Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater

Transkript

1 Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Holbæk Sygehus, 24. maj 2016

2 Mit foredrag 1. Baggrund: Psykosociale faktorer og helbred 2. Om videnskabelige studier hvad er bedst? 3. Resultater 4. Fremtidens psykosociale arbejdsmiljøforskning

3 1. Baggrund: Psykosociale faktorer og sygdom

4 Mulige sammenhænge mellem psykosociale faktorer på arbejdet og sygdom Kroppens biologi (stress fysiologi) Kognitive og følelsesmæssige processer Psykosociale faktorer Sygdom Personens adfærd

5 2.Videnskabelige studier - Hvad er bedst?

6 Prospektive kohortestudier Dvs. at følge en stor gruppe medarbejdere over flere år: 1. Vi måler en stor gruppe medarbejderes arbejdsmiljø og helbred og inddeler medarbejderne i 2 grupper: Gruppe I: Dårligt arbejdsmiljø; Gruppe II: Godt arbejdsmiljø 2. Vi inddrager kun de medarbejdere, som er sygdomsfri ved undersøgelsens start og følger grupperne over flere år. 3. Vi kontrollerer resultatet statistisk for faktorer, som kan have indflydelse på resultaterne. 4. Hvis Gruppe I i højere grad udvikler sygdomme end gruppe II, konkluderes det, at et dårligt arbejdsmiljø forhøjer risikoen for sygdom

7 Hvad man ved fra prospektive kohortestudier om psykosocialt arbejdsmiljø og helbred Vores viden er ret begrænset. Kun få af de mange forskellige psykosociale arbejdsmiljøfaktorer er tilstrækkeligt undersøgt i studier af højt kvalitet: Grunden er, at prospektive kohortestudier er komplekse og dyre og kræver, at man følger et stort antal medarbejdere over en årrække.

8 3. Resultater Mobning på arbejde og depression

9 Udredning fra 2007: Netterstrøm & Conrad, Report, September To artikler fra 2008: Netterstrøm B et al. Epidemiological Reviews 2008;30(1): ; Occup Environ Med 2008;65(7): ; Konklusion i 2007/2008: Konklusion ikke muligt, fordi der ikke er nok studier om mobning og depression

10 Mobning og depression siden 2008 Theorell T et al. BMC Public Health 2015;15(1):738; Klar sammenhæng pga. 3 prospektive studier (1 fra Danmark) Verkuil B et al. PLOS One 2015;10(8):e ; Klar sammenhæng pga. 7 prospektive studier (2 fra Danmark)

11 Nye store studier om psykosocialt arbejdsmiljø og helbred siden 2012 En international forskergruppe = IPD-Work-gruppen har siden 2012 undersøgt psykosocialt arbejdsmiljø og helbred i store studier IPD = Individual-Participant Data Meta-Analysis in Working Population Projektleder: Mika Kivimäki, Finland Gruppen består af førende psykosociale arbejdsmiljøforskere i Europa Stor opmærksomhed i den videnskabelige verden og i medierne

12 The IPD-Work Consortium Germany

13 3. Resultater Høje krav og lav kontrol på arbejdet og risiko for iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde

14 Iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde risikofaktorer Definition: Iskæmisk hjertesygdom: Iltmangel i hjertet Iskæmisk slagtilfælde: Iltmangel i hjernen Kendte risikofaktorer er bl.a. Biologi: Højt blodtryk, højt kolesterol, svær overvægt, diabetes (sukkersyge) Sundhedsadfærd: Rygning, høj alkoholforbrug, fysisk inaktivitet Sociale forhold: Højere risiko for personer med lav social status

15 Høje krav og lav kontrol på arbejdet= job strain Begrebet Krav og kontrol i arbejdet (Job strain) Begrebet kommer fra krav-kontrol-modellen, som blev udviklet i 1970 erne i Sverige og USA. Hypotesen er, at job strain forhøjer risikoen for hjertesygdom. Høje psykologisk krav på arbejdet er fx stor arbejdsmængde højt arbejdstempo Lav kontrol på arbejdet er lav indflydelse på arbejdsopgaver få muligheder for at bruge sine færdigheder få muligheder for at udvikle nye færdigheder.

16 Job strain medfører forhøjet risiko for iskæmisk hjertesygdom deltagere fra 13 studier i 7 lande fulgt i gennemsnit 7,5 år. Heraf tilfælde af iskæmisk hjertesygdom. Medarbejdere, som oplever job strain = høje krav og lav kontrol har 23% højere risiko for iskæmisk hjertesygdom end medarbejdere uden job strain uanset køn, alder og social status. Kivimäki M et al. Lancet 2012;380(9852): ;

17 Job Strain and CHD, cumulative meta-analyses af alle studier siden 1989 Konklusion: Job strain hænger sammen med en omkring 34% (usikkerhed: 18% til 50%) højere risiko for hjertekarsygdom Kivimäki M et al. Epidemiology 2014;25(3):

18 Job strain og slagtilfælde fra IPD- Work-gruppen medarbejdere fra 14 studier i seks lande Iskæmisk slagtilfælde: 24 procent forhøjet risiko for blodprop i hjernen 1,5 Slagtilfælde pga. hjerneblødning : Ikke forhøjet risiko Hazard Ratio 1 0,5 1 1,24 1 1,01 0 Ingen Job strain Job strain Ingen Job strain Job strain Fransson EI et al. Stroke 2015:46: ;

