialt udfordrede boligområder
Sover dårligt Sover dårligt¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 16 4.100 8 18.000 * Mand 17 2.100 6 7.200 * Kvinde 16 2.000 9 11.000 * 16-24 9 600 7 3.300 25-34 10 600 5 2.500 * 35-44 24 1.000 7 2.300 * 45-54 27 1.100 9 3.000 * 55-64 19 500 10 3.100 * 65+ 11 400 10 4.000 Lavt 20 1.300 12 2.600 * Middel 17 1.600 8 7.300 * Højt 8 600 6 7.600 ssituation Alene 15 2.400 9 10.000 * Gift/samlevende 16 1.600 6 7.800 * I arbejde 10 700 5 5.700 * Ikke i arbejde 26 2.300 15 4.900 * Sover dårligt Meget tyder på, at søvn har afgørende betydning for helbredet og dermed er en vigtig helbredsindikator. Der er en dobbelt så stor andel, der sover dårligt, blandt borgere i socialt udfordrede boligområder Det er en større andel der sover dårligt blandt både mænd og kvinder. For mændene er det en tredobling af forekomsten Der er en større andel borgere der sover dårligt blandt de 25-64-årige i de socialt udfordrede boligområder. Det er mest udtalt for de 35-54-årige, hvor forekomsten 3-4 gange højere Uddannelse Der er en større andel borgere med lavt og middel uddannelsesniveau, der sover dårligt i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel der sover dårligt både blandt borgere, der bor alene og borgere, der er gift/samlevende. For de gifte/samlevende er det næsten en tredobling af forekomsten i de socialt udfordrede boligområder Dansk 15 2.600 8 16.000 * Anden 18 1.600 10 1.900 * ¹ Personer, der på spørgsmålet "Hvordan synes du alt i alt, du sover? ", har svaret "Dårligt" Der er en større andel der sover dårligt både blandt borgere, der er i arbejde og ikke i arbejde i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel borgere der sover dårligt både blandt etnisk danske og etniske minoriteter i de socialt udfordrede boligområder
Højt stressniveau Højt stressniveau¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 45 11.000 25 56.000 * Mand 40 4.700 20 22.000 * Kvinde 49 5.800 30 34.000 * 16-24 39 2.200 28 13.000 * 25-34 43 2.300 24 11.000 * 35-44 47 1.800 26 8.600 * 45-54 59 2.100 24 7.800 * 55-64 58 1.400 19 5.600 * 65+ 25 700 27 9.300 Lavt 53 3.000 38 7.300 * Middel 42 3.700 25 21.000 * Højt 34 2.400 22 26.000 * ssituation Alene 42 5.900 29 29.000 * Gift/samlevende 47 4.200 21 25.000 * I arbejde 34 2.300 19 20.000 * Ikke i arbejde 63 4.900 38 12.000 * Dansk 39 6.100 24 48.000 * Anden 55 4.400 39 7.000 * ¹ Der er anvendt et standardiseret og anerkendt mål for oplevet stress: Perceived Stress Scale (PSS). PSS omfatter 10 spørgsmål, der belyser, i hvilket omfang svarpersonen føler sig stresset og nervøs, samt hvorvidt han eller hun oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastende. Personer med en score på 16-40, er i denne undersøgelse angivet som personer med et højt stressniveau. For mere information angående skalaen henvises til "Hvordan har du det? 2013 - Bind 1 - Region Midtjylland " side 216-217. Link til Rapport: http://www.cfk.rm.dk/publikationer/showpublication?id=392&pageid=309986 Højt stressniveau Stress er et vigtigt sundhedsmæssigt problem. Stress kan beskrives som en tilstand af kropslig og psykisk ubalance. Jo højere stressniveau, jo dårligere trivsel. I de socialt udfordrede boligområder er der en næsten dobbelt så stor andel borgere der har højt stressniveau Det er en større andel blandt både mænd og kvinder der har et højt stressniveau i de socialt udfordrede boligområder. For mændene er det en fordobling af forekomsten Der er en større andel 16-64-årige, der har et højt stressniveau i de socialt udfordrede boligområder. Det er mest udtalt for de 45-64-årige Uddannelse Der er en større andel borgere på alle uddannelsesniveauer, der har et højt stressniveau. Blandt borgere med et lavt uddannelsesniveau er det mere end halvdelen i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel der har et højt stressniveau både blandt borgere, der bor alene og borgere, der er gift/samlevende. For de der er gift/samlevende er det mere end en fordobling i forekomsten Der er en større andel der har et højt stressniveau både blandt borgere, der er i arbejde og ikke i arbejde. Blandt borgere udenfor arbejdsmarkedet gælder det for seks ud af ti Der er en større andel borgere der har et højt stressniveau både blandt etnisk danske og etniske minoriteter i de socialt udfordrede boligområder. Blandt etniske minoriteter er det mere end halvdelen
Ensomhed Ensomhed¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 12 3.000 4 10.000 * Mand 14 1.600 4 4.800 * Kvinde 11 1.300 5 5.400 * 16-24 8 400 5 2.500 25-34 15 800 5 2.500 * 35-44 14 600 4 1.300 * 45-54 15 500 5 1.700 * 55-64 17 400 4 1.100 * 65+ 7 200 3 1.200 Lavt 13 700 10 2.100 Middel 11 1.000 4 3.800 * Højt 12 800 3 4.000 * ssituation Alene 14 2.000 7 7.700 * Gift/samlevende 10 900 2 2.500 * I arbejde 9 600 3 2.800 * Ikke i arbejde 20 1.600 11 3.600 * Dansk 11 1.800 4 8.000 * Anden 15 1.200 12 2.200 http://www.cfk.rm.dk/publikationer/showpublication?id=520&pageid=309986 ¹ Ensomhed er målt med UCLA Loneliness Scale, som er et anerkendt instrument inden for forskning i ensomhed. Her er der anvendt en tre-spørgsmålsversion, hvor en score på 7 eller derover betegner respondenten som ensom. For mere information omkring skalaen henvises til: Ensomhed i befolkningen forekomst og metodiske overvejelser. Temaanalyse, vol. 3, Hvordan har du det? - CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2015 Ensomhed Langvarig ensomhed er et alvorligt problem, som har betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel. Ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjerte-kar-sygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression. Der er en tre gange så stor andel borgere der oplever ensomhed i de socialt udfordrede boligområder Det er både en større andel blandt både mænd og kvinder der oplever ensomhed. For mændene er det mere end en tredobling af forekomsten I de socialt udfordrede boligområder er der en større andel 25-64-årige, der oplever ensomhed. Der er tale om en 3-4 dobling af forekomsten i de fire aldersgrupper Uddannelse Der er en større andel borgere med middel og højt uddannelsesniveau, der oplever ensomhed i de socialt udfordrede boligområder. Blandt de højt uddannede er forekomsten fire gange højere Der er en større andel der oplever ensomhed både blandt borgere, der bor alene og borgere, der er gift/samlevende i de socialt udfordrede boligområder. For de, der er gift/samlevende er det en femdobling Der er en større andel der oplever ensomhed både blandt borgere, der er i arbejde og ikke i arbejde i de socialt udfordrede boligområder. Blandt de, der er i arbejde er det en tredobling af forekomsten Der er en større andel borgere der oplever ensomhed blandt etnisk danske i socialt udfordrede boligområder
Rygevaner Rygevaner¹ Storryger (15+ cig. per dag) 13 3.100 6 14.000 * Moderat ryger (<15 cig. per dag) 11 2.800 8 18.000 * Lejlighedsryger 5 1.300 7 16.000 Eksryger 17 4.200 23 53.000 * Har aldrig røget 53 13.000 57 131.000 Total 100 25.000 100 232.000 *: Signifikant forskel mellem udfordrede boligområder og resten af Aarhus Kommune ¹ Spørgsmålet "Ryger du?" er anvendt til at belyse folks rygevaner. Til dette spørgsmål er svarmulighederne 1) Ja, hver dag 2) Ja, mindst én gang om ugen 3) Ja, sjældnere end hver uge 4) Nej, jeg er holdt op 5) Nej, jeg har aldrig røget. Personer, der svarer at de ryger hver dag, får stillet spørgsmålet "Hvor meget ryger du i gennemsnit per dag?". Kategorien "Storryger " angiver et gennemsnitligt dagligt forbrug på 15 eller flere cigaretter. Kategorien "Moderatryger " angiver et gennemsnitligt dagligt forbrug på mindre end 15 cigaretter. "Lejlighedsrygere" angiver personer der ryger, men ikke dagligt. "Eksryger" angiver personer, der er holdt op med at ryge, mens kategorien "Aldrigryger" angiver personer, der aldrig har røget. Rygevaner Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere end en person, der aldrig har røget, og i perioden fra 2005 til 2009 var hvert fjerde dødsfald i Danmark relateret til rygning. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme som eksempelvis lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Storryger Andelen af storrygere (der ryger flere end 15 cigaretter om dagen) er dobbelt så stor i de socialt udfordrede boligområder Moderat Lejlighed Eksryger Der er en lidt større andel moderat rygere (der ryge færre end 15 cigaretter om dagen) Der er en lidt mindre andel lejlighedsrygere Der er en mindre andel eksrygere. Dette er ensbetydende med, at der er færre rygere, der er stoppet med at ryge Aldrig ryger Der er en lidt mindre andel, der aldrig har røget
Rygning dagligt Ryger dagligt¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 25 6.200 14 32.000 * Mand 29 3.700 15 17.000 * Kvinde 20 2.500 13 15.000 * 16-24 14 900 11 5.300 25-34 27 1.500 10 5.000 * 35-44 26 1.100 14 4.900 * 45-54 27 1.000 18 6.000 * 55-64 32 900 18 5.500 * 65+ 29 900 14 5.500 * Lavt 30 1.900 23 4.900 Middel 29 2.700 17 15.000 * Højt 13 900 9 11.000 * ssituation Alene 26 3.900 16 17.000 * Gift/samlevende 21 2.000 12 14.000 * I arbejde 19 1.300 12 13.000 * Ikke i arbejde 34 2.800 21 7.100 * Dansk 28 4.600 14 30.000 * Anden 19 1.600 14 2.600 Rygning dagligt Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere end en person, der aldrig har røget, og i perioden fra 2005 til 2009 var hvert fjerde dødsfald i Danmark relateret til rygning. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme som eksempelvis lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Der er en næsten dobbelt så stor andel borgere der ryger dagligt i de socialt udfordrede boligområder Der er både en større andel mænd og kvinder der ryger dagligt i de socialt udfordrede boligområder. For mændene er forekomsten dobbelt så stor Der er en større andel borgere der ryger dagligt fra 25 år og opefter. Blandt de 25-34-årige er forekomsten næsten tredoblet i de socialt udfordrede boligområder Uddannelse Der er en større andel borgere med middel og højt uddannelsesniveau, der ryger dagligt i de socialt udfordrede boligområder. Blandt lavt og middelhøjt uddannede er forekomsten lige stor I de socialt udfordrede boligområder er der en større andel der ryger dagligt både blandt borgere, der bor alene og borgere, der er gift/samlevende ¹ Personer der på spørgsmålet "Ryger du?" har svaret "Ja, hver dag " Der er en større andel der ryger dagligt både blandt borgere, der er i arbejde og ikke i arbejde i de socialt udfordrede boligområder Der er dobbelt så stor andel etnisk danske der ryger dagligt i de socialt udfordrede boligområder
Rusdrikkeri Rusdrikkeri¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 15 3.700 18 42.000 * Mand 21 2.700 24 28.000 Kvinde 8 1.000 12 14.000 * 16-24 22 1.300 36 18.000 * 25-34 17 900 22 10.000 35-44 8 300 9 3.100 45-54 12 500 13 4.300 55-64 17 500 12 3.800 65+ 7 200 7 2.600 Lavt 9 600 9 2.000 Middel 16 1.500 17 14.000 Højt 21 1.500 21 25.000 ssituation Alene 17 2.600 26 27.000 * Gift/samlevende 10 900 12 14.000 I arbejde 14 1.000 14 16.000 Ikke i arbejde 12 1.000 18 5.800 * Dansk 18 3.000 19 40.000 Anden 7 600 9 1.700 ¹ Personer der på spørgsmålet "Hvor tit drikker du 5 genstande eller flere ved samme lejlighed?" har svaret "Næsten dagligt eller dagligt " eller "Ugenligt " Rusdrikkeri Alkohol øger risikoen for kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-kar-sygdomme. Personer, der har et stort forbrug af alkohol, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere og derudover har storforbrugere af alkohol ofte færre gode leveår. Et stort alkoholforbrug kan endvidere