Forslag til optimering af dagtilbudsområdet i Spentrup

Relaterede dokumenter
Optimering af dagtilbudsstrukturen i Langå og Harridslev

Beskrivelse af dagtilbudsområdet i Harridslev

Beskrivelse af dagtilbudsområdet i Langå

Optimering af dagtilbudsstrukturen i Randers Kommune

Bilag 2: Beskrivelse af scenarier Bilag til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 19/

Dragør Kommune Skole/Børn & Pædagogik

Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev. Sags-id: P

Foreløbigt udkast Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev

NOTAT. Sagsbeh.: LES/RIP Sagsnr.: 11/14293

Hvis der skal tilbydes pasningsgaranti inden for dagtilbudsdistrikter er det nødvendigt at se på følgende faktorer:

Notat. Børneinstitutioner i Smørum. Baggrund for notat

Modeller for dagpleje og vuggestue i Tim

Analyse af vuggestue- og dagplejekapaciteten i udvalgte distrikter

Notat vedrørende førskoleordning i 2015 og 2016 på skolerne i Randers Kommune

Modeller for dagpleje og vuggestue i Tim

Fagsekretariatet Børn Og Unge. Analyse af kapacitet og kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet April 2017

BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER

Udskrift af protokol

Randers Kommune. R. Hougårds Vej Børnehave. Udviklingsplan for daginstitutionerne. November 2009

NOTAT RÅDHUSET. Børn & Velfærd Familie- og Dagtilbudsafdelingen Souschef: Flemming Lunde Østergaard Hansen. Sagsnr.: 16/16876 Doknr.

Baggrund. Kort om regler vedrørende garantiventelisten

Bilag 3: Årlig kapacitetsgennemgang af dagtilbudsområdet 2018

NOTAT: Kapicitetsredegørelse for dagtilbudsområdet 2019

Modeller plus-minus, 3. udgave

Business Case for Sammenlægning af Regnbuen og Carl Nielsen Børnehaven. Version 03, den

Budgetoplæg 2016 vuggestuepladser i Naturligvis i Ansager

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Kapacitetsproblemer i dagtilbud, maj 2019

Børnehuset Spentrup. Forældrepjece

Herning Kommune Børne og familieudvalget Børnehuset Molevitten Maj 2019

NOTAT. I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2017 blev følgende udvidelser af kapaciteten på dagtilbudsområdet besluttet:

Kapacitets- og behovsanalyse for dagtilbud 0 til 6 år Skanderborg Kommune Maj 2018

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017

Budget 2019 Anlæg : Investeringsoversigt - Udvidelsesforslag

ØKONOMIUDVALGET. for mødet den , kl. 15:00 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Analyse kapacitet og kapacitetsbehov jf. befolkningsprognose November Dagtilbud. 0 6 år

Notat vedrørende konsekvenser af pasningsgaranti i dagtilbud og fortrinsret i skoledistrikter som følge af ny skolestruktur.

1 Indledning 1.1 Baggrund I forligsteksten for budget 2012 indgår ejendomsområdet med følgende:

Delvis ophævelse. Lokalplan nr. 32, Isenvad

Notat vedrørende kapacitet for kommunale dagtilbud i Støvring

Prognose årige Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i flyttemønstre og den planlagte udbygning af kommunen.

BØRN-OG UNGEFORVALTNINGEN ANLÆGSFORSLAG BUDGET 2017

Allerød Kommune. Handlemuligheder for kapacitetsudvidelse på dagtilbudsområdet. Sekretariat

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole

Forvaltningen besvarer i det følgende de faktuelle spørgsmål i sag 160 (byrådet 27. maj 2013).

NOTAT. Befolkningsudvikling på 0-5 års området

Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole

Mål og Midler Dagtilbud

Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen

Analyse kapacitet og kapacitetsbehov jf. befolkningsprognose September Dagtilbud. 3 6 år

Business case. 25. april Beslutningsoplæg for etablering af ny daginstitution som byggeri for Børnehuset Nordlys

Perspektivnotat Skole og dagtilbud

Dagtilbudspolitik. Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering

NOTAT. Allerød Kommune. Status på bygningskomprimering og fremtidig placering af Hjemmeplejen

Forslag til. Kommuneplantillæg 22. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 22. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum.

Bilag 4. Teknik- og Miljøforvaltningens redegørelse og vurdering. Dobbelthuse i områder med villaservitutter vurdering af praksis og praksisændring

NOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder

Dagtilbudskapacitet Hornsherred

Der er kapacitetsudfordringer i områderne Nord, Sdr. Hastrup og Midt. Ventelistestatus samt mulige løsninger beskrives i nærværende notat.

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande

Indstilling. Bedre fysiske rammer for børn og unge i Tranbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 25.

Imødekommelse af forældrenes 1. prioritetsønske på 1-2 års området

Analyse af kapacitet og kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet. April 2016

Scenarier for fremtidig anvendelse af Dalbogaard

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan

Demografiudvikling for det samlede dagtilbudsområde 2018 til 2025

Nr. Udvalg Poltikområde Overskrift Resume Udgiftstype Center

1.3 BØRNEHAVEN SKOVHUSET

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

NOTAT: Sammenfatning af høringssvar til tilpasning af kapacitet på dagtilbudsområdet

Præsentation HØRSHOLM KOMMUNE. Scenarier på dagtilbudsområdet

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

Dagtilbudsbestyrelse Dagtilbud Nordvest

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan

Notat om kapacitetsanalyse for dagtilbud. Foråret 2018

Høringsmateriale. Fusion af børnehuse i Sofielund

Skolecenter Jetsmark Analyse af bygningsmæssige muligheder. Helle Bundgaard 13. OKTOBER 2017

NOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 02. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281

Bilag 4. Projektbeskrivelser af de indstillede RULL-projekter i Midtbyen Byrådsindstillingen. Kopi til. Århus Kommune. Den 18.

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet

27. KONGEÅENS BØRNEHAVE

Område ved Ortenvej i Varde TILLÆG 16

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.

Mødet holdes torsdag den 21. juni 2012 kl. 15:00 på Rådhuset i Mødelokale C.

PROJEKTOPLYSNING ANLÆG SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

Randers Kommune. Bredstrupsgades Børnehave. Udviklingsplan for daginstitutionerne. November 2009

12.1 PINJEVEJENS BØRNEHUS

Opsamling på høringssvar vedrørende de langsigtede løsninger på dagtilbudsområdet.

