Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?

Relaterede dokumenter
Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt

Hvor meget sukker spiser vi egentligt? Og hvor får vi det primært fra?

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU,

Kostpolitik i Dagmargården

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Kostråd og udfordringer

Sundhed i børnehøjde.

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Sukker og børns adfærd

Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt:

Vanebrydernes anbefalinger

Sodavand, kager og fastfood

Kostpolitik for Beder Øst

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt:

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Alt-om-Kost Rejseholdet

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Del 2. KRAM-profil 31

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Sodavand, slik, chokolade og fastfood

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge

Danskernes fuldkornsindtag

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

om sukker & sundhed nordic sugar

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Forslag til dagens måltider

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Kost & Ernæring. K3 + talent

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Kostpolitik - En sund start på livet

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kost og sundhedspolitik

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden.

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Danskernes kostvaner Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling

De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave

Sammenhæng. kombineret med frugt og grønt så er man nået langt. Denne mad- og måltidspolitik gælder for både børnehave og vuggestue.

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse

Børn og unges måltidsvaner

Kostpolitik Børnehuset Petra

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kød i voksnes måltider

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Diætiske retningslinjer

Kost- og sukkerpolitik. Børnehuset Mirabellen

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost.

Danskernes fuldkornsindtag

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport

Børnehuset kost og motionspolitik

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

Regnbuens kostpolitik

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers

Professionstopmøde 2014

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Kostpolitik for Trækronerne

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Tovværkets Børnegårds

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober Natur og Udvikling

De nye Kostråd set fra Axelborg

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Transkript:

Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet

Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag af tilsat sukker Tomme kalorier Kostmønstre Måltiderne

Datakilder om sukker

Kg pr. indbygger/år Forsyning af sukker 6 5 4 3 2 1 55-57 58-6 61-63 64-66 67-69 7-72 73-75 76-78 79-81 82-84 85-87 88-9 91-93 94-96 97-99 -2 3-5 6-8 Årstal Kilde: Statistisk årbog, diverse årgange

1955 1958 196 1962 1964 1966 1968 197 1972 1974 1976 1978 198 1982 1984 1986 1988 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 Kg pr. indbygger /år Forsyning af sukker 6 5 sukkerafgift indføres (1976) 4 3 2 sukkerafgift bortfalder (1989) 1 Kilde: Statistisk årbog, diverse årgange Årstal

14 Sugar supply, Statistics Denmark Added sugar, National Dietary surveys 4-75 y 12 1 Daily intake/person 8 6 4 2 1995 2/2 23/6

5 Salg af slik og chokolade vs. indtag fra kostundersøgelsen Slik og chokolade, salgstal Skatteministeriet Slik og chokolade, Den Nationale Kostundersøgelse 4-75 år 45 4 Salg 35 g pr. dag pr. person 3 25 2 Indtag fra kostundersøgelsen 15 1 5 199 1995 2/2 23/6

Hvad viser kostundersøgelserne om danskernes sukkerindtag?

1985 - voksne 15-8 år 1995 børn/voksne 1-8 år 7 dages registrering af kosten 2/2 4-75 år 23/8 4-75 år 211/13 4-75 år 26/7 og 214/15 ½-3 år

Hvor mange følger kostanbefalinger og kostråd (% af befolkningen 4-75 år 211-13) Børn 4-14 år % der overholder sukkeranbefaling 211-13 49 Voksne 15-75 år 66

Energi % Energi % Udviklingen i kostens indhold af tilsat sukker (E%) blandt børn 4-14 år 1995-213 Udviklingen i kostens indhold af tilsat sukker (E%), voksne 15-75 år 1995-213 15 15 1 1 5 5 1995 2-2 23-8 211-13 1995 2-2 23-8 211-13 Årstal Årstal

Børns indtag af sukker og tomme kalorier Forbrugsmønstre

Kostens samlede kvalitet og indhold af udvalgte fødevaregrupper og næringsstoffer i forhold til kostrådene 25, sat i forhold til kostens sukkerindhold. Børn 4-14 år (Periode 2 26; n = 1492). 1 1 Mælk Frugt og grønt SDQI* Rugbrød/havregryn Fisk Selen Kalium Folat Jern D-vitamin Indhold i forhold til officielle anbefalinger Indhold i forhold til officielle anbefalinger 8 6 4 2 8 6 4 2-1 E% sukker (n = 447) 1-15 E% sukker (n = 592) > 15 E% sukker (n = 453) Energiprocent sukker -1 E% sukker (n = 447) 1-15 E% sukker (n = 592) > 15 E% sukker (n = 453) *Simple Diet Quality Index = Indikator for Energiprocent kostens samlede sukker kvalitet (Biltoft-Jensen et al, 28)

