Bestanden af blåmuslinger i Limfjorden 1993 til 2003

Bestanden af blåmuslinger i Limfjorden 1993 til 2003 af Per Sand Kristensen og Erik Hoffmann Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri Charlottenlund Slot 2920 Charlottenlund ISBN: 87-90968-56-5 DFU-Rapport nr. 130-04

Besætningen på Havfisken Kurt Jensen, Niels Jørgen Thomsen, Åge Thorup og Frank Ivan Hansen takkes for god indsats. Hans Mose Jensen og Kerstin Geitner har været behjælpelig med GIS-kort over prøvetagningerne i Limfjorden. Bjarke Gloerfeldt-Tarp har med sædvanlig elegance boltret sig i talmaterialet. Endelig har Nina Holm ydet en meget velkvalificeret indsats i forbindelse med talbearbejdning, tabelopsætninger og korrekturlæsning. Modtag alle forfatternes tak. 2

Indhold: Sammenfatning og konklusion 04 1. Indledning og formål 05 2. Materiale og metoder 05 2.1. Områdeinddeling 05 2.2. Arealberegninger 05 2.3. Stationsnet 05 2.4. Skib og redskaber 05 2.5. Behandling af fangsten 06 2.6. Skraberens effektivitet 06 2.7. Beregninger 06 3. Resultater 3.1. Bestandsudvikling 1993-03 08 3.2. Bestand 2001 og 2003 09 3.3. Østers og hjertemuslinger 10 3.4. De enkelte reguleringsområder 10 4. Referenceliste 40 3

Sammenfatning og konklusion I april 2001 og august 2003 er der gennemført undersøgelser af blåmuslingebestanden med det formål at bestemme størrelse, udbredelse og beskatning. Resultater fra disse undersøgelser har ikke tidligere været publiceret. Der er gennemført 174 skrab i 2001 og 205 skrab i 2003 vest for Løgstør på dybder fra 2-3 m til ca. 10 m. På basis af disse er der gennemført biomasseberegninger udtrykt som kg/m 2. Den totale bestand blev i august 2003 beregnet til ca. 345.000 tons, hvilket er den laveste værdi siden DFU begyndte på bestandsopgørelser i 1993. De største bestande i august 2003 fandtes den nordvestlige del af Løgstør Bredning, i Bjørnsholm bugt samt i Kaas Bredning. Flere steder blev der observeret store mængder yngel dvs. muslinger på 2-3 cm. Dette gjaldt Thisted bredning samt alle fiskerizonerne i Løgstør Bredning. Muslingebestanden i Limfjorden har i årene 1997, 1999, 2001 og 2003 været kraftigt berørt af iltsvind med heraf følgende dødeligheder. Disse blev i 1997 beregnet til 350.000 tons og til 100.000 tons i 1999. Fiskeriets fangster har været nogenlunde konstante de seneste år med ca. 65-80.000 tons årligt. Da den samlede biomasse er gået ned, har udnyttelsesgraden derfor været stigende, dog har den i hele perioden været bedømt til at være af en sådan størrelse, at fiskeriet har været bæredygtigt (inden for sikre biologiske grænser). Populationstilvæksten er betydelig i fjorden og er i middel målt til ca. 40 % pr år, hvilket betyder at en bestand på eksempelvis 400.000 tons det følgende år på samme tid skulle være vokset til ca. 560.000 tons. Da fiskeriet årligt fjerner ca. 80.000 tons eller den halve årsproduktion på 160.000 tons skulle bestanden alt andet lige være i stand til at vokse. Dette har dog ikke været tilfældet. Set over hele perioden er der sket et fald fra omkring 800.000 tons i 1993 til knap 400.000 tons i 2003. Det observerede fald kan skyldes flere forhold. Mange afsnit af fjorden rammes næsten årligt af iltsvind, som fører til massedød i bestanden. En anden alvorlig faktor kan være svigtende rekruttering som betyder, at bestanden mellem de årlige iltsvindsfænomener ikke er i stand til at regenerere hurtigt nok. En af årsagerne til den svigtende rekruttering kan muligvis hænge sammen med ændringer i bundens struktur over en årrække. For at kunne bundfælles må de unge muslingelarver have et fast substrat at sætte sig på. Dette kan være andre muslinger, døde skaller, sten og grus. DFU har påvist en sammenhæng mellem substratets beskaffenhed og rekrutteringens succes. Der kan derfor være en sammenhæng mellem den konstante fjernelse af grus, sten og tomme skaller i forbindelse med muslingeskrabning og så den manglende rekruttering. DFU gennemfører undersøgelser, der peger på, at der bør sættes ind med restaurering af bunden i form af genudlægning af samtlige tomme skaller fra industrien, samt de sten der ilandbringes i forbindelse med fiskeriet. Defineres et bæredygtigt fiskeri som et fiskeri, hvor bestand og økosystem kan nå at genetableres, inden det påvirkes af nye antropogene effekter (bl.a. iltsvind, fiskeri) må det nuværende muslingefiskeri i Limfjorden betragtes som værende i en ikke bæredygtigt udvikling. Såfremt der fortsat er reduceret rekruttering sammenkædet med iltsvind, kan der forventes et mindre fiskeri de nærmeste år. En øget indsats med hensyn til at formindske iltsvind, samt igangsættelse af retablering af bundstrukturen kombineret med forskellige fiskerimæssige tiltag vil kunne ændre denne udvikling. 4

1. Indledning og formål Fiskeriet efter blåmuslinger i Limfjorden ligger fortsat på et højt niveau med landinger de seneste tre år på ca. 80.000 tons årligt, hvilket dog er 10.000 mindre end gennemsnittet før 2001. Der er udstedt licenser til 51 både. I perioden 1993 til 1999 har DFU hvert år i april-maj gennemført en undersøgelse i hele den del af Limfjorden, hvor det er tilladt at skrabe muslinger. Formålet har været at bestemme dels bestandens størrelse og sammensætning og dels dens geografiske udbredelse. 2. Materiale og metoder 2.1. Områdeinddeling: Limfjorden er i forbindelse med kontrollen for giftige alger blevet inddelt i 22 områder som vist på figur 1. Inddelingen følger i det store og hele naturlige afgrænsninger i fjorden, dog med visse undtagelser i Nissum - og Løgstør bredning. De pågældende områder anvendes også i forbindelse med reguleringen af blåmuslingefiskeriet. Områdeindelingen er derfor benyttet i forbindelse med gengivelse af resultater og beregninger. 2.2. Arealberegninger: Limfjordens vandareal er ca. 1.575 km 2. De ikke fiskbare afsnit af fjorden er områder med dybder mindre end 2-3 m samt områder med sten, endvidere de fredede områder sydvest for Mors og det lukkede områder i den nordlige del af Løgstør bredning. Herudover er det meste af Limfjorden øst for Løgstør lukket, samt Lønnerup fjord og et forbudsområde i Nissum bredning. Det samlede område, der er til rådighed i Limfjorden til muslingeskrabning er beregnet til i alt ca. 720 km 2 2.3. Stationsnet: Prøveskrabene blev udlagt allerede i 1993 (Hoffmann 1993) og blev fordelt ved, at de fiskbare områder i Limfjorden på et søkort blev dækket med kvadrater på 0,7 * 0,7 sømil. Indenfor hvert kvadrat blev der v.h.a. af en tilfældighedstabel beregnet en skrabeposition. Skrabets retning blev ligeledes bestemt ud fra tabellen. På denne måde blev der udsat 460 stationer. De nøjagtige positioner er angivet i omtalen af de enkelte områder. I august 2003 er der blevet taget prøveskrab i den fredede nordligste del af Løgstør Bredning på 18 nye stationer (se figur 4) 2.4. Skib og redskab: Feltarbejdet blev som tidligere udført med DFUs 20 tons kutter Havfisken. Skrabehastigheden varierede mellem 4.2 og 4.5 knob. Skrabetiden var oftest 1 minut, dog lidt afhængig af bestandstæthederne. Wirelængden sættes afhængig af vanddybden, men for de normale vanddybder i Limfjorden er wirelængden 25 favne eller 46,3 m. Den udsejlede distance blev bestemt v.h.a. DGPS. I forbindelse med beregningen af kg/m 2 benyttes den udsejlede distance. Skraberen som anvendes er en 50 % nedmålt model af den, der normalt anvendes på Limfjorden (den Hollandske model). Denne mindre skraber, der er 1 m bred, har været anvendt siden 1995 og skønnes at fiske på samme måde som den kommercielle skraber. Skraberens maximale fangst er ca. 300-350 kg. Maskevidden i posen (60 mm) er lidt mindre end i de kommercielle skrabere. 5