Kommuneplantillæg 22. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 22

Plangrund forud for lokalplansforslag

Strukturudvikling på dagtilbudsområdet

NOTAT. 1. Baggrunden for notatet markant stigning i antallet af børn og unge i Solrød Kommune

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

Indhold Ny bus til busbørnehaven Frit

Sammenfattende vurdering

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Børn & Kultur Dagtilbud. Idéoplæg til opførelse af daginstitution på Gl. Vardevej 97, Esbjerg (beredskabsgrunden)

Deskresearch i forbindelse med evaluering af områdeledelse forår 2015

Transkript:

Notat Vedrørende: Business case - daginstitutioner i Spentrup Sagsnavn: ES - Business case, Spentrup Sagsnummer: 82.00.00-P20-1-15 Skrevet af: Lisbeth Hermansen Kusk/Bitten Laursen E-mail: lisbeth.hermansen.kusk@randers.dk/bitten.laursen@randers.dk Forvaltning: Ejendomsservice/Børn og Skole sekretariatet Dato: 14-11-2016 Sendes til: Børn og skole-udvalget Forslag til optimering af dagtilbudsområdet i Spentrup I budgetforliget fra den 18. september 2015 blev forligspartierne enige om, at der i 2016 skal ses nærmere på mulighederne for at optimere daginstitutionsstrukturen samt anvendelsen af den eksisterende bygningsmasse. I denne case ses der nærmere på Spentrupområdet, som i dag har tre daginstitutioner. De tre nuværende institutioner er: o Tjørnesvinget; en integreret institution beliggende op ad Blicherskolens område i en kommunal bygning, med en kapacitet på 13 vuggestuepladser og 38 børnehavepladser. o Haldvej; en børnehave beliggende i en lejet landejendom lige uden for Spentrup, med en kapacitet på 56 børnehavepladser. Lejemålet udløber 31. januar 2018. o Bane Allé; en naturbørnehave beliggende på en stor kommunal naturgrund inde i Spentrup, med en kapacitet på 48 børnehavepladser. Vi ser i denne case på tre scenarier for, hvordan daginstitutionerne i Spentrup kan udnyttes bedst muligt i forhold til de fremtidige behov for institutionspladser i området. Et scenarie, hvor institutionen på Haldvej nedlægges, mens institutionerne på Tjørnesvinget og Bane Allé bevares. Børnene fra institutionen på Haldvej tilbydes plads i de to øvrige daginstitutioner i Spentrup. Hvis der ikke er plads til alle børnene i Spentrup, henvises til daginstitutionerne i Asferg og Gassum, der i dag har en overskydende kapacitet. Et andet scenarie hvor institutionen på Haldvej nedlægges, mens institutionerne på Tjørnesvinget og Bane Allé bevares, og der sker en udbygning af institutionen på Tjørnesvinget, samt et tredje scenarie, hvor alle tre institutioner samles på Tjørnesvinget, og der sker en tilbygning så kapaciteten tilpasses til det fremtidige børnetal for Spentrupområdet. Helt overordnet har dagtilbudsbestyrelsen og ledelsen i Dagtilbud Nordvest et ønske om, at der fremadrettet bliver én institution i Spentrup. Dette skyldes både udviklingen i børnetallet for Spentrupområdet, samt de bestående bygningers stand. Endvidere har dagtilbudsbestyrelsen givet udtryk for, at de ønsker de mindre daginstitutioner i Asferg og Gassum nedlagt eller sammenlagt, da de mindre institutioner ikke har de samme stordriftsfordele som de større enheder, endvidere er der ledig kapacitet i vuggestuen og børnehaven i de to institutioner på nuværende tidspunkt. Udviklingen af børnetallet i Randers Kommune de kommende år I nedenstående afsnit følger en beskrivelse af udviklingen af børnetallet i Randers Kommune, Dagtilbud Nordvest og i Spentrupområdet de kommende år. 1

Tabel 1. Udviklingen i antal børn for en 10-års periode. Fordeling på Randers Kommunes 5 dagtilbudsdistrikter: Børnedistrikt Aldersgrupper 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Midt 0-2 år 824 813 845 864 889 917 946 969 987 991 994 3-5 år 821 800 772 745 745 767 779 795 816 835 849 Nordvest 0-2 år 421 404 408 424 434 446 460 468 474 474 474 3-5 år 528 514 489 465 454 460 474 478 486 497 503 Nordøst 0-2 år 543 541 546 565 579 600 634 662 682 694 714 3-5 år 618 596 587 581 583 593 617 639 665 692 724 Sydvest 0-2 år 375 375 370 372 386 406 423 444 457 467 469 3-5 år 434 438 426 436 437 443 450 468 486 508 520 Sydøst 0-2 år 677 671 698 714 720 736 754 770 780 793 803 3-5 år 852 816 775 765 759 780 789 797 813 841 865 Ukendte adresser 0-2 år 0 8 8 8 8 9 9 9 9 9 9 3-5 år 4 8 7 6 6 7 7 7 7 7 7 Hovedtotal 6097 5984 5932 5945 6000 6163 6344 6506 6662 6807 6931 Tabel 1A. Udviklingen med basisår 2015: Børnedistrikt Aldersgrupper 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Midt 0-2 år 824-11 21 40 65 93 122 145 163 167 170 3-5 år 821-21 -49-76 -76-54 -42-26 -5 14 28 Nordvest 0-2 år 421-17 -13 3 13 25 39 47 53 53 53 3-5 år 528-14 -39-63 -74-68 -54-50 -42-31 -25 Nordøst 0-2 år 543-2 3 22 36 57 91 119 139 151 171 3-5 år 618-22 -31-37 -35-25 -1 21 47 74 106 Sydvest 0-2 år 375 0-5 -3 11 31 48 69 82 92 94 3-5 år 434 4-8 2 3 9 16 34 52 74 86 Sydøst 0-2 år 677-6 21 37 43 59 77 93 103 116 126 3-5 år 852-36 -77-87 -93-72 -63-55 -39-11 13 Ukendte adresser 0-2 år 0 8 8 8 8 9 9 9 9 9 9 3-5 år 4 4 3 2 2 3 3 3 3 3 3 Hovedtotal 6097-113 -165-152 -97 66 247 409 565 710 834 Der var i 2011 6.667 børn i alderen 0-5 år i Randers Kommune. I 2015 var der 2.840 børn i alderen 0-2 år og 3.257 børn i alderen 3-5 år i Randers Kommune. I alt 6.097 børn i alderen 0-5 år. Der er dermed sket et fald på i alt 570 børn i alderen 0-5 år inden for en relativ kort periode fra 2011 til 2015. Pt. er der i nogle dele af Randers Kommune tale om en overkapacitet af institutionspladser, hvilket underbygger behovet for at optimere dagtilbudsstrukturen. I nedenstående tabel er vist den forventede udvikling i antallet af børn i alderen 0-2 år i Randers kommune i perioden 2016 til 2025: 2

Tendensen med et faldende børnetal gør sig kun gældende for børn i alderen 0-2 år til 2016, hvorefter børnetallet begynder at stige igen. Antallet af børn i alderen 0-2 år vil ifølge prognosen allerede i 2017 være højere end antallet i 2015. Herefter vil antallet af børn i alderen 0-2 år forsætte med at stige i hele perioden. I 2022 forventes antallet af børn i aldersgruppen at være på niveau med antallet fra 2011. I nedenstående tabel er vist den forventede udvikling i antallet af børn i alderen 3-5 år i Randers kommune i perioden 2016 til 2025: For børn i alderen 3-5 år vil børnetallet være faldende til og med 2019, hvorefter det igen begynder at stige. I 2023 vil antallet af børn i alderen 3-5 år være på niveau med tallet for 2015, og få år senere forventes antallet af børn at være på niveau med antallet fra 2011. Det nedadgående børnetal de seneste år er ikke kun en udvikling, som ses i Randers Kommune. Det er en generel tendens, som er set i hele landet. 3

