LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 31. august 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige siden det forrige møde, underbyggede yderligere ræsonnementet bag Styrelsesrådets beslutning af 3. august om at forhøje renterne. De bekræftede også, at stor årvågenhed fortsat er helt afgørende for at sikre, at opadrettede risici for prisstabiliteten inddæmmes. Da s officielle renter stadig befinder sig på et lavt niveau såvel nominelt som realt, penge- og kreditvæksten er dynamisk, og likviditeten er rigelig i alle henseender, er s pengepolitik stadig ekspansiv. Hvis Styrelsesrådets antagelser og grundlæggende scenario også bliver bekræftet fremover, er en gradvis stramning af pengepolitikken fortsat berettiget. Det er nemlig helt afgørende, at der handles rettidigt, når risiciene for prisstabiliteten skal inddæmmes, således at inflationsforventningerne i euroområdet holdes fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med prisstabilitet. En sådan forankring er en forudsætning for, at pengepolitikken også fremover kan bidrage til at fremme varig økonomisk vækst og jobskabelse i euroområdet. Hvad angår den økonomiske analyse, viser alle de vigtigste indikatorer i euroområdet, som for nylig er blevet offentliggjort for 1. halvår 2006, at den underliggende økonomiske aktivitet er forbedret betydeligt, og at den økonomiske vækst var kraftigere end tidligere forventet af offentlige og private prognoseinstitutter. Ifølge Eurostat steg euroområdets reale BNP med 0,9 pct. kvartal-til-kvartal i 2. kvartal 2006, hvilket var højere end i 1. kvartal. Der skal ved fortolkningen af de seneste data tages tilstrækkelig hensyn til volatiliteten i de kvartalsvise vækstrater, men Styrelsesrådets vurdering af, at den økonomiske vækst er ved at blive bredere funderet og mere holdbar, blev samlet set bekræftet. Oplysningerne om aktiviteten i 3. kvartal som stammer fra forskellige tillidsundersøgelser og indikatorbaserede skøn er fortsat opmuntrende og understøtter vurderingen af, at væksten i realt BNP svarer nogenlunde til potentialet. På sigt er forudsætningerne for, at økonomien i euroområdet fortsat kan vokse omkring den potentielle vækst, stadig til stede. Den økonomiske 1
aktivitet på verdensplan er fortsat robust og understøtter euroområdets eksport. Det forventes, at investeringsaktiviteten forbliver kraftig, idet den nyder godt af en længerevarende periode med meget gunstige finansieringsvilkår, akkumulerede og løbende kraftige forbedringer af indtjeningen og øget effektivitet i virksomhederne samt omstruktureringer af balancen. Forbrugsvæksten i euroområdet skulle også med tiden tiltage yderligere og følge udviklingen i den disponible realindkomst, i takt med at arbejdsmarkedssituationen forbedres yderligere. Disse udsigter afspejles også i de seneste makroøkonomiske fremskrivninger fra s stab, hvor Slovenien for første gang medregnes i euroområdet i fremskrivningerne for 2007. Ifølge fremskrivningerne kommer den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP til at ligge mellem 2,2 pct. og 2,8 pct. i 2006 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i 2007. I forhold til eurosystemets fremskrivninger fra juni 2006 er de intervaller, som væksten i realt BNP forventes at befinde sig inden for i 2006 og 2007, blevet opjusteret, hvilket hovedsagelig afspejler den kraftigere vækst i 1. halvår 2006 og de fortsat positive signaler fra en række andre indikatorer. Risiciene for fremskrivningerne af den økonomiske vækst er stort set afbalancerede på kort sigt. På længere sigt er usikkerheden steget, og det er hovedsagelig muligheden for yderligere olieprisstigninger, globale balanceproblemer og protektionistisk pres, især efter at handelsforhandlingerne i Doha-runden er brudt sammen, der udgør en risiko for væksten. Hvad angår prisudviklingen, var den årlige HICP-inflation ifølge Eurostats foreløbige skøn 2,3 pct. i august 2006 mod 2,4 pct. i juli. I 2. halvår 2006 og for 2007 i gennemsnit vil inflationen sandsynligvis forblive over 2 pct. Det nøjagtige niveau vil hovedsagelig afhænge af den fremtidige udvikling i energipriserne. Den moderate udvikling i arbejdskraftsomkostningerne i euroområdet forventes at fortsætte året ud og i 2007, hvilket til dels skyldes det vedvarende globale konkurrencepres især inden for fremstillingssektoren. Imidlertid forventes forsinkede indirekte effekter som følge af tidligere olieprisstigninger og allerede bebudede stigninger i indirekte skatter at føre til et markant inflationspres i 2007. 2
