. 1
VEJEN Udgives af: Tryk: Egent tryk Copyright: Roskilde Pilgrimsforening Artikler og Billeder modtages som vedhæftet fil eller på fremsendt USB-stik. Artikler modtages kun som Word-fil. Billeder modtages kun som jpg- eller tif-fil. Lange artikler deles over flere blade. Indhold: først og fremmest som information til foreningens medlemmer: Artikler, som ikke omhandler foreningens aktiviteter, og som ønskes optaget i bladet, bør have til formål at fremme og udbrede tanken om pilgrimsvandring som mere end blot moderne oplevelse-turisme. Vejens redaktion: Finn Buhl E-mail: info@roskildepilgrimsforening.dk Side 3 Kære læser. Side 4..Den spidse pen. Side 5.Vandring i Guds store katedral. Side 7...En gamblers bodsgang. Side 8...Høst-Vandring. Side 11..LANGSOMHED. Side 13..Den Danske Klosterrute. Side 16... Advents-Vandring. Side 19..Den åndelige søgen. Side 22..Pilgrimssalme. Layout og tilrettelægning: Finn Buhl VEJEN udgives og sendes som vedhæftet fil til E-mail til foreningens medlemmer. Medlemmer uden E-mail modtager bladet som tryksag pr. brev: Næste deadline 1. marts 2013 Nr. 5 udkommer april kvartal 2013 Andre, som har relation til pilgrimsbevægelsen, kan modtage bladet, som vedhæftet fil til E-mail ved at henvende sig til Roskilde Pilgrimsforening på info@roskildepilgrimsforening.dk 2
Kære læser! Af Finn Buhl. VEJEN er denne gang blevet et rigtigt spændende blad at læse: Det skyldes først og fremmest at mange har bidraget med artikler. Det er en linie, der gerne må fortsætte: Jeg kan derfor kun opfordre alle, der har noget på hjertet: SKRIV!...SKRIV lige meget hvad, bare det på én eller anden måde har en snert med pilgrimsvandring at gøre. Pilgrimsvandring er nemlig i virkeligheden blot et REDSKAB, og ikke et mål i sig selv. Derfor vil artikler om religiøse synspunkter, filosofiske betragtninger, praktiske oplysninger, personlige oplevelser, beretninger og beskrivelser af steder som er egnede til vandringer, omtale af spændende kirker og historiske steder, ja alt mellem himmel og jord være velkomne. Og allerhelst ledsaget af billeder: Rigtig mange billeder! For billeder fortæller visuelt uden ord meget mere end vi ofte går og regner med. Billeder signalerer stemninger, signalerer følelser, som ord ikke kan udtrykke, og SAMMEN fuldstændiggør ORD og BILLEDER, det vi vil give videre. VEJEN ønsker at blive det pilgrimsmagasin, hvor meningerne brydes i en god tone, hvor forskellige holdninger trækkes op i respekt for andres synspunkter, og ingen emner holdes tilbage. VEJEN er ikke udelukkende for Roskilde Pilgrimsforening, men også for Roskilde Pilgrimsforening: VEJEN er for dig, der laver dine egne ture. VEJEN er for dig, der indbyder andre til at vandre på specielle ruter og stier i ind- og udland. VEJEN er for dig, der har været nede og vandre på én af de mange caminoer i Spanien, eller på nogle af Jacobs-Vejene i det øvrige Europa. Så skriv til os: Vi censurerer ikke. Vi udelader intet, så længe det er skrevet i et sobert sprog. Vi ønsker kort sagt ALSIDIGHED! Send dine artikler som word-fil og dine billeder som JPG-filer til foreningens mailadresse: info@roskildepilgrimsforening.dk Er din artikel for lang, deles den over flere bladnumre, som en fortsat historie. God skrivelyst! 3
Ryst støvet af fødderne og gå videre. Af Finn Buhl Hvis en prædikant oprigtigt brænder for at forkynde Evangeliet, som det er, og gerne vil give det videre, og så det ikke modtages; kan det sikkert varme vedkommende at læse Jesu ORD, om hvordan man kan takle DET. Jesus sagde: og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod Jer og høre på Jer, så gå derfra og ryst støvet af Jeres fødder, som et vidnesbyrd imod dem. Mark. 6.11 Et andet sted fortæller Lukas ( Luk. 17.11-19 ), at Jesus helbreder 10 spedalske, og derpå siger, de skal gå hen til præsterne og blive undersøgt. Lukas skriver: Og imens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede Ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren? Og han sagde til ham: Stå op og gå herfra! Din TRO har frelst dig! Måske er det det samme lod, en prædikant er underkastet, når han eller hun forkynder Evangeliet, som det er : Alle LYTTER, men kun enkelte vender tilbage for at høre mere, fordi de er kommet til TRO. De fleste - som også LYTTEDE - vender aldrig tilbage for de har hørt rigeligt! 4