21 13 12 10 9 11 15 14 6 7 8 18 1 2 3 5 19 20 4 0 12.5 25 50 75 100 Kilometer Figur 1. Fiskeriområder 1-21 i Limfjorden. I de hvide områder i fjorden er muslingeskrabning forbudt. 2.5. Behandling af fangsten: Alle skrab blev sorteret i muslinger, østers, søstjerner og andet. Muslingerne blev vejet, og der blev udtaget vejede måleprøver indeholdende 100-150 muslinger. Muslingerne blev målt i halve centimeter (semicentimeter). 2.6. Skraberens effektivitet: Tidligere undersøgelser har vist, at skraberens effektivitet varierer fra 1 % til 40 % afhængig af tætheden af muslingerne på bunden. Ved lave tætheder er skraberen mindre effektiv. Effektiviteten er udtrykt ved: E = 37.039 b 0,7132, hvor b er skraberens aktuelle fangst udtrykt som kg pr. m 2. (Dolmer et. al. 1999). Ved alle bestandsberegningerne er den beregnede effektivitet brugt på de indsamlede data. 2.7. Beregninger: For hvert skrab er antal og vægt samt længdefordeling af muslinger bestemt. I beregningerne af bestandstætheder er alle skrabefangster omregnet til kg/m 2 på basis af ovenstående ligning. Det skal her understreges, at de udførte beregninger kun dækker de områder, hvor der må fiskes efter muslinger. På lavere vand end 2-3 m og i de lukkede områder findes store bestande af muslinger, som ikke berøres af fiskeriet (200-450.000 tons). 6

De totale bestandstætheder i hvert af de undersøgte områder skønnes derfor at være mindst 25-50 % større end de estimerede værdier. Fangst og gennemsnitslængder for hvert skrab i perioden 2001-2003 er angivet for de enkelte områder. I 2003 er der fremstillet nye GIS-kort som erstatning for de tidligere tegnede kort. På GIS-kortene er angivet skrabestation med nummer og hvilken biomasse, der er beregnet på stationen i august 2003. Ud over de enkelte kort, som viser hver af skrabestationerne i 2003, er der også gjort forsøg på at skabe et helhedsudtryk for fordelingen og variationen af blåmuslingebiomassen for årene 2001 og 2003 (figur 3 og 4). I forbindelse med udarbejdelsen af disse kort har der været anvendt en interpolationsmetode Inverse Distance Weighted Interpolation (ESRI, 1999-2002), hvor hver skrabestations biomasse er sammenholdt med nabostationernes. 7

3. Resultater 3.1. Bestandsudvikling 1993 2003. De beregnede biomasser for blåmuslinger i Limfjorden er vist på figur 2. Det fremgår med stor tydelighed, at der øjensynlig er sket en halvering i perioden fra 1993 til 2003. Samtidig har fiskeriets fangster været nogenlunde konstante de seneste år med ca. 65-80.000 tons årligt (Kristensen & Hoffmann 1999). Da den samlede biomasse er gået ned, har udnyttelsesgraden derfor været stigende, dog har den i hele perioden været bedømt til at være af en sådan størrelse, at fiskeriet har været bæredygtigt (inden for sikre biologiske grænser). Muslingebestand 1000 tons 900 800 700 600 500 400 300 200 100-1993 1995 1997 1999 2001 2003 Figur 2. Udvikling i biomassen af blåmuslinger i Limfjorden 1993 2003 Den biologiske produktion i muslingebestanden eller populationstilvæksten er betydelig i fjorden og er i middel målt til ca. 40 % pr år (Dolmer 1998), hvilket betyder at en bestand på eksempelvis 400.000 tons det følgende år på samme tid skulle være vokset til ca. 560.000 tons. Da fiskeriet årligt fjerner ca. 80.000 tons eller den halve årsproduktion på 160.000 tons skulle bestanden alt andet lige være i stand til at vokse eller i det mindste holde sig konstant. Det fremgår af figuren at dette ikke er tilfældet. Set over hele perioden er der sket et fald fra omkring 800.000 tons i 1993 til ca. 400.000 tons i 2003. Det observerede fald kan skyldes flere forhold. Umiddelbart synes fiskeriets beskatning ikke at være en væsentlig faktor i denne sammenhæng, idet udnyttelsesgraden som nævnt fortsat er af en rimelig størrelse. På den anden side indgår fiskeriets fangster naturligvis i den dødelighed, som bestanden har været udsat for i perioden. 8

En væsentlig anden dødelighedsfaktor er de udbredte iltsvind, der hvert år rammer mange afsnit af fjorden. I 1997 blev dødeligheden beregnet til 350.000 tons (Hoffmann & Kristensen 1997) og til 100.000 tons i 1999 (Hoffmann & Kristensen 1999). På ovenstående figur kan effekten af iltsvindet ikke aflæses, idet bestandsopgørelserne i alle årene har fundet sted i forårsmånederne, altså inden iltsvindets optræden sommer og sensommer. Kun i 2003, hvor undersøgelserne foregik i august, har iltsvindet haft betydning for den beregnede biomasse i 2003. Dette kan muligvis være en medvirkende forklaring på den meget lave biomasse i 2003. En anden alvorlig faktor kan være svigtende rekruttering som betyder, at bestanden mellem de årlige iltsvindsfænomener ikke er i stand til at regenerere hurtigt nok. En af årsagerne til den svigtende rekruttering kan muligvis hænge sammen med ændringer i bundens struktur over en årrække. For at kunne bundfælles må de unge muslingelarver have et fast substrat at sætte sig på. Dette kan være andre muslinger, døde skaller, sten og grus. DFU har påvist en sammenhæng mellem substratets beskaffenhed og rekrutteringens succes. Der kan derfor være en sammenhæng mellem den konstante fjernelse af grus, sten og tomme skaller, der finder sted i forbindelse med muslingeskrabning og så den manglende rekruttering. DFU gennemfører som nævnt undersøgelser, der peger imod, at der bør sættes ind med restaurering af bunden i form af genudlægning af samtlige tomme skaller fra industrien, samt de sten der ilandbringes i forbindelse med fiskeriet. Når man definerer et bæredygtigt fiskeri som et fiskeri, hvor bestand og økosystem kan nå at genopbygge sig, inden det påvirkes af nye antropogene effekter (bl.a. iltsvind, fiskeri) må det nuværende muslingefiskeri i Limfjorden betragtes som værende i en ikke bæredygtigt udvikling. Såfremt der fortsat er en reduceret rekruttering sammenkædet med iltsvind, bør der forventes et reduceret fiskeri de nærmeste år. En øget indsats med hensyn til retablering af bundstrukturen kombineret med forskellige fiskerimæssige tiltag vil muligvis kunne fremme rekrutteringen. 3.2. Bestand 2001 2003. Landinger og Biomasser: I tabel 1 side 41 findes en samlet oversigt over de beregnede biomasser af blåmuslinger i de fiskerizoner som er blevet undersøgt i 2001 og 2003. I tabellen er også anført de officielle landinger som er taget i de enkelte fiskerizoner i årene fra 2001-2003. Udnyttelsesgraden varierer betydeligt fra fiskerizone til fiskerizone. Den laveste udnyttelsesgrad ses i fiskerizonerne 3 (Venø Sund), 6 (Salling sund) og i 13 (Thisted Bredning). De højeste udnyttelsesgrader i årene fra 2001 2003 er sket i 4 (Venø Bugt), 5 (Kaas Bredning), 8 (Bjørnsholm Bugt), 10 (Løgstør Bredning vest), 14 (Dragstrup Vig), 15 (Visby Bredning) og 18 (Risgårde Bredning). Det bemærkes, at der er for Lovns Bredning (20) og Skive fjord (19) angivet en højere fangst end den beregnede biomasse (Tabel 1). Dette forhold skyldes, at hovedforekomster af blåmuslinger ligger på dybder omkring 2.5 m, hvor DFU s undersøgelser ikke er dækkende. Fremover vil der blive placeret en række prøveskrab også på disse dybder i Lovns Bredning og i Skive fjord for at få et mere realistisk billede af blåmuslingebiomassen. 9

