TØNDER KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2000-2012

TØNDER KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2000-2012

Bilag til Kommuneplan 2000-2012 Side 135

A. Miljøklasser for erhverv Rammebestemmelserne angiver blandt andet miljøklasser for erhvervsvirksomheder som kan placeres i et område. Dette bilag forklarer hvad de forskellige miljøklasser betyder. Om miljøklasserne Formålet med miljøklasserne er, at forebygge miljøproblemer ved en hensigtsmæssig placering af virksomheder, fritidsanlæg, institutioner og andet, som erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne med bl.a. støj, røg, lugt, rystelser eller trafik. Miljøklasserne bruges til en indledende vurdering af, hvilke typer virksomheder mv. der kan være plads til i et område forud for en nærmere miljøvurdering af den enkelte virksomhed. Hver type virksomhed mv. har en miljøklasse ud fra, hvor meget den erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne. Der er betydelig variation i påvirkningerne fra virksomheder indenfor en enkelt virksomhedstype. Derfor er miljøklassen fastsat som et interval, og der er mulighed for op- og nedklassificering ud fra en konkret vurdering af f.eks. virksomhedens indførelse af renere teknologi. Side 136 Klasse 1: Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2: Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og som kan indplaceres i områder med boliger. Klasse 3: Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen, tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4: Virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5: Virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og som derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6: Virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og som derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7: Virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed. Vejledende afstandskrav Der opereres med følgende vejledende afstande i forhold til boliger o.lign: Klasse 1 0 m Klasse 2 20 m Klasse 3 50 m Klasse 4 100 m Klasse 5 150 m Klasse 6 300 m Klasse 7 500 m Der er ikke tale om afstandskrav, der altid skal overholdes. Hvis afstanden skal tillades kortere, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning.

Miljøklasse Miljøklasse Butikker Daglig- el. udvalgsvarebutik 1 3 Lavprisvarehus 1 4 Supermarked o.l. 1 3 Butikker med værksted Guldsmed, sølvsmed, urmager o.l. 1 3 Møbelpolstrer o.l. 1 3 Pottemager o.l. 1 3 Reparation af AV-udstyr o.l. 1 3 Skomager, skrædder o.l. 1 3 Store specialbutikker Bil- el. campingvognssalg o.l. 1 3 Byggemarked, havecenter o.l. 1 3 Landbrugsmaskiner 1 3 Hotel. og restaurant Bar 1 3 Diskotek 1 3 Hotel. 1 3 Restaurant 1 3 Klinikker Dyreklinik 1 3 Kiropraktor, terapi o.l. 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Kontorer Administration, databehandling o.l. 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Databehandling 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendomsmægler o.l. 1 Frisør o.l. 1 3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier, renserier o.l. 2 3 Benzinsalg Benzinsalg inkl. kiosk, vaske-anlæg og værksted 2 4 Trykkerier Bogbinderi 2 3 Fotografisk virksomhed 2 3 Trykkerivirksomhed o.l. 2 5 Engroshandel. o.lign.. Aftapning, pakning, oplag o.l. 3 6 Engroshandel. 2 6 Lagervirksomhed 2 6 Transport Biludlejning 2 3 Busterminal, remise o.l. 4 5 Flytteforretning 3 5 Fragtmand el. budcentral 3 5 Hyrevogne 3 4 Redningsstation 2 5 Vognmand 3 5 Oplagsvirksomheder Affaldssortering 4 5 Containerplads 4 5 Entreprenør o.l. 4 5 Fyldplads 5 7 Garageanlæg 3 5 Kompostering 4 6 Kontrolleret losseplads 6 7 Omlastestation 5 6 Oplag 5 6 Plads til kørende materiel. 4 5 Trælast 3 5 Værksteder Autoværksted 3 5 Bådeværft (træbåde) 3 5 Elinstallatør 2 3 Elektroteknik 2 3 Fødevarefremstilling 3 4 Glarmester 2 3 Lakering el. overfladebehandling 4 5 Maskinværksted 2 6 Smedje el. VVS 2 6 Snedker 3 5 Stenhugger 3 5 Tekstil- el. tøjproduktion 2 4 Undervognsbehandling 4 5 Vaskeri, renseri el. farveri 3 4 Vulkanisering 3 4 Side 137

Miljøklasse Miljøklasse Mindre industri Akkumulator el. kabelproduktion 4 5 Betonblanding el. -støbning 4 6 Bygningselementer 4 5 Drikkevarefremstilling 4 5 Elektronik 2 4 Fødevarefremstilling 3 6 Galvanisering el. forsinkning o.l. 4 6 Garveri 4 6 Glas, porcelæn el. lervarer 5 6 Gummiproduktion 4 5 Kabelskrot 3 6 Kartoffelmelsfabrik 4 5 Lakering el. overfladebehandling 4 6 Maskinfabrik 2 5 Møbelfabrikation o.l. 4 5 Ophugning el. nedknusning 4 5 Plast- el. skumplastfremstilling 4 5 Proteiner el. enzymer 3 6 Rengørings- el. hygiejnemidler o.l. 4 5 Tagpapfremstilling 4 5 Tekstil- el. tøjproduktion 3 5 Træimprægnering 4 5 Vaskeri, renseri, farveri 3 5 Vulkanisering 3 5 Større industri Akkumulator el. kabelproduktion 5 6 Asfalt fremstilling 6 7 Autoophugger 5 7 Betonblanding og - støbning 4 6 Biogasanlæg 6 7 Bygningselementer 4 7 Drikkevarefremstilling 5 6 Elektroteknik 3 5 Farve, lak, lim el. cellulose 6 7 Foderstoffer el. kornforarbejdning 6 7 Fødevarefremstilling 3 6 Galvanisering, forzinkning o.l. 4 6 Garveri 5 6 Glas, porcelæn og lervarer 5 6 Gummiproduktion 4 6 Kabelskrot 5 6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5 6 Kemisk- el. genetisk produktion 6 7 Lakering el. overfladebehandling 4 7 Lægemiddelfremstilling 6 7 Maskinfabrik 3 6 Metalforarbejdning el. -støbning 5 6 Møbelfabrikation o.l. 5 6 Olie- eller benzindepoter 6 7 Papirfremstilling 4 7 Ophugning el. nedknusning 5 6 Papir- el. papfremstilling 4 7 Plast- el. skumplastfremstilling 4 6 Protein- el. enzymfremstilling 3 6 Rengørings- el. hygiejnemidler 5 6 Savværk 5 6 Skibsværft 5 6 Slagteri 5 6 Tagpapfremstilling 5 6 Teglværk 5 6 Tekstil- eller tøjproduktion 3 6 Træimprægnering 5 6 Vaskeri, renseri eller farveri 4 6 Vulkanisering 3 6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6 7 Bekæmpelsesmidler og kunstgødning 6 7 Biogasanlæg 6 7 Bygningselementer 4 7 Cementfabrik 7 Farve, lak, lim, cellulose 6 7 Fiske-, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer el. kornforarbejdning 6 7 Gas- el. benzindepoter 6 7 Grus, kalk- el. mørtelværker 6 7 Kabelskrot 6 7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6 7 Kemisk og genetisk produktion 6 7 Lægemiddelfremstilling 6 7 Maskinfabrik 6 7 Metalfremstilling, -forarbejdning o.l. 6 7 Papir- el. papfremstilling 6 7 Olie- og benzindepoter 6 7 Olie- el. fedtraffinering 7 Ophugning el. nedknusning 5 7 Skibsværft 6 7 Stålvalseværk 7 Talg- el. fedtsmelteri 6 7 Teglværk 6 7 Side 138

B. Synspunkter fra offentlighedsperioden I løbet af kommuneplanforslagets offentlighedsperiode blev der fremsendt en række indlæg fra borgere, interessegrupper mv. Dette bilag opsummerer synspunkterne. Rollefordelingen mellem byerne Ønske om at den offentlige service ikke tilsidesættes i Lydersholm, bl.a. ønskes der opsat gadebelysning i byen. De mindste børn Forslag om at målsætningen Institutionernes åbningstider skal så vidt muligt tilpasses forholdene på arbejdsmarkedet ændres til Institutionernes åbningstider skal i dialog med arbejdsmarkedet tilpasses forholdene. Ønske om at børneinstitutionerne åbner lidt før kl. 6. Der skal være lokale pasningsmuligheder til de mindste børn. Ønske om at området 12.B47 i Møgeltønder skal stilles til rådighed som udeareal for Møgeltønder Børnehave. Skolebørnene Freizeitclub og Kindergartenclub er ikke nævnt. Viden om erhvervslivets arbejde bør inddrages i skolearbejdet. De unge Forslag om indretning af et Ungdoms-/Aktivitetshus for musiske og kreative tilbud med øvelsesrum, formningslokaler m.m. Der bør arbejdes på at få en universitetsafdeling for at fastholde de unge i kommunen. De voksne Såvel i målsætningerne samt kortet mangler Deutsche Bücherei. I kommuneplanen er Vidåskolen ikke rettet til Tønder Voksenskole. Forslag om at indrette seminariets bygninger til brug til aftenskole, musikskole, kunstskole m.m. Forslag om et nyt medborgerhus. De ældre Forslag om at de planlagte ældreboliger på område 4.B35 opføres andetsteds. Ønske om anerkendelse af, at målsætningen Hjælp til selvhjælp længst muligt i eget hjem kun kan gennemføres såfremt kommunen yder en optimal hjemmepleje med vægt på hjemmehjælpen. Nye boliger For at undgå landsbyernes langsomme død, skal det blive nemmere at få byggetilladelse i disse byer. Vedr. området 4.B35 ønskes planer om opførelse af bofællesskab annulleret. I stedet ønskes opført grønt område/institutionsbyggeri. Planerne om et areal til særlige boformer bag Handelsskolen (område 4.B35) er en dårlige idé, da det går ud over rekreative værdier. Tilfredshed med forslaget om placering af et senior bofællesskab ved Handelsskolen, som ligger tæt på indkøbsmuligheder og plejehjem. Boligarealet mellem Tønder Voksenskole og CF-gården, 7.B36, ønskes udlagt til seniorbofællesskab. Forslag om at pkt. 2 under målsætninger ændres til Byudvikling skal tage hensyn til naturværdier, kulturværdier og landbrugsdrift. Ønske om at de gamle grusgrave i Møgeltønder friholdes for nye boliger. Forslag om at arealet syd for Gåsingagervej udtages af kommuneplanen. Forslag om byggegrund ved parkeringspladsen på Gåsingagervej. Ønske om at evt. udstykning af nye byggegrunde sker vest for Jens Jessensvej. Forslag om at området 7.B36 under fremtidig anvendelse benævnes Boliger, offentlige formål, institution m.m. Side 139

Butikker og service Overgangsbestemmelserne i planloven siger, at i områder udlagt til bolig og erhverv skal butiksstørrelserne være begrænset til max. 1000 m2 for udvalgsvarer og max. 3000 m2 for dagligvarer. Forslag om en dagligvarebutik i bydelen omkring Østergade. Ønske om, at kravene om antallet af P-pladser i lokalområde 4 slækkes, så de svarer til kravene i de øvrige lokalområder. Forslag om at sænke Kongevejen 1,5-2,5 m og bygge en bro over denne. Herved åbnes mulighed for opførelse af 1-2 nye storbutikker i to etager, hvor nu Peter Christensens trælager ligger. Bemærkning om, at såfremt den gunstige udvikling indenfor industrien skal fortsætte, må butiks- og serviceområdet følge med, hvilket kræver mere plads i den indre by. Forslag om at Tønders centerområde udvides udenfor den gamle bevaringsværdige bykerne. Servicefagene skal ligge i bymidten, og serviceudvidelser skal ske ved en byfortætning, så handlen intensiveres i det nuværnede centerområde. Østergade skal igen gøres til en aktiv handelsgade. Modstand mod placeringen af en ny Netto i Carstensgade. Forslag om, at den ny Netto placeres ved Tønder Øst. Forslag om at en ny Netto placeres i Abild. Tønder Kasserne kan ombygges til et storcenter. Håndværk og industri Forslag om at kravet om 1 P- plads pr. 100m 2 i område 2.E17 ændres således at antal P-pladser i stedet sættes i relation til antal ansatte. Side 140 Vil udvidelse af Industri Nord ud til Tønder-Bramming banen ikke give miljømæssige konflikter i forhold til Tved boligområdet, som ligger umiddelbart vest herfor? Turisme Forslag om at styrke turismen ved byforskønnelse ved at undgå parkerede biler fx. i området Uldgade, Frigrunden og Skibbrogade. Turisme i Tønder skal ikke kun markedsføres på kommercielle interesser. Byen har meget at byde på fritidsmæssigt og kulturelt. Ønske om at Tønder Bys museer nævnes eksplicit i forbindelse med arrangementer og stævner. Ønske om at der etableres et landbrugsmuseeum. Bymiljø og bevaring Løbende restaurering og vedligeholdelse af de gamle bydele og huse skal fastholdes. Forslag om nedsættelse af et facaderåd og samtidig et gaderegulativ, der kan tage hensyn til bygningerne omkring strøget. Forslag om at der gives mulighed for tilskud til ejere af bevaringsværdige/fredede ejendomme. Forslag om at mindre pæne huse i Skibbrogade, på Frigrunden og i Østergade renoveres. I afsnittet om andre bevaringsværdier ønskes kommunens forhåbentlige tiltag til bevarende lokalplaner omtalt. Forslag om en kraftig indsats for ikke at miste flere institutioner i Tønder såsom Tønder Kaserne, Kort og Matrikelstyrelsen og Tønder seminarium. Forslag om, at der findes anvendelse for ubrugte bygninger som Tønder Seminarium; gerne en erstatningsinstitution fra staten. Forslag om, at det tilstræbes at ingen ejendomme står tomme i den indre by. Forslag om, at Tønder bykerne planlægges således, at der kommer flere boliger, varieret udbud hvad angår butikker samt at renoveringen af belægningerne i den gamle bydel fortsætter. Forslag om etablering af et struktureret facadeudvalg med et udarbejdet arbejdsredskab i hænde for at fastholde den indre bys arkitekturværdier på alle niveauer. Facaderegulativet ønskes udarbejdet i samarbejde med brugerne, og der skal være plads til individuelle meninger. Forslag om, at man søger at få andel i byfornyelsesmidler fx. gennem forslag til kvarterløft ved Nørregade, Mellemgade, Richtensgade m.v. Grønne områder og pladser Forslag om bevarelse af park og sportsarealer bag Leos Plejecenter. Opfordring til, at der værnes om de eksisterende grønne områder. Ønske om udvidelse af byens grønne områder. Det bør fremgå af planen at Marskkvarteret også fremover skal være et grønt område. Idrætsanlæg Stadionanlægget trænger til vedligeholdelse. Veje Modstand mod ideen om at forlægge Kongevejen, idet dette vil kræve opførelse af en parallelvej til Kongevejen og dermed indskrænke de rekreative områder. Alternativt kunne

man evt. svinge vejen i en bue mod syd. Vedr. forlægning af Kongevejen ønskes Tinglevbanen udtaget af kommuneplanen. Forslag om brolægning i Spikergade og Søndergade til Uldgade. Forslag om etablering af en rundkørsel i krydset Møllevej/ Omfartsvej. Ønske om at Markgade klassificeres som kommunevej klasse 3 snarere end klasse 2. Forslag om en ny vej til aflastning af den øst-vest gående trafik på Grev Schacksvej-Bargumsvej. Ønske om, at Vestbanen, samt ønske om forbedringer nævnes tydeligere. Ønske om, at Tønder Flyveplads nævnes. I tilfælde af en forlægning af Kongevejen mod nord foreslås at denne lægges så tæt op ad banelinien som muligt. I øvrigt kunne man sikre sig et areal langs banelinien mellem Østergade og Vidåen samt villaen, hvor Tønder Fjernvarmeselskab har til huse m.h.p. senere at kunne forlænge Kongevejen mod øst. Støtte til forslaget om forlægning af Kongevej mod nord, hvilket vil muliggøre etablering af et centerområde ved Tønder Øst. Modstand mod forlægning af Kongevej. Løsningen er for dyr og giver ikke de ønskede kvm. til nye byformål. Modstand mod den foreslåede vejforbindelse mellem Kongevej og Bargumsvej. Den foreslåede vejforbindelse mellem Kongevej og Bargumvej skal have en anden linieføring, så Kommuneskolens elever ikke får gene af den. Ønske om renovering af Strengvej. Der er problemer med trafikafviklingen ud af Industri Nord, da området har for få veje. Det er ikke besluttet hvornår forlægningen af rute 11 forbi Abild skal gennemføres. Kollektiv trafik Ønske om opførelse af nyt torv med overbygning foran Tønder Øst. Tegninger til et sådant har eksisteret siden 1997. Forslag om at undersøge muligheder for at individualisere den kollektive trafik gennem små busser og tilkaldeordninger, særlig i yderområderne. Der er ikke busforbindelse fra Tønder til Skærbæk/Ribe, udelukkende togforbindelse. Ønske om større hensyntagen til ældre og handicappede i den kollektive trafik, fx. ved at planlægge taxakørsel. Forslag om oprettelse af ny busrute, der på arbejdstidspunkterne kører hver halve time i industriområderne og i dagtimerne hver time i boligområderne i Tønder. Forslag om, at punktet vedr. at lade Tønder Øst fungere som trafikterminal for både tog og bus flyttes fra bilagenes pkt. B til selve ordlyden af planen. Stier Ønske om at Tønder kommune prioriterer sin indsats for at få de tre manglende amtscykelstier anlagt. Forslag om at slette pkt. 8 under Handlinger Forslag om at den nylig påbegyndte stiforbindelse til Møgeltønder fra Vestre Omfartsvej medtages i kommuneplanen. Ønske om cykelsti fra Sæd til Tønder. Kan Tønder Kommune ikke fremskynde projektet ved at tilbyde amtet at overtage vedligeholdelsesomkostningerne hvis amtet vil anlægge stien? Amtet har endnu ikke taget stilling til ombygning af den dobbeltrettede sti langs Nordre Landevej. Amtet antager, at Tønder Kommune anlægger den ønskede tunnel under Nordre Landevej til Tved. Det bør fremgå af kommuneplanen, hvilke muligheder der er for at sikre færdsel til fods og på cykel i erhvervsområdet Tønder Nord. Trafiksikkerhed Forslag om adskillelse af hårde og bløde trafikanter. Skolevejsundersøgelsen fra 1998 kan ikke bruges som grundlag for videre arbejde, da Ludwig-Andresen-Schule fuldstændigt blev glemt i undersøgelsen. Den på skitsen anviste mulighed for trafiksanering Bargumsvej Kongevej ønskes fjernet indtil der er udarbejdet en overordnet analyse/planlægning for trafiksanering. Der efterlyses en trafiksikker forbindelse for bløde trafikanter fra boligområdet i Tved til Kommuneskolen. Ønske om rundkørsel i krydset Møllevej/Møgeltønder Omfartsvej. Natur, skov og landskab Forslag om periodevist at oversvømme ferske enge i 4-5 kerneområder, bl.a. Tøndermarsken og engarealer i Vidåsystemet, m.h.p. klargøring til genindvandring af storken. Forslag om at der i kommuneplanen optages en målsætning om i samarbejde med andre myndigheder og private at styrke naturgenopretningsplanerne og naturformidlingen for Sølsted Mose. Forslag om, at Nørresø nordvest for Ubjerg Bro føres til- Side 141

bage som sø- og sumpområde. Ønske om at skovrejsning prioriteres inden for de udpegede skovrejsningsområder. Forslag om at arealet syd for Omfartsvejen udtages af skovrejsningsområde. Forslag om, at skovrejsning foretages på marginaljord. Forslag om at der udlægges flere skovrejsningsområder for at beskytte grundvandet. Vedr. ændring af område 2.E19 fra landbrugsformål til erhvervsformål foreslås det, at der opretholdes en 30-40 m bred beplantningszone langs jernbanens østside. Ønske om at området øst for område 6.D336 inddrages i kommuneplanen og udlægges til rekreativt område. Forslag om at der nedsættes et særligt grønt råd i Tønder. Der mangler en omtale af forholdene vedr. landbrug. Der bør fx. redegøres for områder med stor husdyrtæthed, særlige specialproduktioner, potentiale for specialproduktioner og mange investeringstunge ejendomme. Der mangler en omtale af planerne om et gaslager. Vindmøller Vindmølleplanen er ikke administreret korrekt, da der er givet tilladelse til flere møller, end planen muliggør. El-, varme-, og vandforsyning Regionplanens udlæg til et gaslager nord for lokalområde 1 Tved er ikke medtaget i planforslaget. Arealudlægget bør fremgå af kommuneplanen sammen med en beskrivelse af hvilke konsekvenser det har for den kommunale planlægning i området. Spildevand og vandmiljø Ønske om at især Sølsted Mose i videst mulig udstrækning friholdes for spildevandsudledning og tilførsel af miljøbelastende stoffer. Opfordring til at de kommunale vandløb, der mangler at få revideret regulativerne bringes i orden snarest. Byrådet bør bl.a. gennem sin spildevandsplanlægning arbejde for at forbedre miljøtilstanden både i målsatte vandløb og i vandløb, der ikke er omfattet af en særskilt målsætning. Kommunen forventes at håndhæve bræmmebestemmelserne langs de vandløb, hvor kommunen er myndighed. Overløbsbygværker er et generelt forureningsproblem for vandløb, der ligger tæt på bebyggede områder. Der findes i Tønder Kommune flere overløbsbygværker, som det er vigtigt for kommunen at forholde sig til i en kommende revision af spildevandsplanen, hvis vandområderne skal opnå en tilfredsstillende vandkvalitet. Forsvarets arealer Modstand mod at område 3.D23 fortsat udlægges til kaserne, idet Tønder Kaserne gradvist skal lukkes. I stedet foreslås området udlagt til rekreative formål. Forslag om at området med Tønder Kaserne, der er beliggende i landzone, overføres til byzone og udlægges til erhvervsområde. Forslag om at området med Eksercergården overføres til byzone og udlægges til erhvervsområde. Forslag om at området med Tønder Øvelsesplads inddrages i kommuneplanen og indledningsvis udlægges til landzone (landbrugsformål). Det er visionsløst, at kommuneplanen ikke giver et bud på, hvad kasserneområdet fremover kan bruges til. Byvækst Nye arealer udlagt til byvækst bør være foretaget ud fra et dokumenteret behov og i så vid udstrækning som muligt ligge indenfor de fremtidige byzonearealer, der allerede er optaget i regionplanen. Tønder kommune bør være yderst forsigtig m.h.t. udlægning af nye arealer til boligeller erhvervsformål (eller andre ikke-jordbrugsmæssige formål) af hensyn til de skærpede krav til landbruget. Diverse Det bør fremgå, at grundlaget for kommunens kommuneplanrevision bl.a. har været statens regionplanudmelding. Planforslaget giver ikke noget bud på, hvordan den fremtidige kommunestruktur skal være. Skal der ikke samarbejdes på tværs af kommunegrænserne på Vestegnen? Der mangler noget om problematikken om tidsbegrænset parkering i Tønder bymidte. Der skal i kommuneplanen optages opgørelser over den eksisterende restrummelighed af arealer til forskellige byformål samt en opgørelse af behovet i planperioden for nye arealudlæg til byformål. Der skal udlægges miljøkonsekvenszoner omkring erhvervsområderne og Tønder øvelsesplads for at forebygge miljøkonflikter mellem erhverv og miljøfølsom anvendelse som boliger, institutioner, skoler mv. Det fremgår ikke af planforslaget om der sker arealudlæg Side 142

eller ændret arealanvendelse inden for konsekvensområderne for veje og jernbaner. Det fremgår ikke af planforslaget at rammeområde 1.D17 er omfattet af aftalen om bebyggelsesregulerende foranstaltninger i Tønder marsk. En del af bemærkningerne er ikke relevante for kommuneplanen, og vil i stedet blive behandlet i anden sammenhæng. Side 143

Lokalplanrammer 2000-2012 Side 53

Om lokalplanrammerne Lokalplanrammerne fastlægger regler for hvad konkrete arealer kan bruges til. De bestemmer også hvor, hvor meget og hvordan der kan bygges. Lokalområder Rammerne for Tønder Kommune er opdelt i 12 lokalområder. Inddelingen i lokalområder ses af kortet til højre. 6 Lokalområdeinddeling Lokalområdenummer Sølsted Adelvadvej Ribe Landevej Koldingvej 10 Abild Adelvadvej Læsevejledning Rammerne for de enkelte lokalområder indledes med en kort beskrivelse af området og Byrådets overordnede målsætninger for det samlede lokalområde. For hvert lokalområde findes desuden et oversigtskort der viser rammeområdernes afgrænsning. Oversigtskortet efterfølges af et skema der angiver de egentlige rammebestemmelser for de enkelte rammeområder. Ramme-numre Det første tal i rammeområdenummeret angiver hvilket lokalområde rammeområdet hører til. Det efterfølgende bogstav angiver områdets hovedanvendelse. B står for bolig. C står for center. D står for offentligt område. E står for erhverv. G står for grønt område. P står for parkering. Møgeltønder 12 Lokalplaner Rammebestemmelserne er grundlaget når der skal udarbejdes lokalplaner. Hvis Byrådet ønsker at vedtage en lokalplan der strider mod rammerne, så skal rammerne ændres inden eller samtidig med at lokalplanen vedtages endeligt. Administration I byzoneområder, hvor der ikke er lokalplaner, er rammerne grundlaget ved behandling af byggesager. Det samme gælder ikke- 1 4 7 2 5 8 Ubjerg TØNDER Østre Omfartsvej 9 6 3 Sæd Hostrup Jejsing Rørkær Flen g sbor Aabenraavej Landevej j 11 lokalplanlagte landzoneområder hvor Tønder Byråd har fået overdraget landzonekompetencen af Sønderjyllands Amt. Hvis en ansøgning om byggetilladelse strider mod rammerne, kan Byrådet nedlægge forbud mod byggeriet eller den ændrede anvendelse. Byrådet kan i særlige situationer vælge at fravige rammerne på samme måde som man kan dispensere fra en lokalplan. Side 54