have en række afledte negative konsekvenser som for eksempel øget kriminalitet, arbejdsskader, trafikuheld, sygefravær, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser og omsorgssvigt af børn. Ugentlig rusdrikkeri er relevant, da det er veldokumenteret, at det ikke kun er mængden, men også drikkemønstret, der er afgørende for de skader, man risikerer at få af alkohol En mindre andel rusdrikker hver uge i de socialt udfordrede boligområder En mindre andel kvinder rusdrikker hver uge, mens der ikke er forskel for mændene En mindre andel af de 16-24-årige rusdrikker hver uge i de socialt udfordrede boligområder. Der er ingen forskel i de øvrige aldersgrupper Uddannelse Der er ingen forskel. Det er værd at bemærke, at stigende uddannelsesniveau betyder stigende rusdrikker hver uge En mindre andel, der bor alene rusdrikker hver uge i de socialt udfordrede boligområder En mindre andel, der ikke er i arbejde rusdrikker hver uge i de socialt udfordrede boligområder Der er ingen forskel. Det er værd at bemærke, at andelen, der rusdrikker hver uge er dobbelt så høj blandt etnisk danske i sammenligning med etniske minoriteter både i de socialt udfordrede boligområder og i resten af Aarhus
Højrisikoforbrug af alkohol Højrisikoforbrug af alkohol¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 7 1.800 11 25.000 * Mand 8 1.000 12 14.000 * Kvinde 6 700 9 11.000 * 16-24 10 600 19 9.200 * 25-34 7 400 10 4.700 35-44 2 100 5 1.700 45-54 9 300 7 2.300 55-64 8 200 10 3.000 65+ 5 200 10 3.700 Lavt 7 400 8 1.600 Middel 10 900 11 9.700 Højt 4 300 11 13.000 * ssituation Alene 9 1.300 15 15.000 * Gift/samlevende 4 400 8 9.100 * I arbejde 6 400 7 8.100 Ikke i arbejde 7 500 11 3.500 Dansk 9 1.400 11 23.000 Anden 4 300 6 1.100 Højrisikoforbrug af alkohol Alkohol øger risikoen for kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-kar-sygdomme. Personer, der har et stort forbrug af alkohol, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere og derudover har storforbrugere af alkohol ofte færre gode leveår. Et stort alkoholforbrug kan endvidere have en række afledte negative konsekvenser som for eksempel øget kriminalitet, arbejdsskader, trafikuheld, sygefravær, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser og omsorgssvigt af børn. Hvis kvinder over en længere periode drikker mere end 14 genstande om ugen og mænd mere end 21 genstande, vurderes det, at der er høj risiko for at blive syg på grund af alkohol. Der er en mindre andel borgere i de socialt udfordrede boligområder der har et højrisikoforbrug af alkohol Der er en mindre andel blandt både mænd og kvinder der har et højrisikoforbrug af alkohol i de socialt udfordrede boligområder Blandt de 16-24-årige er forekomsten med et højrisikoforbrug af alkohol halveret i de socialt udfordrede boligområder Uddannelse En mindre andel med et højt uddannelsesniveau har et højrisikoforbrug af alkohol. Forekomsten er kun en tredjedel i sammenligning med resten af Aarhus ¹ Personer der på spørgsmålet "Hvor mange genstande drikker du typisk på hver af dagene i løbet af ugen? ", har angivet at de drikker mere end det anbefalede max antal genstande om ugen. (14 for kvinder, 21 for mænd) Der er en mindre andel både blandt de der bor alene og de der er gift/samlevende der har et højrisikoforbrug af alkohol i de socialt udfordrede boligområder Der er ingen forskel Der er ingen forskel. Det er værd at bemærke, at andelen, der har et højrisikoforbrug af alkohol er dobbelt så høj blandt etnisk danske i sammenligning med etniske minoriteter
Tegn på alkoholproblemer Tegn på alkoholproblemer¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 11 2.600 16 37.000 * Mand 17 2.100 21 24.000 Kvinde 5 600 11 13.000 * 16-24 11 600 15 7.200 25-34 12 600 12 5.700 35-44 4 200 12 4.100 * 45-54 13 500 18 6.200 55-64 17 500 23 6.900 65+ 9 300 18 6.600 * Lavt 7 400 12 2.500 * Middel 13 1.200 17 14.000 Højt 13 900 16 19.000 ssituation Alene 12 1.800 16 17.000 * Gift/samlevende 8 800 15 19.000 * I arbejde 11 700 15 17.000 Ikke i arbejde 11 900 18 6.000 * Dansk 13 2.100 16 34.000 Anden 6 500 16 2.900 * ¹ Tegn på alkoholproblemer måles ved hjælp af CAGE-C, der består af seks spørgsmål om alkoholvaner. For mere information omhandlende CAGE-C, henvises til "Hvordan har du det? 2013 - Bind 1- Region Midtjylland " side 68-69. Link til rapport: http://www.cfk.rm.dk/publikationer/showpublication?id=392&pageid=309986 Tegn på alkoholproblemer Alkohol øger risikoen for kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-kar-sygdomme. Personer, der har et stort forbrug af alkohol, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere og derudover har storforbrugere af alkohol ofte færre gode leveår. Et stort alkoholforbrug kan endvidere have en række afledte negative konsekvenser som for eksempel øget kriminalitet, arbejdsskader, trafikuheld, sygefravær, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser og omsorgssvigt af børn. Alkoholproblemer beskrives på baggrund af personens egne oplevelser af, at alkoholforbruget er problematisk, samt at personer i netværket har givet udtryk for, at alkoholforbruget er for stort. Der er en mindre andel der har tegn på alkoholproblemer i de socialt udfordrede boligområder Der er en mindre andel kvinder der har tegn på alkoholproblemer i de socialt udfordrede boligområder Der er en mindre andel af de 35-44-årige og de over 65-årige der har tegn på alkoholproblemer i de socialt udfordrede boligområder. Forekomsten er 2-3 gange lavere Uddannelse Der er en mindre andel med et lavt uddannelsesniveau der har tegn på alkoholproblemer i de socialt udfordrede boligområder Der er en mindre andel både blandt de der bor alene og de der er gift/samlevende der har tegn på alkoholproblemer i de socialt udfordrede boligområder Der er en mindre andel blandt de der ikke er i arbejde der har tegn på alkoholproblemer Der er en mindre andel med anden etnisk oprindelse end dansk der har tegn på alkoholproblemer i de socialt udfordrede boligområder
