Dykkeroperationshåndbogen

PLANLÆGNING DYKNING NØD Dykkeroperationshåndbogen Søværnets skole Center for dykning DNK Naval Diving Center Opdateret 23-11-17

NØD DYKKERPLANLÆGNING TFS / Symptomer / Behandling Årsag/Udløsende faktorer TFS i rygmarven («spinal bends») Skades påvirkning («spinalbends») skyldes bobler i rygmarven Symptomer Symptomerne opstår sædvanligvis i et ben, evt. en arm, sjældnere i begge fødder eller begge arme, men aldrig halvsidigt ligesom som ved TFS i hjernen Forebyggelse/ Behandling Oxygen skal gives kontinuerligt på skadestedet og under transport til trykkammer. Patienter med TFS skal behandles i Trykkammer. Der gives væske TFS i høre/ balanceorganet («vestibular bends») («vestibularbends») opstår når boblerne sætter sig fast i vestibularapparatet balanceorganet som ligger i det indre øre Almindelige symptomer er svimmelhed, balanceforstyrrelser, kvalme/ opkast samt af og til også tab af hørelse og susen i ørerne Oxygen skal gives kontinuerligt på skadestedet og under transport til trykkammer. Patienter med Trykfaldssyge skal behandles i Trykkammer. Der gives væske Chokes: Meget alvorlig, men heldigvis tilsvarende sjælden tilstand. Chokes opstår når hjertekamrene og blodårer i lunger og hjerte fyldes med store mængder gasbobler Almindeligste symptomer er brystsmerter, hoste og åndenød. Huden kan blive blålig pga. oxygenmangel Oxygen skal gives kontinuerligt på skadestedet og under transport til trykkammer. Rekompresion skal igangsættes med det samme for at undgå kredsløbsstop med chokudvikling og død til følge 2 27

PLANLÆGNING TFS / Symptomer / Behandling RISIKOVURDERING Årsag/Udløsende faktorer Træthed Skades påvirkning I de senere år er vi blevet opmærksomme på at mange dykkere op lever (påfaldende) træthed som det eneste symptom på TFS Symptomer Det kan være vanskeligt at skildre «naturlig» træthed efter et udmattende dyk fra den træthed som skyldes skadelige gasbobler i nervesystemet Forebyggelse/ Behandling Tag hellere og ring til dykkerlægen en gang for meget end en gang for lidt i sådanne situationer OMRÅDEORIENTERING: Dybder og bundforhold Strøm Sigt i vand Vand og vind Lokale risikoelementer over og under vand VARSLING: Relevante instanser er varslet / orienteret TFS i hjernen («cerebral bends») («cerebral bends») skyldes gasbobler i hjernen De mest almindelige symp tomer er træthed, hovedpine, kvalme, svimmelhed og balanceforstyrrelser. I alvorlige tilfælde kan også syn, bevidsthed, muskelkraft og berøringssans svækkes. I tilfælde med lammelse/ følelsesløshed kan den ene siden af kroppen blive ramt ligesom ved «slagtilfælde» hos ældre mennesker Oxygen skal gives kontinuerligt på skadestedet og under transport til trykkammer. Patienter med Trykfaldssyge skal behandles i Trykkammer. Der gives væske BEREDSKAB: Sikkerhedsudstyr klargjort Mulighed for kontakt med 112 Dykkerområde tydeligt markeret med (flag / lys) Roller fordelt og nødplan gennemgået DYKKERE: Dagens dyk er gennemgået 26 3

NØD Årsag/Udløsende faktorer TFS i hud og lymfe («skin bends» og «lymfe bends») TFS i lymfe TFS / Symptomer / Behandling Skades påvirkning Årsagen antages at være gasbobler som frigøres i underhuden. skyldes at lymfekirtlerne og større lymfekar blokeres af luftbobler således at lymfevæsken ikke kan cirkulere frit Symptomer TFS i huden giver i første række kløe, ofte sammen med et ukarakteristisk flygtigt (flytter sig) rødt udslæt. Blokering af lymfekar fører derfor til, at de dele af kroppen, som er angrebet, svulmer op. Der kan oftest ses blå eller blårød misfarvning i form af striber i huden (marmorering) Forebyggelse/ Behandling Lettere tilfælde med kløe, svien og udslæt, som går over efter kort tid, behandles sædvanligvis ikke. Ved mere udtalte og ved alle vedvarende symptomer skal behandlingen iværksættes TFS i led («led bends», «pain only») Sandsynligvis sidder gasboblerne i nerver ved senefæsterne omkring leddet, men det er også muligt at bobler i marvhulen er den direkte årsag Symptomerne er ofte dybe, borende og intense smerter. Smerterne er asymmetriske (rammer sjældent samme led på begge sider af kroppen). Mest udsat er knæ, hofte-, skulder- og albueled. Armene rammes hyppigere end benene Oxygen skal gives kontinuerligt på skadestedet og under transport til trykkammer. Patienter med TFSskal behandles i Trykkammer. Der gives væske 4 25

