Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter. DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit

Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit

Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Innuttaasut politikerinik tatiginninnerisa appasittuaraanera Demokraatit paasilluarsinnaavaat. Innuttaasut kissaataat politikerillu iliuuserisartagaat imminnut ungasippallaalersimapput. Taartuarsaartalernerani pisut tamatumunnga takussutissaalluarput. Aningaasaqarniarnitta ilungersunartorsiorfiunera suliffissaaleqinerullu qaffasissupilussuunera tamatta malugisinnaavarput. Taamaakkaluartoq partiit allat tamarmik, Demokraatit pinnatik, politikerinut pineqartunut illorsuarmik millioninik pingasunit kisitsisitalimmik sanaartortitsinissaq pingaarnerutippaat. Aningaasat taakku qinersinerup kingorna allatigut atorneqartariaqarput atorneqassallutillu. Naalakkersuisut siulittaasuata pisortat aningaasaataannik atornerluisimanera ukiaq manna aamma tusarliunneqarpoq. Siumup Atassutillu taamatut atornerluisoqarsimaneranik piffissaq kingulleq tikillugu sernissuiniarnerat malittaralugu nuanninngilaq. Ilaatigut pisut tamakku pissutigalugit Demokraatinit oqaatigerusupparput innuttaasut politikerillu akornanni tatigeqatigiinnerup iluarsinissaa qineqqusaarnermi matumani pingaarnerit ilaattut sammineqartariaqartoq. Uagut politikeriusugut imminut pinnata innuttaasunilli sullissisuunerput innuttaasut toqqissisimallutik tatigisinnaasariaqarpaat. Demokraatiniillu upperaarput innuttaasut peqatigalugit tatiginninneq allanngujuissuserlu Nunatta pisariaqartitaa pilersissinnaallutigu. Politikki allanngujuitsoq, tatiginnilersitsisoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugu anguniagaqarfiusoq aatsaat anguneqarsinnaavoq Inatsisartunngorumaartussat politikkimik pissaaneqarniuffiunngitsumik suleqatigiinnermilli qitiutitsiffiusumik isumaqatigiissuteqarsinnaappata. Qinikkat tassaasariaqarput aalajaatsut tatiginartullu, suliassaminnik qinersisartunillu pimoorussaqartut. Nunatsinnut ajunngitsussaq pillugu sulerusuttut tamaasa Demokraatit suleqatigerusuppaat, taamaattoqassappalli kikkut tamarmik naapeqatigiissuteqarnissamut piareersimanissaat aamma pisariaqarpoq. Assortuutiinnarnata allat isumaannik anguniagaannillu naalaarsinnaaneq ilikkartariaqarparput. Demokraatit politikkimik Nunatta ajornartorsiutaanik periarfissaanillu tamatigut aallaaveqartumik ingerlatsiniarput. Aaqqissuusseqqinnerit tatiginnilersitsiffiullutillu siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu anguniagaqarfiusut pisariaqartippagut, sutigut tamatigut aalajaatsumik ineriartortoqarnissaa qulakkeerumallugu. Nunarsuarmioqatigiit takutittariaqarpagut Nunarput ullormit ullormut aqunneqanngitsoq. Aningaasaaliisartut soqutiginnilersinniarlugit aalajaassutsimik takutitsissaagut. Taamaammat uranimut akuersaanngilluinnarnerup atorunnaarsinneqarnissaanik aalajangernerup atorunnaarsinneqarnissaa peqataaffigissanngilarput. Piiaanissalli peqqissutsimut avatangiisinullu tunngatillugu illersorneqarsinnaasumik ingerlanneqarsinnaanera erseqqissumik uppernarsarneqarsimanngippat piiaanissamut akuersissutinik ataasinnguamilluunniit tunniussisoqannginnissaa neriorsuutigisinnaavarput. Inuussutissarsiuteqartut atugarisaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat kissaatigaarput. Ingerlatseqatigiiffiit akileraartarnerat appartinneqassaaq nalikilliliinissamullu periarfissat pitsanngorsarneqarlutik. Taamaaliortoqarneratigut suliffeqarfiit aningaasarsiornissaminnut pitsaanerusunik periarfissaqalissaapput taamatullu aamma suliffeqarfiit ineriartorsinnaanngussallutik. Inuiaqatigiinnut tamanut iluaqutaasussamik suliffinnik amerlanerusunik annertunerusumillu tunisassiornermik pilersitsissaaq. Suliffeqarfiit atugassarititaminnut tunngatillugu allanngujuitsumik toqqissisimasumillu misigisimasariaqarput. Taamaaliornikkut Nunatsinni aningaasaliinissaq pilerinarnerulersikkusupparput. Tassungalu atatillugu, sulinerup