På vandring i Guds store katedral. Af Alice Spotte Danske Kirkers Råd. Solen skinnede, bølgerne slog blidt mod klinten, og mågerne holdt møde på havet. Alt imens gik omkring 25 mennesker langs Stevns Klint og fejrede Skabelsestiden ved at gå pilgrimsvandring i Guds store katedral. Undervejs blev der holdt andagter med fokus på Skabelsen og Skaberværket. Velkomst ved Mads Christoffersen i Store Heddinge Kirkegårds Kapel. Lørdag den 1. september 2012 snørrede vi vandrestøvlerne og gik fra Store Heddinge til Stevns Klint, hvor Danske Kirkers Råd og Roskilde Pilgrimsforening havde arrangeret pilgrimsvandring. Guds natur viste sig fra sin bedste side med solskin og skaberhåndens egne skønmalerier Undervejs ringede præsten til andagt i Højerup Kirke, og i kalkbruddet blev der spillet på trompet for de vandrende. Langs klinten havde kunstnere lavet kunstværker, som man kunne fordybe sig i. Andagt i Ny Højerrup Kirke Udsigt fra Gl. Højerup Kirke 5
og roligt og tænke over tingene selv en måde at leve et enkelt liv på. Det handler dog ikke kun om én selv: Pilgrimsvandring giver også følelsen af fællesskab at man er opmærksom på hinanden. Anja og Jørgen nyder udsigten Malene Schierling var én af deltagerne og hun elsker naturen omkring Stevns Klint: Jeg er ikke meget religiøs, men jeg kan lide, at man på denne måde fejrer Skabelsestiden med fokus på naturen. Jeg kender området og synes her er vidunderligt. Det er smukt at se ud over vandet og klinten. Mads Christoffersen prædiker i Boeslund Kalkbrud dog ikke om Helvedes Ild, men om Skaberværkets Skønhed For mange var Ild-Gudstjenesten i Boesdal Kalkbrud, hvor vi samledes i den pyramideformede bygning omgivet af lys og bål, mens Mads Christoffersen holdt andagt, et højdepunkt på vandringen. Som Anja Buhl beskriver det: Det var utroligt flot at komme ind til ildgudstjenesten, mens der blev spillet trompet. og Finn Buhl siger: Det var utrolig smukt som at være i en katedral. Klintekongens harpe : Ét af kunstværkerne langs Trampestien. Finn og Anja Buhl er erfarne pilgrimsvandrere med mange skridt på Caminoen, og Finn Buhl leder Roskilde Pilgrimsforening, som var medarrangør på denne tur. Efter Ild-Gudstjenesten sluttede vandrerne af med velfortjent pilgrimskaffe og kage i Rødvig. Finn Buhl peger på, at andagterne betyder meget for ham: For mig er det ikke en pilgrimsvandring, hvis ikke de er der. Pilgrimsvandring er en måde at genrejse sin tro på at det, der er faldet, bliver rejst. Anja Buhl fortæller, at for hende er pilgrimsvandring en mulighed for at gå stille Så går turen hjemad med toget. 6
En gamblers bodsgang. Af Rune Engstrøm Jeg har altid haft en stor oplevetrang. På det arbejdsmæssige plan har det medført, at jeg har beskæftiget mig med mange forskellige jobs, siden jeg i tidernes morgen blev uddannet som kommuneassistent på Tårnby Rådhus. Selvom jeg var glad for arbejdet, så kan jeg huske, at min største frygt som ung mand, var hvis jeg skulle komme til at fejre et eller andet jubilæum samme sted. Derfor har jeg siden hen været soldat, lagermand, postarbejder og meget, meget andet! På det private plan har min oplevetrang derimod bragt mig ud på et trist sidespor. For at finansiere min store udlængsel, om især at komme ud at rejse, så begyndte jeg med at spille på tips, heste, oddset og casino. Dette gik fint i starten. Men endte senere med en stor social deroute, hvor jeg til sidst følte mig meget alene i verden. Jeg kunne meget nemt have valgt løsningen med at sætte mig på en bænk og skylle tilværelsen væk i gulbajere sammen med andre ligesindede. Heldigvis fandt jeg en anden måde at komme videre i livet på. En dag stod jeg på jobbet som lagermand hos Arnold Busck Boghandel. Her stødte jeg på en bog, der hed Mig og Caminoen, som var stærkt medvirkende til, at jeg besluttede mig for at gøre mine egne vandreerfaringer nede i det nordspanske. Indtil da vidste jeg stort set intet om pilgrimsvandring. Nu bilder jeg mig selv ind at vide en hel del mere, og det er måske ligefrem gået hen og blevet en livsstil for mig. Således har jeg planer om at vandre på Sølvruten Via de la Plata til næste forår! mågeskræppende havneflække Cap de Finisterre. Da jeg nåede mit endelige mål ved det vildt brusende Atlanterhav, var jeg udmærket godt klar over, at jeg havde oplevet noget unikt. Derfor gav jeg mig i kast med at skrive en bog ved min hjemkomst. Titlen blev meget sigende: En gamblers bodsgang. Samtidig havde al skriveriet den side-gevinst, at det blev en form for selvterapi i min fortsatte kamp mod ludomanien. Og nu venter jeg blot håbefuldt på at komme på nye pilgrimseventyr, så en ny bog forhåbentlig kan blive skrevet! I første omgang skulle jeg stifte bekendtskab med den mere almindelige Camino i form af Den Franske Vej fra den pittoreske bjergby Saint Jean Pied de Port. I foråret 2010 stævnede jeg så ud på en sand livsrejse, der efter fem ugers vandring sluttede af i den 7
