Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen

Region Hovedstaden Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen Bilagsrapport Juni 2010

COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Region Hovedstaden Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen Bilagsrapport Juni 2010 Dokumentnr P-72214-G-1 Version Udgivelsesdato 15 juni 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt BOC ABH ABH

Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen - bilagsrapport 1 1 Indledning Denne bilagsrapport samler de tekniske analyser, der ligger til grund for konklusionerne i rapporten Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen Bilagsrapporten indeholder følgende afsnit: Havvandsstigning Oversvømmelser på grund af regnvand Grundvand Kommunale tiltag Desuden indeholder rapporten information om følgegruppen samt den workshop, der har været afholdt

Tegningsliste over tegninger som findes i pdf format på Region Hovedstadens hjemmeside B1 B2 Bornholm; Strømningsveje Bornholm; Lavninger B3 Bornholm; Oversvømmelse ved højvande på 0,45 m (middelvandstand i 2050) B4 Bornholm; Oversvømmelse ved højvande på 1,00 m (middelvandstand i 2100) B5 Bornholm; Oversvømmelse ved højvande på 1,52 m (100års højvande i dag) B6 Bornholm; Oversvømmelse ved højvande på 2,01 m (100års højvande i 2050) B7 Bornholm; Oversvømmelse ved højvande på 2,62 m (100års højvande i 2100) S0 S1 S2 Sjælland; Vandløb, vandløbsopland og kommunegrænser Sjælland; Strømningsveje Sjælland; Lavninger S3 Sjælland; Oversvømmelse ved højvande på 0,45 m (middelvandstand i 2050) S4 Sjælland; Oversvømmelse ved højvande på 1,00 m (middelvandstand i 2100) S5 Sjælland; Oversvømmelse ved højvande på 1,52 m (100års højvande i dag) S6 Sjælland; Oversvømmelse ved højvande på 2,01 m (100års højvande i 2050) S7 Sjælland; Oversvømmelse ved højvande på 2,62 m (100års højvande i 2100) \\cowinet\projects\a005000\a007547\3_pdoc\doc\opgave 4A Klimatilpasning\0-Rapport\0-Bilagsrapport\RH tegningsliste-endelig-abhdocx

Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen - bilagsrapport Højvande

Region Hovedstaden Klimastrategi - højvande Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Klimaændringernes effekt på fremtidigt højvande 2 3 Kortlægning af oversvømmelsestruede områder 4 31 Tilretning af højdemodellen 4 32 Beskrivelse af metode 5 33 Fremtidig oversvømmelse ved havvandsstigning 5 1 Baggrund Der er udført en kortlægning af arealer der kan forventes oversvømmet i forbindelse med stormflod i kombination med den stigende havvandstand Højdemodellen bruges til at analysere hvilke områder, der kan blive ramt direkte af højvande ved forskellige niveauer Lavtliggende arealer ved kysten vil være direkte oversvømmelsestruede, mens andre lavtliggende områder kan være indirekte oversvømmelsestruede, hvis de er beskyttede af højereliggende terræn i form af diger eller andre forhøjninger i terrænet Disse områder vil kun blive oversvømmet, hvis højvandet finder vej gennem kloakken, digerne bryder sammen eller lignende En kortlægning af både direkte og indirekte oversvømmelsestruede arealer er derfor et væsentligt element i den samlede kortlægning Kortlægningen er udført for 6 vandstandsscenarier, nemlig middelvandstanden 2007, 2050 og 2100 og 100 års vandstanden i 2007, 2050 og 2100, som den på nuværende tidspunkt kan fremsiges Der er anvendt data for København selv om der er mindre forskelligheder mellem København og andre byer rundt om Nordsjælland Nedenstående Tabel 1 viser de anvendte havsspejlsniveauer i simuleringerne

Klimastrategi - højvande 2 / 7 Tabel 1 Oversigt over vandstandsscenarier for oversvømmelse ved kysten 2007 2050 2100 København - 0 45 cm 100 cm middelvandstand København - 100 152 cm 201 cm 262 cm års hændelse Hornbæk 164 cm 213 cm 274 cm Hundested 150 cm 199 cm 260 cm Roskilde 150 cm 199 cm 260 cm 2 Klimaændringernes effekt på fremtidigt højvande Temperaturændringer vil resultere i en stigende gennemsnitlig vandstand, dels forårsaget af varmeudvidelse og dels af øget isafsmeltning Regionale ændringer På grund af ændringer i havstrømme, vind og saltbalancen i danske farvande kan der yderligere komme et bidrag til vandstandsstigningen omkring Danmark Dette bidrag forventes ifølge FN's klimapanel at være ca 0,1-0,2 m i Danmark i år 2100 Lokale bidrag Regionalt og lokalt forekommer der landhævninger/sænkninger der påvirker den relative vandspejlsstigning For København er landhævningen lidt over 1 mm/år, hvilket på et 100 års sigt vil modvirke vandstandsstigningen med ca 10 cm Dette bidrag er dog ikke medtaget i de følgende vurderinger Hovedstadsregionen Middelvandstanden i hovedstadsregionen vil uomgængeligt stige, det er dog usikkert hvor meget I et 100 års perspektiv vurderes det mest sandsynligt, at vandstanden omkring hovedstadsregionen vil stige 1,0 m En vandstandsstigning på 1,0 m vil generelt have en omfattende betydning for kystdynamikken og lavtliggende naturområder I hovedstadsregionen vil det være Vest- og Sydamager, den tørlagte Søborg Sø ved Græsted, samt områder ved Melby, Frederiksværk og Hornsherred som kan påvirkes Områderne bag strandparksøerne ved Ishøj, Vallensbæk og Brøndby Strand vil ligeledes kunne påvirkes af en stigende middelvandstand, da middelvandstanden i søerne følger middelvandstanden i havet Sluserne beskytter dog de bagvedliggende arealer i forbindelse med stormflod Forholdene langs regionens kyster vil imidlertid ændre sig Der vil ske ændringer i den måde, som sømaterialer flyttes rundt på, og den måde, som kysterne eroderes på Det vil generelt være sådan, at jo fladere kysten er, jo større ændringer må forventes Vandet vil brede sig ind over land, og erosion vil tage fat i flere landområder, såfremt der ikke aktivt sættes ind med beskyttelse af kysterne

Klimastrategi - højvande 3 / 7 I hovedstadsregionen vil det især være kyster ved Roskilde Fjord og Isefjord, samt øresundskysten her vil specielt Nivå Bugt og den sydøstlige del af Amager være udsat Flere strækninger langs hovedstadsregionens kyster er sårbare naturområder, hvor flora og fauna påvirkes dramatisk af kystbeskyttelse i form af digebyggeri Region Hovedstaden har igangsat analyser, der skal kortlægge sammenhængen mellem oversvømmelsestruede arealer og naturområder således at denne problemstilling kan belyses i større detalje Denne analyse vil være færdig ultimo april 2010 Stormflodshøjder Ekstreme vandstandshøjder ved stormflodshændelser vil stige tilsvarende ændringer i den gennemsnitlige vandstand Ved en stigning af vandstanden på feks 0,5 m vil en stormflod på 1,5 m nå op i mindst 2,0 m over havets overflade i forhold til det nuværende niveau En 50 års hændelse vil således svare til stigninger på 1,93-2,07 m, og en 100 års hændelse vil være stigninger mellem 2,02 og 2,14 mover nuværende niveau Hertil kan komme et øget bidrag til stormflodshøjden forårsaget af ændringer i vindforhold Ved digebyggeri eller andet skal der tillægges hensyn til større bølgehøjder og bølgeoprul For de indre danske farvande forventes ikke et øget bidrag i forhold til de nuværende niveauer Omkring hovedstadsregionen er der følgende karakteristiske ekstremvandstande, baseret på Kystdirektoratets opgørelse 2007: Tabel 2 Nuværende ekstremvandstande i hovedstadsregionen med variationsinterval, baseret på Kystdirektoratets målinger Lokalitet 2010 2050 2100 Middelvandstandsstigning (stationær) 45cm 100 cm 100 års hændelse (øget bidrag) +4cm +10cm København 152 cm 201 cm 262 cm Hornbæk 164 cm 213 cm 274 cm Hundested 150 cm 199 cm 260 cm Roskilde 150 cm 199 cm 260 cm Køge 152 cm 201 cm 262 cm I de kommende årtier skal der tages stilling til sådanne udsatte områder Som lovgivningen er i dag, er det i praksis de enkelte grundejere, der hver for sig