pilerinarnerulersinnissaa pingaaruteqarluinnarpoq. Isertitaqqortussuseq naapertorlugu akileraarusersuineq aaqqiissutissatut eqqortuunngilaq, taamaaliornikkummi sulinerunissaq orniginartinneqarunnaassaaq. Aaqqiissutissaq eqqortoq tassaavoq sulinermut ilanngaammik eqqussineq, taamaaliornikkummi pisortat ikiorsiissutaannik isumalluuteqarneq qimallugu suliffeqalerneq malugisinnaallualerneqassammat. Naqqanit kisivitsisariaqarpugut qulaanit tigooraanata. Nunatsinni suliffissaaleqineq taama qaffasitsigisoq peqatigisaanik nunanit akissaatikiffiusunit ilinniagaqanngitsunik tikisitsisariaqartoqartarnera imminut assortuuffiusupilussuuvoq. Siulitta qanoq naleqqussartarsimanerat qiviassallugu matumani aamma pingaaruteqarpoq. Piniakkatik malittaralugit nuuttarlutik ingerlaartuartuupput. Taamatut eqqarsartaaseqarneq atuleqqittariaqarpoq. Qangatut nuttarsinnaassuseqaleqqittariaqarpugut suliffissaqartitsiffiusunullu nuussinnaanngorluta. Peqatigitillugu innuttaasut tamarmik ilinniagaqartariaqarnerat eqqaaqqissallugu pingaaruteqarpoq, tamannami pitsaasumik suliffittaarnissamut periarfissanik qasseriaammik annertussaassammat. Ilinniartitaaneq pisuussutit pingaarnersaraat, innuttaasullu ilinniagaqarsimasut Nunatta pisariaqartippai. Inuusuttortavut piginnaalersitsiffiusumik ilinniakkaminnik naammassisaqarnissaannut periarfissanik pitsaanerpaanik tuniumallugit suliniuteqarneq nukittorsarneqassaaq. Atorfiit pilerinartut sapinngisamik nunaqavissunit inuttalersornissaat aammalu atugarissaarnerup attatiinnarnissaanut amerlanerusut tunniussaqarsinnaanissaat taamaaliornikkut qulakkiissavarput. Tamakkuli tamaasa, inuiaqatigiit atugarissaartut taamatut atugaqartiinnarnissaat siunissamut qulakkeerniarlugu ajoraluartumik naammangillat. Atugarissaarneq ullumikkut atugarput attatiinnassagutsigu aningaasaqarniarnikkut aaqqissuusseqqittoqarnissaa pisariaqarpoq. Assersuutigalugu ullumikkumut naleqqiullugu sivisunerusumik suliffeqarnerup iluaniinnissarput naatsorsuutigisariaqarparput. Inuusuttut ilinniartitaaneq sukkanerusumik aqqusaartariaqarpaat utoqqaallu kingusinnerusukkut soraarnerussutisiaqartalerlutik. Tamakku aaqqissuusseqqinnerillu allat sapinngisamik atitunerpaamik isumaqatigiissuteqartoqarneratigut qulakkeerneqassapput, qinigaaffimmi ataasiinnarmi atuunnatik sivisunerusumik atuuttussanngortillugit. Suleqatigiikkutta naaperiarnissamullu piumassuseqarutta, taava nunatta siumut saatseqqinnissaanut periarfissaqarpoq, tamannalumi tamatta kissaatigigunarparput. Qanittumik, kinguneqarluartussamillu suleqatigiinnikkut inuiaqatigiit toqqissisimasut patajaatsumillu atugassaqartitsiffiusut tamatsinnut iluaqutaasussamik pilersissavagut. 1

Demokraterne har fuld forståelse for, at befolkningens tillid til politikerne er i bund. Afstanden mellem befolkningens ønsker og politikernes handlinger er simpelthen blevet for stor. Denne sensommer har været et tydeligt bevis. Alle kan mærke, at vores økonomi er i knæ og at arbejdsløsheden er høj. Alligevel vælger alle andre partier end Demokraterne at prioritere, at et trecifret millionbeløb skal afsættes til at bygge et storstilet monument til selvsamme politikere. Disse penge må og skal bruges anderledes efter valget. I efteråret kom det endvidere frem, at Formanden for Naalakkersuisut havde misbrugt offentlige midler. Det var ikke kønt at se, hvordan Siumut og Atassut til det sidste forsøgte at holde hånden over dette misbrug. Det er blandt andet disse sager, der gør, at vi fra Demokraterne siger, at noget af det vigtigste i denne valgkamp er at genskabe tilliden mellem befolkning og politikere. Befolkningen skal igen trygt kunne stole på, at vi politikere arbejder for folket og ikke for os selv. Demokraterne tror på, at vi sammen med befolkningen kan genskabe den tillid og stabilitet Grønland har brug for. En stabil, tillidsskabende og langsigtet politik er kun mulig, hvis man i det kommende Inatsisartut kan blive enige om at føre en politik, hvor magtkampe ikke er en del af