Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø
Nye energikrav i Bygningsreglementet Skærpede energikrav til nybyggeriet Energikrav ved ombygninger Energimærkning før tilladelse til ibrugtagning Skal bruges fra 1. april 2006 Erhvervs- og Byggestyrelsen, EBST er ansvarlig for Bygningsreglementets krav Statens Byggeforskningsinstitut, SBi har udarbejder analyser og beregningsmetode
Baggrund EU-direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne. Energispareredegørelsen fra maj 2003 om en reduktion af energiforbruget på 25 30 pct. i forhold til det "nuværende" forbrug i nye bygninger Stammer helt tilbage fra Energi 2000 og Energi 21 fra begyndelsen af 90'erne
EU-direktiv om Energy Performance of Buildings Ramme for metode til beregning af den samlede energieffektivitet for bygninger Minimumskrav til energieffektivitet for nye bygninger Minimumskrav til energieffektivitet for større bygninger i forbindelse med renovering Energiattestering af bygninger Regelmæssig inspektion af kedler og luftkonditioneringsanlæg Vurdering af varmeanlæg, hvor kedlen er mere end 15 år gammel
Energiramme Energiramme for tilført energi til bygningsdrift Varme + 2,5 x El + Overtemperatur Krav til varmetab ved transmission Mindstekrav til bygningsdele og linietab
Energiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt brugsvand må højst være: 70 + 2200/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.
Energiramme for kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger Bygningens samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, eventuel køling, varmt brugsvand og belysning må højst være: 95 + 2200/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.
Beregningsmetode i nye energiregler inkluderer: Varmebehov til rumopvarmning, ventilation og varmt brugsvand Elforbrug til ventilation, belysning og pumper Virkningsgrader, konverterings- og transmissionstab ved energiforsyningen Vedvarende energi Dagslysudnyttelse i erhvervsejendomme
Den danske beregningsmetode Hoveddefinitioner i tillæg 12, bilag 8 til BR 95 samt tilsvarende i tillæg 9, bilag E til BR-S 98 Detaljeret fastlæggelse af metoden i SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov SBi-anvisningen inkluderer et edb-program bestående af: - en beregningskerne - et bruger-interface beregnet til BR samt en beskrivelse af metode og inddata Beregningskernen kan også bruges af andre programmer fx til energimærkning
Beregningsprogram: Be 06
Energimærkning før færdigmelding Energimærkning skal dokumentere, at kravene til bygningens energimæssige ydeevne er opfyldt Energimærkningen udarbejdes af uafhængig energikonsulent, der er registreret og godkendt til at udarbejde energimærkning Energimærkningen skal foreligge sammen med færdigmeldingen af byggeriet
Lavenergibygninger klasse 2 En bygning er lavenergibygning klasse 2, hvis det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning højst er: 50 + 1600/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. (ca. 75 % af mindstekravet til boliger)
Lavenergibygninger klasse 1 En bygning er lavenergibygning klasse 1, hvis det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning højst er: 35 + 1100/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. (50 % af mindstekravet til boliger)
Folketingets beslutning i juni 2005 Have som målsætning at skærpe energikravene yderligere med ca. 25 % i 2010, og fortsætte stramningerne i 2015. Ophæve kravene om tilslutningspligt til fjernvarme og naturgas, samt forbudet mod anvendelse af elvarme for lavenergibygninger.
ENS brev om tilslutningspligten Kommunalbestyrelsen skal give nye huse, der opføres som lavenergihuse, dispensation fra tilslutningspligten. Hvis et eksisterende hus ombygges til lavenergihus, vil kommunalbestyrelsen kunne fritage fra tilslutningspligten. Kommunalbestyrelsen skal give nye huse, der opføres som lavenergihuse, dispensation fra elvarmeforbuddet. Et forsyningsselskab kan blive fri for at forsyne en ejendom, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet at begrænse tilslutningspligten for ny bebyggelse.
Vi har haft dem før! BR-S 85: Lavenergihuse er huse, hvis nettoenergibehov til opvarmning og ventilation højst er det halve af værdierne for almindelige huse Lavenergihuse kan fritages for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, jf. energistyrelsens publikation: Kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi, fritagelse for tilslutning, maj 1983 Der blev bygget et betydeligt antal lavenergihuse i 80'erne Men mulighederne forsvandt de facto først i 90'erne
Lavenergibygninger klasse 3 Indføres i Bygningsreglement 2007 Gælder kontorer, skoler institutioner og lign. En bygning er lavenergibygning klasse 3, hvis det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning højst er: 70 + 1600/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. (ca. 75 % af mindstekravet til kontorer mv.)
Tæthedskrav Byggemyndighederne kan stille krav om måling af lufttæthed. Det forventes, at større professionelle bygherre også vil stille krav om eftervisning af lufttæthed. Nogle "typehus"-producenter vil nok bruge eftervisning af tæthed som kvalitetsparameter. Det er ikke nogen nyhed i sig selv, at bygninger skal være rimeligt tætte - kun at det skal kunne eftervises.
