Kendelse afsagt den 30. oktober 2017 Sag nr. 2017-80-0010 [Klager] mod Vandposten [Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Danske Vandværkers medlemsblad, Vandposten, udgave nr. 209 fra 2. juni 2017, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. [Klager] havde sagsøgt Sommersted Vest Vandværk. [Klager] har klaget over, at Vandposten har omtalt retstilstanden forkert. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel afsagde Retten i Sønderborg den 5. december 2016 dom i sagen, [Klager] mod Sommersted Vest Vandværk. Sagen drejede sig om, hvorvidt [Klager] som ejer af en udlejningsejendom havde været berettiget til at opkræve et fast driftsbidrag for hver udlejningslejlighed, eller om der alene kunne opkræves driftsbidrag på ejendomsniveau. Sommersted Vest Vandværk forsyner ejendommen med vand. [Klager] havde nedlagt påstand om, at vandværket skulle anerkende, at der alene kunne opkræves fast driftsbidrag på ejendomsniveau og ikke på lejlighedsniveau, og at vandværket derfor skulle tilbagebetale allerede betalt driftsbidrag for årene 2012-2015. Vandværket blev dømt til at anerkende [Klager]s påstand og betale driftsbidraget tilbage med procesrente samt sagens omkostninger. Ifølge parternes oplysninger blev dommen efterfølgende anket til Vestre Landsret, men retten afviste at behandle anken. Pressenævnet har ikke en kopi af Vestre Landsrets kendelse. Procesbevillingsnævnet har ved afgørelse af 19. april 2017 afvist at tillade kære til Højesteret af Vestre Landsrets kendelse af 21. februar 2017 om ikke at imødekomme en anmodning om anketilladelse.
2 Den påklagede artikel Medlemsbladet Vandposten bragte den 2. juni 2017 på side 18 artiklen Der skal også betales fast bidrag for lejligheder. Under overskriften var indsat følgende tekst: Egentlig var det en helt banal sag, da Sommersted Vest Vandværk blev stævnet af en ejer af en udlejningsejendom. Ejeren mente nemlig ikke, at han ud over kubikmeterprisen skulle betale fast bidrag for det antal lejligheder, han udlejer. Det er en helt klart misforståelse af reglerne, og sagen burde kunne afgøres relativt nemt. Af artiklens tekst fremgik følgende: Forkert behandling Men sådan gik det ikke, for advokaten var ikke ordentligt forberedt, dommeren ikke bekendt med reglerne, og så blev der afsagt dom efter udlejerens påstand. Det betød, at vandværket skulle betale de faste bidrag tilbage til udlejeren. Det er helt principielt for vandværker, at driftsbidraget består af et fast bridrag og en kubikmeterpris, som betales af alle, og for boliger fremgår driftsbidraget oftest af takstbladet som ejendom/bolig/enhed m.v. Anken Derfor blev sagen anket til landsretten via en advokat. Alt var også fint og ordenligt på plads bortset fra, at sagen blev sendt til den forkerte adresse. Det kan der ikke laves om på, har landsretten nu afgjort, og så står byrettens dom ved magt. Og hvad betyder det så, for der er da ingen vandværker, der kan leve med den afgørelse. Det behøver I heller ikke, for en byretsdommer fastsætter alene en ret mellem de to parter, dommen omhandler, og skaber derved ikke en ny retstilstand for alle vandværker, siger advokat Per Q. Ovesen. Det er altså vigtigt at få slået fast med syvtommersøm, at sagen kun har betydning for vandværker og ejeren af ejendommen. Vær opmærksom på Hvis nogen henvender sig til jer og mener, at det er en ny retstilstand, og de skal have faste bidrag for en udlejningsejendom retur, så er det altså ikke rigtigt. Få rådgivning I er meget velkomne til at ringe til rådgivningen, hvis I bliver kontaktet om emnet og vil have yderligere bistand. På side 19 var indsat en faktaboks med overskriften Hvad er et anlæg- og driftsbidrag? Af boksen fremgik følgende tekst: Vandforsyningen fastsætter hvert år størrelsen af anlægsbidrag og driftsbidrag i et takstblad, der gælder for levering af vand i vandforsyningens forsyningsområde. Der kan i takstbladet differentieres ud fra saglige og objektive kriterier.