Loading plot af Principal Component analyse af udvalgte kostvaner blandt børn 23-6 Kakaomælk, slik og sodavand tæt i øverste højre hjørne, hvilket betyder at de hænger sammen og at et højt indtag af sodavand hænger sammen med et højt indtag af slik og chokolade samt kakaomælk. I modsatte hjørne ligger rugbrød, dvs. når der indtages meget sodavand, slik og chokolade samt kakaomælk, spises der ikke meget rugbrød. I nederste højre hjørne tegner sig et andet sødt mønster med saft, kiks og guldkorn (sukkersødede morgenmadsprodukter), i modsatte hjørne ligger frugt, grønt og vand, dvs. når der indtages meget saft, kiks og sukkersødede morgenmadsprodukter, spises der ikke meget frugt og grønt samt drikkes vand. Det fremgår også af figuren, at indtag af kakaomælk, slik og chokolade, kager, kiks, guldkorn og saft ligger til højre i retning af den samlede sukker E%, hvilket betyder at sukkerindholdet i kosten har sammenhæng med indtag af disse fødevarer.

3-6 år g/uge i alt 7-1 år g/uge i alt 11-15 år g/uge i alt Energimængde til rådighed til tomme kalorier: 21 kj/uge 42 kj/uge 49 kj/uge Flydende tomme kalorier Sodavand/saftevand 3 5 5 Faste tomme kalorier Blandet slik 15 45 75 Chokolade inkl. pålægschokolade 1 25 35 Is 45 8 8 Popcorn 8 2 2 Kage 2 4 5 I alt Faste tomme kalorier (gram) 98 21 26

Ugentligt råderum til tomme kalorier for Børn 3-6 år Børn 7-1 år Unge 11-15 år

Børn og unges indtag af tomme kalorier

Kostscore Udviklingen i kostkvalitetscore 2-213 5 4 3 2 * * * * Fuldkornsindtaget er fordoblet og kosten er blevet rigere på fisk og fattigere på sukker 1 2-24 211-213 2-24 211-213 2-24 211-213 2-24 211-213 4-6 år 7-1 år 11-14 år 15-17 år *p <.5

Procent Udviklingen i efterlevelse af anbefalinger 25-213 5 4-17 år 25-28 4-17 år 211-213 4 * 3 2 1 *p <.5 Fuldkorn anb.# Frugt og grønt anb. Sukkersødede drikke anb. # 2-24

ml eller gram/uge Udviklingen i indtaget af sukkerholdige produkter 25-213 blandt 4-17 årige 16 14 25-28 211-213 * 12 1 8 6 4 * 2 Is, snacks, kager (g/uge) Slik og chokolade (g/uge) Sukkersødede sodavand og saft (ml/uge) *p <.5

G/uge Indtag af slik og chokolade 25-213 18 16 14 12 1 8 6 4 2 25-28 211-213 25-28 211-213 25-28 211-213 25-28 211-213 4-6 år 7-1 år 11-14 år 15-17 år

g/dag 4 Indtag af slik og chokolade på hverdage og weekenddage, 4-17 årige 25-213 35 * 3 25 2 Rothausen BW et AL Differences in Danish children s diet quality on weekdays vs. weekend days, Public Health Nutrition 212 15 1 5 25-28 211-213 25-28 211-213 Hverdag * Weekenddag Rothausen BW. Dietary patterns on weekdays and weekend days in 4-14 year-old Danish children, British Journal of Nutrition 212 Energiindtaget var markant højere på fredage og weekenddage end på hverdage Kostens kvalitet var lavere på weekenddage i forhold til hverdage *p <.5

L/uge 2,5 Indtag af søde drikke 25-213 Saft Sodavand, iste, cider 2, Max grænse for søde drikke 1,5 1, * Salget af energidrikke er firdoblet fra 21 til 216 og forventes at stige yderligere *,5, 25-28 211-213 25-28 211-213 25-28 211-213 25-28 211-213 4-6 år 7-1 år 11-14 år 15-17 år *p <.5