Udbredelsen og tæthed af muslinger for 2001 og 2003 er angivet på figur 3 og 4. Det fremgår af figurerne, at der fra april 2001 til august 2003 er sket ændringer af udbredelsesmønsteret. Der er således blevet færre blåmuslinger i den centrale del af fiskerizone 8 (Bjørnholms Bugt) og i både Skive fjord og i Lovns Bredning. Den største ændring ses i Thisted Bredning, hvor der i 2003 blev observeret meget få blåmuslinger i den vestlige del. Den samlede biomasse faldt i Thisted Bredning fra ca. 67.000 tons i april 2001 til kun ca. 30.000 tons i august 2003. Der er således tale om mere end en halvering. Landingerne fra Thisted Bredning var i perioden 2001 til 2003 kun på ca. 4.000 tons. Fiskeriet har således kun udgjort nogle få procent af den reduktion, der er observeret i perioden. Den resterende del af reduktionen må tilskrives svigtende rekruttering samt iltsvind og hermed følgende dødelighed. I de øvrige fiskerizoner er udbredelsen nogenlunde uændret mellem 2001 og 2003. I nogle områder er biomassen steget i Kaas Bredning (77 %), Salling sund (200 %) og Livø Bredning (21 %). 3.3. Østers og hjertemuslinger: Prøveskrabene i 2003 viste en kraftig stigning i udbredelsen af østers og hjertemuslinger i Limfjorden. Østers blev især observeret i stort tal i fiskerizonerne 3 til 6 og hjertemuslinger i fiskerizonerne 3-5 omkring Venø og i Kås Bredning og 15 (Visby Bredning). Disse tal er ikke oparbejdet i detaljer. 3.4. De enkelte reguleringsområder. På de følgende sider er der for hvert af de enkelte områder i 2001 og 2003 anført oplysninger om skrabepositioner, det beregnede antal kg muslinger pr m 2 og den gennemsnitlige størrelse af muslingerne. Endvidere er for hvert skrab i 2003 angivet den procentvise andel efter vægt af fangsten, der var større end 4.5 cm. Dette er gjort som en orientering i forbindelse med bestemmelserne om mindstemål (4.5 cm skallængde), samt højeste tilladte %-del af undermålsmuslinger i landingerne. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at den anvendte maskevidde, er mindre end den, der anvendes i det kommercielle fiskeri. Område 1 og 2 Nissum bredning blev ikke undersøgt i 2001 og 2003, fordi det skønnedes, at mængden af muslinger var lille og spredt. At der findes muslinger viser landingstallene dog. I 2001 blev der således fanget 710 tons, og i 2003 blev der fanget 400 tons. Område 7 (Dråby Vig) anvendes overvejende som genudlægningsbanke, og indgår derfor ikke i bestandsberegningerne. Område 12, (Hovsør) er ikke undersøgt, da der kun er få muslinger her. Område 16 og 17 sydvest for Mors. Ingen skrabninger, da området er fredet. Områder 22 øst for Løgstør har ikke været undersøgt. 10

Muslinger 2001 kg/m2 0-0.5 0.5-1.0 1.0-1.5 1.5-2.0 2.0-2.5 2.5-3.0 3.0-3.5 THY MORS SALLING 0 2.5 5 10 15 20 Kilometer Figur 3. Interpolationsberegninger af blåmuslingeudbredelsen i Limfjorden i april 2001. De enkelte skrabestationer i 2001 er angivet på kortet som små cirkler. Muslinger 2003 kg/m2 0. - 0.5 0.5-1 1-1.5 1.5-2 2-2.5 2.5-3 3-3.5 THY MORS SALLING 0 2.5 5 10 15 20 Kilometer Figur 4. Interpolationsberegninger af blåmuslingeudbredelsen i Limfjorden i aug. 2003. De enkelte skrabestationer i 2003 er angivet på kortet som små cirkler. 11

Område: 3 - Venø Sund Totalt fiskbart areal: 39.3 km 2 Bestand 17/4 -- 27/4 2001: 20.491 tons Bestand 20/8-29/8 2003: 23.369 tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 329 56352 08371 0,634 0,000 0,640 0,000 # # 6,5 # 0 331 56351 08357 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # 0 333 56344 08361 0,816 0,000 0,460 0,000 6,1 # 6,3 # 0 334 56341 08347 0,686 0,000 0,000 0,000 7,4 # # # 0 337 56329 08367 0,000 0,000 0,000 0,411 # # # 6,0 100 338 56325 08355 0,000 0,000 0,610 0,000 # # 5,5 # 0 339 56320 08363 1,115 1,314 0,730 0,464 7,0 4,3 5,3 6,4 100 375 56359 08404 0,737 0,516 0,800 0,441 6,7 4,4 5,0 6,5 100 384 56363 08393 0,948 2,672 1,060 1,624 7,2 4,3 5,6 5,5 99 385 56361 08376 0,324 0,000 0,270 2,079 # # 3,5 5,3 100 386 56364 08379 0,520 1,910 0,960 1,054 5,0 4,3 5,5 6,5 100 387 56367 08369 0,000 0,903 0,720 1,063 # 4,8 5,5 5,5 91 * = ingen data # = ingen beregninger I Venø Sund er bestanden af blåmuslinger steget en anelse fra ca. 20.500 tons i april 2001 til ca. 23.500 tons i august 2003. Der blev især fundet blåmuslinger i den centrale del af området mellem Jegindø og Venø (st. 384-387). Fiskeriet har landet h.h.v. 4.075 tons i 2001 og 154 tons i 2002 og i 2003 kun 39 tons. Landingerne er således faldet betydeligt fra 2001 til 2003. I august 2003 var de fleste forekommende blåmuslinger af fiskbar størrelse (> 4.5 cm). 12

THYHOLM 387 386 826 384 SALLING (3) 385 375 ODDE SUND 334 331 329 333 Muslinger 2003 kg/m2 VENØ SUND 337 VENØ Dybde meter 0-2 2-4 0.0-0.5 0.5-1.0 1.0-1.5 1.5-2.0 2.0-2.5 338 339 4-6 2.5-3.0 >6 3.0-3.5 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger 0 0.5 1 2 3 4 Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 13

Område: 4 - Venø Bugt Totalt fiskbart areal: 52.8 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: 31.422 tons Bestand 20/8-29/8 2003: 33.753 tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 341 56308 08365 0,000 0,000 0,680 0,599 # # 5,1 5,3 100 343 56294 08380 2,013 0,000 0,000 2,272 1,9 # # 4,2 67 344 56300 08387 2,145 2,488 2,230 1,283 1,4 3,1 4,8 5,0 94 349 56297 08409 1,001 2,161 1,720 1,187 2,6 4,7 4,6 5,4 99 354 56314 08424 0,283 0,000 0,000 0,974 6,3 # # 4,2 70 355 56317 08416 1,758 1,825 1,500 2,870 2,6 4,7 5,2 4,3 75 357 56306 08407 1,472 1,782 0,550 0,000 1,8 3,7 5,2 # # 358 56309 08405 2,461 0,000 1,100 0,000 1,5 # 5,1 # # 363 56331 08418 0,000 2,094 0,740 0,749 # 3,6 4,3 5,3 99 369 56339 08425 0,000 0,000 0,450 0,582 # # 4,5 5,3 93 370 56341 08407 0,000 0,000 0,280 0,351 # # 5,3 4,4 80 371 56344 08413 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 398 56294 08428 1,171 0,561 0,000 0,000 1,7 3,5 # # # 441 56327 08397 0,000 0,000 0,280 0,000 # # 4,8 # # 442 56317 08399 1,022 0,000 0,000 0,000 5,0 # # # # 823 56311 08391 1,929 0,000 0,000 0,000 1,6 # # # # 825 56291 08397 0,000 0,000 * 0,000 # # # # # * = ingen data # = ingen beregninger Blåmuslingebestanden i Venø Bugt er også steget en anelse fra ca. 31.500 tons i april 2001 til ca. 34.000 tons i august 2001. Fiskeriet har landet betydelige mængder blåmuslinger i 2001 ca. 4.852 tons. Men landingerne faldt drastisk i 2002 til kun 59 tons. Landingerne i 2003 steg igen til ca. 5.380 tons. Langt hovedparten af de forekommende blåmuslinger var af fiskbar størrelse (> 4.5 cm) i april 2001. I august 2003 var der en del yngel på en række stationer (st. 343, 354 og 355). 14