Selv om antallet af børn dermed forventes at stige igen på sigt, er forventningen, at der ikke umiddelbart i Randers Kommune som helhed vil være mangel på pladser til børn i alderen 0-5 år. I bestemte områder af kommunen kan der på nogle tidspunkter efterspørges flere pladser, end der er kapacitet, ligesom der i andre dele af kommunen kan være ledig kapacitet. Oversigt over behovet for pladser til børn 0-2 år i Dagtilbud Nordvest: Dagtilbud Nordvests område 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 0-2 år prognose 404 408 424 434 446 460 468 474 474 474 0-2 år med behov for plads (70% af progn) 283 286 297 304 312 322 328 332 332 332 Kapacitet Dagtilbud Nordvest 193 193 193 193 193 193 193 193 193 193 Dagplejen 164 164 164 164 164 164 164 164 164 164 Selvejende inst i Dagtilbud Nordvest 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 Private inst i Dagtilbud Nordvest 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 I alt kapacitet i inst og dagplejen i Nordvest 409 409 409 409 409 409 409 409 409 409 Behov for pladser -126-123 -112-105 -97-87 -81-77 -77-77 Dagtilbud Nordvest har en overkapacitet af dagpleje- og vuggestuepladser gennem hele perioden. En stor del af pladserne udfyldes i dag af børn fra dagtilbud Midt. Det vurderes, at kapaciteten for 0-2 års området i Spentrup skal følges de kommende år. På nuværende tidspunkt anbefales ikke en ændring af kapaciteten. Oversigt over behovet for pladser til børn 3-5 år i dagtilbud Nordvest: Dagtilbud Nordvests område 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 3-5 år prognose 514 489 465 454 460 474 478 486 497 503 3-5 år med behov for plads (97% af progn) 499 474 451 440 446 460 464 471 482 488 3-5 år med max behov for pladser (+januar og februar) 582 553 526 514 521 536 541 550 562 569 Kapacitet Dagtilbud Nordvest 588 588 588 588 588 588 588 588 588 588 Selvejende inst i Dagtilbud Nordvest 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 Private inst i Dagtilbud Nordvest 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 I alt kapacitet i inst i Nordvest 711 711 711 711 711 711 711 711 711 711 Behov for pladser -129-158 -185-197 -190-175 -170-161 -149-142 Note: max. behov for pladser i skemaet dækker det maksimale antal børn, der ift. tidspunktet for førskole pr. 1. marts kan forventes at være i institutionen. Der er i hele perioden ledig kapacitet i dagtilbud Nordvest på over 100 pladser pr. år. En del af disse pladser bruges af børn i dagtilbud Midt, hvor der er mangel på kapacitet i perioden. Specifikt for Blicherskolens skoledistrikt ses følgende udvikling i børnetallet for perioden 2015 til 2025: 4

Specifikt for Spentrupområdet ses følgende udvikling i børnetallet for perioden 2015 til 2025: Med baggrund i ovenstående tal, hvor det primært er antallet af børn i alderen 3-5 år der ændrer sig, vurderes det, at det er mest relevant at se nærmere på udviklingen i antallet af børnehavebørn de kommende år, idet antallet forventes at ligge lavere end i 2015 i hele perioden. Kapaciteten for antallet af børnehavepladser for de tre institutioner i Spentrup er for 2016 fastlagt således: Institution Kapacitet Tjørnesvinget 38 Bane Allé 48 Haldvej 56 I alt 142 Oversigt over behovet for pladser til børn 3-5 år i Spentrupområdet: Spentrup området 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 3-5 år prognose 112 99 87 82 85 89 90 93 96 99 3-5 år med behov for plads (97% af progn 109 96 84 80 82 86 87 90 93 96 3-5 år med max behov for pladser (+janua 127 112 98 93 96 101 102 105 109 112 Kapacitet Dagtilbud NV 3 inst i Spentrup 142 142 142 142 142 142 142 142 142 142 Selvejende inst i Spentrup 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Private inst i Dagtilbud Nordvest 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt kapacitet i inst i Nordvest 142 142 142 142 142 142 142 142 142 142 Behov for pladser -15-30 -44-49 -46-41 -40-37 -33-30 Note: max. behov for pladser i skemaet dækker det maksimale antal børn, der ift. tidspunktet for førskole pr. 1. marts kan forventes at være i institutionen. I ovenstående oversigt er der taget udgangspunkt i det forventede behov for børnehavepladser til børn i Spentrupområdet (Spentrup by og Spentrup land) sammenholdt med kapaciteten for de tre institutioner, der i dag er i Spentrup. I Spentrup er der i dag ingen selvejende eller private daginstitutioner. Udviklingen i behovet for børnehavepladser i Spentrupområdet de kommende år ser på den baggrund ud til at være faldende, og der vil være ledige børnehavepladser i hele perioden. Der vil være mellem 49 og 15 ledige pladser i de enkelte år. Beregningen har ikke taget højde for, at der kan være børn i børnehaverne i Spentrup, der kommer fra andet end Spentrupområdet. På baggrund af forventningerne til udviklingen i børnetallet i Spentrup de kommende år anbefales det, at der i Spentrup bliver en samlet kapacitet på 13 vuggestuepladser og 120 børnehavepladser. Dermed reduceres børnehavekapaciteten i Spentrupområdet fra i dag 142 pladser fordelt på tre institutioner til i alt 120 børnehavepladser. Projektets formål Det er forvaltningens mål at optimere dagtilbudsstrukturen, så Randers Kommune får færre tomme pladser i institutionerne og hos dagplejen, så ressourcerne den vej rundt kan anvendes mere hensigtsmæssigt. Samtidig er der et ønske om at sætte fokus på optimering af både de fysiske rammer, de organisatoriske rammer, og arbejdets tilrettelæggelse. Ved at have enheder på en hensigtsmæssig størrelse med et vist antal børn og personale, bliver det muligt at tilrettelægge 5

