Rapport om Vestnordens arktiske samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Island

Relaterede dokumenter
Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Kort præsentation af oplæg og oplægsholderne

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi)

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Grønland, Canada og USA: det arktiske potentiale

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Arktiske Forhold Udfordringer

STRATEGIPLAN

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Finland & Baltikum som Eksportmål

Den danske strategi for it i folkeskolen

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest:

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Strategi og handlingsplan

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

Velkommen til årtiets dansk-kinesiske netværksmulighed! Midtexpo v. Innovation Lab Finlandsgade 20 DK 8200 Arhus N.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Havvindmøller 6+ MV. Tommy Petersen Offshore Center Danmark. 24. Januar 2013

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

En lysere fremtid for fisk og fiskere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Charter for Vestnordisk Råd

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Strategi og handlingsplan

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET

Præsenteret af Per Buhl Olsen ved. Nordisk Seminar 2019 i Nuuk den 28. marts 2019

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.

-udledning fra det samlede danske forbrug

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

AFTALE MELLEM ISLANDS REGERING PÅ DEN ENE SIDE OG DANMARKS REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE PÅ DEN ANDEN SIDE

GRØNLAND på vej til vækst

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

Shells generelle forretningsprincipper

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Energierhvervsanalyse

Hvad er strategisk forskning?

Præsentation af CIRCLA, Bestyrelsens besøg på Inst. f. Kultur og Globale Studier. 8. februar 2016

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Den internationale handlingsplan (forside)

Velkommen til Gå-hjem-møde

Bæredygtig erhvervsudvikling

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

17. Infrastruktur digitalisering og transport

Lokal Agenda 21-strategi

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

BRN. Strategi

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Europaudvalget Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

FORSLAG TIL BESLUTNING

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

KOMMISSORIUM 4. december 2013

erhvervsstrategi KORT VERSION

1. december Offshore Center Danmark Esbjerg Institute of Technology. Muligheder i Offshore Center Danmarks regi

Talepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde vedr. Nordisk seminar 28. marts 2019

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler

Sektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

STRATEGIPLAN

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

UDKAST TIL UDTALELSE

Pressemøde 12/ Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Venstres turismekonference. Christiansborg fredag den 29. oktober 2010

Transkript:

Rapport om Vestnordens arktiske samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Island Udarbejdet af Egill Thor Nielsson, gæsteforsker ved Kinas Polarforskningsinstitut, til Vestnordisk Råds temakonference 2014 på Sandø, Færøerne Resumé til ledelsen En fælles arktisk strategi for Vestnorden med henblik på at fremme samarbejdet i regionen Der er et umådelig stort potentiale for øget arktisk samarbejde mellem Island, Grønland og Færøerne med henblik på at frigøre den vestnordiske regions potentiale som en vigtig spiller af geostrategisk og geoøkonomisk betydning gennem anvendelse af de økonomiske muligheder i Arktis. Vestnordisk Arktis har umådelig store muligheder for økonomisk samarbejde Mange af disse muligheder har det til fælles, at de er baseret på maritime resurser og maritim ekspertise med håndgribelig værdiskabelse, som bl.a. omfatter ekspansion inden for sektorer som energi, minedrift, turisme, forskning, transport, infrastruktur, service samt fangst og produktion af fisk og skaldyr. Etablering af en vestnordisk frihandelszone for at styrke den regionale økonomi De tre lande har en mulighed for at styrke deres subsidierede (Grønland og Færøerne) og gældtyngede (Island) økonomier ved at etablere en vestnordisk frihandelszone, og derigennem samle resurserne i Vestnordisk Arktis til gavn for områdets veletablerede transportnetværk og nye fjerntliggende markeder, allerhelst gennem det Arktiske Ocean. Præsentation af potentialet i Vestnordisk Arktis i Arctic Circle Vestnordisk Råd kan vække international interesse i Vestnordisk Arktis ved at tilskynde til samlinger ved møder i Arctic Circle, og derigennem tilbyde en glimrende lejlighed til at præsentere de chancer og muligheder, som Vestnordisk Arktis giver globale investorer og policy-dannere. 1

