Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Transkript

1 Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre

2 Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion 5. Øvelse med fortælleværksteder 6. Afrunding på dagen

3 Opsamling fra sidste gang Mundtlighedsdidaktikken vi må tage de mundtlige tekster alvorligt Her kan mundtlige tekster inddeles i forhold til genre, sprog, komposition, kontekst og nonverbale faktorer som kropssprog Stemme og tone spiller en rolle Der er fiktive og non-fiktive genrer Eleverne skal bevidstgøres omkring det mundtliges muligheder

4 Opsamling fra i går Portrætfortællinger perspektiver og refleksioner Opbygning af en fiktiv fortælling hvem er jeg som den anden? Indlevelse og empati Kan udbygges personerne går sammen 2 og 2 Personerne mødes rollespil, hvor personerne indgår i et forløb (fortællingen) Portrætterne skriftliggøres Rollespil en julefrokost med Heine, Klaus, Marie Eleverne får distance til det de skal præsentere kan være nemmere Lad evt. billederne går rundt en anden person digter videre på karakteren Skriftlig fremstilling Skriv en novelle, hvor alle personerne indgår

5 Efterbehandling Inddrag Livets fortællinger af M. Horsdal og Børn og unges fortællinger om barndommen af Søren Smidt i forhold til de øvelser vi har været igennem Diskuter kort artiklernes indhold og de budskaber, de indeholder Vurdér i gruppen fortællingens betydning i forhold til dannelse af identitet i vores tid (senmoderne/postmoderne/ flydende moderne/ refleksiv moderne - u name it!) Diskutér mulighederne for at inddrage artiklernes pointer i danskundervisningen i skolen?

6 Livshistorien som genre Marianne Horsdal livshisorien som genre i en kompleks verden At skabe sammen sammenhæng og kontinuitet i sit eget liv! Senmoderne vilkår Betydningen af den narrative kompetence Øvelsen med portræt-fortællinger: Narrative kompetencer Empatiske kompetencer Et billede på det senmoderne, hvor vi bevæger os fra kontekst til kontekst, fra gruppe til gruppe, fra kultur til kultur, og hver kontekst har sine stiltiende forudsætninger

7 Sprog, tænkning og det narrative Den litterære bevidsthed Marc Turner Hjernen er struktureret narrativt Den narrative kompetence er grundlæggende og kognitiv vi organiserer vores liv i narrative strukturer Denne kompetence omfatter bl.a. evnen til at: (Turner 1996) Kunne forudse og evaluere (konsekvenser) At lægge planer at forestille sig en narrativ sti ad hvilken et mål kan opnås At kunne se objekter og begivenheder i små fortællinger At kunne se enkelte objekters rolle som aktør i fortællinger Projektionen fra en fortælling til en anden fortælling At forstå modsatrettede og komplekse mulige narrative fremtidige scenarier og handle ud fra dem

8 Sprog, tænkning og det narrative At hælde kaffe op i en kop er et eksempel på en menneskelig handling, hvor denne kompetence er i brug og kan studeres. Handlingen kræver, at vi ser den for os, som en lille rumlig fortælling: Vi skal kunne forudse og sætte et mål (kaffen skal op i koppen) Vi skal kunne knytte an til tidligere fortællinger (hvor vi eks. spildte kaffe på gulvet) Og så begynder det at blive lidt nørdet

9 Sprog, tænkning og det narrative Fortællinger (mundtlige og skriftlige) og vores identitet Jerome Bruner Konstruktivist: Stories do not happen in the real world but, rather, are constructed in peoples heads. (Bruner 1987) Identitet og fortælling hænger uløseligt sammen: Narrative imitates life, life imitates narrative Vi fortæller os selv på en særlig måde, hvilket giver os en særlig identitet denne fortælling om os selv, af os selv har indflydelse på, hvordan vi lever og vice versa Bruner har forsket i livsfortællinger for at finde belæg for tesen ovenfor, hvor medlemmer af en familie skulle fortælle deres livsfortælling. Konklusionen var: Life is not how it was but how it is interpreted and reinterpreted, told and retold.

10 Sprog, tænkning og det narrative Det narrative i det senmoderne samfund Anthony Giddens: I forlængelse af Bruner Identitet er narrativt Det senmoderne samfund individualisering Identitet her er at den enkelte konstant skal konstruere og opretholde sin egen livsfortælling Kompleksiteten gør så, at det faktisk kan være rigtig svært og kræver valg og fravalg hele tiden Samtidig kan det være svært at kommunikere med hinanden, da vi trækker på mange forskellige sproglige og kulturelle diskurser Livspolitikken hos Giddens = fordringen om det myndige menneske

11 Dannelse i Dansk Fortællingen og identitet er uadskillelige: Fortællingen som kognitiv urgenre ligger til grund for identitetsdannelsen Den er ekstra vigtig i det senmoderne samfund, hvor: Selvidentitet er ikke noget, der bare er givet som et resultat af kontinuiteten i individets handlingssystem, men derimod noget, der rutinemæssigt må skabes og opretholdes i individets refleksive aktiviteter (Giddens)

12 Dannelse og dansk Den enkelte må konstant skabe og opretholde en identitetsfortælling Litteraturen er eksempler på stiliserede, konfigurerede fortællinger, der ikke er vores egen Selvfordoblingen ligger i mødet med den fremmede og dog mere eller mindre genkendelige verden

13 vendeltrappemetaforen Mig selv og mit syn på verden Mødet med teksten et andet syn på verden Mig selv med selvfordobling jeg ser på mig selv fra et nyt perspektiv under indflydelse af teksten

14 (gen)fortællinger kopier eller processer? Udvikling af identitet og forståelse for selvet og kulturen går igennem fortællingerne Genfortællingen er en proces, hvor genkendeligheden og fremmedheden afløser og supplerer hinanden Fortællingen er altid kontekstforankret kan ikke isoleres fra denne

15 Øvelse 2 grupper Genfortællinger i grupper deltagerne fremfører efter tur Efter hver fortælling gives der respons på den mundtlige fremførelse, hvor retorikken og dens faser og begreber inddrages Når responsen er modtaget har fortælleren mulighed for at reflektere højt over den proces, øvelsen indebar (som den opleves af fortælleren)

16 Opsamling i plenum Hvilke erkendelser fik I/du under øvelsen med genfortællingerne? Hvilke perspektiver er der til undervisningen i folkeskolen? Hvordan kan der arbejdes med genfortællinger? På hvilke klassetrin? Hvad er forskellen mellem et resumé og en genfortælling? Hvordan kan der undervises i mundtlighed/retorik med henblik på genfortællingen

17 To huse Læs passage fra En vandringsmand 2 og 2 fortæl om huset udefra, gå så ind i huset og fortæl om det (brug sanser, lad jer inspirere af Pontoppidans tekst) 2 og 2 Skift stemning, hvor I fortæller om huset som et hyggeligt og sjovt/ uhyggeligt sted

18

19

20 Kredshistorier med fortællebold I skal udvikle en kredsfortælling ud fra en kollektiv fortællesituation (insp. Af Krabek fortælleværkstedet ) Når den næste skal tage over kastes bolden videre Husk fortællingen skal have en begyndelse, en midte og en slutning

21

22

23

24 Opsamling og refleksion Perspektiver og muligheder???!!!