Usunde kostvaner Usunde kostvaner¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 14 3.400 8 19.000 * Mand 18 2.200 12 13.000 * Kvinde 10 1.200 5 5.800 * 16-24 13 700 10 4.600 25-34 12 600 7 3.200 * 35-44 13 500 8 2.600 * 45-54 12 500 8 2.700 55-64 14 400 7 2.100 * 65+ 23 700 11 3.900 * Lavt 21 1.200 17 3.400 Middel 15 1.400 11 9.300 * Højt 9 600 5 5.900 * ssituation Alene 16 2.300 11 11.000 * Gift/samlevende 11 1.100 6 7.800 * I arbejde 11 800 6 6.600 * Ikke i arbejde 15 1.200 12 3.800 Dansk 17 2.700 8 17.000 * Anden 8 700 10 1.800 Usunde kostvaner Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes, overvægt samt visse kræftformer. Mange danskere har en kost, der generelt er for fed og sukkerholdig og som mangler vigtige næringsstoffer. Der er en større andel der har usunde kostvaner i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel både blandt mænd og kvinder der har usunde kostvaner i de socialt udfordrede boligområder. Blandt kvinderne er forekomsten dobbelt så høj Der er en større andel af de 25-44- og over 55-årige der har usunde kostvaner i de socialt udfordrede boligområder. Mest markant for +55-årige, hvor andelen med usunde kostvaner er dobbelt så høj Uddannelse Der er en større andel med et middel og højt uddannelsesniveau der har usunde kostvaner Der er en større andel både blandt de der bor alene og de der er gift/samlevende der har usunde kostvaner. For de der er gift/samlevende er forekomsten dobbelt så høj ¹ Usunde kostvaner er en kategori der dannes på baggrund af kostscoren, der er udviklet af Forskningcenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden. Kostscoren giver et samlet mål for kostens kvalitet. På baggrund af indtag af fire kostfaktorer (frugt, grønt, fisk og fedt) inddeles befolkningens kostvaner ved hjælp af et poitnsystem i tre kategorier: 1) usund kost, 2) middelsund kost og 3) sund kost. For mere information omkring kostscoren henvises til "Hvordan har du det? 2013 - Bind 1 - Region Midtjylland" side 145. Link til rapport: http://www.cfk.rm.dk/publikationer/showpublication?id=392&pageid=309986 Der er en større andel blandt de der er i arbejde der har usunde kostvaner i de socialt udfordrede boligområder. Forekomsten dobbelt så høj Der er en større andel etnisk danske der har usunde kostvaner i de socialt udfordrede boligområder. Andel blandt de etnisk danske er dobbelt så høj som blandt de etniske minoriteter
Dyrker ikke idræt eller motion i fritiden Dyrker ikke idræt eller motion i fritiden Socialt udfordrede områder sammenlignet med resten af Aarhus Kommune -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 54 14.000 39 91.000 * Mand 53 6.800 41 46.000 * Kvinde 55 7.000 38 45.000 * 16-24 37 2.200 31 15.000 25-34 53 2.900 31 15.000 * 35-44 55 2.300 38 13.000 * 45-54 61 2.400 41 14.000 * 55-64 68 1.900 46 14.000 * 65+ 67 2.100 54 21.000 * Lavt 62 4.000 55 12.000 Middel 53 5.000 44 39.000 * Højt 46 3.300 32 38.000 * ssituation Alene 50 7.600 38 40.000 * Gift/samlevende 61 5.900 40 50.000 * I arbejde 52 3.700 36 40.000 * Ikke i arbejde 62 5.300 44 15.000 * Dansk 55 9.100 39 83.000 * Anden 54 4.700 46 8.500 Dyrker ikke idræt eller motion i fritiden En fysisk aktiv livsstil fremmer den enkeltes sundhed i forhold til både fysisk og psykisk velvære og bidrager samtidig til at forebygge en lang række sygdomme samt nedsætter risikoen for tidlig død. Fysisk aktivitet eller mangel på samme kan både påvirke sygdommes opståen, udvikling og specifikke symptomer samt den generelle fysiske form og livskvalitet. Fysisk aktivitet er forebyggende i alle aldersgrupper og er desuden virkningsfuld som behandling og rehabilitering i forhold til en lang række sygdomme. Der er en større andel der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden i de socialt udfordrede boligområder. Det er mere end halvdelen, der dyrker ikke idræt eller motion i fritiden Der er en større andel både blandt mænd og kvinder der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden i de socialt udfordrede boligområder En større andel af de +25-årige dyrker ikke idræt eller motion i fritiden. Det er mest markant for +45-årige, hvor seks ud af ti, der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden Uddannelse En større andel med et middel og højt uddannelsesniveau dyrker ikke idræt eller motion i fritiden. Det er dog blandt de lavt uddannede at forekomst er højest En større andel både blandt de der bor alene og de der er gift/samlevende dyrker ikke idræt eller motion i fritiden. Mest markant for de, der er gift/samlevende, hvor det er seks ud af ti En større andel både blandt de der er i arbejde og de der ikke er i arbejde dyrker ikke idræt eller motion i fritiden i de socialt udfordrede boligområder En større andel etnisk danske dyrker ikke idræt eller motion i fritiden i de socialt udfordrede boligområder