arbejdet og bemande institutionen med et passende antal medarbejdere, også i institutionens ydertimer. Når bygningerne fungerer optimalt ud fra et pædagogisk synspunkt, så betyder det, at bygningen giver plads til, at der kan arbejdes med både barnet i centrum og med et lærende fællesskab. Det kræver læringsmiljøer, som understøtter såvel det enkelte barn som gruppen i forhold til læring, udvikling og trivsel, hensynet til drenge og pigers forskellighed, samt børnemiljøet. Det betyder, at moderne læringsrum skal understøtte børnenes nysgerrighed og behov for at undersøge og eksperimentere, således at der sker stimulering af børnenes fantasi og skabertrang. Det kræver, at en bygning er indrettet med forskellige zoner, som signalerer, om det er rum, man kan være stille i, kan arbejde med sproglige aktiviteter i, kan lege bevægelseslege i eller opnå viden om de 4 elementer i. Den nyeste forskning viser, at det er vigtigt, at der skabes små læringsrum for børn. Dette kræver bygninger, indretning og organisering, som understøtter muligheden for at arbejde med mindre rum. I den forbindelse er det centralt at tænke rum, som kan understøtte inklusion, og rum som kan understøtte fællesskabet. Der er derfor samtidig brug for stor fleksibilitet i indretningen. Denne organisering af indretningen er med til at understøtte et differentieret læringsmiljø. I 2004 blev der indført pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet, hvilket betyder, at alle institutioner skal arbejde med udvikling af barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Arbejdet med læreplanerne foregår både ude og inde, og skal derfor afspejles i rumanvendelse og indretning. Når bygningen fungerer optimalt ud fra et organisatorisk og personalemæssigt synspunkt, betyder det, at der er et flow i institutionen. Dette flow betyder, at der er indtag af små børn, som kan gå direkte videre fra vuggestue til børnehave inden for samme hus. Et optimalt og bæredygtigt hus betyder også, at der er meget personale samlet, som kan spejle sig i hinanden og arbejde fleksibelt. Ligesom der i institutioner af en vis størrelse og heraf bemanding med et vist antal medarbejdere er mulighed for mere faglig sparring mellem personalet. En større institution med antalsmæssigt mere personale end en mindre institution giver mulighed for, at der er mere personale til stede i institutionen, og dermed mulighed for at dele børnegrupperne op i forskellige størrelser. Større institutioner er mere bæredygtige i forhold til åbningstiden, hvorimod mindre institutioner vanskeligt kan effektivisere og driftsoptimere. De nuværende bygninger opfylder ikke nutidens og fremtidens ønsker og krav til organisering af børneområdet, og derfor anbefales om- og nybygninger på området. Beskrivelse af nuværende institutioner 6

7

8

Tjørnesvinget 4 På Tjørnesvinget 4, 8981 Spentrup ligger den integrerede institution Børnehuset Tjørnesvinget. Institutionen på 398 m 2 har plads til 13 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn. Den er beliggende på en villavej i Spentrup, og grænser desuden direkte op til Blicherskolens område. Bygningen er et murstensbyggeri fra 1972, og institutionen drives som en traditionel integreret institution. Ejerforhold Kommunalt ejet Pædagogisk beskrivelse Lokalerne på Tjørnesvinget er velfungerende til det pædagogiske arbejde. Der er en vuggestue til 13 børn, som har en velfungerende indretning og gode læringsmiljøer. Der er en børnehave med to børnehavegrupper. Her er rummene små, og for små til at rumme mere end 18 børn. Der er ekstra børnerum, som giver mulighed for inddeling af børnene i mindre læringsgrupper. De ekstra rum ligger dog væk fra stuerne, hvilket kræver en særlig organisering. Et af de ekstra rum er ændret til at være kontor for lederen. Ved siden af de fine indendørs fysiske rammer er der gode muligheder for udendørs aktiviteter. Drift og vedligeholdelse Ud fra et byggeteknisk synspunkt er bygningen generelt i en middel til god stand. I 2015 har bygningen fået nyt tag, og i 2014 er der skiftet gasfyr, således at bygningen driftsmæssigt er i god stand. Det vil inden for 2-3 år blive nødvendigt at udskifte vinduer i den oprindelige bygning fra 1972 der vurderes overslagsmæssigt en udgift på kr. 250.000 300.000 til udskiftningen. Det vurderes at ca. 180.000 kr. af dette beløb kan dækkes via energikontoen. Anvendte midler til udvendig bygningsvedligeholdelse: 2013: kr. 5.000 2014: kr. 82.000 2015: kr. 215.000 Rengøring Bygningen er indrettet med mange små rum, og noget af rørføringen i bygningen er udført synligt. Begge forhold forlænger rengøringstiden. Det vurderes, at det daglige tidsforbrug er 2,5 timer. Rengøring af Børnehuset Tjørnesvinget indgår i en samlet kontrakt med Haldvej. Den nuværende udgift til rengøring af begge institutioner ligger på kr. 348.000,00 ex moms/året. Det skal bemærkes, at periodisk rengøring over 180 cm ikke indgår i kontrakten med nuværende leverandør, så der må forventes en ekstra udgift til dette. Sundhed / indeklima Der er installeret ventilationsanlæg i bygningen, men det virker ikke på nuværende tidspunkt. I november 2015 blev der foretaget måling for skimmelsvamp, hvilket viste et normalt niveau, der er inden for den tilladte grænseværdi. Efter reparation af det nuværende ventilationsanlæg vil en eventuel tilstedeværelse af radon blive fjernet fra bygningen. 9

Sikring af bygningen Der er installeret automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) i bygningen, hvilket er en fordel, idet det er et lovkrav, at der i alle nye børnehaver skal installeres ABA-anlæg. Det burde være muligt at tilslutte den eksisterende installation ved en udvidelse af institutionen eller ved en separat ny bygning. Der er ikke installeret tyverialarm (AIA) i bygningen. Vedligehold af udearealer Ejendomsservice står for at vedligeholde udearealerne omkring institutionen, og det anbefalede tidsforbrug er ca. 4-6 timer/uge i 32 uger af året svarende til en årlig udgift på 68.800 kr. Der vil være mulighed for samdrift med den nærliggende Blicherskolen, hvilket vurderes at kunne give en besparelse på ca. 10 % pga. kortere transport af maskiner. 10