PLANLÆGNING Squeeses / påvirkning / Symptomer / Behandling Årsag/Udløsende fakto- Skades påvirk- Symptomer Forebyggelse/ Øresqueese: Manglende trykudligning ved neddykning Lungesqueese: Skinddykning dybere end ca. 55 meter, eller dykning med lang snorkel Blodkar i trommehinde og mellem ørets slimhinde udvider sig, lækker og evt. brister Blod og væske trænger ud i alveolerne Mudrende fornem - melse i mellemørene, skarp smerte i berørte øre. Mild hørenedsættelse. blødning Brystsmerter, hoste (blodigt) opspyt, tungtåndende Hvis smerter ikke kan lettes gennem trykudligning, bør man ikke gå dybere. Gå derefter lidt op, hvorefter trykudligning forsøges igen Ånding af 100 % oxygen Bihulesqueese: Udluftningen/tilgange til bihuler er stoppet Væske ansamling og blødning i bihulerne Smerte ved nedeller opstigning, pibende lyd, blodigt sekret ud af næse Tilstoppede kanaler kan udvides ved brug af næsedråber Ansigtssqueese: Undertryk i ansigtsmaske, haveri på kontraventil til helmaske med overfladeforsyning Blodudtrækninger i øjnene og ansigtshuden, svær ødemdandelse Smerte fra øjnene Trykudligning via næse, kontrol af kontraventil Tandsqueese: Lille lomme af gas forefindes under tandfyldning Øget tryk presser plomben nedad evt. flækning af tand Smerter fra den berørte tand Afbryd dykket Dragtsqueese: Dykning i tørdragt, uden at feede gas i dragten Blodudtrækning ved dragt folder Nedsat bevægelighed, smerter Udlign trykket i dragten Kropssqueese: Svigt af kontraventil, fald med slange-dykkerudstyr Væv udsættes for kraftigt undertryk Smerter, bevidstløshed, død Kontrol af kontraventil, dyk via bundtov 24 5

NØD Huske liste lungesprængning / Symptomer / Behandling Årsag/Udløsende faktorer Skades påvirkning Symptomer Forebyggelse/ Behandling Flag Alfa Genoplivningskuffert Spineboard Tæpper Pneumothorax: Brist af alveoler grundet gasekspansion Brist af lungehinde hvorved undertryk reduceres eller ophæves og hel eller delvis kollaps af lunge Brystsmerter ved vejrtrækning, evt. hoste Oxygen og Indlæggelse på hospital for røntgenundersøgelse og videre behandling. Med let adgang til trykkammer Storno / Telefon Dykkerleder kuffert sons cradel Ur Briefing med RISK ASSESMENT Sammensætning af dykkerteam, herunder deres kompetencer og ansvar Dykningens opgave Oplysning om dykkedybde og bundtid Oplysning om særlige forhold som kan have indflydelse på dykningen Oplysning om vind, vejr og strømforhold Gennemgang af RISK ASSESMENT Spørgsmål fra dykkerteamet Cerabral artiel gasemboli: Brist af alveoler grundet gasekspansion Gas kan presses ind i blodårerne og føres videre med blodstrømmen. Mest alvorligt er hvis boblerne sætter sig i hjernen Symptomerne opstår umiddelbart efter at dykkeren er kommet i overfladen. hovedpine, kvalme, svimmelhed, syns - bevidstheds forstyrrelser, halvsidig lammelser, føleforstyrrelser og / eller kraftnedsættelse Center for dykning underviser i at symptomer, der opstår indenfor 5-10 minutter efter afsluttet dykning, tyder på luftemboli Bevidsthed og vejrtrækning skal overvåges kontinuerligt og patienter med nedsat bevidsthed skal lægges i aflåst sideleje med sikrede og frie luftveje (hovedet bagoverbøjet). Oxygen gives kontinuerligt på skadestedet og under transport til trykkammer. Patienter med Cerabral artiel gasemboli skal behandles i Trykkammer. Det er også vigtigt at give væske 6 23