Klimastrategi - højvande 4 / 7 eller i fællesskab skal etablere beskyttelsen Kommunerne kan dog deltage i arbejdet og bistå ved projekterne 3 Kortlægning af oversvømmelsestruede områder Der er udført en kortlægning af de oversvømmelsestruede arealer i forbindelse med stigende havvandstand og i kombination med stormflod COWIs højdemodel DDH er anvendt som grundlag for analyserne Højdemodellen er anvendt til at analysere hvilke områder, der kan blive ramt direkte af højvande ved forskellige niveauer Lavtliggende arealer ved kysten vil være direkte oversvømmelsestruede, mens andre lavtliggende områder kan være indirekte oversvømmelsestruede, hvis de er beskyttede af højereliggende terræn i form af diger eller andre forhøjninger i terrænet Disse områder vil kun blive oversvømmet, hvis højvandet finder vej gennem kloakken, digerne bryder sammen eller lignende En kortlægning af både direkte og indirekte oversvømmelsestruede arealer er derfor et væsentligt element i den samlede kortlægning 31 Tilretning af højdemodellen Til brug for analysen gennemgås terrænmodellen for diger, højvandssluser, broer samt vandløbsunderføringer, der kan have stor betydning for vandets mulige vej gennem terrænet For at den digitale højdemodel kan bruges til en vurdering af vandets muligheder for strømning på terræn (oversvømmelser), er det nødvendigt med en tilretning af modellen Højdemodellen er derfor modificeret langs vandløb og diger Vandløb Alle vandløb med en vandløbsorden 1 eller derover (fra AIS vandløbstema) er gennemgået Ved gennemgangen er der åbnet i højdemodellen ved broer, som vurderes ikke at have en begrænsende effekt Der er ikke åbnet for længere rørlagte strækninger Diger Alle diger langs kystlinjen samt betydende indre diger er gennemgået i højdemodellen og tilrettet De typiske fejl, der er rettet til, er huller i digerne omkring pumpestationer, højvandslukker mm Derudover er der en systematisk fejl i højdemodellen på lokaliteter med bevoksning på digerne Fejlen opstår, når den laserscannede overflademodel skal renses for træer, bygninger mm Når træerne fjernes, skabes der hul i data og ved den efterfølgende interpolation beskrives diget ikke korrekt, da der interpoleres på tværs af diget Ved gennemgangen er disse huller fyldt op til samme kote som diget på hver side Veje og jernbaner Terrænmodellen inkluderer endvidere vejdæmninger, jernbaner mm Modellen er derfor gennemgået for broer mm, hvor der kan være mulighed for strømning

Klimastrategi - højvande 5 / 7 Ved disse lokaliteter er modellen åbnet, således at der ved beregningerne kan ske en næsten uhindret strømning Dette er sket ved en gennemgang af kommunens vandløbstema samt ved en gennemgang af jernbaner og større veje I processen er der løbende foretaget en vurdering af forholdende ved granskning af luftfoto 32 Beskrivelse af metode Efter kontrol og justering af diger mm i den laserscannede terrænmodel er der beregnet en ny terrænmodel, hvor alle lavninger er fyldt ud Det svarer populært sagt til at hælde vand i terrænet indtil vandet flyder ud i havet Dermed findes der nu to terrænmodeller, den oprindelige og en version, hvor alle lavninger er fyldt til de flyder over Et hvilket som helst oversvømmelsesscenarie beregnes nu ved at sammenligne et givent havniveau med den oprindelige terrænmodel og med den oversvømmede Resultatet er et nyt rasterdatasæt med klasserne: Hav: Når havniveauet overstiger niveauet i begge terrænmodeller Land under havniveau: Når havniveauet overstiger den oprindelige terrænmodel, men ikke den oversvømmede Land: Når havniveauet ligger under den oprindelige terrænmodel Dette rasterdatasæt vektoriseres, der beregnes korrekt topologi for de resulterende polygoner og der tilføjes metadata Den overfor beskrevne metode er anvendt gentagne gange for at beregne vandsstandsstigninger med 10 cm mellemrum fra kote 0,0 m til kote 4,0 m Disse er udleveret som GIS filer til Ringkøbing Skjern Kommune 33 Fremtidig oversvømmelse ved havvandsstigning Ved kortlægningen af lavtliggende arealer, der er truede af oversvømmelse fra havet i forbindelse med stormflod, skelnes mellem arealer, der er i direkte forbindelse med havet, og dermed er direkte truet, samt arealer, der er beskyttede af diger eller andet og dermed kun er indirekte truet af oversvømmelse (feks ved digebrud) Oversvømmelserne er kortlagt for stormflodsscenarier med vandstande mellem 0,0 og 4,0 m med et interval på 10 cm Resultatet for udvalgte scenarier er vist på kortbilagene

Klimastrategi - højvande 6 / 7 Hvilke arealer bliver oversvømmet ved en stormflod? Direkte truede arealer Som udgangspunkt er alle arealer, der ligger under en given kote og er i forbindelse med havet (direkte truede arealer) i risiko for at blive oversvømmet ved en given vandstand I praksis vil der dog være stor forskel på, hvilke arealer der reelt bliver oversvømmede Dette skyldes, at en stormflod har en begrænset varighed Den maksimale vandstand optræder typisk kun i få timer En stormflod med maksimal vandstand i kote 3 vil således ikke kunne nå at oversvømme alle arealer under kote 3, før vandet falder igen Der vil således være lavtliggende områder langt fra kysten, der er direkte truede, men hvor tidsfaktoren kan få afgørende betydning for, om de faktisk oversvømmes En oversvømmelse ind over land forventes at udbrede sig med en hastighed på op til ca en halv meter i sekundet Hastigheden vil variere meget og vil afhænge af bevoksning eller anden forhindring, terrænets hældning samt terrænets niveau i forhold til vandstanden Men en gennemsnitlig hastighed på 0,2-0,3 m/s kan man forvente følgende udbredelse af oversvømmelser: 1 time: 0,7-1 km 2 timer: 1,4-2 km 4 timer: 3-4 km 8 timer: 6-8 km Efterhånden som oversvømmelsen breder sig ind over land vil gradienten (hældningen) på vandspejlet falde og vandet vil bevæge sig langsommere ind over land Stormflodsscenarierne er således et (worst case) bud på hvilke arealer, der i værste fald kan blive oversvømmet ved en stormflod med en given maksimalvandstand Scenarierne udpeger dermed de områder, som det er relevant at undersøge med mere detaljerede analyser Scenarierne udpeger således de oversvømmelsestruede områder Såfremt der indenfor nogle af disse områder findes særligt sårbare lokaliteter, kan det overvejes at udføre mere detaljerede vurderinger, herunder dynamiske beregninger baseret på forskellige scenarier for maksimale vandstande og varigheder Det er gjort et stort arbejde for at kontrollere, at højdemodellen beskriver de faktiske forhold så godt som muligt Der er dog ikke udført en egentlig opmåling af digekronerne I områder med diger vil et enkelt hul i terrænmodellen for diget medføre at hele det bagvedliggende areal vises som direkte oversvømmet Stormflodsscenari-

Klimastrategi - højvande 7 / 7 erne beskriver således de områder, som kan blive oversvømmet ved en given vandstand uden hensyn til, om områderne sikres af det eksisterende beredskab Indirekte truede arealer For de indirekte truede arealer gælder, at de i princippet er beskyttede indtil mindst den givne kote Der er tale om arealer bag diger, samt arealer i naturlige lavninger inde i landet Disse arealer vil kun blive oversvømmet ved feks et digebrud, eller hvis der er en hydraulisk forbindelse fra havet ind på arealet, som ikke er beskrevet ved terrænmodellen Dette kunne feks være rørlagte vandløbsstrækninger, kloakrør eller lignende

Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen - bilagsrapport Regn

Region hovedstaden Klimastrategi - regn Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Klimaændringernes effekt på nedbørsforhold 1 3 Kortlægning af oversvømmelsestruede områder 3 4 Tilretning af højdemodel 3 1 Baggrund Det forventes, som en konsekvens af klimaændringerne, at nedbørsforholdene i fremtiden vil ændre sig I forbindelse med den stigende nedbør vil er opstå en øget sandsynlighed for overbelastning af de eksisterende afvandingssystemer, kloaker, dræn, vandløb mm Når de eksisterende systemer overbelastes skal vandet strømme på terræn, indtil det kan afledes eller siver ned i jorden En kortlægning af lavninger og strømningsveje vil angive, indenfor hvilke arealer vandet forventes at samle sig, og af hvilke veje det primært vil strømme på terræn Sandsynligheden for oversvømmelse indenfor lavningsarealet vil være størst i de dybeste partier og vil derudover afhænge af de eksisterende afvandingsforhold herunder omfang af kloakering, dræn, andel af befæstede arealer, jordbundsforhold mm Derudover vil størrelsen af oplandet til den enkelte lavning have betydning 2 Klimaændringernes effekt på nedbørsforhold Det forventes, som en konsekvens af klimaændringerne, at nedbørsforholdene i fremtiden vil ændre sig Nationale ændringer Den samlede årlige nedbørsmængde vil stige med op til 9 % og regn i sommerperioden vil i højere grad end i dag ske i form af skybrud Nedbørsmønsteret over året vil ændre sig markant Der vil komme væsentligt mere nedbør i vin-

