Den gode søvn - og lidt mere om natarbejde

Den gode søvn - og lidt mere om natarbejde Anne Helene Garde, professor Arbejdsmiljøtopmøde, BFA-I 25. oktober 2017 Gå ind på: KAHOOT.IT

Sleep is an acquired habit. Cells do not sleep. Fish swim in the water all night. Even a horse does not sleep. A man does not need any sleep Thomas Edison

Oversigt Søvn generelt Hvorfor sover man dårligt? Hvorfor er dårlig søvn et problem? Hvad kan man gøre for at sove bedre? Lidt mere om natarbejde

Gå ind på: KAHOOT.IT

Normal søvn 40 Andel, der sover xx timer/døgn (%) 35 30 25 20 15 10 5 0 1998 2005 < 6 timer/døgn 6-6,9 timer/døgn 7-7,9 timer/døgn >= 8 timer/døgn N=1506 amerikanere > 18 år Banks and Dinges 2007

Typisk søvnmønster Gerlach: Søvn, 2003

Søvnen ændrer sig med alderen Mindre dyb søvn Mere overfladisk søvn Total søvnlængde er stabil eller længere Van Cauter, 2000 Basner, 2007

Søvnbesvær i Sverige 50 Mænd 50 Kvinder 40 40 % med søvnbesvær 30 20 % med søvnbesvær 30 20 10 10 0 0 65-74 ÅR 55-64 ÅR 45-54 ÅR 35-44 ÅR 25-34 ÅR 16-24 ÅR Statistiska Centralbyrån, Sverige

Arbejdet gør søvnen sød Gammelt ordsprog

Arbejdet giver søvnproblemer Sweden Finland France United Kingdom Belgium Luxembourg Greece Germany Netherlands Spain Denmark Italy Austria Ireland Portugal 0 5 10 15 20 Costa et al SALTSA (2003)

Søvnproblemer Lav social støtte 2.74 Vedblivende tanker Høje krav 3.20 1.72 >45 år 1.96 Søvnproblemer 0.73 Motion Enlig 1.66 1.55 Kvinde 1.74 Fysisk hårdt arbejde Åkerstedt et al 2002

Faktorer, der er forbundet med lav forekomst af søvnforstyrrelser Faktor Deltagere Antal studier Videnskabeli gt grundlag God social støtte i arbejdet OR = 0.77 (0.71-0.85) 11.724 7 Moderat Retfærdigt arbejdsmiljø 10.447 3 Svag Kontrol i arbejdet OR=0.90 (0.84-0.98) 18.192 8 Moderat Linton SJ et al. The effect of the work environment on future sleep disturbances: a systematic review. Sleep Med Rev 2014;23C:10-9.

Faktorer, der forbundet med høj forekomst of søvnforstyrrelser Arbejdsmiljørelateret faktor Deltagere Antal studier Videnskabeli gt grundlag Høje krav OR=1.38 (1.28-1.49) 14.709 6 Moderat Lav kontrol 4.178 2 Svag Psykisk anstrengende 8.521 4 Svag arbejde ERI 4.527 2 Svag Lav belønning 5.925 3 Svag Mobning, social udstødelse 4.656 3 Svag Linton SJ et al. The effect of the work environment on future sleep disturbances: a systematic review. Sleep Med Rev 2014;23C:10-9.

Natarbejde og søvn Sover 2-4 timer mindre efter natarbejde i forhold til normalt Har mindre let søvn og drømmesøvn (REM-søvn) Vågner for tidligt Vågner let, men er ikke udhvilet Dyb søvn uændret Åkerstedt et al., 2003

Søvnmangel Mere træt Nedsat opmærksomhed Længere reaktionstid Dårligere hukommelse Dårligt humør Banks and Dinges, 2007

Natarbejde og ulykker - på eller udenfor arbejde 1.11 * * Justeret for kalenderår, køn, alder, ugentlig arbejdstid, socioøkonomisk status (SES) og branche. Arbejdskraftundersøgelsen: 150 438 deltagere, 53% mænd, 12,8% er natarbejdere. 23 495 skader med hospitalskontakt i arbejdstid, under transport og fritid Ingen interaktion med alder (p=0.19), køn (p=0.09), eller SES (p=0.15) Det anslås, at ca. 2300 skader med hospitalskontakt om året kan skyldes natarbejde AD Larsen et al. SJWEH, on-line first (2017)

Akkumuleret søvn restriktion og opmærksomhed % situationer med fejl i opmærksomhed 16 14 12 10 8 6 4 2 0 0 5 10 15 4 timer i seng 6 timer i seng 8 timer i seng 64-88 timer uden søvn Dage Van Dongen et al (2003)

Søvn og forkølelse 8 Risiko for forkølelse (OR) 7 6 5 4 3 2 1 2,95 1,63 1 0 < 7 timer/dag 7-8 timer/dag >= 8 timer/dag Varighed af søvn Cohen et al. (2009) Arch Intern Med 169(1)62-7