11

Bane Allé 7 På Bane Allé 7, 8981 Spentrup ligger Naturbørnehaven Bane Allé. Børnehaven består af en hovedbygning på 140 m 2 fra 1993, som er tilbygget af flere omgange, samt en pavillon på 93 m 2, som vurderes at være fra før år 2000, men er flyttet til stedet i 2010. Begge bygninger er udført som let byggeri med træbeklædning på facaderne. I forbindelse med arbejdet med at kortlægge kapaciteten og de bygningsmæssige muligheder for institutionerne i Spentrup har forvaltningen erfaret, at der ikke forefindes en byggetilladelse for pavillonen på Bane Allé. Der er derfor behov for, at pavillonen lovliggøres, hvis den fortsat skal være på grunden. Der er i alt plads til 48 børnehavebørn i institutionen, som drives som naturbørnehave og er beliggende på en stor naturgrund inde i Spentrup by. Ejerforhold Kommunalt ejet Pædagogisk beskrivelse Afdelingen på Bane Allé er karakteriseret ved at have en meget inspirerende legeplads. Afdelingen har siden foråret 2015 været anvendt til 3-6 årige børn, mod tidligere kun de 5-6 årige. I den forbindelse er der etableret hegn omkring udeområdet. Der er ligeledes etableret pusleplads på badeværelserne. De 2 bygninger har visse begrænsninger, idet de er adskilt fra hinanden. Derved bliver de sårbare i forhold til personaledækning i ydertimerne, og det giver begrænsninger i forhold til organisering af det pædagogiske arbejde. Der er indrettet kontor og personalestue i et depot, idet de funktioner ikke tidligere har været en del af Bane Allé. Der kan maksimalt være 48 børn på adressen. Drift- og vedligeholdelse Ud fra et byggeteknisk synspunkt er bygningerne samlet set i en middel stand. Hovedbygningen har fået en tilbygning i 2011 og nyt tag i 2012. Der opvarmes med naturgas fra eget anlæg. Pavillonen opvarmes med el, hvilket ikke er optimalt. Varmeinstallationen er derfor utilstrækkelig i forhold til krav og forventninger i fremtiden. Sammenholdt med bygningens isoleringsgrad, er det en dyr bygning at opvarme. Det er i forbindelse med disse undersøgelser kommet frem, at der aldrig har været søgt om byggetilladelse til placeringen af pavillonen. Hvis pavillonen skal beholdes, er det nødvendigt at lovliggøre den, hvilket blandt andet betyder, at den skal opdateres til nuværende bygningsreglement. En sådan opdatering vurderes at være uforholdsmæssig dyr set i forhold til bygningens nuværende stand. Der er i august 2016 konstateret fugt i pavillonen. Det drejer sig om kraftig fugt i væg- og gulvkonstruktion i et hjørne af pavillonen ved toiletterne. Der er ikke foretaget deciderede målinger af skimmelsvamp endnu, men den umiddelbare faglige vurdering er, at der på nuværende tidspunkt ikke er udviklet skimmel i konstruktionen. Ejendomsservice beskriver, at det er svært at vurdere omfanget af skaderne, før konstruktionerne åbnes. Alt afhængig af hvor meget konstruktionerne skal lukkes op, fjernes og genopbygges skønnes det, at det vil koste mellem 50.000 til 75.000 kr. at renovere pavillonen, så fugtproblemerne bliver udbedret. Dertil skal lægges omkring 300.000 kr. til opdatering og lovliggørelse af bygningen. 12

Anvendte midler til udvendig bygningsvedligeholdelse: 2013-15: kr. 0 Rengøring Institutionen er opdelt i to huse, som begge er indrettet med mange små rum. Desuden er der udført synlig rørføring. Disse forhold forlænger rengøringstiden. I hovedbygningen er der trævægge, som camouflerer pletter og snavs på væggene, og som derfor ikke er optimale i forhold til hygiejne. Det vurderes, at det daglige tidsforbrug er 2,5 timer. Den nuværende udgift til rengøring af institutionen ligger på kr. 132.000,00 ex moms/året. Sundhed/indeklima Der er installeret ventilationsanlæg i bygningerne, men det er ikke i drift, og følger ikke nutidens standarder, da der ikke er nogen varmegenvinding. Der er derfor sandsynlighed for, at der kan opstå AT påbud på stedet, hvorved at det vil blive påkrævet at renovere ventilationsanlægget. Renovering af ventilationsanlægget antages at ville koste mellem 200.000 og 300.000 kr. Der er ikke foretaget målinger af skimmelsvamp. Bane Allé er opført som let byggeri med naturlig ventilation under bygningerne, som fjerner en eventuel opstigning af radon. Desuden vil det nuværende ventilationsanlæg efter reparation have samme effekt. Sikring af bygningerne Der er hverken installeret tyverialarm (AIA) eller automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) i bygningerne. Vedligehold af udearealer Ejendomsservice står for at vedligeholde udearealerne omkring institutionen, og det anbefalede tidsforbrug er ca. 2 timer/uge i 32 uger af året svarende til en årlig udgift på 27.520 kr. 13

14

Haldvej 46 På Haldvej 46, 8981 Spentrup ligger Børnehuset Spentrup Haldvej. Børnehaven er beliggende lige uden for Spentrup by i en 2 etagers landejendom på 600 m 2 fra 1966. Der er i alt plads til 56 børn i institutionen. Desuden bruges det gamle stuehus fra 1931 til fælleshus for dagplejerne i området. Huset er på 104 m 2. Ejerforhold Privat ejet. Randers Kommune lejer sig pt. ind i bygningerne. Lejemålet på børnehaven er uopsigeligt indtil 31. januar 2018, hvor det ophører uden yderligere varsel. For stuehuset er der 6 måneders opsigelse. Den samlede husleje for Haldvej udgør 313.476 kr./året. Pædagogisk beskrivelse Bygningen på Haldvej består af 2 etager, hvilket kræver en særlig pædagogisk organisering, for at få optimalt udbytte af lokalerne. Eksempelvis er det svært at udnytte de pædagogiske ressourcer effektivt på grund af etageadskillelsen. Hvis der er børn, som skal skiftes, foregår det ligeledes på 1. sal. Bygningen har skråvægge på 1. sal, hvilket ikke gør den optimal som base for pædagogiske læringsrum. Der er på trods af de forholdsvis mange m 2 kun mulighed for at etablere to børnehavegrupper med en kapacitet på 50 børn. Det medfører en forholdsvis mindre bemanding i ydertimerne. Ved siden af børnehavens bygning har dagplejen en legestuegruppe, som giver mulighed for en tæt sammenhæng i overgangen mellem dagpleje og børnehave. På Haldvej er der gode udendørs rammer. Dog er der brug for at optimere parkeringsområdet, samt uderummet foran bygningen, som fremstår med asfaltbelægning. Drift og vedligeholdelse Ud fra et byggeteknisk synspunkt er bygningerne samlet set i en middel til dårlig stand. Driftsmæssigt er varmeinstallationen ikke udført hensigtsmæssigt, da det eksisterende oliefyr udelukkende er dimensioneret til opvarmning af stuehuset, men anvendes til opvarmning af den samlede institution. Der er klaget over et relativt stort olieforbrug, hvilket formentlig kan relateres til mangelfuld isolering af gulvkonstruktionen, samt førnævnte forhold med oliefyret. Anvendte midler til udvendig bygningsvedligeholdelse: 2013: kr. 0 2014: kr. 0 2015: kr. 10.000 Det skal bemærkes, at Ejendomsservice principielt set ikke skal stå for udvendig vedligeholdelse af lejemålene på Haldvej, men da der har været problemer med at få udlejer til at sørge for vedligehold, har man i enkelte tilfælde vurderet, at det var fornuftigt at stå for opgaverne selv. Rengøring Børnehaven er med 1. sal, hvilket ikke er optimalt i forhold til rengøring. Bygningen er indrettet med mange små rum, toiletterne er gamle, og der er synlige ventilationsrør overalt. Alle disse forhold forlænger rengøringstiden. 15