Klimastrategi - regn 2 / 6 terhalvåret og markant mindre nedbør i sommerhalvåret For vintermånederne (dec-feb) kan forventes op til 40% mere nedbør For sommermånederne kan der tilsvarende forventes en reduktion på 3 % til 15% Der er fundet en klar tendens til øgede ekstreme regnfald, Det regner sjældnere, men mere intensivt sidst på sommeren Det er vigtigt at vide, hvordan ekstremnedbøren vil udvikle sig Der er udført flere undersøgelser, hvor klimamodellernes "grovkornede" nedbørsprognoser er omskrevet til ekstremhændelser i Danmark I modsætning til ændringen af den gennemsnitlige nedbør forventes de største ændringer i situationer med ekstreme nedbør at ske i sommermånederne i forbindelse med kraftigere skybrud end vi kender i dag Sammenholdt med den lavere middelnedbør i sommerperioden vil det give sig udslag i mere tørre og varmere somre Regionale ændringer De nyeste modelresultater fra DMI, offentliggjort på wwwklimatilpasningdk giver et mere nuanceret billede af de forventede ændringer i nedbørsforholdene i hovedstadsregionen I forhold til de landsdækkende værdier er det interessant at der ved B2 og EU2C scenariet faktisk forventes en forøgelse af sommernedbøren Forventede ændringer i nedbørsforholdende i hovedstadsregionen (wwwklimatilpasningdk) A2 B2 EU2C Sommernedbør -10 til +3 % +6 til +13 % +2 til +6% Vinternedbør +25 til + 30 % +16 til +20 % +2 til +3% DMI anfører at resultaterne med rimelig sandsynlighed ligger indenfor +/- 15% af den anførte ændringer og at usikkerheden er størst for sommernedbøren Intervallerne i tabellen dækker over lokale forskelle indenfor regionen Konsekvenser af ændrede nedbørsforhold Konsekvenser af de ændrede nedbørsforhold kan blive oversvømmelser og underminering vej- og baneanlæg, overbelastning af kloaknet, oversvømmede kældre og risiko for forurening af drikkevandsressourcer og vandområder Sådanne konsekvenser udgør samtidig en sundhedsrisiko

Klimastrategi - regn 3 / 6 3 Kortlægning af oversvømmelsestruede områder Ved ekstreme afstrømninger forårsaget af kraftig eller længerevarende nedbør, er der risiko for oversvømmelser på land Disse oversvømmelser vil forekomme, hvor der er naturlige lavninger i terrænet Efterhånden som de enkelte små lavninger fyldes, samles vandet og strømmer videre mod den næste lavning eller til kysten Hvad er en lavning: En lavning er et område i terrænet uden naturligt afløb En lavning i terrænmodellen består således af en række sammenhængende celler i terrænmodellen, som alle er omgivet af celler med en højere værdi En lavning kan indeholde flere lokale minimum (lavninger i lavninger) Det er således ikke nødvendigvis det dybeste område, som er mest truet af oversvømmelse, fordi mindre dybe områder muligvis fyldes først Der er udført en GIS analyse af terrænmodellen for Region Hovedstaden med henblik på at kortlægge disse forhold COWI har dels baseret kortlægningen på standardanalyseværktøjer i ArcGIS COWIs højdemodel DDH er anvendt som grundlag for analyserne 4 Tilretning af højdemodel Til brug for analysen gennemgås terrænmodellen for diger, højvandssluser, broer samt vandløbsunderføringer, der kan have stor betydning for vandets mulige vej gennem terrænet For at den digitale højdemodel kan bruges til en vurdering af vandets muligheder for strømning på terræn (oversvømmelser), er det nødvendigt med en tilretning af modellen Højdemodellen er derfor modificeret langs vandløb og diger Vandløb Alle vandløb med en vandløbsorden 1 eller derover (fra AIS vandløbstema) er gennemgået Ved gennemgangen er der åbnet i højdemodellen ved broer, som vurderes ikke at have en begrænsende effekt Der er ikke åbnet for længere rørlagte strækninger Diger Alle diger langs kystlinjen samt betydende indre diger er gennemgået i højdemodellen og tilrettet De typiske fejl, der er rettet til, er huller i digerne omkring pumpestationer, højvandslukker mm

Klimastrategi - regn 4 / 6 Derudover er der en systematisk fejl i højdemodellen på lokaliteter med bevoksning på digerne Fejlen opstår, når den laserscannede overflademodel skal renses for træer, bygninger mm Når træerne fjernes, skabes der hul i data og ved den efterfølgende interpolation beskrives diget ikke korrekt, da der interpoleres på tværs af diget Ved gennemgangen er disse huller fyldt op til samme kote som diget på hver side Veje og jernbaner Terrænmodellen inkluderer endvidere vejdæmninger, jernbaner mm Modellen er derfor gennemgået for broer mm, hvor der kan være mulighed for strømning Ved disse lokaliteter er modellen åbnet således, at der ved beregningerne kan ske en næsten uhindret strømning Dette er sket ved en gennemgang af kommunens vandløbstema samt ved en gennemgang af jernbaner og større veje I processen er der løbende sket en vurdering af forholdende ved granskning af luftfoto 411 Beskrivelse af metode Ud fra højdemodellen (DTM) er arealer med lavninger (sinks) beregnet i Arc- GIS Dette er gjort ved først at lave en såkaldt lavningsfri DTM, hvor alle afløbsfrie depressioner i DTM'en er fyldt op Derefter er den oprindelige DTM trukket fra den "fyldte" DTM, hvor ved et tema med alle lavninger er fremkommet Metoden resulterer i en beregning af samtlige lavninger I DTM'en, hvoraf mange er meget små Der er derfor fastlagt en bagatelgrænse for dels, hvor store selve lavningerne skal være og dels hvor stort opland, der skal være for at den enkelte lavning skal kortlægges Det er valgt et udvælgelseskriterium, hvor arealet af selve lavningen skal være over 1000 m 2 Desuden er alle lavninger, der falder sammen med en sø/vandhul fravalgt De detaljerede informationer om lavningernes areal, maksimal dybde, middeldybde, volumen og oplandsstørrelse fremgår af de udleverede GIS temaer Ud fra DTM'en er der også fremstillet et kort over strømningsveje Dette er ligeledes udført i ArcGis ud fra en metode, der sammenholder de enkelte cellers værdier med nabocellerne for derved at kunne forudsige i hvilken retning vandet vil afstrømme på overfladen af DTM Disse informationer er endvidere kategoriseret efter Shreve ordering (Se nedenstående figur til højre)

Klimastrategi - regn 5 / 6 En strømnings forgrening, der mødes af en yderligere strømning, stiger i kategori (1+1 = 2) På kortet kan dette ses ved, at stregtykkelsen bliver forøget, og de "fede" linjer altså definerer de primære strømningsveje Det skal bemærkes, at kapaciteten af afløbssystemet først kan inddrages i en mere detaljeret analyse Strømningsveje Strømningsvejene angiver vandets bevægelse på terræn til de enkelte lavninger og videre fra disse, når de er fyldt op Strømningsvejene er dels beregnede for en situation, hvor lavningerne er delvist fyldt, og dels for situationen, hvor alle lavninger over 1000 m 2 er fyldt Hvad er en strømningsvej? En strømningsvej viser, hvordan vandet ville strømme, såfremt terrænet var uigennemtrængeligt Strømningsvejene beregnes på en modificeret terrænmodel Udgangspunktet for kortlægningen er, at vand fra en højtbeliggende celle vil strømmer til en lavere beliggende nabocelle I praksis slutter en strømningsvej når den når til en celle uden lavere beliggende naboer Der findes forskellige matematiske definitioner og metoder for at kortlægge strømningsveje I denne kortlægning er anvendt Single Flow Direction, som betyder, at vandet fra en celle ledes til den laveste nabocelle Oplandsarealet adderes løbende 412 Resultat af lavningsanalyse Lavninger kan karakteriseres som kritiske, hvis deres beliggenhed er indenfor tæt bebyggelse (byzone) Her kan disse ved oversvømmelse udgøre stor materiel skade og i værste fald personskader De fremstillede kort giver et hurtigt overblik over mulige problematiske lavninger, samt hvilke naturlige strømningsveje der er at finde i landskabet Lavningerne og arealerne omkring strømningsvejene er arealer hvor sandsynligheden er størst, for at der sker skadevoldende oversvømmelser I denne indledende screening er det ikke muligt at sætte en sandsynlighed på, hvor ofte det sker En sammenholdning af oplandsarealet med lavningens volumen vil give en første indikation på sandsynligheden for, at lavningen fyldes med vand Det kan feks beregnes, hvor mange millimeter regn lavningens vo-

