- Den faglige baggrund for lavbundsordningen -

Relaterede dokumenter
Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

TEKNISK RAPPORT. Augustenhof, Nord Als. Foto: Mogens H. Greve, Inst. for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

FOR BESTEMMELSE AF DRIVHUSGASUDLEDNING VED UDTAGNING/EKSTENSIVERING AF LANBRUGS- JORDER PÅ KULSTOFRIGE LAVBUNDSJORDER

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Tilskudsordninger. Rejsehold. Miljøstyrelsen - Tilskud

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

Silkeborg Kommune Lavbundsprojekt ved Levring Bæk

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Landbrugsseminarer 2015 Markkort. Peter Ritzau Eigaard, Henrik Friis og Jeppe Holm Kristensen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen

Sådan tegner du marker til fællesskema udgivet oktober 2016

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Afdækning af usikkerheder ved brug af LULUCFkreditter

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

Din landbrugsstøtte i 2015

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

NOTAT. Tilskud og projekter J.nr. NST Ref. AMM Den 10. april 2015

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Resultater af analyser af vandprøver

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Klimahandlingsplan 2016

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Udkast til en dansk klimalov

Brug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal.

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Vådområdeprojekter - Hvad skal lodsejere være opmærksom på? Lodsejermøde Rævind Bæk v/ Ulla Plauborg, LMO,

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj tlf:

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Har kontrolløren ændret en afgrødekode hos dig? overholder du stadig kravet om flere afgrøder på bedriften?

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr

Interessenter. NST Brugerråd. Nationalpark Sekretariatet. Nationalpark Bestyrelsen. Nationalpark Rådet

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

Opgørelse af CO 2 - emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Vand, miljø, klima, natur

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Klimaplan del 1 - Resumé

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Bilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Instruks nr. 7 5-årig ø-støtte Instruks for kontrol af arealordningerne Maj, 2016, version 1

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

CO2-emissioner fra flyrejser KU 2016

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening

Tørvens klimabalance

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Transkript:

7 th Int. Childhood Cancer Cohort Consortium Workshop, Lyon, France AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY 8 juni 2017 - Den faglige baggrund for lavbundsordningen - UNI VERSITET

2

Lavbundsordningen Er ikke kommet for naturen skyld Én af de mest prisbillige reduktionsmuligheder for drivhusgasser Og én som påvirker færrest Så lad os lige sætte scenen 40% reduktion i emissionerne fra 1990 til 2020 39 % reduktion i emissionerne fra 2005-07 til 2031 Emissionen fra organiske jorder i 2015: 3,6 mio. ton CO 2 ækvivalenter 7 % af de samlede udledninger 3

Emissioner fra organiske landbrugsjorder Ton C/ha/år Hektar, 2015 Ton CO 2 ækvivalenter >12 % OC i omdrift og græs i omdrift 11.5 47763 2.014 >12 % OC, Vedvarende græs 8.4 18327 0.564 6 12 % OC i omdrift og græs i omdrift 6 12 % OC, Vedvarende græs Arealer udgået af Internet Markort, >12 % OC Arealer udgået af Internet Markort, 6-12 % OC 5.75 30220 0.637 4.2 11596 0.179 3.6 3289 0.043 1.8 1583 0.010 Total, mio. CO2-ækv. 3.448 4

Opgørelsen i praksis Internet Markkort (IMK) kombineret med Tørv2010 Tørv2010 = kort over jorder med >12 % SOC Organiske jorder forsvinder ikke bare Ansøgning om enkeltbetaling til Tørv2010 arealer falder med 1000-1200 ha/år Ikke alt kan genfindes i andre kort (bl.a. IMK) Emissionsopgørelsen kører i et andet spor end Lavbundsordningen Vigtigt at vi kan genfinde etablerede vådområder på organisk jord 5

Vådområder 2014 2013 01_settlemen02_lake 03_forest 31_christmas07_grassland 08_other_lan09_wetland 11_other_agr13_cropland Grand Total 01_settlement 518,588 0 0 0 0 0 0 0 0 518,588 02_lake 0 56,830 0 0 0 0 0 0 0 56,830 03_forest 11 0 614,417 0 238 0 0 16 208 614,891 31_christmas_trees 0 0 53 22,327 0 0 0 0 0 22,380 07_grassland 25 2 171 0 148,263 0 120 0 12,199 160,780 08_other_land 0 0 0 0 0 26,433 0 0 0 26,433 09_wetland 0 0 0 0 0 0 63,020 0 0 63,020 11_other_agriculture 112 0 0 0 0 0 22 73,774 0 73,907 13_cropland 232 4 334 0 16,422 0 152 0 2,751,579 2,768,724 Grand Total 518,967 56,836 614,976 22,327 164,923 26,433 63,314 73,791 2,763,986 2015 2014 01_settlemen02_lake 03_forest 31_christmas07_grassland08_other_lan09_wetland 11_other_agr13_cropland Grand Total 01_settlement 518,967 0 0 0 0 0 0 0 0 518,967 02_lake 0 56,836 0 0 0 0 0 0 0 56,836 03_forest 68 0 612,262 463 753 0 0 93 1,338 614,976 31_christmas_trees 1 0 111 21,868 35 0 0 34 279 22,327 07_grassland 80 0 349 40 133,217 0 0 0 31,237 164,923 08_other_land 0 0 0 0 0 26,433 0 0 0 26,433 09_wetland 2 0 2 0 19 0 63,131 4 158 63,314 11_other_agriculture 617 0 99 218 0 0 0 72,857 0 73,791 13_cropland 687 0 1,306 857 17,696 0 7 0 2,743,433 2,763,986 Grand Total 520,422 56,836 614,127 23,447 151,719 26,433 63,138 72,987 2,776,444 6