Indhold 1. Ideer til anbefalinger omkring økonomisk samarbejde i Vestnordisk Arktis... 2 1.1 En fælles strategi for Vestnordisk Arktis... 3 1.1.1 Fiskeri... 3 1.1.2 Handel og investering... 4 1.1.3 Øget vestnordisk samarbejde mellem regeringerne om arktiske spørgsmål... 4 1.1.4 Transport og infrastruktur... 4 1.1.5 Eftersøgnings- og redningscenter... 4 1.1.6 Træningscenter for transport i is og koldt klima... 4 1.1.7 Olie og gas... 5 1.1.8 Vandkraft og geotermisk energi... 5 1.1.9 Turisme... 6 1.1.10 Forskning... 6 1.1.11 Kultur... 6 1.2 Et vestnordisk frihandelsområde... 6 1.3 Polarcirklen Handelsråd for Vestnordisk Arktis (West Nordic Arctic Business Council eller WNABC)... 7 1. Ideer til anbefalinger omkring økonomisk samarbejde i Vestnordisk Arktis I det følgende vil der blive præsenteret ideer til arktisk økonomisk samarbejde mellem Island, Grønland og Færøerne. Formålet med denne rapport er at forsyne Vestnordisk Råd med økonomiske anbefalinger, der kan bidrage til Vestnordens fælles arktiske strategi, og som er relativt nemme at implementere. Alle tre lande søger måder, hvorpå de kan styrke deres økonomier ved at udnytte arktiske muligheder. 1 Det skal i den forbindelse indrømmes, at de vestnordiske parter til en vis grad er i indbyrdes konkurrence om erhvervsmuligheder såsom omlastningscentre for skibstransporten, centre for eftersøgning og redning, forskningsmidler, fiskeri i nylig åbnede internationale farvande, turisme osv. Dog er der generelt set større muligheder for samarbejde end for konflikt imellem de forskellige parter i den vestnordiske region. 1 http://www.althingi.is/altext/raeda/142/rad20130610t194228.html?leito=nor%f0ursl%f3%f0ir\0nor %F0ursl%F3%F0\0nor%F0ursl%F3%F0a\0nor%F0ursl%F3%F0anna\0nor%F0ursl%F3%F0ar\0nor% F0ursl%F3%F0arinnar\0nor%F0ursl%F3%F0in\0nor%F0ursl%F3%F0ina\0nor%F0ursl%F3%F0inni\0 nor%f0ursl%f3%f0ir\0nor%f0ursl%f3%f0irnar\0nor%f0ursl%f3%f0um\0nor%f0ursl%f3%f0un um#word1; www.mfa.fo/admin/public/dwsdownload.aspx?file=%2ffiles%2ffiler%2ffragreidingar%2ffaroes+ and+arctic+summary+web.pdf; http://naalakkersuisut.gl/~/media/nanoq/files/pressemeddelelser/arctic CIRCLE presentation FINAL EN.pdf 2