Klimastrategi - regn 6 / 6 lumen svarer til Dette er dog ikke ensbetydende med, at lavningen fyldes ved denne regnmængde, men det svarer til den ekstra mængde der skal til, når afløbssystem og naturlig nedsivning ikke kan tage fra For nogle lavninger kan det dog også være kritisk, hvis de bare bliver delvist fyldte Her vil oplandsarealet alene give en første indikation af sandsynligheden Ved en nærmere vurdering af sammenhængen mellem oplande og fyldningsgrad af lavninger skal der endvidere tages hensyn til opstrøms beliggende lavninger som måske bliver fyldt hurtigere og hvorfra vandet kan strømme videre En stor del af de lavninger i det åbne land, vil allerede være kendte af lokalbefolkningen som arealer, hvor der samler sig vand i foråret I forbindelse med ekstreme nedbørsrige somre, feks i 2007 vil der dog kunne samle sig vand, og det kan strømme på terræn, hvis jorden er vandmættet og ikke kan optage regnvandet I de bynære områder vil kloaksystemerne tage fra Disse er dog typisk dimensioneret til en 10 års hændelse I forbindelse med mere ekstreme regnskyl vil vandet strømme på terræn og samle sig i lavningerne indtil kloaksystemet igen kan tage fra Dette er de seneste år set flere steder i landet, og især områder i Greve Kommune har været udsat Det udarbejdede kort giver således et billede af i hvilke områder hvor der er en øget sandsynlighed for oversvømmelser i forbindelse med ekstreme hændelser En egentlig udpegning af kritiske lavninger ligger udenfor denne opgave, men ved at betragte især byområderne fås et godt overblik over lavningerne

Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen - bilagsrapport Grundvand

Region Hovedstaden Klimastrategi - grundvand Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Beregning af klimaændringers effekt på grundvandsforhold 1 3 Vurdering af konsekvenser - risikovurdering 7 4 Behov og indsats - idékatalog 8 5 Referencer 9 1 Baggrund Nedbør, fordampning og temperatur er drivende parametre for grundvandsforhold i Danmark Hertil kommer styrende faktorer som jordforhold, arealanvendelse herunder drænforhold, geologiske og hydrogeologiske forhold og hydrologiske forhold i form af vandløb, søer og andre vandforekomster, som ofte vil styre grundvandsstrømningerne Ved ændringer i klimaet vil flere af disse forhold ændres, hvorved også de grundvandsmæssige forhold ændres Da dette primært sker under jorden vil det ikke være umiddelbart synligt, men potentielt kan det have alvorlige miljømæssige og økonomiske konsekvenser, når grundvandsforholdene ændres i et ændret klima Tørre somre kan resultere i et faldende grundvandsspejl og dermed mindre grundvandstilskud til vandløb og vådområder, som derved kan udtørres i endnu højere grad og hyppigere end tilfældet er i det nuværende klima Højere nedbør om vinteren kan omvendt resultere i højere grundvandsstand, som kan påvirke kældre og potentielt give anledning til oversvømmelse af lavtliggende områder, hvor vandet ikke kan sive ned og væk 2 Beregning af klimaændringers effekt på grundvandsforhold Konkrete ændringer i grundvandsforhold på grund af ændringer i klimatiske forhold er i flere tilfælde forsøgt beregnet med anvendelse af en integreret hydrologisk model, som netop anvender nedbør, fordampning og temperatur som de drivende parametre GEUS har i flere tilfælde anvendt den nationale vandressourcemodel som grundlag for en regional vurdering af effekten af klimaændringers effekt på

Klimastrategi - grundvand 2 / 9 grundvandsforhold og afstrømningsforhold (Roosmalen et al (2007) og Sonnenborg et al (2006)) COWI har ligeledes arbejdet med tilsvarende problemstillinger bla for Ringkøbing-Skjern Kommune (Ringkøbing-Skjern Kommune (2010)) Modelgrundlag Modelsystem Sjællandsmodellen I forbindelse med nævnte modelberegninger er den fremtidige klimasituation i A2 og B2 scenariet vurderet, og beregningerne har anvendt den såkaldte delta change metode til bestemmelse af de klimatiske drivende parametre, nemlig nedbør, fordampning og temperatur Der er anvendt beregnede klimadata for perioden 2071-2100, som antages at kunne beskrives som en stationær klimasituation ved "fremskrivning" af det registrerede klima for perioden 1990-2004 Herefter er det analyseret, hvilke forskelle det fremtidige klima giver anledning til for så vidt angår vandbalance, grundvandsdannelse, grundvandsstand og vandløbsafstrømning Der er alene vurderet effekter af ændringer i de drivende klimatiske data; dvs der er i denne analyse set bort fra ændringer i havniveau, ændringer i arealanvendelse og dyrkningspraksis og heraf forårsagede ændringer i vandforbrug samt demografiske ændringer såsom infrastruktur, bebyggelse, drikkevandsforsyning mv Af disse faktorer har ændringer i havniveau formentlig størst betydning, men det relaterer sig primært til lokale, kystnære grundvandsmagasiner Den nationale vandressourcemodel anvender modelsystemet MIKE SHE som grundlag for at beregne de forventede ændringer i det hydrologiske kredsløb og dermed ændringer i grundvandsstand MIKE SHE modelsystemet er en hydrologisk model, som beskriver det integrerede grundvands- og overfladevandssystem ved at medtage alle betydende strømningsprocesser i landfasen af det hydrologiske kredsløb Modellen dækker hele landet i et 1 km 2 beregningsnet og er som sådan primært rettet mod at beskrive regionale forhold frem for lokale, detaljerede forhold Modellen er baseret på omfattende databaser for geologi, jordart, topografi, vandløbssystem, klima og hydrologi Klimaændringerne samt resultaterne af beregninger med MIKE SHE for Sjælland (Sonnenborg et al (2006)) er i det følgende anvendt til at illustrere forventede ændringer i Region Hovedstaden Modellen for Sjælland udgør et afgrænset område med relativt veldefinerede randbetingelser langs kysten Med et 1 km 2 kan det dog være vanskeligt at opløse både topografien og randbetingelserne i visse områder De største vandløbssystemer udgøres af Langvad Å, Mølleå, Donse Å/Nivå, Værebro Å, Esrum Å og Pøle Å/Arresø systemerne De beregnede ændringer i klimaparametrene er sammenfattet i Tabel 1 Ændringerne i middelnedbør er beregnet til henholdsvis ca 9% og ca 14% i A2 og B2 scenarierne Ændringer i middeltemperatur er beregnet til henholdsvis 3,1 o C og 2,2 o C og ændringer i middelreferencefordampning er beregnet til henholdsvis 19,2% og 13,8% i A2 og B2 scenarierne

Klimastrategi - grundvand 3 / 9 Tabel 1 Klimaændringer Nu A2 B2 Middelnedbør (mm/år) 762 833 (9,1%) 872 (14,4%) Middeltemperatur ( o C) 8,6 11,7 10,8 Referencefordampning (mm/år) 611 725 (19,2%) 695 (13,8%) De beregnede middelændringer dækker over ret store årstidsvariationer for så vidt angår nedbør og fordampning, mens temperaturen synes at blive næsten konstant højere i alle måneder af året Ændringerne i nedbør bliver væsentlig højere om vinteren mens der om sommeren - specielt sensommeren - er tale om et fald i den månedlige nedbør Fordampningen bliver tilsvarende noget højere om sommeren i både A2 og B2 scenarierne, mens den om vinteren bliver lav og sammenlignelig med den nuværende referencefordampning Den aktuelle fordampning udviser formentlig en noget anderledes variation, da bla denne afhænger af det tilgængelige vandindhold i jorden I dette tilfælde vil der være et fald i den aktuelle fordampning om sommeren grundet den mindre nedbør og dermed tørrere jordforhold Samlet forventes det, at nettonedbøren vil være som nu om sommeren, men væsentlig større om vinteren Med den øgede nettonedbør i både A2 og B2 scenarierne forventes, at grundvandsstanden alt andet lige vil stige Vandløbsafstrømningerne vil ligeledes øges, men samtidig vil de tørrere forhold om sommeren resultater i større risiko for udtørring af vandløb og vådområder De beregnede konsekvenser for grundvandsstanden i de øvre grundvandsmagasiner er vist i Figur 1 og Figur 2, mens det for det nedre grundvandsmagasin er vist i Figur 3 og Figur 4 Som det fremgår af beregningerne, vil der primært være tale om stigninger i middelgrundvandsspejlet på grund af klimaændringer i Region Hovedstaden I alle tilfælde er der tale om stigninger op til 1 m i udsatte områder, mens der er mindre fald op til 0,75 m i visse områder Ændringerne i de terrænnære grundvandsmagasiner er langt mere varierede og afhænger af meget lokale forhold Dog er det gennemgående, at der i området omkring Allerød/Lillerød, hvor der i forvejen er et lokalt maksimum på grundvandsspejlet, sker den største og mest ensartede stigning i grundvandsspejlet Det er ligeledes tydeligt, at der ikke er taget hensyn til ændringer i havniveau i disse beregninger, idet grundvandsspejlet i flere tilfælde beregnes til at falde i kystnære områder