Rengøring af Haldvej indgår i en samlet kontrakt med Børnehuset Tjørnesvinget. Det vurderes, at det daglige tidsforbrug er 4 timer. Se opgørelse over udgift til rengøring i foregående beskrivelse af Tjørnesvinget. Sundhed / indeklima Der er ikke installeret ventilationsanlæg i bygningen. I september 2009 blev der foretaget måling for skimmelsvamp, som viste et forhøjet niveau. Der blev efterfølgende lavet ny gulvkonstruktion i stueplan for at afhjælpe dette, men da der nu og da gror ukrudt op gennem gulvet, er arbejdet højst sandsynligt ikke udført korrekt. Institutionen er ikke radonsikret, da der ikke er installeret mekanisk ventilation, som kan fjerne radon. Bygningen har fået nyt traditionelt terrændæk i 2009, som burde hindre opstigning af radon. Dog er der som sagt en vis sandsynlighed for, at gulvet ikke er udført korrekt og derfor ikke vil have den ønskede effekt. Sikring af bygningen Der er installeret tyverialarm (AIA) i bygningen, men ingen automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA). Vedligehold af udearealer Ejendomsservice står for at vedligeholde udearealerne omkring institutionen og det anbefalede tidsforbrug er ca. 12 timer/uge i 32 uger af året svarende til en årlig udgift på 165.120 kr. Derudover skal der tillægges arbejdstimer til ekstra vedligeholdelse af grusplads, til ekstra snerydning samt til lang transport af maskiner. Sammenligning af bygningerne I det følgende gives en sammenligning af institutionerne inden for hver af de beskrevne områder. Den skriftlige beskrivelse suppleres af et skema med angivelse af point fra 1-3. 1 indikerer en god opfyldelse af behovet på området, 2 en mellem opfyldelse, og 3 en dårlig opfyldelse af behovet. Ejerforhold Både Tjørnesvinget og Bane Allé er kommunalt ejede, og skal derfor sælges eller på anden måde genanvendes, hvis de vælges fra som fremtidig institution. Haldvej er privat ejet, og når Randers Kommunes lejemål af børnehaven udløber 31. januar 2018, er der en oplagt mulighed for også at opsige lejen af stuehuset og dermed at afslutte brugen af adressen til institutionsformål. Pædagogisk beskrivelse Antallet af børn pr. voksen har betydning for kvaliteten af daginstitutionerne. Har personalet tid og overskud til at lære det enkelte barns behov at kende, har det positive konsekvenser for barnet på lang sigt. Der vil kunne opnås en optimering af ressourcer pr. barn ved at samle institutionerne. Det vil især have betydning i ydertimer, hvor samdriften kan øge personalets tid sammen med børnene. Der vil i en personalegruppe med 15-20 ansatte opnås større videndeling, flow og sparring. Ligeledes vil der i højere grad kunne arbejdes med at skabe stabile, robuste og fleksible teams som kan løfte opgaven på en måde så forældres ønsker om stabile voksenrelationer i dagtilbuddene i højere grad kan imødekommes. 16

Over tid, har synet på hvad der er et godt læringsmiljø udviklet sig. En ny institution eller ombygning kan imødekomme muligheden for at arbejde med en fleksibel og bevidst anvendelse og udnyttelse af de fysiske rammer. En samlet ressourceanvendelse på en matrikel frem for på tre matrikler, vil give råderum til at hæve kvaliteten af de pædagogiske læringsrum ude og inde. Drift- og vedligeholdelse Tjørnesvinget er klart i bedst stand. Der er brug for en udskiftning af vinduerne, men derudover er bygningen i god stand både byggeteknisk og i forhold til driften. Haldvej er i dårlig stand med et ineffektivt oliefyr. Hovedbygningen på Bane Allé er i en middel stand, mens pavillonen er i dårlig stand samt for dyr at opvarme, da der kun er installeret elvarme i bygningen. Desuden er der netop blevet konstateret at pavillonen er opført uden byggetilladelse og at der er fugt i et hjørne af konstruktionen, hvilket pt. er ved at blive undersøgt nærmere. Rengøring Alle bygningerne har udfordringer i forhold til rengøringen, men især Haldvej har et stort tidsforbrug til rengøring. Tjørnesvinget har de bedste forhold. Sundhed/indeklima To af bygningerne har installeret ventilationsanlæg, men de virker ikke på nuværende tidspunkt. Reparation af anlæggene er dog en overkommelig opgave, som skal løses snarest muligt. Kun Tjørnesvinget har fået foretaget måling af skimmelsvamp med et tilfredsstillende resultat. Der er på nuværende tidspunkt ved at blive foretaget radonmålinger i alle skoler og daginstitutioner i Randers Kommune, som er bygget før 1996. Når disse tal bliver offentliggjort, vil det være muligt at foretage en præcis vurdering af institutionernes radonpåvirkning og behov for sikring. Alt i alt er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at foretage en fyldestgørende sammenligning af indeklimaet i de tre institutioner. Sikring af bygningerne Tjørnesvinget har installeret automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA). Haldvej har installeret tyverialarm (AIA). Derudover er der sikringsmæssigt ikke nogen nævneværdig forskel i forhold til bygningernes udformning, placering, installationer eller bygningsmaterialer, som giver en af bygningerne et fortrin frem for en anden. Prisen for en ny brandalarm er ca. 75 kr./m 2. En god tyverialarm vil koste ca. 20.000 kr. pr. institution. Vedligehold af udearealer Særligt Haldvej har et meget stort tidsforbrug til vedligehold af udearealer. Tjørnesvinget udmærker sig ved sin beliggenhed ved siden af Blicherskolen, som giver optimale muligheder for samdrift med skolens arealer. Bemærk at de anførte udgifter til vedligehold af udearealer er beregnet ud fra det anbefalede tidsforbrug for hver institution. Ejendomsservices budget til afholdelse af disse udgifter er på nuværende tidspunkt stort set ikke eksisterende, hvorfor arbejdet må holdes på et absolut minimum og dækkes via andre poster. Dette skyldes måden budgetterne for driftsudgifter er blevet overført ved Ejendomsservices oprettelse, og er et generelt problem, som pt. er ved at blive afklaret. De anførte udgifter skal derfor primært ses som en anskueliggørelse af forskellen på institutionerne i forhold til behovet for vedligehold af udearealer. Samlet vurdering 17