Fælles rammer De fælles rammer er generelt bindende for nye lokalplaner. Hovedstrukturen Hovedstrukturen og den overordnede planlægning i f.eks. landsplandirektiver og regionplaner skal overholdes. Lokalplaner skal sikre, at der friholdes arealer til veje, stier og tekniske forsyningsanlæg i overensstemmelse med hovedstrukturen. Lokalplaner skal også sikre, at ny bebyggelse tilsluttes anlæg til forsyning med varme, vand, elektricitet, renseanlæg for spildevand mv. i overensstemmelse med hovedstrukturen. Zoneændringer Når lokalplaner for landzonearealer i Tønder, Møgeltønder, Jejsing og Abild vedtages endeligt overføres arealerne til byzone. Butiksstørrelser Indenfor eksisterende centerområder må det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker være 3000 m 2 og for udvalgsvarebutikker 1000 m 2. Butikkernes bruttoetageareal omfatter det samlede areal, dvs. salgsareal, gang- og adgangspartier, lager, administration, personalerum, overdækket varegård mv. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets bestemmelser herom. Nye veje og støj Det skal tilstræbes, at nye veje ikke påfører eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse (boliger, børnehaver o.lign.) et støjniveau på mere end 55 db(a). For rekreative områder i det åbne land er grænseværdien 50 db(a) og for kontorerhverv o.lign. 60 db(a). Nye byområder og støj fra veje Der må som hovedregel ikke udlægges arealer til støjfølsom arealanvendelse i områder, der er belastet af et støjniveau over 55 db(a) fra eksisterende eller planlagt vejtrafik. For rekreative områder i det åbne land er den tilsvarende grænseværdi 50 db(a) og for kontorer, erhverv o.lign. i byområder 60 db(a). I eksisterende byområder med et støjniveau på mere end 55 db(a) kan der opføres nye boliger eller etableres anden støjfølsom arealanvendelse, såfremt det sikres, at generne fra støjen mindskes mest muligt, herunder at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a). at støjniveauet ved mindst én af facaderne på boligbebyggelsen og ved primære opholdsarealer ikke overstiger 55 db(a). Støj fra jernbaner Der må som hovedregel ikke udlægges arealer til støjfølsom arealanvendelse i områder, der er belastet af et støjniveau (LA eq,24h )over 60 db(a) fra eksisterende eller planlagt jernbanetrafik. For rekreative områder i det åbne land, herunder fritidsbebyggelse er den tilsvarende grænseværdi 55 db(a) og for liberale erhverv mv. i byområder 65 db(a). Det maksimale støjniveau fra jernbanetrafik målt som spidsværdi under passage af det mest støjende tog, skal tilstræbes ikke at overstige en grænse på 85 db(a) ved støjfølsom arealanvendelse. I eksisterende byområder med et støjniveau på mere end 60 db(a) kan der opføres Side 55

nye boliger eller etableres anden støjfølsom anvendelse, såfremt det sikres, at generne fra støjen mindskes mest muligt, herunder at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum ikke overstiger 30 db(a). at støjniveauet ved mindst én af facaderne på boligbebyggelsen og ved primære opholdsarealer ikke overstiger 60 db(a). at grænserne for det maksimale støjniveau og for vibrationer overholdes. Støj fra erhvervsområder Det skal ved udlæg af nye erhvervsområder og nye områder med støjfølsom anvendelse sikres, at de til enhver tid gældende støjkrav i Miljøstyrelsens vejledning kan overholdes. Støj fra vindmøller Der må ikke placeres støjfølsom arealanvendelse nærmere end 300 m fra eksisterende eller planlagte større vindmøller medmindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er miljømæssige problemer forbundet hermed. Nye vindmøller skal holdes mindst 300 m fra eksisterende eller planlagte boliger og anden støjfølsom arealanvendelse med mindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er miljømæssige problemer forbundet hermed. Side 56

Tved lokalområde 1 Tved skal rumme hovedparten af boligbyggeriet i kommunen i de kommende år. Landskabets former skaber spændende byggemuligheder. Målsætninger Tved skal være et velfungerende og spændende boligkvarter hvor det er attraktivt for familier at bosætte sig. Afhængig af behovet kan nye boliger opføres som parcelhuse eller tæt-lav byggeri. Der skal skabes bedre sammenhæng mellem Tved og resten af Tønder. ger terrænet svagt i et bakkeølandskab. Det betyder at man i den vestlige Altona-udstykning kan skabe byggemuligheder med den særlige kvalitet at der tildels er udsigt over Tønder. Et godt sted at bo Tved skal være et godt sted at bosætte sig for en familie. Det kræver at der er god adgang til f.eks. børnepasning og indkøb. Af samme grund har Tønder Kommune netop indviet en ny børnehave i den sydlige del af Tved-området. Idag virker Nordre Landevej som en barriere mellem Tved og de service- og indkøbsmuligheder som findes i resten af Tønder. I de kommende år vil Byrådet arbejde for at skabe bedre sammenhæng f.eks. med en cykel- og gangtunnel under Nordre Landevej. Områdets historie Udbygningen af det nye boligkvarter omkring landsbyen Tved blev påbegyndt i starten af 80 erne. Den ældre, bevaringsværdige landsbybebyggelse kan stadig genfindes midt i området. Den østlige etape af boligområdet er næsten fuldt udbygget, og derfor ønsker Byrådet nu at tage fat på boligudbygningen i den vestlige del (Altona-udstykningen). Rosinfeltvej 1.B33 1.B26 1.B25 1.D7 Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde 1 : 15.000 1.D17 Tved 1.D322 Landskabet Den østlige del af Tved-området er fladt. Men mod vest sti- Nordre Landevej Side 57

Tved - lokalområde 1 Områdenr. 1.B25 1.B26 1.B33 Områdenavn Tved Tved Altona Zoneforhold Området i dag Næsten fuldt udbygget med boliger Ubebygget Udnyttes til landbrugsformål Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 25%. Bebyggelsestæthed, max 25%. Bebyggelsestæthed, max 25%. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Parkering 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig Opvarmning Naturgas Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 1.18 LP 1.18 LP 1.18 + ny lokalplan Side 58

Tved - lokalområde 1 Områdenr. Områdenavn Zoneforhold Området i dag 1.D17 Tved Børneinstitution, grønt område mv. 1.D322 Tved Grønt område, nyttehaver, kolonihaver og spejderhus. Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Institutioner, fritidsanlæg og lign. Offentligt formål. Rekreativt grønt område. Bebyggelsestæthed, max 40%. Bebyggelsestæthed, max 10%. Områdets disponering Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 2. Bygningshøjde, max 5 m. Etageantal, max 1. Parkering 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal til institutioner. Opholdsog friarealer Opvarmning Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter Naturgas Del af området er omfattet af de bebyggelsesregulerende bestemmelser for Tøndermarsken. Tønder Kommune søger om at få ophævet bestemmelserne). LP 1.79 Side 59

Industri Nord lokalområde 2 Industri Nord skal være et omdrejningspunkt for den fortsatte erhvervsudvikling i Tønder. Byrådet lægger vægt på miljøhensyn og på at områdets ydre fremtræden præges af kvalitet. Målsætninger I Industri Nord kan der placeres større og mindre industri, værksteder, oplagsvirksomhed, transportvirksomhed, engroshandel og store specialbutikker. Der kan ikke placeres særligt forurenende erhverv. Byrådet lægger vægt på æstetik i udformning af bygninger og udenomsarealer. Samtidig har virksomhederne mod Ribe Landevej stor synlighed i bybilledet. Smukkere erhverv Byrådet lægger vægt på at bebyggelsens udformning, materialevalg, skiltning mv. signalerer kvalitet. Det samme gælder indretningen af de ubebyggede arealer. Blandet område Midt i Industri Nord ligger et delområde med en blanding af boliger og håndværksvirksomheder. I dette område stilles der særlige miljøkrav til virksomhederne. Områdets historie Siden 70 erne er der skabt et frugtbart industrielt miljø i Tønder, og der er kommet mange nye virksomheder til. Industri Nord er et resultat af denne vækst. Idag udgør det et af kommunens vigtigste erhvervsudviklingsområder. 2.E19 2.E17 Hydrovej Ribe Landevej Fabriksvej Landskabet Området ligger på kanten til det flade marsklandskab. Længst mod nord stiger terrænet svagt. Let tilgængeligt Der er god tilgængelighed til Industri Nord både for vej- og banetransport. Side 60 1.D7 Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde Reservation til vejforbindelse 1 : 15.000 2.E01 2.E11 Håndværkervej Nordre Industrivej Nordre Landevej

Industri Nord - lokalområde 2 Områdenr. 2.E01 2.E11 2.E17 Områdenavn Industri Nord Industri Nord Industri Nord Zoneforhold Området i dag Næsten fuldt udbygget med industri- og håndværksvirksomheder. Tønder Vandværk er beliggende i området. Næsten udbygget med mindre håndværksvirksomheder. Delvist udbygget med industrivirksomhed. Fremtidig anvendelse Erhverv, f.eks. industri, værksted, engroshandel, lager, oplagsvirksomhed eller store specialbutikker. Miljøklasse 3-6 (se bilag A). Erhverv, f.eks. værksteder, lager, oplagsvirksomhed og engroshandel. Miljøklasse 1-3 (se bilag A). Erhverv, f.eks. industri, værksted, engroshandel, lager, oplagsvirksomhed eller store specialbutikker. Miljøklasse 3-6 (se bilag A) Områdets disponering Grundstørrelse, min 2500 m2. Bebyggelsestæthed, max 60% Grundstørrelse, min 1200 m2. Bebyggelsestæthed max 60%. Grundstørrelse, min 2500 m2. Bebyggelsestæthed, max 60% Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 12,5 m (15 m. for skorstene mv., når det er betinget af miljømæssige hensyn). Etageantal, højst 2. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, højst 2. Bygningshøjde, max 12,5 m. Etageantal, højst 2. (15 m fra skorstenen m.v.) Opholdsog friarealer Parkering 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal. 2 p-pladser pr. bolig. 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal Opvarmning Naturgas Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Blandingen af erhverv og boliger i området medfører særlige krav til det fysiske og det visuelle miljø. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 2.64 LP 2.64 LP 2.75 Side 61

Industri Nord - lokalområde 2 Områdenr. Områdenavn Zoneforhold Området i dag 2.E19 Industri Nord Landzone Udnyttes til landbrugsformål Fremtidig anvendelse Erhverv, f.eks. industri, værksted, engroshandel, lager, oplagsvirksomhed eller store specialbutikker. Miljøklasse 3-6 (se bilag A) Grundstørrelse, min 2500 m2. Bebyggelsestæthed, max. 60% Områdets disponering Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 12,5 m. Etageantal, højst 2. (15 m fra skorstenen m.v.) Parkering 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal Opholdsog friarealer Opvarmning Naturgas Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter Side 62

Industri Øst/kaserneområdet lokalområde 3 I kraft af kasernen har området gennem tiden haft stor betydning for Tønder. Det skal det også have fremover både som hjemsted for egnscenterfunktioner og som erhvervsområde. Målsætninger I Industri Øst/kaserneområdet kan der placeres industri, værksteder, oplagsvirksomhed, transportvirksomhed, engroshandel, store specialbutikker, servicevirksomhed og større offentlige egnscenterfunktioner. Der kan ikke placeres særligt forurenende erhverv. Byrådet lægger vægt på æstetik i udformning af bygninger og udenomsarealer. Områdets historie Fra år tilbage har det været Tønder Kaserne som satte sit præg på området. Kasernen danner afslutningen på Tønders tidligere udfaldsvej mod nord, og en stor del af bygningerne er bevaringsværdige. Fra 70 erne og til i dag er der sket en udbygning med industri-, håndværks- og servicevirksomheder i området. Landskabet Den sydlige del af området er fladt. Mod nord og nordøst stiger terrænet svagt. Let tilgængeligt Der er god tilgængelighed til Industri Øst. Samtidig har virksomhederne langs vejene stor synlighed i bybilledet. Smukkere erhverv Byrådet lægger vægt på at bebyggelsens udformning, materialevalg, skiltning mv. signalerer kvalitet. Det samme gælder indretningen af de ubebyggede arealer. Ribe Landevej 3.E16 3.E3 Nordre Landevej 3.D23 Bevaring Bevaringsværdige bygninger kan ikke ombygges, nedrives eller på anden måde ændres uden Byrådets tilladelse. Kasernens fremtid Det er Byrådets ønske at den eksisterende anvendelse af kaserneområdet skal fastholdes længst muligt. 1.D7 Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde 1 : 15.000 Østre Omfartsvej Galgestrømvej 3.E15 3.E6 3.E18 Side 63

Industri Øst/kaserneområdet lokalområde 3 Områdenr. 3.D23 3.E15 3.E16 Områdenavn Kaserneområdet Industri Øst Industri Øst Zoneforhold Landzone Området i dag Rummer Tønder Kaserne Dyrkes landbrugsmæssigt Dyrkes landbrugsmæssigt Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Kaserne og tilsvarende funktioner. Erhverv, f.eks. industri, værksted, engroshandel, lager eller oplagsvirksomhed. Miljøklasse 3-6 (se bilag A) Erhverv, f.eks. industri, værksted, engroshandel, lager eller oplagsvirksomhed. Miljøklasse 3-6 (se bilag A) Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 40%. Grundstørrelse, min 2500 m2. Bebyggelsestæthed, max. 60% Grundstørrelse, min 2500 m2. Bebyggelsestæthed, max. 60% Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 10 m. Etageantal, max 2. Bygningshøjde, max 12,5 m. Etageantal, højst 2. Bygningshøjde, max 12,5 m. Etageantal, højst 2. Opholdsog friarealer Parkering 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal Opvarmning Naturgas Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 3.57 Side 64

Industri Øst/kaserneområdet lokalområde 3 Områdenr. 3.E18 3.E3 3.E6 Områdenavn Industri Øst Industri Øst Industri Øst Zoneforhold Området i dag Næsten fuldt udbygget med servicevirksomhed. Næsten fuldt udbygget med industri- og håndværksvirksomheder. Udbygget Fremtidig anvendelse Erhverv, f.eks. service og restaurant. Miljøklasse 1-3. Erhverv, f.eks. industri, værksted, engroshandel, lager, oplagsvirksomhed eller store specialbutikker. Miljøklasse 3-6 (se bilag A). Erhverv, f.eks. industri, værksted, engroshandel, lager eller oplagsvirksomhed. Miljøklasse 3-6 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 60% Bebyggelsestæthed, max. 60% Bebyggelsestæthed, max. 60%. Grundstørrelse, min 2500 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 12,5 m. Etageantal, højst 2. Bygningshøjde, max 10 m. Etageantal, højst 2. Opholdsog friarealer Parkering 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal. 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal Opvarmning Naturgas Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 3.93 LP 3.70 PBV 6 Side 65

Tønder Vest lokalområde 4 Tønder Vest er stort set fuldt udbygget med boliger, uddannelsesinstitutioner, indkøbscenter og andre servicefunktioner. Målsætninger Tønder Vest skal være et velfungerende og alsidigt byområde. Nærheden mellem boliger, indkøbsmuligheder, institutioner og rekreative muligheder skal bevares. Handelsskolen og Teknisk skole skal løbende udvikles så de udgør attraktive uddannelsesmuligheder. Blandet byområde Tønder Vest er tæt på at hvile i sig selv. Inden for området kan man både bo, købe ind og gå en tur i skoven. Nogle funktioner betjener også re- 1.D7 Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde 1 : 15.000 sten af kommunen det gælder i særdeleshed Teknisk skole og Handelsskolen. Områdets historie Tønder Vest er en del af den nye by. Udbygget med parcelhuse, centerområde, institutioner, rekreative områder mv. primært i 70 erne og 80 erne. Tiden sætter også sit præg på områdets trafikbetjening. Bløde og hårde trafikanter er søgt adskilt. Nordre Landevej 4.B24 4.B23 4.D331 4.B27 Plantagevej 4.D182 Vestre Omfartsvej Landskabet Terrænet er fladt. Mod vest afgrænset af marsken. Gennen området løber to kanaler, som på større strækninger ligger åbne. 4.B22 Bargumsvej 4.D36 4.C8 4.D14 Side 66

Landzonekompetence En del af Tønder Vest ligger i landzone. Med den endelige vedtagelse af kommuneplanen overtager Tønder Byråd landzonekompetencen for disse områder. Kompetenceafgrænsningen er vist på matrikelkortet nedenfor. 531 80 429 9 67 63 9 9 63 9 140 8 559 9 69 156 2895 43 3744 3184 3186 3185 2015 3643 610 262 122 2851 2852 1753 2872 2873 3746 266 Matrikelnr. Martikelgrænse Tønder byråd har landzonekompetence 1 : 10.000 559 Side 67

Tønder Vest lokalområde 4 Områdenr. 4.B22 4.B23 4.B24 Områdenavn Hjejlen Rylen Viben Zoneforhold Området i dag Fuldt udbygget med boliger Fuldt udbygget med boliger Fuldt udbygget med boliger Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 25%. Bebyggelsestæthed, max 25%. Bebyggelsestæthed, max 25%. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Parkering 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter PBV 3 PBV 3 PBV 3 og LP 4.21 Side 68

Tønder Vest lokalområde 4 Områdenr. 4.B27 4.C8 4.D14 Områdenavn Plantagevej Plantagevej Martin Hammerichsvej Zoneforhold Landzone Området i dag Fuldt udbygget med boliger. Anvendes til detailhandel, benzinsalg og parkering. Delvist udbygget med teknisk skole, handelsskole, skolehjem mv. Fremtidig anvendelse Boliger. Center. Butikker og benzinsalg. Miljøklasse 1-4. Offentligt formål. Institutioner, særlige boligformer. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 25%. Bebyggelsestæthed, max 40%. Bebyggelsestæthed, max 40%. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1. Bygningshøjde, max 8,5m. Etageantal, max 2. Bygningshøjde, max 10 m. Etageantal, højst 2. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Parkering 2 p-pladser pr. bolig 1 p-plads pr. 12 m2 butiksareal og 1 p-plads pr. 2 heltidsansatte. 1 p-plads pr. bolig og 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal for institution Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Tønder Byråd har zonelovskompetencen. Bebyggelsen må ikke placeres tættere end 25 m på jernbanens midte. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 4.36 LP 4.65 Side 69

Tønder Vest lokalområde 4 Områdenr. 4.D182 4.D331 4.D36 Områdenavn Plantagevej Tved Plantage Plantagevej Zoneforhold Landzone Landzone Landzone Området i dag Plejehjem og boliger til ældre. Rekreativt område, BMX-cykelbane og skøjtebane. Laboratorievirksomhed Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Instititutioner, særlige boligformer Offentligt formål. Rekreativt område og fritidsanlæg som f.eks. BMX-bane. Offentligt formål. Service og erhvervsvirksomhed, som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-3. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 40% Der kan ikke opføres bebyggelse udover den eksisterende. Bebyggelsestæthed, max 40%- Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 10 m. Etageantal, max 2. Bygningshøjde, max 10 m. Etageantal, max 2. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Parkering 1 p-plads pr. bolig og 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal for institution 1 p-plads pr. bolig og 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal for service. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Tønder Byråd har zonelovskompetencen Bebyggelsen må ikke placeres tættere end 25 m på jernbanens midte. Tønder Byråd har zonelovskompetencen. Lokalplaner/ byplanvedtægter Tønder Byråd har zonelovskompetencen Side 70

Boligområde Nord lokalområde 5 Boligområde Nord er et spændende boligkvarter, hvor man stadig fornemmer bydelens historie. Byrådet vil arbejde for at gøre det mere trygt at bo i kvarteret fremover. Målsætninger Boligområde Nord skal være et attraktivt boligkvarter. Der er kun plads til lettere erhverv i kvarteret. De historiske bygningskvaliteter skal bevares. Trafikforholdene i kvarteret skal forbedres for at øge beboernes tryghed. Områdets historie Den bevaringsværdige bygning som rummer Leos Plejecenter er en af de ældste i kvarteret. Siden 1940 har det fungeret som alderdoms-/ plejehjem nu som pleje- og aktivitetscenter. Boligudbygningen i kvarteret startede efter 1. verdenskrig. Her ligger en række bevaringsværdige villaer. Landskabet Terrænet er fladt. De veltilgroede villahaver langs Leos Allé danner et fint grønt forløb gennem byen, og det rekreative område mod syd danner en god grøn afgrænsning af kvarteret mod Tønder-Tinglev banen. 5.E4 5.B10 Nørremarksvej 5. D333 Leos Allé 5.B15 Bargumsvej 5.D181 Boliger og lettere erhverv Kvarteret er først og fremmest et boligområde. Langs Tønder-Bramming banen ligger Tønders største etageboligområde. Den øvrige del af kvarteret præges af villa- og parcelhusbebyggelse. I kvarterets nordvestlige hjørne ligger et mindre område til håndværk og lettere industrivirksomhed. Her lægger Byrådet særlig vægt på at undgå miljømæssige og visuelle gener for de tilgrænsende boligområder. Trafikproblemer Der er problemer med gennemkørerende trafik i området. Problemstillingen indgår i Byrådets prioriteringer i forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen for Tønder kommune. Nordre Landevej 5.B16 8 B106 5.B17 Grev Schacks Vej Kongevej Ribe Landevej 5.D21 1.D7 Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde Reservation til vejforbindelse 1 : 15.000 Side 71

Boligområde Nord lokalområde 5 Områdenr. 5. D333 5.B10 5.B15 Områdenavn Nørremarksvej Leos Allé Zoneforhold Området i dag Grønt område Fuldt udbygget med etageboliger Fuldt udbygget med boliger Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Rekreativt område Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 50%. Bebyggelsestæthed, max 35%. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 12,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 3. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Parkering 1,5 p-plads pr. bolig ved etageboliger 2 p-pladser pr. bolig Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Der reserveres et 14 m bredt areal til etablering af en vejforbindelse mellem Bargumsvej og Kongevej. Lokalplaner/ byplanvedtægter Side 72

Boligområde Nord lokalområde 5 Områdenr. 5.B16 5.B17 5.D181 Områdenavn Dragonvej mv. Grev Schacksvej mv. Leos Plejehjem Zoneforhold Området i dag Fuldt udbygget med boliger Fuldt udbygget med boliger Plejehjem, boliger og faciliteter for ældre Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Offentligt formål. Institution og særlige boligformer. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 35% Bebyggelsestæthed, max 35% Bebyggelsestæthed, max 40%. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Bygningshøjde, max 15 m. Etageantal, max 2,5. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Parkering 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig 1 p-plads pr. bolig og 1 p-plads pr. 37,5 m2 boliger. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 5.69 Side 73

Boligområde Nord - lokalområde 5 Områdenr. Områdenavn Zoneforhold Området i dag 5.D21 Tønder Øst Kolonihaver og grønt område. 5.E4 Nordre Landevej Udnyttes til erhvervsformål. Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Kolonihaver, rekreativt område. Erhverv. Let industri, værksted, lager, oplag og virksomhed knyttet hertil. Miljøklasse 3-5 (se bilag A). Bebyggelsestæthed, max 50%. Grundstørrelse, min. 2500m2. Områdets disponering Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 3 m. Etageantal, max 1. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Parkering Opholdsog friarealer Opvarmning Fjernvarme Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter Side 74 LP 5.88

Ribe Landevej/Marskkvarteret lokalområde 6 Ribe Landevej kvarteret er et vigtigt indgangsparti for Tønder, og det rummer centrale funktioner for byen og egnen. Kvarteret skal samtidig være et godt sted at bo. Målsætninger Ribe Landevej kvarteret skal være et attraktivt boligkvarter. Der er kun plads til lettere erhverv i kvarteret. De historiske bygningskvaliteter skal bevares. Virksomhederne langs Ribe Landevej skal være med til at skabe en smuk indgang til Tønder. Sygehuset skal bevares som en vigtig egnscenterfunktion. Landskabet Terrænet er fladt. Den bymæssige bebyggelse afgrænses mod øst og syd af de gamle digeanlæg og af henholdsvis Galgestrømmen og Vidåen. Boliger, service og erhverv Kvarteret er primært et boligområde. Som bosted har det den særlige kvalitet, at det rummer en værdifuld historisk bygningsmasse. Kvarteret omfatter også Sygehuset, Kirkegården og et lille erhvervsareal langs Ribe Landevej. Her kan der kun placeres lettere industri, håndværk, service og handel, og Byrådet stiller høje krav til det fysiske og det visuelle miljø. Områdets historie Udbygningen af Tønder langs Ribe Landevej og Carstensgade tog for alvor fart fra 1900-1940. Her genfinder man i dag en række bevaringsværdige bygninger, og Ribe Landevej udgør en meget karakteristisk indgang til byen. Mod nord og øst har nyere parcelhusområder vundet indpas op gennem 70 erne og 80 erne. 1.D7 Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde 1 : 15.000 6.E5 Ribe Landevej 6.B31 Nordre Landevej 6.D31 6.B18 Kastanie Allé Carstensgade 6.B19 6. D336 6.E7 6. D337 Østre Omfartsvej 6.D22 Side 75

Ribe Landevej/Marsk-kvarteret lokalområde 6 Områdenr. 6.B18 6.B19 6.B31 Områdenavn Kastanieallé mv. Marskkvarteret Ribe Landevej 1-33. Zoneforhold Området i dag Fuldt udbygget med etageboliger, parcelhuse og kulturhuset. Fuldt udbygget med boliger Boliger og institutioner. Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed: Delområde I, max 50 %. Delområde II, max 25%. Delområde III, max 35%. Bebyggelsestæthed, max 35%. Delområde 1: bebyggelsestæthed, max 100% og grundstørrelse, min 400 m2. Delområde 2: bebyggelsestæthed, max 50% og grundstørrelse, min. 700 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde: Delområde II og III, max 8,5 m. Delområde I, max 12,5. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åbenlav, højst 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1. Bygningshøjde, max 10 m. Etageantal, max 2. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Parkering 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 6.67 PBV 5 LP 6.81 Side 76