3 Anlægsbidraget er et éngangsbeløb, der betales i forbindelse med, at en ejendom tilsluttes den almene vandforsyning. Driftsbidraget er den løbende betaling for levering af vand. Der betales driftsbidrag for alt leveret vand, dog kan vand til brandslukningsformål under indsats og de lovpligtige afprøvninger brandhaner være undtaget. Driftsbidraget omfatter et bidrag pr. m 3 vand og ofte tillige et fast årligt bidrag. Driftsbidraget kan forlanges betalt fra den dag, hvor vandforsyningen har påbegyndt leveringen af vand til ejendommen. Bidragenes størrelse fremgår af vandforsyningens takstblad. Kilde: Vejledning om fastsættelse af takser for vandforsyning, Energi-, Forsyningsog Klimaministeriet. [Klager] anmodede den 19. juli 2017 Vandposten om at bringe følgende: [ ] Jeg skal venligst bede jer bringe følgende berigtigelse: Dommen som blev afsagt i Byretten i Sønderborg d. 5. december 2016 vedrører udelukkende lejligheder, som ikke er omfattet af Bek. 837 af 27. november 1998 og udelukkende det fåtal af vandværker, som fortsat opkræver fast driftsbidrag af lejligheder uden selvstændig afregningsmåler. Dommen er klart i overensstemmelse med gældende lovgivning, samt i overensstemmelse med Miljøministeriets (nu Energi- Forsynings- og Klimaministeriet) udtalelse af 13. februar 2015. Sagens parter blev ved hovedforhandlingen i retten udførligt belært om ankemuligheden i sagen. Umiddelbart efter dommen, skiftede anklagede vandværk advokat til Danske Vandværkers advokat Per Q. Ovesen. Denne ankede 2 gange sagen til landsretten, men anken blev afvist begge gange p.g.a. juridiske formaliteter. Derefter anmodede advokat Per Q. Ovesen Procesbevillingsnævnet om at få ankespørgsmålet prøvet ved Højesteret. Dette blev afslået. I sin ankeansøgning til Procesbevillingsnævnet anfører advokat Per Q. Ovesen bl.a. at dommen vil få vidtrækkende betydning fremover. Dette er i direkte modstrid med hans udtalelse i Vandposten. Ved e-mail af 20. juli 2017 afviste Vandposten anmodningen. Af mailen fremgår bl.a. følgende: [ ] Vi mener ikke at artiklen er vildledende, men netop beskriver retstilstanden. Dommen fra Sønderborg vil Sommersted Vest Vandværk naturligvis respektere for så vidt den nævnte ejendom [Vejnavn og husnumre], Sommersted, men ikke i øvrigt.