Effektiv brug af disse muligheder er af den allerstørste vigtighed for økonomierne i Vestnorden, som alle kan nyde godt af at finde frem til arktiske sager med fælles økonomisk fordel, eftersom Island stadig slikker sårene efter den vestlige verdens finanskrise i 2008 og Grønland og Færøerne begge modtager subsidier fra Danmark. Grønlands andel androg 3,555 mio. DKK i 2011, eller 30,7 % af GDP 2, mens det færøske tilskud fra Danmark var på 615 millioner i 2011, kun 4,7 % af GDP. 3 1.1 En fælles strategi for Vestnordisk Arktis Formuleringen af en fælles strategi for Vestnordisk Arktis ville i det mindste forsyne regionens arktiske samarbejde med et godt fundament, ikke blot ved at tilbyde et værdifuldt input til de indbyrdes uafhængige arktiske strategier hos landene i Vestnorden, men også ved at bidrage til en kommende arktisk strategi i Nordisk Råds regi og til arbejdet i det Arktiske Råd. Man skal dog ikke undervurdere vanskelighederne ved at føre Vestnordens fælles arktiske strategi ud i livet, eftersom de tre parter ikke altid har sammenfaldende interesser. Dette bliver indlysende, når man diskuterer med interessenter i Grønland, hvor nogle gør det klart, at de og Færøerne (og i nogle henseender også Island) ikke er sammenlignelige i arktiske henseender, eftersom de ofte ikke står over for de samme udfordringer eller muligheder, eller i det mindste ikke i samme målestok. Imidlertid er der flere gode grunde, der understøtter ideen om en fælles strategi for Vestnordisk Arktis, og der skal herunder opregnes nogle få af de økonomiske rationaler for et samarbejde i Vestnordisk Arktis, med særlig vægt på (1) en vestnordisk frihandelszone og (2) en vestnordisk repræsentation ved møderne i Arctic Circle. 1.1.1 Fiskeri Der er rige muligheder for samarbejde mellem de tre parter, hvad angår udnyttelsen af mulighederne for fiskefangst på en bæredygtig og rentabel måde og for at markere fælles vestnordiske interesser over for internationale konflikter. Der er også store muligheder for fælles markedsføring af regionens fisk og skaldyr på internationale markeder og for at forbedre forarbejdningen af fisk og skaldyr i regionen. Det er af stor vigtighed at forene de vestnordiske kræfter i forbindelse med fiske- og skaldyrsindustrien, eftersom denne er af så kolossal betydning for de vestnordiske økonomier, i og med at fisk og fiskeprodukter udgør 88 % af vareeksporten fra Grønland 4, 40,6 % af vareeksporten fra Island 5 og 94 % af den fra Færøerne 6, hvorimod den fylder langt mindre hos de arktiske nabolande, nemlig ca. 6 % af Norges vareeksport og mindre end 1 % af eksportindtægterne hos USA og Rusland. 7 2 http://www.stat.gl/publ/en/gf/2013/pdf/greenland%20in%20figures%202013.pdf 3 http://www.arcticfrontiers.com/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=302&itemid=3 06&lang=en 4 http://www.stat.gl/publ/kl/gf/2011/takussutissiat/greenland%20in%20figures%202011.pdf 5 http://www.statice.is/lisalib/getfile.aspx?itemid=14331 6 https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/fo.html 7 http://www.chathamhouse.org/sites/default/files/public/research/energy,%20environment%20and%2 0Development/0412arctic.pdf 3

1.1.2 Handel og investering Det er af stor vigtighed for den vestnordiske region at samle sine resurser på de internationale markeder og at øge de interregionale investeringer, hvor kapital og ekspertise kan stimulere de andre parters økonomier. Det kan bedst gøres gennem etableringen af en vestnordisk frihandelszone, se denne rapports afsnit 1.2, Et Vestnordisk frihandelsområde. 1.1.3 Øget vestnordisk samarbejde mellem regeringerne om arktiske spørgsmål De vestnordiske landes regeringer drager fordel af at fremme regionale vestnordiske interesser, hver gang internationalt samarbejde og/eller internationale diskussioner lægger op til at promovere regionen, f.eks. ved at holde fælles ministermøder og ved at arrangere fælles initiativer. En mulighed for at fremme vestnordiske interesser over for det internationale samfund er Arctic Circle, se afsnit 1.3 Arctic Circle Handelsråd for Vestnordisk Arktis. 1.1.4 Transport og infrastruktur Det er af stor vigtighed at styrke det logistiske netværk inden for den vestnordiske region og dens forbindelser med Nordamerika og Nordeuropa. Regionens handel med varer er baseret på områdets logistiske netværk og infrastruktur, og det vestnordiske område kan i fremtiden komme til at spille en endnu mere betydningsfuld rolle i verdens logistiske system som følge af den centrale beliggenhed i Nordatlanten mellem Nordamerika og Europa, med arktisk skibstransport, der også forbinder regionens logistiske system med Asien. 1.1.5 Eftersøgnings- og redningscenter Det er af stor vigtighed, at den vestnordiske region har et center med eftersøgningsog redningkapacitet for den store, men tyndt befolkede region, særlig i den kommende periode med øget skibstrafik i regionen, hvad enten det drejer sig om fragtfartøjer, krydstogtskibe eller fiskefartøjer m.v. Det er derudover af fundamental vigtighed, at samarbejdet med hensyn til sundhedsvæsen er stærkt, eftersom mange af byerne i den vestnordiske region ikke har noget stort antal sygehuspladser. Dette kan få betydning i tilfælde af ulykker i stor målestok, men også være vigtigt, hvor det handler om effektivt at kunne sende patienter fra Grønland, hvis nærmeste nabo Island er udstyret med både et nationalt og med regionale sygehuse. 1.1.6 Træningscenter for transport i is og koldt klima Mens Island og Færøerne har mere eller mindre isfrie havne hele året rundt, ville Grønland være det oplagte sted at placere et is-træningscenter for den arktiske 4