Klimastrategi - grundvand 4 / 9 Figur 1 Grundvandsstanden i de terrænnære grundvandsmagasiner forventes at stige med op til 1m i udsatte områder i Region Hovedstaden A2 scenariet, årligt gennemsnit De beregnede ændringer af grundvandsstanden i de nedre grundvandsmagasiner har et noget mere "roligt" forløb, hvor de største stigninger på op til 1 m forventes at ske mellem Birkerød og Hillerød i A2 scenariet og i et noget større område i B2 scenariet I begge scenarier forventes grundvandsstanden at falde i det centrale og sydlige København og på Amager (igen skal det bemærkes, at der ikke er taget hensyn til ændringer i havniveau - et forhold, som ville ændre dette billede, så alle områder formentlig ville forventes at få stigende grundvandsstand)

Klimastrategi - grundvand 5 / 9 Figur 2 Grundvandsstanden i de terrænnære grundvandsmagasiner forventes at stige med mere end 1m i udsatte områder i Region Hovedstaden B2 scenariet, årligt gennemsnit

Klimastrategi - grundvand 6 / 9 Figur 3 Grundvandsstanden i de dybe grundvandsmagasiner forventes at stige med mere end 1m i udsatte områder i Region Hovedstaden A2 scenariet, årligt gennemsnit

Klimastrategi - grundvand 7 / 9 Figur 4 Grundvandsstanden i de dybe grundvandsmagasiner forventes at stige med mere end 1m i udsatte områder i Region Hovedstaden B2 scenariet, årligt gennemsnit 3 Vurdering af konsekvenser - risikovurdering Selv om det kan virke som mindre stigninger, som maksimalt andrager 1 til 2 meter over det nuværende niveau, kan det have betydelige konsekvenser for adskillige forhold Vandforsyninger kan potentielt opleve både positive og negative effekter af en grundvandsstigning: stigende grundvandsstand vil mindske den nødvendige løftehøjde i pumpeboringer formindskes med tilhørende energibesparelser til følge (lille effekt); den øgede nedbør og grundvandsdannelse vil mindske presset på grundvandsressourcen (forudsat uændret grundvandsindvinding);

Klimastrategi - grundvand 8 / 9 der vil være større risiko for indtrængning af overflade/terrænnært vand i brønde og pumpehuse De grundvandsafhængige miljø- og naturelementer vil ligeledes opleve både positive og negative effekter af ændringer i grundvandsstand: vådområder, søer, kildevæld og vandløb vil generelt opleve en positiv effekt af en øget grundvandsstand med generelt fugtigere forhold og mere sommervandføring, hvis grundvandsstanden kommer tættere på terræn; der vil - alt andet lige - være risiko for en større mobilisering og udvaskning af både næringsstoffer fra landbrugsområder og miljøfremmede stoffer fra forurenede områder ved en øget vinternedbør; der vil være risiko for, at lavtliggende områder vil være våde en større del af året, end det er tilfældet under de nuværende klimatiske forhold; den øgede grundvandsstand kan i områder betyde, at der bliver øget behov for dræning af landbrugsjord Dette kan medføre øget belastning af vandløb ved store regnskyl, lokalt mindre grundvandsdannelse, større behov for vanding i tørre perioder mm; i byområder kan der ligeledes blive behov for yderligere dræning for at undgå indtrængende vand i kældre og bygningsfundamenter, ligesom der kan være tale om øgede mængder af indtrængende vand i kloakledninger og dermed større belastning af renseanlæg Landbruget kan ligeledes forventes berørt af stigende grundvandsstand på anden vis, idet fugtige marker hindrer tidlig såning og vanskeliggør udnyttelse af potentiale for to årlige afgrøder i det varmere klima Energiforbrug ved opvarmning og køling af huse, institutioner, kontorer mv har i mange år været stigende Dette har formentlig været medvirkende til, at systemer til grundvandskøling og varmelagring i grundvandsmagasiner bliver mere og mere udbredt Denne udvikling vil givetvis fortsætte, og det kan hurtigt blive nødvendigt at prioritere tilladelser til disse formål overfor vandindvindingsinteresser og andre grundvandsinteresser 4 Behov og indsats - idékatalog En tilpasning til ændringerne i grundvandsstand forårsaget af klimaændringer hænger meget sammen med konsekvenserne, som er beskrevet ovenfor Som det fremgår, vil det typisk være konsekvenser, som viser sig gradvist, og indsatsen kan derfor ske løbende Generelt gælder det dog, at klimaforandringer bør tænkes ind i alle led i nybyggeri, nye anlæg, ændret arealanvendelse mv Visse konkrete forhold kan allerede nu tænkes ind:

Klimastrategi - grundvand 9 / 9 vandforsyningsanlæg bør sikres mod øget grundvandsstand ved ombygning/renovering og ved nybyggeri Det er vigtigt at opretholde forsyningssikkerheden også under fremtidig klimatiske forhold; dræning i forhold til nybyggeri, tilbygninger, vejbyggeri, fundamenter mv bør vurderes under hensyntagen til fremtidige klimatiske forhold; i områder, hvor grundvandsstanden vurderes at stige til over nuværende terræn og dermed skabe mere eller mindre permanente oversvømmede forhold bør der ske en afgrænsning af disse områder via mere detaljerede analyser og dermed sikre, at fremtidig bebyggelse på området begrænses, eller at området overgår til rekreativt område Under alle omstændigheder vil en fortsat og udvidet monitering af udviklingen i grundvandsstanden med tilhørende varsling mod uønskede stigninger bidrage til at mindske de økonomiske konsekvenser af ændringer i grundvandsstanden I den forbindelse er det vigtigt, at der også foretages en koordineret monitering af vandstanden i de øvre grundvandsmagasiner, hvilket der ikke hidtil har været tradition for 5 Referencer Ringkøbing-Skjern Kommune (2010): Oversvømmelse og klimatilpasning Projektrapport udarbejdet af COWI, Februar 2010 Roosmalen, Lv, BSB Christensen, and TO Sonnenborg (2007): Regional differences in climate change impacts on groundwater and stream discharge in Denmark, Vadose Zone Journal, 6, 554-571, doi:102136/vzj20060093 Sonnenborg, TO, BSB Christensen, Lv Roosmalen, and HJ Henriksen (2006): Klimaændringer betydning for vandkredsløbet i Danmark, Projekt udført for Miljøstyrelsen, GEUS rapport 2006/22

Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen - bilagsrapport Kommunal indsats

Region Hovedstaden Kommunale tiltag COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Kommunale tiltag i Region Hovedstaden 1 11 Indledning 1 12 Bornholm 2 13 Brøndby 2 14 Dragør 3 15 Fredensborg 3 16 Gentofte 4 17 Gribskov 4 18 Halsnæs 4 19 Helsingør 5 110 Herlev 5 111 Hillerød 5 112 Hvidovre 6 113 Høje Taastrup 6 114 Hørsholm 6 115 København 6 116 Rødovre 7 1 Kommunale tiltag i Region Hovedstaden 11 Indledning Nedenfor er samlet informationer fra det materiale COWI har modtaget i forbindelse med opgaven eller fundet på nettet 12 Albertslund I 2008 fik kommunen udarbejdet et kort over lavninger hvor vand vil samle sig, baseret på en kvalitativ analyse af en digital terrænmodel uden hensyn til nedsivning, dræning og kloakering Kortet kan anvendes til udpegning af byområder, hvor der bør tages særlige hensyn til bortledning af overfladevand i fremtiden Albertslund Kommune gennemførte i 2008 en risikoanalyse for kloaksystemet, herunder hydrauliske beregninger med fremskrivning af regnbelastningen til om 10, 25 og 100 år

Kommunale tiltag 2 / 7 I forslag til kommuneplan 2009-2021 nævnes, at man vil gøre en indsats for at stoppe yderligere belastning af regnvandssystemet, øge incitamentet hos grundejerne til at nedsive regnvandet på egen grund, udbygge regnvandssystemets kapacitet og udbygge med våde enge ved Store Vejleå og Harrestrup Å I lokalplaner skal det sikres, at der ikke tilledes mere regnvand til det overordnede regnvandssystem end tilladt ifølge spildevandsplanen De maksimale udledninger fastsættes på baggrund af recipienternes målsætning og fysiske tilstand I 2009 blev der udarbejdet et kort over mulighederne for nedsivning af regnvand Kortet viser hvor det er egnet, måske egnet eller ikke egnet at nedsive regnvand på baggrund af geomorfologi, jordarter, geologisk opbygning, afstand til grundvandsspejl, indvindingsoplande og forurende grunde Kommunen er i forbindelse med revision af spildevandsplanen i færd med at udarbejde en beredskabsplan for afløbssystemet for håndtering af oversvømmelser samt en plan for klimatilpasning 13 Bornholm Bornholms Regionskommune har fået udarbejdet et bluespot kort af Orbicon i 2009 Det består af en kvalitativ analyse på baggrund af terrænmodel uden hensyn til nedsivning, dræning og kloakering Der er beregnet et Topografisk Wetness Index som ln(a/tan (β)), hvor A oplandsareal og β = terrænhældning Kortene viser TWI fra 135 til over 175 (størst risiko) Bornholms Forsyning har i et område tilbudt grundejerne tilbagebetaling af tilslutningsbidrag minus omkostningerne til at etablere faskiner mv for at aflaste kloaksystemet 1 14 Brøndby Brøndby Kommune har udarbejdet en klimastrategi, hvorefter kommunen inden 2010 skal have indarbejdet klimatilpasning i de relevante planer og procedurer I kommuneplan 2009-2021 nævnes, at spildevandsplanen vil indeholde tiltag omkring udbygning af kapaciteten, begrænsning af tilgangen af regnvand til det offentlige net gennem fx separatkloakering og opsamling af overskydende vand i regnvandsbassiner samt til rekreativ anvendelse i byrummet I nye lokalplaner vil der blive stillet krav om lokal nedsivning eller genanvendelse af regnvand I følge forslaget til spildevandsplan vil kommunen udarbejde en risikoanalyse for kloaksystemet, herunder opbygge en afløbsmodel (MIKE URBAN) samt gennemføre hydrauliske beregninger for afløbssystemet med fremskrivning af regnbelastning og en overflademodel for udvalgte områder (Mike Flood) Kommunen vil også udarbejde kort over muligheden for nedsivning af tagvand 1 http://wwwklimatilpasningdk/da-dk/service/cases/sider/lokalafledningafregnvand paaklippegrundaspx