SALLING 371 370 369 VENØ 363 VENØ BUGT (4) 355 823 354 358 341 357 Dybde meter STRUER 343 344 349 0-2 2-4 4-6 >6 Muslinger 2003 kg/m2 0.0-0.5 0.5-1.0 1.0-1.5 1.5-2.0 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger 2.0-2.5 2.5-3.0 3.0-3.5 0 0.5 1 2 3 4 Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 15

Område: 5 - Kaas Bredning Totalt fiskbart areal: 39.3 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: 21.186 tons Bestand 20/8-29/8 2003: 37.517 tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm % > 4.5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 393 56375 08391 0,508 0,000 0,000 0,249 5,0 # # 6,0 100 399 56388 08407 2,046 1,330 1,050 0,983 5,2 5,6 6,1 6,3 98 400 56384 08419 0,473 0,000 0,400 0,632 5,2 # 6,3 6,4 100 404 56390 08449 1,372 2,027 0,900 0,530 4,8 4,8 5,5 6,1 98 405 56392 08430 0,615 0,000 0,530 0,550 5,5 # 5,6 5,8 99 409 56395 08410 1,365 0,601 0,000 0,000 5,2 6,0 # # # 412 56400 08424 1,981 0,000 0,000 0,366 5,3 # # 6,8 100 414 56397 08440 2,747 0,952 0,870 2,373 4,2 4,5 5,6 4,7 90 416 56398 08462 1,202 0,554 0,000 0,238 5,6 7,0 # 5,5 100,0 417 56408 08441 0,000 * * 0,000 # * * # # 419 56408 08464 0,797 0.0 0,550 0,000 6,5 # 7,0 # # 754 56389 08410 2,162 1,381 1,040 0,990 5,4 5,7 6,0 6,6 99 821 56380 08400 0,000 1,917 1,130 0,757 # 3,8 5,4 4,5 85 * = ingen data # = ingen beregninger Biomassen af blåmuslinger i Kaas Bredning steg betydeligt fra april 2001 til august 2003 fra godt 21.000 tons til ca. 37.500 tons. Fiskeriet var meget beskedent i 2001og 2002, hvor der pr. år samlet blev landet ca.150 tons. Landingerne i 2003 var dog betydelig og på hele 7.765 tons bl.a. forårsaget af fangst af omplantede muslinger. De blåmuslinger som forekommer i Kaas Bredning er alle store fra 5½ cm op til 7 cm i skallængde. Forekomsterne i 2003 var jævnt spredt over hele bredningen, men størst i det område erhvervet i foråret 2003 havde omplantet muslinger til (st.414). 16

MORS 417 419 412 409 414 416 393 398 399 821 405 754 KÅS BREDNING (5) 400 404 Dybde meter 0-2 2-4 Muslinger 2003 kg/m2 0.0-0.5 0.5-1.0 1.0-1.5 1.5-2.0 2.0-2.5 SALLING 4-6 >6 2.5-3.0 3.0-3.5 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger 0 0.5 1 2 3 4 Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 17

Område: 6 - Salling Sund Totalt fiskbart areal: 22,4 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: 1.651 tons Bestand 20/8-29/8 2003: 5.049 tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 571 56421 08503 * * * * * * * * * 572 56420 08489 0,671 0,329 0,000 0,000 7,0 6,3 # # # 573 56418 08479 0,374 0,000 0,000 0,000 6,1 # # # # 575 56426 08488 0,746 0,927 0,590 0,618 5,0 3,8 5,2 5,3 97 577 56433 08499 * 0,755 0,000 0,000 * 5,0 # # # 579 56442 08505 * 0,000 0,000 0,000 * # # # # 581 56459 08513 0,000 0,238 0,000 0,000 * 6,5 # # # 582 56463 08512 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 584 56469 08538 0,954 0,298 0,000 1,185 5,6 6,5 # 4,8 94 * = ingen data Der er fra 1999 til 2001 sket et drastisk fald i blåmuslingebiomassen i Salling Sund fra ca. 7.000 tons i 1999 til kun ca. 1.600 tons i 2001, og der blev kun fundet blåmuslinger på en station i 2001 (st. 575). Biomassen er dog igen steget betydeligt frem til august 2003 hvor den var på ca. 5.000 tons, med den største biomasse nord for Salling Sund broen (st. 584). Fiskeriet i 2001 var på ca. 2.300 tons medens det i 2002 kun var på ca. 600 tons. Landingerne faldt yderligere i 2003 til ca. 147 tons. NB. Landingerne fra genudlægningsbankerne i fiskerizone 7 umiddelbart nord for område 6 har i 2001 været på 5.729 tons. I 2002 var der ingen landinger, men i 2003 er det landet ca. 1.233 tons. 18

NYKØBING MORS 584 582 Muslinger 2003 kg/m2 0.0-0.5 Dybde 0.5-1.0 meter 1.0-1.5 0-2 1.5-2.0 2-4 2.0-2.5 4-6 2.5-3.0 579 581 GLYNGØRE SALLING 3.0-3.5 >6 575 572 573 SALLING SUND (6) 577 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger 0 0.5 1 2 3 4 Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 19

Område: 8 - Bjørnsholm Bugt Totalt fiskbart areal: 69.3 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001 : 61.424 tons Bestand 20/8-29/8 2003 : 43.039 tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm % > 4.5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 641 56515 09056 1,471 0,000 0,000 0,000 2,8 # # # # 645 56539 09090 2,363 1,104 1,280 2,422 4,6 2,5 3,7 3,4 17 647 56529 09092 2,649 0,000 2,030 0,760 3,1 # 2,5 2,4 0 651 56543 09062 0.318 0,000 0,590 0,000 * # 4,9 # # 653 56546 09073 1,687 1,290 0,490 1,100 4,1 3,3 4,4 3,2 11 655 56501 09063 0,961 0,000 0,740 0,000 4,9 # 3,8 # # 658 56488 09051 0,677 0,000 0,000 0,000 6,7 # # # # 661 56513 09075 * 0,000 0,000 0,000 * # # # # 665 56526 09078 1,575 0,860 0,600 0,992 4,7 6,4 4,4 2,4 30 668 56535 09083 2,938 1,962 0,730 1,320 3,7 3,1 5,3 3,4 8 669 56522 09093 2,600 2,630 2,420 1,524 1,9 3,1 4,2 3,0 64 671 56517 09108 2,894 2,208 2,350 1,678 2,9 2,5 3,7 2,1 59 676 56500 09103 * 1,912 0,000 0,000 * 2,8 # # # 767 56480 09077 0,709 0,277 0,000 0,000 5,9 2,1 # # # 771 56496 09072 1,053 0,000 0,850 0,655 4,6 # # 4,4 72 773 56492 09085 2,069 2,140 2,190 0,000 3,8 3,5 4,1 # # 840 56503 09088 2,148 1,610 0,800 0,109 3,1 3,1 4,9 3,0 0 * = ingen målinger Bjørnsholm Bugt er det største fiskeriområde for blåmuslinger i Limfjorden. Biomassen af blåmuslinger er faldet en del fra 2001 til 2003 fra ca. 61.500 tons til ca. 43.000 tons. Fiskeriet i 2001 var betydeligt - ca. 15.000 tons. I 2002 og 2003 har landingerne været noget mindre på h.h.v. 9.863 tons og 9.393 tons. Der blev registeret betydelig forekomster af blåmuslingeyngel rundt i hele området i 2003. De største koncentrationer af yngel befandt sig fra Livø tap og nord over. På togtet i 2001 blev der også fundet store koncentrationer af blåmuslinger syd for Livø tap. 20