skibstransport, der vokser hurtigt, og som tiltrækker interesser fra regioner som Asien. Her har imidlertid kun få besætningsmedlemmer om bord på fartøjerne nogen som helst erfaring med sejlads i is eller med at arbejde under tilisede betingelser. Her har de vestnordiske skibsselskaber værdifuld erfaring, og Grønland råder i kraft af naturforholdene over nærmest uovertrufne træningsfaciliteter. 1.1.7 Olie og gas Skønt alle tre landes havområder har vist sig at råde over lovende betingelser for offshore udnyttelse af olie- og gasreserver, har der stadig ikke fundet nogen produktion sted. Der næres imidlertid stort håb om kommerciel produktion af petroleum i regionen, især i grønlandske og færøske farvande, hvorimod licenserne i Islands Drage-område ved Jan Mayen-ryggen er en mere nylig udvikling. Eftersom offshore olieudvinding allerede er en moden industri, er det af stor vigtighed at lære af de erfaringer, som er blevet gjort af andre, der har været i situationer, der lignede den, de vestnordiske lande befinder sig i i dag, heriblandt deres arktiske naboer i Norge, Alaska og Canada, såvel som Storbritannien. De vestnordiske lande kunne særlig drage fordel af samarbejde med Norge, hvor olie er blevet produceret i områder, som i geologisk henseende ligner dem, man finder i Vestnordisk Arktis. Det er endvidere vigtigt at udvikle stærke servicesektorer for olieudforskning og olieproduktion så tæt som muligt på petroleumsfelterne og med såvel bekvemme som realistiske faciliteter, ligesom det er af betydning, at de områder, hvortil der gives licens, har tiltrukket international opmærksomhed og fået teknologisk kapable og kapitalstærke partnere til at træde ind. 1.1.8 Vandkraft og geotermisk energi Både Grønland og Island er særlig rige på økonomisk bæredygtige vedvarende energikilder, idet Island 8 skaber næsten 100 % og Grønland 9 over 70 % af sin elektricitet til daglig brug ved hjælp af vandkraft og geotermisk energi. I fremtiden vil det ikke være usandsynligt, at energi fra Grønlands og Islands vedvarende energikilder gennem et undersøisk elkabel vil kunne overføres til andre markeder. For eksempel kunne man begynde med Færøerne og reducere landets afhængighed af importerede ikke-vedvarende energikilder til elektricitetsproduktion (den færøske klimapolitik stiler imod, at 75 % af elektricitetsproduktionen i 2020 skal være baseret på vedvarende energi 10 ), samtidig med at man generelt øgede sikkerheden i regionens energiforsyning. Andre potentielle markeder for energi produceret af vedvarende vej har man set i Storbritannien og andre EU-lande, set i lyset af EU s ambitiøse målsætning om at hente 20 % af sit energiforbrug fra vedvarende kilder i 2020 (imod 12,7 % i 2010) og gøre vedvarende energi til den største energiforsyningskilde i 2050. 11 8 http://www.os.is/gogn.os-onnur-rit/orkutolur_2012-enska.pdf 9 http://naalakkersuisut.gl/~/media/nanoq/files/pressemeddelelser/arctic CIRCLE presentation FINAL EN.pdf 10 ://um.dk/en/~/media/um/english-site/documents/politics-anddiplomacy/arktis_rapport_uk_210x270_final_web.ashx 11 http://ec.europa.eu/energy/renewables/doc/communication/2012/comm_en.pdf 5