4 Danske Vandværker, Sommersted Vest Vandværk og advokat Per Q. Ovesen mener fortsat at dommen er materielt forkert, og kan kun beklage at den ikke blev prøvet ved Vestre Landsret. Vi mener således at byretten fejlagtigt har antaget, at det er en betingelse for opkrævning af fast drifts-bidrag - uanset at der ikke er vandmåler på de enkelte boligenheder -, at der foreligger individuel afregning i henhold til Bekendtgørelse 837 af 27. november 1998 om individuel afregning efter målt forbrug. Vi henviser i den forbindelse også til byretssagens bilag 1b Udtalelse af 13. februar 2015 fra Naturstyrelsen side 3, sidste afsnit. Tilsvarende gælder en nylig udtalelse af 16. maj 2017 fra Energistyrelsen. Kopi af Energistyrelsens udtalelse vedlægges. Med hensyn til advokat Per Q. Ovesens bemærkning i ansøgningen til Procesbevillingsnævnet af 22. december 2016 bemærkes, at der var tale om vurderingen af dommen på daværende tidspunkt, idet det blev vurderet at måtte byrettens dom stå ved magt ville det give anledning til megen unødig usikkerhed om retsstillingen. Det synspunkt mener vi er korrekt, idet vi fra Sommersted Vest Vandværk er orienteret om, at De efter vores opfattelse med urette - har kontaktet alle udlejere i vandværkets område og orienteret om, at byrettens dom gælder for alle udlejere. Ydermere har Sommersted Vest Vandværk fået en henvendelse fra én udlejer i området, der truede med at ville anlægge retssag, hvad vandværket faktisk finder ønskværdigt. På ovenstående grundlag finder vi ikke anledning til at optage den ønskede berigtigelse. [Klager] svarede ved e-mail af 21. juli 2017 bl.a. følgende: [ ] Vi skal ikke procedere her, men jeg vil anbefale jer at nærlæse det afsnit i Naturstyrelsens udtalelse af 13. februar 2015, som du refererer til. Dommen er fuldt ud i overensstemmelse denne udtalelse. Sommersted Vest Vandværk s opkrævning af fast driftsbidrag er derimod ikke i overensstemmelse med denne udtalelse fra Naturstyrelsen. Sagsforløbet efter dommen var advokat Per Q. Ovesen selv herre over. [ ] [Klager]s klage over Vandposten er modtaget i Pressenævnet ved e-mail af 14. august 2017. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at artiklen er både misvisende og indeholder punkter, der er direkte forkerte. Efter dommen skiftede sagsøgte, Sommersted Vest Vandværk, advokat til Danske Vandværkers advokat. Advokaten ankede sagen til Vestre landsret, men fik anken afvist to gange på
5 grund af formaliteter. Derefter forsøgte advokaten at indbringe ankespørgsmålet for Procesbevillingsnævnet. Procesbevillingsnævnet afslog ved brev af 24. april 2017 anmodningen. [Klager] mener derfor, at han er berettiget til at få bragt et genmæle. 2.2 Vandpostens synspunkter Vandposten har indledningsvis anført, at [Klager] ikke er klageberettiget, for så vidt angår artiklens bemærkninger om vandværkets oprindelige advokat og den pågældende byretsdommer. Vandposten har videre anført, at artiklens vurderinger af gældende ret inden for spørgsmålet om driftsbidrag er uden for [Klager]s retlige interesse i kravet om genmæle. [Klager]s forslag til genmæle opfylder ifølge Vandposten ikke betingelserne efter medieansvarslovens 38, stk. 1, idet det skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. [Klager]s forslag til genmæle indeholder personlige kommentarer og konklusioner. Vandposten har henvist til sit svar af 20. juli 2017 til [Klager] og tilføjet, at artiklen ikke indeholder ukorrekte oplysninger af faktisk karakter. Ifølge Vandposten indeholder artiklen ikke faktisk ukorrekte oplysninger, og det oplyses i artiklen, at dommen respekteres i forhold til [Klager]. Ifølge Vandposten er artiklen ikke egnet til at påføre [Klager] nogen økonomisk eller anden skade af betydning. Det er herefter Vandpostens opfattelse, at klager ikke er berettiget til et genmæle efter medieansvarslovens regler. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. [Klager] har klaget over omtalen af Retten i Sønderborgs dom af 5. december 2016 i sagen, [Klager] mod Sommersted Vest Vandværk. Ved dommen blev vandværket dømt til at anerkende, at der alene kunne opkræves fast driftsbidrag på ejendomsniveau og ikke på enheds- /lejlighedsniveau. Byrettens dom blev af vandværket anket til Vestre Landsret, men landsretten afviste at behandle anken ved kendelse af 21. februar 2017. Angiveligt fordi anken var sendt til en forkert adresse og derved indbragt for sent for retten. Pressenævnet har ikke en kopi af kendelsen. Procesbevillingsnævnet afviste i april 2017 at give tilladelse til, at vandværket kunne kære landsrettens kendelse til Højesteret. Byrettens afgørelsen er derved endelig. Retlig interesse [Klager] har klaget over omtalen af retstilstanden på det område, dommen vedrører, omtalen af vandværkets oprindelige advokat og Retten i Sønderborg.
