Strategi for CONCITO 2012-2015



Relaterede dokumenter
Strategi Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne

2.1 Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Udkast til Vedtægter. 1. Navn og hjemsted. 1.1 Tænketankens navn er arbejde.org. 1.2 Hjemstedet er Lyngby- Taarbæk Kommune. 2.

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

Politik for Kulturhovedstad 2017

Klimaudfordringen globalt og nationalt

CISUs STRATEGI

Bæredygtighedsudvalgets kommissorium

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

KLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Kommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger

Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Bilag 3A: Oplæg til organisering og involvering UDKAST 31. januar 2019

Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Statut for Center for Militære Studier

Plast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals

Løsninger til fremtidens landbrug

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012

Strategi og handlingsplan

Det store globale ressource-billede

Energikonference den 1. december 2015

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Figuren nedenfor viser den overordnede proces for, hvordan ansvarlighed integreres i investeringsbeslutninger.

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Skanderborg en international kommune

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

DK Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK Tag med på rejsen

Brint til transport Planer & rammer

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.

20. februar Projektbeskrivelse WORLD WIDE VIEWS ON GLOBAL WARMING

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

BRN. Strategi

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Naturkommuner Giv naturen plads

UDVIKLINGSPOLITIK

KLIMAAFTALE? Præsident Emmanuel Macron HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.

CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Klimabarometeret 2016

JOB-/ROLLEBESKRIVELSE. Senior Konsulent med ansvar for analyser, monitorering og tilhørende database/it-systemer. Fondenes Videnscenter

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

KLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

KLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Resultatmål Operationelle mål Data indsamlet og hovedresultater. og formidlet i rapportform og online-artikler

Dagsorden til møde i Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Transkript:

Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. I stiftelsesfasen i 2008 var der en fundamental drøftelse i bestyrelsen: skulle CONCITO være en klimatænketank eller en bæredygtigheds-tænketank? Bestyrelsen valgte klimatænketank for at fokusere indsatsen. Dette fokus er blevet genbekræftet på et bestyrelsesmøde 23. november 2011. I praksis er løsningen på klimaproblemerne imidlertid sammenfaldende med løsningen på ressourceproblemerne, herunder energi- og fødevareproblemerne. Derfor opfatter CONCITO løsningen af klimaproblemerne som den vigtigste indikator på en bæredygtig udvikling. Udfordringen Hvis vi skal overholde anbefalingen fra IPCC, skal et land som Danmark allerede i 2020 have reduceret sin CO2 udledning med cirka 40 % og i 2050 med cirka 90%. Målet er således, at hver borger i verden i 2050 kun udleder cirka 2 tons CO2-ækvivalenter om året. Danskerne udleder i dag 19 tons/år baseret på deres forbrugsmønstre. Alene vores forbrug af mad udleder mere end 3 tons/år. Verdens udledning af drivhusgasser (GHG) kan beskrives således: GHG = Population x forbrug x GHG effektivitet + arealanvendelse For at nå klimamålet kræves en økonomisk udvikling, der på én gang adresserer den økonomiske krise, ressourcekrisen i form af markant stigende råvarepriser samt klimakrisen. Det stiller krav til en fundamental ændring af vores forbrugsmønstre og/eller GHG effektivitet i produktionen. Vil man udelukkende klare udfordringerne gennem effektivisering, og der antages en økonomisk vækst på 2 % om året, skal GHG effektivitet øges med mere end en faktor 20 på 40 år. Det er derfor åbenlyst, at forbrugsmønstre også skal ændres. CONCITO ønsker at bidrage til at fremme denne udvikling både på det politiske niveau, i erhvervslivet og hos forbrugerne.

Kompetencer CONCITO har en række kernekompetencer: At etablere netværk med centrale aktører og at gennemføre inkluderende processer med disse aktører (både virksomheder og organisationer) At indsamle viden At producere evidensbaserede forslag/anbefalinger, der politisk kan gennemføres At scenarierne har erhvervslivet, NGO erne og forskere som afsendere At formidle scenarierne til beslutningstagere og borgere Samlet set kan CONCITOs mål formuleres som at vi ønsker at flytte grænserne for realpolitik. Arbejdsform Af vedtægterne fremgår det: Formålet søges opnået ved, at tænketanken indhenter ny og eksisterende viden og erfaringer fra Danmark og udlandet. Denne viden og erfaring analyseres og formidles til politikere, erhvervsliv og borgere i en form, der kan omsættes til direkte handling til fremme af formålet. Tænketanken etablerer et råd med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og den civile sektor i Danmark og søger at inddrage eksisterende netværk og initiativer indenfor tænketankens formål. Tænketanken skal være uafhængig af partipolitiske og kommercielle interesser. CONCITOs måde at arbejde på kan illustreres ved denne figur: 2