Ribe Landevej/Marsk-kvarteret lokalområde 6 Områdenr. 6.D22 6.D31 6. D336 Områdenavn Tønder Sygehus Tønder Kirkegård Zoneforhold Området i dag Udbygget med sygehus, tjenesteboliger, parkering og opholdsarealer. Anvendes til kirkegård. Grønt område Fremtidig anvendelse Delområde 1: Offentligt formål. Delområde 2: boliger. Offentligt formål, i dette tilfælde kirkegård. Offentligt formål. Rekreativt område Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 50%. Der kan opføres mindre bygninger i det omfang at de nødvendige for kirkegårdens drift. Bebyggelsens etageantal og højde Etageantal delområde 1, max 3. Etageantal delområde 2, max 2. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Parkering Parkeringsforhold skal godkendes af byrådet. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 6.90 LP 5.83 PBV 5 Side 77

Ribe Landevej/Marsk-kvarteret lokalområde 6 Områdenr. 6. D337 6.E5 6.E7 Områdenavn Ribe Landevej Nordre Landevej Zoneforhold Området i dag Grønt område Erhverv og boliger. Delvist udbygget med erhverv. Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Rekreativt område Blandet bolig og erhverv. Administration, håndværk, værksteder og facadesalg. Miljøklasse 1-4 (se bilag A) Erhverv. Industri, værksted, engroshandel, lager, oplag og lign. Miljøklasse 3-6 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 50%. Grundstørrelse, 1200-2500 m2. Grundstørrelse, min 2500 m2. bebyggelseståthed max. 60%. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 10 m. Etageantal, max 2. Opholdsog friarealer Parkering 1 p-plads pr. 25 m2 butiksareal, 1 p-plads pr. 50 m2 administrationsareal og 1 p-plads pr. 100 m2 værkstedsareal. 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal Opvarmning Fjernvarme Naturgas Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 5.83 PBV 6 Side 78

Tønder Sydvest/Industri Syd lokalområde 7 I Tønder Sydvest prioriterer Byrådet både hensynet til den bevaringsværdige bygningsmasse, kvarterets funktion som bosted og hensynet til det fuldt udbyggede erhvervsområde, Industri Syd. Målsætninger Tønder Sydvest skal være et attraktivt boligkvarter, hvor især den historiske bygningsmasse skaber særlige bomuligheder. De historiske bygningskvaliteter skal bevares. I Industri Syd kan der placeres industri, værksteder, engroshandel, lager, oplagsvirksomhed og lign. Trafikafviklingen fra Industri Syd skal forbedres. Områdets historie Området omkring Strucks Allé rummer noget af den første byvækst udover Tønders oprindelige byholm. Det stammer fra omkring århundredeskiftet og rummer bl.a. villaer, dobbelthuse og erhvervsbyggerier som Viktoriabryggeriet. Boligområdet langs Ulriks Allé og Industri Syd er udbygget fra slutningen af 70 erne. Landskabet Terrænet er fladt. Når man kommer fra Midtbyen understreges kvarterets selvstændighed af Kongevej og jernbanen. Attraktive boliger De 20 grunde i Spangholmudstykningen blev solgt i løbet af 1 1 /2 år. Det vidner om at kvarteret er et attraktivt bosætningsområde. Byrådet har udlagt et nyt boligareal mellem Tønder Voksenskole og CF-gården. I Bryggergården er der indrettet lejeboliger. Det er et eksempel på hvordan ældre, bevaringsværdige erhvervsbygninger kan få nyt liv. Bevaring Der er mange kulturhistoriske spor i Tønder Syd. Bevaringsværdige bygninger kan ikke ombygges, nedrives eller på anden måde ændres uden byrådets tilladelse. Industri Syd I den sydvestlige del af Tønder by ligger Industri Syd. Industri Syd er stort set fuldt udbygget med industri- og håndværksvirksomheder samt forskellige servicefunktioner. Byrådet vil arbejde for at skabe basis for fortsat udvikling for virksomhederne i området. Side 79

Trafikproblemer Industri Syds beliggenhed betyder at en del tung trafik fra og til erhvervsområdet kører ad Kongevej og Viddingherredsgade. Problemet har to sider. Dels at der er for dårlig tilgængelighed for virksomhederne, dels at den tunge trafik på bygaderne skaber trafiksikkerheds- og miljøproblemer for de pågældende byområder. Byrådet vil søge at løse dette problem i årene fremover. 1.D7 Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde Reservation til vejforbindelse 1 : 15.000 Bargumsvej 7.B32 7.D19 7.B14 7.D35 7.B21 Strucks Allé 7.D24 Ulriks Allé 7.D37 7.D321 7.B20 7.B36 7.D20 7.E13 7.B34 Viddingherredsgade Søndre Industrivej 7.D30 7.E8 Vestre Omfartsvej 7.D34 Side 80

Tønder Sydvest/Industri Syd lokalområde 7 Områdenr. 7.B14 7.B20 7.B21 Områdenavn Plantagevej mm. Ulriks Allé (syd) Ulriks Allé (nord) Zoneforhold Området i dag Fuldt udbygget med boliger Fuldt udbygget med boliger Fuldt udbygget med boliger Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 35%. Bebyggelsestæthed, max 25%. Bebyggelsestæthed, max 25%. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Parkering 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig Opvarmning Fjernvarme Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter PBV12 PBV 12 Side 81

Tønder Sydvest/Industri Syd lokalområde 7 Områdenr. 7.B32 7.B34 7.B36 Områdenavn Spangholm Viddingherredsgade mm. Ulrichs Allé Zoneforhold Området i dag Fuldt udbygget med boliger Parcelhuse, etageejendomme, Bryggergården og enkelte mindre virksomheder. Ubebygget grønt område. Fremtidig anvendelse Boliger. Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger, offentlige formål, institutioner m.m. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 25%. Grundstørrelse, min 1000 m2. Delområde A: bebyggelsestæthed, max 50%. Delområde B: bebyggelsestæthed, max 35% og grundstørrelse, min 700 m2. Bebyggelsestæthed, max 25%. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Delområde A: bygningshøjde, max 13 m og etageantal, max 3,5. Delområde B: bygningshøjde, max 8,5 m og etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1,5. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Parkering 2 p-pladser pr. bolig Delområde A: 1,5 p-plads pr. bolig. Delområde B: 2 p-pladser pr. bolig. 2 p-pladser pr. bolig Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Naturgas Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 7.82 LP 7.84 Side 82

Tønder Sydvest/Industri Syd lokalområde 7 Områdenr. 7.D19 7.D20 7.D24 Områdenavn Kommuneskolen Tønder Voksenskole Ecco-center Zoneforhold Området i dag Kommuneskolen og institutionen Børnegården. Amtslig institution. Rummer kursusvirksomhed med lokaler til undervisning, møde, udstilling og administration samt funktionærboliger. Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Institution, skole o.lign. Offentligt formål. Institution mv. Offentligt formål. Institution og lign. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 40%. Bebyggelsestæthed, max 40%. Bebyggelsestæthed, max 13%. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 15m. Etageantal, max 2. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Parkering 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal. 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Naturgas Særlige bestemmelser Der reserveres et 14 m bredt areal til etablering af en vejforbindelse mellem Bargumsvej og Kongevej. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 7.22 PBV12 LP 7.72 Side 83

Tønder Sydvest/Industri Syd lokalområde 7 Områdenr. 7.D30 7.D321 7.D34 Områdenavn Tønder Flyveplads Kolonihaveområdet Vest Rensningsanlæg og vindmøllepark. Zoneforhold Landzone Området i dag Omfatter Tønder Flyveplads. Kolonihaver og grønt område. Rensningsanlæg, køreteknisk anlæg, rekreativt område, vindmøllepark og undervisningsanlæg. Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Flyveplads. Offentligt formål. Kolonihaver, rekreativt område og lign. Offentligt formål. Tekniske anlæg, rekreativt område og lign. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 10%. Der kan opføres mindre bygninger og anlæg, i det omfang at de er nødvendige for områdernes drift. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 3 m. Etageantal, max 1. Opholdsog friarealer Parkering Opvarmning Naturgas Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter PBV 12 LP 7.33 Side 84

Tønder Sydvest/Industri Syd lokalområde 7 Områdenr. 7.D35 7.D37 7.E13 Områdenavn Nord for Strucks Allé Ulrichs Allé Søndre Industrivej Zoneforhold Området i dag Bofællesskab for psykisk handicappede samt personalefaciliteter CF-gård Fuldt udbygget med mindre erhvervsvirksomheder Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Institution, særlige boligformer mv. Offentligt formål. Service mv. Erhverv. Mindre industri, håndværk, værksteder og servicevirksomheder. Miljøklasse 2-4 (se bilag A) Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 40%. Bebyggelsestæthed, max 40%. Bebyggelsestæthed, max 30%. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Parkering 1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal. 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Naturgas Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 7.77 PBV12 PBV12 Side 85

Tønder Sydvest/Industri Syd lokalområde 7 Områdenr. Områdenavn Zoneforhold Området i dag 7.E8 Industri Syd Næsten fuldt udbygget med større erhvervsvirksomheder Fremtidig anvendelse Erhverv. Industri, værksted, engroshandel, lager, oplag og lign. Miljøklasse 3-6 (se bilag A). Grundstørrelse, min 2500 m2. bebyggelsestæthed max. 60%. Områdets disponering Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 10 m. Etageantal, max 2. Parkering 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal Opholdsog friarealer Opvarmning Naturgas Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter PBV 14 Side 86

Tønder Midtby lokalområde 8 Midtbyen skal dække en række behov for hele Vesteregnen: indkøb, service, kulturoplevelser mv. Samtidig skal Midtbyen være rammen om en dagligdag for bydelens beboere. Målsætninger Midtbyen skal være et blandet byområde hvor det er godt at bo, at handle, at arbejde og at være turist. De historiske bygningskvaliteter skal bevares. Der skal være gode vilkår for detailhandelsudvikling i Midtbyen. Landskabet Midtbyområdet svarer stort set til den oprindelige byholm, der hæver sig 2-3 meter over den flade Marsk. Vidåen og Slotsholmen (i dag bl.a. museerne) danner afgrænsning mod syd/øst. Laurentiusstrømmen og Kongevej danner afgrænsning mod nord. Blandet byområde Byrådet ønsker at Midtbyen skal være et byområde med en blanding af boliger, butikker, service, grønne områder og lettere erhverv. Det betyder f.eks. at det skal være muligt at placere butikker og erhverv i B-områder i Midtbyen hvor det ikke går ud over bevaringshensyn i forhold til den historiske bygningsmasse. Områdets historie Tønder opstod som en havneby i bunden af Vidådeltaet i 11-1200 tallet. Midtbyområdet rummer de ældste levn fra Tønders opståen. Især Uldgade er blevet synonym med det gamle Tønder det intime gaderum med de gavlvendte karnaphuse skaber en eksemplarisk historisk stemning. Tønders hovedstrøg er bevaret i sit oprindelige forløb: Østergade, Torvet, Storegade og Vestergade. Desværre skæmmes nogle af de gamle huse af uharmoniske butiksfacader i stueetagen. Side 87

Strøggaderne har en særlig funktion som et primært centerområde. Det betyder at stueetagen er forbeholdt publikumsorienterede funktioner som f.eks. butikker og restauranter. Bevaringshensyn Byrådet ønsker at beskytte den historiske bygningsmasse i Midtbyen. Derfor skal enhver form for facadeændring eller renovering af samtlige bygninger i Midtbyen godkendes af Byrådet. 1.D7 Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde 1 : 7.500 8.D112 8.G111 8.G110 8.G102 8.B111 8.C102 8.D110 8.C114 8.D102 8.D107 8.B101 8.B110 8.P109 8.B107 8.B109 8.C109 8.C115 8.D109 8.G103 8.D101 8.P106 8.B108 8.D103 8.C118 8.B106 8.B116 8.B103 8.C108 Popsensgade Kongevej Richtensgade Østergade 8.C104 8.C125 8.C105 Vestergade 8.C124 8.C119 8.B120 8.B117 8.P117 Søndergade 8.B125 8.P125 8.P122 Skibbroen 8.P123 8.B123 8.G120 8.C122 8.D121 Søndre Landevej Side 88

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.B101 8.B103 8.B106 Områdenavn Kongevej - Popsensgade Popsensgade Nørregade - Allégade Zoneforhold Området i dag Karakteristisk ældre villabebyggelse. Karakteristisk, ældre villabebygelse. Bevaringsværdig boligbebyggelse. Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 40%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsestæthed, max 50%. Grundstørrelse, min 700 m2. Bebyggelsestæthed, max 50%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Opholdsog friarealer Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Parkering 1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 25 m2 butik. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.01. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.03. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.06. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 LP 8.46 Side 89

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.B107 8.B108 8.B109 Områdenavn Richtensgade - Astronom Hansensgade Torvet - Nørregade Torvet - Nørregade Zoneforhold Området i dag Ældre købstadshuse indrettet som boliger. Større snedkerværksted og mindre håndværksvirksomheder. Boliger og autoværksted. Boliger, kontorer og konfirmandsal. Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses butikker og mindre erhvervsvirksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses butikker, offentlige formål og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 110%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsestæthed, max 150%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsestæthed, max 95%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 15 m. Etageantal, max 3,5. Bygningshøjde, max 15 m. Etageantal, max 3,5. Opholdsog friarealer Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Parkering 1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik.1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 25 m2 butik. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.07. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.08. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.09. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 LP 8.46 Side 90

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.B110 8.B111 8.B116 Områdenavn Nørregade - Richtensgade Nørregade - Østergade Vidågade - Vidåen Zoneforhold Området i dag Boliger. Tømmerhandel. Bevaringsværdig boligbebyggelse. Spredt boligbebyggelse - gamle haver. Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses butikker, mindre virksomheder og institutioner. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses butikker og mindre erhvervsvirksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 70%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsestæthed, max 80%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsestæthed, max 65%. Grundstørrelse min, 150 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 17 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Opholdsog friarealer Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Parkering 1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik.1 p-plads pr. 37,5 m2 institution. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p- plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.10. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.11. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 LP 8.46 Side 91

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.B117 8.B120 8.B123 Områdenavn Vidågade - Søndergade Uldgade - Spikergade - Frigrunden Skibbroen - Skibbrogade - Frigrunden. Zoneforhold Området i dag Boliger og hotel. Boliger Boliger, restaurant og erhvervsvirksomheder. Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses hotel, butikker og mindre erhvervsvirksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Boliger. Der kan indpasses butikker og mindre erhvervsvirksomheder, miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses butikker og mindre, ikke generende erhvervsvirksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 80%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebygelsestæthed, max 110%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsestæthed, max 80%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Opholdsog friarealer Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Parkering 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p- plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.17. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.20. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.23. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 LP 8.46 Side 92

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.B125 8.C102 8.C104 Områdenavn Kongevej Kongevej Vestergade - Popsensgade Zoneforhold Området i dag Villabebyggelse og enkelte erhverv. Servicestation. Butikker og service i stueetagen langs Vestergade. Boliger herover. Værksteder i baghusene. Mindre offentlig p-plads. Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses butikker og mindre erhvervsvirksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Center. Benzinsalg, butikker, kontorer, service og institutioner. Miljøklasse 1-4 (se bilag A) Center. Butikker, butikker med værksted, restaurant og service i stueetagen langs Vestergade. Boliger, service, kontorer, mindre værksteder, institutioner og lign. på øvrige etager og i baghuse. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 80%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsestæthed, max 80%. Grundstørrelse, min 700 m2. Bebyggelsestæthed, max 100%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 9 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 7 m og etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Opholdsog friarealer Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Parkering 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p- plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik. 1 p- plads pr. 37,5 m2 institution. 1 p- plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik.1 p-plads pr. 37,5 m2 institution. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.04. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 LP 8.46 Side 93

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.C105 8.C108 8.C109 Områdenavn Vestergade - Allégade Storegade - Torvet - Nørregade Torvet - Østergade Zoneforhold Området i dag Butikker og service i stueetagen langs Vestergade og i baghuse. Boliger herover. Butikker og service i stueetagen. Boliger herover. Butikker og service i stueetagen mod Østergade. Overetagen er indrettet med boliger. Fremtidig anvendelse Center. Butikker, butikker m. værksted, restaurant og andre gadeorienterede erhverv i stueetagen langs Vestergade. Boliger, klinikker, service, kontorer, værksteder, institutioner og lign. på øvrige etager og i baghuse. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Center. Butikker og andre gadeorienterede erhverv i stueetagen mod Storegade. Boliger, institutioner og ikke gadeorienterede serviceerhverv samt værksteder på øvrige etager og i baghuse. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Center. Butikker, service og restauranter i stueetagen mod Østergade. Desuden boliger, mindre virksomheder og institutioner på øvrige etager og i baghuse. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Områdets disponering Grundstørrelse, min 300 m2. bebyggelsestæthed max. 145%. Bebyggelsestæthed, max 150%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsestæthed, max 95%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 15 m. Etageantal, max 3,5. Bygningshøjde, max 15 m. Etageantal, max 3,5. Bygningshøjde, max 15 m. Etageantal, max 3,5. Opholdsog friarealer Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Parkering 1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik.1 p-plads pr. 37,5 m2 institution. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik.1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution/kulturformål. 1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik.1 p-plads pr. 37,5 m2 institution. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.05. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.08. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.09. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 LP 8.46 Side 94

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.C114 8.C115 8.C118 Områdenavn Østergade - Nørregade Østergade - Vidågade Østergade - Søndergade Zoneforhold Området i dag Boliger og erhverv. Boliger, butikker og erhverv. Erhverv og boliger i Østergade. Boliger, udhuse og garager mod Vidågade. Fremtidig anvendelse Center. Butikker, butikker med værksted, restaurant, service og boliger i stueetagen langs Østergade. De øvrige etager og baghuse kan desuden anvendes til institutioner, kontorer, værksteder og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Center. Butikker, butikker med værksted, restaurant, service og boliger i stueetagen langs Østergade. De øvrige etager og baghuse kan desuden anvendes til institutioner, kontorer, værksteder og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Center. Butikker, butikker med værksted, restaurant, service og boliger i stueetagen langs Østergade. De øvrige etager og baghuse kan desuden anvendes til institutioner, kontorer, værksteder og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 150%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsestæthed, max 100%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsestæthed, max 110%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Opholdsog friarealer Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Parkering 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p- plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p- plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p- plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p- plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p- plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p- plads pr. bolig. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.14. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.15. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.18. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 LP 8.46 Side 95

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.C119 8.C122 8.C124 Områdenavn Storegade - Spikergade Skibbroen - Kongevejen Vestergade - Skibbrogade Zoneforhold Området i dag Erhverv og boliger mod Storegade. Mod Spikergade overvejende boliger. Butik, biograf, hotel og bolig. Erhverv og boliger. Fremtidig anvendelse Center. Butikker og andre gadeorienterede erhverv i stueetagen mod Storegade. Boliger, mindre ikke-gadeorienterede erhverv og institutioner på øvrige etager og i baghuse. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Center. Butikker, service, kontorer, hotel, restaurant, institutioner, mindre erhvervsvirksomheder og boliger. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Center. Butikker og andre gadeorienterede erhverv i stueetagen mod Vestergade. Boliger, mindre ikke-gadeorienterede erhverv og institutioner på øvrige etager og i baghuse. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 160%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsestæthed, max 65%. Grundstørrelse, min 700 m2. Bebyggelsestæthed, max 150%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 15 m. Etageantal, max 3,5. Bygningshøjde, max 15 m. Etageantal, max 3,5. Opholdsog friarealer Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Parkering 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p- plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p- plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p- plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p- plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p- plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p- plads pr. bolig. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.19. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.19. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.24. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 LP 8.46 Side 96

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.C125 8.D101 8.D102 Områdenavn Vestergade - Kongevej Kongevej - Popsensgade Kongevej - Astronom Hansensgade Zoneforhold Området i dag Boliger, erhverv og butikker. Skole, bibliotek og institution. Tønder Gymnasium, HF og VUC Fremtidig anvendelse Center. Butikker og andre gadeorienterede erhverv i stueetagen mod Vestergade. Her ud over boliger, andre mindre erhverv og institutioner på øvrige etager og i baghuse. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Offentligt formål. Institution, skole, bibliotek og lign. Offentligt formål. Institution, skole og lign. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 80%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsestæthed, max 40%. Grundstørrelse, min 700 m2. Bebyggelsestæthed, max 80%. Grundstørrelse, min 700 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 15 m og etageantal, max 3,5. Opholdsog friarealer Min. 20% af boligarealet. Parkering 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p- plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p- plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution. 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.25. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.01. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 LP 8.46 Side 97

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.D103 8.D107 8.D109 Områdenavn Allégade Richtensgade - Astronom Hansensgade Kirkepladsen Zoneforhold Området i dag Strukturdirektoratet. Hovedbiblioteket, den apostolske kirke og VUC. Kristkirken Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Institutioner, kontor, service og lign. Offentligt formål. Bibliotek, kulturformål, skole og service. Offentligt formål. Kirke. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 50%. Grundstørrelse, min 700 m2. Bebyggelsestæthed, max 110%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Opholdsog friarealer 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution/ kulturformål. 1 p-plads pr. 37,5 m2 areal til kulturformål. Parkering Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 LP 8.46 Side 98

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.D110 8.D112 8.D121 Områdenavn Nørregade - Richtensgade Tønder Øst Jomfrustien - Kongevej Zoneforhold Området i dag Institution, domhus med arrest, kollegium, politistation og en bolig. To offentlige p-pladser. Busterminal, tømmerhandel og parkering Boliger og offentlige institutioner - bl.a. amtets miljøafdeling - samt parkering. Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Service, parkering, institutioner og særlige boligformer. Offentligt formål. Parkering, rekreativt område og kollektiv transport. Der kan indpasses butikker, centerorienterede virksomheder og boliger. Offentligt formål. Kontorer, institutioner, service, foreningslokaler og parkering. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 70%. Grundstørrelse, min 300 m2. Bebyggelsestæthed, max 60%. Grundstørrelse, min 700 m2. Bebyggelsestæthed, max 70%. Grundstørrelse, min. 300m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 17 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 12 m. Etageantal, max 2,5. Opholdsog friarealer Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Min. 20% af boligarealet. Parkering 1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butik.1 p-plads pr. 37,5 m2 institution. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p- plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p- plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- plads pr. 37,5 m2 pr. institution. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.10. Bevaringsbestemmelser, se LP 8.46 karré 1.21. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.71 LP 8.46 Side 99

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.G102 8.G103 8.G110 Områdenavn Sct. Laurentiusstrømmen Borgergaveanlægget Laurentiusstrømmen Zoneforhold Området i dag Grønt område Grønt område Grønt område langs Laurentiusstrømmen. Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Park. Offentligt formål. Park. Offentligt formål. Park. Områdets disponering Bebyggelsens etageantal og højde Opholdsog friarealer Parkering Opvarmning Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 LP 8.46 Side 100

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.G111 8.G120 8.P106 Områdenavn Laurentiusstrømmen Mølleparken Nørregade - Allégade Zoneforhold Området i dag Grønt område langs Laurentiusstrømmen. Offentlig park Offentlig P-plads. Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Park. Offentligt formål. Rekreativt område og parkering. Offentligt formål. Parkering. Områdets disponering Bebyggelsens etageantal og højde Opholdsog friarealer Parkering Opvarmning Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 LP 8.46 Side 101

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. 8.P109 8.P117 8.P122 Områdenavn Nørregade Vidågade Skibbroen - Skibbrogade Zoneforhold Området i dag Parkering. Parkering Parkering. Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Parkering. Offentligt formål. Parkering. Offentligt formål. Parkering. Områdets disponering Bebyggelsens etageantal og højde Opholdsog friarealer Parkering Opvarmning Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 LP 8.46 Side 102

Tønder Midtby lokalområde 8 Områdenr. Områdenavn Zoneforhold Området i dag 8.P123 Skibbroen - Frigrunden. Parkering. 8.P125 Skibbroen Parkering. Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Parkering. Offentligt formål. Parkering. Områdets disponering Bebyggelsens etageantal og højde Parkering Opholdsog friarealer Opvarmning Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 8.46 Side 103

Ydre centerområde incl. Sæd lokalområde 9 I byområdet ligger en række vigtige funktioner for kommunen som helhed: Rådhus, Fritidscenter, Museum mv. I landområdet mod syd ligger landsbyen Sæd. Målsætninger Arealer i tilknytning til Tønder Midtby prioriteres først og fremmest til større service-, uddannelses-, kulturog fritidsfunktioner. De historiske by- og bygningskvaliteter skal bevares. Sæd skal spille en særlig rolle ifht. turisme og transport i kraft af den grænsenære beliggenhed. Rammeområder i Sæd Landsbyen Sæd Sæd har bevaret en del af den oprindelige landsbykarakter med et karakteristisk vejforløb og bevaringsværdige 17-1800 tals gårde/huse. Sæd ligger som en svag hævning i marsklandskabet. Sæd ligger i landzone, men Tønder Kommune er landzonemyndighed i Sæd. Det betyder at Tønder Byråd kan træffe beslutninger om f.eks. ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af eksisterende bebyggelse i Sæd. Grænsecenter Sæd Byrådet ønsker at arbejde for en styrkelse af området langs Byområdets historie På en lille holm mod sydvest lå slottet Tønderhus i 15-1700 tallet, men efterhånden mistede slottet sin betydning. I dag kan man kun genfinde slottets porthus der er en del af museerne. Mod øst ligger seminariebygningerne. Seminariet har fra 1788 til 1988 haft stor betydning for Tønders status som center-by. I dag er det nedlagt. Sønderløgum Landevej 9.B30 Grøngårdvej Landskab og by Slotsholmen hæver sig 2-3 meter over Marsken og markerer tydeligt byens grænse mod syd. Side 104 1.D7 Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde 1 : 10.000 9.E16

Benzinvejen ved Sæd som et modtagecenter i tilknytning til grænsen. Området kan f.eks. tilføres turisme- og transportcenterfaciliteter. Kulturtilbud og fritidsaktiviteter I Tønder Fritidscenter skal det fortsat være muligt at mødes om en mængde idræts- og fritidsaktiviteter både for eliteudøvere og motionister. Tønder Museum/Sønderjyllands Kunstmuseum og Festivalpladsen er vidt forskellige men begge vigtige faciliteter for Tønders kulturliv. 9.B113 9.D335 9.D113 9.D13 9.B11 9.D12 Holmevej Østre Omfartsvej 9.B12 Ved Slotsbanken Kongevej 9.E14 Søndre Landevej 9.D11 Jernbanegade Sø 9.D334 9.E9 1.D7 Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde 1 : 15.000 Rammeområder i det ydre centerområde i Tønder Side 105