Kommunale tiltag 3 / 7 Desuden vil kommunen udarbejde en beredskabsplan for afløbssystemet for håndtering af oversvømmelser samt en plan for klimatilpasning med af konkrete tiltag 15 Dragør Dragør Kommune har udviklet klimatilpasningsstrategi 2 i samarbejde med NIRAS For byområderne vil kommunen stille krav om minimumskoter på nybyggeri og ved terrænregulering for at reducere risikoen for oversvømmelse Desuden vil man indtænke klimasikring ved udvikling af havnen samt sikre offentlige bygninger ved at reducere risikoen for oversvømmelse eller gøre bygningerne bedre i stand til at tåle periodevis oversvømmelse Kommunen vil også udarbejde en beredskabsplan for ekstremregn og informere om tiltag, som den enkelte boligejer kan iværksætte på egen grund for at undgå vand i kældre før og under ekstremregn Endelig vil kommunen optimere kloaksystemet gennem nye ledninger, større ledninger og større pumper For det åbne land vil Dragør Kommune undersøge kapaciteten af de eksisterende grøfter og behovet for nye grøfter, som kan fungere som forsinkelsesbassiner Muligheden for at ændre udløbet til pumpning og muligheden for kontrolleret oversvømmelser på udvalgte arealer vil ligeledes blive undersøgt Kommunen vil også overveje muligheden for at bruge veje til afvanding under ekstremregn ved at hæve kantstenen yderligere, når vejene renoveres, samt undersøge muligheden for at benytte landbrugsarealer til våde enge til opsamling af regnvand samt fremme nedsivning til grundvandsmagasinerne Dragør Kommune har desuden udarbejdet en grønblå plan, som kombinerer kystbeskyttelse og natur Langs med strandengarealerne etableres diger inde i landet, så de naturlige kystprocesser opretholdes, og det forsat vil være muligt at opleve den oprindelige Øresundskyst Herved skabes der plads indadtil i landskabet, så de værdifulde plantesamfund kan sprede sig og naturtyperne vandre frit, og samtidig opretholdes de forpligtigelser, der er forbundet med Natura 2000 Digerne forhøjes nogle steder, men bearbejdes landskabsarkitektonisk så de udgør et spændende element i byområderne og sikrer mulighed for at komme ned til kysten og opleve udsigten over vandet På diget langs med kysten etableres en udsigtssti, der visuelt forbinder kystlandskabet og det åbne land 16 Fredensborg Fredensborg Kommune er i færd med at undersøge, hvordan man tilpasser sig klimaforandringerne, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af en ny samlet spildevandsplan, vandforsyningsplan, blå plan og vand- og naturhandlingsplan 2 http://klimatilpasningdk/da-dk/service/cases/sider/digergoerdetikkealeneaspx

Kommunale tiltag 4 / 7 17 Gentofte Gentofte Kommune har udarbejdet forslag til klimaplan for 2010-2020 samt et forslag til delplan for en tværgående klimatilpasningsstrategi som bla omhandler infrastruktur, grønne områder, miljø og trivsel samt bebyggelser Som sikring mod oversvømmelse peges på sikring af bygninger og infrastruktur samt en kombination af lokal afledning og tilpasning af kloaksystemet Strategien er bla baseret på en række sårbarhedskort udarbejdet af Rambøll Kortene giver et overblik over risikoen for og konsekvenserne af oversvømmelser i Gentofte Kommune på baggrund af den digitale højdemodel suppleret med hydrauliske beregninger af opstuvninger fra kloaksystemet 18 Gribskov COWI har lavet beregninger for Gribskov Kommune af oversvømmelser ved 100-års regn samt ved havspejlsstigninger op til 3 meter Kommuneplan 2009-2021 indeholder retningslinjer 3, således at udlæg af nye områder til byformål skal ske med hensyntagen til risiko for oversvømmelse, og byggeri på lavbundsarealer så vidt muligt undgås Desuden skal befæstelse af ubebyggede arealer holdes på et minimum for at sikre størst mulig nedsivning af overfladevand Krav om maksimalt befæstet areal skal indføres i lokalplaner Kommunen vil desuden undersøge muligheder for opstuvning i rekreative områder og brug af overfladevand som synligt rekreativt element i både nye og eksisterende byområder Gribskov Kommune er i færd med at udarbejde en beredskabsplan for oversvømmelser Gribskov Kommune har bedt COWI om at lave et skitseprojekt for sandfodring langs kommunens kyst for at beskytte nordkysten af Sjælland og samtidig danne badestrand 4 19 Halsnæs Halsnæs Kommune har betydelige udfordringer med hensyn til klimatilpasning Store dele af kommunens by- og sommerhusområder ligger meget lavt og er derfor sårbare ved øgede nedbørsmængder og stigninger af havspejlet Samtidig har kommunen en meget lang kyststrækning, der er sårbar overfor ændringer i vejret som for eksempel kraftigere storme, som medfører risiko for oversvømmelse Afvandingen fra Arresø til Roskilde Fjord sker primært via kanalen, der 3 http://wwwgribskovdk/gribskov/kommuneplannsf/0/492f4ea001b93e91c1257585006 D5F81?OpenDocument 4 http://wwwklimatilpasningdk/dadk/service/cases/sider/borgerevilhavesandstrandigenaspx

Kommunale tiltag 5 / 7 går gennem Frederiksværk Med forventede øgede regnmængder og intensitet vil der fremover være mere vand, der skal ledes til fjorden, ligesom der kan ske opstuvning i fjorden Dette kan få betydning for sluserne til Arresø Kommunen har derfor fået udarbejdet en Masterplan for vand der kortlægger nuværende og fremtidige problemer og rummer et katalog over tiltag Kommuneplan 2009 indeholder retningslinjer, der skal sikre at vandet indtænkes ved udlæg af nye byudviklingsarealer, herunder regnvandsbassiner, søer og andre opstuvningsmuligheder Forhøjelse af diger vil også være nødvendigt nogle steder ligesom arealreservationer til fremtidige beskyttelsesanlæg overvejes 110 Helsingør Helsingør Kommune har i 2010 udgivet en klimaplan som er udarbejdet med bistand af Rambøll Den består af en politik og en handlingsplan Der skal gennemføres en sårbarhedskortlægning, der også skal beskrive tilpasningstiltag Det arbejde vil blive udført i forbindelse med såvel kommuneplan og lokalplaner samt ved revision af spildevandsplan og vandforsyningsplan Desuden skal byen være grønnere Helsingør Kommune har som mål at genetablere mindst 25 % af de nedlagte vådområder som egentlige naturområder eller for at håndtere de øgede nedbørsmængder 111 Herlev Herlev Kommune har ikke lavet specielle klimatilpasningsundersøgelser, men har lavet beregninger i Mouse og kombineret dem med observationer fra oversvømmelserne i 2007 I forslag til Spildevandsplan 2009-2012 regner Herlev Kommune med, at kapaciteten af kloaksystemet gradvist udbygges over 90 år Ved dimensionering af nye anlæg anvendes sikkerhedsfaktor 1,2, en klimafaktor på 1,3 (forventet situation i 2100) og en fortætningsfaktor på 1,1, dvs i alt en faktor på 1,72 Ved beregning af fremtidige overløbsmængder anvendes en sikkerhedsfaktor på 1,0, en fortætningsfaktor på 1,1, en klimafaktor på 1,3 og i alt en faktor 1,43 112 Hillerød Hillerød Kommune har udarbejdet Klimastrategi 2009 Med hensyn til tilpasning fokuserer strategien på spildevandstekniske løsninger, fysisk planlægning og beredskab Inden for spildevandsområdet prioriterer kommunen separatkloakering kombineret med lokal nedsivning og lokal udledning, hvori indgår aflastningsbygværker, hvor man i ekstreme situationer kan lede vandet til mindre følsomme områder Indenfor fysisk planlægning vil kommunen undgå at lægge følsomme anvendelser i områder, som kan risikere oversvømmelse Hillerød Kommune overvejer desuden restriktioner på udbredelsen af befæstede arealer, samt krav til gulvkoter og eventuelt forbud mod kældre i nogle områder

