SCENARIEBASERET UNDERVISNING Kampen mellem ideal og virkelighed

Relaterede dokumenter
SCENARIEDIDAKTIK MIT PH.D.-PROJEKT MIT PH.D.-PROJEKT. Slides: kortlink.dk/mrsh

11/21/2018. Scenariedidaktik Fusionsseminar - session. Læreruddannelsen. God undervisning. Hvad er formålet med din undervisning?

Scenariedidaktik MENINGSFULD OG TIDSSVARENDE UNDERVISNING

Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer

Mundtlighed i undervisningen empirisk status (folkeskolen) Erkendelsesteoretiske perspektiver på mundtlighed Læremidlerne. En indledende skelnen

Afsluttende arbejdsspørgsmål til videre drøftelse. Refleksion: Literacy

SCENARIEDIDAKTIK Virkeligheden praksis- og kommunikationsformer i undervisning

It-anvendelse og scenariedidaktik UD AF KAOS KOMMER ATLANTIS?

SCENARIEDIDAKTIK KAN BEATHE SKRIVE? KAN BEATHE SKRIVE? Slides: kortlink.dk/mrsh

Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer. Formål. Fire sessioner. Slides: kortlink.

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere

DAGSORDEN DEL 1: PROVOKATIONEN

med digitale fordele Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1

FAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1

Et holistisk faglighedsbegreb

Baggrund for hele projektet

MULTIMODALITET OG SCENARIEDIDAKTIK

Spørgsmål 3: Gode læremidler. Hvad er et godt læremiddel?

Scenariebaseret danskundervisning. Program. Scenariebaseret undervisning. Hvorfor it? Skolen og danskfagets formål. Program. Faglighed.

Scenariedidaktik SIMON SKOV FOUGT, LEKTOR, PH.D., KP, Dagsorden. Slides: kortlink.dk/mrsh

SCENARIEBASERET UNDERVISNING

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

Kaliber Kaliber er. Kaliber er

Konference om byggeri af fremtidens skole oktober It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Kvalitativ, intervenerende del. Det, jeg taler ud fra, er Spørgeskemaundersøgelsen, 2014 Det intervenerende arbejde blandt 90 lærere Litteraturstudier

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL

Professor Jeppe Bundsgaard

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Indledning Skitser dit seneste vellykkede forløb i dansk Hvad var godt? Hvorfor lykkes det?

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012

Kaliber. Scenariebaseret danskundervisning i udskolingen. De Store Læser, Viborg Slides: kortlink.dk/mrsh

Kaliber Forfatterne. Indhold. Simon Skov Fougt Rasmus Fink Lorentzen Mike Juel Taagehøj. Walk the walk! Talk the WALK

Digitale læremidler. Spørgsmål 2: Potentialer. Dagsorden. Refleksion. Spørgsmål 1: God undervisning. Spørgsmål 8: Begrænsninger

LÆREMIDLERNES DANSKFAG

Indhold Et bidrag til almendidaktikken

De forskningsmæssige bidrag. Agenda

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

DELTAGER OG PRODUCENT

Det politiske. Folkeskolereformen fordrer en VIRKELIGHEDNÆR SKOLE Fælles Mål kræver KOMPETENCEORIENTERET UNDERVISNING

MODERNE LÆRINGSKULTUR 6. november 2014

DELTAGER OG PRODUCENT

Guide til elevnøgler

DELTAGER OG PRODUCENT

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Indledning. Mål. Målgruppe

SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

Spil og læring i det 21. århundrede. Thorkild Hanghøj Center for Anvendt Spilforskning Aalborg Universitet

Forord. Læsevejledning

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

Workshop Multimodale tekster. Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Digitaldag. Alinea November It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis

Fremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde?