Ydre centerområde/sæd lokalområde 9 Områdenr. 9.B11 9.B113 9.B12 Områdenavn Nord for Vestergade Blegen Vest for Kongevej Zoneforhold Området i dag Fuldt udbygget med boliger og Tønder Posthus. Delvist bebygget med boliger og fjernvarmeværk. Boliger, brandstation samt diverse kontor-, værksteds- og servicevirksomheder. Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Blandet bolig og tekniske anlæg. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, mindre virksomheder mv., som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Blandet bolig og erhverv. Der kan indpasses kollektive anlæg, institutioner, butikker, restauranter, mindre virksomheder, værksteder mv. Miljøklasse 1-4 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 50%. Bebyggelsestæthed, max 50%. Bebyggelsestæthed, max 40%. Grundstørrelse, min 280 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal tæt-lav og etageboliger, højst 2. Etageantal åben-lav, højst 1. Bygningshøjde, max 15 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 9,5 m. Etageantal, max 2. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Min. 20% af boligarealet. Min. 10% af områdets areal. Parkering 2 p-pladser pr. bolig. 2 p-pladser pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butiksareal. 1 p-plads pr. 50 m2 erhvervsareal. 1 p- plads pr. 37,5 m2 institutionsareal og lign. 2 p-pladser pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butiksareal. 1 p-plads pr. 50 m2 kontorareal. 1-plads pr. 100 m2 lager- og værkstedsareal. 1 p-plads pr. 37,5 m2 institutionsareal og lign. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 8.46 LP 9.51 og LP 7.94 Side 106

Ydre centerområde/sæd lokalområde 9 Områdenr. 9.B30 9.D11 9.D113 Områdenavn Sæd landsby Rådhuset/Museum Tidl. seminarium Zoneforhold Landzone Området i dag Ældre bevaringsværdig landsbybebyggelse, nyere parcelhuse, landbrugsejendomme og mindre erhvervsvirksomheder. Rådhus, grønt område, museum mv. Rummer det tidligere seminariums bygninger, kollegieboliger mv. Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv. Herunder landbrug, mindre butikker og virksomheder som ikke er til gene for omgivelserne. Miljøklasse 1-3 (se bilag A) Offentligt formål. Offentlig service, kulturinstitutioner, rekreative anlæg og lign. Offentligt formål. Undervisningsformål, kulturelle formål, særlige boligformer mv. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, boligformål max 25%. Bolig- og erhvervsformål max 40%. Grundstørrelse, min 700 m2. Bebyggelsestæthed, max 40%. Bebyggelsestæthed, max 50%. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 15 m. Etageantal, max 2,5. Bygningshøjde, max 15 m. Etageantal, max 2,5. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Parkering 2 p-pladser pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 m2 butiksareal. 1 p-plads pr. 50 m2 kontorareal. 1-plads pr. 100 m2 lager- og værkstedsareal. 1 p-plads pr. 37,5 m2 institutionsareal og lign. 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal. 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal. 1 p-plads pr. bolig. Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Tønder Byråd har zonelovskompetence. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 9.76 LP 9.56 og LP 9.73 LP 8.46 Side 107

Ydre centerområde/sæd lokalområde 9 Områdenr. 9.D12 9.D13 9.D334 Områdenavn Tønderhallerne Holmeskolen Festivalpladsen Zoneforhold Landzone Området i dag Sportshaller og -anlæg. Vandrehjem, campingplads mv. Folkeskole m. SFO. Grønt område - benyttes til større friluftsarrangementer. Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Fritidsanlæg og overnatningsfaciliteter. Offentligt formål. Institution, skole o.lign. Offentligt formål. Rekreativt område, større friluftsarrangementer. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 40%. Bebyggelsestæthed, max 40%. Der kan etableres mindre bygninger og anlæg i det omfang det er nødvendigt for områdets udnyttelse til større friluftsarrangementer. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 10 m. Etageantal, max 2. Bygningshøjde, max 15m. Etageantal, max 2,5. Opholdsog friarealer Parkering 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal. 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal Opvarmning Fjernvarme Fjernvarme Særlige bestemmelser Tønder Byråd har landzonekompetencen. Lokalplaner/ byplanvedtægter PBV 8 PBV 8 Side 108

Ydre centerområde/sæd lokalområde 9 Områdenr. 9.D335 9.E14 9.E16 Områdenavn Anlægget Sønderport Benzinvejen ved Sæd Zoneforhold Landzone Området i dag Grønt område Mindre industri, håndværk, service og værksteder. Benzinstation, speditionsvirksomhed og iøvrigt ubebygget. Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Rekreativt område. Erhverv. Mindre industri, håndværk, værksteder og servicevirksomheder. Miljøklasse 2-4 (se bilag A) Erhverv. Benzinsalg, grænsespedition, udstilling og andre servicefaciliteter der knytter sig til grænsen. Miljøklasse 1-4 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 30%. Bebyggelsestæthed, max 40%. Grundstørrelse, min 2500 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 2. Opholdsog friarealer Parkering 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal 1 p-plads pr. 25 m2 butiksareal. 1 p-plads pr. 50 m2 erhvervsareal. Opvarmning Fjernvarme Særlige bestemmelser Tønder Byråd har zonelovskompetence. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 9.62 Side 109

Ydre centerområde/sæd lokalområde 9 Områdenr. Områdenavn Zoneforhold Området i dag 9.E9 Papegøjevej Delvist udbygget med erhverv Fremtidig anvendelse Erhverv. Industri, værksted, engroshandel, lager, oplag og lign. Miljøklasse 3-6 (se bilag A). Grundstørrelse, min 2500 m2. bebyggelsestæthed max. 60%. Områdets disponering Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 10 m. Etageantal, max 2. Parkering 1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal Opholdsog friarealer Opvarmning Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 7.30 Side 110

Abild lokalområde 10 Abild skal rumme de service-tilbud som lokalområdets beboere har behov for i dagligdagen. Byrådet lægger samtidig vægt på Abilds rolle som lokal erhvervsby. Målsætninger Abild er lokalby. Det betyder at Abild rummer skole, børnepasning, boliger til ældre, gode trafikforbindelser og et godt grundlag for lokal dagligvareforsyning. Abild skal til stadighed rumme arealer til boligog erhvervsbyggeri. Bevaringsværdige bymiljøer og bygninger skal beskyttes. Områdets historie Der er ikke meget tilbage af den oprindelige landsbystruktur i Abild. Udskiftningen og en brand i 1805 betød en større udflytning af byen. Derved har Abild fået et meget langstrakt øst-vestligt forløb. Den domineres af nyere parcelhuskvarterer, som er vokset frem siden 1950 erne. Landskabet Abild-området er et bakkeølandskab. Abild ligger 10-15 meter over havet. Byen afgrænses mod vest af en markant beplantning mod øst af engarealer. Boligbyen Abild Det skal fortsat være muligt at bosætte sig i Abild. Byen rummer et velfungerende nærmiljø med både skole, børnepasning, dagligvareforsyning og et aktivt foreningsliv. Abilds primære byggemulighed er området syd for Ahornvej. Erhvervsbyen Abild Abild har også vist sig at være at attraktivt sted at etablere sig som erhvervsvirksomhed. Det hænger nok især sammen med beliggenheden ved Ribe Landevej. Byrådet ønsker at understøtte erhvervslivet ved at skabe nye byggemuligheder syd for Østerbyvej. Rammeområder i Sølsted 1.D7 10.B59 10.E54 Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde 1 : 10.000 10.B59 Hjerpstedvej Adelvadvej Ribe Sølsted I Sølsted ligger en større tømmermestervirksomhed. Tønder Byråd har lavet særlige ram- Landzonekompetence i Sølsted 420 432 428 12 53 363 397 366 12 405 374 346 356 357 227 67 365 367342 359 161 430 368 284 207 324 362 423 64 406 255 419 414 105 320 267 266 Matrikelnr. Martikelgrænse Tønder byråd har landzonekompetence 1 : 10.000 270 306 336 309 380 364 224 326 Side 111

mebestemmelser for denne virksomhed. Trafiksikkerhed Rundkørslen har været med til at forbedre trafikforholdene i Abild. Alligevel er der stadig trafiksikkerhedsmæssige problemer specielt ved skolen og børnehaven. Derfor bakker Byrådet fortsat op om Amtets planer om en omfartsvej vest om Abild. Landzonekompetence Dele af Abild ligger i landzone. Med den endelige vedtagelse af kommuneplanen overtager Tønder Byråd landzonekompetencen for hele Abild. Kompetenceafgrænsningen er vist på matrikelkortet på denne side. Tønder Byråd har også landzonekompetence for Sølsted inden for de områder som vist på matrikelkortet for Sølsted side 112. 1.D7 Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde 1 : 20.000 10.E53 10.D52 10.B50 10.E52 10.E50 Østerbyvej 10.E51 10.D50 Vennemosevej 10.B51 10.B52 10.B53 10.D51 10.B54 Ribe Landevej 10.B55 Rammeområder i Abild Landzonekompetence i Abild 104 781 633 530 106 597 246 745 785 266 Matrikelnr. Martikelgrænse Tønder byråd har landzonekompetence 1 : 10.000 738 770 Side 112

Abild - lokalområde 10 Områdenr. 10.B50 10.B51 10.B52 Områdenavn Abild vest Abild Vennemosevej Zoneforhold Området i dag Fuldt udbygget med boliger Næsten fuldt udbygget med boliger og småerhverv Fuldt udbygget med boliger. Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Opholdsog friarealer Min. 10% af arealet. Min. 10% af arealet. Min. 10% af arealet. Parkering 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. Opvarmning Naturgas Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 10.61 LP 10.61 LP 10.61 Side 113

Abild - lokalområde 10 Områdenr. 10.B53 10.B54 10.B55 Områdenavn Ahornvej Abild sydøst Abild sydøst Zoneforhold Landzone Området i dag Fuldt udbygget med boliger. Delvist udbygget med boliger. Ubebygget. Udnyttes til landbrugsformål. Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1. Opholdsog friarealer Min. 10% af arealet. Min. 10% af arealet. Min. 10% af arealet. Parkering 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. Opvarmning Naturgas Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Tønder Byråd har zonelovskompetence. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 10.61 LP 10.61 Side 114

Abild - lokalområde 10 Områdenr. 10.B59 10.D50 10.D51 Områdenavn Sølsted Abild skole Sportspladsen Zoneforhold Landzone Landzone Landzone Området i dag Landsbybebyggelse med boliger og erhverv. Rummer Abild skole, børnehaven, sportsplads, medborgerhus mv. Idrætsområde Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-3 (se bilag A) Offentligt formål. Skole, institution, fællesfaciliteter for borgerne og rekreative anlæg. Offentligt formål.rekreativt område, idræt. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsestæthed, max 40%. Der kan opføres mindre bygninger og anlæg som er nødvendige for områdets drift og vedligeholdelse. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 2. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1. Opholdsog friarealer Min. 10% af arealet. Parkering 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution. Opvarmning Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Tønder Byråd har zonelovskompetence. Tønder Byråd har zonelovskompetence. Tønder Byråd har zonelovskompetence. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 10.23 Side 115

Abild - lokalområde 10 Områdenr. 10.D52 10.E50 10.E51 Områdenavn Abild kirke Østerbyvej Østerbyvej Syd Zoneforhold Landzone Landzone Området i dag Kirke og kirkegård Fuldt udbygget med erhvervsvirksomheder. Delvist udbygget med erhvervsvirksomheder. Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Kirke og kirkegård. Erhverv. Mindre industri, værksteder, engroshandel, lager, oplag og bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. Miljøklasse 1-4 (se bilag A) Erhverv. Mindre industri, værksteder, engroshandel, lager, oplag og bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. Miljøklasse 1-4 (se bilag A) Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max. 30% Bebyggelsestæthed, max. 40%. Grundstørrelse, min 1200 m2 Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Opholdsog friarealer Parkering 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. Opvarmning Naturgas Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Tønder Byråd har zonelovskompetence. Tønder Byråd har zonelovskompetence. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 10.24 Side 116

Abild - lokalområde 10 Områdenr. 10.E52 10.E53 10.E54 Områdenavn Vesterled Vindmøllepark v. Abild Ribe Landevej Zoneforhold Landzone Landzone Landzone Området i dag Fuldt udbygget med erhvervsvirksomheder. Dyrkes landbrugsmæssigt. Udbygget med erhvervsvirksomhed. Fremtidig anvendelse Erhverv. Mindre industri, værksteder, engroshandel, lager, oplag og bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. Miljøklasse 1-4 (se bilag A) Erhverv. Landbrug og vindmøllepark Erhverv. Mindre industrivirksomhed, værksted, lager, oplag og bolig i tilknytning til virksomhed. Miljøklasse 1-4 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max. 30% Bebyggelsestæthed, max 50% Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5m Etageantal, max 1,5 Opholdsog friarealer Parkering 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. Opvarmning Naturgas Særlige bestemmelser Tønder Byråd har landzonekompetencen. Antal vindmøller, højst 10. Navhøjde, max 40 m. Tønder Byråd har landzonekompetencen. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 10.63 Side 117

Jejsing lokalområde 11 Jejsing skal rumme de service-tilbud som lokalområdets beboere har behov for i dagligdagen. Byrådet ønsker samtidig at skabe særlige byggemuligheder i form af jordbrugsparceller. Målsætninger Jejsing er lokalby. Det betyder at Jejsing skal rumme skole, børnepasning, boliger til ældre, gode trafikforbindelser og et godt grundlag for lokal dagligvareforsyning. Jejsing skal til stadighed rumme arealer til boligog erhvervsbyggeri. Bevaringsværdige bymiljøer og bygninger skal beskyttes. Områdets historie Både Jejsing, Hostrup og Rørkær udgør karakteristiske landsbymiljøer med velbevarede gårde og huse. Traditionelt har Jejsing-området været benævnt Hostrup Sogn, men idag er Jejsing områdets hovedby. Landskabet Jejsingområdet er et blandet marsk-, hedeslette og bakkeølandskab. Jejsing ligger ca. 10 meter over havet på en bakke der strækker sig som en tunge ind i kommunen fra øst mod vest til og med Rørkær. Side 118 Boligbyen Jejsing Det skal fortsat være muligt at bosætte sig i Jejsing. Byen rummer et velfungerende nærmiljø med både skole, børnepasning, dagligvareforsyning og et aktivt foreningsliv. Byrådet har udlagt et nyt boligareal syd for Søndertoften. Jordbrugsparceller Med udlægningen af et areal til jordbrugsparceller vest for Jejsing ønsker Byrådet at udnytte landsbyens særlige potentialer som bosætningssted. I områdets udstykning lægger Byrådet vægt på at videreføre Jejsings landsbykarakter og at undgå miljømæssige problemer i forhold til eksisterende boliger i området. Erhverv i Jejsing Nye erhvervsvirksomheder kan placere sig i erhvervsområdet ved Østertoften. Bevaringshensyn Byrådet ønsker at beskytte den kulturhistoriske bygningsmasse i de mindre byer og det åbne land. Enhver ændring af bevaringsværdige bygninger skal derfor godkendes af Byrådet.

Landzonekompetence Dele af Jejsing ligger i landzone. Med med den endelige vedtagelse af kommuneplanen overtager Tønder Byråd landzonekompetencen for hele Jejsing. Kompetenceafgrænsningen er vist på matrikelkortet nedenfor. 266 242 Matrikelnr. Martikelgrænse 207 Tønder byråd har landzonekompetence 1 : 10.000 Landzonekompetence i Jejsing 165 462 241 350 270 148 27 535 409 552 145 336 127 479 21 182 32552 464 22 136 157 162126 323 289 499 46 106 288 38 335 42 322 86 249 493178 39 298 185 552 537 569472 506 513 508 280 195 488 381 45 54 161 326 92 255 327 514 369 4 36 505 342 346 500491492 351 250 49 279 364 55 495 50 515 352 42 512 88 482 487 34 138 473501 502 558 496 166 552 219 204 32 257486 431 441 353187 426 430 429 382 377 428 385 387 476 466 93 427447 365 396 539 219 379 386 388 543 220 437 378 401 398 544 35 35 489 440477 266 510 542524 509 525 541 439 117 47878 51 526 529530 534 439 397 434 400 421 43 531 483 552 112 527 572 528 533 532 244 465 442 443 445 435 433 432 404 402 356 570 444 405 403 511 519 74 550 446 485 423 368 571 461 26 424367 450 449 173 410411 407 354 83 299 203 552 408 337 522 412413 349 523 329 343 372 192 389 294 470 163 373 363 348 358 359 360 328 320 1.D7 Rammeområder i Jejsing Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde 1 : 20.000 11.D61 Hostrupvej 11.D60 11.B62 11.B64 11.B60 Kærvej 11.E62 11.B63 11.E60 Flensborg Landevej Side 119

Jejsing - lokalområde 11 Områdenr. 11.B60 11.B62 11.B63 Områdenavn Jejsing Jejsing Søndertoften Zoneforhold Landzone Landzone Området i dag Næsten udbygget med boliger, dagligvareforsyning og småerhverv. Ubebygget Dyrkes landbrugsmæssigt. Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder mv. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder mv. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder mv. Miljøklasse 1-2 (se bilag A). Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max 25%. Bebyggelsestæthed, max 25%. Bebyggelsestæthed, max 25%. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Opholdsog friarealer Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Min. 10% af områdets areal. Parkering 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig Opvarmning Naturgas Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Tønder Byråd har zonelovskompetence. Tønder Byråd har zonelovskompetence. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 9.42 Side 120

Jejsing - lokalområde 11 Områdenr. 11.B64 11.D60 11.D61 Områdenavn Vestervang - Rørkærvej Jejsing Tønder Golf Klubs baner Zoneforhold Landzone Landzone Landzone Området i dag Dyrkes landbrugsmæssigt Anvendes til skole, sportsplads mv. 18 hullers golfbane med øveareal. Opsynsbolig, klublokaler og omklædningsrum. Fremtidig anvendelse Boliger. Jordbrugsparceller. Offentligt formål. Skole, hal, rekreative anlæg og lign. Offentligt formål. Rekreativt område. Hvis de rekreative aktiviteter indskrænkes eller ophører skal området anvendes til jordbrug. Områdets disponering Grundstørrelse, ca. 5000 m2. Byggefelt på ca. 700 m2 mod vej med bebyggelsestæthæd, max 25% Bebyggelsestæthed, max 40%. Der kan opføres mindre bygninger i det omfang at de er nødvendige for golfbanens drift. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5m. Etageantal, max 2. Opholdsog friarealer Parkering 2 p-pladser pr. bolig 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal. Opvarmning Naturgas Særlige bestemmelser Udstykning med landsbykvarter. Miljøhensyn ifht. eksisterende boliger. Tønder Byråd har zonelovskompetence. Tønder Byråd har zonelovskompetence. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 6.87 Side 121

Jejsing - lokalområde 11 Områdenr. Områdenavn Zoneforhold Området i dag 11.E60 Hostrupvej Landzone Fuldt udbygget med erhverv 11.E62 Hedeagervej Delvist udbygget med erhverv Fremtidig anvendelse Erhverv. Mindre industri, værksteder, engroshandel, lager og oplag. Miljøklasse 3-5 (se bilag A). Erhverv. Mindre industri, værksteder, engroshandel, lager og oplag. Miljøklasse 3-5 (se bilag A). Bebyggelsestæthed, max 30%. Grundstørrelse, min 700 m2. Bebyggelsestæthed, max 30%. Grundstørrelse, min 700 m2. Områdets disponering Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 2. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 2. Parkering 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. Opholdsog friarealer Opvarmning Naturgas Tønder Byråd har zonelovskompetence. Naturgas Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter Side 122 LP 9.49

Møgeltønder lokalområde 12 Møgeltønder skal rumme de service-tilbud som lokalområdets beboere har behov for i dagligdagen. Byrådet ønsker samtidig at skabe særlige byggemuligheder i landsbymiljøet. Målsætninger Møgeltønder er lokalby. Det betyder at byen rummer skole, børnepasning, boliger til ældre, gode trafikforbindelser og et godt grundlag for lokal dagligvareforsyning. Møgeltønder skal rumme bolig- og erhvervsbyggemuligheder. Slotsgaden, Sønderbyen, og Schackenborg skal beskyttes som unikke kulturhistoriske værdier. Områdets historie Schackenborg med parkanlæg, Slotsgaden og Sønderbyen den selvgroede bondeby omfatter tilsammen Møgeltønders udvikling frem til 1920. Den nyere by af parcelhuse, og mindre industri er koncentreret som en selvstændig bydel mod nord. Landskabet Møgeltønderområdet er opdelt i marsk mod syd og et bakkeølandskab mod nord. Møgeltønder ligger 5-10 meter over havet på kanten af bakkeøen. I den nyere by skaber de nedlagte grusgrave områder med dramatiske landskabsformer. Ved ankomsten fra Tønder udmærker byen sig med en markant silhouet af store træer iblandet glimt af Schackenborg og kirkespir. Boligbyen Møgeltønder Møgeltønder er et af kommunens vigtigste bosætningsområder. Byen rummer et velfungerende nærmiljø med både skole, børnepasning, dagligvareforsyning og et aktivt foreningsliv. Det velbevarede landsbymiljø gør byen særligt attraktiv for mange. De nedlagte grusgrave skaber mulighed for spændende boligområder i et kuperet terræn områder der tilmed ligger midt i byen! Erhvervsområde Nye erhvervsvirksomheder kan placere sig i erhvervsområdet ved Midtfeldtvej. Bevaringshensyn Byrådet ønsker at beskytte den kulturhistoriske bygningsmasse, og i den forbindelse er Møgeltønder særligt vigtig. Enhver ændring af bevaringsværdige bygninger skal godkendes af Byrådet. Turisme Byrådet ønsker også at skabe forudsætningerne for en fortsat turisme i Møgeltønder. Turismen skal dog underordnes hensynet til byens bevaringsværdier og dens funktion som bosted. Landzonekompetence Dele af Møgeltønder ligger i landzone. Med den endelige vedtagelse af kommuneplanen overtager Tønder Byråd landzonekompetencen for hele Møgeltønder. Kompe-tenceafgrænsningen er vist på matrikelkortet side 126. Tilbageføres til landzone Med den endelige vedtagelse af kommuneplanen tilbageføres matrikelnr. 707 i Møgeltønder til landzone. Side 123

Rammeområder i Møgeltønder 1.D7 Nummer på rammeområde Lokalområde Rammeområde 1 : 10.000 Møgeltønder Omfartsvej 12.E44 12.E43 12.E41 12.E45 12.E42 Nørrefoldvej 12.B48 12.E40 12.B44 12.B42 12.B43 Møllevej 12.D45 12.B47 12.D47 12.B45 Højervej 12.B41 12.B46 12.D41 12.D40 Schackenborgvej 12.B49 12.D42 12.D46 12.D44 12.B40 12.D43 Sønderbyvej Side 124

Side 125 217 430 225 242 81 199 430 132 133 151 331 230 312 332 424 383 524 338 341 238 160 220 407 150 182 497 544 358 252 244 545 507 508 558 557 162 555 556 443 429 480 480 321 189 82 155 95 157 154 255 541 56 255 577 579 509 3 536 576 353 245 245 692 354 408 616 136 206 147 145 150 151 166 168 194 82 146 149 152 156 158 163 82 167 164 165 174 193 184 176 183 188 187 186 185 172 182 181 175 180 173 189 190 191 192 205 140 1 574 573 572 571 570 569 711 713 715 717 719 721 723 725 727 729 712 533 722 724 615 726 728 730 614 613 612 611 590 584 637 638 639 640 645 646 647 648 649 650 651 652 386 627 625 660 629 635 630 631 632 641 642 662 663 664 665 666 653 379 735 634 697 687 675 678 661 686 673 674 668 406 680 698 677 701 703 220 240 181 603 504 709 104 190 169 463 167 246 762 220 84 735 267 333 131 328 23 591 566 617 562 444 621 288 240 465 212 161 540 539 538 537 525 691 578 731 690 418 183 129 620 739 335 618 226 733 672 340 259 382 534 130 164 325 236 355 241 239 235 186 409 656 220 160 707 Landzonekompetence i Møgeltønder Matrikelnr. Martikelgrænse Tønder byråd har landzonekompetence 1 : 10.000 266

Møgeltønder - lokalområde 12 Områdenr. 12.B40 12.B41 12.B42 Områdenavn Slotsgaden - Sønderbyen Boligområde nord for Højervej Møllevej Zoneforhold Landzone Landzone Området i dag Møgeltønders gamle bydel. Bevaringsværdige bygninger. Næsten fuldt udbygget med boliger Fuldt udbygget med boliger. Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Opholdsog friarealer Min. 10% af arealet. Min. 10% af arealet. Min. 10% af arealet. Parkering 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. Opvarmning Naturgas Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Ny bebyggelse skal tilpasses den stedlige byggetradition. Bevaringsværdige bygninger kan ikke ændres eller nedrives uden byrådets tilladelse. (se LP 12.10) Tønder Byråd har zonelovskompetence. Tønder Byråd har zonelovskompetence. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 12.10, LP 12.27 Side 126

Møgeltønder - lokalområde 12 Områdenr. 12.B43 12.B44 12.B45 Områdenavn Jens Jessens Vej H.C. Davidsensvej Hvedefennen Zoneforhold Landzone Området i dag Fuldt udbygget med boliger. Delvist udbygget med boliger. Fuldt udbygget med boliger. Fremtidig anvendelse Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsestæthed, max. 30% Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1. Opholdsog friarealer Min. 10% af arealet. Min. 10% af arealet. Min. 10% af arealet. Parkering 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. Opvarmning Naturgas Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Tønder Byråd har zonelovskompetence. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 12.43 LP 12.47 Side 127