Høstvandring lørdag den 6. Oktober 2012 Af Hans-Jørgen Lykkeboe Tidligt op og pakke rygsækken med madpakker, kaffe, vand og lidt ekstra tøj til vandreturen. Det er efterårsvejr med frisk luft og drivende skyer, og måske kan der blive plads til et lille solstrejf op ad dagen. Vi ankommer med toget til Ringsted station kl. 8.07 og påbegynder vandringen til Klostermarks Kirken kl. 8.30. Klokken er 9.15 og vi sidder alle 35 pilgrimme andagtsfulde i den store kirkesal og lytter til Jocelyn Montgomerys bevægende fortolkning af Hildegard af Bingens sang. Viridissima. Vi skiftes til at oplæse pilgrimsdigte, som: Selv om jeg har båret min rygsæk fra begyndelsen til enden, og håbet at enhver pilgrim fik det nødvendige mod, eller overladt min seng til enhver der ankommer efter mig, og givet min flaske med vand i bytte for intet, hvis jeg efter min tilbagekomst til hjem og arbejde ikke er i stand til at skabe venskaber og bringe glæde, fred og fællesskab, er jeg ikke kommet nogen vegne. Vi fortsatte vandringen kl. 10. Gik videre ad å-stierne og stødte, efter en kort vandring, til hovedlandevejen og fulgte denne i retning mod Vetterslev Kirke, hvor den næste andagt var planlagt. Inger Hald har tilrettelagt turen og de første tre kvarter går vi ad å-stierne, gennem den smukt hvælvede murstenstunnel under jernbanen og videre langs levende hegn og engdrag med græssende køer, og op over bakkerne til den højtliggende smukke kirke, som i moderne arkitektonisk med store kobbertage passer sig fint ind i landskabet, her nogle få kilometer syd for Ringsted. Vi passerede Høm og Inger Hald fortalte om tidligere tiders sognestridigheder som bl.a. havde medført, at mejeri, forsamlingshus og ny skole var blevet opført udenfor landsbyerne og på sognegrænsen mellem Vetterslev og Høm. Vi gik tæt forbi den lille centralskole, med røde mursten og hvide vindskeder, fra 1943. Skolens adgangsvej er flankeret af to pæne lærerboliger med egne haver og 45 graders taghældning - Midt for på skolens to etager høje facade, hænger den store hvide urskive med de sorte visere. Jeg var et øjeblik tilbage 8
i min barndoms skolegård og måtte knibe mig i armen inden klokken ringede ind!. Det småregnede nu og vi gjorde holdt ved et lille bus læskur, for at tage regntøj på. Kort efter drejede vi væk fra hovedlandevejen og klokken halv tolv nåede vi frem til Vetterslev Kirke. Vi efterlod vores våde regnslag, rygsække og vandrestave i sognegården, inden vi til ro på kirkebænkene og nød andagten. ejendomme med tomme avlsbygninger, gamle biler og rustne landbrugsmaskiner og en enkelt større ejendom med en stor granitsten formet af naturen og signeret med navnet på gården for enden af den lange allé. Skyerne drev hurtigt højt over vore hoveder, og ind imellem skar en solstråle sig vej ned gennem skylaget til os. Himmelske far, vi ved ikke hvor din himmel er, men når du er hos os, er din himmel her og du omslutter os. Da er vor ensomhed brudt, og vor tvivl gjort til skamme. Vi takker dig for, at vi må kalde dig far, nært og fortroligt, og kan stole på at du er med os og har omsorg for os. Tak for den længsel, du har lagt i os. Vi ankom trætte og svedige til Sneslev Kirke og faldt straks på plads i de stive kirkebænke Klokken var blevet halv tre og vi var en ½ time forsinkede trods det høje tempo. Efter andagten holdt vi spisepause med egen medbragt mad og drikke. Humøret var højt og snart fortsatte vi opstemte vores vandring mod Sneslev Klokken var nu 12.45. Ruten førte os ad småveje forbi Sørup Herregård. Tempoet var blevet sat op og efter få kilometer var der opstået stor spredning i feltet: Vi gik nu i små grupper Nogle stille og andre snakkende om vind og vejr og oplevelser fra Caminoen i Spanien. Landskabet varierede mellem marker, levende hegn og småskov, iblandet små landbrugs Det var rart at sidde ned, slappe af og lytte til præstens fortælling om påskespiralen, hvor pilgrimme, fremme ved målet, kravlede de sidste hundrede meter på deres nøgne knæ ind til spiralens centrum og ud igen! Og så to dejlige salmer: 9
Jeg er i Herrens hænder, når dagen gryr i øst. Hver morgen han mig sender sit ord med lys og trøst. Hvad dagen mig vil bringe af glæde og af savn, jeg kan på bønnens vinge få kraft i Jesu navn (Erling Tobiassen 1932), og... Må din vej gå dig i møde, og må vinden være dig en ven, og må solen varme blidt din kind, og må regnen vande mildt din jord, indtil vi ses igen må gud holde, holde dig i sin Hånd (Per Harling og Holger Lissner). Vi gik nu på den store landevej, der forbinder Ringsted og Haslev. Blæsten var taget til, det var blevet koldt, og trods vindjakkernes gavnlige virkning føltes det alligevel langt inden vi lagde landevejen bag os og nåede Forslev. Efter et kort ophold i Forslev Kirke, drejede vi sydpå og ud gennem landsbyen forbi den gamle, forfaldne købmandsgård. Solen var blevet mere gavmild og efter yderligere et par