Workshop Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium for god undervisning

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU)

It og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede Vores mål Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole

Kaliber Kaliber, et scenariebaseret læremiddel til udskolingen. Indhold 3. Walk the walk! Talk the WALK

DELTAGER OG PRODUCENT

Scenariebaseret danskundervisning

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

DO RTH E M Ø LGAARD M ATH I ASEN. Kontekstorienteret staveundervisning

Faglighed. Vibeke Hetmar

Læseplan for tilbudsfaget tysk. 10. klasse

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Fluid ipad i undervisningen 20. september 2012

Målet med at måle. It og kompetencer i målingens tidsalder

Computerspil i matematik

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN

Afsætning A hhx, august 2017

KREATIV DIGITAL MATEMATIK. Et udviklings- og forskningsprojekt

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

Den innovative Projektopgave i SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL

Didaktiske studier. Redigeret af Thorkild Hanghøj, Morten Misfeldt, Jeppe Bundsgaard, Simon Skov Fougt og Vibeke Hetmar

KONTEKSTBASERET STAVEUNDERVISNING. Hvordan integreres stavning i læse- og skriveaktiviteter og hvorfor vælge den tilgang?

Den danske strategi for it i folkeskolen

Forord. og fritidstilbud.

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Litteratur, Lego og læsefærdighed. v/ Susanne Hansson Danskkonsulent, CFU-Absalon

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

Børn & unge Godkendt den

Læsning er en aktiv proces!

Jeg har lovet at sige noget om

Padlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

DELTAGER OG PRODUCENT

PÆDAGOGIK 2.0 LEG, LÆRING OG DIGITAL DANNELSE VED LOTTE NYBOE, SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE DEN 30.APRIL 2014

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

Et fagligt løft af folkeskolen

Transkript:

SCENARIEBASERET UNDERVISNING Kampen mellem ideal og virkelighed Slides: kortlink.dk/mrsh 1 NEDSLAG FRA VIRKELIGHEDEN Meretes 8. klasse arbejder med overgangen fra romantik til realisme og har læst novellen Havfruens sang af Henrik Pontoppidan. Merete : Hvorfor var der en læge ombord? Eleverne måber Merete: Jeg skal se flere hænder 4 Munkebjerg, 23. november 2017 2 5 Virkeligheden: Grov karakteristik af undervisning i dag Scenariebaseret undervisning, del 1 Begrebet faglighed Det 21. århundredes kompetencer Scenariebaseret undervisning, del 2 DAGSORDEN NEDSLAG FRA VIRKELIGHEDEN Lones 7.klasse repeterer grammatiklektier. Lone slår ned på tilfældige elever. Lone: Hvilken ordklasse er det? Elev siger: Tit er med bølge under Lone: Også kaldet ad? Elev: Adverbitum? Scenariebaseret undervisning. Modsætningen mellem ideal og virkelighed. Læsepædagogen nr. 6, december 2017 6 3 TRADITIONEL UNDERVISNING VIRKELIGHEDEN Scenariebaseret undervisning - Kampen mellem ideal og virkelighed Elementbaseret faglighed (Bundsgaard & Kühn 2007:28f) Faglighed=begreber Klasseundervisning Harpunspørgsmål (Haugsted 2005:26) Læreren taler 75 % af tiden (Dysthe 1997:16) 65% af eleverne tier (Haugsted 2005:69) Monologisk undervisning (Pasgaard) Munkebjerg, 23. november 2017 1