hverdagen, og hvor samarbejde er nøgleordet. Vi skal have stabile og troværdige folkevalgte, som tager arbejdet og vælgerne seriøst. Demokraterne vil samarbejde med alle, der vil landet det bedste, men det kræver, at alle er klar til at gå på kompromis. I stedet for at vi modarbejder hinanden, skal vi lære at lytte til hinandens synspunkter og målsætninger. Frihed forpligter Demokraterne vil føre en politik der konstant tager udgangspunkt i de problemstillinger og muligheder vort land står over for. Vi har brug for tillidsskabende og langsigtede reformer, som skal sikre en stabil vækst på alle fronter. Og vi har brug for at vise det internationale samfund, at vort land ikke bliver regeret fra dag til dag. Vi skal udvise stabilitet for at tiltrække investorer. Derfor vil vi ikke være med til at rulle beslutningen om at ophæve nultolerancen over for uran tilbage. Men vi vil godt garantere, at der ikke bliver givet en eneste udnyttelsestilladelse med mindre det klart bliver påvist, at udvindingen er sundheds- og miljømæssig forsvarlig. Vi har et ønske om at forbedre vilkårene for vores erhvervsliv. Selskabsskatten skal sænkes og afskrivningsmulighederne skal forbedres. Det vil betyde, at virksomhederne får bedre muligheder for at tjene penge, og dermed også for at skabe vækst i virksomheden. Det giver flere arbejdspladser og højere produktion til gavn for hele samfundet. Virksomhederne skal føle, at der er stabilitet og tryghed omkring deres vilkår. Vi vil på den måde gøre det mere attraktivt at investere i Grønland. I den forbindelse er det helt afgørende, at vi samtidig gør det mere attraktivt at arbejde. Den forkerte løsning er progressiv beskatning (topskat), der vil betyde, at ingen har lyst til at gøre en ekstra indsats. Den rigtige løsning er at indføre et beskæftigelsesfradrag, så det virkelig kan mærkes, at man bevæger sig fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet. Vi skal løfte bunden i stedet for at tage fra toppen. Det er et gigantisk paradoks, at vi har høj arbejdsløshed, men at vi samtidig er nødt til at tilkalde ufaglært arbejdskraft fra lavtlønslande. Her er det også essentielt, at kigger på, hvordan vores forfædre indrettede sig. De flyttede hele tiden rundt for at være samme sted som fangstdyrene. Den mentalitet skal tilbage. Vi bliver nødt til igen at være mere mobile og flytte derhen, hvor der er beskæftigelse. Samtidig kan det ikke gentages for ofte, at alle borgere skal tage sig en uddannelse, da det mangedobler sandsynligheden for at få et godt job. Uddannelse er den vigtigste ressource, og vort land har brug for en uddannet befolkning. Indsatsen skal styrkes, så vi giver vores unge de bedste muligheder for at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse. På denne måde sikrer vi, at de attraktive jobs i højere grad bliver besat af hjemmehørende, og at flere kan bidrage til at opretholde vores velfærd. Alt dette er desværre ikke nok til at fremtidssikre velfærdssamfundet, som vi kender det. Hvis vi vil opretholde den velfærd vi nyder i dag, er der brug for økonomiske reformer. Det betyder for eksempel, at vi er nødt til indstille os på, at vi skal tilbringe længere tid på arbejdsmarkedet end vi gør i dag. De unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet, og de ældre skal senere på pension. Disse og andre reformer skal sikres gennem de bredest mulige forlig, så de holder længere end en enkelt valgperiode. Hvis vi samarbejder og hvis vi er villige til at gå på kompromis, så er der rent faktisk en mulighed for, at vort land igen kan komme på ret kurs, og det er vel i bund og grund, hvad vi alle ønsker. Det er gennem et tæt, konstruktivt og frugtbart samarbejde at vi skal skabe et trygt og stabilt samfund for os alle. 2

