Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk
Forskning i Vellykket aldring Interviews med 243 85-årige fra 1914 kohorten ved befolkningsundersøgelserne i Glostrup Litteraturstudie omkring konceptet Vellykket aldring Udforskning af tilfredshed i dagligdagen trods svækkelse
Marie Konge Christensen: Et godt liv som gammel Den fælles fortælling om det gode liv: AKTIV: at være i gang og at være i bevægelse frygten for stilstand UAFHÆNGIGHED: at man ikke skal bede andre om hjælp AUTONOMI: at man selv bestemmer Download undersøgelsen på Ældreforum.dk/udgivelser
De fleste gamle vi gerne klare sig selv Ældre mennesker i Danmark sætter en ære i at klare sig uden hjælp De håber at kunne blive boende i eget hjem og de vil nødig ligge børnene til byrde At flytte på plejehjem er en stor beslutning og opleves som nederlag
Antal ældre og deres kontakter 2009: 15,9% + 65 år 2035: 25% + 65 år Jo ældre, jo flere bor alene: Bolig med en person i husstand: (Merete Platz 2007) 22% af + 62-67 årige 37% af de 72-77 årige 59% af de 82-87 årige Social kontakt: 80% af dem som har børn har set et eller flere af deres børn indenfor den seneste 7 dage 4% af 62-87 årige bor sammen med deres børn
Ensomhed (Merete Platz 2012) 13% føler sig ofte eller af og til føle sig uønsket alene Ensomheden ikke statisk Fleste ensomme blandt ældre, der bor alene ( 32% mod 16% der bor med ægtefælle) At miste sin ægtefælle er en væsentlig risikofaktor ( 40% indenfor fem år efter) De ældste er hyppigst ensomme ( 28% af 82- årige)
Udadvendte aktiviteter falder væk Interviewundersøgelse af 748 75-årige viser, at 55% af mænd og 68% af kvinder indenfor de seneste ti år først og fremmest var ophørt med sociale, udadvendte aktiviteter (Legarth 1993)
Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?
Markører for tilfredshed i dagligdagen At kunne styre sit liv selv At have nære venner, helst mere end to At bo i almindelig bolig At lave det samme som man plejer At føle sig lige så meget værd som andre Johannesen A Konge Christensen: Et godt liv som gammel
De fleste lavede mindre end for fem år siden Tilfredshed er kædet sammen med at kunne holde sig en egen rytme i hverdagen og selv bestemme at tiden er tilpas fyldt med gøremål at man har venner og familie at ty til og gøre noget sammen med
Tiden som vigtig faktor Jeg har meget at lave og tiden går altid godt og hurtigt Jeg har opgivet mange ting, men tiden føles aldrig lang Jeg føler mig så stresset, tiden slår ikke til Jeg er meget lang tid om alting.
Rytmen i hverdagen Jeg skal finde en ny rytme, er ikke vant til at sidde så meget. Før havde jeg have Nu og da er mine dage kedelige... Jeg mener, når man laver det samme dag ud og dag ind Jeg går kun fra mit køkken til spisestuen og ind i sengen
Vigtigst for tilfredsheden at kunne handle selv De 85-årige angav flere årsager til ikke at gå ud: savn af følgeskab, svimmelhed, nedsat syn og periodevis hukommelsestab tillige med nedsat førlighed
Heterogenese ældre er forskellige Både fremgang og tilbagegang
Bevaret anseelse At kunne hjælpe andre fremmer selvværd - og det synes at sikre et langt liv, at der er brug for én Kæmp imod opfattelse af ældre som en byrde
Smiley tjek Et godt hverdagsliv: Faste rutiner i hverdagen? Fyldes dagene med gøremål? Kommer borgeren udendørs? Oplever borgeren at styre situationen? Har borgeren kontakt til andre?
Dilemma Efterhånden som kræfterne svinder koncentreres arbejdet omkring hus og have og de sociale aktiviteter falder væk. Ville en løsning med at flytte i en mindre ældre-bolig løse problemerne og lette i hverdagen eller er det at anbefale at holde sig fysisk i form gennem sådanne hus og hjem aktiviteter?