Møgeltønder - lokalområde 12 Områdenr. 12.B46 12.B47 12.B48 Områdenavn Strengvej Gåsingagervej Nørre Foldvej Zoneforhold Landzone Landzone Området i dag Fuldt udbygget med boliger Enkelte boliger ellers åbent grønt område. Enkelte boliger ellers åbent grønt område. Fremtidig anvendelse Boliger. Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Boliger. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, butikker og mindre virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se bilag A) Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Opholdsog friarealer Min. 10% af arealet. Min. 10% af arealet. Min. 10% af arealet. Parkering 2 p-pladser pr. bolig. 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. Opvarmning Naturgas Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Tønder Byråd har zonelovskompetence. Tønder Byråd har zonelovskompetence. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 12.54 Side 128

Møgeltønder - lokalområde 12 Områdenr. 12.B49 12.D40 12.D41 Områdenavn Strengvej Møgeltønder skole Sportspladsen Zoneforhold Landzone Området i dag Ubebygget, landbrug og grusgrav. Skole med SFO og specialklasser. Idrætsområde. Fremtidig anvendelse Boliger. Offentligt formål. Skole, idrætshal, klubfaciliteter og lign. Offentligt formål. Rekreativt område, idrætsområde. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, max. 25% Bebyggelsestæthed, 40%. Der kan opføres mindre bygninger, som er nødvendige for områdets drift og vedligeholdelse. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 3. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1. Opholdsog friarealer Min. 10% af arealet. Parkering 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal. Opvarmning Naturgas Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Tønder Byråd har zonelovskompetence. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 12.78 LP 12.78 Side 129

Møgeltønder - lokalområde 12 Områdenr. 12.D42 12.D43 12.D44 Områdenavn Møgeltønder Kirke Campingpladsen Schackenborg Slotspark. Zoneforhold Landzone Området i dag Kirke og kirkegård Campingplads Park Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Kirke, kirkegård. Offentligt formål. Camping. Offentligt formål. Rekreativt område. Områdets disponering Der kan opføres mindre bygninger, som er nødvendige for områdets drift og vedligeholdelse. Der kan opføres campinghytter og bygninger, som er nødvendige for områdets drift og vedligeholdelse. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 5,5 m. Etageantal, max 1. Opholdsog friarealer Parkering 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal. Opvarmning Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Krav om afgrænsende beplantning. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 12.10 LP 12.53 Side 130

Møgeltønder - lokalområde 12 Områdenr. 12.D45 12.D46 12.D47 Områdenavn Gåsingagervej P-plads Strengvej Zoneforhold Landzone Landzone Landzone Området i dag Park Parkering Park Fremtidig anvendelse Offentligt formål. Rekreativt område. Offentligt formål. Parkering. Offentligt formål. Rekreativt område. Områdets disponering Der kan opføres mindre bygninger, som er nødvendige for områdets drift og vedligeholdelse. Der kan opføres mindre anlæg, som er nødv. for områdets drift og vedligeholdelse Der kan opføres mindre bygninger, som er nødvendige for områdets drift og vedligeholdelse. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 5,5 m. Etageantal, max 1. Bygningshøjde, max 5,5 m. Etageantal, max1. Bygningshøjde, max 5,5 m. Etageantal, max 1. Opholdsog friarealer Parkering Opvarmning Særlige bestemmelser Tønder Byråd har zonelovskompetence. Tønder Byråd har zonelovskompetence. Lokalplaner/ byplanvedtægter Side 131

Møgeltønder - lokalområde 12 Områdenr. 12.E40 12.E41 12.E42 Områdenavn Midtfeldtvej Nørre Foldvej Nørre Foldvej Zoneforhold Landzone Området i dag Korn- og foderstofsforretning. Fuldt udbygget med erhvervsvirksomheder. Fuldt udbygget med erhvervsvirksomheder. Fremtidig anvendelse Erhverv. Mindre industri, værksteder, engroshandel, lager og oplag. Miljøklasse 3-5. Erhverv. Mindre industri, værksteder, engroshandel, lager og oplag. Miljøklasse 3-5. Erhverv. Mindre industri, værksteder, engroshandel, lager og oplag. Miljøklasse 3-5. Områdets disponering Bebyggelsestæthed, 50%. Bebyggelsestæthed, 50%. Bebyggelsestæthed, 50%. Grundstørrelse, min 2500 m2. Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 12,5 m. Etageantal, max 2. Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5 Bygningshøjde, max 8,5 m. Etageantal, max 1,5. Opholdsog friarealer Parkering 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. Opvarmning Naturgas Naturgas Naturgas Særlige bestemmelser Krav om afskærmende beplantning mod syd og øst. Tønder Byråd har zonelovskompetence. Krav om afskærmende beplantning. Lokalplaner/ byplanvedtægter LP 12.48 LP 12.92 Side 132

Møgeltønder - lokalområde 12 Områdenr. Områdenavn Zoneforhold Området i dag 12.E44 Midtfeltvej Landzone Ubebygget. Udnyttes landbrugsmæssigt 12.E45 Midtfeltvej Landzone Ubebygget. Udnyttes landbrugsmæssigt Fremtidig anvendelse Erhverv. Mindre industri, værksteder, engroshandel, lager og oplag. Miljøklasse 3-5. Erhverv. Mindre industri, værksteder, engroshandel, lager og oplag. Miljøklasse 3-5. Bebyggelsestæthed, 50%. Etageantal, max 1,5. Bebyggelsestæthed, 50%. Etageantal, max 1,5. Områdets disponering Bebyggelsens etageantal og højde Bygningshøjde, max 8,5 m. Bygningshøjde, max 8,5 m. Parkering 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 100 m2 erhverv. Opholdsog friarealer Opvarmning Naturgas Tønder Byråd har zonelovskompetence. Naturgas Tønder Byråd har zonelovskompetence. Særlige bestemmelser Lokalplaner/ byplanvedtægter Side 133

Forord Tønder Kommune har udarbejdet en ny kommuneplan, som udgør det fælles grundlag for kommunens udvikling de næste 12 år. Planen revideres på ny i næste valgperiode! Der grund til optimisme. Den gunstige erhvervs udvikling og udviklingen i boligbyggeriet er et godt udgangspunkt for de kommende år. Byrådet har to primære pejlemærker for kommunens udvikling: Tønder Kommune skal styrkes som et godt sted at bo og samtidig skal Tønders position som center for handel, service, uddannelse og industri i Vestsønderjylland styrkes. På den baggrund fastlægger kommuneplanen, at hovedparten af kommunens bolig- og erhvervsudbygning sker i Tønder. Lokalbyerne Abild, Møgeltønder og Jejsing skal have udbygningsmuligheder så grundlaget for den lokale service understøttes. Kommuneplanen består af to dele: hovedstruktur og lokalplanrammer. Hovedstrukturen rummer de overordnede mål for Tønder Kommunes udvikling. Lokalplanrammerne rummer mål for de enkelte lokalområder samt bestemmelser om anvendelse, byggeri mv. for enkeltområder. Hovedstrukturen er opdelt i temaopslag. For hvert tema er forslag til målsætninger angivet i en tekstboks længst til venstre på opslaget. Boksen ved siden af er Byrådets bud på hvilke handlinger der skal prioriteres højt, hvis målene skal nåes. På Tønder Byråds vegne ser jeg frem til at Kommuneplan 2000-2012 bliver et godt styringsinstrument for kommunens aktiviteter i de kommende fire år, med det mål at fortsætte en positiv samfundsmæssig udvikling i Tønder Kommune. Med venlig hilsen Rudi Jensen Borgmester Side 3

Indhold Hovedstruktur 2000-2012 Tønder Kommune på vej mod fremtiden...... 6 Rollefordelingen mellem byerne... 8 De mindste børn... 10 Skolebørnene... 12 De unge... 14 De voksne... 16 De ældre... 18 Nye boliger... 20 Butikker og service... 22 Håndværk og industri... 24 Turisme... 26 Bymiljø og bevaring... 28 Grønne områder, pladser og veje... 30 Veje... 32 Kollektiv trafik... 34 Stier... 36 Trafiksikkerhed... 38 Lokal Agenda 21... 40 Affald... 42 Natur, skov og landskab... 44 Vindmøller... 46 El-, varme- og vandforsyning... 48 Spildevand og vandmiljø... 50 Lokalplanrammer 2000-2012 Om lokalplanrammerne... 54 Fælles rammer... 55 Tved lokalområde 1... 57 Industri Nord - lokalområde 2... 60 Industri Øst/Kaserneområdet lokalområde 3... 63 Tønder Vest lokalområde 4... 66 Boligområde Nord lokalområde 5... 72 Ribe Landevej/Marskkvarteret lokalområde 6... 76 Tønder Sydvest/Industri Syd lokalområde 7... 80 Tønder Midtby lokalområde 8... 88 Ydre Centerområde/Sæd lokalområde 9... 105 Abild lokalområde 10... 112 Jejsing lokalområde 11... 119 Møgeltønder lokalområde 12... 124 Bilag til kommuneplan 2000-2012 A. Miljøklasser for erhverv... 136 B. Synspunkter fra den offentlige debat... 137 Side 4 Udarbejdet af Tønder Kommune og Sven Allan Jensen ApS, Aalborg. Kort- og matrikelstyrelsens kort er gengivet med tilladelse Kort- og matrikelstyrelsen

Hovedstruktur 2000-2012 Side 5

Tønder kommune på vej mod fremtiden... Kommuneplanen er Tønder Byråds bud på hvordan kommunen kommer godt ind i det 21. århundrede. En sund kommunal økonomi er en vigtig forudsætning for udviklingen. Optimisme Tønder Kommune er i en situation hvor udviklingen på en række fronter tegner sig særdelses gunstig. Både den industrielle udvikling og boligbyggeriet overstiger selv de mest positive forventninger. Historien Tønders historie vidner om at der er tradition for optimisme. Tønder er Danmarks ældste købstad og har altid været en driftig handelsby. I 1600-tallet var det som udskibningssted for stude og heste, og i 1700-tallet var det kniplinger der gjorde byen kendt også udenfor landets grænser. Stabil befolkningsudvikling Befolkningstallet i Tønder Kommune har været svagt stigende de sidste mange år. Den 1. januar 1999 var der 12.795 personer i kommunen, Side 6 og hvis den hidtidige udvikling fortsætter, vil befolkningstallet være steget til 13.375 personer i 2010. Det svarer til en stigning på 4,5%. Kulturkommunen Man behøver ikke at bo i Sønderjyllands Amt for at vide hvor Tønder ligger. Takket være de kulturhistoriske spor, det tyske mindretal, Møgeltønders kongelige islæt og de årligt tilbagevendende kulturbegivenheder i Tønder, har vi placeret os solidt på landkortet. Det er en fordel, blandt andet fordi det tiltrækker mange turister til kommunen hvert eneste år. Naturkommunen Vi er også beriget med en særlig naturkvalitet i Tønder Kommune. Tøndermarsken er en del af vadehavsområdet, som er landets største vådområde. Vidåen, kogene, diger og marsk danner en fornem helhed et fladt, frodigt og særpræget landskab med et rigt dyre- og planteliv. Bokommunen Den positive udvikling i boligbyggeriet og befolkningtallet skal vi søge at fastholde med et godt serviceniveau og attraktive byggemuligheder. At skille sig ud på en positiv måde som bokommune er en del af udfordringen for Tønder Kommune i fremtiden.

Center for handel service og industri Tønders status som centerby for handel, service og industri på Vesteregnen har hidtil været et vigtigt fundament for kommunens udvikling det skal det også være i fremtiden. Erhvervsstrukturen er især præget af arbejdspladser indenfor fremstillingsvirksomhed. Renter 0,6% Hvor kommer pengene fra? Tønder Kommunes budget 1999 Skatter 67 % Statstilskud 9,7% Driftsindtægter 21,2% Anlægindtægter 1,2% Plan og økonomi Planlægning og økonomi er nødt til at gå hånd i hånd, hvis den positive udvikling skal fortsætte. For at opnå en endnu bedre udnyttelse af kommunens ressourcer, deltager Tønder Kommune sammen med Højer, Løgumkloster, Skærbæk og Tinglev kommuner i et samarbejdsprojekt. Målet med indsatsen er at udvikle nye samarbejdsformer, der sikrer bæredygtighed, og dermed bidrager til at udvikle og fremtidssikre det lokale selvstyre. Som opstart på kommunesamarbejdet er der Undervisning og kultur 22,7% igangsat en række pilotprojekter indenfor områderne incasso, løn- og personale, informationsteknologi, økonomi, skat og miljø. De økonomiske forudsætninger Vi har et højt beskatningsgrundlag pr. indbygger, hvis man sammenligner med resten af Sønderjyllands Amt. Til gengæld er det lavere end landsgennemsnittet. Vores udgiftsbehov dvs. de udgifter som er betinget af befolkningens aldersfordeling og sociale situation er til Hvad bruges pengene til? Tønder Kommunes budget 1999 Vejvæsen 2,9% Renter 0,2% Social- og sundhedsvæsen 49,6% Drift og administration 11,3% Forsyning, kollektiv trafik 1,9% Byudvikling, bolig og miljø 6,4% Anlægsudgifter 4,4% Afdrag på lån 0,6% gengæld højere end landsgennemsnittet. Det er en del af baggrunden for at Tønder Kommunes indtægtsgrundlag udover skatterne og de kommunale driftsog anlægsindtægter også omfatter tilskud fra staten (generelle tilskud og udligning). Byrådets prioritering af økonomien Når Byrådet fastlægger budgettet for den kommende fireårsperiode sker det ud fra en afvejning af de økonomiske forudsætninger på den ene side og de politiske mål på den anden side. Kommuneplanen vil fungere som en politisk huskeliste i budgetlægningen i årene fremover. Det betyder ikke nødvendigvis at det vil være muligt at realisere alle de beskrevne mål. Økonomi eller ændrede samfundsmæssige forudsætninger kan gøre det nødvendigt at prioritere anderledes. Kommuneplanens mål er at betragte som Byrådets pejlemærker for Tønder Kommunes udvikling ind i det 21. århundrede. Side 7

Rollefordelingen mellem byerne Tønder har en overordnet rolle når det gælder service, handel, uddannelse og arbejdspladser. Møgeltønder, Jejsing og Abild skal tilbyde den service borgerne har behov for til daglig. Målsætninger Tønder er egnscenter Tønder skal være center for både handel, service, uddannelse og arbejdspladser for hele Vesteregnen, der foruden Tønder Kommune består af Højer, Bredebro, Skærbæk og Løgumkloster kommuner. Tønder skal tilføres nye offentlige egnscenterfunktioner. Tønder skal rumme hovedparten af kommunens bolig- og erhvervsudbygning. Handlinger Der udlægges arealer til bolig- og erhvervsudbygning i Tønder, Møgeltønder, Jejsing og Abild. Kommunen arbejder aktivt for at få nye offentlige egnscenterfunktioner til Tønder. Møgeltønder, Abild og Jejsing er lokalbyer I lokalbyerne vil Byrådet arbejde for at fastholde den nære service som benyttes ofte. Der skal være mulighed for boligbyggeri og for udbygning med lettere erhvervsvirksomheder. Sølsted, Rørkær, Sæd, Hostrup, Ubjerg, Lydersholm, Solderup, Gallehus, Bønderby og Ll. og St. Emmerske er landsbyer I landsbyerne kan der placeres små butikker og håndværksvirksomheder til betjening af lokalsamfundet. Der kan udstykkes grunde så der kan bygges enkelte boliger for at undgå fraflytning. Nedlagte landbrugsejendomme kan indrettes til mindre håndværks- og servicevirksomheder Egnscenterrollen Tønders beliggenhed som center for den tyndt befolkede Vesteregn i et dansk udkantsområde gør egnscenteret meget sårbart. Derfor gør det ondt når der på landsplan træffes beslutninger om at lukke vigtige livsnerver, som Seminariet og Kasernen. Heldigvis har erhvervsudviklingen været gunstig, og derfor har Tønder klaret sig indtil nu. Men Byrådet er bekymret over tendensen til lukning af store offentlige funktioner i Tønder. Hver gang det sker, udhules forudsætningerne for at opretholde et velfungerende egnscenter. Side 8

Det forpligter også på andre måder at være egnscenter. Det skal være muligt for hele Vesteregnens befolkning at komme til Tønder selvom de ikke har bil til rådighed. Derfor er det vigtigt at opretholde serviceniveauet i den kollektive trafik på Vesteregnen. Egnscenter Lokalby Landsby Sølsted Adelvadvej Ribe Landevej Koldingvej Abild Adelvadvej Møgeltønder Udover at være et velfungerende lokalsamfund for byens borgere har Møgeltønder en vigtig rolle som turistby. Schackenborg, Slotsgaden og Sønderbyen tiltrækker mange turister året igennem. Som bosætningsby har Møgeltønder også særlige potentialer. Her er der spændende byggemuligheder i bymæssige omgivelser frem for på åben mark! Bønderby Møgeltønder Gallehus Ubjerg Abild Abilds potentialer ligger såvel indenfor bolig- som erhvervsudvikling. Beliggenhed ved den nord-syd gående amtsvej skaber gode forudsætninger. Byrådet har udlagt yderligere erhvervsareal i forbindelse med det eksisterende. Lille Emmerske Store Emmerske TØNDER Østre Omfartsvej Sæd Flen g sbor Aabenraavej Hostrup Jejsing Rørkær Landevej j Solderup Lydersholm Jejsing Jejsing er også et aktivt lokalsamfund hvor folk har lyst til at bo. Her har Byrådet skabt mulighed for en særlig form for boligbyggeri rummelige jordbrugsparceller med mulighed for husdyrhold. Landsbyerne I de mindre landsbyer satser Byrådet ikke på egentlig udvikling, og her kan borgerne ikke forvente forsyning med offentlig service. Hvor der er konkrete ønsker, vil Byrådet arbejde positivt for at der kan bygges enkelte boliger og mindre virksomheder. Det åbne land I takt med landbrugets industrialisering bliver der frigjort en del tidligere landbrugsbygninger. Her er der mulighed for at indrette mindre håndværks- eller servicevirksomheder. Side 9

De mindste børn I de første leveår skabes grundstenene til et helt liv. Byrådet ønsker at medvirke til at børnene i Tønder Kommune får en tryg og udviklende start på livet. Målsætninger En god start på livet: Byrådet vil medvirke til at udvikle såvel det enkelte barns personlighed som samspillet børn imellem. De fysiske rammer for pasning og fritidsaktiviteter skal give børnene gode muligheder for at trives og udvikles. Der skal være pasningsgaranti for børn fra 0 år til børnehaveklassen. Tønder kommune skal også i fremtiden administreres som ét pasningsområde, hvor der visiteres efter nærhedsprincippet. Børn skal kunne tilbydes plads i en daginstitution når de fylder 3 år. Institutionernes åbningstider skal så vidt muligt tilpasses forholdene på arbejdsmarkedet. Samarbejde mellem pasningsordninger skal lette barnets overgang fra den ene type til den anden. Byrådet ønsker at give forældrebestyrelserne reel indflydelse på tilrettelæggelsen af pasningstilbudene. Børnesundheden skal fremmes med hjemmebesøg i småbørnsfamilier og konsulentbistand til daginstitutionerne Der skal ydes hjælp og støtte til familier med problemer. Handlinger Løbende efteruddannelse af personalet i institutionerne. De fysiske rammer og åbningstiderne vurderes løbende. Ved konkrete henvendelser fra borgere vil Byrådet vurdere om der kan skabes mulighed for aften- og natpasning af mindre børn. Behovet for et familieværksted vurderes. Pasningsgaranti Tønder Kommune har pasningsgaranti. Det betyder at der senest 4 uger efter indskrivning kan tilbydes en pasningsmulighed. I forbindelse med jobstart kan pladsen tilbydes fra dag til dag. Antallet af børn mellem 0 og 6 år forventes at falde frem til 2010. Det hænger Side 10 1200 1100 1000 900 Antal 0-6 årige '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '08 '07 '09 '10 Befolkningsprognosen viser at der bliver færre af de allermindste børn i de kommende år. sammen med et fald i antallet af kvinder i den fødedygtige alder. Derfor forventes Byrådet fortsat at kunne opfylde pasningsgarantien. Kvalitet i børnepasningen Den kommunale børnepaning skal være et udviklende tilbud

der både omfatter leg, udfordringer og omsorg. Der skal f.eks. være mulighed for udendørsliv, kreative og musiske aktiviteter, værkstedsaktiviteter og fællesarrangementer institutionerne imellem. Byrådet søger at opnå kvalitet ved at sikre pasningstilbud der svarer til barnets alder, ved at holde personalet uddannelsesmæssigt ajour, ved at sikre at de fysiske rammer er i orden og ved at indgå i et forpligtende sampil med forældrebestyrelserne. Samarbejde mellem dagplejen, institutioner, skoler, klubber og fritidsorganisationer er også vigtig for at sikre at børnene oplever sammenhæng i deres dagligdag. Mulighed for leg Institutionerne fylder meget i børnenes hverdag men ikke alt! Om aftenen og når familien har fri, har børnene behov for aktivitetsmuligheder i nærheden af hvor de bor. Børnesundhed Alle familier med småbørn får efter behov besøg af en sundhedplejerske i løbet af det første år. Formålet er at hjælpe den nye familie til rette og derved forebygge at sundhedsmæssige problemer opstår. Der er også tilbud om hjemmebesøg til familier med 2 1/2 årige børn, for at imødegå sproglige og motoriske vanskeligheder. Endelig fungerer sundhedplejen som konsulent for dagplejen og institutionerne. Børnehave Vuggestue Børnehave for det tyske mindretal By med dagplejetilbud Møgeltønder Børnehave - 44 pl. Møgeltønder Problemramte børn Anbringelser af børn uden for hjemmet er ofte en ulykkelig oplevelse for alle parter. Derfor lægger Byrådet vægt på at undgå at det bliver nødvendigt. Et af de vigtigste midler er familierådgivernes Ribe Landevej Abild Børnegården - 66 pl. Vestre Børnehave - 66 pl. Adelvadvej Kindergarten Tondern - 40 pl. Koldingvej Abild Børnehave - 52 pl. TØNDER Adelvadvej Nordre Børnehave - 60 pl. Vuggestuen - 34 pl. Flen g sbor Aabenraavej Jejsing Landevej Østre Børnehave - 66 pl. Jejsing Børnehave - 44 pl. j Kindergarten Jejsing - 18 pl. hjemme hos -arbejde. Formålet er at finde frem til den støtte som kan sætte familien i stand til at hjælpe sig selv. Afhensyn til barnets tarv er anbringelse uden for hjemmet i nogle tilfælde uundgåeligt. Anbringelse kan være i form af ophold i en plejefamilie eller en døgninstitution. Side 11

Skolebørnene Der bliver flere skolebørn i de kommende år, men skolerne har kapaciteten til det. Derfor lægger Byrådet først og fremmest vægt på at forbedre kvaliteten i undervisningen og i fritidstilbudene. Målsætninger Tidssvarende udfordringer og tilbud til den enkelte Der skal være maksimal undervisningstid inden for de økonomiske rammer. Undervisningen skai tilrettelægges i samspil mellem skoleleder, lærere, forældre og elever. Resultaterne skal både være sociale og faglige. IT skal være et naturligt arbejdsredskab i den daglige undervisning. Skolebibliotekerne skal fungere som pædagogiske servicecentre. Der skal være særlige pædagogiske tilbud til tosprogede, bogligt svage, handicappede og vanskeligt underviselige elever. SFO, Klub 1014 og ungdomsskoleklub skal give muligheder for udfoldelse, omsorg og sociale relationer der svarer til barnets behov. Børnesundheden skal fremmes via forebyggende arbejde. Skolen i samarbejde Tværfagligt samarbejde skal lette overgangen mellem børnehave og skole. Skole-hjem samarbejdet skal udvikles fra at være informativt til at være involverende. Skolen skal gennem samarbejde inddrage erhvervslivets og lokalområdets muligheder. Handlinger Renovering af skolerne. Lokalbyernes skoler står først for, derefter byskolerne. Skolerne udarbejder læseplaner indenfor de enkelte fagområder senest 2002. Personalet i skolerne udvikles løbende gennem personale-/teamsamtaler og efteruddannelse. Samarbejdet mellem børnehave, bh.kl., 1.kl. og SFO udbygges. Pasningsgaranti i SFO fra bh.kl. - 3.kl. Elevtallet stiger Ifølge kommunens befolkningsprognose vil antallet af skolebørn stige 11% fra 1999 til 2010. Hvis der er lige så stor en andel der vælger privatskole som der er idag, betyder det at der skal være plads til ca. 160 flere elever end i dag i kommunens skoler. Den forventede elevtalsudvikling på de enkelte skoler Side 12 viser at stigningerne er forholdsvist jævnt fordelt. Derfor 1900 1800 1700 1600 1500 Antal 7-16 årige '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '08 '07 '09 '10 Befolkningsprognosen viser at antallet af børn i skolealderen vil stige i årene fremover. 700 600 500 400 300 200 100 mener Byrådet at skolerne har kapacitet til at rumme stignin- Holmeskolen Møgeltønder Skole Tønder Kommuneskole Abild Skole Jejsing Skole 1999 2000 2001 2002 2003 Prognosen for elevtallet på de enkelte skoler ser sådan ud frem til 2003.

