ERHVERVSINFO NYHEDSBREV TIL ERHVERVSLIVET FRA HORSENS KOMMUNE SÆRUDGAVE Maj 2017 01 02 03 NU SÆTTER VI FOR ALVOR HORSENS SOM ERHVERVSKOMMUNE PÅ LANDKORTET SKUB I VÆKSTEN PÅ ERHVERVSOMRÅDET LANDSDÆKKENDE BRANDING OG MARKEDSFØRING
1 NU SÆTTER VI FOR ALVOR HORSENS SOM ERHVERVSKOMMUNE PÅ LANDKORTET Lige om lidt her i maj måned - sætter vi gang i en kampagne, der skal sætte fokus på Horsens som erhvervskommune. Derfor udsender vi denne gang en særudgave af erhvervsnyhedsbrevet, så I lokale virksomheder kender de overordnede tanker bag de annoncer, som mange af jer vil få øje på i løbet af det næste år.
2 SKUB I VÆKSTEN PÅ ERHVERVSOMRÅDET Vækst og udvikling er i fokus i Horsens Kommune væksten på erhvervsområdet vil vi gerne give et skub. Som virksomhed ønsker I naturligvis vækst og positiv udvikling. Det gør vi også som kommune. Konkurrencen kommunerne imellem er blevet hårdere, og selvom det går godt i Horsens, kan vi ikke hvile på laurbæerne. Et af vores fokusområder er derfor, hvordan vi kan tiltrække flere virksomheder. Vi ved, mange virksomheder udenfor kommunen ikke er klar over, hvad vi kan tilbyde. Derfor har vi i løbet af efteråret 2016 udviklet en plan for, hvordan vi brander Horsens som erhvervskommune. Målet er at tiltrække flere virksomheder og flere investeringer til gavn og glæde for os alle. Vi har bl.a. været ude og undersøge vores image udenfor kommunegrænsen, og vi har talt med en række virksomheder om, hvad der er vigtigt for dem, hvis de skal flytte. På baggrund af dette forarbejde har vi udviklet nye websites, som fortæller om mulighederne i Horsens Kommune og synliggør vores styrker. Vi har lanceret erhvervssiden erhverv.horsens.dk samt erhvervsgrunde.horsens.dk, som præsenterer vores ledige erhvervsgrunde.
03 LANDSDÆKKENDE BRANDING OG MARKEDSFØRING FRANDSEN GROUP: E45 SKABER BUSINESS I næste etape af vores brandingarbejde lancerer vi nu en kampagne, som skal gøre os mere synlige og øge kendskabet. KAMPAGNENS VIGTIGSTE BUDSKABER ER: - Horsens er gearet til vækstvirksomheder - Her kan tingene lade sig gøre - Vækst, muligheder, imødekommenhed og smidighed - Vi har attraktiv beliggende erhvervsjord til rimelige priser - Kendte virksomheder i Horsens Kommune Horsens er en utrolig erhvervsvenlig kommune, og vi har haft mange fordele af vores placering med 70.000 besøgende hver dag. Du kender det sikkert, Frandsen Groups markante domicil, som ligger lige nord for Horsens ud mod E45. Placeringen er alt andet end tilfældig, og den store glasfacade fungerer som et effektivt udstillingsvindue med designerlamper fra gulv til loft. Ifølge administrerende direktør Benny Frandsen har det været en god beslutning for den danske belysningskoncern at slå sig ned i Horsens Kommune og nær motorvejen. Se filmen om Frandsen Group på erhverv. horsens.dk og hør administrerende direktør Benny Frandsen forklare, hvordan den synlige placering ved E45 helt konkret har skabt øget omsætning. Erhvervsgrunde til salg ERHVERVSPARK NOVA De første annoncer bliver rullet ud i landsdækkende medier som bl.a. Jyllands-Posten. Derudover kommer vi til at arbejde målrettet med online markedsføring på bl.a. Google, Facebook og YouTube. Se eksempel på annonce og banner. Maksimal synlighed lige op ad E45 Grunde til erhverv, logistik og produktion Fra kun 150 kr. pr. m2 + moms Læs mere på erhvervsgrunde.horsens.dk/nova Det bliver en langsigtet indsats, som vil strække sig over de kommende år. Vi håber, at I vil bemærke det øgede aktivitetsniveau og kan lide resultatet af vores arbejde. Og så håber vi selvfølgelig, at I vil være med til at sprede kendskabet og de gode historier omkring vores fælles kommune. Jeres anbefalinger er nemlig den allerbedste markedsføring, vi kan få. Mere information? Kontakt erhvervskonsulent Helle Laursen, Horsens Kommune, mobil: 22 60 41 58, e-mail: hela@horsens.dk DER ER MANGE GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE HORSENS KOMMUNE Effektiv logistik, central beliggenhed, plads til vækst, smidig administration og konkurrencedygtige priser. Argumenterne er mange. Læs mere om vores erhvervskommune og hør en række virksomheder fortælle, hvorfor de har valgt Horsens som base: erhverv.horsens.dk
HAR DU BRUG FOR HJÆLP? SÅ TAG FAT I VORES ERHVERVSKONTAKT: HUSK, AT VI OGSÅ ER HER FOR JER Som I ved, er det vigtigt hele tiden at tiltrække nye kunder til butikken. Men man må aldrig glemme dem, man allerede har. Derfor vil vi gerne benytte lejligheden til at huske jer på, at vi altid er åbne for dialog omkring både stort og småt. Har I input eller konkrete udfordringer, som vi kan hjælpe med? Eller ønsker I sparring generelt? Tag fat i os. Vi er her for jer. HELLE LAURSEN Telefon direkte: 76 29 42 16 Mobil: 22 60 41 58 Mail: hela@horsens.dk Du kan tilmelde dig som abonnent på nyhedsbrevet på: horsens.dk/erhverv Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, kan du skrive til horsens@horsens.dk