Samlet set vurderes følgende i forhold til bygninger og pædagogiske muligheder for institutionerne i Spentrup området, hvor 1 indikerer en god opfyldelse af behovet på området, 2 en mellem opfyldelse, og 3 en dårlig opfyldelse af behovet: Tjørnesvinget Bane Allé Haldvej Byggeteknisk stand 1 2 3 Driftsudgifter 2 *2 3 Rengøring 2 3 3 Indeklima 2 2 2 Sikring af bygningen 2 3 2 Vedligehold af udearealer 1 2 3 Pædagogiske muligheder 1 2 3 I alt 11 16 19 *Bane Allé, drift: Hovedbygningen gives 1, pavillonen 3, i alt 2 Mulige scenarier Ud fra en samlet vurdering af de tre institutioners muligheder og begrænsninger foreslås 3 forskellige scenarier for den fremtidige struktur i forhold til børneinstitutionerne i Spentrup. På Haldvej er der ikke mulighed for at forlænge lejemålene i forbindelse med, at børnehavens lejemål udløber 31. januar 2018, i stedet ønsker udlejer, at Randers Kommune skal købe lejemålet. Set i forhold til bygningernes stand og pædagogiske muligheder, samt det forhold at der skal skæres i antallet af institutionspladser i Spentrup, er der dog intet, der taler for at beholde Haldvej som institution. Endvidere er der behov for at lovliggøre pavillonen på Bane Allé, såfremt pavillonen fortsat skal anvendes. De 3 scenarier tager derfor alle udgangspunkt i, at lejemålet på Haldvej afsluttes, og beskæftiger sig udelukkende med anvendelsen af de to tilbageværende institutioner. På nuværende tidspunkt benytter dagplejen i Spentrup sig af lokaler på Haldvej, der ligger i forbindelse med børnehaven på Haldvej. Mellem 3 og 5 dagplejere mødes med børn i lokalerne til legestue med forskellige aktiviteter. Som udgangspunkt har hver dagplejer 4 børn med i legestuen. Dagplejen benytter sig af lokalerne tirsdage, onsdage og torsdage. Hvis Haldvej opsiges, skal der findes andre lokaler i Spentrup, hvor dagplejen kan mødes. På baggrund af forventningerne til udviklingen i børnetallet i Spentrup de kommende år anbefales det, at der i Spentrup bliver en samlet kapacitet på 13 vuggestuepladser og 120 børnehavepladser. Dermed reduceres børnehavekapaciteten i Spentrupområdet fra i dag 142 pladser fordelt på tre institutioner til i alt 120 børnehavepladser. Alternativt at kapaciteten reduceres yderligere, og at der i stedet anvendes ledig kapacitet i daginstitutionerne i Asferg og Gassum til børn fra Spentrup, der mangler en daginstitutionsplads. Scenarie 1 18

Lejemålet på Haldvej opsiges og institutionen lukkes. Pavillonen på Bane Allé lovliggøres. Bane Allé anvendes til naturbørnehave under samme vilkår som i dag, herunder en kapacitet til 48 børnehavebørn. Tjørnesvinget anvendes under samme vilkår som i dag med en kapacitet til 13 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn. Hvilket giver en samlet kapacitet i daginstitutionerne i Spentrup på 13 vuggestuebørn og 86 børnehavebørn. De resterende børnehavebørn tilbydes plads i institutionerne i Gassum og Asferg. Dette kan resultere i forældreutilfredshed, idet forældre kan blive presset til at tage imod pladser, som ligger længere væk fra bopæl og arbejdspladser end i dag. Scenarie 2 Lejemålet på Haldvej opsiges og institutionen lukkes. Bane Allé anvendes til naturbørnehave under samme vilkår som i dag, herunder en kapacitet til 48 børnehavebørn. Dog erstattes den lille pavillon, af et nybyggeri af samme størrelse, dvs. ca. 93 m 2. Denne løsning anbefales, da pavillonen er i en stand, der gør, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt at renovere den. Endvidere er der behov for en lovliggørelse af pavillonen. Samtidig vil Bane Allé som enhed blive for lille i forhold til antal børn og deraf afledt personale, hvis man vælger blot at fjerne pavillonen og udelukkende anvende hovedbygningen fremadrettet. Tjørnesvinget tilføjes en tilbygning til yderligere 34 børnehavebørn, så der i alt bliver plads til 72 børn fordelt på tre stuer. Den nuværende vuggestuegruppe med 13 børn fastholdes. I alt en til-/nybygning på 324 m 2. Herefter vil der være en samlet kapacitet på i alt 120 børnehavepladser og 13 vuggestueplader fordelt på to adresser i Spentrup. Scenariet tager udgangspunkt i, at der kan bevilges et beløb til nybyggeri, som muliggør at den dyreste og dårligste del af bygningsmassen nedlægges, og at der skabes plads til det ønskede antal institutionspladser i fremtiden. Scenarie 3 Lejemålet på Haldvej opsiges og institutionen lukkes. Bane Allé nedlægges som institution. Alle børn fra de tre nuværende børnehaver samles på Tjørnesvinget, som derfor tilføjes enten en større tilbygning eller evt. en tvilling ved siden af institutionen. Det nye byggeri skal kunne huse yderligere 82 børnehavebørn svarende til 558 m 2. Tjørnesvinget vil få en samlet kapacitet på 120 børnehavepladser, som udgangspunkt fordelt med 24 børn på 5 stuer. Desuden fastholdes den nuværende vuggestuegruppe på 13 børn, der i dag er i institutionen på Tjørnesvinget. Efter aftale med skoleområdet vil der være mulighed at anvende en del af Blicherskolens grund til en udvidelse af institutionen på Tjørnesvinget. Lokalplanen vil dog skulle afklares nærmere. Anvendelse af Bane Allé Det er blevet undersøgt, om der er mulighed for, at den store grund ved Bane Allé kan udstykkes og sælges til nybyggeri. Grunden er omfattet af en kommuneplanramme, som udpeger området som rekreativt område til offentlige fritidsformål. Hvis området skal anvendes til boligformål, skal kommuneplanrammen ændres. Der ligger desuden et område med nye byggegrunde meget tæt på Bane Allé. Grundsalget blev sat i gang i 2014, og der er på nuværende tidspunkt solgt 3 ud af 12 grunde. Der vurderes derfor ikke at være interesse for endnu et område med boliggrunde i Spentrup, ligesom der ikke vurderes at være gode muligheder for at sælge grunden til andre formål. 19

Det vurderes, at mulighederne for grunden på Bane Allé enten er at nedrive bygningerne og udelukkende bruge grunden til rekreative formål eller at undersøge nærmere, om der er mulighed for at bruge bygningerne til andre kommunale formål. Det skal dog bemærkes, at hvis bygningerne får ny anvendelse, er der som udgangspunkt krav om at opdatere dem til det nuværende bygningsreglement. Eneste undtagelse er, hvis bygningerne fremover bruges til opbevaring eller lignende. Endvidere skal pavillonen, såfremt man ønsker at anvende denne, lovliggøres. Planforhold og placeringsmuligheder I dette afsnit beskrives planforhold og placeringsmuligheder for scenarie 2 og scenarie 3 nærmere. Det er undersøgt, om daginstitutionen kan anvende en del af Blicherskolens lokaler. Dette er dog ikke muligt, da Blicherskolen grundet den ændrede skolestruktur, i disse år efterspørger flere m 2 blandt andet til skolens specialklasser. Generelt er det sådan, at når der er tale om nybyggeri til større daginstitutioner, skal de placeres på arealer, der er udlagt til offentlige formål i kommuneplanen, hvis der ikke skal udarbejdes lokalplan. Derudover kan daginstitutioner placeres i områder udlagt til blandet bolig og erhverv, centerområder eller boligområder, men vurderingen er, at de aktuelle projekter i så fald vil udløse lokalplanpligt. Der er alene tale om en forhåndsvurdering hvad angår gældende plangrundlag, og eventuel lokalplanpligt skal vurderes endeligt på baggrund af konkrete projekter. Der er pt. venteliste på lokalplanlægning, og udarbejdelse af en lokalplan tager omkring et år fra politisk igangsættelse. Tjørnesvinget 4, matr. nr. 11i Spentrup By, Spentrup Ejer: Randers Kommune Byzone Ingen lokalplan Kommuneplan 2013 - rammeområde 4.01.O.3: Anvendelse: Offentlige formål, uddannelsesinstitutioner Miljøklasse 1-2 Zonestatus: Byzone Bebyggelsesprocent: Max. 40 for rammeområdet under et Max. 2 etager - højde max. 12.5 m Vest for Tværvej er bygningshøjden max. 8.5 m. Bygninger skal placeres så genevirkninger undgås. En tilbygning på 324 m² til den eksisterende institution ved Tjørnesvinget vurderes umiddelbart at kunne realiseres uden udarbejdelse af lokalplan, da ejendommen ligger i byzone og er udlagt til offentlige formål. Nybyggeri på 558 m², som inddrager en del af skolens areal mod nord kan være lokalplanpligtigt, men skal vurderes nærmere på baggrund af et konkret projekt. Jf. rammebestemmelserne må bebyggelsesprocenten for rammeområdet som helhed ikke overskride 40, hvorfor restrummeligheden/byggemuligheden til nybyggeri skal udregnes. Der er større ubebyggede arealer centralt i Spentrup, som ejes af kommunen og er udlagt til offentlige formål. Nogle af arealerne ligger i byzone, og andre ligger i landzone. Realisering af et større samlet nybyggeri på ubebygget areal vurderes umiddelbart at være lokalplanpligtigt, hvilket indebærer, at der skal udarbejdes en lokalplan, inden nybyggeri kan realiseres. Eventuel lokalplanpligt skal vurderes endeligt på baggrund af et konkret projekt. Et uddybende notat om planforholdene kan ses på sagen. 20

