vedr. VVM-redegørelse for Enghave Brygge Indsendt af Carsten Jallov Mange engagerede borgere og dygtige fagspecialister har allerede kommenteret på de tekniske detaljer (og store mangler) i VVM-redegørelsen. Jeg vil gerne kommentere på de rekreative, landskabsmæssige, bebyggelses- og skyggemæssige, kulturarvs og klimamæssige aspekter af lokalplanforslaget. Alle disse aspekter er - af Københavns Kommune medtaget som krav til VVM-redegørelsen på foranledning af bekymrede borgere efter 1. offentlighedsfase, og må således formodes at have afgørende betydning for hele VVM-redegørelsen. VVM Kapitel 4: Alternativer Jf. bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen skal VVM-redegørelsen indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt. VVM-redegørelsen undlader dog bevidst at tage stilling til alternative forslag til udbygning af Enghave Brygge, under henvisning til at der ved høringer ikke er fremkommet alternativer der vil være forlignelige med forslag til lokal-og kommuneplaner. Denne påstand er imidlertid ikke sand. Ved den offentlige høring forud for vedtagelsen af lokalplanen skrev over 8.000 mennesker under på en protest mod lokalplanforslaget, og ca. 90 borgere og foreninger indgav høringssvar med protester og alternative forslag til udnyttelse af Enghave Brygge, bl.a. forslag om udbygning af området uden landindvinding via opfyldning af havneløbet. Københavns Kommunes Teknik-og Miljøforvaltning valgte at overhøre samtlige protester og alternative forslag i deres indstilling og beslutningsforslag til Borgerrepræsentationen under henvisning til tidligere vedtagne rammeplaner for udviklingen i Sydhavnen (Kommuneplan 2009 og 2011). Dermed undlod kommunen at belyse og beskrive alternative løsninger, som kunne have løst de store miljømæssige problemer som lokalplanen nu slås med. I øvrigt fremgår det klart og tydeligt af Kystdirektoratets krav til VVM-redegørelsen at: Kystdirektoratet finder, at det i den forbindelse blandt andet skal belyses, hvorvidt etablering af boligprojektet kan ske uden at inddrage et areal på søterritoriet. Dette krav er fuldstændigt negligeret i VVM-redegørelsen, og burde i sig selv kunne medføre at VVMredegørelsen afvises som grundlag for vurdering af lokalplanforslaget. VVM for Enghave Brygge Carsten Jallov Side 1
VVM-redegørelsen forholder sig udelukkende til 0-alternativet altså at Enghave Brygge projektet slet ikke gennemføres, hvilket er en irrelevant betragtning, som næppe er værd at kommentere yderligere på. Alle ønsker en bæredygtig og rimelig udvikling af Enghave Brygge, som tager hensyn til områdets kulturminder, landskabsmæssige værdier, eksisterende beboere og foreninger i området, samt kommunens ønsker om at tiltrække flere borgere til København. Med ganske få timers arbejde, og uden arkitekt- eller ingeniørmæssig baggrund har jeg udarbejdet et alternativ til lokalplanen, som stort set ikke inddrager areal på søterritoriet, og som samtidig løser langt de fleste af de miljømæssige problemer som den nuværende lokalplan fører med sig. Forslaget er offentliggjort via sociale medier i uge 37 (2014), og er vedhæftet dette høringssvar. VVM Kapitel 5: Arealbindinger og planforhold Det har fra flere københavnske politikeres side været fremhævet at lokalplanen for Enghave Brygge er et resultat af Helhedsplan Sydhavnen 2002, og at denne plan ikke kan fraviges, eftersom Borgerrepræsentationen behandlede denne plan allerede i 2002 (underforstået: borgerne har allerede haft mulighed for at påvirke planen tilbage i 2002). Som det fremgår af figur 5.2 