kilometer fik vi atter kontakt med landevejen og gjorde holdt, indtil alle igen var samlede. Der var nu kun to kilometer til målet og vi passerede snart byskiltet. Men herefter spredtes feltet igen og en mindre gruppe, med bl.a. formanden og mig, var pludselig kommet på vildspor inde i Haslev by, og først efter mange omveje fandt vi frem til målet, Galleri Emmaus indrettet i Haslev Højskole. Vi nåede at få en fin introduktion til galleriets kunstsamlinger, men tiden var gået og den søde værtinde bad os ind i den hyggelige spisesal hvor den lækre mad stod klar til at tage imod os. Efter en kort kaffepause fortsatte vi vandringen klokken 15.30. Trætheden havde meldt sig hos flere af os og nogle valgte at stige på bussen og køre de sidste 7-8 km. til Haslev. Formanden delte diplomer ud, vi sang, nød den gode mad og vinen, og hyggede os ovenpå en lang dags lang vandring og snart var det tid til at finde toget med afgang 20.24 fra Haslev: Det var i alt blevet til 26 kilometers traven på stier og landevej, så det var ikke uden grund mange var trætte. Lone og jeg var atter hjemme i Valby klokken 22.15. Tak for en dejlig vandring 10
Langsomhed! Af Finn Buhl Tilværelsen har til alle tider været hektisk: Uanset hvilken tidsalder vi dykker ned i, har mennesker været plaget af alt det, de har skullet nå. Naturligvis var tempoet anderledes i oldtiden, i middelalderen, renæssancen, oplysningstiden og industrialiseringens gennembrud, end i den er i vores højteknologiske tidsalder, hvor næsten hver dag byder på forandringer og nye muligheder, men i hver tidsalder har menneskene skullet præstere og yde maximalt i forhold til den tids normer og krav. Det er derfor ikke værre i dag end tidligere, bortset fra én ny faktor, som er kommet med: Stabilitet er i dag en negativ egenskab. Samfundet kræver i stedet konstant omstillingsparathed: En lille elite elsker dette høje opskruede tempo og ville dø, hvis ikke de var på hele tiden. Flertallet følger med, selvom det er hårdt. En voksende procentdel halser ubehjælpsomt bagefter og kvæles i stress, mens de marginaliserede allerede har givet op og er stået af ræset. Men hvad har så dette med pilgrimsvandring at gøre? Jo!...Ét af pilgrimsvandringens nøgleord er LANGSOMHED, og dét skal tages bogstaveligt! Ofte møder jeg på de pilgrimsvandringer, foreningen arrangerer, det udsagn, at: jeg elsker at gå rask til. Det passer godt til mig. Det får pulsen op, og man mærker kroppen bliver brugt. Det er også den måde, jeg lever på. Hvis jeg går langsomt og ikke i mit eget trav bliver jeg træt. Så hvis jeg skal have noget ud af det, er jeg nødt til at gå i mit eget tempo. Ordene varierer naturligvis fra person til person, men essensen er altid den samme: Det handler om JEG, og kun om JEG. Al bevidsthed er vendt INDAD..mod egne behov, som gør hjertet tomt. Disse hurtigvandrere overser fuldstændig, hvad pilgrimsvandring ER: Det er at lægge sit ego sit JEG fra sig, og i stedet vende sin bevidsthed UDAD mod Gud og sin næste: For Gud åbenbarer sig i vor næste. Matt. 25.40 og 45. Tvinges man ned i tempo, vil man opdage at hjerte og åndedræt kommer ind i en rytme, som nærmer sig meditation. Ikke at forveksle med den rytme hjerte og åndedræt kommer i, når man traver rask til eller løber, og som mange tror er meditativ, men blot er at tømme hjernen for tanker. NEJ!...det meditative opstår, når man kommer ned i tempo: Så bliver sanserne rolige, og sindet åbner sig op, og man oplever på en dyb og inderlig måde naturen, himlen, dyr og fugle, og ikke mindst stilheden: Man bliver ydmyg og smelter sammen med de øvrige pilgrimsvandrere. LANGSOMHED er ikke blot, at alle kan følge med ren fysisk, men LANGSOMHED er, at DET HELE MENNESKE kan følge med : For at kunne møde Gud, er vi nødt at komme ned i tempo. For Gud ER.dvs. hverken HEKTISKHED eller STILSTAND, men dét, som er midt imellem, nemlig VÆREN EKSISTENS LIV! For HEKTISKHED fører til DØD, ligesom STILSTAND er DØD, men NED I TEMPO er VÆREN EKSISTENS LIV! Pilgrimsvandring er at bede med fødderne, og når vi beder, så japper vi heller ikke vores bøn af, men smager på hvert ord og rækker indholdet til Gud: Det kan sammenlignes med, når vi går i kirke. Så tvinges vi også til at sidde stille på kirkebænken og kikke op på alteret og prædikestolen. Vi traver ikke op og ned af kirkegulvet, eller farer omkring i sideskibene for at se på alle de smukke ting, som er hængt op. NEJ!...vi sidder ned og lytter, beder og synger. I kirken falder vi til ro! Sådan er det også på en pilgrimsvandring: Her gælder det ikke om at gå flest mulig kilometer 11