Fysisk inaktiv Fysisk inaktiv¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 23 5.700 17 38.000 * Mand 21 2.700 17 19.000 Kvinde 24 3.100 16 19.000 * 16-24 17 1.000 13 6.200 25-34 18 1.000 14 6.500 35-44 26 1.100 20 6.700 45-54 30 1.200 19 6.300 * 55-64 24 700 15 4.600 * 65+ 29 900 21 8.100 Lavt 31 1.900 24 5.200 Middel 20 1.900 17 15.000 Højt 18 1.300 15 18.000 ssituation Alene 20 3.000 17 18.000 Gift/samlevende 28 2.700 16 20.000 * Fysisk inaktiv En fysisk aktiv livsstil fremmer den enkeltes sundhed i forhold til både fysisk og psykisk velvære og bidrager samtidig til at forebygge en lang række sygdomme samt nedsætter risikoen for tidlig død. Fysisk aktivitet eller mangel på samme kan både påvirke sygdommes opståen, udvikling og specifikke symptomer samt den generelle fysiske form og livskvalitet. Fysisk aktivitet er forebyggende i alle aldersgrupper og er desuden virkningsfuld som behandling og rehabilitering i forhold til en lang række sygdomme. Der er en større andel, der er fysisk inaktive i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel kvinder, der er fysisk inaktive i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel af de 45-64-årige, der er fysisk inaktive i de socialt udfordrede boligområder Uddannelse Der er ingen forskel mellem de socialt udfordrede boligområder og resten af Aarhus I arbejde 19 1.400 15 17.000 Ikke i arbejde 27 2.300 20 6.700 * Dansk 21 3.500 16 35.000 * Anden 26 2.300 20 3.700 ¹ Personer der på spørgsmålet "Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 min. om dagen", har angivet mellem 0-1 dag om ugen. En større andel blandt de der er gift/samlevende er fysisk inaktive i de socialt udfordrede boligområder En større andel blandt de der ikke er i arbejde er fysisk inaktive i de socialt udfordrede boligområder En større andel etnisk danske er fysisk inaktive i de socialt udfordrede boligområder
Stillesiddende i fritiden Stillesiddende i fritiden¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 30 7.500 15 35.000 * Mand 28 3.500 16 19.000 * Kvinde 32 4.000 14 16.000 * 16-24 17 1.000 13 6.300 25-34 25 1.300 10 4.700 * 35-44 40 1.600 16 5.300 * 45-54 36 1.400 15 5.100 * 55-64 30 800 13 4.100 * 65+ 44 1.300 25 9.400 * Lavt 39 2.400 31 6.500 * Middel 31 3.000 16 14.000 * Højt 20 1.400 11 13.000 * ssituation Alene 28 4.100 18 19.000 * Gift/samlevende 34 3.200 13 16.000 * I arbejde 26 1.800 12 13.000 * Ikke i arbejde 37 3.100 17 5.800 * Stillesiddende i fritiden En fysisk aktiv livsstil fremmer den enkeltes sundhed i forhold til både fysisk og psykisk velvære og bidrager samtidig til at forebygge en lang række sygdomme samt nedsætter risikoen for tidlig død. Fysisk aktivitet eller mangel på samme kan både påvirke sygdommes opståen, udvikling og specifikke symptomer samt den generelle fysiske form og livskvalitet. Stillesiddende adfærd bliver mere og mere udbredt i den danske befolkning og betragtes i forskningen som en selvstændig helbredsmæssig risikofaktor. Der er en dobbelt så stor andel, der er stillesiddende i fritiden i de socialt udfordrede boligområder En dobbelt så stor andel er stillesiddende i fritiden både blandt mænd og kvinder i de socialt udfordrede boligområder En større andel af de +25-årige er stillesiddende i fritiden. Blandt de 25-64-årige er forekomsten 2-3 gange højere i de socialt udfordrede boligområder Uddannelse En større andel er stillesiddende i fritiden på alle uddannelsesniveauer. Det er mest markant for de middel og højt uddannede Dansk 29 4.800 15 31.000 * Anden 32 2.700 20 3.600 * ¹ Personer der på spørgsmålet "Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden?", har angivet "Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesidende beskæftigelse" Der er en større andel både blandt de der bor alene og de der er gift/samlevende, der er stillesiddende i fritiden. For de der er gift/samlevende er det mere end en fordobling i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel både blandt de, der er i arbejde og de der ikke er i arbejde er stillesiddende i fritiden En større andel både blandt etnisk danske og etniske minoriteter er stillesiddende i fritiden i de socialt udfordrede boligområder. For etniske danske er det en fordobling af forekomsten
Cykler ikke til daglige gøremål Cykler ikke til daglige gøremål¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 58 14.000 42 94.000 * Mand 55 6.700 43 48.000 * Kvinde 60 7.200 41 47.000 * 16-24 46 2.700 25 12.000 * 25-34 49 2.600 32 15.000 * 35-44 61 2.400 46 15.000 * 45-54 66 2.500 46 15.000 * 55-64 67 1.800 50 15.000 * 65+ 76 2.000 64 22.000 * Lavt 73 4.200 62 13.000 * Middel 62 5.700 50 42.000 * Højt 35 2.500 32 38.000 ssituation Alene 56 8.100 40 41.000 * Gift/samlevende 60 5.500 43 52.000 * I arbejde 52 3.600 41 45.000 * Ikke i arbejde 64 5.300 45 15.000 * Dansk 52 8.300 41 85.000 * Anden 69 5.600 50 9.300 * Cykler ikke til daglige gøremål En fysisk aktiv livsstil fremmer den enkeltes sundhed i forhold til både fysisk og psykisk velvære og bidrager samtidig til at forebygge en lang række sygdomme samt nedsætter risikoen for tidlig død. Fysisk aktivitet eller mangel på samme kan både påvirke sygdommes opståen, udvikling og specifikke symptomer samt den generelle fysiske form og livskvalitet. Der er sammenhæng mellem cykling som transport og sundhedsgevinster blandt både børn, voksne og ældre. For voksne og ældre gælder, at regelmæssig cykling øger konditionen, reducerer en række risikofaktorer og reducerer den absolutte risiko for sygdom og tidlig død. Der er en større andel, der ikke cykler til daglige gøremål i de socialt udfordrede boligområder En større andel blandt både mænd og kvinder cykler ikke til daglige gøremål i de socialt udfordrede boligområder. Forskellen er mest udtalt blandt kvinder En større andel i alle aldersgrupper cykler ikke til daglige gøremål i de socialt udfordrede boligområder. For de 35-64-årige er det seks ud af ti og for +65- årige er det otte ud af ti Uddannelse En større andel blandt de med lavt og middel uddannelsesniveau i de socialt udfordrede boligområder cykler ikke til daglige gøremål ¹ Personer der på spørgsmålet "På en almindelig uge: hvor tit cykler du til og fra dine daglige gøremål? (sommer)", har angivet at de cykler mellem 0-1 gange om ugen Der er en større andel både blandt de, der bor alene og de der er gift/samlevende, der ikke cykler til daglige gøremål En større andel både blandt de der er i arbejde og de der ikke er i arbejde cykler ikke til daglige gøremål En større andel etnisk danske og etniske minoriteter cykler ikke til daglige gøremål i de socialt udfordrede boligområder. Det er mest markant for etniske minoriteter