Skole med SFO og overbygning Skole med SFO BH kl-7. Private skoletilbud Fritidstilbud 10-14 årige Idrætstilbud Adelvadvej Ribe Landevej Koldingvej Abild Skole Abild Adelvadvej gen i elevtallet i den kommende fireårsperiode. Skolerne udvikles Tønder Kommune er i gang med en større renovering af kommunens folkeskoler. Derved ønsker Byrådet at forbedre rammerne for nye undervisningsformer og at udvikle skolen så den i højere grad kan fungere som et kraftcenter i nærmiljøet. Skoleledere og lærere arbejder løbende for at tilrettelægge undervisningen således at den enkelte elev får størst muligt udbytte. Det fælles ansvar Elevernes faglige og sociale udvikling må nødvendigvis Møgeltønder Skole Møgeltønder Klub 1014 Tønder Kommuneskole Ludwig-Andresen-Schule være et fælles ansvar mellem forældre, skoleleder, lærere, og elev. Det vægtes højt at lære eleverne medansvar for egen læring og for klassens trivsel. Samtidig er det vigtigt at samarbejdet mellem skole og hjem er positivt, målrettet og forpligtende for begge parter. Fritidstilbud SFO-ordningen er et velfungerende fritidstilbud for elever i TØNDER Flen g sbor Ungdomsskole Fritidscenteret - Klubben Borgen Kindergartenclub Emmerske Efterskole Holmeskolen Aabenraavej Deutscher Freizeitclub Jejsing Landevej bh.kl. til og med 3. kl.. For de ældre børn tilbyder Tønder Kommune Klub 1014 og Ungdomsskoleklubben Borgen i Tønder by. Klubberne i Abild og Jejsing samt klubben for det tyske mindretal er selvejende institutioner. Endelig tilbyder Tønder Billedskole og Musikskolen undervisning i kreative fag, ligesom de lokale idrætsklubber tilbyder en række muligheder for sportsaktiviteter. j Jejsing Skole Uorganiserede aktiviteter Vigtige er også børnenes muligheder for selv at udforske deres omgivelser, sociale kontakter og egne grænser. Derfor er det vigtigt at både lokalbyer og boligområder i Tønder rummer steder hvor børnene kan mødes om uorganiserede aktiviteter, som f.eks. boldspil, leg og kælketure. Side 13

De unge Med en bred vifte af udviklingsmuligheder ønsker Byrådet at medvirke til at gøre det attraktivt at være ung i Tønder Kommune. Bl.a. gennem en aktiv fritidspolitik, skal en større del af de unge fastholdes i kommunen. Målsætninger Tønder som uddannelsesby: Tønder skal dække hele spektret af uddannelsesmuligheder på nær de længerevarende universitetsuddannelser. Der skal ske en løbende nyudvikling på uddannelsesinstitutionerne, så Tønder kan tilbyde de unge fremtidssikrede uddannelser. Små og billige boliger: Der skal til hver en tid være tilstrækkeligt med boliger der modsvarer de unges behov. Et aktivt ungdomsmiljø: Der skal være et bredt udbud af aktivitetsmuligheder for unge i Tønder. Byrådet støtter alternative kulturtiltag specielt målrettet mod børn og unge. Problemramte unge: Særlige aktivitets- og aktiveringstilbud samt rådgivning og støtte skal medvirke til at gøre den unge i stand til at hjælpe sig selv videre i livet. Handlinger Byrådet arbejder aktivt for at få placeret nye uddannelsesinstitutioner i kommunen. Økonomisk støtte til lokalefaciliteter. Løbende indsats i forhold til problemramte unge. Forebyggende arbejde via SSP og tværgående grupper. Flere unge på lang sigt Antallet af unge mellem 20 og 25 år falder med 14% fra 1999 til 2010, mens antallet af unge fra 17 til 19 år stiger med 28%. Selvom den nærmeste fremtid vil byde på små ungdomsårgange, er der altså udsigt til flere unge på lidt længere sigt. De unge søger væk En undersøgelse af hvor 94 studenter fra Tønder Gymna- Side 14 sium og HF i 1989 bor ti år efter, taler sit tydelige sprog: Kun 7, ud af de 94, bor i dag i Tønder Kommune. Tønder har svært ved at konkurrere med de større uddannelsesbyer. En tendens som ikke mindst er forstærket efter Seminariets lukning. 800 700 600 500 400 300 Antal 20-24 årige Antal 17-19 årige '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '08 '07 '09 '10 Attraktive uddannelser er den vigtigste nøgle til at få tag i de unge gode jobmuligheder kan sikre at de bliver boende i kommunen efter afsluttet uddannelse. Arbejdet for at skaffe en erstatning for Seminariet er derfor et vigtigt indsatsområde for Tønder Byråd. Aktive unge Unge, som er under uddannelse eller i job, har typisk et højt aktivitetsniveau i fritiden hvis ellers mulighederne er der.

Samtidig er det jo ofte i ungdomsårene vanerne grundlægges for resten af livet. Derfor er der god fornuft i at ofre særlig opmærksomhed på de unges muligheder for et aktivt kultur- og fritidsliv. Byrådet støtter workshops, udstillinger, koncerter, foredrag, filmforevisninger og arbejdende værksteder specielt for unge. Derved er det målet at give glæden ved kulturel oplevelse videre til næste generation. Byrådet er positivt indstillet overfor ønsket om at oprette et medborgerhus. Uddannelsestilbud Ungdoms- og Kollegieboliger Fritidstilbud Møgeltønder Adelvadvej Ribe Landevej Tønder TØNDER Erhvervskollegium Digekollegierne Tønder Handelsskole Koldingvej Abild Ulrikskollegiet 4. Maj Kollegiet Gymnasium, HF &VUC Adelvadvej Tønder Teknisk Skole og Tønder Teknisk Gymnasium Flen g sbor Aabenraavej Golfbane Fritidscenteret Jejsing Landevej j Boliger til unge Der er lidt over 200 ungdomsboliger i Tønder og ingen ventelister. Siden Seminariets lukning har udbuddet været tilstrækkeligt til at dække efterspørgslen fra de unge. En del af disse boliger er dog utidssvarende mht. størrelse og faciliteter. Derfor kan der blive tale om kvalitetsforbedringer evt. sammenlægning af boliger i de kommende år. Som følge heraf kan der også blive behov for nybyggeri af boliger til unge. Problemramte unge Hvis den unge får en dårlig start på voksenlivet, kan det have konsekvenser for den enkelte resten af livet, for omgivelserne og for det sociale system. Tønder Kommune arbejder for at gøre problemramte unge uafhængige af det sociale system med bl.a. aktiveringstilbud og med vejledning om uddannelse, jobmuligheder, økonomi samt personlige og familiemæssige forhold. Medindflydelse For at medvirke til at udvikle og fastholde de unge som dynamiske aktører i fremtidens samfund ønsker Byrådet at give ungdommen medindflydelse på beslutninger af betydning for aldersgruppen. Side 15

De voksne Det er de voksne som får hjulene til at køre rundt i Tønder Kommune. Det ønsker Byrådet at påskønne med et bredt udbud af kultur- og fritidstilbud. Der er også en gruppe af medborgere som har krav på helt særlige hensyn. Målsætninger Et aktivt idrætsliv: Tønder Fritidscenter og faciliteterne på lokalbyernes skoler skal være et aktiv i dagligdagen. Der skal både være plads til eliteidræt og motion. Kulturbyen Tønder: Tønder skal rumme en bred vifte af oplevelsesmuligheder inden for kunst, teater, musik og litteratur med lokale, nationale og internationale bidrag af både amatører og professionelle. Biblioteket skal tilbyde bogudlån, udlån af fagvideoer og internetadgang. Voksenundervisning: Tønder Byråd ønsker at tilbyde et alsidigt udbud af kvalificeret fritidsundervisning. Sindslidende og handicappede: De kommunale tilbud skal hjælpe den enkelte til en tilværelse så nær det normale som muligt og så vidt muligt på egne præmisser. Socialt og økonomisk ramte: Med råd, vejledning og indiviuelt afstemte tilbud skal den enkelte hjælpes videre i livet. Aktiv deltagelse skal støttes frem for passiv forsørgelse. Perspektivet er uafhængighed af det sociale system. Handlinger Driftstilskud til Kulturhuset. Lokaleudlån til foreninger. Renovering af skolerne så de kan fungere som kraftcentre i lokalområdet Løbende indsats ifht. sindslidende, psykisk og fysisk handicappede samt økonomisk og socialt ramte. De voksne bliver ældre Antallet af 25-40 årige i Tønder Kommune bliver mindre i løbet af det kommende tiår. Derimod sker der en stor stigning i antallet af personer mellem 40 år og pensionsalderen. Relativt set bliver der altså flere ældre voksne og færre yngre. Idag er det lige omvendt! Side 16 6000 5000 4000 3000 2000 1000 Antal 40-66 årige Antal 25-39 årige '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '08 '07 '09 '10 Ifølge befolkningsprognosen sker der en forskydning i de kommende år således at der bliver færre voksne mellem 25 og 40 år mens antallet af midaldrende vil stige. Krav til kultur- og fritidstilbud Udviklingen i aldersfordelingen frem til 2010 har betydning for efterspøgslen på kultur- og fritidstilbud. Når børnene er flyttet hjemmefra bliver der typisk mere tid til at dyrke aktiviteter uden for hjemmet. Derfor vil vi sandsynligvis opleve en øget efterspørgsel på voksenundervisning og aktivitets

Sølsted Kirke Idræt (indendørs og udendørs) Idræt (udendørs) Forsamlingshus Service Kulturtilbud Adelvadvej Ribe Landevej Koldingvej Abild Adelvadvej muligheder inden for f.eks. kunst, teater, musik og litteratur. Møgeltønder Arresthus Politi Tønder Kulturhus (Teater) Østre Omfartsvej Store Emmerske Tønder Rådhus Bibliotek Tønder Sønderjyllands Kunstmuseum, Fritidscenter Kulturhistorisk Museum Sæd & Vandtårnet Ubjerg Deutche Bücherei Rørkær Flen g sbor Aabenraavej TØNDER Golfbane Sygehus Landevej j Hostrup Jejsing Solderup Bibliotek Lokalafdeling Lydersholm Skolerne som lokale kraftcentre De enkelte skoler rummer en række lokalefaciliteter og aktivitetsmuligheder, der kan være til gavn for borgerne i det pågældende lokalområde. Byrådet ønsker at skolerne i fremtiden skal fungere som kraftcentre for livet i de enkelte byområder. Den plan- lagte renovering af skolerne udføres bl.a. med henblik på at fremme denne rolle. Tilbud til sindslidende og handicappede Byrådet ønsker en fortsat videreudvikling af tilbudene til sindslidende og til fysisk og psykisk handicappede. Det sker i samarbejde med amtet og omegnskommunerne. Der er i dag etableret væresteder, støtte- og kontaktpersonordninger samt botilbud. For sindslidende er det et særligt mål at afhjælpe ensomhed, isolation og social udstødelse samt at forebygge indlæggelse og genindlæggelse. Særlige behov Hvis borgerne i Tønder Kommune af enten sociale eller økonomiske grunde får brug for hjælp, kan kommunen give kvalificeret vejledning. Side 17

De ældre Med bolig-, pleje- og aktivitetstilbud ønsker Byrådet at skabe rammerne for et trygt og aktivt liv som ældre i Tønder Kommune. De kommunale tilbud skal medvirke til at øge de ældres livskvalitet. Målsætninger Hjælp til selvhjælp De ældre skal have den hjælp de har behov for indenfor rimelig tid. De ældre skal støttes i at tage ansvar for egen situation. Den ældres netværk skal styrkes gennem samarbejde med familie og venner. Boligen skal tilpasses eventuelle handicaps. Kommunen skal til stadighed have en opdateret serviceinformation, så den ældre har realististike forventninger til de kommunale tilbud. Aktivitetstilbud af høj kvalitet De ældre skal have medbestemmelse. Personalet skal være velkvalificeret. Lokalerne skal være velegnede. Tønder Kommune vil inddrage Ældrerådet i ældrepolitiske spørgsmål. Aktivitetstilbud skal tilrettelægges i samarbejde med de ældre og de frivillige sociale organisationer. Botilbud til ældre Byrådet vil arbejde for at tilvejebringe det fornødne antal boliger tilpasset de ældres forskellige behov. Nye botilbud skal først og fremmest placeres i Tønder by. Handlinger Informationsmøder for nye pensionister 2 gange årligt om bl.a. pension, boligydelse og ældreboliger. Forebyggende hjemmebesøg hos borgere på 75 år og der over. Løbende efteruddannelse af personalet. Stabilt antal ældre indtil videre... Prognosen for udviklingen i antallet af ældre viser at vi må forvente et næsten konstant antal 67-99 årige frem til 2010. Kigger vi længere ind i fremtiden vil antallet af ældre stige markant. Det hænger sammen med at gruppen af borgere, der er midaldrende i de indeværende år, tegner sig for meget store årgange. Side 18 1800 1750 1700 1650 Antal over 67 år '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '08 '07 '09 '10 Antallet af ældre vil ifølge befolkningsprognosen falde lidt i første halvdel af perioden. Samlet et ændres antallet af ældre stort set ikke frem til 2010. Hjælp til selvhjælp Byrådet ønsker at støtte den enkelte ældre til at opretholde så højt et aktivitetsniveau som muligt. I hjemmeplejen satses der i stor udstrækning på forebyggelse og vedligeholdelse af færdigheder, for derved at hjælpe den ældre til fortsat at mestre egen livssituation. Hjemmehjælp ydes kun til

Plejehjem og plejecenter (herunder plejeboliger og boliger til senildemente) Aktivitetscenter By med ældreboliger 6 og antallet af boliger Ribe Landevej Abild Adelvadvej Koldingvej 3 Adelvadvej Richtsens plejehjem TØNDER Aabenraavej Møgeltønder 2 189 Østre Omfartsvej Omsorgscenteret Jejsing Flen g sbor 6 Landevej j det den ældre ikke selv kan klare. Leos plejecenter Aktive ældre En række aktivitetstilbud i tilknytning til plejecentre, Omsorgscenteret, lokale foreninger og organisationer er med til at skabe rammerne om et aktivt ældreliv. Tønder Kommune ønsker et tæt samarbejde med Ældrerådet og frivillige sociale organisationer for at udvikle tilbudene. Botilbud til ældre For mange ældre er der særlige behov i forbindelse med boligen f.eks. i form af dens indretning eller de plejetilbud der knytter sig til den. Derfor skal der være et bredt udbud af alternativer til ældre der enten ikke ønsker eller ikke kan blive boende i egen bolig. Der er idag knap 200 ældreboliger i Tønder Kommune. Enten plejeboliger, boliger for senildemente i tilknytning til plejehjem, boliger til fysiske handicappede eller almene ældreboliger. Langt størsteparten af boligerne er at finde i Tønder by, men der findes også ældreboliger i lokalbyerne. Der synes ikke at være behov for yderligere byggeri af traditionelle ældre- og plejeboliger. Derimod synes der at være stigende interesse for seniorbofællesskaber hvor individuelle boliger er samlet omkring et socialt og facilitetsmæssigt fællesskab. Side 19

Nye boliger Det må ikke være mangel på boliger og byggemuligheder der begrænser tilflytningen af nye borgere til Tønder. Byrådet mener der skal satses særligt på familieboliger og boliger tæt på byens service- og kulturtilbud. Målsætninger Boligbyggeriet koncentreres i Tønder og lokalbyerne Målet er at skabe veldefinerede bysamfund og at udnytte kapaciteten i eksisterende servicetilbud. Byudvikling skal tage hensyn til naturværdier, kulturværdier og landbrugsdrift. Boliger med udgangspunkt i byens kvaliteter Med byomdannelse i Tønder og lokalbyerne skal der skabes et varieret udbud af by-boliger. I det almene boligbyggeri lægges der særlig vægt på boliger, som er velegnede for ældre og unge. Når ældre fraflytter deres parcelhuse, frigøres samtidig familierboliger. Attraktive familieboliger Der skal til enhver tid være byggemuligheder både i Tønder og lokalbyerne. Gennemarbejdede udstykningsplaner med udgangspunkt i de landskabsmæssige kvaliteter skal sikre byggemuligheder af høj kvalitet. Handlinger Tønder skal være en attraktiv bosætningskommune: Nye boligområder vest for Tved (Altona) og i Jejsing. Byggemodning af nye områder i takt med behovet. Byggemodningen af Altona-udstykningen påbegyndes i år 2000. Der arbejdes for opførelse af nye almennyttige boliger. Stor efterspørgsel Gennem de seneste år har der været stigende efterspørgsel på parcelhusgrunde i Tønder Kommune. Der er ialt solgt 40 grunde i løbet af to år! Samtidig mærkes en stor interesse for leje- og andelsboliger i Tønder Midtby. Ca. halvdelen af de boligsøgende på de almennyttige boligselskabers ventelister ønsker en bolig i midtbyen. Side 20 Boligprogram 2000-2010 Bolig Antal Antal type ialt pr.år Tønder P 180 16 T/L 249 23 Abild P 33 3 Møgeltønder P 33 3 Jejsing P 33 3 J 10 1 Kommunen P 279 25 T/L 249 23 J 10 1 P = parcelhuse, T/L = tæt/lav boliger, J = jordbrugsparceller Byernes rummelighed skal udnyttes Både i Tønder, Møgeltønder og i Jejsing er der arealer der ligger uudnyttede hen inden for de eksisterende byafgrænsninger. Områderne omkring de tidligere grusgrave i Møgeltønder er oplagte eksempler. Her er der i kraft af landskabets former helt unikke byggemuligheder inde midt i byen.

;; Jejsing Abild Tønder ; Byrådet ønsker at udnytte disse muligheder. Både for at økonomisere med arealressourcen og for at gøre bybilledet mindre diffust. Attraktive udstykninger Altona-udstykningen i Tved skal rumme den væsentligste del af parcelhusbyggeriet i kommunen i de kommende år. I kraft af det skrånende landskab er der her mulighed for at tilbyde grunde som har den særlige kvalitet, at der er udsigt over Tønder By! I Abild fastholdes boligområdet syd for Ahornvej. I Jejsing er der nye muligheder syd for Søndertoften. Jordbrugsparceller Der har været en stigende interesse for store grunde med mulighed for husdyrhold i landlige omgivelser. ;Eksisterende udlæg Nye udlæg i kommuneplan 2000-2012 ; Byrådet har valgt at det skal være muligt at bygge jordbrugsparceller i den vestlige del af Jejsing. Her er der minimal risiko for nabogener, og det er samtidigt et spændende område blandt andet med en lille sø. ; ; Møgeltønder Restrummelighed i boligområderne i Tønder Bolig Uden nye Med nye Med nye type udlæg udlæg udlæg Antal i alt Antal i alt Ha. ialt Tønder P 248 255 26 T/L 299 320 13 Abild P 30 30 3 Møgeltønder P 26 46 5 Jejsing P 7 37 4 J 0 10 5 Kommunen P 311 368 37 T/L 299 320 13 J 0 10 5 P = parcelhuse, T/L = tæt/lav boliger, J = jordbrugsparceller Rummeligheden er anslået ud fra en vurdering af hvor store andele af de pågældende arealer, der allerede er bebygget medio 1999. Side 21

Butikker og service Tønder skal være center for handel og service på Vesteregnen. Midtbyen har en særlig rolle. Byrådet ønsker at bevare den historiske købstadsprofil. Der skal så vidt muligt også være lokale dagligvare butikker. Målsætninger Tønder Midtby skal være center for butikker og service Midtbyen skal rumme et varieret bymiljø med en blanding af boliger, butikker og service. Det gamle købstadsmiljø skal bevares. Den rige bygningskultur skal fortsat være en del af Tønders profil. Stueetagen i gågaden forbeholdes butikker og publikumsorienterede funktioner. Pladskrævende varegrupper Butikker med pladskrævende varegrupper kan placeres i erhvervsområderne i Tønder. Handlinger Tønder Byråd fører en aktiv dialog med Sønderjyllands Amt om detailhandelsplanlægningen. Når Amtets planlægning er afsluttet, vil Byrådet vurdere behovet for at revidere Kommuneplanens afsnit om detailhandel. Lokal dagligvareforsyning I de mindre byer og i Tønders yderkvarterer er det muligt at etablere butikker til lokal dagligvareforsyning. Lokale butikker skal søges styrket med tillægsfunktioner. Regional detailhandelsundersøgelse Efter lovkrav har Sønderjyllands Amt igangsat en undersøgelse af detailhandelsudviklingen i regional sammenhæng. Arbejdet skal munde ud i en samlet planlægning for amtets detailhandelsudvikling. Planlægningen forventes afsluttet senest i 2001, og sker i et samarbejde med de sønderjydske kommuner. Indtil planlægningsarbejdet er afsluttet, er manøvremulig- Side 22

Ludvig Andresensvej Horupsgade Plantagevej Butiksstørrelser Indenfor eksisterende centerområder gælder følgende grænser for butikkers bruttoetageareal: Dagligvarebutikker: 3000 m 2 Udvalgsvarebutikker: 1000 m 2 hederne for Tønder Byråd begrænsede. Der kan f.eks. ikke udlægges nye centerområder. Konkurrencen skærpes Butiksbrancherne gennemgår en voldsom udvikling i disse år. Resultatet ser ud til at være stordrift og koncentration på færre enheder. Det betyder en øget konkurrence både mellem de enkelte butikker og mellem byerne. En by som Tønder må forventes at kunne fastholde en betragtelig forsyning af både dagligvarer og udvalgsvarer, men den bliver måske samlet på færre og større enheder. De mindre byer kan ikke P Martin Hammerichsvej Plantag evej Strucks Allé Parkering Markgade Skolevej Viddingherredsgade Trinbræt A.J. Andersensvej Grønt område Station Midtbyens centerområde Blandet byområde Lokale centerområder Jernbanegade Ved Slotsbanken nødvendigvis forventes at bevare butiksforsyningen på længere sigt. Hvis de skal overleve er det nødvendigt at den enkelte støtter sin lokale butik med lokale indkøb. Nørremarksvej Bargumsvej Vestergade Sønderport Bockenså Ingridsvej P Violvej Popsensgade P Leos Allé Kongevej Skovroysvej Grev Schacksvej Kongevej A.Hans ensgade Allegade Ve P ste rgade Skibbroen P P Schradersvej Rchsensgade Skibbrogade P Frilandsvej P Nørregade Sønder gade Vidå Blegen Alexandrinevej Nørrevænget Lokale butikker Byrådet vil undersøge mulighederne for at tilføre tillægsfunktioner som postindlevering og håndkøbsudsalg for at understøtte de lokale dagligvarebutikker. Udviklingsmuligheder i Midtbyen Udviklingsmulighederne for detailhandelen i det centerområde som er udlagt i Kommuneplanen fra 1985 er begrænsede. Det hænger sammen med at der er vigtige bevaringshensyn ifht. en del af bygningerne. Derfor mener Byrådet at det på længere sigt også skal være muligt at placere butikker i andre dele af Tønder Midtby hvor der ikke er de samme bygningsmæssige hensyn. Byrådet er opmærksom på at der indtil Amtets planlægningsarbejde er afsluttet ikke kan planlægges for nye butikker uden for det eksisterende centerområde. P P Storegade Østergade P Vidågade Side 23

Håndværk og industri Byrådet ønsker at medvirke til en fortsat positiv erhvervsudvikling. Derfor skal erhvervslivet have gode vilkår, og Tønder skal samarbejde med de øvrige kommuner på Vesteregnen. Målsætninger Gode erhvervsvilkår skal skabe arbejdspladser Der skal til stadighed være arealer til rådighed til udvidelse af eksisterende virksomheder og etablering af nye virksomheder. Erhvervsudviklingen skal primært foregå i Industri Nord. Lokalbyerne skal rumme områder til let industri og håndværk. Via vejstruktur og jernbane skal der skabes god tilgængelighed til erhvervsområderne. Samarbejde om erhvervsudvikling på Vesteregnen Samarbejdet med de øvrige kommuner på Vesteregnen skal udbygges især gennem Vesteregnens Erhvervsknudepunkt. Der skal sættes fokus på iværksætterfaciliteter Der skal sættes fokus på mulighederne for at udvikle et center for udvikling af aluminiumsindustrien. Der skal sættes fokus på produktion, forædling og afsætning af økologiske produkter. Handlinger Der udlægges arealer til erhvervsudvikling i Industri Nord, Møgeltønder, Abild og Jejsing. Erhvervsarealer byggemodnes løbende efterhånden som behovet opstår. Tønder Kommune deltager aktivt i samarbejdet i Vesteregnens erhvervsknudepunkt. Tønder Kommune medvirker til etablering af jernbaneforbindelse til Industri Nord. Positiv udvikling Erhvervslivet er især præget af en overvægt af arbejdspladser indenfor fremstillingsvirksomhed 28% af det samlede antal arbejdspladser i 1997 mod 20% på landsbasis! Det går samtidig godt for erhvervslivet. I perioden 1985-96 er der skabt over 1100 arbejdspladser. De seneste år har både fremstillings-, bygge- og anlægssektoren haft en vækst på 7 %. Tønder kommunes placering i Sønderjylland og nærheden til Tyskland gør, at bl.a. er- Side 24 hvervsområdernes beliggenhed giver gode muligheder for varetransport i ind- og udland. Byrådet ønsker at arbejde for at den gode erhvervsudvikling fortsætter.