Ældre i almen praksis (www.sst.dk 2012) Differentieret tilgang: Ældre uden kroniske lidelser Ikke-skrøbelige ældre men dog med en eller flere kendte, kroniske lidelser som de mestrer Identificerede skrøbelige ældre uden mestringsevne
Den kommunale hjemmepleje 2012 (Ældre Sagens survey i 85/98 kommuner, 2012) Der ses et fald i antal hjemmehjælpsmodtagere og ydelser reduceres (især praktisk hjælp) 2011-12 Nye initiativer: Familie og frivillige inddrages i stigende grad Man giver i højere grad tilbud om træning sammen med hjemmehjælp 94% af de adspurgte har ydet træning i stedet for hjemmehjælp Man benytter sig af velfærdsteknologi
Hverdagsrehabilitering En god hjælp gives som hjælp til selv-hjælp God hjælp er rehabiliterende God hjælp bør indpasses i forhold til det enkelte menneskes personlige dagsrytme og vaner
Hvordan hjælpe rehabiliterende på en værdig måde? Afhandling af Louise Scheel Thomasen www.egv.dk
En kunst at motivere til aktivitet på en værdig måde!
SOK-model for mestring Vellykket aldring ses forbundet med at kunne Selektere/prioritere Optimere Kompensere i mødet med skiftende livs-omstændigheder ( SOC ) Baltes & Baltes 1990
Typiske udsagn blandt de tilfredse 85- årige tidligere syede jeg meget, nu hører jeg mere og mere musik jeg kan lide at sidde ned til arbejdet nu jeg kan ikke klare havearbejdet længere, til gengæld går jeg tur hver dag jeg er nødt til at være mere udadvendt
Typiske udsagn fra de ikke-tilfredse 85-årige jeg laver så vidt muligt ikke noget, det går jævnt ned ad bakke det var så dejligt da jeg kunne tage op i centret og kigge jeg laver ingenting nu, ville gerne foretage mig noget jeg kan ikke holde huset mere, kan ikke lave mad, kan ikke bage
Dilemmaer Mange ældre har nedjusterede forhåbninger om at komme sig, fordi de mangler viden om muligheder Er vi gode nok til at støtte til informerede valg? Kan vi i vores service bruge hverdagens gøremål til at støtte og træne SOK processerne?
Sundhedsfremmende samtaler Vurder om ældre menneske gør brug af tilpasningsstrategier til at håndtere ændringer Hvis ikke: Brug åbnende samtaleform som vil få det ældre menneske til at berette om savn af gøremål, overvejelser om ønsker om gøremål og støt vedkommende til at se udveje Ældre mennesker kan trænes i at sætte sig personlige mål og til at klare at ændre livsstil
Smiley tjek Håndterer borgeren selv problemer aktivt? Er der socialt liv lokalt? Får borgeren holdt sig fysisk aktiv i hverdagen er der evt. tilbud om rehabilitering? Inddrages borgeren i beslutningen om pleje?
Hvordan oplever personer med funktionsnedsættelse deltagelse? At være engageret i meningsfulde sammenhænge At være en del af en sammenhæng At have valg og opleve kontrol Tilgængelighed og mulighed i omgivelserne At have indflydelse på og mulighed for at influere på andre At opleve at blive inkluderet (Kjersti Vik 2009)
Hvad kan fremme og hæmme deltagelse? Teknologiske hjælpemidler og fysiske omgivelser Sociale omgivelser og rutiner i dagliglivet Medias rolle: Aviser, radio, TV og telefon Familie og engagement i familierelaterede gøremål Hjælp og alligevel herre i eget hus (Kjersti Vik 2009)
GRUPPEAKTIVITETER HJÆLPER UD AF ISOLATION Gruppeaktiviteter som undervisning, støttegrupper, sociale aktiviteter hjælper bedre end individuel indsats mod ensomhed og isolation: 9 af 10 effektive metoder var gruppebaserede Gruppeaktiviteter er socialt set mindre stigmatiserende De ældre har haft indflydelse på planlægning og udvikling af aktiviteterne (Nordisk Campbell Center 2/2007)
+ Bevar mig vel men hvordan? Tema: KULTUR Projektforløb December 2010 februar 2011 Rådgivningscentret, Kallerupvej 58, 5230 Odense M
Virkning af gruppeforløbet Deltagerne blev mere åbne og selvsikre: Her bliver man ikke kyst af! Der opstod en fællesskabsfølelse alle deltog i alle møder, alle ønskede at fortsætte i en ny runde selvkørende møder Deltageren fik ideer og inspiration til at fortsat at dyrke personligt meningsfulde interesser Tre af deltagerne fik mod på at tage sammen på højskole for demensramte Gruppen mødes fortsat og der er skabt venskaber
Manual på vej til brug af metoden i DK Professionshøjskolen Metropol har pilot afprøvet metoden og udgiver i disse dage en dansk manual ved navn: Handling giver forvandling Terapeuter, som ønsker at prøve kræfter med den sundhedsfremmende metode, kan hente inspiration her: https://cms.phmetropol.dk/sitecore/content/l ifestyle+redesign/home