på kortest mulig tid, men at komme ned i tempo, være en del af fællesskabet, nyde det bare at gå. At gå uden at bekymre sig om tid og vejens længde. Bare gå gå.og gå! Nyde vejens frihed. Og når så vandringen afbrydes af en andagt i en kirke, er krop og sjæl parat til at møde Gud og høre ORDET! Det er så enkelt: Så tænk på det, næste gang du går pilgrimsvandring: Kom ned i tempo og åben dit indre op. Glem alt om tid og sæt blot den ene fod foran den anden.meter efter meter, kilometer efter kilometer. Læg dit JEG bag dig og vær en del af fællesskabet. LANGSOMHED er den eneste tilladte hastighed på Den Længste Vej, som går fra hjernen ned til hjertet. LANGSOMHED er nøglen til at bede med fødderne LANGSOMHED er nøglen til at LYTTE, så ORDET kan fylde dit tomme hjerte! HJERTET bliver således Stalden i Betlehem, hvor Jesus lod sig føde; og atter lader sig føde, når du indhylles i - favnes af - LANGSOMHED! Der er syv begreber pilgrimsvandringen har som fundament: Langsomhed enkelthed ubekymrethed stilhed - ydmyghed frihed og fællesskab. God vandring. 12
Den Danske Klosterrute fra Roskilde til Vordingborg. Tale ved reception i Sorø 12. maj 2012 ( i uddrag ) Af Jens Kristian Krarup. De to bøger, som udkommer i dag, er de to sidste af i alt fire bind om Klosterruten på Sjælland. Ruten på Sjælland har fyldt mit liv i de sidste fire-fem år, og de første konturer af ruten var jeg allerede i gang med i årene forud, samtidig med at jeg arbejdede på ruteføringen andre steder i landet. Min fornemmelse nu er den samme, som når ens børn rejser hjemmefra. Lang tid har vi været sammen, og pludselig er de væk og skal leve deres eget liv. overtalt min kone Anna til endnu en gang at lade sig fotografere i fuldt vandreudstyr til et forsidebillede og finde sig i at agere fotomodel i timevis. Vejrudsigten havde vi gransket nøje, inden vi tog bilen den lange vej fra Løgumkloster, for der skulle gerne være både solskin og gode skyer, og det skulle være søndag, for dér vrimler det ikke med biler og folk. Og så stod vi dér, og solen og skyerne kom som kaldet. Hvor heldig kan man være! De to bøger er nedfældede erindringer om mange intense oplevelser af mennesker, landskaber, huse og kulturminder. Herlufsholm Kirke lidt udenfor Næstved: Foto Jens Kristian Krarup Sankt Bendts kirke i Ringsted Foto: Jens Kristian Krarup Se for eksempel på forsidebilledet til Roskilde-Sorø bogen: En tidlig søndag morgen i juli foran den mageløse romanske Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Jeg havde Jeg har i sin tid boet 10 år på Midtsjælland. Dengang syntes jeg, at den skovløse strækning mellem Ringsted og Sorø ikke var noget at juble over. Nej, først i Sorø blev verden stor, og dér er den jo stor, men når man er på langsom rekognoscering for at finde turist- og pilgrimsrute, åbner øjnene sig 13
for detaljerne i landskabet, og det bliver fuldt af liv. Man går indenfor i enestående landsbykirker og mærker historiens vingesus fra middelalderens stormandsslægt Hviderne. Sorø og Herlufsholm er de store, bevarede klostersteder fra middelalderen. Som fylder med sit enorme historiske og kunstneriske potentiale meget på Klosterruten, og tak fordi jeg ikke længere behøver at ruske i en lukket dør til klosterkirken. Nu er den åben året rundt og byder Klosterrutens vandrere og cyklister velkommen indenfor. Det fascinerende ved de to steder er, at de uden afbrydelse har haft en funktion lige fra klostertiden til i dag. Rigsadmiral Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye grundlagde kostskolen Herlufsholm i det tidligere benediktinerkloster uden for Næstved. I sandhed et ædelt par, der forstod at forene magt og rigdom med social ansvarlighed og indsats for kulturarv og kunst. Jeg besøgte Herlufsholm flere gange for at fotografere til forsiden at bindet om Slagelse til Vordingborg. Det var svært at finde den rigtige vinkel, indtil jeg fik placeret mig bag Jens Andersens skulptur af ægteparret, der står så kærligt ved siden af hinanden og skuer hen på den gamle klosterkirke. Det er motivet på forsiden til Salgelse-Vordingborg bogen. Sorø Klosterkirke: Foto Jens Kristian Krarup Hvem skulle tro, at det tæt bebyggede Sjælland rummer så megen herlig natur, hvor man kan vandre uforstyrret i timevis? Det gælder Det Midsjællandske Skovhøjland, Tystrup-Bavelse Naturpark og kysten i fjordlandskabet mellem Næstved og Vordingborg. Billedet på bagsiden af Slagelse-Vordingborg bogen kalder indtrykkene frem fra en varm dag langs Avnø Fjord, lyset over vandet, duftene, hestene, udsigten til Avnø, stilheden, ensomheden. Sådan kunne jeg blive ved: Der er Udby ved Vordingborg med Grundsvigs fødehjem, en kulturperle af rang, afspejlet i hans salmer. Der er de sydsjællandske kirker, som er udstyret med 1600-tals inventar fra Schrøder familiens billedskærerværksted i Næstved. Der er mange, mange steder at hefte sig ved, og de seværdigheder, som tager sig ydmygt ud i forhold til de store hits, som Gammel Lejre, Sct. Bendts Kirke i Ringsted, Sorø Akademi og Vordingborg Slotsruin, kan blive åbenbaringer for den vandrer, der har lært sig langsomhedens kunst og giver sig tid til åndelig fordybelse. Men jeg skal ikke trætte jer mere. Få selv, eller tag cyklen! Og bøgerne egner sig også til at blive taget frem fra handskerummet på næste biltur. 