651 653 Muslinger 2003 kg/m2 0.0-0.5 0.5-1.0 LIVØ 668 645 647 1.0-1.5 1.5-2.0 2.0-2.5 2.5-3.0 3.0-3.5 665 669 641 661 671 BJØRNSHOLM BUGT (8) FUR 655 840 676 771 773 658 Dybde meter 0-2 767 2-4 4-6 SALLING >6 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger 0 0.5 1 2 3 4 Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 21

Område 9 : Løgstør øst Totalt fiskbart areal: 30.4 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: 40.000 tons Bestand 20/8-29/8 2003: 23.221 tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm % > 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 547 56576 09076 2,455 2,002 1,040 0,539 4,0 4,2 5,9 3,6 12 548 56573 09066 1,715 0,756 0,410 0,000 3,3 5,6 5,9 # # 560 56566 09052 1,335 0,709 1,800 0,782 3,1 3,6 3,5 2,7 24 561 56564 09076 2,841 1,647 1,150 1,356 4,0 3,4 5,5 2,5 0 562 56562 09091 1,831 0,000 2,360 2,834 3,8 # 3,7 2,5 7 563 56562 09069 1,977 2,313 1,810 1,310 4,4 3,5 4,0 2,2 0 564 56561 09053 2,109 0,000 1,780 1,453 3,0 # 4,6 2,7 23 648 56554 09059 1,900 0,493 0,750 0,000 4,0 3,1 4,5 # # 650 56552 09077 1,659 1,654 0,730 1,549 4,8 3,1 5,8 3,1 0 904 565891 09070 * * * 0,782 * * * 5,3 97 905 565957 09060 * * * 0,000 * * * # # 906 570042 09070 * * * 0,000 * * * # # 907 570072 09060 * * * 0,000 * * * # # 908 570011 09060 * * * 0,456 * * * 6,2 99 909 565936 09050 * * * 1,082 * * * 5,8 99 911 470027 09050 * * * 0,249 * * * 7,0 100 912 570045 09050 * * * 0,212 * * * 7,0 100 * = ingen målinger # = ingen beregninger 904-909, 911 og 912 Nye stationer i 2003 I Løgstør Brednings østlige del er biomassen af blåmuslinger faldet fra april 2001 til august 2003 fra ca. 40.000 tons til ca.23.000 tons. Landingerne i perioden 2001 til 2003 har været betydeligt større end tidligere år fra 6.131 tons i 2001, 15.861 tons i 2002. I 2003 har landingerne været noget mere beskeden og på knap 2.000 tons. Mindre blåmuslinger (< 4,5 cm) forekom i den centrale del af området mellem Rønbjerg og anduvnings-bøjen til Løgstør sejlrende. Med henblik på at vurdere bestandsudbredelse i det fredede del af område 9 blev der i 2003 taget prøveskrab på en række stationer (904 914). Der blev udelukkende fundet få, men store blåmuslinger med skallængder > 5 cm. 22

Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Muslinger 2003 kg/m2 0.0-0.5 0.5-1.0 1.0-1.5 1.5-2.0 907 912 906 911 908 905 909 904 903 902 901 2.0-2.5 2.5-3.0 3.0-3.5 LØGSTØR BREDNING ØST (9) 547 LØGSTØR 560 564 548 563 561 562 Dybde meter 0-2 2-4 4-6 >6 648 650 0 0.5 1 2 3 4 Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 23

Område: 10 - Løgstør vest Totalt fiskbart areal: 63.8 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: 74.567 tons Bestand 20/8-29/8 2003: 70.235 tons Bestand i kg/m 2 M iddel skallængde cm % > 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 513 56550 08564 0,727 0,728 * 0,000 6,3 6,2 * # # 515 56564 08562 0,851 0,000 0,000 0,000 6,2 # # # # 518 56564 08590 2,183 0,000 0,550 0,000 2,9 # 4,5 # # 521 56572 08575 2,884 1,170 0,990 0,667 4,0 4,8 4,5 5,4 98 523 56577 08568 2,257 1,400 * 3,164 4,3 5,5 * 2,2 0 524 56584 08574 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 525 56585 08591 2,257 2,913 0,990 1,149 2,5 3,7 5,0 1,3 26 527 56577 08594 2,190 2,435 1,060 * 2,4 4,2 4,7 * # 531 56573 09001 2,249 0,000 1,660 0,570 3,6 # 2,8 5,6 99 533 56584 09023 2,244 3,169 3,040 1,053 2,1 3,6 4,4 5,2 96 534 56586 09034 2,528 1,684 1,000 1,354 3,3 4,7 4,5 5,0 91 535 56581 09048 2,115 0,687 0,730 1,453 7,6 4,8 3,1 4,6 83 553 56570 09026 0,967 1,213 1,830 1,387 4,0 3,0 2,8 4,8 87 555 56565 09014 2,548 2,169 2,310 1,676 3,2 4,5 5,1 5,8 100 557 56555 09017 1,150 0,000 1,290 1,728 4,0 # 3,9 2,0 9 559 56563 09041 2,214 1,081 * 2,0 2,3 3,6 * 3,7 29 565 56555 09044 1,584 0,000 2,080 2,180 4,3 # 3,1 2,8 18 766 56554 08591 1,060 0,000 0,000 0,000 3,1 # # # # 837 56564 09004 2,132 1,331 * 0,803 2,4 5,0 * 6,2 99,0 910 565949 09040 * * * 1,613 * * * 5,6 98 913 570004 09040 * * * 0,000 * * * # # 914 565935 09030 * * * 2,158 * * * 4,7 83 915 565945 09000 * * * 0,683 * * * 4,7 88,0 916 565982 09000 * * * 2,154 * * * 5,1 97,0 917 570090 09013 * * * 0,366 * * * 2,8 67,0 918 570071 08590 * * * 0,266 * * * 1,8 0,0 919 565970 09000 * * * 2,561 * * * 4,7 86 920 565942 08590 * * * 2,228 * * * 4,8 92 921 565936 08570 * * * 0,000 * * * # # * = ingen data # = ingen beregninger 910 og 913-921 nye stationer i 2003 I Løgstør Brednings nordvestlige del er biomassen faldet en anelse fra ca. 75.000 tons i april 2001 til ca. 70.000 tons i august 2003. Fiskeriet i dette område har været betydeligt i alle årene fra 2001 til 2003 og fra 11.325 tons (2001), 16.533 tons (2002) og i 2003 har landingerne været på ca.16.282 tons. Der er kommet yngel på stationerne (st. 523, st. 557, 559 og 565). Midt mellem disse stationer med nyyngel blev der i april 2001 og i august 2003 konstateret bestande af store blåmuslinger egnet til fiskeri. De nye stationer i det fredede område blev der funder store koncentrationer af blåmuslinger (st.919 og 920). 24

Dybde meter 0-2 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger 918 917 2-4 4-6 >6 FEGGESUND 523 919 916 921 920 915 914 525 534 524 533 LØGSTØR BREDNING VEST (10) 527 521 531 553 913 910 535 Muslinger 2003 kg/m2 515 518 837 555 559 0.0-0.5 0.5-1.0 1.0-1.5 1.5-2.0 2.0-2.5 2.5-3.0 3.0-3.5 513 557 565 0 0.5 1 2 3 4 Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 25