Svær overvægt Svær overvægt¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 17 4.200 9 20.000 * Mand 16 2.000 9 10.000 * Kvinde 18 2.200 9 10.000 * 16-24 6 400 4 1.700 25-34 14 700 5 2.500 * 35-44 23 1.000 10 3.500 * 45-54 27 1.000 12 3.900 * 55-64 21 600 13 3.900 * 65+ 18 500 13 4.900 Lavt 24 1.500 13 2.700 * Middel 15 1.400 12 10.000 Højt 12 800 6 7.300 * ssituation Alene 15 2.200 9 8.900 * Gift/samlevende 20 1.900 9 11.000 * I arbejde 16 1.100 9 9.700 * Ikke i arbejde 24 2.000 12 4.100 * Dansk 17 2.800 9 19.000 * Anden 16 1.400 8 1.400 * ¹ For 18+år gælder det at personer med BMI på 30 eller derover kategorieres som svært overvægtige. For de 16-17 årige tages der højde for køn og alder, hvormed de særlige BMI-grænser fra det internationale Obesity Task Force for børn og unge under 18 år, er anvendt til at kategorisere de 16-17åriges vægt. For yderligere information se til "Hvordan har du det? 2013 - Bind 1 - Region Midtjylland " side 316-317, samt hjenmmesiden http://isobmi.com/ for grænseværdierne. Link til Rapport: http://www.cfk.rm.dk/publikationer/showpublication?id=392&pageid=309986 Svær overvægt Der er sociale forskelle i forekomsten af overvægt. Svær overvægt forekommer især i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser, laveste indkomster og blandt personer i ufaglærte jobs. Der er desuden en særlig høj forekomst af overvægt blandt borgere med psykisk sygdom. Moderat og svær overvægt indebærer en forøget risiko for tidlig død og kroniske sygdomme som type 2- diabetes, hjerte-kar-sygdomme samt visse former for kræft. Desuden er overvægt relateret til lidelser i bevægeapparatet, samt psykisk mistrivsel og reproduktionsproblemer. Der er en dobbelt så stor andel, der er svært overvægtige i de socialt udfordrede boligområder En dobbelt så stor andel blandt både mænd og kvinder er svært overvægtige i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel svært overvægtige blandt de 25-64-årige i de socialt udfordrede boligområder. For de 25-34-årige er forekomst tre gange større Uddannelse Der er en dobbelt så stor andel blandt de med lavt og højt uddannelsesniveau der er svært overvægtige i de socialt udfordrede boligområder En større andel både blandt de der bor alene og de der er gift/samlevende er svært overvægtige. Det er mest markant for de der er gift/samlevende, hvor forekomsten er mere end dobbelt så høj En større andel både blandt de der er i arbejde og de der ikke er i arbejde er svært overvægtige En dobbelt så stor andel uanset etnicitet er svært overvægtige i de socialt udfordrede boligområder
Kroniske sygdomme Kroniske sygdomme¹ Potentielt livstruende kroniske sygdomme Forhøjet blodtryk 17 4.300 13 30.000 * Hjertekrampe 2,8 700 1,3 2.900 * Blodprop i hjertet 2,3 600 0,6 1.300 * Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,2 300 1,0 2.300 Sukkersyge 7 1.800 4 8.900 * Kræft 2 500 3 5.900 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Ikke-livstruende kroniske sygdomme 5 1.200 3 7.400 * Astma 8 2.100 7 16.000 Allergi 25 6.400 22 52.000 Slidgigt 16 4.000 15 36.000 Leddegigt 6 1.700 4 9.000 * Knogleskørhed 4 900 3 7.100 Diskusprolaps 15 3.800 10 24.000 * Psykiske lidelser (mindre end 6 mdr.) 11 2.900 5 11.000 * Psykiske lidelser (mere end 6 mdr.) 17 4.400 8 19.000 * Kroniske sygdomme Forekomsten af kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen af sundhedstilstanden. Det gælder både set fra en befolkningssynsvinkel, da kroniske sygdomme af mange opleves som en belastning i dagligdagen, og set fra sundhedsvæsenet, idet det skønnes, at 70-80 % af sundhedsvæsenets ressourcer bruges på kroniske sygdomme. Potentielt livstruende kroniske sygdomme. Der er en større andel med forhøjet blodtryk, hjertekrampe, blodprop i hjertet, sukkersyge og kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger i de socialt udfordrede boligområder. Forskellen er særligt udtalt for hjertekrampe og blodprop i hjertet, hvor forekomsten er henholdsvis dobbelt så høj og fire gange så høj i de socialt udfordrede boligområder. Der er ingen forskel for hjerneblødning/blodprop i hjernen og kræft. Ikke-livstruende kroniske sygdomme. Der er en større andel med leddegigt, diskusprolaps, psykiske lidelser - både korterevarende og længerevarende samt migræne/hyppig hovedpine i de socialt udfordrede boligområder. Forskellen er særligt udtalt for psykiske lidelser, hvor forekomsten er dobbelt så høj. Der er ingen forskel for astma, allergi, slidgigt, knogleskørhed, tinnitus og grå stær. Multisygdom (2 eller flere kroniske sygdomme). Der er en større andel med to eller flere samtidige kroniske sygdomme. Fire ud af ti borgere har to eller flere kroniske sygdomme i de socialt udfordrede boligområder. Migræne, hyppig hovedpine 22 5.500 13 30.000 * Tinnitus 9 2.300 10 23.000 Grå stær 4 1.000 3 7.000 Multisygdom² 43 11.000 32 75.000 * *: Signifikant forskel mellem udfordrede boligområder og resten af Aarhus Kommune ¹ Personer, der har angivet, at de har pågældende kroniske sygdom eller har eftervirkninger af det