7 TRADITIONEL UNDERVISNING UNDERSØGELSESDESIGN Gæt, hvad læreren tænker Læreren styrer talerrækken Det er læreren, der stiller spørgsmål, det er hende, der udpeger, hvem der skal svare, det er hende der evaluerer elevsvarene og sørger for at spørgsmålene besvares rigtigt (Hetmar 2004:101). Stratificeret klyngesamplingsdesign (Lehtonen & Djerf2008) Stratificering på fire karakteristika (som PISA, TIMMS; PIRLS; ICILS) Skolestørrelse (+/- 400) By/ Land Skoletype: Folkeskole, privat/fri/lilleskole, efterskole Region (5 regioner) Svarprocent: 47,5% Statistisk repræsentativ, dog: flere kvinder end mænd, flere yngre end ældre 8 KLASSE- SAMTALEN INDHOLD X Hvilke op til fem didaktiske læremidler anvendes? Hvilket didaktisk læremiddel respondenten finder, er det bedste? Lærernes indflydelse på indkøb og valg af læremidler? Læremidlernes danskfag Ikke undervisning LÆREMIDLERNES DANSKFAG Anvendte læremidler: Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse Kvalitative analyser af udvalgte af de mest anvendte 9 DANSKFAGET SET GENNEM LÆREMIDLERNE Faget er et staveundervisningsfag (især i indskoling) Fagets indhold læres ofte repetitivt (især i indskoling) Faget er også litteraturanalyse (især i udskoling) Faget er ikke ret meget mediefag eller kommunikationsfag Faget berører kun sjældent nabosprog 2

13 16 TRÆNINGSPROGRAMMER AT ØVE SIG Træningsprogrammer Behavioristisk læringssyn Pia Kjærsgaard i skolen (faglighed = stavning) Nakskov Niveau 1/1. dimension - begreber Forældet læringssyn Selvfølgelig bliver man bedre af at øve sig Hvis man har et projekt Træning ude af kontekst er spild af tid! 14 TRÆNINGSSPIL SCENARIEBASERET UNDERVISNING Kontekstualiseret undervisning 17 Munkebjerg, 23. november 2017 15 18 STAVETRÆNING (BASISFAGLIGHED) Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Cromman (1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamill et al. (1977) Effekt op til 3.-4. kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på 4.-5. klassetrin Graham og Perin (2007): Løsrevet grammatikundervisning er direkte skadeligt især for elever med skrivevanskeligheder. Grammatikundervisning skal tilkobles til elevernes skrivning KOMPIS-projektet i Slagelse (2010) 25% af tiden bruges på grammatikundervisning (Mathiasen, 2011) Lærerne siger, de er konstruktivister, men de arbejder behavioristisk SCENARIEBASERET DANSKUNDERVISNING Der er meget bredt forskningsmæssigt belæg for, at den bedste måde at lære på er ved i en social sammenhæng at forholde sig til et problem i et meningsfyldt scenarie (et forestillings- og handlingsforløb med flere mulige udfald) (Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar, 2011, Fougt, 2015, 2017). Det faglige skal anvendes. Fx ved at udarbejde en reklame for egen skole, at fremstille boganmeldelser til gavn for andre, søge jobs, udarbejde rejsebeskrivelser, fremstille bræt- eller computerspil, lave cirkus osv. 3