Kommunale tiltag 6 / 7 113 Hvidovre Hvidovre Kommune har bedt Orbicon vurdere hvilke konsekvenser klimaændringer kan få for i relation til kystsikring og risikoen for oversvømmelser af lavtliggende kystnære arealer Undersøgelsen indeholder forslag til simple kystsikringer og terrænreguleringer, der kan detailvurderes og gennemføres etapevis, evt i kombination med andre anlægsprojekter 114 Høje Taastrup Høje Taastrup Kommune har i forbindelse med oversvømmelser i 2007 undersøgt regnvandssystemet i et opland og besluttet at udvide Selsmosen samt etablere et byt bassin 5 Selsmosen indgår i et grønt byområde 115 Hørsholm Hørsholm Kommune har bedt Rambøll udarbejde et sårbarhedskort for, der viser lavninger i terrænet, stuvning i kloaksystemet (Mike Urban), Mike Flood beregninger af ekstremregn, kritiske arealanvendelser, samt konsekvenser af stigningen i havvandstanden Endvidere er ændringerne i grundvandsspejlet beregnet Hørsholm Kommune har anvendt sårbarhedskortet i forbindelse med udarbejdelsen af en klimatilpasningsstrategi, der omfatter kysten (vil udarbejde handlingsplan), kloakforsyning en (separatkloakering, håndtering af regnvand på egen grund, inddragelse grønne områder, forbedret styring, udbygning, prioritering ud fra sårbarhedskort), bygninger og veje (planlægning på grundlag af sårbarhedskort), vandforsyning (grundvandsbeskyttelse, brug af regnvand), energiforsyning, natur (udarbejde strategi), land- og skovbrug, samt sundhed og beredskab I et tillæg til spildevandsplanen har Hørsholm Kommune sat maksimum for den befæstelsesgrad med afledning til kloak, der kan tillades for forskellige typer bebyggelse uden tilbageholdelse eller forsinkelse af regnvand Fremtidige kloakprojekter vil blive beregnet med en sikkerhedsfaktor på 1,56 i forhold til kapaciteten, bla for at tage hensyn til den forventede forøgede mængde nedbør i de næste 100 år 116 København Københavns Kommune har udarbejdet en klimaplan COWI har bla bidraget til tilpasningsstrategien og bla kortlagt, hvordan ekstrem nedbør vil strømme på terrænet og samles i lavninger samt hvilke arealer, der kan blive oversvømmet af havvand Desuden har undersøgelsen belyst påvirkningen af grundvandsforholdene samt givet en bred oversigt over forskellige påvirkninger af 5 http://wwwhtkdk/nyheder/nyhedsoversigt/pressemeddelelser/2008/september_08/selsmo sen_udvides_for_at_forebygge_oversvoemmelseraspx

Kommunale tiltag 7 / 7 klimaændringerne og mulige virkemidler med hensyn til byplanlægning, bygninger, infrastruktur og kommunal drift samt beredskab Lokal afledning af regnvand (LAR) er et vigtigt element i kommunens tilpasningsplan og omfatter bla nedsivning, vådområder, regnbede og grønne tage Herved vil kommunen reducere behovet for at udbygge regnvandssystemet til at kunne håndtere de større nedbørsmængder 6 Kommunen er ved at etablere et demonstrationsanlæg for grønne tage i forbindelse med et institutionsbyggeri på Amager Københavns Kommune vil klimatilpasse byen med lommeparker, der er små grønne byrum De vil afkøle byen på varme dage og optage regnvand på våde dage 7 Københavns Kommune er nu ved at få lavet mere detaljerede undersøgelser af mulighederne for at indpasse tiltag til at mindske risikoen for oversvømmelse fra havet, især i forbindelse med Nordhavnsprojektet Desuden vurderes, hvordan kloaksystemet kan reducere omfanget af oversvømmelser som følge af ekstremregn 117 Rødovre Krüger har lavet en indledende vurdering af risici ved ekstremregn på grundlag af et kort med 2,5 m højdekurver og kendte dækselkoter Det konkluderes, at kommunen af topografiske grunde ikke er særligt sårbar I den indledende undersøgelse er udført modelberegninger for hhv 36 mm indenfor 1 time (100 års hændelse) og 72 mm over 2 timer 6 http://wwwklimatilpasningdk/dadk/service/cases/sider/københavnskommunevilhåndteremereregnvandlokaltaspx 7 http://wwwklimatilpasningdk/dadk/service/cases/sider/lommeparkerogmeregroentikoebenhavnaspx

Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen - bilagsrapport Følgegruppen

Følgegruppe Kontorchef Tony Christensen, Miljøcenter Roskilde Cand Scient Steffen Svinth, Energistyrelsen Driftsleder Hans Henrik Høg, Albertslund Kommune Miljøinspektør Jan Rasmussen, Københavns Kommune Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU - Miljø Projektleder Marianne Brink Sørensen, Hillerød Kommune Seniorforsker Marina Bergen Jensen, KU-Life Sektionsleder Morten Timmermann, Helsingør Kommune Miljø- og teknikchef Rasmus Wiuff, Halsnæs Kommune Teknik Direktør Uffe Juul, Vallensbæk Kommune Konsulent Camilla Lønborg-Jensen, Region Hovedstaden Konsulent Ida Madsen, Region Hovedstaden

Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen - bilagsrapport Workshop

Koncern Regional Udvikling Dato: 10 maj 2010 Kl: 930-1530 Sted: Energistyrelsens Kantine, Amaliegade 44, 1256 København K Seminar om Klimaændringernes betydning for hovedstadsregionen Dagen faciliteres af projektchef Elizabeth Pratt, Cowi 9:30 9:45 Velkomst og introduktion til den kommende klimastrategi for hovedstadsregionen ved udviklingschef Kristian Johnsen, Region Hovedstaden 9:45 9:55 Præsentation af Energistyrelsen og af Videnscentret for Klimatilpasning ved specialkonsulent Bodil Harder 9:55 10:30 Fremtidens klima og forventede klimascenarier, ved klimaforsker Jens Hesselbjerg, DMI 10:30 11:05 Fremtidens Klima - usikkerheder, fremtidsværktøjer og anvendelse, ved klimaforsker Martin Drews, DMI 11:05 11:25 PAUSE 11:25 11:55 Klimaændringernes betydning for hovedstadsregionen resultater, konsekvenser og løsninger ved ekstrem regn, havvandsstigninger og grundvand risikovurderingerne på kort indlæg omkring foreslåede principløsninger ved senior projektleder Arne Bernt Hasling, Cowi 11:55 12:30 Kommentarer fra salen 12:30 13:15 FROKOST 13:15 13:25 Introduktion til gruppearbejde 13:25 14:55 Gruppearbejde 14:55 15:25 Plenum 15:25 15:30 Afrunding ved Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Direkte +45 48 20 55 33 Fax +45 48 20 56 61 Web wwwregionhdk EAN-nr: 5798001686327 CVR/SE-nr: 30 11 36 83 Dato: 27 april 2010

Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Direkte +45 20 56 12 47 Fax +45 48 20 56 61 Web wwwregionhdk Seminar om klimaændringernes betydning for hovedstadsregionen den 10 maj 2010 i Energistyrelsen Journalnr 09006269 Dato: 10 maj 2010 Opgaver 1 Præsentationsrunde 2 Vælg bordformand 3 Drøft de tre spørgsmål 4 Præsenter jeres konklusioner på en planche 5 Tour-de-grupper 6 Afslutning på gruppearbejde Spørgsmål 1 Fælles største udfordringer Hvad er de største, mest presserende og tværgående udfordringer for tilpasning til fremtidens klima i hovedstadsregionen? Prioriter og skitser 3 af de største tværgående udfordringer 2 Mulige fælles løsninger Hvordan kan udfordringerne med klimatilpasning løses på tværs af relevante parter i hovedstadsregionen? Prioriter og skitser 2-3 forslag til tværgående løsninger 3 Organisering Hvilke parter skal inddrages i at udvikle og implementere løsningerne? Prioriter og identificer de nødvendige parter

Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Direkte 48205533 Møde i: Workshop, gruppe A Fax +45 48 20 56 61 Web wwwregionhdk Dato: 10 maj 2010 Kl: 9:30 15:30 Sted: Klima- og Energiministeriets kantine Deltagere: Jan Engel, By- og Landskabsstyrelsen(JE) Pernille Hansen, Lyngby Taarbæk Forsyning(PH) Agnete Kofoed, Ishøj Kommune(AK) Dorthe, Skov og Landskab, KU(D) Alf Johansen, Hillerød Forsyning(AJ) Carsten Bagge, Region Hovedstaden, Jordforurening(CB) Jeppe Sikker Jensen, COWI,(JSJ) Rasmus Wiuff, Halsnæs Kommune(RW) EAN-nr: 5798001686327 CVR/SE-nr: 30 11 36 83 Dato: 17 maj 2010 Seminar vedrørende Klimaændringernes betydning for hovedstadsregionen Spørgsmål 1: Fælles udfordringer AK: En stigende udfordring er de manglende økonomiske ressourcer AJ: Grundvandsudnyttelsen er en udfordring JSJ: Klimaudfordringerne bør indarbejdes i Natur- og Vandplanerne Grundvand er en kontinuerlig/permanent udfordring, snarere end ekstrem regn Oversvømmelsesdirketivet drøftet: Fokus på noget andet JE: Koordinering mellem kommunerne Strategi på tværs JSJ: På vej i Region Hovedstaden JE: Ja, men hvad med resten af Sjælland? Pernille: Koordinering vigtig, jf Mølleåen, svært at få udledningstilladelser LAR(Lokal afledning af regnvand) svært at få godkendelse Pladsen ønskes udnyttet til bebyggelse snarere end bassiner D: Modstridende interesser skal involveres Forskellige opfattelser - godt for dig, men skidt for mig AJ: Politiske baglande skal med udgifterne bliver måske ikke fordelt retfærdigt CB: Vi skal have fælles argumenter JSJ: Lettere at få kystkommunerne til at samarbejde Det er lettere at forstå JE: Der skal skabes en tværgående, grundlæggende forståelse Kommunerne og sektorerne imellem/ Forsyning er ikke lig med Kommune CB: Organisation a la vand- og naturplanerne? ( tvungen ) JSJ: Nu tales om +1,0 m Godt, at den ikke tidligere blev udmeldt centralt, som godkendte scenarier (vandstand, men) Der er ingen sandhed JE: Resumé: Koordinering Udmeldte rammer for staten (ikke alle er enige)

Accept og involvering af borgerne Formidling Ressourcer/ knaphed Spørgsmål 2: Mulige fælles løsninger AJ + JE: Løsning på økonomisk problem - Oplandsfonde (á la VOS erne) mfl JE: Hvorledes samles viden; hvorledes undgås dobbeltarbejde? D: Videnssekretariater Spørgsmål 3: Organisering - Hvem skal inddrages? Kommunerne Forsyningsselskaberne Staten Regionen Borgerne(grundejere/ foreninger/ lag Forsikringsselskaberne AJ + JE: Løsning på økonomisk problem - Oplandsfonde (á la VOS erne) mfl Side 2

Formand for gruppen: Jon Ulrich Hansen (DTU) Gruppemedlemmer: Egon Erlandsen (Frb forsyning), Camilla Lønborg Jensen (RH), Sven J Nielsen (Ballerup forsyning), Palle Sørensen (Kbh kommune), Anders B Møller Hansen (COWI)/referent De tre spørgsmål blev taget op til debat og følende hoved bulles blev noteret som fælles holdepunkter: Udfordringer på spildevandsområdet hele vejen rundt Husk at have fokus på at skabe løsninger som er CO2 neutrale Å systemerne har forskellige udfordringer, hvor nogle vil munde ud i urbane miljøer og konsekvenserne ved oversvømmelser vil her ofte berøre flere mennesker Der var ønske om en fælles organisering af indsatsen og nok også fælles platform og retningslinjer hvorunder der kan arbejdes med lokale konkrete løsninger Det blev diskuteret om de modeller og scenarier som er opstillet er gode nok og retvisende, og hertil var der enighed om at der er mange og gode modeller, og at der ikke skal ventes på at der kommer en bedre model som er mere præcis og dermed bedre kan forud se konsekvenserne I stedet skal handles og så må der rette til under vejs som viden og erfaringer lægger op til det En af de store problemstillinger er at der skal tages beslutninger og udfordringer op nu, men resultaterne og konsekvenserne af de handlinger vil først mærkes "i fremtiden" Det blev nævnt at og var enighed om at grundvandskvaliteten er et fælles problem og anliggende og at er skal laves en fælles fokus og indsats for dette Der var enighed om at klimadebatten og det nu "hotte debat herom" skal bruges til at fremme gode og bæredygtige løsninger som alligevel skal udføres Den holistiske tankegang skal fremmes således at de helhedsorienterede og komplekse løsninger vinder indpas Det nye forsyningsdirektiv, hvor der er fokus på at forsyningsydelserne skal blive billigere kan være en hindring for tvær sektorielle projekter og mellem myndighed og forsyningsdriften i forhold til tidligere Den centrale prisloftspolitik kan også gå hen at give udfordringer, og dermed være begrænsende for at forsyningerne kan være med til teknisk og økonomisk at underbygge regionens og kommunens strategi og planer Der var snak om at der i fremtiden bliver mere brug for en vis form for regional planlægning inden for vandområdet, feks en regional Water Management, som kan være med til at skabe løsninger på tværs af regioner og kommuner Der skal sættes klare retningslinjer op for hvorledes der fordeles ansvar mellem stat, region, kommune, forsyning og borger Forsikringsbranchen kan være både med og modspiller i forhold til fælles helhedsorienterede løsninger I forbindelse med turne ved de andre borde blev der tilføjet lidt ekstra punkter på planchen Yderligere blev nogle af de tidligere opsatte facts uddybet og præciseret

Deltagere: Maria Mikkelsen (Nordisk Ministerråd), Martin Drews (DMI), Jette Skov (Lyngby Taarbæk kommune), Britt Blomquist (Forsyning Ballerup), Lis Ravn (Tårnby kommune), Iben Fusager Kallow (Forsyning Ballerup)Tina Reinicke (Lyngby Taarbæk Kommune), Steffen Svinth (Klima og Energiministeriet) 1 Fælles største udfordringer Usikkerhed er et centralt element og skal indtænkes Vand er mest oplagt, og det der er fokus på i kommunerne Andre elementer som feks temperatur mindre relevant, da dette ikke i samme grad kræver langsigtet planlægning, så som større anlægsprojekter Regnvandsbeskyttelse kontra naturbeskyttede områder Det skal være klart hvordan ansvarsfordelingen er mellem kommune og forsyning Borgerinddragelse, borgeren har selv et ansvar Drikkevand Overløb af kloakker (sundhed) Accept af at vi har et problem ang klimaændringer og gøre noget Hvordan fordeler vi udgifterne? Se fordele ved klilmatilpasning/ændringer Prioriteret rækkefølge: 1: Vand 2: Viden, samarbejde og organisation 3: Økonomi 2 Mulige fælles løsninger Planlægning, rammer på det overordnede niveau, kommune agerer inden for disse rammer Klimatilpasning og vand problemer organiseres på oplandsniveau 3 Organisering Stat, kommuner og regioner evt bør nogle opgaver flyttes til feks grundejerforeninger, så løsninger er mere fleksible

Opsamling klimatilpasningsworkshop Deltagere: Michel Koopmann, Frederiksberg Kommune, Kloak Thomas Hellsen, PhD Morten Petersern, Hvidovre Kommune, Miljøafdelingen Dorte Tirsgaard, Furesø Kommune, Jord/grundvand Jasper Steinhausen, COWI Jan Rasmussen, Københavns Kommune, projektleder klimatilpasningsstrategi Morten Timmermann, forsyningschef, Helsingør Kommune AD 1) 3 største fælles udfordringer Af teknisk karakter: Regn (lokalt og oplandsspecifikke), havvandstandsstigninger, opstuvninger i kloak som følge af udløb under kote 0 i fremtiden Derudover er det en væsentlig udfordring at det er uklart hvor lang tid der er til de forskellige tilpasningsinitiativer skal være på plads For at kunne agere: Finansiering, organisering og lovgivning Øvrige pointer: der er brug for at løfte de klimaproblemstillinger som det nationale og overnationale niveau ikke magtede på COP15 Sikring af naturværdier i beskyttede områder Sikring af kvaliteten af drikkevandet i fremtiden (kan bla blive påvirket af øget brug af lokal afledning af regnvand) Få kommunale samarbejder op og stå gerne organiseret om opstrøms oplande større plan oplande AD2) Fælles mulige løsning Lokal afledning af vand Rørdimentionering Forsinkelsesbassiner naturlige Den nødvendige viden om løsningerne er der generelt Finansiering er et problem AD3) Organisering Man kan forestille sig en frivillig model dem der er berørt går sammen

Overordnet model en myndighed (national) der styrer Staten kunne med fordel lave en analyse af la den Region Hovedstaden har fået lavet her Spildevandsselskaberne kan have en rolle Vandrammedirektivet dikterer nogle fælleslinier Formidling og borgerinvolvering er en meget væsentlig opgave