1.1.9 Turisme Den vestnordiske region kan som helhed drage fordel af i fællesskab at markedsføre regionen internationalt i et samarbejde mellem Island, Grønland og Færøerne for at skabe øget opmærksomhed og ved at øge samarbejdet om flytransport, både hvad angår passagerflyvning til de fjerne og til de større områder i regionen. 1.1.10 Forskning Forskningssamarbejdet mellem de vestnordiske lande kan forbedres, med fokus på samarbejde om maritim forskning (herunder undersøgelse af forandringer i de forskellige fiskearters migrationsmønstre), forskningsprojekter om arktiske emner og fællesprojekter såsom det Vestnordiske Studieprogram 12, som forventes at løbe af stabelen i 2015. 1.1.11 Kultur Det kulturelle samarbejde inden for regionen har været voksende og bidrager positivt til at skabe tværkulturel opmærksomhed og fremme events, der bygger på vestnordisk kunstsamarbejde. 1.2 Et vestnordisk frihandelsområde Handel og internationalt samarbejde er af grundlæggende vigtighed for det vestnordiske samarbejde, og der foreligger en storslået chance for at styrke regionens økonomi ved at skabe en vestnordisk frihandelszone, enten ved at udvide den eksisterende Hoyvik-aftale til at omfatte hele området eller ved at indgå en ny trilateral aftale. I begge tilfælde ville man skaffe Grønland dets første frihandelsaftale og sigte på det basale mål at styrke de vestnordiske regionale interesser over for den globale økonomi. Dette ville passe godt ind i den grønlandske regeringskoalitions aftale for 2013-2017, som slår fast, at handelen med vores nabolande skal styrkes, og at fokus skal flyttes over på nye markeder for fisk, sæler, vand m.v. 13 Der har i Grønland været en vis bekymring for, at Island kunne blive for stærk at konkurrere med for det grønlandske erhvervsliv, hvis f.eks. Hoyvik-aftalen blev udvidet til hele det vestnordiske område, men man kunne måske snarere understrege, hvordan regionen kan fremhæve sine fælles mål over for udefrakommende interesser ved at samarbejde om økonomiske spørgsmål. Ved at skabe en vestnordisk frihandelszone har de tre lande et umådelig stort potentiale til at udnytte deres naturresurser på bæredygtig måde og til at drage økonomisk fordel af deres strategiske geografiske beliggenhed, som en port og et 12 http://westnordicstudies.net/ 13 naalakkersuisut.gl/~/media/files/koalitionen/coalition%20agreement%202013_2017%20eng.pdf 6