19 SCENARIEBASERET UNDERVISNING 22 Scenariebaseret undervisning er undervisningsforløb, hvor eleverne sammen simulerer evt. i roller - en meningsfuld praksis frem mod et reelt produktionsmål (Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar, 2012, p. 30) Faglighed skal anvendes (kompetenceperspektiv): Produktion Med blik for verden uden for skolen: Viden- og praksisformer fra domæner uden for skolen (Hanghøj et al., 2017) HVAD ER FAGLIGHED? Scenariebaseret undervisning - Kampen mellem ideal og virkelighed Munkebjerg, 23. november 2017 20 Situeret læring: Tænk i scenarier I hvilke meningsfyldte, sociale scenarier indgår fagligheden meningsfuldt? SPOR GENNEM AUSTRALIEN En gruppe unge danskere er gennem Ministeriet for Undervisning blevet valgt til at deltage i en 3-ugers udvekslingsrejse til Australien, arrangeret af Dansk-Australsk Forening Hvorfor er du blevet valgt? Hvordan ser en turistbrochure om Australien og gode råd om bagage mon ud? Hvad viser jeres guide jer i Sydney? Hvad skriver jeres figur i postkortet hjem? Hvad ser i på museet om Australiens historie? Hvad koster rejsen?/budget Et didaktisk morrads (Jensen, 2007) BEGREBET FAGLIGHED den aktivitet, der foregår inden for et område, der er afgrænset som skolefag (Foss Hansen, 1994, s. 22). Hetmar (2013): Faglighed er en identitet, man gør inden for bestemte domæner i direkte eller indirekte interaktion med andre på bestemte måder, så man bliver genkendt som medlem af domænet af dets øvrige medlemmer doing being some identity (Gee, 2001, p. 27) Epistemicframes: Collections of skills, knowledge, identities, values, and epistemology that professionals use to think in innovative ways (Shaffer, 2006, p. 12). Wenger: faglighed = handling og handlemønstre forbundet med det sociale i sin faglighedsforståelse faglighed er noget man gør sammen med andre 21 TURISTCHEF I VEJLE BEGREBET FAGLIGHED Situeret læring: Tænk i situationer Flere og flere unge turister (skolerejser/lejrskoler) Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv. Bundsgaard og Fougt: At være en fagperson vil sige at kunne interagere med andre personer og institutioner i forhold til den fælles virksomhed, det fælles repertoire og det gensidige engagement (Bundsgaard & Fougt, forthcoming) Værdier og etik: Different communities of practice have different ways of knowing, of deciding what is worth knowing, and of adding to the collective body of knowledge and understanding (Shaffer, 2004, p. 1404). 4

25 28 FAGLIGHED FAGLIGHED Faglighed = Fælles Mål Begreber og metoder 1. orden: Kvalifikationer: Faglig viden (fakta) Eleven skal kunne faget (basisfaglighed) 2. orden: Kompetencer: Brug, anvendelse Eleven skal kunne bruge faget 1. orden: Fagets stof og færdigheder 2. orden: Anvendelse af faget 3. orden: Faglige paradigmer: Perspektivering Eleven skal kunne bruge ting, hun har lært gennem faget i sit møde med udfordringer i situationer 3. orden: Situationer med udfordringer hvor fagets metoder og vidensområde kan tages i brug (Qvortrup 1998) 26 FAGLIGHED FEM DIMENSIONER AF FAGLIGHED Fælles Mål er kompetenceorienterede For mange lærere en NY MÅDE at forstå fag på (Nielsen & Dolin, 2016) Hvad betyder kompetenceorienteret? Dannelse Kompetencer Viden Færdigheder Viden, procedurer, opgaver og artefakter Et sprog til at tale om verden og opgaverne i den (begreber, diskurs), en viden om hvad der er og var i verden (fakta), opgaver der skal løses, handlemønstre til at løse opgaver i verden (procedurer), samt ting, redskaber og teknologier som anvendes i løsningen af opgaver (artefakter). En systematisk tilgang til verden En måde at stille spørgsmål, tilgå og løse opgaver på (metode). En social konstellation En selvforståelse (rolle) og en plads i et system af relationer (position), samt en måde at kommunikere på (kommunikationsformer) og indgå i sammenhængende forløb på (storylines). En interesse En måde at opfatte noget som vigtigt, godt, rigtigt og forkert (værdier), et fokus på løsning af særlige typer af opgaver (interesse) og en måde at begrunde sine handlinger på (motiver). Et perspektiv En måde at opfatte hvad verden er (ontologi), og hvordan den kan forstås, tales om og tilgås på (epistemologi). (Bundsgaard & Fougt, 2017) 27 Faglighed = udvikling af begreber, metoder og aktivitetsformer Faglighed er BEVIDST at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer at kunne genkende noget nyt som noget kendt at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden (Bundsgaard 2010) FAGLIGHED FEM DIMENSIONER AF FAGLIGHED En læge, som har viden om medicin og kender metoder til at at give den, men som ikke har en bevidsthed om, at han er en del af en social konstellation, har en interesse i at gøre patienten rask og som mangler perspektiv på verden er en DÅRLIG LÆGE! Viden, procedurer, opgaver og artefakter Et sprog til at tale om verden og opgaverne i den (begreber, diskurs), en viden om hvad der er og var i verden (fakta), opgaver der skal løses, handlemønstre til at løse opgaver i verden (procedurer), samt ting, redskaber og teknologier som anvendes i løsningen af opgaver (artefakter). En systematisk tilgang til verden En måde at stille spørgsmål, tilgå og løse opgaver på (metode). En social konstellation En selvforståelse (rolle) og en plads i et system af relationer (position), samt en måde at kommunikere på (kommunikationsformer) og indgå i sammenhængende forløb på (storylines). En interesse En måde at opfatte noget som vigtigt, godt, rigtigt og forkert (værdier), et fokus på løsning af særlige typer af opgaver (interesse) og en måde at begrunde sine handlinger på (motiver). Et perspektiv En måde at opfatte hvad verden er (ontologi), og hvordan den kan forstås, tales om og tilgås på (epistemologi). 5