Ifølge de seneste fremskrivninger fra s stab bliver den årlige HICP-inflation mellem 2,3 pct. og 2,5 pct. i 2006 og mellem 1,9 pct. og 2,9 pct. i 2007. Sammenlignet med fremskrivningerne fra eurosystemets stab i juni 2006 ligger intervallet for 2006 i den øvre del af det interval, der fremgik af junifremskrivningerne, mens intervallet for 2007 er blevet opjusteret en anelse, hvilket i høj grad afspejler antagelsen om højere oliepriser. Der er fortsat opadrettede risici i forbindelse med udsigterne for prisudviklingen. De omfatter yderligere olieprisstigninger, et større gennemslag fra tidligere olieprisstigninger på forbrugerpriserne end forventet på nuværende tidspunkt, yderligere stigninger i administrativt fastsatte priser og indirekte skatter samt og mere afgørende en kraftigere lønudvikling end forventet. På den baggrund er det helt afgørende, at arbejdsmarkedets parter fortsætter med at leve op til deres ansvar, også selv om forholdene for den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen er gunstigere. For så vidt angår inflationsudsigterne på mellemlangt til langt sigt, blev Styrelsesrådets vurdering af, at risiciene for prisstabiliteten stadig er opadrettede, bekræftet af den monetære analyse. Væksten i pengemængden og kreditgivningen er fortsat kraftig, hvilket afspejler det fortsat lave renteniveau i euroområdet. Det gælder især udlånet til den private sektor, hvor væksten på årsbasis stadig er tocifret. Den kraftige vækst er bredt funderet på tværs af husholdnings- og erhvervssektoren. Afdæmpningen i den årlige M3-vækst i juni (til 8,5 pct.) og juli (til 7,8 pct.) afspejler muligvis påvirkningen fra tidligere renteforhøjelser. Men den skal også ses i lyset af den høje vækstrate i maj, som var en af de højeste årlige vækstrater for M3 siden euroens indførelse. Mere generelt skal vurderingen af den seneste udvikling i pengemængden anskues i det rette mellemlange perspektiv og således på baggrund af den vedvarende opadgående tendens i den underliggende pengemængdevækst siden medio 2004. På den baggrund er likviditeten i euroområdet stadig rigelig i alle henseender. Fortsat kraftig vækst i pengemængden og kreditgivningen kombineret med en allerede rigelig likviditet peger i retning af opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Udviklingen i pengemængden skal derfor overvåges nøje, hvilket især skyldes den 3
forbedrede økonomiske situation og den kraftige udvikling på ejendomsmarkedet mange steder i euroområdet. Sammenfattende ventes den årlige inflation at forblive på et højt niveau i 2006 og 2007, samtidig med at risiciene i forbindelse med disse udsigter fortsat er klart opadrettede. I lyset af den vedvarende dynamiske vækst i pengemængden og kreditgivningen og den allerede rigelige likviditet understøtter krydstjekket mellem resultaterne af den økonomiske analyse og den monetære analyse vurderingen af, at der fortsat er opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt. Det er helt afgørende, at inflationsforventningerne forbliver fast forankrede på et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet. Det er følgelig nødvendigt at udvise stor årvågenhed for at sikre, at risiciene for prisstabiliteten inddæmmes. Hvis Styrelsesrådets antagelser og grundlæggende scenario også bliver bekræftet fremover, er en gradvis stramning af pengepolitikken stadig berettiget. Rettidig handling vil yde et vedvarende bidrag til varig økonomisk vækst og jobskabelse. For så vidt angår finanspolitikken, synes de offentlige finanser i en række medlemslande at være på vej til at leve op til eller endog overstige dette års målsætning, da den gunstige økonomiske situation, uventede merindtægter og effektive konsolideringstiltag har påvirket de offentlige finanser positivt. Imidlertid tyder de aktuelle budgetudsigter i andre lande på, at der ikke sker tilstrækkeligt med hensyn til den krævede strukturelle forbedring af de offentlige finanser. Det giver anledning til bekymring i lyset af de aftalte målsætninger og forpligtelser i den reviderede stabilitets- og vækstpagt. Det er derfor helt afgørende, at 2006-budgetterne overholdes til punkt og prikke i resten af året, og at budgetplanerne for 2007 og årene fremover er tilstrækkeligt ambitiøse. Alle landene bør udnytte det igangværende økonomiske opsving til at konsolidere den offentlige saldo. Navnlig lande, som er omfattet af proceduren om et uforholdsmæssigt stort underskud, og som har en høj gæld i forhold til BNP, bør udnytte det igangværende økonomiske opsving til at bringe det offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP inden for den aftalte tidsfrist, og en mere ambitiøs budgetkonsolidering er helt afgørende for at nå de mellemfristede 4
budgetmål. Det er også helt afgørende, at omfattende reformprogrammer styrker de økonomiske incitamenter og fremmer holdbarheden af de sociale sikringsordninger. Det er den bedste måde, hvorpå finanspolitikken kan være med til at opbygge tillid til udsigterne til vækst og stabilitet i euroområdet og til den reviderede stabilitets- og vækstpagt. Hvad angår strukturreformer, understregede Styrelsesrådet behovet for at øge den potentielle vækst i euroområdet, styrke incitamenterne til at arbejde og euroområdets evne til at absorbere chok. Omfattende reformtiltag, der skal sikre et fuldt funktionsdygtigt indre marked, øget løn- og prisfleksibilitet og et gunstigere erhvervsklima, vil også afføde nye muligheder for virksomheder og lønmodtagere og fremme investering, innovation og jobskabelse. Sådanne strukturreformer vil ikke blot bidrage til at fastholde styrken i det igangværende økonomiske opsving, men også sikre levestandarden i euroområdet på lang sigt. 5