326 km. er Klosterruten mellem Roskilde og Vordingborg blevet til. Det er kun 1/6 af den samlede Klosterrute. Så sig ikke, at Danmark er et lille land! Man skal bare sno sig tilstrækkeligt meget gennem landskabet, så bliver det til i alt 2000 km. mellem Helsingør og Frederikshavn. Ideen med en turist- og pilgrimsrute gennem Danmark fra kloster til kloster og mellem den fra kirke til kirke går tilbage til 1990 erne, og er inspireret af klostermiljøet i Løgumkloster i Sønderjylland, hvor jeg har boet i 42 år. Klostertraditionen er et slående eksempel på åndens magt. ( Det siger jeg, selv om jeg som luthersk kristen ikke ønsker munkelivet som mit ideal.) Med dette udgangspunkt udviklede Klosterruteprojektet sig fra en forholdsvis lille sag om en vandring fra Sorø til Løgumkloster, til et projekt med ti guidebøger i alt. Bøgerne er blevet meget mere end en nødtørftig rutebeskrivelse. De skal betragtes som en 14
velment hjælp til at få åbnet sind og sanser for den kristne kirkes åndelige og kulturelle arv, ikke set isoleret, men forbundet med oplevelsen af skaberværket, kunsten og den fælles historie som folk. Alt sammen med mulighed for at nå frem til eftertanke, fordybelse, selvbesindelse, nærvær. Kort sagt: Det drejer sig om en vision, der kan hvælve sig over hverdagslivet. Den sidste abbed i Sorø i den katolske tid hed Henrik Tornekrans. Han fik lov til at fortsætte som abbed efter Reformationen. De, der går op bag alteret, kan se en gravsten for ham. Over gitteret ved kirkens kor hænger Danmarks største krucifiks. Det blev skåret i 1527 på Claus bergs berømte værksted i Odense, mens Henrik Tornekrans var abbed. På krucifiksets bagside kan man læse hans valgsprog. Der står på latin: omnia in laudem dei, dvs. alt til Guds ære. Det er mit ønske, at det også må gælde for projektet Den Danske Klosterrute: Alt til Guds ære! Udby: Foto Jens Kristian Krarup. Ovenstående artikel bringes med tilladelse fra Jens Kristian Krarup, som holdt talen i forbindelse med udgivelsen af de foreløbig to sidste bind af Den danske Klosterrute. VEJEN s redaktion takker for tilladelsen. 15
Adventsvandring lørdag d. 24. nov. 2012 Af Ole Danielsen Roskilde Pilgrimsforening går i dag årets sidste vandring Adventsvandringen : Mere end 30 vinterklædte Pilgrimme stævner kl. 09.55 ud fra Hedehusene Station og sætter kursen mod Sankt Ansgar Kirke. Det er skønt vandrevejr køligt, frisk og vigtigst af alt, næsten vindstille. Træernes blade ligger mange steder i et tykt lag på stien. Sankt Ansgar Kirke tager sig smukt ud, da vi nærmer os fra siden og gennem de lange smalle vinduesbuer kan se de mange lys indenfor. Præsten holdt andagt og der blev sunget salmer, herunder en af formandens gode Pilgrimssalmer. Efterfølgende blev vi trakteret med kaffe og hjemmebagt kage. Her følte vi os meget velkomne og taget hjerteligt imod. Kl. 11 er vi klar til at fortsætte vandringen ad småveje og gennem villakvarterer i Hedehusene og 40 minutter senere passerer vi Fløng Kirke, hvor man desværre ikke havde tid til at holde andagt. Kirkerummet er indrettet med nye moderne enkeltstole i forskellige pastelfarver, lysestager med tændte lys ud for hver stolerække i stål og glas. Alteret er ganske enkelt udført i sten og korset i stål og glas. En ganske usædvanlig og smukt indrettet kirke. Efter Fløng drejer vi ind over markerne ad en nyanlagt asfalteret sti og kan på lang afstand se ind over Roskildes nye Østby og vandrer på et tidspunkt på stien benævnt Kirkegangen. Vi får et godt indtryk af hvor stort et område Østbyen udgør, især for os der ikke har været her før. 16
