Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016/2017 Institution Frederiksberg HF Kursus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Thomas Falk Larsen 2h fi2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion til filosofi Titel 2 Logik og argumentationsteori Titel 3 Hvad er lykke? Titel 4 Videnskabsteori Titel 5 Etisk teori Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Introduktion til filosofi Indhold Søren Harnow Klausen - Hvad er filosofi s. 13-20 Særlige fokuspunkter 4 lektioner á 45 min. Introduktion til fagets bekendtgørelse. Introduktion til filosofi som disciplin. Filosofi som metafag; berøringsflader med andre fag. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning i form af formidlingsorienteret tavlegennemgang, læreroplæg og klassedialog. Side 1 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Særlige fokuspunkter Logik og argumentationsteori Steffen M. Iversen: Logik og Argumentationsteori en introduktion, Systime, 2010, s. 9-39 8 lektioner á 45 min. Udsagn (tautologiske, kontradiktoriske, kontingente) Argumentets dele (postulat, præmis, konklusion) Identifikation af argumenter Slutningsformer (Induktion, deduktion, abduktion) Gyldighed og holdbarhed Argumentskemaer (bl.a. modus ponens, modus tollens) Fejlslutninger (formelle og uformelle) Eleverne skal kunne: Udvise elementært kendskab til argumentationsteori. Udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner. Fokus på tilegnelse og brug af overordnede begrebslige filosofiske, idéhistoriske og videnskabsteoretiske definitioner og distinktioner. Væsentligste arbejdsformer Forløbet har været baseret på følgende arbejdsformer, således at der er blevet vekslet mellem en deduktiv og induktiv tilgang og bearbejdning af stoffet: Klasseundervisning i form af formidlingsorienteret tavlegennemgang, lærer-oplæg, elevredegørelser, -analyser og -vurderinger, fremvisning af videosekvenser, procesorienterede elevanalyser og -vurderinger samt klassedialog. Gruppearbejde i form af formidlingsorienterede redegørelsesøvelser og procesorienterede redegørelses-, analyse-, argumentations- og vurderingsøvelser. Individuelt arbejde i form af formidlings- og procesorienterede analyseøvelser. Side 2 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Hvad er lykke? Udleveret i kompendium: Kernestof: Platon: Faidon, i Niels Skovgaard: Det gode liv, Systime, 2002, s. 12-30. Keld B. Jessen: Filosofi - Fra antikken til vor tid, Systime, 2013, s. 26-30. Epikur: Brev til Menoikeus, i Niels Skovgaard: Det gode liv, Systime, 2002, s. 31-34. Schopenhauer: Fra Livsførelse, i Niels Skovgaard: Det gode liv, Systime, 2002, s. 75-79. Schopenhauer: Verden som vilje og forestilling (1818), 58, Gyldendal. 2009, s. 473-478. Nietzsche: Fra Antikrist, i Niels Skovgaard: Det gode liv, Systime, 2002, s. 81-84. Nietzsche: Fra Således talte Zarathustra, i Niels Skovgaard: Det gode liv, Systime, 2002, s. 84-85. Løgstrup: Fra Den etiske fordring, i Niels Skovgaard: Det gode liv, Systime, 2002, s. 47-50. Keld B. Jessen: Filosofi - Fra antikken til vor tid, Systime, 2013, s. 254-257. Camus: Af Sisyfosmyten, i Astrid Holm - Fire menneskesyn, 1996, 6. oplag, s. 91-94. Supplerende stof: The Cure Killing an Arab (musikvideo) www.youtube.com/watch?v=zmqplqghww8 (lokaliseret 02.04.2015) Monty Python: Always look at the bright side of life (musikvideo) www.youtube.com/watch?v=l2wx230gyjw (lokaliseret 02.04.2015) Særlige fokuspunkter 35 lektioner á 45 min. Samtlige filosoffers forståelse af hvad lykke (det gode liv) er. I timerne er der bl.a. arbejdet med følgende: Side 3 af 9