PLANLÆGNING lungesprængning / Symptomer / Behandling Årsag/Udløsende faktorer Skades påvirk- Symptomer Forebyggelse/ Alveolebrist: Brist af alveoler grundet gasekspansion En skade på lungeblærerne (alveolerne) uden at luften trænger ud i brysthulen. Røntgenundersøgelser af brysthulen viser således ingen tegn på fri luft udenfor luftvejene Alveolebrist kan give lette/ forbigående symptomer som ved pneumothorax, men er almindeligvis symptomfri Alveolebris ten er i sig selv uskyldig og behandles ikke, men det er vigtig at alle symptomer på luftemboli behandles i trykkammer umiddelbart 0,1 nautiske mil = 1 kabel *= 185,2 meter 1 nautisk mil = 1852 meter 1 knob = 1,85 km/t Dykkerflag ALFA 0,1Nm 1 Nm 10 Nm 1 knob 6 min. 60 min. 600 min. Navigation 10 knob 36 sek. 6 min. 60 min. 20 knob 18 sek. 3 min. 30 min. 30 knob 12 sek. 2 min. 20 min. Mediastinalt emfysem: Brist af alveoler grundet gasekspansion Gassen samler sig centralt i brysthulen (mediastinum), langs spiserør,luftrør eller rundt om hjertet Brystsmerter (som regel moderate og varierende med åndedrættet), Sjældnere er hoste Oxygen og Indlæggelse på hospital med let adgang til trykkammer Subcutant emfysem: Brist af alveoler grundet gasekspansion Gassen kan trykke på struben eller nerven til stemmebåndende. Gassen kan samle sig under huden ved halsen og/eller skulderområdet Metallisk / Anders And stemme. Pergamentagtigt hud. Trykker man på et sådant hævet område, kan man mærke gnidingsmodstand (knitrer som tøsne) Oxygen og indlæggelse på hospital med let adgang til trykkammer Mærkning af dykkerfartøj i mørke 22 * gammel måle enhed 7

NØD Forgiftninger / Symptomer / Behandling Årsag/Udløsende faktorer CO forgiftning: Luftindtag til kompressoren er anbragt ved udstødningen af en forbrændingsmotor CO 2 forgiftning: Envejsventil i maske defekt, absorberkalk forbrugt / mangler, kanaldannelse i absorberkalk Oxygen forgiftning: Dyb dykning med forkert gasblanding. (for høj oxygen %) Dykning / tryksætning med oxygen partialtryk over 1,6 Nitrogen forgiftning: Dykning med Nitrogen partialtryk over 3,16 Skades påvirkning CO binder sig til hæmoglobin med en faktor 300 gange kraftigere end oxygen stiger CO 2 med blot 0,2 % i blodet påvirkes åndedrætscenteret og vejrtrækninger fordobles Høj PO 2 virker direkte på centralnervesystemet, dvs. hjernen og rygmarven N 2 har en narkotisk virkning på centralnervesystemet Symptomer Kraftig hovedpine, slaphed, kvalme, svimmelhed, åndenød, brystsmerter, øget forvirring, bevidstheds tab Kraftig stakåndehed, pandehovedpine, angst, forvirring, bevidstløshed, død Lige fra ubehag, sitren i fingre, muskeltrækninger til kraftige og vedvarende krampe anfald Velvære, manglende realitetssans, koordinations problemer Forebyggelse/ Behandling Afslut dykningen, giv oxygen. Kontakt læge for videre behandling Afbryd dykket, oxygenbehandling, kontakt læge for videre behandling Bring dykkeren til overfladen når kramperne er overstået Afbryd dykket hvis dykkeren er til fare for sig selv eller sin makker 8 21