Potentielt livstruende kroniske sygdomme Potentielt livstruende kroniske sygdomme¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle 25 6.300 19 44.000 * Mand 26 3.300 17 20.000 * Kvinde 24 3.100 21 25.000 16-24 1 100 3 1.600 25-34 8 400 3 1.300 * 35-44 17 700 6 2.000 * 45-54 36 1.400 18 6.100 * 55-64 55 1.500 36 11.000 * 65+ 69 2.200 57 22.000 * Lavt 40 2.600 37 8.000 Middel 25 2.400 25 22.000 Højt 10 700 11 13.000 ssituation Alene 25 3.800 18 19.000 * Gift/samlevende 24 2.400 20 25.000 * I arbejde 15 1.000 12 13.000 Ikke i arbejde 32 2.800 22 7.300 * Dansk 29 4.900 20 42.000 * Anden 17 1.500 12 2.200 Potentielt livstruende kroniske sygdomme Forekomsten af langvarige eller kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen af sundhedstilstanden. Det gælder både set fra en befolkningssynsvinkel, da kroniske sygdomme af mange opleves som en belastning i dagligdagen, og set fra sundhedsvæsenet, idet det skønnes, at 70-80 % af sundhedsvæsenets ressourcer bruges på kroniske sygdomme. På trods af de kroniske sygdommes indbyrdes forskellighed med hensyn til årsag, sygdomsforløb og behandling, er der ofte visse fællestræk med hensyn til sygdommenes konsekvenser for de mennesker, der rammes. En større andel har livstruende kroniske sygdomme i de socialt udfordrede boligområder En større andel mænd har livstruende kroniske sygdomme i de socialt udfordrede boligområder En større andel af de +25-årige har livstruende kroniske sygdomme. For de 25-44-årige er forekomsten tredoblet i de socialt udfordrede boligområder Uddannelse Der er ingen forskel. De højeste forekomster findes blandt de lavt uddannede En større andel både blandt de der bor alene og de der er gift/samlevende har livstruende kroniske sygdomme i de socialt udfordrede boligområder ¹ Personer der har angivet at de har en af følgende sygdomme eller har eftervirkninger af det: "Sukkersyge (Diabetes)","Kræft", "Blodprop i hjertet", "Hjertekrampe (angina pectoris)", "Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger (emfysem, KOL)", "Hjerneblødning, blodprop i hjernen" eller "Forhøjet blodtryk". En større andel blandt de der ikke er i arbejde i de socialt udfordrede boligområder har livstruende kroniske sygdomme En større andel af de etnisk danske i de socialt udfordrede boligområder har livstruende kroniske sygdomme
Sundhedskompetence Sundhedskompetence¹ Svært ved at sikre dig at sundhedspersonalet forstår dine problemer rigtigt Svært ved at være i stand til at tale om dine helbredsproblemer med sundhedspersonalet Svært ved at udfylde skemaer med sundhedsoplysninger rigtigt Svært ved at have gode samtaler om dit helbred med din læge Svært ved at præcist følge de anvisninger du får af sundhedspersonalet Svært ved at læse og forstå skriftlig information om sundhed Svært ved at blive ved med at spørge sundhedspersonalet indtil du har forstået det, du har brug for Svært ved at læse og forstå al information på medicinpakninger Svært ved at stille spørgsmål til sundhedspersonalet for at få den information, du har brug for 28 5.200 15 27.000 * 23 4.400 12 22.000 * 26 4.700 11 20.000 * 21 4.000 14 26.000 * 23 4.300 11 20.000 * 23 4.300 8 15.000 * 23 4.300 16 28.000 * 24 4.500 16 29.000 * 22 4.100 13 23.000 * Sundhedskompetence Tidligere definitioner af sundhedskompetence (engelsk: health literacy) omfattende først og fremmest basale funktionelle færdigheder såsom at kunne læse, forstå og handle på sundhedsrelateret information. I nyere definitioner er sundhedskompetence bredere og handler også om aktivt at kunne tage hånd om sin sundhed, at kunne vurdere den information man får, at kunne samarbejde aktivt med sundhedsprofessionelle samt at kunne navigere i et komplekst sundhedsvæsen og finde relevante informationer om sundhed. Kort sagt handler sundhedskompetence altså om den enkeltes evne til at få adgang til, forstå, vurdere og anvende information om sundhed. Sundhedskompetence. Der er en højere andel i de socialt udfordrede boligområder, der angiver, at de har svært eller meget svært ved at navigere og begå sig i sundhedsvæsnet samt tage hånd om egen sundhed. På alle områder er andelen fra 1½ gang til 3 gange højere i de socialt udfordrede boligområder. Mest udtalt er det for udfylde skemaer, læse og forstå skriftlig information om sundhed samt forstå hvad sundhedspersonalet vil have dig til at gøre. For disse områder er forekomsten 2½ til 3 gange højere i de socialt udfordrede boligområder. Svært ved at forstå hvad sundhedspersonalet vil have dig til at gøre 16 3.000 6 11.000 * *: Signifikant forskel mellem udfordrede boligområder og resten af Aarhus Kommune ¹ Personer, der har angivet, at de ved pågældende spørgsmål finder det "Svært" eller "Meget svært"
Transport til arbejde eller uddannelse Transport til arbejde eller uddannelse for personer i alderen 25 år og opefter - Aktiv transport¹ 30 3.300 37 48.000 * Passiv transport² 38 4.200 51 65.000 * Offentlig transport³ 32 3.600 12 15.000 * Total 100 11.000 100 128.000 *: Signifikant forskel mellem de udfordrede boligområder og resten af Aarhus Kommune ¹: Personer der på spørgmålet "Hvad er dit vigtigste transportmiddel, når du skal til og fra arbejde eller uddannelse ", har angivet "Cykel " eller "Jeg går eller løber ". Afstand til arbejde eller uddannelse for personer i alderen 25 år og opefter - ²: Personer der på spørgmålet "Hvad er dit vigtigste transportmiddel, når du skal til og fra arbejde eller uddannelse ", har angivet "Bil" eller "Knallert, scooter, motorcykel". ³: Personer der på spørgmålet "Hvad er Pct dit vigtigste transportmiddel, Antal borgerenår du skal til Pct og fra arbejde Antal eller uddannelse borgere ", har angivet "Bus" eller "Tog". Afstand mellem 0-5 km. 47 4.500 39 48.000 * Afstand mellem 6-10 km. 27 2.500 23 28.000 Afstand mellem 11-20 km. 11 1.100 19 23.000 * Afstand over 20 km. 15 1.400 20 24.000 * Transport til arbejde eller uddannelse Der er sammenhæng mellem cykling som transport og sundhedsgevinster blandt både børn, voksne og ældre. For voksne og ældre gælder, at regelmæssig cykling øger konditionen, reducerer en række risikofaktorer og reducerer den absolutte risiko for sygdom og tidlig død. Resultater fra en undersøgelse i Storbritannien viser, at der er store variationer i valg af transport til arbejde på tværs af regioner og sociodemografiske grupper. Undersøgelsen viser også, at cykling og gang som transport til og fra arbejde hænger sammen med en lavere risiko for overvægt