Sokrates og sofisterne/relativisme. Platons dualisme (fænomenverdenen og ideverdenen). Platons ontologi og erkendelsesteori. Rationalisme vs. Empirisme. Epikurs begreb om sindsro (ataraxia). Schopenhauers forståelse af åndsro og livsviljen. Nietzsches forståelse af nihilisme, vilje til magt, overmennesket, hans religionskritik samt hans moral filosofi. Løgstrups begreb om den etiske fordring og spontane livsytringer. Camus begreb om absurditeten, Sisyfosmyten, eksistentialisme. Væsentligste arbejdsformer Forløbet har været baseret på følgende arbejdsformer, således at der konstant er blevet vekslet mellem en deduktiv og induktiv tilgang og bearbejdning af stoffet: Klasseundervisning i form af formidlingsorienteret tavlegennemgang, læreroplæg, elevredegørelser, -analyser og -vurderinger, fremvisning af videosekvenser, procesorienterede elevanalyser og -vurderinger samt klassedialog. Gruppearbejde i form af formidlingsorienterede redegørelsesøvelser og procesorienterede redegørelses-, analyse-, argumentations- og vurderingsøvelser. Individuelt arbejde i form af formidlings- og procesorienterede analyseøvelser. Symposium, som repetition og afslutning på forløbet Side 4 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Videnskabsteori Udleveret i kompendium. Kernestof: Platon: Hulelignelsen, af Staten, bog 7, i Mikkel Guldberg Sparsø: Teknologi og filosofi 1. Teknologifilosofiens historie, Systime 2010, s. 13-17 Aristoteles: af Metafysikken, 1. bog, Mikkel Guldberg Sparsø: Teknologi og filosofi 1. Teknologifilosofiens historie, Systime 2010, s. 19-27 Francis Bacon: Om den gamle videnskab og den nye, af Novum Organum (1620), i Mikkel Guldberg Sparsø: Teknologi og filosofi 1. Teknologifilosofiens historie, Systime 2010, s. 36-40 Francis Bacon: Om det nye redskab induktionen, af Novum Organum (1620), i Mikkel Guldberg Sparsø: Teknologi og filosofi 1. Teknologifilosofiens historie, Systime 2010, s. 40-43 René Descartes: Meditationer (1641), i Karin-Ann Madsen og Rita Werner: Cogito Erkendelsesteori. Gyldendal, 1993. s. 50-55 David Hume: En undersøgelse af den menneskelige erkendelse (1748), i Karin- Ann Madsen og Rita Werner: Cogito Erkendelsesteori. Gyldendal, 1993. s. 64-73. Karl Popper: Gisninger og gendrivelser (1945), i Karin-Ann Madsen og Rita Werner: Viden, Videnskab, Virkelighed. Gyldendal. S. 37-41. Thomas S. Kuhn: Paradigmer som fællesinteresser (1962), i Karin-Ann Madsen og Rita Werner: Viden, Videnskab, Virkelighed. Gyldendal. S. 41-46. Supplerende stof Jean Paul Mongin & Francois Schwoebel: Descartes onde dæmon, Forlaget Mindspace: http://www.forlagetmindspace.dk/wpcontent/uploads/2013/03/16_17_descartes_opslag.pdf http://www.forlagetmindspace.dk/wpcontent/uploads/2013/03/20_21_descartes_opslag.pdf (lokaliseret 02.04.2015) Billede: Rafael: Akademiet i Athen Særlige fokus- 20 lektioner á 45 min. Hvad er viden? Hvad er virkelighed? Hvad er videnskab? Side 5 af 9
punkter De videnskabelige krav; objektivitet, pålidelighed og gyldighed. Elementær argumentationsteori: Logik, argumentation, præmis, konklusion, konsistens, gyldighed, holdbarhed, syllogisme. Klassiske fejlslutninger og bedrageriske argumenter. Platons Hulelignelse, absolutisme, dualisme, fænomenernes verden, ideernes verden, det godes ide. Aristoteles: metafysik, techné, epistémé, nous. Descartes: rationalisme, dualisme, metodisk tvivl, deduktiv metode. Francis Bacons empirisme og induktive metode. Humes empirisme, induktionsproblemet, skepticisme. Den hypotetisk-deduktive metode. Positivisme, verifikationisme. Karl R. Poppers kritiske rationalisme, falsifikationisme. Thomas S. Kuhns paradigmeteori, relativisme, inkommensurabilitet. Eleverne skal kunne: Genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger. Demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi. Demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling. Redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer. Udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner. Udvise elementært kendskab til argumentationsteori. Indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter. Side 6 af 9
Skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder. Fokus på tilegnelse og brug af overordnede begrebslige filosofiske, idéhistoriske og videnskabsteoretiske definitioner og distinktioner. Kronologisk bevægelse fra antikken, renæssancen, oplysningstiden og frem til i dag. Væsentligste arbejdsformer Forløbet har været baseret på følgende arbejdsformer, således at der er blevet vekslet mellem en deduktiv og induktiv tilgang og bearbejdning af stoffet: Klasseundervisning i form af formidlingsorienteret tavlegennemgang, læreroplæg, elevredegørelser, -analyser og -vurderinger, fremvisning af videosekvenser, procesorienterede elevanalyser og -vurderinger samt klassedialog. Gruppearbejde i form af formidlingsorienterede redegørelsesøvelser og procesorienterede redegørelses-, analyse-, argumentations- og vurderingsøvelser. Individuelt arbejde i form af formidlings- og procesorienterede analyseøvelser. Side 7 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Etisk teori Kernestof K. Larsen og C.B. Skov: Grundbog i filosofi Mennesket i verden, Systime, 2013, s. 12-39 Primærtekster: Immanuel Kant: Grundlæggelse af moralens metafysik John Stuart Mill: Utilitarisme Rosalind Hursthouse: Om dydsetik Supplerende stof Miniprojekt: Forskellige etiske problemstillinger som kursisterne individuelt har skulle finde materiale til og fremlægge for klassen. Særlige fokuspunkter 14 lektioner á 45 min. Etik og moral. Pligtetik; regeletik og sindelagsetik. Case: Retssag om besætningen på skibet Mignonette (1884) Immanuel Kants moralfilosofi. Konsekvensetik; Jeremy Benthams handlingsutilitarisme og John Stuart Mills regel-utilitarisme. Aristoteles dydsetik. Rosalind Hursthouses Situationsbundet etik Diverse etiske dilemmaer Eleverne skal kunne: Genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger. Demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi. Demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers Side 8 af 9
og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling. Redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer. Udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner. Udvise elementært kendskab til argumentationsteori. Indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter. Genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger. Skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder. Fokus på tilegnelse og brug af etiske definitioner, distinktioner og positioner. Progression fra udvikling af faglige kvalifikationer til udvikling og anvendelse af faglige kompetencer i relation til aktuelt supplerende materiale. I slutningen af forløbet har kursisterne på egen hånd skulle finde, redegøre, analysere og diskutere supplerende aktuelt materiale om etiske problemstillinger, der fremlægges for resten af holdet. Væsentligste arbejdsformer Forløbet har været baseret på følgende arbejdsformer, således at der er blevet vekslet mellem en deduktiv og induktiv tilgang og bearbejdning af stoffet: Klasseundervisning i form af formidlingsorienteret tavleundervisning, lærer-oplæg, fremvisning af videoklip, elevredegørelser, -analyser, og - vurderinger, procesorienterede elevanalyser og -vurderinger samt procesorienterede gruppeoplæg og klassedialog. Gruppearbejde i form af problemorienterede gruppediskussioner, procesorienterede analyse-, argumentations-, vurderings- og diskussionsøvelser samt procesorienteret udarbejdelse af oplæg på redegørelses-, analyse- og vurderingsniveau. Individuelt arbejde i form af formidlings- og procesorienterede analyseøvelser. Side 9 af 9