Sukker til måltiderne

Gram/måltid Sukkerindholdet i måltiderne blandt 4-17 årige 211-13 16 14 12 27% 2% 21% 14,7 1 15% 11,2 11,4 8 8,1 11% 6 6,3 4 6% 3,4 2 Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemm. formiddag Mellemm. eftermiddag Mellemm. aften

Ml/måltid 12 Indholdet af søde drikke i måltiderne blandt 4-17 årige, 211-13 Saft Saft, light Sodavand, alm. sødet Sodavand, light 1 8 6 4 2 Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemm. formiddag Mellemm. eftermiddag Mellemm. aften

Gram/måltid Is, slik, chokolade og kager i måltiderne blandt 4-17 årige, 211-13 35 3 Is m.m. Kager Slik og chokolade 25 2 15 1 5 Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemm. formiddag Mellemm. eftermiddag Mellemm. aften

G/måltid 12 Andre kilder til sukker Cornflakes, havrefras Guldkorn og lignende (sukkerholdige cerealier) 1 Marmelade, syltetøj, honning, pålæg Pålægschokolade og chokoladesmørepålæg 8 Marmelade, sukker ol., ialt 6 4 2 Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemm. formiddag Mellemm. eftermiddag Mellemm. aften

. når vi kommer til weekenden, er det i orden at synde lidt. Det er altså også hyggeligere at spise chokolade, is eller en god, hjemmebagt kage i stedet for frugt som vi får i hverdagen Jeg har egentlig ikke lyst til at erstatte mine børns sukkerholdige produkter i weekenderne med sunde alternativer, fordi jeg synes, at de får sund mad i hverdagen Jeg tænker overhovedet ikke over, at selvom de ikke får meget sukker i hverdagen, så kan sukkermængden i weekenden overstige det anbefalede ugentlige sukkerbehov. Det er slet ikke nødvendigt at spekulere på, fordi vi er gode til at give børnene slik, chokolade osv. i begrænsede mængder. Jeg synes ikke det er vanskeligt at vide, hvornår de har fået for meget sukker på en uge, så jeg stoler på min egen intuition Iversen et al, 213

Sukker energi% Manglende viden om anbefalingen for max indtag af sukker Jeg kender ikke til forskellige anbefalinger om børns kost- eller sukkerforbrug, men jeg mener 25 Sukkerindhold i børnenes kost egentlig heller ikke, at det er relevant for mig, eftersom mine børn ikke får for meget sukker ( ) Jeg stoler på mine intuitioner om, at jeg sagtens selv kan kontrollere deres sukkerforbrug, fordi jeg kan mærke på deres opførsel, når de har fået for 2 15 1 5 meget sukker, så sådanne anbefalinger vil ikke påvirke mig alligevel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 Respondent nr Barnet har det næsthøjeste sukkerindtag (19,1 E%)!

Social ulighed i sundhed?

Procent Andel af børn og unge af forældre med kort og lang uddannelse, der lever op til diverse anbefalinger samt andel af overvægtige 211-13 8 7 6 Kort udd. (grundskole og erhvervsfaglig udd.) Lang udd. (mellemlang- og lang videregående udd.) 5 4 * 3 * 2 1 Frugt og grønt anb. *p <.5 Fuldkorn anb. Søde drikke anb. Slik og chokolade ( 5 dage/uge) Fysisk aktivitet anb. Overvægt (inkl. svær overvægt)

Opsummering Kostens sukkerindhold er faldet i befolkningen. Blandt de 4-17 årige (fra 13,3 til 1,8 E%) fra 2-213. I perioden 25 til 213 ses der en positiv udvikling for indtaget af sukkersødede drikke for børn, men ikke for unge. Børn og unges gennemsnitlige indtag af søde sager og sukkersødede drikke er op til 3-4 gange højere end det maksimalt anbefalede. Børn og unges sundhedstilstand er dårligere i weekenden end i hverdagen som følge af mere usunde kostvaner og mindre bevægelse.

Selvom børn og unge spiser sundere i dag end tidligere, er der fortsat et stort potentiale i at få flere til at efterleve kostrådene og i at forbedre især weekendens kostvaner. Dette gælder ikke mindst blandt unge og blandt børn og unge af kortuddannede forældre.

Tak for jeres opmærksomhed Spørgsmål?