Eksempelsamlingen på: www.ebst.dk Elektroniske bygningsreglementer Eksempelsamling for byggeri Parcelhus Rækkehus Etagehus [Kontor] Særlige temaer: Indeklima (ventilation) Tæthed Vinduer
Passivhuse Varmebehov Højst 15 kwh/år per m² nettoareal Samlet primærenergibehov Til opvarmning, varmt brugsvand samt el til teknik og husholdning Højst 120 kwh/år per m² nettoareal Kvalitet og indeklima Infiltrationen gennem klimaskærmen må ikke overstige 0,6 h -1 ved 50 Pa trykforskel (n 50 ) Ingen kuldebroer Temperaturfaktor for koldeste punkt mindst 0,70
Passivhuse Mere end 5000 passivhuse i Tyskland og Østrig
Passivhuse Økonomi: Totaludgift BR 95 Passivhus Anlægsudgift Varmeudgift 0 10 20 30 40 50 60 Varmebehov (kwh/m²/år)
Rønnebækhave i Næstved U-værdier: Gulv: 0,10 W/m²K (400 mm); Tag 0,08 W/m²K (450 mm); Vægge: 0,15 W/m²K (250 mm) Vinduer: 0,80 W/m²K (import fra Tyskland) Lufttæthed: 0,05 h -1, checket med blowerdoor Mekanisk ventilation med varmegenvinding: Genvinding: min. 80%, Elforbrug: 900 J pr. m³ Varmepumpe med jordslanger Solvarme til varmt brugsvand
Ringgården i Lystrup 130 almene boliger 40 boliger som Passivhuse
Lavenergihuse (BYG-DTU)
Rockwool lavenergihus i Seest
Lavenergibebyggelser Køge Stenløse Syd
Bolig Plus BOLIG+ konceptet blev født på EnergyCamp05, hvor en række repræsentanter fra byggesektoren fik 36 timer til at løse opgaven: Hvordan kan vi udvikle energirigtige boliger til verdens voksende befolkning BOLIG+ skal generere udvikling af et boligkoncept, hvor en syntese af form, materialer og teknik skaber bygninger som på årsbasis er 100 % energineutrale, ikke blot med hensyn til opvarmning og ventilation, men også med hensyn til det individuelle forbrug til belysning og drift af apparater i boligen
Lavenergi kontorbyggeri: SDU i Sønderborg Multifunktionsfacader med solafskærmning med integrerede solceller i lamellerne Optimal styring af solafskærmning, solceller, dagslys og kunstlys Markant reduktion af energiforbruget til belysning, ventilation og køling i bygning I et område bagved solcellefacaden indrettes et Plus-energi kontor forsynes fra en begrænset del af solcelleanlægget med særlig energieffektive kontormaskiner og belysningsarmaturer
Eksisterende bygninger: Bygningsreglementets krav ved ombygninger Hvis ombygningerne overstiger 25 pct. af bygningens værdi eller berører mere end 25 pct. af klimaskærmen skal rentable energibesparelser gennemføres Krav ved facadevis udskiftning af vinduer, skift i varmeforsyning, kedeludskiftning, isolering ved ny tagbelægning og ved udskiftning af ydervægges regnskærm
Facadevis udskiftning af vinduer Særlige regler for dannebrogsvinduer og andre vinduer med små felter U-værdi < 2,30 W/m²K til udgang 2007 U-værdi < 2,00 W/m²K fra 2008 Også regler ved facadevis forbedring af vinduer med forsatsrammer U-værdi < 1,80 W/m²K
Aftale mellem regeringen og forsyningsselskaberne Energi besparelser 2006-2013: El 1.4 PJ/year Naturgas 0.5 - Fjernvarme 0.9 - Olie 0.2 - Forsyningsselskaberne 3.0 PJ/year Offentlige initiativer I alt 4.5 PJ/year 7.5 PJ/year
Aftalen mellem regeringen og forsyningsselskaberne Energibesparelserne skal være specifikke og kunne eftervises. Alle initiativer i relation til brugerne er mulige, også udenfor eget forsyningsområde. Alt fra informationskampagner til tekniske besparelser er muligt. Muligvis også rammeaftale med byggebranchen om standard løsninger til eksisterende bygninger. Indsatsen skal være rettet mod alle typer af forbrugere.
Ny plan fra regeringen 19. Januar 2007 Energieffektivisering og -besparelser frem til 2025 Andelen af vedvarende energi skal stige fra 15 til 30 % Energibesparelser i bygninger skal øges til 1,25 % pr. år 10 % af energiforbruget til transport skal være fra biomasse Energiforskningen vil blive fordoblet
Vedrørende bygninger Høj fokus på energiforsyning fra: biomasse, vindkraft, brint og brændselsceller Udvikling af effektivt lavenergibyggeri Større anvendelse af varmepumper i huse Kampagner om energibesparelser i bygninger Energisparecertifikater