så planen for Enghave brygge væsentligt anderledes ud i 2002 end den lokalplan som blev vedtaget i 2013. Politikernes og embedsmændenes argument om at lokalplanen ikke kan ændres i dag, er derfor usagligt. Lokalplanen kan - i et demokrati med borgerindflydelse, offentlige høringer m.m. selvfølgelig ændres hvis planen ikke passer til nutidens forhold, borgernes ønsker og erfaringer fra andre nye boligområder. Der er løbet meget vand i havnen (bogstaveligt talt) siden 2002. Nye boligområder (og dermed mange nye borgere) er kommet til i hele Sydhavns- og Islands Brygge-området. Klimaforandringer har sat store spørgsmålstegn ved mængden af regn, oversvømmelser og kraftigere storme med dertil hørende kortvarige og langvarige kraftige vandstigninger (30-40 cm fra kanten af bolværket efter stormen i efteråret 2013). Der er således al mulig grund til at genoverveje en 12 år gammel Helhedsplan, baseret på en enkelt hollandsk arkitekts visioner for at skabe et nyt Amsterdam i Københavns Sydhavn. Københavns Sydhavn er ikke Amsterdam, og vil aldrig nogensinde blive det, uanset hvor mange gange politikere og embedsmænd forsøger at bruge denne manipulerende sammenligning. Der er behov for at nytænke området, og for at tilpasse det til de faktiske forhold, på en bæredygtig måde, med respekt for kulturarv, landskabsværdier, nye og gamle beboere, foreninger samt husbådene i området. VVM for Enghave Brygge Carsten Jallov Side 2
VVM Kapitel 6: Landskab og omgivelser (herunder skygger) Visualiseringerne figur 6.7, 6.8 og 6.9 er groft manipulerende. De viser området fra 3 forskellige synsvinkler i fugleperspektiv fra en position der vel ligger ca. 100-200 meter over jordniveau, dvs. fra en position som ingen mennesker kommer til at se. Derved kommer de forskellige boligblokkes højde til at syne meget små og ubetydelige, ligesom H.C. Ørstedsværket på alle billeder er fuldt synlig. I virkeligheden vil Københavns borgere - som bor, går, cykler eller kører på veje, havneløb, havnepromenader og boliger i området - opleve området fra land- og vand-niveau. Fra dette perspektiv vil boligblokkenes højde, drøjde og udstrækning fuldstændigt afskære borgerne fra at se H. C. Ørstedsværket i sin helhed (og i mange tilfælde end ikke i mindre udsnit). Det vil højst være den øverste del af værkets skorstene som er synlige for de daglige beskuere. Visualiseringen i figur 6.6 er også groft manipulerende. Denne figur viser et perspektiv fra gade-niveau af en havnepromenade i den sydlige del af området med kajakker og sejlbåde til at livliggøre billedet. Andetsteds i redegørelsen (side 232) refereres dog ordensreglerne for færdsel i Københavns Havn. Heraf fremgår det at man må ikke sejle for sejl i Inderhavnen og Sydhavnen! Hvis man måtte sejle for sejl ville dog også være umuligt at komme rundt i de planlagte kanaler, da disse naturligvis skal have broer over sig (med en gennemsejlingshøjde på 1,8 m) til at forbinde de påtænkte boligøer. VVM-redegørelsen forsøger helt klart at male et skønmaleri af projektets landskabelige værdier (ligesom lokalplanen gør det). Et skønmaleri som ikke vil komme til at passe i virkeligheden. Udsigten til H. C. Ørstedsværket (som er udpeget som et nationalt industrimindemærke) vil blive fuldstændigt ødelagt for beskuere fra Fisketorvet, Havneholmen, Bryggebroen, Islands Brygge, Nokken og Teglholmen, og dermed forsvinder et vigtigt landkendingsmærke for hele Sydhavnen. VVM Kapitel 17: Klima og oversvømmelser Unødvendig udgravning af 30.000 m2 kanaler og efterfølgende unødvendig landindvinding af 35.000 