Faglighed er noget med GØR på baggrund af VIDEN Faglighed er handling Hvordan gør man danskfaglighed? Hvordan gør man matematikfaglighed? Hvordan gør man naturfagsfaglighed? Hvordan gør man sprogfaglighed? Hvordan gør man musikfaglighed? Hvordan gør man billedkunstsfaglighed? 31 FAGLIGHED DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Vi driver skole for at Forberede elever til nutid og fremtid Ikke fagets fortid 34 Faglige begreber (definitioner - 1. orden) Procedurer fra arbejdsgange (2. orden) Refleksion om fremdrift og sammenhæng (3. orden) Viden og handling Begreber Metoder Sociale konstellationer Interesser Perspektiv PROJEKTORIENTERET UNDERVISNING 32 DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Alle er enige om målet: Undervisning, hvor eleverne udvikler de kompetencer, som væren i det 21. århundrede kræver Indholdstomt Undervisning, hvor eleverne udvikler de kompetencer, som væren i det 17. århundrede kræver? Undervisning, hvor eleverne ikke udvikler de kompetencer, som væren i det 21. århundrede kræver 35 DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Scenariebaseret undervisning - Kampen mellem ideal og virkelighed 33 DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER EMU Demonstrationsskoler P21 Berthelsen Kollaboration Problemløsning Kritisk tænkning Sociale og digitale teknologier Problemløsning og innovation Informationsbearbejdning Kommunikation Selvledelse og selvlæring Videnskonstruktion Kreativitet Kollaboration Samarbejde og sociale relationer Kompetent Mediekompetencer Kreativitet Kritisk tænkning kommunikation Selvevaluering Samarbejde Innovation og kreativitet It og læring Munkebjerg, 23. november 2017 36 6

EMU BERTHELSEN At samarbejde At være problemløsende At være innovative og kreative At konstruere viden At kunne kommunikere kompetent At kunne forholde sig kritisk til sig selv At kunne anvende it At kunne navigere i sociale og digitale teknologier At kunne selvlede og selvlære At kunne samarbejde At kunne tænke kritisk At være innovativ og kreativ 37 40 DEMONSTRATIONSSKOLE- PROJEKTET USA - DANMARK At samarbejde At være problemløsende At kunne bearbejde information At være kreativ At kunne navigere i mediebilledet Amerikansk fænomen Danmark Danmark: C21 = især it C21: Arbejdsmarkedet 38 41 P21 DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kritisk tænkning Kollaboration Kreativitet Kommunikation Traditionel undervisning Scenariebaseret undervisning 39 42 7