De trafikale forhold I dette afsnit redegøres nærmere for de trafikale forhold ved de to scenarier. For en uddybning af de trafikale overvejelser henvises til sagen. For daginstitutionerne gælder, at de ligger ud til kommunevej i dag. Ved at etablere større enheder bliver der generelt behov for flere parkeringspladser, og der bliver skabt mere biltrafik på vejene omkring daginstitutionerne. Tjørnesvinget er en kommunevej, som via Bindeleddet giver gode forbindelser til resten af Spentrup. Vejadgang til matriklen sker fra Tjørnesvinget. Realisering af begge scenarier i Spentrup vurderes at kunne gennemføres uden at der er behov for fysiske tiltag på kommunevejene, som følge af de øgede trafikmængder. Jf. Kommuneplanens rammer har Randers Kommune en vejledende parkeringsnorm. For daginstitutioner er der et parkeringskrav på 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal, og et reserveudlæg på 1 p-plads pr. 200 m2 bruttoetageareal. Parkeringskravet angiver det antal parkeringspladser, der bør være ud fra en daginstitutions fysiske størrelse. Reserveudlæg angiver, at der bør være et ekstra areal til yderligere anlæg af parkeringspladser, hvis der viser sig at være behov for det. I praksis vil det være det letteste på længere sigt at anlægge både parkeringspladserne jf. parkeringskrav og reserveudlæg med det samme. Parkeringsnom for Tjørnesvinget: Scenarie Parkeringskrav Reserveudlæg I alt Antal p- Forskel pladser i dag 2 7 2 9 9 0 3 13 3 16 9 7 Ved scenarie 2 (bevarelse af Bane Allé og udbygning af Tjørnesvinget) er der et tilstrækkeligt antal parkeringspladser til udvidelse af daginstitutionen. I scenarie 3 vil der være behov for ekstra p- pladser på grunden i fremtiden. I forhold til den ekstra biltrafik til daginstitutionen ved en udvidelse, er der forsøgt givet et skøn på dette. Daginstitutioner vil skabe trafik, men hvor meget og hvilke typer af trafik kan beregnes ud fra begrebet turrate (antal ture pr. døgn). Her er anvendt Miljøstyrelsens metode til beregning af, hvor mange ture en bil har i løbet af et døgn bl.a. ved vuggestuer og børnehaver. I dag med den nuværende kapacitet på Tjørnesvinget er beregnet cirka 76 bilture pr. dag, mens der ved at have en institution i Spentrup på Tjørnesvinget forventes cirka 240 bilture pr. dag. I scenarie 2, hvor Bane Allé bevares og der oprettes 34 ekstra børnehavepladser på Tjørnesvinget forventes der cirka 125 bilture pr. dag. Referencer I det følgende gives en kort beskrivelse af to nye børnehaver som sammenligningsgrundlag for et eventuelt nybyggeri. Børnehuset Gudenådalen På Stavnsagervej 2D, 8870 Langå i Stevnstrup ligger den integrerede institution Børnehuset Gudenådalen. Byggeriet er opført i 2010/2011 som 0-energihus. Med et anlægsbudget på ca. 20 mio. kr. og et areal på ca. 1300 m 2 kan huset rumme 3 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper samt forskellige læringslokaler såsom motorikrum, eksperimentarium, atelier og sprogrum. Dette svarer til en m 2 -pris på 15.385 kr. 21

Institutionen er opført på en ny byggegrund i udkanten af byen, hvilket betyder, at anlægsbudgettet dækker alle anlægsarbejder i forbindelse med byggeriet. Bygningen er opført i lette materialer som en trækonstruktion med fibercementplader som facadebeklædning. På grund af sit lave energiforbrug og store funktionalitet i forhold til vedligeholdelse og rengøring er det væsentligt billigere at drive Børnehuset Gudenådalen sammenlignet med den nuværende sammensætning af institutioner i Spentrup. Kristrup Børnehus På R. Hougårds Vej 44, 8960 Randers SØ ligger den selvejende institution Kristrup Børnehus. Den oprindelige institution blev lukket i 2014 på grund af skimmelsvamp, og der er bygget og i foråret 2016 ibrugtaget en ny institution på den samme grund. Byggeriet overholder kravene for lavenergiklasse 2010 og huser 140 børnehavebørn fordelt på 6 grupper. Der er afsat 11 mio. kr. til at bygge den 947 m 2 store institution, svarende til en m 2 -pris på 11.615 kr. Da institutionen opføres på den tidligere børnehaves grund, har det været muligt at genanvende hele parkeringspladsen, samt dele af den tidligere legeplads. Disse udgifter er således ikke dækket af anlægsbudgettet. Institutionen er bygget i lette materialer. Byggeregnskabet er ikke afsluttet ved ibrugtagningen af institutionen i maj 2016. Sammenligning med et eventuelt nybyggeri Generelt er der penge at spare på driften af nybyggede institutioner. Inden for de senere år har der været en markant udvikling i forhold til byggeteknik og isolering, som gør det muligt at bygge på en måde, der skaber et langt mindre forbrug og behov for vedligehold end det er tilfældet med de institutioner, som er med i denne case. Da den nuværende bygning på Tjørnesvinget er opført i mursten, kan man muligvis forestille sig, at en tilbygning vil blive opført i lignende materialer og at m 2 -prisen derfor vil forhøjes i forhold til de 2 referencer, som begge er opført i lette materialer. 22