Kort søvn og hjertekarsygdom Cappuccio et al, 2011

Lange arbejdstider og risiko for iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde i IPD Work 25 studier fra Europa, USA og Australien 603.638 medarbejdere 4.768 tilfælde af iskæmisk hjertesygdom 1.722 tilfælde af slagtilfælde 1) Kivimaki M, Jokela M, Nyberg ST, Singh-Manoux A, Fransson EI, Alfredsson L, et al. Long working hours and risk of coronary heart disease and stroke: a systematic review and meta-analysis of published and unpublished data for 603,838 individuals. Lancet 2015 Oct 31;386(10005):1739-46. 2) Rugulies R, Madsen IEH, Hansen AK. Psykosocialt arbejdsmiljø og sygdom: En vidensoversigt over resultater fra det internationale IPD-Work projekt. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2016 http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/boeger-og-rapporter/ipd-vidensoversigt-23012017-final.pdf

Lange arbejdstider 1,5 Jo flere timer på arbejdet, jo højere risiko for et slagtilfælde, men ikke hjertekarsygdom i stort udenlandsk studie Den relative risiko 1 0,5 1 1,10 1,27 1,33 0 36-40 41-48 49-54 55 Antal timer på arbejdet Kivimaki M, Jokela M, Nyberg ST, Singh-Manoux A, Fransson EI, Alfredsson L, et al. Long working hours and risk of coronary heart disease and stroke: a systematic review and meta-analysis of published and unpublished data for 603,838 individuals. Lancet 2015 Oct 31;386(10005):1739-46.

At arbejde mere end 55 timer per uge forhøjer kun risiko for diabetes blandt medarbejdere med lav socioøkonomisk position Kivimaki M, Virtanen M, Kawachi I, Nyberg ST, Alfredsson L, Batty GD, et al. Long working hours, socioeconomic status, and the risk of incident type 2 diabetes: a meta-analysis of published and unpublished data from 222 120 individuals. Lancet Diabetes Endocrinol 2015 Jan;3(1):27-34.

Hvis du ikke kan sove, så læg en flagermus under hovedet. Hvis du synes, det er at gå for langt, så læg et kogt flagermusehoved under højre arm. Gammelt søvnråd i norsk lægebog

Sov godt 1. Undgå koffein før sengetid. 2. Undgå alkohol før sengetid. 3. Undgå store mænger energi- og fedtrig kost før sengetid. 4. Sørg for at være fysisk aktiv i løbet af dagen. 5. Sørg for, at soveværelset er veltempereret. Den optimale værelsestemperatur ved søvn er for de este 18-21 grader. 6. Undgå støj over 30 decibel i soveværelset. Brug evt. ørepropper. 7. Undgå lys fra skærme (f.eks. computer, tablets og tv) før sengetid. Man kan dæmpe lys-intensiteten på en del skærme. 8. Sørg for, at soveværelset er mørkt. Brug evt. maske over øjnene. Jennum et al. Søvn og sundhed. 2015

Sov godt 1. Gå i seng og stå op på regelmæssige tidspunkter. 2. Undgå at sove i løbet af dagen, også selvom du er søvnig. 3. Gå kun i seng, når du er søvnig, og forlad soveværelset, hvis du ikke kan falde i søvn. 4. Undgå ikkesøvnrelaterede aktiviteter (med undtagelse af sex) i soveværelset Jennum et al. Søvn og sundhed. 2015

Sov godt 5. Lær en afspændingsteknik. 6. Undgå at gruble over problemer og morgen- dagens aktiviteter, når du ligger i sengen. 7. Vær opmærksom på overdrevent negative tanker om søvn, der kan bidrage til at holde dig vågen. 8. Mennesker med søvnproblemer undervurderer ofte det antal timer, som de sover. Jennum et al. Søvn og sundhed. 2015

Mange oplever akutte effekter af natarbejde Kort søvn Træthed Mave-tarmbesvær Humørforandringer som fx irritabilitet og nedtrykthed Sociale problemer Flere fejl Flere ulykker

Natarbejdere har øget risiko for sygdomme Brystkræft (Stevens et al. 2014) Hjertekarsygdomme (Vyas et al. 2012) Diabetes (Kivimäki et al. 2011; Hansen et al. 2016) Mavetarmsygdomme (Knutsson & Bøggild, 2010) Stevens et al. CA Cancer J.Clin. 64 (3):207-218, 2014. Vyas et al. BMJ 345:e4800, 2012; Kivimaki et al. PLoS.Med. 8 (12):e1001138, 2011; Hansen et al. Occup.Environ.Med. 73 (4):262-268, 2016; Knutsson and Bøggild. Scand.J.Work Environ.Health 36 (2):85-95, 2010;