; ; ; ;; Abild Tønder ;Eksisterende udlæ g Nye udlæ g i kommuneplan 2000-2012 Underskud af arbejdstagere I 1997 var der 2713 personer som arbejdede i Tønder Kommune samtidig med at de boede i en anden kommune. Pendlingstrafikken den modsatte vej var kun halvt så stor. På mange måder er overskuddet af arbejdspladser positivt. Det betyder jo f.eks. også, at vi har en relativt lav arbejdsløshed. Men hvis flere af virksomhedernes ansatte boede i Tønder, ville det både være til fordel for virksomheden (fleksibilitet), den enkelte arbejdstager (sparet transporttid), aktivitetsniveauet i kommunen (mere liv) og den kommunale økonomi (skattekroner). Erhvervsarealer Byrådet mener at områderne nord for Nordre Landevej i Tønder (Industri Nord) er særligt velegnede til erhvervsudvikling. Langs Ribe Landevej og Østre Omfartsvej har virksomhederne mulighed for at få en synlig placering. Mod vest er der mulighed for godsbaneopkobling. I Jejsing er der ledige erhvervsarealer, mens der i den nordøstlige del af Møgeltøn- Restrummelighed i erhvervsområderne i Tønder Kommune Grundsalg Uden nye Med nye 1995-99 udlæg udlæg Ha. ialt Ha ialt Ha ialt Tønder 9 76 Abild 2 2 Møgeltønder 2 5 Jejsing 1 1 Kommunen 45 14 84 P = parcelhuse, T/L = tæt/lav boliger, J = jordbrugsparceller Rummeligheden er anslået ud fra en vurdering af hvor store andele af de pågældende arealer, der allerede er bebygget medio 1999. ;; ;; Jejsing Møgeltønder der og i den vestlige del af Abild udlægges nye områder til lokal erhvervsudvikling. Tværkommunalt samarbejde Hvis Vesteregnen skal synliggøres som erhvervsudviklingsområde i regional sammenhæng er det nødvendigt at kommunerne står sammen. Byrådet støtter aktivt arbejdet i Vesteregnens Erhvervsknudepunkt. Både den fælles markedsføring og udviklingsprojekterne indenfor økologi og aluminiumsindustri gør hele Vesteregnen stærkere. Side 25

Turisme Turismen i Tønder Kommune skal baseres på byturisme, store arrangementer og natur- og økoturisme. Turismeudviklingen må ikke ske på bekostning af borgernes hverdag og naturen. Målsætninger Byturisme Kultur- og fritidstilbudene skal løbende udvikles, og de skal i højere grad gøres tilgængelige for turister. Løbende restaurering og vedligeholdelse skal fastholde de gamle bydele som historiske seværdigheder. Der skal tiltrækkes flere arrangementer, stævner mv. til kommunen. Den nuværende overnatningskapacitet skal fastholdes og gerne udbygges. Natur- og økoturisme Med udgangspunkt i Marsken skal der udvikles nye tilbud i samarbejde med de øvrige kommuner på Vesteregnen. Markedsføring I samarbejde med Tønder Turistforening, Vadehavets Turistråd, Turistgruppen Vestjylland og Region Sydøstjylland vil der arbejdes for at profilere Tønder Kommune som en turistkommune. Handlinger Mulighed for at udvide overnatningskapaciteten på kommunens campingpladser. Aktiv bevaringspolitik fastholder de historiske bygningskvaliteter. Økonomisk tilskud til turistarbejde Økonomisk tilskud til erhvervsfremmende arbejde. Økonomisk støtte til kulturelle formål. Løbende vedligeholdelse af stier, parker, pladser og fritidsanlæg. Etablering af kondisti. Byturisme er helårsturisme Byturismen har efterhånden udviklet sig til helårsturisme. Det hænger sammen med at de mangeartede kulturtilbud, de velbevarede historiske bymiljøer og en række seværdigheder, som eksempelvis museerne, virker tiltrækkende på den målgruppe, som har mulighed for at holde ferie uden for højsæsonen. Helårsturisme er godt for kommunen. Det giver mere Side 26

Overnatningsmuligheder (status juli 1999) Hoteller, kursuscentre mv.: 304 senge/168 værelser Campingpladser: 285 enheder og 30 hytter Vandrerhjem: 124 senge/30 værelser Privat indkvartering og bondegårdsferie: ukendt antal stabile indtægtsmuligheder og mindre risiko for overbelastning af lokale miljøer i sommerperioden. Arrangementer og stævner Store arrangementer som f.eks. Tønder Festivalen og Kniplefestivalen tiltrækker mange turister. De er samtidig med til at gøre Tønder kendt i både ind- og udland. Seværdighed (kirker, museer mv.) Kro, Hotel, Motel mv. Overnatning (camping, vandrerhjem) Aktivitetsområde Seværdigt område Tøndermarsken Møgeltønder Kirke Møgeltønder Camping Møgeltønder Adelvadvej Byrådet bakker op om eksisterende såvel som nye initiativer. Fritidscenterets beliggenhed ved Vandrerhjem og Campingplads giver Tønder særlige muligheder for at tiltrække f.eks. idrætsstævner. Ribe Landevej Schackenborg m. slotspark Slotsgaden Den historiske bykerne Sønderbyen TØNDER Festivalpladsen Nye naturferiemål Tønder Kommune har sammen med de øvrige kommuner i Vesteregnens Erhvervsknudepunkt fået støtte af Miljøstyrelsen til et nyt projekt: Regnskoven Vadehavet og Marsken i Sønderjylland. Målet er at udvikle nye natur- og økoturisttilbud Koldingvej Abild Adelvadvej Zeppelin Museet Tønder Kristkirke Flen g sbor Aabenraavej Tønder Golfklub Jejsing Landevej Tønder camping, vandrerhjem og fritidscenter Sønderjyllands Kunstmuseum, Kulturhistorisk Museum & Vandtårnet uden at det belaster områdets naturværdier. Der kan f.eks. blive tale om gårdcamping, hytteovernatninger i Marsken og forskellige naturaktiviteter. Overnatningskapacitet Alle overnatningssteder har god belægning, men specielt efterspørgslen efter bynære ferielejligheder med selvhusholdning er svær at opfylde. Møgeltønder Camping har behov for at udvide. Det åbnes der mulighed for i planlægningen. j Side 27

Bymiljø og bevaring Byrådet ønsker at sikre den bygnings- og bymæssige kulturarv. Den er en del af Tønders identitet og er til daglig glæde såvel for borgerne som for besøgende i kommunen. Målsætninger Arkitektoniske og kulturhistoriske bygningsværdier Ved ombygning, vedligeholdelse og istandsættelse af bevaringsværdige bygninger skal der anvendes materialer der passer ind i områdets helhed. Enkeltdele skal tilpasses husets arkitektur og historie. Enhver form for facadeændring eller renovering af bevaringsværdige bygninger i kommunen skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Ombygnings-, vedligeholdelses- og istandsættelsesprojekter skal sikres et bedre og hurtigere sagsforløb gennem samarbejde mellem tegnestue og kommune allerede i skitsefasen. Handlinger Løbende vejledning og sagsbehandling af ombygnings-, vedligeholdelses-, og istandsættelsesprojekter. Tønder Byråde vil udarbejde et detaljeret facaderegulativ. Tønder Byråd vil arbejde for at der afsættes byfornyelsesmidler til nye projekter. Bygnings- og facadeudformning i Midtbyen Bygningerne skal med deres selvstændige arkitektur stå som faste fundamenter i det iøvrigt forvirrede gadebillede af mennesker, skilte, stativer, blomster, bænke, biler mv. Enhver form for facadeændring eller renovering af samtlige bygninger i Midtbyen skal godkendes af Byrådet. Retningslinierne skal præciseres og detaljeres. Rig bygningskultur Helt op til 1800-tallets begyndelse var Tønder en af Jyllands handelsmæssige og økonomiske sværvægtere. Byens rige bygningskultur er en naturlig følge af tidligere tiders velstand. I løbet af de sidste 50 år er omkring 140 gamle huse blevet erstattet med nye bygninger. Typisk med kvalitetsforringelser i bymiljøet til følge. Side 28

Bygningsværdierne er en uerstattelig del af Tønders kultur og identitet. Byrådet lægger vægt på at værne om disse værdier. Område med særlige bevaringsværdier Område med bevaringsområder Sølsted Adelvadvej Ribe Landevej Koldingvej Adelvadvej Midtbyen Nogle forretninger søger at tiltrække kundernes opmærksomhed med en speciel udformning eller farve på bygningens stueetage. Byrådet lægger vægt på at husene står på jorden med sammenhæng både i farver og arkitektur fra sokkel til tag. Bønderby Møgeltønder Gallehus Ubjerg Abild Lille Emmerske Store Emmerske TØNDER Østre Omfartsvej Sæd Flen g sbor Aabenraavej Hostrup Jejsing Rørkær Landevej j Solderup Lydersholm Møgeltønder Møgeltønder rummer med Schackenborg, Slotsgaden og Sønderbyen et helt enestående bebyggelsesmiljø fra 17- og 1800-tallet. Store dele af bygningsmassen er fredet og der knytter sig derfor særlige beskyttelseshensyn til byen. Andre bevaringsværdier Det øvrige Tønder og de fleste landsbyer rummer også rester af oprindelige bystrukturer, ligesom der er bevaringsværdige enkeltbygninger. I Kommuneatlas Tønder findes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i hele kommunen. Byrådet vil arbejde for at sikre alle de registrerede bevaringsværdier. Side 29

Grønne områder, pladser og veje Tønder er en grøn by med rekreative områder, byrum og gader der skal fungere både æstetisk og funktionelt. Målsætninger Grønne åndehuller i byen De grønne områder skal bevares som åndehuller i byen Den grønne ring omkring Midtbyen skal bevares som levn om de historiske bygrænser, og skal være med til at bringe naturen ind i byen. Handlinger Plantning af træer langs bygader, for bl.a. at højne trafiksikkerheden. Beplantning langs indfaldsveje. Rum for aktivitet Torvet skal fungere som en smuk ramme om byaktiviteter året rundt. Smukke veje Tønders indfaldsveje og de rummelige bygader skal være med til at gøre byens ansigt grønnere. Arbejdet med at forskønne de tætte gadeforløb i Midtbyen med ny belægning skal fortsættes. Grønne områder Nogle af de grønne områder er også vigtige kulturhistoriske spor som skal bevares. Nørre Allé med Laurentiusstrømmen og Liebestemplet er ét eksempel. Det var oprindeligt et digeområde, som dannede bygrænsen mod nord. I den sydlige del af Midtbyen ligger Mølleparken, som er den tidligere have til Amtmandsboligen. I Møgeltønder finder vi Schackenborg Slots- park, som samtidig er en vigtig turistattraktion. Torve og pladser Torvet og Kirkepladsen er meget centrale pladser i Tønder. På Kirkepladsen opleves en historisk stemning og ro, som ikke umiddelbart forbindes med et bycentrum. Torvet er i sig selv homogent, intimt og spændende. Arkitektur og belægning danner i sammenhæng en smuk Side 30

Plantagevej 11 419 NORDRE LANDEVEJ NORDRE LANDEVEJ 419 Carstensgade Ribe Landevej Bargumsvej Leos Allé GrevSchacksvej Kongevej ramme om byaktiviteter året igennen. Strucks Allé Ko nge vej Grønne p-pladser Fra Kongevejen er der adgang til en række parkeringspladser. Det skaber god tilgængelighed til Midtbyen for bilister og muliggør en friholdelse af den centrale del af Midtbyen for biltrafik. Med en bevidst tilplantning af parkeringspladserne ønsker Byrådet at gøre en dyd ud af en nødvendighed, således at p-pladserne også fungerer som grønne byrum. Smukke veje Der er i en årrække gjort en stor indsats for at skabe smukke gadeforløb i Midtbyen med den karakteristiske Tønder-belægning. Byrådet ønsker at fortsætte dette arbejde. Søndre Landevej Grønne veje Grønne områder Samtidig vil træplantning på de mere rummelige veje i yderkvartererne være et vigtigt indsatsområde fremover. Tønder har tradition for beplantning langs vejene. Side 31

Veje Transport er en nødvendig del af hverdagen. Vi kører på arbejde, på indkøb osv. Men trafikken skaber også problemer som fx ulykker, utryghed og miljøgener. Målsætninger Byområder skal ikke belastes med unødig trafik. Hastigheden skal afpasses vejens karakter. Mest mulig trafik skal køre uden om boligområder, skoler, centerområder mv. Den tunge trafik skal fjernes fra bymidten. Færdselsarealerne skal udformes og vedligeholdes i overensstemmelse med de gældende regler for handicapvenlighed. Der etableres flere parkeringspladser i tilknytning til Tønders Midtby. Af hensyn til turisterne forbedres skiltningen til seværdigheder, parkeringsmuligheder mv. Handlinger Forlægning af rute 11 som omfartsvej ved Abild (amtsopgave, ikke tidsfastsat). Iværksætte trafiksanering i Leos Allé bydelen. Ombygning af krydset Carstensgade/Ribe Landevej. Samlet plan for forbedring af sikkerheden på Nordre Landevej (amts- og kommuneopgave). Vi kører mere i bil! Statistikken viser at vi år for år kører længere og længere i stadig flere biler. De seneste års højkonjunktur har afspejlet sig i befolkningens øgede transportforbrug. I de seneste ti år fra 1988-97 er biltrafikken steget med 29% på landsplan mens cykel- og knallerttrafikken i samme periode er faldet med cirka 12%. På landsplan siger prognoserne, at trafikken fortsat vil stige med ca. 3% pr. år. Side 32 Trafikken i Tønder I Tønder Kommune afvikles den største del af transportforbruget som biltrafik. Mange mennesker pendler hver dag ind og ud af Tønder Kommune. Kun en mindre del af denne trafik afvikles via jernbane samt regionale og lokale busruter. Den planlagte boligudbygning vil sandsynligvis også medføre en øget trafikmængde. Vejklassificering Kommunens vejnet klassificeres efter funktion og trafikmængde. Vejklassificeringen fremgår af kortene side 33. De mest trafikerede veje i kommunen er amtsvejene. Dernæst kommer de overordnede kommuneveje som typisk betjener trafik mellem byområderne og den udefrakommende trafik til de enkelte bysamfund. Fordelingsvejenes funktion er at fordele byens trafik til de enkelte byområder mens boligvejene betjener den helt lokale trafik. Vejklassificeringen skal danne grundlag for beslutninger om forandringer eller udbygninger af vejnettet. Ud fra vejklassificeringen kan der opstilles regler for vejes hastighedsgrænser, trafikmængder mv.

Plantagevej Leos Allé Trafiksanering Tønder Kommune er igang med at udarbejde en trafiksikkerhedsplan med nulvisionen som bærende idé (se yderligere beskrivelse på side 39). Som et led i arbejdet er det Byrådets ønske at gennemføre et pilotprojekt. Formålet er at skabe erfaring med borgernes engagement i forbedring af trafiksikkerheden og at afprøve forskellige virkemidler til reduktion af hastighedsniveauet og antallet af ulykker. Kvarteret, som afgrænses af Nordre Landevej, Ribe Landevej, Plantagevej og Bargumsvej/Grev Schacks Vej er valgt som projektområde. Tønder Kommune har inviteret repræsentanter for kvarterets beboere samt kommunens trafiksikkerhedsråd til at deltage i en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at lave en nder omfartsvej Amtsveje Kommuneveje klasse 1 Kommuneveje klasse 2 Kommuneveje klasse 3 Jernbane Fremtidig vejforbindelse klasse 1 Vestre Omfartsvej Vestre Omfartsvej Viben Rylen Hjejlen Ulriksvej Strucks Allé Sdr. Tved Viddingherre dsgade Industriv ej Nordre Landevej Bargumsvej Papegøjevej Margrethevej Nørremarksvej Hydrovej Kongevej Dragonvej Skibbroen Ribe Landevej Nordre Industrivej Håndværkervej Ve s Brorsonsvej Kastanie Allé Grev Schacks Vej t ergade Kongevej Landevej, klasse 1 Landevej, klasse 2 Kommunevej Jernbane Nørregade Bønderby Møgeltønder Carstensgade Søndre Landevej Marskvej Holmevej Gallehus Galgestrømvej Østre Omfartsvej Østre Omfartsvej Sølsted Adelvadvej Ribe Landevej Koldingvej Ubjerg plan for bedre trafiksikkerhed i hele bydelen. Det er hensigten at principperne for trafiksaneringen i kvarteret skal udbredes som gennemgående principper for trafiksystemets opbygning i kommunen generelt. Abild Østre Omfartsvej Adelvadvej Lille Emmerske Store Emmerske TØNDER Sæd Flen g sbor Aabenraavej Hostrup Jejsing Rørkær Landevej j Solderup Lydersholm Om- og nybygninger I trafiksikkerhedsplanen medtages en lang række kryds og strækninger hvor der fremover skal ske ændringer. Der vil blive set nærmere på mulighederne for og konsekvenserne af en ny overordnet vejforbindelse mellem Bargumsvej og Kongevej (se kortet til venstre). Krydset Carstensgade/Ribe Landevej skal ombygges. Byrådet ønsker at øge sikkerheden især for de bløde trafikanter. Ombygningen planlægges gennemført i løbet af 2000. Hastighedsmålinger gennem årene på Nordre Landevej har vist, at der køres alt for stærkt. Derfor har Sønderjyllands Amt og Tønder Kommune taget initiativ til at undersøge, hvilke muligheder der er for at sænke hastigheden på strækningen. Denne strækning vil derfor også indgå i trafiksikkerhedsplanen. Side 33

Kollektiv trafik Det er vigtigt at fastholde og styrke den kollektive trafik, dels af hensyn til borgere uden bil og dels som alternativ til privatbilisme. Målsætninger Forbedret kollektiv trafik Tønder Kommune vil arbejde for at fastholde og om muligt styrke den kollektive trafik. Tønder Kommune vil undersøge mulighederne for at styrke den lokale bustrafik. Togtrafik Tønder kommune vil arbejde for genåbning af passagertrafikken på strækningen Tønder-Tinglev. Tønder Kommune vil arbejde for genåbning af Tønder-Niebüllbanen. Handlinger Tønder Kommune holder sig løbende underrettet om udviklingen i behovet og trafikmønstret og søger DSB s og Sydbus ruter indrettet herefter. Løbende justering af skolebuskørslen. Togtrafikken Passagertrafikken med jernbane til og fra Tønder foregår på Vestbanen Tønder-Bramming-Esbjerg. Byrådet lægger stor vægt på, at Vestbanen opretholdes. Fra Sønderborg er der forbindelse til Tinglev, men strækningen videre til Tønder har i en årrække ikke været åben for passagertrafik. Side 34

Rute 16/26 Rute 36 Rute 46 Rute 66 Lokalruter Jernbane Sølsted Jels Adelvadvej Ribe Landevej Koldingvej Abild Adelvadvej Haderslev Højer Gallehus Lille Emmerske Store Emmerske TØNDER Aabenraavej Solderup Byrådet vil fortsat arbejde for, at denne banestrækning genåbnes. For at styrke konkurrenceevnen for kommunens fremstillingsvirksomheder vil Byrådet fortsat arbejde for, at Tønder- Bramming-Esbjerg banen udvides over den tyske grænse til Niebüll og det øvrige udland. Bønderby Møgeltønder Tønder Flyveplads Ubjerg Østre Omfartsvej Sæd Flen g sbor Hostrup Jejsing Rørkær Landevej j Lydersholm Aabenraa Rutebustrafikken Rutebustrafikken har et velfungerende knudepunkt i Tønder Øst, i umiddelbar nærhed af bykernen og DSB stationen. Fra Tønder er der jævnlige busforbindelser til Højer, Løgumkloster/Kolding og Tinglev/Aabenrå og Haderslev. Byrådet vil arbejde for, at Sydbus opretholder det nuværende serviceniveau og løbende tilpasser det transportbehovet i regionen. Skolebusser Kommunens skolebusruter justeres løbende. Side 35

Stier Hvis cyklen skal fastholdes eller styrkes som transportmiddel på korte ture, er det vigtigt at der findes et veludbygget cykelstinet. Målsætninger Tønder kommune vil udbygge stisystemet. Stisystemet skal blandt andet skabe øget tilgængelighed til den indre by. Langs vejstrækninger i bymæssig bebyggelse kan der kun etableres enkeltrettede cykelstier. Stier i eget forløb kan etableres som dobbeltrettede stier. Dobbeltrettede cykelstier langs veje omdannes til enkeltrettede stier. Handlinger Generel kommunal indsats for at etablere flere cykelstier. Cykelstier langs Møgeltønder Omfartsvej fra Tønder til Gærupvej (amtet). Cykelstier langs Møllehusvej fortsættes til grænsen (amtet). Cykelstier langs Sønderløgum Landevej fra rundkørslen ved Tønder til grænsen (amt og kommune). Cykelstierne langs Plantagevej og Nordre Landevej ved Galgestrømmen gøres enkeltrettede. Tunnel under Nordre Landevej til boligområde i Tved (amt og kommune). Sti mellem Frigrunden og Mølleparken. Sti mellem Ovale Plads og Kirkepladsen. Stinettet Stinettet består dels af cykelstier og kantbaner langs vejene og dels af regionale og nationale cykelruter som også forløber ad mindre trafikerede veje. Cykelstier og cykelruter er angivet på kortene på næste side. Stinettet er af stor betydning for såvel kommunens borgere som for turistpolitikken. Nettet har såvel en trafiksikkerhedsmæssig funktion som en rekreativ funktion. Side 36

Plantagevej Leos Allé De regionale og nationale cykelruter er skiltede. De er lette at følge og anvendes meget af turister på cykelferie. På udvalgte strækninger langs landevejene har amtet reserveret areal til cykelstier. Cykelsti Reservation til cykelsti Cykelrute Sølsted Adelvadvej Ribe Landevej Koldingvej Abild Adelvadvej Problemer med trafiksikkerheden I Tønder findes der enkelte dobbeltrettede cykelstier langs byens veje. Det gælder på strækningerne: Bargumsvejs vestlige del og Nordre Landevej ved McDonalds mellem rundkørslen og Galgestrømmen. Dobbeltrettede cykelstier i byområde giver trafiksikkerhedsproblemer på steder, hvor cykelstierne krydses af veje. vej Amtsveje Veje Regionale cykelruter Cykelstier Fremtidig vej Tved Nordre Landevej Hydrovej Bønderby Møgeltønder Ribe Landevej Nordre Industrivej Håndværkervej Gallehus TØNDER Ubjerg På den baggrund er det Byrådets hensigt at nedlægge de dobbeltrettede cykelstier i byerne og erstatte dem med en- Galgestrømvej Østre Omfartsvej Østre Omfartsvej Lille Emmerske Flen g sbor Aabenraavej Hostrup Jejsing Rørkær Sæd Landevej j Solderup Lydersholm keltrettede cykelstier i begge vejsider. Amtet har planer om at ombygge krydset Plantagevej/ Nordre Landevej til en rundkørsel. I den forbindelse planlægger Tønder Kommune at etablere en cykel- og gangtunnel under rundkørslen til betjening af det fremtidige boligkvarter i Tved. Marskvej Vestre Omfartsvej Viben Rylen Hjejlen Margrethevej Nørremarksvej Bargumsvej Dragonvej Brorsonsvej Kastanie Allé Grev Schacks Vej Kongevej Nørregade Carstensgade Østre Omfartsvej Vestre Omfartsvej Ulriksvej Stucks Allé Sdr. Industriv ej Markgade Viddingherre dsgade Vestergade Kongevej Skibbroen Nyholmvej Søndre Landevej Holmevej Papegøjevej Side 37

Trafiksikkerhed Samtidig med erkendelsen om at vi har behov for transport i et moderne samfund, ønsker Byrådet at øge sikkerheden i trafikken. Målsætninger Trafiksikkerhed prioriteres højt Tønder Kommune skal være en sikker kommune at færdes i hvad enten man færdes på cykel, til fods eller i bil. Tønder Kommunes Nulvision Visionen for trafiksikkerhedsarbejdet skal være at antallet af dræbte og hårdt kvæstede i trafikken skal reduceres til nul. Trafiksikkerhedsarbejdet skal baseres på et tværgående samarbejde mellem relevante aktører fx politiet, kørelærere, skolerne, trafikteknikere, borger- og brugergrupper samt Sønderjyllands Amt. Handlinger Tønder Kommune udarbejder en trafiksikkerhedsplan i løbet af 1999-2000. Planen skal bygge på visionen om at ingen må komme alvorligt til skade eller blive dræbt i trafikken. Trafiksikkerhedsarbejdet Tønder Kommune har i en lang årrække arbejdet for at forbedre trafiksikkerheden. Indsatsen har været rettet mod hastighed, bløde trafikanter og spritkørsel. Side 38 Personskadeudviklingen Antallet af personskader har i de seneste år været meget svingende og i nogle år langt over målsætningen. I 1996 skete der således i alt 38 personskader i kommunen, mens målsætningen for dette år var 25 personskader. Hovedparten af de alvorlige ulykker sker på amtsvejene. Personskadernes fordeling på vejtyper varierer meget fra år til år, men tendensen er klar: På trods af forholdsvis få kilometer landeveje sker der mange personskader på disse veje. Lidt under halvdelen af personskaderne er de sidste 5 år sket på kommunens veje. Et tæt samarbejde med amtet er derfor nødvendigt i trafiksikkerhedsarbejdet i Tønder Kommune. På landsplan rammer 40% af alle personskader børn og unge under 24 år. Sammenligner man med befolk-

ningsfordelingen i kommunen, kan man se at børn og unge er særligt udsatte i trafikken. Trafiksikkerhedsplanen I 1999 har Tønder Kommune fået støtte fra Vejdirektoratets trafikpulje til at gennemføre et forsøgsprojekt som Nulvisions kommune. Nulvisionen betyder, at Tønder Kommunes vision for trafiksikkerheden skal være, at ingen kommer alvorligt til skade eller bliver dræbt i trafikken. Trafiksikkerhedsarbejdet fortsættes derfor ved, at der nu skal udarbejdes en trafiksikkerhedsplan hvor Nulvisionen er den bærende idé. Trafiksikkerhedsplanen skal kortlægge ulykkerne i Tønder Kommune og opsætte mål, indsatsområder og midler til, hvordan trafiksikkerheden fremover skal forbedres. Trafiksikkerhedsplanen vil således blive en samlet afvej- 50 40 30 20 10 0 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 ning og prioritering af de trafiksikkerhedsproblemer, der findes i kommunen. Skolevejsundersøgelse I 1998 blev der gennemført en skolevejsundersøgelse for at afdække, hvor børnene og deres forældre mener, de vigtigste trafiksikkerhedsproblemer findes. På baggrund af denne undersøgelse vil kommunen i Trafiksikkerhedsplanen arbejde videre med løsninger på de konstaterede problemer. Skolerne vil blive inddraget i dette arbejde. Pilotprojekt I den første debatperiode og i forbindelse med tidligere henvendelser har beboerne peget på, at der er behov for forbedring af trafiksituationen. Personskader 0-vision Målsætning Antallet af personskader i trafikulykker i Tønder Kommune har været faldende de seneste 10 år. Der er dog stærke udsving over årene. Hvis man sammenligner udviklingen med Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for trafiksikkerheden (den indtegnede linie), viser det sig, at Tønder Kommune ikke i hele perioden har været i stand til at opfylde målsætningen. Konkret siger målsætningen, at antallet af personskader og dræbte i trafikken skulle være nedbragt med mindst 40 % frem til år 2000 med udgangspunkt i et gennemsnit af antallet af personskader i årene 1986/87. 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Ønskerne går på, at den gennemkørende trafik skal reduceres, og at trafiksikkerheden/beboernes tryghed skal forbedres. I Leos Allé kvarteret som afgrænses af Nordre Landevej, Ribe Landevej, Nørremarksvej og Bargumsvej har kommunen derfor i samarbejde med beboerne udarbejdet et pilotprojekt der har til formål at reducere antallet af ulykker og hastighedsniveauet i kvarteret. Pilotprojektet der bygger på Nulvisionen er et delprojekt i Trafiksikkerhedsplanen. Udgangspunkt i vejklassificering Vejklassificeringen som fremgår af kortene side 33 vil danne grundlag for Trafiksikkerhedsplanens bestemmelser om hastighedsgrænser, vejudformning og eventuelle hastighedsdæmpende foranstaltninger på kommunens veje. Side 39