m2 havneløb medfører en kæmpe ekstra og unødvendig miljøbelastning. Opgravning og flytning af ca. 300.000 tons jord (delvist forurenet) samt etablering af ca. 5,4 km spunsvægge og nyt bolværk af importeret træ, kan umuligt karakteriseres som bæredygtigt byggeri. Det kan muligvis ikke måles på Danmarks samlede CO2-udslip i de kommende 5-10 år, men det er ikke desto mindre åbenlyst for enhver at mængden af energi og ressourcer der skal anvendes for at løfte denne opgave er enorm, og derfor ikke er bæredygtigt. Alternativet er naturligvis at reducere indvindingen af land på søterritoriet, og samtidig droppe de planlagte gennemgående kanaler. Denne løsning vil reducere den direkte miljøbelastning i anlægsfasen med formentlig op til 80 % i form af færre udgravninger, mindre transport af jord og materialer, færre spunsninger, færre kajkanter og reduceret risiko for opgravning og behandling af forurenet jord. VVM for Enghave Brygge Carsten Jallov Side 3
Med udgravning af 1,5-2,0 km overflødige kanaler (ca. 3-4.000 meter havnekaj) vil risikoen for oversvømmelse af hele arealet i forbindelse med generelle havvandsstigninger og voldsommere storme stige betragteligt. Ved planlægning og opførelse af et helt nyt boligområde i København burde kommunen som ansvarlig myndighed tage stilling til områdets muligheder for at undgår disse problemer i fremtiden. Det siger sig selv at det vil være langt nemmere og billigere at kystsikre (f.eks. med forhøjede bolværker) en kort strækning på ca. 1.500 meter fremfor et stort overflødigt kanalsystem på 5.500 meter. Igen må jeg henvise til Kystdirektoratets krav til VVM-redegørelsen: Det skal belyses hvad de estimerede kommende klimaforandringer med højere gennemsnitstemperatur, hyppigere forekomst af ekstreme vejrsituationer og kommende vandstandsstigninger, vil kunne betyde i forhold til de eksisterende og kommende beboelsesejendomme, som følge af projektet. Dette krav er også fuldstændigt negligeret i VVM-redegørelsen, og burde også i sig selv kunne medføre at VVM-redegørelsen afvises som grundlag for vurdering af lokalplanforslaget. VVM Kapitel 18: Kulturarv Den nordlige del af Enghave Brygge indeholder nogle markante og bevaringsværdige bygninger, som både af Kulturarvsstyrelsen og af Københavns Kommune er anerkendt som bevaringsværdige. Det drejer sig om H.C. Ørstedsværket, Uniscrap-bygningen, Pumpehuset og Københavns Roklub. Disse 4 bygninger forsvinder fuldstændigt, eller gøres nærmest ubrugelige, i det aktuelle lokalplanforslag. Det skyldes at lokalplanen tillader opførelse af bolig- og erhvervsbyggerier i op til 7-8 etagers højde i umiddelbar nærhed af (og i et tilfælde sågar omkring) disse bygningsværker. Dermed vil bygningerne dels være usynlige for de daglige brugere (borgerne i København) under deres daglige færd gennem eller rundt om Enghave Brygge, og dels henligge i skygge (særligt Københavns Roklub) det meste af dagen. VVM-redegørelsen anerkender at områdets kulturarv vil blive udsat for negative konsekvenser ( H. C. Ørstedværket nuværende karakter som fritlæggende vartegn i havnen vil blive forandret ). På uransagelig vis og ad snørklede omveje kommer VVM-redegørelsen dog alligevel frem til, at der ikke bør etableres nogen form for afværgeforanstaltninger for at afbøde disse negative konsekvenser, i det VVMredegørelsen samlet konkluderer at de negative konsekvenser for områdets kulturarv er mindre væsentlige samt at de opvejes af de nye bymæssige og arkitektoniske kvaliteter, som realiseres med Enghave Brygge projektet. For det første er dette udsagn stærkt subjektivt og hører ikke hjemme i en VVM-redegørelse, der burde basere sig på faktuelle udredninger og anvisninger på fundne miljømæssige problemstillinger. VVM for Enghave Brygge Carsten Jallov Side 4