sted, begyndte kilderne igen at springe kraftigt og måtte inddæmmes. Fremme ved Centret ved Trekroner Station gør vi holdt og indtager vores medbragte mad og drikke, siddende på trappetrinene til forretninger. Her er også mulighed for at købe Coffee to go og andre fornødenheder. Trods en lidt kold vind og et koldt underlag gør det godt med noget at spise og drikke. Vi fortsætter frem til Sankt Ibs kirke, hvor der afholdes en lille lysandagt, hvor hver pilgrim får et lille stearinlys, stukket gennem en paptallerken for at forhindre dryp på det fredede gulv i kirken. Gulvet er samtidigt beskyttet af et lag gråt papir. Præsten holder her en lidt afkortet andagt og uden nadver, idet han pludselig er kaldt ud til anden opgave. Som tidligere år, en kold men smuk højtidelighed. Kl. 13 er vi klar til at gå det sidste stykke mod Roskilde by og Sankt Ibs Kirke: Vi gør holdt ved Sankt Gertruds Kilde, hvor Finn Buhl fortæller om hvordan både Sankt Ibs og Sankt Gertruds Kilde en gang i 70` erne tørrede ud, uden man kunne finde nogen forklaring herpå. Senere da der af andre årsager blev foretaget udgravning et andet Nu glæder vi os også til at komme indendørs i varmen i Duebrødre Kloster, hvor Finn og Anjas datter bistået af hjælpsomme pilgrimme har sørget for varm kaffe, gløgg og æbleskiver. Traditionen tro uddeler formanden navngivne diplomer for veludført vandring og efter at have sunget madsangen Vi pløjede og vi såede nyder vi traktementet. 17
En dejlig dag og en vandring på små 12 km. En kavalkade af situationer fra Advents-Vandringen. 18
Folkekirken, pilgrimsbevægelsen og den åndelige søgen Af Elizabeth Knox-Seith Folkekirken står i disse år overfor en afgørende udfordring, nemlig at møde den åndelige søgen, som på mange måder pibler frem, alle steder i samfundet, men som oftest finder veje uden for kirken. Morten Thomsen Højsgaard har i sin bog Den tredje Reformation analyseret konturerne af denne bevægelse under begrebet googlebuddhismen. Det er et udtryk for en søgen, der kan være flakkende og periferisk i sin natur, men som samtidig kan være en skjult længsel efter en dybde, der sjældent finder umiddelbart gensvar i det, man kan møde i den overfladiske, surfende internet-verden. Derfor ligger der, bag bevægelsens overflade, en mere omfattende længsel, som bør fanges op og imødekommes. som på mange måder kræver at se sig selv som del af en menighed. De modent åndeligt søgende : En ret overset gruppe i folkekirken er det, jeg vil kalde de modne åndeligt søgende. Det er mennesker, der har gået en lang livsvej i refleksion over eksistentielle spørgsmål, ofte forbundet med livskriser, for eksempel gennem mødet med livstruende sygdomme, stress, udbrændthed, tab, misbrug, eller en generel kommen til kort i livet, enten hos den enkelte selv eller dennes nærmeste pårørende. Denne moderne, søgende bevægelse kan ikke altid se sig selv genspejlet i de traditioner, som folkekirken er bærer og formidler af. Mange mennesker har ikke et indtryk af en levende kirke, som er vigtig for dem i dagligdagen, men søger et mangefold af andre steder hen for at danne sammenhæng og mening i deres eksistens. Vi kender det fra pilgrimsbevægelsen, hvor vi møder mange selvstændige, bevidste mennesker, der helst ikke vil bindes nogen steder. De vil være frie i sind, ånd og natur, og gøre, hvad de vil og de vil også gerne besøge kirker engang i mellem og sidde stille og meditere. Men knyttes vil de ikke. De kan således ikke identificere sig med den almindelige folkekirkelighed, Pilgrimme på vej til andagt i Rorup Kirke. Mange i denne gruppe finder et ståsted som pilgrimme, idet det at være pilgrim handler om at være på vej, at være i en konstant søgen. Frem for sognemenigheden søger man landevejene, eller rettere: Alt det overraskende, der kan møde én i livet, når man giver sig selv lov til at være på vej mod hidtil ukendte steder og mål. Og for mange bliver pilgrimsrejsen også en måde at bearbejde en sorg, fundere over nye skridt i livet, revurdere sin identitet, etc. Flere ikke mindst pilgrimmene - søger kirken midt i de eksistentielle livskriser, men finder ikke altid den hjælp, de har brug for. De kommer fra 19
alle samfundslag og er ikke nødvendigvis traditionelt troende, men har søgt terapi, østligt orienterede meditationsformer, m.v. Mange har desuden brugt mange år af deres liv på at rejse, og er derfor internationalt orienterede, på forskellig vis. Pilgrimme tænder lys i Snoldelev kirke Pilgrimme til lys-andagt i Sankt Ibs Kirke. En stor del af denne gruppe udtrykker et stærkt behov for indefra at opleve, hvor eksistensens egentligt levende kilder kommer fra. De søger derfor ofte til steder, hvor der tilbydes meditation, retræter, eller andet, der skaber rammen om fordybelse. De fleste vil gerne finde et hjemsted, men er usikre på, hvor de hører til i kirken eller om de hører til i kirken. Erfaringen er, at mange, der er seriøst søgende, gennem en længere dannelsesvej får behov for et mere stabilt miljø, hvor de kan vokse dybere ind i den kristne tradition. På den ene side føler de måske ikke, at de direkte hører til i folkekirken, og på den anden side mærker de en forbindelseslinie til de dybere rødder, som ligger i kristendommen, eller i hvert fald i en vis form for nysgerrighed som når man står og kigger på en sø og gerne vil svømme, men helst i begyndelsen vil nøjes med at stikke tåen i. Moderne