PLANLÆGNING Tiltag ved kuldepåvirkning Tiltag ved kuldepåvirkning Stands ulykken Skader der er uforenelig med liv Hele kroppen nedfrosset NEJ Kulde eksponerings tid Hvis eksponerings tid ikke kendes, måles kerne temperatur Over 60 min. Under 30 0 C Livstegn Check for vejrtrækning (brug spejl) og puls i 1 minut NEJ JA Under 60 min. Over 30 min. Bevidstløs med vejtrækning Ingen hjertelunge redning Forkommen men vågen. Kan gå med støtte. Start aktiv opvarmning Passiv opvarmning. Transport til hospital Start hjertelungeredning Monitorer EKG JA Passiv opvarmning. Transport til hospital Rigshospitalet Traumebagvagten, 3545 8000 Odense Universitetshospital, skadestuekoordinator, 6541 2271 Skejby Sygehus Bagvagten, anæstesiafdelingen 8949 8819 Aalborg Sygehus Bagvagten, afdeling T 9932 1111 20 9

NØD Signaler 10 19

DYKNING Klarmelding af SCUBA dykker 1. Dykker nr. XX jeg har åbnet og afprøvet apparat 2. Flaskebeholdning..XXX..bar. 3. Vestflasken fyldt og omløber spændt 4. Vesten afprøvet 5. Livline sikret i D-ring. (venstreside af vesten) 6. Kommunikation sikret og checket 7. Feeder under bly, sikret og afprøvet 8. Jeg har kniv, dybdemåler og (ur) 9. Dykker..XX.. jeg er klar til at gå i vandet 18 11

NØD Logliste Dykker laver ukontrolleret opstigning eller har oversprunget dekompression i vand Tiltag ved ukontrolleret opstigning Med trykkammer Har eller får dykkeren symptomer på TFS Dykkeren behandles efter tabel 6 Ring JRCC,+45 7285 0380 meld dykkerulykke Er det et OD - O2 Dyk? Dykkeren behandles efter tabel 5 Bundtid inden for direkte opstings-tiden? * Gå ned, gennemfør sikkerhedsstop. Derefter O2 på overfalden i 30 min Oversprungen dekomp. I vand på mere end 10 min? Dykkeren behandles efter tabel 5 Er dykkeren uskadt og udstyr i orden? * Gå ned, dekomprimer efter en tabeltid længere end BT. Derefter O2 på overfalden i 30 min 2 x (20 min O2 +5 min Luft) på 12 m i kammer. Opstigning. På O2 en m/min 12 17

DYKNING Tiltag ved ukontrolleret opstigning Uden trykkammer Logliste Dykker laver ukontrolleret opstigning eller har oversprunget dekompression i vand Har eller får dykkeren symptomer på TFS Ånd O 2 på overfladen hvis tilgængeligt. Ring 1 1 2 eller JRCC +45 7285 0380 og meld dykkerulykke Oversprungen dekompresionsstop I vand? * Gå ned. Dekomprimer efter en tabeltid længere end BT Svøm ned til ca. 5 m, gennemfør sikkerhedsstop på ca. 3 min Ånd O 2 på overfladen hvis tilgængeligt. Hvis ikke er tilgængeligt, så kontakt dykkerlæge 16 13

NØD Linesignaler Dykkerulykke Tegn Fra lineholder Fra dykker Dykkerulykke 0 Er alt vel Alt vel 0-0 Hal Hal 0-0 0 Fir Fir Kontroller bevidsthed. Vågen? Sikre frie luftveje 0 0 0 Stop vent Stop vent 0-0 0 0-0 Kontakt 00 0 0 0 0 0 00 00 (masse ryk i linen) Nød- / faresignal Nød- / faresignal Tydeligvis alvorligt skadet? Trækker vejret normalt? 0 0 0 0-0 Hjælp mig op 0 0 0 0-0 0 0 0 0-0 Jeg sender dykkerassistance Send dykkerassistance 0-0 0-0 Kom op Jeg kommer op 0 0 0-0 Gå ud Jeg går ud Ring 1 1 2 eller JRCC +45 7285 0380 Yd førstehjælp Giv ilt Undgå nedkøling Ring 1 1 2 eller JRCC +45 7285 0380 Sideleje Giv ilt Undgå nedkøling Ring 1 1 2 eller JRCC +45 7285 0380 0-0 0-0 0 Gå mod højre Jeg går mod højre 0-0 0-0 0-0 Gå mod venstre Jeg går mod venstre Kontakt læge* Undersøg som angivet i kapitlet Diagnostik af dykkerulykker Hjerte-lungeredning 14 15