For det andet er argumentet håbløst: Man kan ikke erstatte kulturarv i et område med flot arkitektur andetsteds i området. Kulturarv er kulturarv, og skal respekteres som det det er det kan ikke erstattes af andre nye bygninger / anlæg, for så har vi jo ikke længere glæde af vores kulturarv. Problemet kan løses meget enkelt: Undlad at bygge boliger i byggefelt A, B og delvis C, således at den nordlige ende af Enghave Brygge friholdes til et grønt rekreativt område med Uniscrap-bygningen i centrum og med frit (225 graders) udsyn fra Vasbygade, Fisketorvet, Havneholmen, Bryggebroen og Islands Brygge. Kapitel 19: Befolkning og Sundhed VVM-redegørelsens kapitel 19.5.2 og kapitel 6.5.3 vedrørende lys og skygger bygger på skyggediagrammer for 2 udvalgte dage (jævndøgn 21. marts og sommersolhverv 21. juni). Dagene er næppe tilfældigt valgt: 21. juni er årets længste dag, hvor solen står højest i horisonten hele dagen, og skyggevirkningerne derfor er minimale. Først efter kl. 19 ses skyggerne tydeligt på diagrammerne. 21. marts står solen lavere i horisonten, men her undlader redegørelsens forfattere (ligesom lokalplanens forfattere) at vise skyggediagrammet for de sidste lyse timer på dagen. Sidste afbildede diagram er for kl. 16, men solen går først ned kl. 18.25 denne dag, og der er således 2,5 aftentime efter kl. 16 (hvor de fleste er kommet hjem fra arbejde) som ville være relevant at belyse. At VVM-redegørelsen derefter skriver at det ikke giver mening i en tæt by som København med en bygningsmasse, der primært består af etagebebyggelser at anvende et skyggediagram for vintersolhverv er fuldstændigt uforståeligt. Der er jo tale om en vurdering af et planlagt NYT byggeri, som vil have stor påvirkning på bl.a. de nærliggende husbåde i Tømmergraven og den bevaringsværdige Københavns Roklub. 4-6 måneder om året vil disse områder henligge i dyb skygge fra de planlagte nye byggerier tæt på Roklubben og på husbådene. Det må derfor siges at være en klar mangel i redegørelsen. Både de nuværende husbåds-beboere og brugerne af Københavns Roklub og alle kommende beboere opholder sig i deres respektive både/bygninger /boliger hele året (også om vinteren), og VVM-redegørelsen burde selvfølgelig have forholdt sig kritisk til dette store miljømæssige problem. Kapitel 20: Arealanvendelse og rekreative interesser Lokalplanens forslag om opførelse af en ny Kanalby med overflødige kanaler udgravet på land, vil ikke give nogen væsentlig værdi til områdets rekreative anvendelse. Alle med lokalkendskab til de eksisterende nye kanalbyer (bag Fisketorvet, ved Havneholmen og i Sluseholmen) ved at kanalerne ikke tiltrækker besøgende udefra. De anvendes kun som gennemgangspassager VVM for Enghave Brygge Carsten Jallov Side 5
for at komme helt ud til havneløbet, eller for beboere der skal til og fra deres lejligheder. De benyttes heller ikke til ophold, rekreativ udfoldelse eller anden aktivitet, i det disse aktiviteter foregår langs havneløbet med udsigt til de store åbne vandflader og mulighed for at opholde sig på solfyldte pladser og promenader. De påtænkte kanaler er alt for smalle til at de kan benyttes af både motorbåde (såvel sejlende som forankrede) og kajakker/robåde på samme tid, for slet ikke at tale om evt. besøg af kanalrundfartsbåde. Tilsvarende kanaler i de 2 kanalområder som lokalplanen