Område: 11 - Livø Bredning Totalt fiskbart areal: 63.8 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: 26.255 tons Bestand 20/8-29/8 2003: 31.709 tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm >% 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 606 56513 08550 0,595 0,415 1,490 2,714 5,7 5,5 2,7 2,7 8 608 56521 08551 0,630 0,467 0,000 1,170 6,0 6,0 # 3,0 14 611 56531 08565 0,981 0,447 0,000 0,249 6,2 6,4 # 5,5 100 617 56518 08599 0,595 0,464 0,000 0,000 5,9 6,0 # # # 618 56520 08586 0,807 0,356 0,390 0,845 6,2 6,7 3,8 4,6 87 619 56525 08592 0,632 0,000 0,400 0,000 6,1 # 2,9 # # 620 56527 09006 0,892 0,256 0,000 0,305 5,7 6,5 # 5,8 100 622 56533 09011 2,089 0,725 0,900 0,576 3,5 3,8 6,1 2,5 17 624 56536 08576 1,061 0,268 0,000 0,403 6,2 5,3 # 4,4 87 626 56542 08570 0,946 0,498 0,000 0,425 5,5 6,6 # 6,8 100 630 56548 09031 2,665 0,000 1,560 0,000 2,3 # 3,2 # # 631 56541 09026 2,951 0,000 0,000 0,249 3,0 # # 2,2 0 632 56534 09032 0,000 0,000 0,350 0,000 # # 4,1 # # 635 56521 09019 2,502 1,460 0,650 0,523 2,9 3,8 4,9 5,7 98 637 56525 09038 2,245 0,316 0,520 1,505 3,9 4,1 5,8 2,3 0 638 56520 09042 2,592 1,236 1,010 0,000 3,3 5,0 5,4 # # 845 56545 09013 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 846 56514 09016 0,000 0,238 0,000 0,000 # 5,5 # # # 848 56539 08596 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 849 56543 08588 0,994 0,502 0,330 0,212 6,1 7,0 7,0 5,0 100 * = ingen data # = ingen beregninger Biomassen af blåmuslinger var i april 2001 på ca. 26.000 tons, hvilket var det samme som i 1999. I august 2003 var biomassen steget noget til ca. 32.000 tons. I august 2003 var der nyyngel på nogle af de samme stationer (st. 606, 608 og 622). Landinger af blåmuslinger var små i 1999 (864 tons). I 2001 var landingerne mindre og på kun ca. 800 tons. I 2002 har landingerne noget større og på ca. 2.100 tons og i 2003 af samme størrelsesorden på knap 2.000 tons. 26

Dybde meter 0-2 2-4 4-6 >6 626 849 848 845 631 630 611 624 622 632 LIVØ 619 620 637 608 618 617 635 638 606 Muslinger 2003 kg/m2 0.0-0.5 LIVØ BREDNING VEST (11) 846 0.5-1.0 1.0-1.5 1.5-2.0 2.0-2.5 2.5-3.0 3.0-3.5 FUR Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger 0 0.5 1 2 3 4 Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 27

Område: 13 - Thisted Bredning Totalt fiskbart areal: 53.3 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: 66.930 tons Bestand 20/8-29/8 2003: 30.393 tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St. nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 457 56551 08401 0,346 0,000 * 0,0 # # * # # 458 56551 08413 1,841 2,515 1,370 0,000 5,1 2,2 2,1 # # 459 56545 08408 1,360 2,190 1,590 0,000 2,1 2,7 2,7 # # 461 56543 08420 0,672 2,004 0,750 0,000 1,7 3,8 2,6 # # 462 56550 08432 2,327 1,844 0,950 0,000 3,8 2,3 2,9 # # 464 56548 08464 2,791 0,839 1,110 1,876 2,8 1,4 3,8 3,0 39 465 56544 08448 1,358 0,000 0,000 0,000 4,4 # # # # 467 56553 08483 2,939 2,396 1,180 2,358 3,7 4,1 4,8 3,1 24 468 56557 08470 1,863 2,169 2,270 0,000 4,1 1,6 2,6 # # 469 56566 08479 1,688 1,923 1,510 2,600 5,8 6,3 3,2 4,0 51 470 56566 08472 1,842 0,694 * 1,972 4,9 5,9 * 2,4 61 472 56566 08446 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 474 56562 08432 1,915 1,384 2,490 0,000 4,9 1,9 2,7 # # 476 56559 08404 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 478 56567 08416 0,475 2,001 2,930 0,000 # 2,7 3,1 # # 812 56552 08445 1,957 1,954 1,430 0,317 4,3 1,8 3,4 2,7 20 * = ingen data # = ingen beregninger Biomassen af blåmuslinger i Thisted Bredning er faldet betydeligt fra april 2001 til august 2003 fra ca. 67.000 tons til kun ca. 30.000 tons. Forekomsterne som blev observeret i april 2001 i den vestlige del af bredningen var forsvundet (døde) i august 2003. Landingerne fra 2001 til 2003 har været beskedne i forhold til flere af de øvrige fiskerizoner i Limfjorden og på årligt 300-3.000 tons. Området rammes hyppigt af iltsvind, der kan forklare de små landinger fra dette område, som ellers rummer en af de største bestande af blåmuslinger i Limfjorden. Tidligere er der blevet landet betydelig større mængder blåmuslinger herfra og i perioden 1995 til 1998 mellem 5.000 og 10.000 tons årligt. Blåmuslingerne i august var små og ikke af fiskbar størrelse på de fleste skrabestationer. Forekomsterne koncentrerede sig i den østlige del af bredningen, hvor biomassen også var høj (ca. 2-3,5 kg/m 2 ). En omplantning til områder af Limfjorden, hvor der ikke vil forekomme iltsvind eller bundvendinger kunne være hensigtsmæssig med henblik på en produktionsforøgelse. 28

Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger THISTED Dybde meter 0-2 2-4 4-6 476 478 472 474 THISTED BREDNING (13) 457 458 812 462 459 461 465 >6 470 468 464 469 467 Muslinger 2003 kg/m2 0.0-0.5 0.5-1.0 1.0-1.5 1.5-2.0 2.0-2.5 2.5-3.0 3.0-3.5 0 0.5 1 2 3 4 Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 29

Område: 14 - Dragstrup Vig Totalt fiskbart areal: 21.3 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: 4.532 tons Bestand 20/8-29/8 2003: 6.375 tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm % > 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 4 56487 08355 2,737 1,054 0,610 0,000 3,8 5,3 6,0 # # 40 56477 08371 0,000 0,000 0,000 1,403 # # # 5,2 96 41 56487 08392 1,499 0,427 0,240 0,647 4,2 5,4 2,0 4,4 71 161 56485 08373 1,330 0,889 0,000 0,000 4,8 4,3 # # # 180 56501 08361 * 0,000 0,000 0,000 * # # # # 204 56500 08371 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 212 56508 08378 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 213 56512 08385 0,794 0,000 0,000 0,000 7,0 # # # # 215 56521 08384 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 453 56476 08341 0,000 0,696 0,000 1,541 # 6,9 # 4,3 75 922 564860 08330 * * * 0,000 * * * # # 923 564840 08320 * * * 0,000 * * * # # * = ingen data # = ingen beregninger Nye stationer i 2004 I april 2001 var der kun blåmuslinger den sydlige del Dragstrup Vig på stationerne 40, 41 og 453 (se figur). Biomassen var lavere end i 1999 (ca. 6.500 tons) og på kun ca. 4.500 tons. I august 2003 var biomassen dog vokset noget og til ca. 6.400 tons. I vigen blev der i 2001 fundet yngel længst mod øst (St. 41) medens der var store blåmuslinger i mundingsområdet af vigen (St. 4). I august 2003 var der overvejende fiskbare muslinger i vigen og den største biomasse i det sydvestlige hjørne. Fiskeriet har været lavt i 2000 (605 tons) og 2001(16 tons). I 2002 var der ingen fangst og i 2003 blev der landet de største mængder i flere år og ca. 2.422 tons. 30

THY 215 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Muslinger 2003 kg/m2 213 MORS 0.0-0.5 0.5-1.0 1.0-1.5 1.5-2.0 2.0-2.5 Dybde meter 0-2 2-4 180 204 212 2.5-3.0 4-6 3.0-3.5 >6 DRAGSTRUP VIG (14) 4 161 41 453 40 0 0.5 1 2 3 4 Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 31