og en lavere risiko for at have diabetes. Brug af offentlig transport er sammenhængende med en lavere risiko for at være overvægtig. Sidstnævnte skyldes måske, at de fleste går til og fra offentlig transport. Transport. En mindre andel i de socialt udfordrede boligområder benytter både aktiv transport og passiv transport. En større andel benytter offentlig transport. Den mest markante forskel er tredobling af brugen af offentlig transport. Afstand til arbejde eller uddannelse. En større andel i de socialt udfordrede boligområder har 0-5 km til arbejde eller uddannelse, mens en mindre andel har mere end 11 km til arbejde eller uddannelse. Afstanden til arbejde eller uddannelse forventes at have indflydelse på valg af transportmiddel og kan til dels forklare den større brug af offentlig transport. Med korte afstande til arbejde eller uddannelse er potentialet for aktiv transport dog ganske stort. Total 100 9.500 100 124.000 *: Signifikant forskel mellem de udfordrede boligområder og resten af Aarhus Kommune
Arbejdsmiljø og oplevelse af arbejde Arbejdsmiljø blandt personer i arbejde i alderen 25 år og opefter - t slider fysisk¹ 17 1.200 7 8.300 * t slider psykisk¹ 14 1.000 10 11.000 Ikke indflydelse på udførelse af arbejdet ² Ingen anerkendelse for arbejde ² Alt i alt Ikke tilfreds med arbejdet ² 9 700 4 4.700 * 18 1.200 13 15.000 9 700 5 5.500 * ¹ Personer der på spørgsmålet "Hvordan oplever du dit nuværende arbejde? ", har svaret "I meget høj grad " eller "I høj grad " Oplevelse af arbejde blandt personer i arbejde i alderen 25 år og opefter ² - Personer Socialt udfordrede der på spørgsmålet boligområder "Hvordan oplever sammenlignet du dit nuværende med resten arbejde?" af har Aarhus svaret Kommune "I ringe grad" eller "I meget ringe grad " Når ikke alle opgaver på arbejdet ³ 13 1.200 19 26.000 * Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet har stor betydning for den fysiske og mentale sundhedstilstand og muligheden for at opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Mange forhold påvirker arbejdsmiljøet. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er en vigtig faktor for sundhedstilstanden og dermed for, at en person kan varetage sit job. Det er tidligere anslået, at cirka en tredjedel af det samlede sygefravær er relateret til arbejdsmiljøet. Dels kan det fysiske og psykiske arbejdsmiljø spille en vigtig rolle for de ansattes sundhed, dels sker der en selektering af arbejdskraften til bestemte typer af job og brancher, der medvirker til en forskellig sociodemografisk sammensætning. Arbejdsmiljø. I de socialt udfordrede boligområder er andelen, der oplever, at arbejdet slider fysisk, at de ikke har indflydelse på udførelse af arbejdet samt at de alt i alt ikke er tilfredse med arbejdet 2 til 2½ gange større end i resten af Aarhus. Der er ingen forskel for områderne psykisk slid og anerkendelse for arbejde. Oplevelse af arbejde. Der findes kun mindre forskelle. En mindre andel i de socialt udfordrede boligområder oplever ikke at nå alle opgaver på arbejdet. En større andel oplever, at arbejdet tager energi fra privatlivet. Konflikt mellem arbejde og privatliv ³ 11 1.100 14 19.000 t tager energi fra privatlivet ³ 20 1.900 14 19.000 * t tager tid fra privatlivet ³ 15 1.400 11 15.000 Familie og venner siger du arbejder for meget ³ 12 1.100 11 15.000 ³ Personer der på spørgsmålet "Hvordan oplever du dit nuværende arbejde? ", har svaret "Altid " eller "Ofte "
Fysisk belastning og smerter Fysisk belastning og smerter blandt personer i arbejde i alderen 25 år og opefter - Fysisk belastning i arbejdet 4 40 2.800 19 22.000 * Nedsat arbejdsevne 5 12 1.200 5 6.500 * Fysiske smerter 6 20 1.900 13 18.000 * Fysiske smerter har vanskeliggjort arbejdet 7 17 1.600 8 11.000 * 6 Personer der på spørgsmålet "Hvor stærke fysiske smerter har du haft i de seneste 4 uger", har svaret "Middelstærke", "Stærke" eller "Meget stærke" smerter 5 Personer der på spørgsmålet "Føler du din arbejdsevne er nedsat? ", har svaret "Ja, en del " eller "Ja, meget " 4 Personer der på spørgsmålet "Hvordan vil du beskrive den fysiske belastning i din hovedbeskæftigelse", har svaret "Stående eller gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde" eller "Tungt eller hurtigt arbejde som er anstrengende" 7 Personer der på spørgsmålet "Inden for de seneste 4 uger, hvor meget har fysisk smerte vanskeliggjort dit daglige arbejde? Både arbejde uden for hjemmet og husarbejde. ", har svaret "Noget", "En hel del" eller "Virkelig meget" Fysisk belastning og smerter Arbejdsmiljøet har stor betydning for den fysiske og mentale sundhedstilstand og muligheden for at opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Mange forhold påvirker arbejdsmiljøet. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er en vigtig faktor for sundhedstilstanden og dermed for, at en person kan varetage sit job. Det er tidligere anslået, at cirka en tredjedel af det samlede sygefravær er relateret til arbejdsmiljøet. Dels kan det fysiske og psykiske arbejdsmiljø spille en vigtig rolle for de ansattes sundhed, dels sker der en selektering af arbejdskraften til bestemte typer af job og brancher, der medvirker til en forskellig sociodemografisk sammensætning. Nedsat arbejdsevne er forbundet med øget risiko for længerevarende sygefravær og førtidspensionering. Graden af nedsat arbejdsevne er endvidere en prædiktor for øget sygefravær, idet personer, der i højere grad føler deres arbejdsevne er nedsat, har mere sygefravær end gennemsnittet. Oplevelse af arbejde. En større andel i de socialt udfordrede boligområder oplever fysisk belastning i arbejdet, nedsat arbejdsevne, fysiske smerter og at fysiske smerter har vanskeliggjort arbejdet. Forekomsten er fra 1½ gang til 2½ gange højere i de socialt udfordrede boligområder.