sammenligner sig med (Amsterdam og Christianshavn) er mellem 20 og 30 meter brede, mens de påtænkte kanaler på Enghave Brygge kun er hhv. 8 og 18 meter brede. For at området skal kunne anvendes til rekreativ udfoldelse skal 2 betingelser være opfyldt: Der skal være plads til udfoldelse (både på land og til vands) og der skal være åbne solfyldte arealer tæt på havneløbet hvor aktiviteterne kan udfoldes. Begge dele er en stor mangelvare i det eksisterende lokalplanforslag, og det burde være påpeget af VVM-redegørelsens forfattere. VVM-redegørelsen overser fuldstændigt almindelige menneskelige adfærdsmønstre (formentlig fordi redegørelsen er skrevet af teknikere uden inddragelse af folk med lokalkendskab til havnen). En relevant afværgeforanstaltning ville i denne sammenhæng være: Det skal sikres at der indarbejdes plads til åbne solfyldte grønne områder og havnepromenader langs Havneløbet. VVM for Enghave Brygge Carsten Jallov Side 6
Bilag: Forslag til ændring af lokalplan for Enghave Brygge Nedenstående tegning af Enghave Brygge uden overflødige kanaler vil løse de fleste af Enghave Brygge projektets mange miljømæssige problemer. VVM for Enghave Brygge Carsten Jallov Side 7
Forslaget tager udgangspunkt i den eksisterende lokalplan, men er udarbejdet med 4 væsentlige ændringer: 1) Hovedkanalen gennem området er fjernet og erstattes af en vej/boulevard med samme linieføring som i det oprindelige lokalplanforslag. 2) Øvrige forbindelseskanaler på land (vest for bygge-område A og G, samt nord for bygge-område M og O) er erstattet af grønne kanaler. Kan bruges til ophold, boldspil, leg, bevægelse m.m. for områdets beboere. 3) Området omkring de bevaringsværdige bygninger er friholdt for bebyggelse og indrettes som et stort samlet rekreativt område for både beboere og besøgende fra det øvrige København. 4) Alle sidekanaler ud til Havneløbet og ud til Frederiksholmløbet er gjort delvis grønne, således at den inderste del af kanalen er grøn, mens den yderste del ud mod vandet er blå. Forslaget giver bl.a. disse store miljømæssige fordele: 1) Væsentligt lavere ressourceforbrug ved omformning og udbygning af området. Besparelser på flere hundrede mill. kroner i anlægsfasen, hvilket kan reducere priserne på hver enkelt lejlighed (billigere boliger). 2) Væsentlig forøget bæredygtighed for det samlede projekt. 3) Væsentligt reducerede problemer med lys/skygge for områdets nuværende beboere i den nordlige del (husbådene og Københavns Roklub). 4) Bevarelse af områdets kulturarv. Ingen bevaringsværdige bygninger skal flyttes og alle bygninger vil fortsat kunne ses fra store dele af det omkringliggende samfund. 5) Fri og ugenert adgang til Havneløbet via det nye grønne rekreative område i den nordlige del. 6) Forenklet trafikafvikling (ingen smalle broer over overflødige kanaler) bedre fremkommelighed for brand- og redningskøretøjer. 7) Reduceret risiko for oversvømmelser. I takt med fremtidige vandstigninger skal kun en mindre del af bolværket forstærkes eller forhøjes (ca. 1.500 meter i ændringsforslaget mod ca. 5.500 meter i lokalplanen). 8) Væsentligt lavere behov for opfyldning i havneløbet og dermed reduceret risiko for ødelæggelse af vandmiljøet. 9) Stort set uændret gennemsejlingsbredde i havneløbet, og dermed væsentligt reduceret risiko for sikkerhedsproblemer for vandtrafikken. Ingen effekt på vandgennemstrømningshastighed hverken på kort eller på langt sigt. Fortsat plads til både kajakker, robåde, motorbåde og erhvervstrafik (kanalrundfart, havnebusser m.m.) VVM for Enghave Brygge Carsten Jallov Side 8