6 Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke har dokumenteret at kunne indgive klage på vegne af vandværkets oprindelige advokat eller Retten i Sønderborg, vurderes klagen i forhold til [Klager] og ikke i forhold til hverken advokaten eller Retten i Sønderborg. God presseskik [Klager] har klaget over, at Vandposten fremstiller retstilstanden misvisende og forkert. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.1 og A.5. Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvordan der skal ske afregning af vandforbrug, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets område. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt det er korrekt, når Vandposten skriver, at Retten i Sønderborgs dom ikke er i overensstemmelse med reglerne om afregning af forbrug. Nævnet tager derfor ikke stilling til dette forhold. Pressenævnet finder, at dommen er korrekt refereret, ligesom det klart fremgår, at vurderingen af dommen er Vandpostens vurderinger. Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at omtalen er misvisende eller ukorrekt. Nævnet udtaler ikke kritik. Genmæle [Klager]s har klaget over, at Vandposten har afvist at bringe følgende genmæle: Dommen som blev afsagt i Byretten i Sønderborg d. 5. december 2016 vedrører udelukkende lejligheder, som ikke er omfattet af Bek. 837 af 27. november 1998 og udelukkende det fåtal af vandværker, som fortsat opkræver fast driftsbidrag af lejligheder uden selvstændig afregningsmåler. Dommen er klart i overensstemmelse med gældende lovgivning, samt i overensstemmelse med Miljøministeriets (nu Energi- Forsynings- og Klimaministeriet) udtalelse af 13. februar 2015. Sagens parter blev ved hovedforhandlingen i retten udførligt belært om ankemuligheden i sagen. Umiddelbart efter dommen, skiftede anklagede vandværk advokat til Danske Vandværkers advokat Per Q. Ovesen. Denne ankede 2 gange sagen til landsretten, men anken blev afvist begge gange p.g.a. juridiske formaliteter.
7 Derefter anmodede advokat Per Q. Ovesen Procesbevillingsnævnet om at få ankespørgsmålet prøvet ved Højesteret. Dette blev afslået. I sin ankeansøgning til Procesbevillingsnævnet anfører advokat Per Q. Ovesen bl.a. at dommen vil få vidtrækkende betydning fremover. Dette er i direkte modstrid med hans udtalelse i Vandposten. Vandposten har anført, at klagers genmæletekst ikke lever op til medieansvarslovens regler. Det følger af medieansvarslovens 38, stk. 1, at et genmæles indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt. Pressenævnet finder, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgår af klagers genmæletekst, hvilke oplysninger klager ønskede genmæle over for. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at afvise at behandle spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] er berettiget til at få bragt et genmæle. Forholdet behandles. [Klager] har anmodet om genmæle over for artiklens oplysninger om, at dommen ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning, ligesom klager ønsker læserne oplyst om advokatens forgæves ankeforsøg. Det fremgår af medieansvarslovens 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet kan som ovenfor i afsnittet om god presseskik ikke tage stilling til retstilstanden på området. Nævnet kan således ikke vurdere, hvorvidt blandt andet udsagnet Hvis nogen henvender sig til jer og mener, det er en ny retstilstand, og de skal have de faste bidrag for en udlejningsejendom retur, så er det altså ikke rigtigt. På baggrund af dommen og nævnets begrænsede muligheder for at føre bevis, finder Pressenævnet, at Vandposten ikke har dokumenteret, at udsagnet er utvivlsomt korrekt. Da udsagnet samtidig kan være egnet til at påføre [Klager] skade af betydning, er han som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle. Pressenævnet finder imidlertid, at det fremgår af artiklen, at der foreligger en dom, der understøtter [Klager]s synspunkt om, hvordan forbruget skal afregnes. Dommen og forløbet omkring anken er korrekt beskrevet. Nævnet finder derfor, at en offentliggørelse af genmælet i det væsentlige vil være en gentagelse af artiklens gengivelse af dommen. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.