SCENARIEBASERET UNDERVISNING TO CENTRALE POINTER 43 SCENARIEBASERET UNDERVISNING Scenariebaseret undervisning er undervisningsforløb, hvor eleverne sammen simulerer evt. i roller - en meningsfuld praksis frem mod et reelt produktionsmål (Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar, 2012, p. 30) Faglighed skal anvendes (kompetenceperspektiv) Produktionsmål: Eleverne skal fremstille noget 46 Munkebjerg, 23. november 2017 Med blik for verden uden for skolen: Viden- og praksisformer fra domæner uden for skolen (Bundsgaard 2006, Bundsgaard et al. 2011, 2012, Hanghøj et al., forthcoming) TO POINTER 44 SCENARIEBASERET UNDERVISNING 47 Blik for omverdenens praksis- og kommunikationsformer Balancere forholdet mellem scenariet og skolen Relevans: Hvorfor skal jeg gøre/lære det her? Prøven Livsduelighed Fordi det er sådan man gør i verden uden for skolen MIN VISION 45 SCENARIEBASERET UNDERVISNING 48 En skole, som i højere grad orienterer sig ud i verden og begrunder sit indhold der med praksis-og kommunikationsformer i verden uden for skolen: Det 21. århundredes kompetencer I stedet for den skole vi har nu, der begrunder sine handlinger overvejende faginternt VI SKAL KIGGE UD I VERDEN OG LADE OS INSPIRERE AF, HVORDAN MAN ANVENDER FAGLIGHED DER I andre uddannelser Sygeplejerske Piloter Politiet Militæret Læreruddannelsen 8

19-11-2017 SCENARIEDIDAKTISK DOMÆNEMODEL Modellen for de fem vidensdomæner (justeret efter Bundsgaard et al. 2011, p. 131) Pile: Oversættelser Bernsteins (2001) rekontekstualisering: Inden for og uden for skolen Tamed version of professions (Fougt, Misfeldt & Shaffer, forthcoming) 49 Some proponents of real-world authenticity, for example, take an oversimplified or even cartoonish view of the real world in designing learning activities. One author describes, for example, a classroom circus where students juggle while calling out numbers, or count the number of elephants circling the room (Shaffer & Resnick 1999, p. 200). TÆLLE CIRKUSELEFANTER 52 SCENARIEDIDAKTIK 50 MINECRAFT I INDSKOLINGEN 53 Ikke alt i scenariet er relevant: Balancering Undervisningsniveauet: Læring: Skrive for at lære Computerspil er anvendelse af matematik Manhunt (Erik Ottar Jensen) Scenarieniveauet: Produktion: Skrive for at afdække sandhed Spilfabrikken: Løn- og arbejdsforhold Spor gennem Australien: Pakkede kufferten SCENARIEBASERET UNDERVISNING 51 SCENARIEDIDAKTIK 54 Udfordringen i scenariebaserede undervisningsforløb er at balancere scenarieniveau (produktion) i forhold til skolen (læring) Kommunikations- og praksisformer (Hetmar 2017) 9

OG HVORDAN GØR MAN SÅ DET? 58 AFSLUTNING Scenariebaseret undervisning - Kampen mellem ideal og virkelighed 55 Munkebjerg, 23. november 2017 PROJEKTORIENTERET ARBEJDE OPSUMMERENDE Elevdemokrati vs. faglig fordybelse Orienteret autonomi (Jensen, 2007) 56 Vi driver skole for at forberede eleverne på deres nutid og fremtid Ikke fagenes fortid God undervisning lader eleverne anvende faglighed kontektualiseret Scenariebaseret undervisning Faglighed er noget man gør: Begreber, metoder, social konstellation, interesser og perspektiv Balancering mellem scenarie og skole 59 VURDERINGSFOKUS 60 Holistisk vurdering ( De røde stregers tyranni ) Vurdering af få, udvalgte faglige områder i hver fase: Vurderingsfokus Orienter eleverne mod det faglige Orienteret autonomi (Højgaard, 2008) Orienter lærerne Understøtter en sammenhængende faglig progression i et undervisningsforløb. 57 SPØRGSMÅL? Munkebjerg, 23. november 2017 10

61 TAK FOR I DAG 11