Område: 15 - Visby Bredning Totalt fiskbart areal: 16.0 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: 13.531 tons Bestand 20/8-29/8 2003: 11.294 tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 270 56448 08296 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 439 56469 08318 1,520 0,748 1,330 1,625 4,3 4,4 5,9 3,9 24 443 56455 08314 0,961 0,885 0,680 0,914 4,3 5,9 5,0 6,0 100 447 56467/008290 0,684 0,000 1,030 0,000 6,1 # 5,0 # # 449 56472 08300 0,950 3,096 1,310 0,000 6,0 3,8 4,3 # # 816 56476 08321 1,043 0,700 0,350 0,000 5,7 6,5 5,9 # # 817 56460 08321 0,843 0,000 0,680 0,000 4,5 # 5,3 # # 818 56463 08310 1,196 2,880 1,390 3,107 5,1 3,1 5,5 4,3 68 * = ingen data # = ingen beregninger Visby Bredning er den mindste fiskerizone for blåmuslinger i Limfjorden. Biomassen af blåmuslinger er dog betydelig og i april 2001 blev der registeret en biomasse på ca. 13.500 tons. Frem til august 2003 er biomassen faldet til ca. 11.300 tons. Der var i 2003 yngel i området på en enkelt station (St. 439) sydvest for Ordrup Hage. I 2001 er der landet ca. 5.300 tons. Men i 2002 faldt landingerne igen til kun ca. 550 tons og i 2003 var landingerne igen vokset betydeligt til ca. 5.301 tons. 32

Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger THY 816 449 447 439 VISBY BREDNING (15) 441 MORS Dybde meter 0-2 818 817 442 2-4 4-6 >6 443 Muslinger 2003 kg/m2 0.0-0.5 0.5-1.0 1.0-1.5 1.5-2.0 2.0-2.5 2.5-3.0 3.0-3.5 0 0.25 0.5 1 1.5 2 Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 33

Område: 18 - Risgårde Bredning Totalt fiskbart areal: 32.9 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: 2.033 tons Bestand 20/8-29/8 2003: 1.533 tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm % > 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 679 56446 09103 0,369 0,340 0,000 0,000 1,8 3,1 # # 682 56452 09135 0,603 1,607 0,800 0,089 2,0 3,3 5,3 3,0 0 684 56448 09122 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 686 56437 09125 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 687 56429 09124 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 688 56425 09113 1,191 0,000 0,000 0,000 2,3 # # # # 758 56474 09075 2,119 2,241 0,000 0,517 3,3 3,6 # 2,7 0 759 56470 09072 0,299 0,000 0,000 0,000 4,8 # # # # 761 56466 09089 0,092 0,000 0,000 0,000 # # # # # 764 56455 09097 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 765 56451 09082 0,556 0,423 0,000 0,000 5,2 5,8 # # # 857 56477 09091 0,000 0,000 0,000 0,000 # # # # # 858 56437 09132 0,388 0,000 0,000 0,000 4,8 # # # # * = ingen data # = ingen beregninger Det mest dramatiske fald i biomassen af blåmuslinger i Limfjorden blev observeret i Risgårde Bredning i april 2001. I maj 1999 var biomassen på ca. 12.000 tons og i april 2001 på kun ca. 2.000 tons, og biomassen var yderligere faldet frem til august 2003 til kun ca. 1.500 tons. Der var kun blåmuslinger på en enkelt station (St. 682) ind mod selve Risgårde i 2001 og i 2003 på station 758 ind mod Junget Øre. Landingerne i årene 1999 til 2001 har da også været beskedne og fra 737 tons i 2000 til 1.270 tons i 1999. I 2001 har landingerne været væsentlig større end de seneste år og på hele ca. 4.300 tons, men i 2003 var landingerne igen beskedne og på kun ca. 830 tons. Fangsterne må være taget på lavere vanddybder end de dybder DFU s undersøgelser dækker (> 3 m) et problem som også gælder undersøgelserne i Lovns Bredning og Skive fjord.. 34

759 758 761 857 Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger Muslinger 2003 kg/m2 0.0-0.5 0.5-1.0 1.0-1.5 1.5-2.0 2.0-2.5 2.5-3.0 3.0-3.5 764 765 RISGÅRDE BREDNING (18) 684 766 679 682 686 858 SALLING 687 688 0 0.5 1 2 3 4 Kilometer HVALPSUND Dybde meter 0-2 2-4 4-6 >6 Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 35

Område: 19 - Skive Fjord Totalt fiskbart areal: 27.7 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: 8.421 tons Bestand 20/8-29/8 2003: 2.276 tons Bestand i kg/m 2 Middellængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 694 56419 09094 * 0,000 0,000 0,000 * # # # # 695 56410 09088 * 0,167 0,000 0,000 * 2,5 # # # 696 56403 09081 0,676 0,000 0,000 0,000 2,4 # # # # 697 56402 09091 0,786 0,000 0,000 0,000 2,1 # # # # 698 56399 09070 1,040 0,360 0,000 0,357 1,2 5,3 # 4,3 99 699 56396 09084 0,000 0,000 0,200 0,000 # # 0,9 # # 702 56386 09060 0,388 0,458 1,920 0,452 # 4,1 5,7 1,8 40 703 56380 09071 0,944 0,000 0,000 0,000 6,0 # # # # 707 56375 09050 1,740 0,602 0,000 0,000 1,4 2,6 # # # 708 56369 09040 0,773 0,659 1,320 0,089 1,4 2,8 4,8 1,5 0 712 56359 09043 1,115 0,595 0,210 0,000 1,0 2,5 5,0 # # 861 56381 09055 1,550 1,877 0,000 0,089 1,5 2,7 # 2 0 * = ingen data # = ingen beregninger Skive fjord og Lovns Bredning er de fiskerizoner i Limfjorden som hyppigst og mest alvorligt rammes af iltsvind. I april 2001 var biomassen af blåmuslinger i Skive fjord ca. 8.500 tons, hvor den i maj 1999 var på ca. 11.000 tons og i 2003 var den helt nede på ca. 2.300 tons. Der blev observeret nyyngel på en enkelt station (St. 699) ved Jelse Odde i 2001 og i 2003 på st. 702 ved Grønning Øre. Der er ikke forekomster af blåmuslinger på de fleste skrabede stationer i Skive fjord i april 2001. Fiskbare blåmuslinger fandtes i 2003 i mundingen til Astrup Vig. Fiskeriet i 1999 var på 2.488 tons og i 2000 blev der landet 8.610 tons. I 2001 er der landet ca. 14.000 tons, hvilket er betydelig større mængder end årene før. Landingerne i 2001 er taget på lavere vanddybder i fjorden, da der i prøveskrab i september 2001 som omtalt ikke var forekomster af blåmuslinger i den centrale del af fjorden. I 2002 var landingerne på ca. 7.500 tons og i 2003 på ca. 4.752 tons. Der er også her tale om, at DFU s monitering ikke dækker de bestande som befinder sig på lavere vanddybder. 36

694 SALLING 695 696 697 Muslinger 2003 kg/m2 0.0-0.5 0.5-1.0 1.0-1.5 1.5-2.0 2.0-2.5 2.5-3.0 861 702 698 699 SKIVE FJORD (19) 3.0-3.5 707 708 712 Dybde meter 0-2 2-4 4-6 >6 SKIVE Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger 0 0.5 1 2 3 4 Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 37