Effekt af vådområdeetablering 2011-2015 Kun N- og P-ordninger 4834 ha fundet i andre kortgrundlag (primært IMK) 797 ha er på Tørv2010 16,7% er på Tørv2010 Kun lille andel af N- og P-ordningerne er rettet mod organiske jorder Usikkert om vi har alle arealer med 7

Lavbundsordningen Estimat for ændringen i drivhusgasudledningen Praktisk/enkel vejledning Regneark Ver 2.0 Baseret på den viden I kender 25 cm vandstandsintervaller Før og efter tilstand Beregnet før emission Beregnet efter emission Ændring i emissionen 8

Det faglige grundlag Nedbrydning af organisk stof Hvis O 2 C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 6 CO 2 + 6 H 2 O Hvis vandmættet C 6 H 12 O 6 3 CO 2 + 3 CH 4 CH 4 er 25 (28) gange stærkere drivhusgas end CO 2 Hellere lidt CH 4 end meget CO 2 9

Det faglige grundlag Emissionen afhænger af drændybde og temperatur Dybt drænet omdrift kun CO 2 Udrænet - Svagt drænet CH 4 dannelse Evt. dannet CH 4 oxideres under passage i den umættede zone til CO 2 10

Emissioner N2O, kg CH4, kg CO2- C, ton N2O- CH4/ha/ ækv./ha/ C/ha/år N/ha/år år år 12 % OC Støtteberettiget Omdrift 11.5 13 0 48.3 Støtteberettiget Vedvarende græs 8.4 8.2 16 35.0 Støtteberettiget Naturarealer Ikke Støtteberettiget Skov 2.6 2.8 2.5 10.9 Støtteberettiget Energiafgrøde EF som skov 2.6 2.8 2.5 10.9 Støtteberettiget Buske og Frugttræer EF som skov 2.6 2.8 2.5 10.9 Fuldt vanddækket 0 0 0 0.0 Vådområde, 0-25 cm Permanent bevokset 0 0 288 7.2 Vådområde, 25-50 cm Permanent bevokset 2.8 2.7 208 16.7 Vådområde, 50-75 cm Permanent bevokset 5.6 5.5 112 25.9 Vådområde, >75 cm Permanent bevokset 8.4 8.2 16 35.0 11

Managed Land Proxy! Projektområde Naturarealer (indgår ikke i den nationale opgørelse) Landbrugsarealer (indgår i den nationale opgørelse) Efter etablering indgår hele projektområdet i de nationale opgørelser 12

Prøveudtagning hvis I er uden for Tørv2010 13

Regneark 14

Korrektion til den nationale opgørelse National opgørelse: Hele vådområdet forudsættes sat under vand Dette holder nok ikke helt Lavbundsordningen: Arealer opdelt på vandstande for at få en bedre vurdering af effekten Mest reelt Udarbejdelse af korrektionsfaktor til brug for de nationale opgørelser når et vist antal projekter er gennemført 15

Regneark, kortgrundlag og data Findes her: http://svana.dk/vand/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/udtagning-aflavbundsjorder/ Vi vil meget gerne have jeres projektkort i GIS-format for før- og eftertilstanden til brug for evaluering og beregning af de reelle effekter Vi vil meget gerne have resultaterne af jeres jordbundsundersøgelser Til brug for et forbedret kortgrundlag (Tørv2010) Til brug for et forbedret JB11 kort (Jordklassificeringen fra 1975) 16

Slut 17

Total emissioner til UNFCCC 1990 2000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 4. Land Use, Land-Use Change and Fores 4,902.1 4,207.7-797.3-2,422.2-255.8 1,072.8 142.1 4,148.5 A. Forest Land -553.1-563.1-3,739.2-5,778.6-4,050.8-2,423.8-3,970.4 228.8 1. Forest Land remaining Forest Land -522.2-544.4-3,500.4-6,911.6-4,635.0-2,909.3-4,101.0-264.8 2. Land converted to Forest Land -30.9-18.6-238.8 1,133.1 584.2 485.5 130.6 493.6 B. Cropland 4,411.7 3,824.9 2,008.2 2,419.4 2,545.2 2,270.5 3,003.2 2,601.1 1. Cropland remaining Cropland 4,417.2 3,830.4 2,028.1 2,438.6 2,629.3 2,372.2 3,031.5 2,655.0 2. Land converted to Cropland -5.58-5.5-19.9-19.2-84.1-101.7-28.4-53.9 C. Grassland 931.4 819.2 855.4 872.5 1,141.0 1,169.9 1,142.1 1,363.5 1. Grassland remaining Grassland 916.8 804.1 786.0 801.3 990.0 1,051.1 973.6 1,153.2 2. Land converted to Grassland 14.6 15.2 69.4 71.2 151.1 118.9 168.5 210.2 D. Wetlands 101.61 75.5 90.7 98.5 79.6 52.7 61.1 55.3 1. Wetlands remaining Wetlands 100.0 68.3 52.5 58.5 48.5 40.5 48.5 41.0 2. Land converted to Wetlands 1.6 7.2 38.2 39.9 31.1 12.2 12.6 14.3 E. Settlements 12.9 25.2 59.5 62.2 96.6 90.4 52.6 71.3 1. Settlements remaining Settlements 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 2. Land converted to Settlements 12.9 25.2 59.5 62.2 96.6 90.4 52.6 71.3 F. Other Land 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 G. Harvested Wood Products -2.4 25.8-71.9-96.3-67.3-86.9-146.4-171.5 18