19 Job Strain og sygdomme i IPD-Work Er job strain en betydningsfuld risikofaktor for Hjertesygdom? Ja Kivimäki M et al. Lancet 2012;380(9852): ; Slagtilfælde? Ja for iskæmisk slagtilfælde (blodprob i hjernen) Nej for hæmoragisk slagtilfælde (hjerneblødning) Fransson EI et al. Stroke 2015;46(2): ; Diabetes? Ja Nyberg ST et al. Diabetes Care 2014;37(8): ; Kræft? Nej Heikkilä K et al. British Medical Journal 2013;346:f165; Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og Asthma? Nej Heikkilä K et al. European Respiratory Journal 2014;44(1): ; Heikkilä K et al. Allergy 2014;69(6): ; Inflammatoriske tarmsygdomme? Nej Heikkilä K et al. PLoS One 2014;9(2):e88711;

20 3. Resultater Lange arbejdstider og risiko for iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde

21 Lange arbejdstider og risikoen for iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde i IPD Work 25 studier fra Europa, USA og Australien medarbejdere tilfælde af iskæmisk hjertesygdom tilfælde af slagtilfælde Kivimäki M et al. Lancet 2015;386(10005): ;

22 Lange arbejdstider og risikoen for iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde Lange arbejdstider har ift. normal arbejdstid (35-40 timer) en sammenhæng med en forhøjet risiko for Slagtilfælde: 33% robust resultat i supplerende analyser Iskæmisk hjertesygdom: 13%, men var ikke robust i supplerende analyser og skal tolkes med forsigtighed Kivimäki M et al. Lancet 2015;386(10005): ;

23 Lange arbejdstider og slagtilfælde Jo flere timer på arbejdet, jo højere risiko for et slagtilfælde 1,5 Den relative risiko 1 0,5 1 1,10 1,27 1, Antal timer på arbejdet Kivimäki M et al. Lancet 2015;386(10005): ;

24 Lange arbejdstider og sygdomme i IPD-Work Er lange arbejdstider en betydningsfuld risikofaktor for Hjertesygdom? Ja, men resultaterne var ikke robuste i supplerende analyser Kivimäki M et al. Lancet 2015;386(10005): ; Slagtilfælde? Ja Kivimäki M et al. Lancet 2015;386(10005): ; Diabetes? Ja, men kun blandt medarbejdere med lav social status Kivimäki M et al. Lancet Diabetes and Endocrinology 2015;3(1):27-34; Kræft? Generelt nej, men måske forhøjet risiko for brystkræft (skal videre undersøges) Heikkilä K et al. British Journal of Cancer 2016;114(7): ;

25 Liste over andre psykosociale arbejdsmiljøfaktorer, som muligvis påvirker helbred Ubalance mellem indsats og belønning Organisatorisk retfærdighed/uretfærdighed Usikkerhed i jobbet Iskæmisk hjertesygdom, Virtanen M. et. al. BMJ 2013;347:f4746; Ledelseskvalitet Social kapital Uklarhed om roller og rollekonflikter

26 4. Fremtidens psykosociale arbejdsmiljøforskning Mere fokus på andre psykosociale arbejdsmiljøfaktorer end job strain. Undersøge om bestemte psykosociale arbejdsmiljøfaktorer er særligt skadelige for bestemte sociale grupper eller jobgrupper. Måle det psykosociale arbejdsmiljø over tid: Hænger ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø sammen med ændringer i risikoen for sygdom?

27 Hvad gør vi (NFA) for fremtidens psykosociale arbejdsmiljøforskning? Udvikling og opdatering af spørgeskemaer Undersøgelser af nye arbejdsmiljøfaktorer Overvågning af hele arbejdsstyrken Udvikling af andre metoder end spørgeskemaer (arbejdspladsobservationer, jobeksponeringsmatricer) Gennemførelse af interventionsstudier Gennemførelse af oversigtsarbejde (reviews)

28 Udvikling og opdatering af omfattende spørgeskemamålinger af det psykosociale arbejdsmiljø Fx NFA s psykosociale spørgeskema fra 2003 (COPSOQ), vi arbejder p.t. på opdatering Fx NFA s social kapital målinger (fra 2011) (fra 2014)

29 Undersøge sammenhængen mellem nye arbejdsmiljøfaktorer og helbred Rugulies R et al. European Journal of Public Health 2016;26(2): ; Medarbejdere, som oplevede høj social kapital på arbejdet havde mindre sygefravær end medarbejdere, som oplevede lav social kapital på arbejdet Det gælder imidlertid kun blandt ledere og højtuddannede medarbejdere Blandt lavt uddannede medarbejdere var der ingen sammenhæng mellem social kapital og risikoen for langtidssygefravær

30 Indsamler informationer om arbejdsmiljø og helbred i hele Danmark

31 Observerer arbejdsmiljø direkte på arbejdspladsen

32 Udvikler job-eksponerings-matricer og bruger dem i store registerstudier

33 At gennemføre interventionsstudier Framke E et al. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2016;42(3): ; Cluster-randomized trial i 78 kommunale daginstitutioner Intervention på psykosocialt arbejdsmiljø med særlig fokus på kerneopgaven Gennem 29 måneders opfølgning viste interventionsgrupperne en mindre risiko for sygefravær (både kort- og langtidssygefravær) end kontrolgruppen

34 Laver oversigtsarbejde (reviews) Eksempler: Hvad ved vi om virkningen af interventionsstudier i det psykosociale arbejdsmiljø? Aust B et al., Skal komme ud i løbe af 2016 Resultaterne fra IPD-Work Studier Rugulies et al., Skal komme ud i løbe af 2016 Video-foredragsrække om psykosocialt arbejdsmiljø

35 Tak for opmærksomheden!