I forhold til udarbejdelse af scenarier er sekretariatet initiativtagende og udførende under vejledning af følgegrupperne og med reference til bestyrelsen. Medlemmerne bidrager i særdeleshed med forslag til indhold i rapporter både på møder i følgegrupperne og i bilaterale og multilaterale mailudvekslinger om udkast til rapporter. CONCITO er helt afhængig af medlemmernes opbakning til arbejdet da den politiske effekt i høj grad kan tilskrives, at rapporter, der har både erhvervsliv, NGO er og forskere som afsendere, har langt større politisk slagkraft end hvis afsenderen kun er enten NGO er, erhvervsliv eller universiteter. Vidensindsamling I forhold til indsamling af viden er kernen i arbejdet CONCITOs medlemmers arbejde i følgegrupper samt andre eksterne eksperter. Dette kan illustreres med denne figur: Af vedtægterne fremgår: Rådet rådgiver bestyrelsen og fastlægger temaer og kommissorier for tænketankens arbejde samt nedsætter følgegrupper. I praksis er det medlemmernes indsats i følgegrupper og ad hoc grupper (sidstnævnte nedsat i forbindelse med konkrete projektbevillinger) der muliggør at CONCITO er særdeles stærkt klædt på rent fagligt, kan melde ud med et bredt bagland i ryggen og kan få kvalitetssikret sine udmeldinger. 3

Outreach I forhold til outreach er der syv hovedkanaler: 1. Publikation af rapporter, notater og analyser på hjemmesiden. 2. Lobbyvirksomhed på Christiansborg, i centraladministrationen og i EU. 3. Netværkskommunikation i de mange netværk, CONCITO indgår i. 4. Nyhedsmedier. 5. Sociale medier. 6. Foredragsvirksomhed. 7. Engagement af fremtidens beslutningstagere gennem Klimaambassaden. Faglige indsatsområder 2012-15 Fundamentalt for CONCITOs arbejde inden for alle områder er Annual Climate Outlook (ACO). ACO består af: Løbende oversigt og status på Danmarks klimapolitiske indsats Analyser af danskernes GHG-fodaftryk Handlingskatalog for klimapolitikken Disse tre elementer udgør kernen i CONCITOs politiske arbejde. Derudover har bestyrelsen på sit møde i oktober 2011 fastslået: - Fagligheden skal være i højsædet - De inkluderende brede processer i forhold til medlemmer og andre interessenter er en kerneydelse - Resultater er den afgørende succesparameter: målet er at komme med relevante policybud med den rette timing - Der er en særlig relevant platform i de ikke-kvoteomfattede sektorer Baseret herpå ønsker CONCITO at fokusere sit udviklingsarbejde i ikke-kvotesektorerne indenfor fire temaer, der kan sætte en grundlæggende ny vækstdagsorden: 1. Ressourceeffektivitet 2. Grøn skattereform 3. Naturressourceforvaltning (land use) 4. Fysisk planlægning/infrastruktur 4

Denne prioritering kan illustreres i denne figur: CONCITO har fået midler fra VELUX FONDEN til gennemførelse af ACO samt aktiviteter indenfor naturressourceforvaltning og ressourceeffektivitet. Bevillingen gælder for 2012 og 2013. Naturressourceforvaltning drejer sig om at ændre dyrkningspraksis i både landbrug og skovbrug med henblik på at mindske jordbrugets udledning af drivhusgasser og øge optaget af CO2. ihukommende at jordbruget står for ca. 1/6 af Danmark drivhusgasudledning. Ressourceeffektivitet dækker over en række projektområder, der spænder fra affaldshåndtering over offentlige grønne indkøb og carbon foot print til elbiler. Grøn skattereform er et selvstændigt projekt over 2½ år finansieret af VILLUM FONDEN. Fysisk planlægning og infrastruktur relaterer sig til projekter, der vedrører infrastrukturen, hvad enten der er tale om byggeri, biogas, ladestandere til elbiler, vindmølleudbygning, etc. Disse projekter er ad hoc finansieret. 5

Endelig vil arbejdet med klimatilpasning blive styrket i form af en række konkrete projekter. En særlig gruppe med bl.a. CODAN er inddraget heri. Internationalt arbejde Af vedtægterne fremgår: Tænketanken skal fremme formålet såvel i Danmark som i udlandet, og skal arbejde for, at Danmark går foran med at udvikle og gennemføre de nødvendige løsninger. Dette gør CONCITO på tre måder: 1. Ved at engagere sig aktivt i Open Climate Network, et netværksprojekt under ledelse af World Resource Institute fra USA og med deltagelse af tænketanke fra Sydamerika, Sydafrika, Indien, Kina, Japan, Australien og det øvrige Europa. Herunder arbejder CONCITO aktivt med at opbygge et nordisk OCN-netværk. 2. Gennem CONCITO International Advisory Board indhentes den nyeste tænkning indenfor klimaområdet i forhold til en dansk kontekst. 3. I de konkrete projekter afsøges internationale erfaringer med værdi for en dansk kontekst. 6