klostre: Det er derfor væsentligt, at der bygges et eller flere miljøer op, hvor de mere dybdesøgende kan finde sig hjemme en form for moderne klostre i storbyen eller på landet, hvor stilhed, bøn og anden åndelig praksis ikke drukner i de mange andre aktiviteter, som er væsentlige for kirkerne. Der må bygges miljøer i folkekirkelig sammenhæng, hvor mennesker kan komme udefra, og engagere sig på andre præmisser end dem, vi er vant til. Der må være plads til åndelig fornyelse, til åbne samtaler og til gensidig læring. Og ikke mindst må man som kirke være opmærksom på at skabe rum for de åndeligt og eksistentielt søgende, som er et potentiale for kirken, men som lige nu kan have svært ved at finde et hjemsted. Pilgrimme tager afsked med præsten efter en andagt i Sankt Jørgensbjerg Kirke. 20
Dette forudsætter, at vi som kirke er i stand til at møde mennesker med en dybere sans for spiritualitet, livstydning og sammenhængskraft. Vi må derfor arbejde med vor egen forståelse af, hvad det er, den kristne tradition har at give os, og hvilke veje, den fører os på. Og vi må være bevidste om, at der i vores tradition findes mange forskellige former for spiritualiteter, som gensidigt komplementerer og supplerer hinanden, og som vi på forskellig måde kan lære af og leve ud fra. Pilgrimme på vandring: Viby Sjælland. Tiltag i de lokale sognemenigheder kunne for eksempel være: - Samtalegrupper om eksistens og tro - Dagsretræter med udblik til verden og fordybelse i den kristne tros kilder - Meditation i kristen tradition - Lectio Divina - meditative bibelstudiekredse - Undervisning i bønspraksis - Pilgrimsvandringer gerne med forsonings- og dialog-tema er - Paneldebatter og dialog omkring den moderne søgen og kirkens globale engagement - Studiecirkler relateret til religionsteologi, kristen tro og eksistentielle spørgsmål. Denne artikel bringes med tilladelse af: Elizabeth Knox-Seith, kultursociolog og præst, tilknyttet pilgrimsprojektet i Helligaandskirken, København. Redaktør af bogen Pilgrimsspor, Univers 2007. Arbejder p.t. med Klosterruten. VEJEN s redaktions takker for tilladelsen. 21
Pilgrim, når du længes mod vandring. Af Finn Buhl Melodi: Giv mig Gud en salmetunge. Før Reformatorisk Ths. Laub 1896 Pilgrim, når du længes mod vandring, ønsker du, søger du, vil forandring, mærker trangen vil ud. Vandrestaven giver dig støtte, det er stavens mening og nytte, hvis du går uden Gud. Pilgrimsvejen støvlerne slider, solen den steger, og vinden bider, holdninger står for skud. Vandrestaven giver lidt støtte, det er stavens eneste nytte, når du går uden Gud. Mens du går, du tømmes for tanker, føler dig fri, og du letter anker : Tvivl, men ej sammenbrud! Vandrestaven ene din støtte, men er staven også til nytte, hvis du går efter Gud? Som et lyn fra klareste himmel står alting lysende, du bli r svimmel, ser en kirke forud. Vandrestaven, giver den støtte? Er mon staven til mere nytte, nu du går hen mod Gud? Salmesang fra kirken dig møder, bruser så hjerte og sjæl opbløder: TROEN, den bryder ud! Vandrestaven ej nogen støtte! Nu har staven slet ingen nytte, for nu går du med Gud! November 2009 22
Vil du godt på vej så læs bøger fra Bøger på Vej! Pris 150,00 kr. plus forsendelse: Sangbogen indeholder 30 pilgrimssalmer og sange, med detaljerede kommentarer og billeder fra pilgrimsvandringer i ind og udland. Salmer og sange er på kendte melodier. Der er noder til de få sange, som er nykomponeret. Pris 150,00 kr. plus forsendelse: Bogen er opdelt i to dele: Første del indeholder en fyldestgørende indføring i den kristne tros grundbegreber. Anden del introducerer derpå en fyldestgørende vejledning i Den Recitative Meditation, som er verdens ældste meditationsmetode, nænsomt omplantet til Evangelist-Luthersk Kristendom. Bagerst i bogen er en anvisning på, hvordan man selv kan binde sin Evangelie-Krans. Evangelie-Kranse i forskellige variationer: Pris 175,00 kr. plus forsendelse. Bog og Evangelie-Krans : Pris 300,00 kr. plus forsendelse. Pris 150,00 kr. plus forsendelse: En håndbog for lægfolk, der ikke vil snyde de øvrige pilgrimme for en andagt ude på vandringen. Bogen indeholder anvisninger på forskellige former for udendørsandagter, og andagter i de kirker, som beredvilligt stilles til rådighed for pilgrimmene, når den lokale præst er forhindret i at deltage. Endvidere indeholder bogen tre praktiske bønner til stille stunder ude på vandringen, samt tretten små kontemplationer, som kan bruges til egen eftertanke, eller som ord til eftertanke for pilgrimmene under vandringen. Alle bøger er i handy A5-format med lamineret for- og bagside og spiral-ryg. Se mere om hver enkelt bog på: www.boegerpaavej.dk eller skriv til: buhl@compaqnet.dk 23
24