servicecenter i Arktis, der brygger bro imellem verdens største økonomier, mens der åbnes nye arktiske handelsruter og regionens naturresurser bliver mere tilgængelige end tidligere. Et aspekt af, hvordan en sådan vestnordisk handelskoalition kunne fungere, ville være ved at nyttiggøre den frihandelsaftale, der er underskrevet mellem den islandske og den kinesiske regering. Herigennem kunne man samle vestnordiske markedsresurser over for verdens hurtigst voksende økonomi og importere produkter direkte fra Asien til den vestnordiske region, hvorved man også ville nedbringe transportomkostningerne, allerhelst gennem det Arktiske Ocean. Det ville også være vigtigt, om en vestnordisk investeringsaftale kunne følge i kølvandet på en frihandelsaftale med henblik på at gøre det let for de tre parter i udstrakt grad at samarbejde om regionens økonomiske udvikling. I fremtiden ville det ikke være utænkeligt, at Norge, som følge af ligheder mellem de vestnordiske østater og kystområderne i Nordnorge, kunne være interesseret i at tilslutte sig en vestnordisk frihandelszone. 1.3 Polarcirklen Handelsråd for Vestnordisk Arktis (West Nordic Arctic Business Council eller WNABC) I de allerseneste år har man etableret et stort antal handelsmæssige og økonomiske platforme for at fremhæve dialogen og fremme mulighederne og den økonomiske udvikling i Arktis. Disse platforme omfatter nye initiativer og undergrupper inden for allerede etablerede fora, og nogle af dem er allerede integreret i arktiske konferencer. En af disse arktiske konferencer er Arctic Circle, hvor Vestnordisk Råd vil kunne fremme sine regionale interesser ved at åbne sit eget handelsmæssige og økonomiske forum for et internationalt publikum og i denne sammenhæng præsentere de umådelig store muligheder i Vestnordisk Arktis. Skal en sådan begivenhed give resultater, er det vigtigt, at de arktiske interesser mellem de vestnordiske parter bliver bragt på linje med hinanden, således at området kan nyde gavn i fællesskab og i et omfang der svarer til, hvad det har at byde på, samt at dette finder sted i åbne fora, som har potentiale til at tiltrække sig opmærksomhed fra både lokale og internationale investorer til projekter i regionen. Vestnordisk Råd ville være et glimrende instrument til etablering af sådan en platform, eftersom det har omfattende erfaring i at arbejde i den vestnordiske region med lokale partnere, og som et parlamentarisk samarbejdsorgan ville det også kunne samle lokale politikere, repræsentanter for civilsamfundet samt investorer, der var interesserede i økonomisk udvikling i den vestnordiske region. Handelsrådet for Vestnordisk Arktis kunne f.eks. blive formidlet af Vestnordisk Råd, allerhelst som en del af en samling i Arctic Circle, som ved sin samling i 2013 havde en meget stærk deltagelse fra de vestnordiske regeringer og erhvervssammenslutninger, hvortil kommer, at der kunne tiltrækkes større international opmærksomhed, hvis WNABC var blåstemplet af Arctic Circle. Handelsrådet for Vestnordisk Arktis ville da kunne svare til Vestnordisk Råds årlige møde og temakonference og bringe vestnordiske interesser på linje med hinanden i en international forsamling og dermed tilbyde en ekstra mulighed for de vestnordiske ledere til at arrangere møder om regionens spørgsmål. 7

Ved mødet i Arctic Circle kunne et plenarmøde handle om det vestnordiske samarbejde i almindelighed, med to separate sidemøder formidlet af Vestnordisk Råd, hvor man præsenterede (1) de tre landes mangeårige parlamentariske samarbejde og (2) erhvervsmulighederne i Vestnordisk Arktis, for et internationalt publikum med stærk lokal deltagelse fra den vestnordiske regions regeringer, erhvervsliv og offentlighed. Vestnordisk Råd kunne endvidere muligvis formidle WNABC i samarbejde med det færøsk-islandske og det grønlandsk-islandske handelskammer såvel som det islandske arktiske handelskammer. 14 Resultaterne fra Erhvervsforum kunne endvidere have relevans for det Arktiske Råds kommende Arctic Economic Council 15 og, hvad der er mere vigtigt, stimulere den vestnordiske regions økonomiske udvikling. 14 http://iacc.is/; http://fois.is/; http://www.glis.is/ 15 http://www.arctic-council.org/index.php/en/resources/news-and-press/news-archive/824- circumpolar-business-forum-tf-meets-in-helsinki 8