Natarbejdere har øget risiko for sygdomme Brystkræft (Stevens et al. 2014) Hjertekarsygdomme (Vyas et al. 2012) Diabetes (Kivimäki et al. 2011; Hansen et al. 2016) Mavetarmsygdomme (Knutsson & Bøggil, 2010) - men det er ikke sikkert, at det er natarbejde, der er årsagen. Stevens et al. CA Cancer J.Clin. 64 (3):207-218, 2014. Vyas et al. BMJ 345:e4800, 2012; Kivimaki et al. PLoS.Med. 8 (12):e1001138, 2011; Hansen et al. Occup.Environ.Med. 73 (4):262-268, 2016; Knutsson and Bøggild. Scand.J.Work Environ.Health 36 (2):85-95, 2010;

Mulige mekanismer Søvn Lys om natten (melatonin) Døgnrytmer ude af takt Uhensigtsmæssig adfærd Stress

Mulig mekanisme: Lys om natten (melatonin) SCN Koglekirtlen Melatonin niveauer falder SCN Suprachiasmatic nucleus

Døgnrytmer Middag Mest alert kl. 10:00 Bedste koordination kl. 14:30 Melatonin sekretion stopper kl. 7:30 Hurtigste reaktionstid kl. 15:30 Laveste kropstemperatur kl. 4:30 Højeste kropstemperatur kl. 19:00 Dybeste søvn kl. 2:00 Melatonin sekretion starter kl. 21:00 Midnat

Mulig mekanisme: Døgnrytmeforstyrrelser Mindre amplitude Faseforskydning

Anbefalinger om nattevagter Moderat evidens underbygget i videnskabelige studier: Formindsk forekomsten af natarbejde. Roter med uret fx dag aften nat (reducerer kort tid mellem to vagter). Begræns antallet af år med nattevagter. Bonde et al. SJWEH, 2012

Anbefalinger om nattevagter Mindre evidens især baseret på viden om biologiske mekanismer: Reducer antallet af nattevagter i træk. Kvinder med (tidligere) brystkræft bør ikke arbejde nat. Bonde et al. SJWEH, 2012

MIDT OM NATTEN Anne Helene Garde (projektleder), Marie Aarrebo Jensen Åse Marie Hansen Jesper Kristiansen Kirsten Nabe-Nielsen Kim Hoffmann Erichsen Niels Hedeager Flemming Olsen Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden og Københavns Universitet.

Formål At undersøge, hvad det betyder at arbejde henholdsvis 2, 4 eller 7 nætter i træk for: Søvn Balancen i det autonome nervesystem Hormoner/døgnrytmer Præferencer

Alle deltagere har arbejdet nat på 3 forskellige måder

Methods

Melatonin Nattevagter Ingen forskel på restitutionsdagene Niveauet af melatonin faldt med 4,9% per nattevagt Restitutionsdage Melatoninrytmen blev ikke tilpasset til nattevagt efter 7 nattevagter Timer siden opvågning Jensen et al. Chronobiology international, (2016)

Kortisol Nattevagter Ingen forskel på restitutionsdagene Kortisol rytmen blev forskudt med 33 minutter per nattevagt Restitutionsdage Kortisolrytmen blev ikke tilpasset nattevagt efter 7 nattevagter Timer siden opvågning Jensen et al. Chronobiology international, (2016)

Testosteron Nattevagter Ingen forskel mellem interventionerne på restitutionsdage Ingen forskel mellem interventionerne på nattevagter Restitutionsdage Testosteronrytmen fulgte søvnen Timer siden opvågning Jensen et al. Chronobiology international, (2016)

MEDURS- ELLER MODURS- ROTATION?

Medursrotation er bedst At skifte fra modurs- til medurs-rotation er associeret med gavnlige effekter for helbred baseret på 2 studier (Bambra et al, 2008) Overordnet finder review at der er utilstrækkelig evidens til at kunne drage definitive konklusioner med hensyn til rotationsretning. Det tyder dog på at medursrotation er at foretrække (Driscoll et al, 2007) Bambra et al. Shifting schedules: the health effects of reorganizing shift work. Am.J.Prev.Med. 34 (5):427-434, 2008. Driscoll et al. A systematic review of the neurobehavioural and physiological effects of shiftwork systems. Sleep Med.Rev. 11 (3):179-194, 2007..

Hvad er problemet med modursrotation? Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Medursrotation D E N Modursrotation E D N D dagvagt E aftenvagt N nattevagt QR quick return

Hvad er problemet med modursrotation? Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Medursrotation D E N Modursrotation E QR D QR N D dagvagt E aftenvagt N nattevagt QR quick return (kort tid mellem to vagter)

Hvad er problemet med modursrotation? Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Medursrotation D E N Modursrotation E QR D QR N QR E D N D dagvagt E aftenvagt N nattevagt QR quick return (kort tid mellem to vagter)

Tak for opmærksomheden ahg@nfa.dk