Område: 20 - Lovns Bredning Totalt fiskbart areal: 44.6 km 2 Bestand 17/4-27/4 2001: 27.475 tons Bestand 20/8-29/8 2003: 24.582 tons Bestand i kg/m 2 Middel skallængde cm %> 4,5 cm St.nr. Bredde Længde 1997 1999 2001 2003 1997 1999 2001 2003 aug-03 728 56389 09114 1,438 1,141 0,570 0,000 5,0 2,4 1,5 # # 730 56398 09129 1,167 0,513 0,420 0,000 3,6 2,2 2,0 # # 733 56406 09138 0,273 0,461 0,240 0,000 # 3,5 6,5 # # 736 56406 09167 0,000 1,850 0,270 0,000 # 3,0 1,2 # # 738 56398 09151 0,204 1,420 0,230 0,000 # 3,2 2,4 # # 741 56390 09172 0,408 1,136 1,000 0,000 2,2 1,6 1,0 # # 742 56396 09187 2,335 1,924 3,090 1,963 3,3 1,6 3,6 2,6 32 746 56387 09159 0,000 0,844 0,000 0,000 # 2,0 # # # 747 56387 09147 1,176 0.824 1,580 0,000 4,5 1,7 0,9 # # 750 56383 09125 1,794 1,013 0,000 0,000 1,7 2,1 # # # 752 56384 09100 1,022 1,820 0,000 0,000 1,6 2,2 # # # 864 56395 09108 0,720 1,725 0,000 0,000 1,8 3,6 # # # K1 564060 09180 * * * 2,139 * * * 2,3 55 K2 564120 09170 * * * 3,615 * * * 3,5 40 * = ingen data # = ingen beregninger K1 og K2 nye stationer i 2003 I perioden april 2001 til august 2003 har biomassen af blåmuslinger i Lovns Bredning været nogenlunde konstant på omkring 25.000 tons. I maj 1999 var biomassen på ca. 54.500 tons, så frem til april 2001 var biomassen faldet til det halve og til ca. 27.500 tons. Faldet skyldes sandsynligvis iltsvind og påvirkning af svovlbrinte. Der blev observeret store forekomster af nyyngel i den østlige del af Lovns Bredning i april 2001 og i 2003. Fiskeriet var i 1999 på 2.237 tons og noget større i 2000 med en landing på 6.679 tons. I 2001 er der landet betydelige flere muslinger ca. 14.000 tons og i 2002 en anelse mindre ca. 13.500 tons. Landingerne i 2003 var endnu lavere og på kun ca. 7.200 tons. De fleste muslinger i Skive fjord og Lovns Bredning er beliggende på 2-3 meters vanddybde, det vil sige på kanterne mellem lavt og dybt vand. 38

Muslinger 2003 Dybde kg/m2 meter 0.0-0.5 0.5-1.0 0-2 2-4 K2 1.0-1.5 1.5-2.0 2.0-2.5 4-6 >6 733 736 K1 2.5-3.0 3.0-3.5 3.5-4.0 864 730 738 LOVNS BREDNING (20) 742 728 747 746 741 752 750 VIRKSUND Laveste dybdegrænse for fiskeri efter blåmuslinger 0 0.5 1 2 3 4 Kilometer Skrabestationer i 2003 med angivelse af tæthed af blåmuslinger 39

4. Referenceliste Dolmer, P. 1998. Seasonal and spatial variability in growth of Mytilus edulis L. in a brackish sound: comparisons of individual mussel growth and growth of size classes. Fish. Res. 34; 17-26. Dolmer, P., P.S. Kristensen, E. Hoffmann. 1998. Dredging of blue mussels (Mytilus edulis L.) in a Danish sound: stock size and fishery effects on mussel population dynamic. Fish. Res. 40; 73-80. ESRI 1999-2002. ArcGIS 8.3. Environmental Systems Research Institute Inc. Redlands, California. (www.esri.com.) Hoffmann, E. 1993. Blåmuslingebestanden i 1993. DFH-rapport 465a 1993. Hoffmann, E. & P.S. Kristensen 1997: Blåmuslinger i Limfjorden 1996 og 1997. DFUrapport 38-97 Hoffmann, E. & P.S. Kristensen 1999: Blåmuslinger i Limfjorden maj og september 1999. DFU rapport 71 99. Kristensen, P.S. & E. Hoffmann. 1999. Fiskeri efter blåmuslinger i Danmark 1989-1999. DFU- rapport nr. 72-99. 40

Tabel 1. De beregnede biomasser i tons af blåmuslinger i Limfjorden i 2001 og 2003 samt de fiskede mængder for årene 2001, 2002 og 2003 i samme områder. Fiskerizone 2001 2003 2001 2002 2003 2001 2002 2003 Område nr. Målt Målt Fisket Fisket Fisket landet i % landet i % landet i % Tot Bio Tot Bio biomasse biomasse biomasse af biomassen af biomassen af biomassen 1 701 404 351 2 11 0 1298 3 20491 23369 4074 154 39 19,9 0,7 0,2 4 31422 33753 4852 59 5380 15,4 0,2 15,9 5 21186 37517 119 164 7765 0,6 0,4 20,7 6 1651 5049 2297 573 147 139,2 11,3 2,9 7 5729 1233 8 61424 43039 15045 9863 9393 24,5 22,9 21,8 9 40000 23221 6131 15861 1866 15,3 68,3 8,0 10 74567 70235 11325 16533 16282 15,2 23,5 23,2 11 26255 31709 801 2089 1898 3,0 6,6 6,0 12 19 13 66930 30393 3178 318 691 4,7 1,0 2,3 14 4532 6375 16 0 2422 0,3-38,0 15 13531 11294 5270 546 5301 39,0 4,8 46,9 16 17 18 2033 1533 4287 3862 830 210,8 251,9 54,1 19 8421 2276 14043 7353 4752 166,8 323,1 208,8 20 27475 24582 14013 13671 7181 51,0 55,6 29,2 21 2145 3998 - - Total 399918 344345 93553 75202 72778 23,4 21,8 21,1 stigning/fald -18351-2424 45,6 49,5 33,3 stigning/fald -20-3 Ukendt 1662 1607 1932 41

DFU-rapporter index Denne liste dækker rapporter udgivet i indeværende år samt de foregående to kalenderår. Hele listen kan ses på DFU s hjemmeside www.dfu.min.dk, hvor de fleste nyere rapporter også findes som PDF-filer. Nr. 96-02 Genudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden 2001. Per Sand Kristensen og Nina Holm. Nr. 97-02 Indsamling af detaljerede oplysninger om tobisfiskeriet i Nordsøen. Februar 2002. Henrik Jensen, Henrik Mosegaard, Anna Rindorf, Jørgen Dalskov og Palle Brogaard Nr. 98-02 Nr. 99-02 Nr. 100-02 Nr. 101-02 Nr. 102-02 Nr. 103-02 Nr. 104-02 Nr. 105-02 Nr. 106-02 Danmarks Fiskeriundersøgelser. Ramme- og Aktivitetsplan 2002-2005. Danmarks Fiskeriundersøgelser Skjern Å s lampretter. Statusrapport fra naturovervågningen før restaureringen. Nicolai Ørskov Olsen, Hans-Christian Ingerslev, Henrik Dam og Christian Dieperink. (udsolgt) Fangster af laksefisk fra Skjern Å og Storåen. Christian Dieperink Blåmuslinger (Mytilus edulis L.) i Lillebælt i 1995 (fiskerizone 40-44). Forekomster og fiskeri. Per Sand Kristensen Hesterejer (Crangon crangon) køns - og størrelsesfordelinger i danske fangster og landinger fra Nordsøen, 2001. Per Sand Kristensen og Agnethe Hedegaard Dansk laksefiskeri i Østersøen 2001 og Status for forsøg med forsinket udsatte laks ved Bornholm og Møn. Frank Ivan Hansen og Stig Pedersen Forbrugernes kvalitetsopfattelse af frossen fisk. Baseret på to fokusgrupper. Francisca Listov-Saabye Forbrugerundersøgelse af frossen og optøet torsk. Francisca Listov-Saabye Udredning vedrørende vandforbrug ved produktion af regnbueørreder i danske dambrug. Alfred Jokumsen. Rapporten er udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen (udsolgt) Nr. 107-02 Torskeopdræt forskningsresultater og kundskab om torskeopdræt. Josianne G. Støttrup Nr. 108-02 Hjertemuslinger (Cerastoderma edule) på fiskebankerne omkring Grådyb i Vadehavet, 2002. Per Sand Kristensen, Niels Jørgen Pihl og Alex Hansen