Lokal Agenda 21 Tønder Byråd bakker op om indsatsen for at skabe en bæredygtig udvikling. Det sker dels gennem en fej for egen dør -politik dels gennem vejledning og støtte til private miljøinitiativer. En Lokal Agenda 21 Plan er under udarbejdelse. Målsætninger Fej for egen dør -politik: Miljøproblemer og forbrug af ressourcer søges synliggjort gennem udarbejdelse af grønne regnskaber. Forbruget af vand, varme, el og papir søges mindsket i skoler, institutioner og i den øvrige kommunale drift og administration. Byrådet lægger vægt på miljøhensyn i kommunale indkøb. Byrådet prioriterer gode arbejdsmiljøer i skoler, institutioner og i den øvrige kommunale drift og administration både for børn og voksne. Nybyggeri og anlæg søges baseret på miljørigtig projektering. Aktiv borgerdeltagelse: Byrådet ønsker at inddrage borgerne i udarbejdelsen af en Lokal Agenda 21 Plan. Handlinger Tønder Kommune udarbejder en Lokal Agenda 21 Plan der målretter og prioriterer indsatsen. nedsætter en tværsektoriel kommunal arbejdsgruppe. nedsætter en følgegruppe af borgere, organisationer, foreninger og virksomheder. Arbejdets omfang vil være afhængig af hvor store ressourcer der kan afsættes til det. Hvad er Lokal Agenda 21? Agenda 21 betyder dagsorden for det 21. århundrede. Det handler om at lægge vægt på: helhedssyn og tværsektoriel tænkning aktiv borgerinddragelse kredsløbstankegang inddragelse af globale hensyn styrkelse af det langsigtede perspektiv. Lokal Agenda 21 er en samlende paraply for private og offentlige aktiviteter i Tønder Kommune som er med til at forbedre miljøet på lang sigt (lokalt og globalt) og som medvirker til at mindske forbruget af ressourcer. Tønders Lokal Agenda 21 Plan Byrådet har besluttet at lave en plan for hvordan Tønder Kommune kan medvirke til at mindske forurening og forbrug af ressourcer på længere sigt. Planen vil rumme Byrådets prioritering af eksisterende såvel som nye konkrete projekter, aktiviteter og eventuelle driftsomlægninger. Miljø og ressourcer som et kredsløb Lokal Agenda 21 er en ny måde at tænke miljø på. Hidtil har vi ikke tænkt så meget på hvor vandet løber hen når det forsvinder ned i køkkenafløbet, eller hvilket brændsel der fyres af på kraftværket når vi tænder for lyset. Det er vi nødt til fremover. Kredsløbstankegangen er nødvendig for at skabe en bæredygtig udvikling på læn- Side 40

Det gør vi allerede... Arbejder for at nedbringe affaldsmængder og øge affaldssortering og genbrug. Indsamler komposterbart affald og fremmer hjemmekompostering Nedbringer forbruget af vand, varme og el i kommunale ejendomme gennem energistyring. Inddrager miljøhensyn i kommunale indkøb. Gennemfører energibesparende foranstaltninger i ældreboliger. Har gennemført en kampagne for biobrændsler i industrien. Har gennemført en kampagne for giftfri haver i samarbejde med Sønderjyllands Amt. Underviser i samspillet mellem natur og nennesker. Praktiserer bæredygtig ukrudtsbekæmpelse. Planter skov. gere sigt. Dermed er miljø ikke bare et anliggende for kloak-teknikere der hviler i høj grad et medansvar på den enkelte borger, institution og virksomhed. Borgerne som aktive deltagere Tønder Kommune kan gøre meget, når det handler om at feje for egen dør. Men når det gælder den enkelte borgers håndtering af miljø og ressourceforbrug er kommunens indflydelse begrænset. Byrådet ønsker at bruge den lokale Agenda 21 proces til at starte en dialog mellem borgere, foreninger, organisationer, virksomheder og kommune. Formålet er at drage nytte af lokal viden og erfaringer, og at synliggøre hvordan kommunen kan hjælpe private miljøinitiativer på vej. Samarbejde på tværs af sektorer Arbejdet med lokal Agenda 21 omfatter alle kommunale afdelinger. Derfor ønsker Byrådet at nedsætte en tværsektoriel arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skal belyse mulighederne og fungere som drivkraft i realiseringen af Tønder Kommunes fej for egen dør -politik. Side 41

Affald Tønder Byråd ønsker at reducere mængden af affald og den miljøbelastning affaldet udgør. Samtidig skal affaldet betragtes som en råstofressource der genanvendes i størst muligt omfang. Målsætninger Miljømæssig forsvarlig håndtering af de enkelte affaldstyper Affaldsmængderne skal reduceres og muligheden for at indføre en særlig indsamlingsordning for organisk affald skal vurderes. Det skal være let for borgerne at kildesortere affaldet specielt papir og glas. 100% genanvendelse af haveaffald gennem kompostering Storskrald skal sorteres bedre i affaldstyper med henblik på en øget genanvendelse. Ikke genanvendeligt, brændbart affald skal udnyttes til energiproduktion. Mængden af ikke genanvendligt, ikke brændbart affald og problemaffald skal minimeres gennem vugge til grav vurderinger. Affaldet skal sorteres og de enkelte fraktioner behandles særskilt. 100% genanvendelse af storkøkkenaffald til dyrefoder. Sygehusaffaldet skal sorteres og de enkelte fraktioner behandles særskilt. Handlinger Tønder Kommune reviderer Affaldsplanen så den lever op til intensionerne i Affald 21. gennemfører en kampagne med henblik på at minimere affaldsmængderne fra husholdningerne. gennemfører årlige kampagner for at øge genanvendelsen af papir, pap, glas mv. Affald 21 Affald 21 er Regeringens plan for den danske affaldspolitik frem til år 2004. Byrådet har igangsat en revision af Tønders Affaldsplan, således at den lever op til Regeringens intentioner. Planen forventes vedtaget af Byrådet senest 1. januar 2001. Affaldstyper Dagrenovation: madaffald, ikke genanvendeligt metal, glas, plast, papir, pap og fejeskarn mv. Genanvendeligt affald: papir, pap, metal, glas, plast, tekstil samt bygge og anlægsaffald som beton, asfalt, sten, tegl, metal, flamingo og træ. Haveaffald: grene, blade, græs og andre planterester. Storskrald: større kasserede brugsgenstande møbler, cykler, hårde hvidevarer, tæpper, fjernsyn mv. Ikke genanvendeligt, brændbart affald: urent træ, papir, pap, flamingo, plast mv. Ikke genanvendeligt, ikke brændbart affald: imprægneret træ, PVC, metalskrot, gips, asbest/eternit, isoleringsmaterialer, dæk, jord, kloakrør mv. Problemaffald: Olie, kemikaler, batterier og elektroniske apparater. Storkøkkenaffald: større mængder madaffald. Sygehusaffald: Smittebærende affald, biologisk affald, skarpe og spidse genstande, engangsmateriale anvendt ved patientbehandling mv. Side 42

Indsamling af dagrenovation Tønder Kommunes dagrenovationsordning er for tiden baseret på store affaldsbeholdere der tømmes hver anden uge. Indførelsen af denne ordning har haft en uheldig bivirkning: affaldsmængderne er vokset! Det vil Byrådet gøre en indsats for at modvirke med informationskampagner. Ordningen omfatter både organisk og uorganisk affald. Ved istedet at adskille affaldet i to fraktioner, ville vi kunne øge genanvendelsen af affaldet. Organisk affald kan f.eks. udnyttes til produktion af biogas. Indsamling til genanvendelse Genanvendeligt husholdningsaffald og storskrald indsamles hver 2. uge i Tønder by og hver 6. uge i den øvrige del af kommunen. Byrådet overvejer om hyppigere indsamling eller salg af særlige affaldsbeholdere til papir kan øge borgernes kildesortering af affaldet. Hjemmekompostering Husstande med egen have kan med fordel hjemmekompostere eget haveaffald, grønsagsrester, kaffefiltre, kæledyrsgødning mv. Det er en af de bedste midler til nedbringelse af dagrenovationsmængden og så giver det gratis gødning til haven! Central containerplads Lokal containerplads Indsamling af genanvendeligt affald hver 2. uge Indsamling af genanvendeligt affald hver 6. uge Bønderby Møgeltønder Gallehus Sølsted Adelvadvej Containerpladser I Industri Nord ligger Tønders centrale containerplads. Der findes desuden lokale containerpladser med mere begrænsede åbningstider i Sæd, Møgeltønder, Jejsing og Abild. Containerpladserne modtager genanvendeligt husholdningsaffald, storskrald, haveaffald, bygge- og anlægsaffald samt olie- og kemikalieaffald fra private. Erhvervsaffald Erhvervsvirksomheder er forpligtede til at sortere virksomhedens affald i: dagrenovation, genanvendeligt, brændbart, ikke-brændbart, haveaffald, olie- og kemikalieaffald samt sygehusaffald. For hver af fraktionerne anviser Tønder Kommune en bortskaffelsesordning. Ribe Landevej Koldingvej Ubjerg Abild Østre Omfartsvej Adelvadvej Lille Emmerske Store Emmerske TØNDER Sæd Flen g sbor Aabenraavej Hostrup Jejsing Rørkær Landevej Storkøkkenaffald Storkøkkener som producerer mere end 100 kg madaffald om ugen, har pligt til at indgå i kommunens indsamlingsordning. Det indsamlede affald oparbejdes til dyrefoder. j Solderup Lydersholm Side 43

Natur, skov og landskab Tøndermarsken er et helt unikt kulturlandskab, hvor natur og landbrug spiller sammen. Byrådet ønsker at bevare kommunens naturkvaliteter og at øge skovarealet. Målsætninger Landskabet Landskabets karakter skal bevares. Der er særlige beskyttelseshensyn ifht. Tøndermarskens kulturlandskab der skal både være plads til natur og landbrug. Flere skove Skovrejsningen skal ske i områder med vandindvindingsinteresser, på dårlige landbrugsjorde og på bynære arealer. Skove skal være egnskarakteristiske, varierede og artsrige Handlinger Skovrejsning prioriteres som et særligt indsatsområde. Naturgenopretning prioriteres som et særligt indsatsområde. Naturen skal beskyttes og benyttes Eksisterende naturområder skal beskyttes som levesteder for planter og dyr og som naturudflugtsmål. Naturområderne skal forbindes med biologiske korridorer for at forbedre spredningsmulighederne for dyr og planter. Tønder Kommune vil arbejde for etablering af stisystemer der giver adgang til naturområderne. Lindskov Mølledam skal genoprettes Landskabet Det er ikke højdeforskellene, der giver landskabelig dramatik i Tønder Kommune det er de store, flade vidder. Den sydlige del af kommunen præges af marsk, som er omdannet til kog gennem systematisk digebygning for at beskytte egnens befolkning mod Vadehavets stærke kræfter. Nord for Tønder og mod øst langs Flensborg Landevej møder man bakkeø landskaber, Side 44 som får terrænet til at stige ganske svagt. Sølsted Mose og mose- og engdragene i kommunens sydøstlige hjørne

skiller sig ud som særlige landskabelige elementer. Sølsted Adelvadvej Landbruget Det meste af marsken drives landbrugsmæssigt. I takt med landbrugets strukturudvikling er vedvarende græsningsarealer afløst af mere intensivt drevne marker. I jordbrugsområderne skal der sikres mulighed for at drive rationelt landbrug på de gode dyrkningsjorder, så landmanden kan planlægge og investere langsigtet dog under hensygtagen til regionplanens og landbrugslovens bestemmelser for det åbne land. Kommunale skovrejsningsområder Regionale skovrejsningsområder Eksisterende skov Gallehus Skov Møgeltønder Højbjerg Plantage Vidå Sølsted Adelvadvej Ribe Landevej Koldingvej Ubjerg Abild Soldaterskov TØNDER Østre Omfartsvej Flere skove Der er ingen større bevoksninger af oprindelig skov kun lidt spredt egekrat vidner om tidligere tiders udbredte skove. De største og mest markante nutidige skove er Gallehus skov og Soldaterskoven nordvest for Tønder. Byrådet prioriterer skovrejsning højt især for at beskytte vandindvindingsområder og for at skabe flere rekreative muligheder i nærheden af byerne. I de viste regionale skovrejsningsområder er der særligt gode muligheder for at få statsligt tilskud til skovrejsning. Rørkær Sæd Naturområder Jordbrugsområder med naturinteresser Biologiske korridorer Møgeltønder Adelvadvej Flen Sønderå g sbor Grønå Arnå Aabenraavej Vidå Hostrup Jejsing Landevej j Hvirlå Ribe Landevej Koldingvej Ubjerg Abild TØNDER Østre Omfartsvej Sæd Adelvadvej Sønderå Grønå Arnå Hostrup Jejsing Rørkær Flen g sbor Aabenraavej Landevej j Hvirlå I sidste instans er det dog en frivillig sag, om den enkelte lodsejer vil udnytte muligheden. Byrådet har desuden udpeget to kommunale skovrejsningsområder, hvor Tønder Kommune også vil prioritere skovrejsning. Naturområder Det vilde dyre- og planteliv er afhængig af, at der findes store og alsidige naturområder. De viste naturområder rummer et udbredt indhold af karakteristiske dyre- og plantearter. Områderne er typisk beskyttet gennem lovgivning. I jordbrugsområder med naturinteresser skal natur- og miljøforbedrende tiltag søges gennemført som frivillige aftaler med den enkelte lodsejer. Det samme gælder tiltag for at sikre spredningsvejene i de biologiske korridorer. Side 45

Vindmøller Vi har allerede en god produktion af vindmølleenergi i Tønder Kommune. Derfor og af hensyn til landskabet er der ikke udlagt nye områder til vindmøller. Målsætninger Udnyttelse af vindenergi skal ske koncentreret få steder med stort hensyn til de landskabsæstetiske interesser. Vindmøllers effekt skal udnyttes maksimalt. Nabogener skal minimeres mest muligt. Vindmøller må ikke opstilles så de forstyrrer radiokædeforbindelser. Hvis driften af eksisterende vindmøller ophører, skal området retableres til landbrugsdrift uden udgift for det offentlige inden 1 år. Eksisterende møller kan kun udskiftes hvis de er placeret indenfor Sønderjyllands Amts vindmølleområder og på baggrund af en individuel vurdering af landskabsæstetik og afstandskrav. I de planlagte skovrejsningsområder prioriterer Byrådet skovrejsning højere end eksisterende vindmøller, og der gives ikke erstatning for tab af gunstige vindforhold. Vi er godt med! Byrådet har ialt givet tilladelse til opstilling af 33 møller indtil i dag. Møllerne har tilsammen en effekt på 9.270 kw. Målsætningen i Regeringens Energihandlingsplan svarer til at der i Tønder Kommune skal opsættes vindmøller med en total effekt på 3.811 kw inden 2005. Det betyder at vi faktisk er godt med når vi sammenligner os med Regeringens målsætninger! De opstillede møller producerer elektricitet nok til at dække elforbruget i ca. 4000 husstande. Vindmølleplanen videreføres Målsætninger og retningslinier for opsætning af vindmøller i Tønder Kommune er en videreførsel af principperne i Vindmølleplanen (tillæg nr. 35 til Kommuneplan 84). Udpegningen af vindmølleområder tager udgangspunkt i de vindmølleområder som er udpeget i Regionplanen for Sønderjyllands Amt. Side 46

Sølsted Adelvadvej Ribe Landevej Opstillede vindmøller Opstillede vindmøller, der ikke kan udskiftes Koldingvej Adelvadvej Abild Aabenraavej Hensyn til landskabet Landskabet i Tønder Kommune præges af flade og åbne vidder. Derfor er der risiko for at vindmøller bliver meget dominerende i landskabsbilledet. Ud fra en landskabsæstetisk vurdering mener Tønder Byråd at kommunens rummelighed i forhold til vindmøller er udnyttet fuldt ud. Møgeltønder TØNDER Ubjerg Hensynet til det flade landskab betyder også at eksisterende vindmøller ikke nødvendigvis kan udskiftes med nye møller selvom de ligger indenfor Regionplanens vindmølleområder. Østre Omfartsvej Rørkær Sæd Flen g sbor Hostrup Landevej Jejsing Udskiftningen af vindmøller skal baseres på en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. j Retningslinier for den enkelte mølle Totalhøjde: 60-70 meter. Navhøjde: max. 46 meter over naturligt terræn. Vindmølleeffekt: min. 600 kw. Udformning: med rørtårne, rotor og 3 vinger. Materialer: refleksfrie. Farver: neutrale lyse eller grå. Skiltning og reklamering: tillades ikke. Dog kan vindmøllefabrikantens bomærke være påtrykt kabinen. Særlige retningslinier for matr. nr. 58, Industri Syd i Tønder: En eksisterende vindmølle kan udskiftes med en vindmølle af samme type, højde og vindmølleeffekt. Se også lokalplan 7.33. Retningslinier for mølleopstilling Afstandskrav Fra vindmølle til bebyggelse: min. 600 meter. Mellem vindmølleklynger (2-3 møller): min. 3000 meter. Fra vindmøllepark med over 8 vindmøller til vindmølleklynge eller -park: min. 5000 meter. Fra vindmølle til amtsvej, kommunevej, jernbane, vandløb, større sø eller højspændingsledning: min. 100 meter. Fra vindmølle til kirker: min. 1000 meter. Fra gastransmissions- og fordelingsledninger: min. 150 meter. Krav til støjbelastning fra vindmøller Enkeltbeboelse: max. 45 db(a). Boligområde/støjfølsomt areal: max. 40 db (A). Side 47

El-, varme- og vandforsyning Tønder Byråd lægger vægt på både forsyningssikkerhed, økonomisk bæredygtige løsninger og miljøhensyn. Set i et langsigtet perspektiv hænger disse hensyn nøje sammen både for vand, varme og el. Målsætninger Bæredygtig el-, varme- og vandforsyning: De mest miljøvenlige og samfundsøkonomiske energiformer skal fremmes. De kollektive forsyningssystemer skal udnyttes bedst muligt. Der skal spares mest muligt på vand, varme og el i kommunale bygninger. Det særlige drikkevandsområde i den nordlige del af kommunen skal beskyttes mod forurening. Handlinger Der er tilslutningspligt til de kollektive varmeforsyningssystemer for ny bebyggelse indenfor forsyningsområderne. Byrådet prioriterer kommunal skovrejsning i det særlige drikkevandsområde. Byrådet følger ressourcestyringen i alle kommunale bygninger. Elforsyning Udbygningen med vindmøller i Tønder Kommune er et resultat af Byrådets ønske om at fremme miljøvenlige energiformer. Alle forbrugere forsynes med el fra Sydvestenergi i Skærbæk. Sydvestenergi opkøber også den vindmølleenergi som produceres i Tønder Kommune. Højspændingsnettet ses af kortet ved siden af. Af sundhedsmæssige hensyn bør der være en afstand på minimum 100 meter mellem boligbebyggelse og el-ledninger på mere end 60 kv. Luftledninger 60kV Jordkabel 150kV eller 60kV Møgeltønder Sølsted Abild Adelvadvej Ribe Landevej Koldingvej TØNDER Ubjerg Østre Omfartsvej Hostrup Rørkær Jejsing Sæd Adelvadvej Flen g sbor Aabenraavej Landevej j Side 48

Naturgasledning Reservation til naturgasledning Fjernvarmeforsynet område Naturgasforsynet område Abild Adelvadvej Ribe Landevej Koldingvej Adelvadvej TØNDER Aabenraavej Møgeltønder Jejsing Østre Omfartsvej Varmeforsyning Den centrale del af Tønder by er fjernvarmeforsynet fra en naturgasfyret fjernvarmecentral og et decentralt kraftvarmeværk. De øvrige bydele i Tønder forsynes sammen med Møgeltønder, Abild, Jejsing, Hostrup og Rørkær fra naturgasnettet til individuel opvarmning. I kraft af tilslutningspligten for eksisterende og ny bebyggelse indenfor forsyningsområderne er al bebyggelse i områderne nu tilsluttet kollektiv varmeforsyning. Varmeforsyningen i den resterende del af kommunen er baseret på andre individuelle anlæg primært oliefyrede centralvarmeanlæg. den nordlige del af kommunen. Her ønsker Byrådet fremover at yde en særlig indsats for at beskytte drikkevandsressourcen mod forurening. Idag forsyner Tønders offentlige fællesvandværk Tønder, Møgeltønder og en række Vandforsyningsområder Abild Vandværk Jejsing Vandværk Tønder Vandværk Sølsted Adelvadvej Ribe Landevej Koldingvej Abild Rørkær Flen g sbor Landevej mindre landsbyer. Der er private fællesvandværker i Abild, Jejsing og Rørkær. Her ud over er der en række enkeltindvindinger i det åbne land. Adelvadvej j Vandforsyning De seneste år har vi oplevet at rent drikkevand ikke længere er en selvfølge. Byrådet har været nødt til at lukke adskillige drikkevandsboringer på grund af forurening. Tønder Kommunes fremtidige vandforsyning skal hentes fra det store regionalt udpegede drikkevandsområde i Møgeltønder TØNDER Østre Omfartsvej Sæd Flen g sbor Aabenraavej Jejsing Rørkær Landevej j Side 49

Spildevand og vandmiljø Tønder Kommune har et veludbygget system til spildevandsafledning og spildevandsrensning. Alligevel er der nogle steder problemer med miljøtilstanden i vandløb og søer. Målsætninger Spildevandsafledning Nye større byområder skal seperatkloakeres i forbindelse med byggemodningen og tilsluttes spildevandsforsyningen til et af kommunens rensningsanlæg. Kloakering af enkeltejendomme skal tilpasses det eksisterende vandafledningsprincip i det pågældende område. Miljøtilstand i vandløb og søer Byrådet vil arbejde for at forbedre miljøtilstanden i de vandløb og søer som ikke opfylder amtets målsætning. Dvs. Galgestrømmen, Toft Kanal, Kanal 75-96-110, Lillestrøm, Kanal 122, Lindskov Møllestrøm, Klintemandshøl og Sølsted Mose. I Vidåsystemet og i Sølsted Mose er der særlige naturvidenskabelige interesser, som skal beskyttes. Handlinger Udarbejdelse af ny spildevandsplan, der også indeholder det åbne land. Løbende kvalitetssikring af rensningsanlæg. Løbende renovering og udskiftning af spildevandsledninger. Ny spildevandsplan Tønder Kommune er godt i gang med at revidere spildevandsplanen. Afledningsstrukturen i den nye spildevandsplan er gengivet på modstående side. Alle større byområder og hovedparten af de mindre landsbyer er kloakerede og tilsluttet et mekanisk og biologisk rensningsanlæg. I Tønder er der også fuld kvælstof- og fosforfjernelse. I Abild, Rør- Side 50

kær og Jejsing er der ammonium- og fosforfjernelse. Renere vandløb Vandkvaliteten i vandløbene i det åbne land har for en stor dels vedkommende problemer med at overholde amtets målsætning. Meget tyder på, at en stor del af forklaringen på vandkvalitetsproblemerne ligger i vandløbenes udformning. En ændret udformning kan evt. komme på tale. Amtets målsætning er heller ikke opfyldt i Toft Kanal. Byrådet ønsker at undersøge i hvor høj grad en kloakering af Ll. og St. Emmerske kan afhjælpe problemerne. Særligt naturvidenskabeligt interesseområde Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk Laksefiskevand Karpefiskevand Vandløb der alene skal anvendes til afledning af vand, herunder spildevand Opland til forureningsfølsom recipient Nedsivning umulig pga. jordbundsforhold Møgeltønder Abild Vidå Adelvadvej Ribe Landevej Koldingvej TØNDER Gallehus Vidå Slotsbjerg Kanal 96 Adelvadvej Åben land bidrag Efterhånden som spildevandsrensningen i byerne er blevet udbygget, får belastningsbidraget fra det åbne land større betydning for miljøtilstanden i vandløb og søer. Belastningen fra det åbne land omfatter dels enkeltudledninger fra spredt bebyggelse dels udvaskning eller afstrømning af næringsstoffer fra landbrugsjord. Gennem håndhævelse af 2 meter dyrkningsfrie bræmmer Galgestrømmen Sæd Rensningsanlæg Spildevandsforsyningsledning Udledning af renset spildevand Kloakeret område Adelvadvej Flen Sønderå Møgeltønder g sbor Grønå Lillestrøm Arnå Aabenraavej Jejsing Landevej j Hvirlå Gammelstrøm Sølsted Ribe Landevej Abild Koldingvej TØNDER Østre Omfartsvej Galgestrømmen Adelvadvej Store Emmerske Sæd Flen Sønderå Rørkær g sbor Aabenraavej Grønå Arnå Landevej Hostrup j Hvirlå Jejsing langs vandløb og gennemførelse af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger mv. søges belastningen reduceret. Vidåsystemet De nedre dele af Vidåsystemet er målsatte som naturvidenskabeligt interesseområde specielt for at beskytte snæbelbestanden. Byrådet vil til stadighed arbejde for at bevare og forbedre livsbetingelserne for bestanden. Sølsted Mose Sølsted Mose er forureningsfølsom. Derfor sker der ingen spildevandsudledning af betydning i området. Alligevel er amtets målsætning ikke opfyldt. Byrådet vil fremover søge at rette op på miljøtilstanden gennem pleje til gavn for et alsidigt dyre- og planteliv. Side 51

Side 52