Inuussutissarsiorneq Inuussutissarsiorneq Kalaallit Nunaannut pitsaasumik toqqammavissiisuuvoq. Inuussutissarsiornerup iluani tigussaasunik pitsanngorsaasoqarneratigut, Kalaallit Nunaata namminerisaminik siunissaminik ilusilersuinissaanut tigussaasunik periarfissiissaagut. - Suliffeqarfiit tamaasa nalikilliliinissamut periarfissaat pitsanngorsarusuppagut. Suliffeqarfiit aningaasatigut iluanaarutaasa annertusinerisigut, taakku suliffeqarfinni ataasiakkaani aningaasaliinissamut atorneqarnissaat upperivarput. Ineriartortitsinissamut toqqammaviliissaaq suliffissanillu annertusaaffiussalluni. Peqatigitillugu taamatut aaqqiissuteqarneq suliffeqarfiit amerlanerusut aniguisinnaanissaannut ikiuutaasinnaassaaq. - Ingerlatseqatigiiffinnut akileraarut nunanut allanut, uatsitulli aningaasaliisartunik pilerinarsaariniarsarisunut qaffasissutsimut unammillersinnaassuseqartumut appartikkusupparput. Tamanna suliffeqarfinnik nutaanik pilersitsinissamut pilerinarnerulersitsissaaq, suliffissanillu amerlanerusunik pilersitsisoqarneranik malitseqassalluni. - Inuussutissarsiutinik ingerlatalinnut toqqaannanngikkaluartumik tapiissuteqartarnerup annertussusaa paasiniarlugu misissueqqissaarisoqarnissaa kissaatigaarput, tamakku toqqaannartumik tapiissutinngortinneqarnissaat imaluunniit atorunnaavissornissaat siunertaralugu. Tamatuma saniatigut inuussutissarsiutinik ingerlatalinnut tapiissutaasartut suulluunniit piffissamut killiligaassapput, suliffeqarfiit pisortanit tapiissutaannarnik isumalluuteqaannannginnissaat qulakkeerniarlugu - matumanili pilersuisussaatitaaneq sianiginiarneqassaaq. - Namminersortunngorsaanissamut isumalioqatigiissitanik pilersitsissaagut, taakkulu ingerlatseqatigiiffiit namminersorlutik oqartussanit pigineqartut aammalu ingerlatseqatigiiffiit namminersortut pisortanit pigineqartut sukumiisumik misissueqqissaarfigissavaat, ingerlatseqatigiiffiit sorliit ilaqutissartalimmik namminersortunngorsarneqarsinnaanerinut inassuteqaateqarnissaat siunertaralugu. Det er erhvervslivet, der giver Grønland et sundt fundament. Ved at give konkrete forbedringer for erhvervslivet, giver vi Grønland konkrete muligheder for at skabe sin egen fremtid. - Vi vil forbedre afskrivningsmulighederne for alle virksomheder. Vi tror på, at den øgede profit i virksomhederne vil blive brugt på at investere i den enkelte virksomhed. Det vil skabe grobund for vækst og øge det generelle udbud af arbejdspladser. Samtidig kan tiltaget være med til at hjælpe flere virksomheder til at overleve. - Vi vil sætte selskabsskatten ned til et niveau, der er konkurrencedygtigt i forhold til lande, der forsøger at tiltrække de samme typer investeringer som os selv. Det skal være med til at tiltrække nye virksomheder, og det vil have den effekt, at udbuddet af arbejdspladser bliver større. - Vi vil have udarbejdet en analyse, der skal klarlægge omfanget af indirekte subsidier til erhvervslivet med henblik på at omlægge disse til direkte støtte eller på at fjerne dem helt. Herudover skal al støtte til erhvervslivet være tidsbegrænset, så vi sikrer, at virksomheder ikke udelukkende overlever som følge af offentlig støtte, dog skal der tages hensyn til forsyningspligten. 3 - Vi vil have en privatiseringskommission, der skal foretage en gennemgribende analyse af de selvstyreejede og de nettostyrede selskaber med henblik på at komme med anbefalinger til, hvilke af selskaberne man med fordel kan privatisere. Erhverv

Aatsitassat Aatsitassat nammineerlutik nunap iluanit qallorsinnaanngillat. Taamaammat Kalaallit Nunaata siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aningaasalersuiffigissallugu toqqissisimanartunngortillugu tatiginartunngortillugulu aatsitassanut politikkiliornissaq sulissutiginiarparput. Makku sulissutigerusuppagut: - Allanngujuitsumik inatsisiliortoqarnissaata qulakkeerneratigut pinngortitami pisuussutitsinnik aatsitassarsiorneq pilerinartunngortikkusupparput. Aatsitassarsiornermullu tunngatillugu siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu atituumik isumaqatigiissuteqartoqarneratigut aningaasalersuinissap pilerinartunngortinneqarnissaa qulakkeerneqassaaq, aningaasalersuisartut nunanit tamalaaneersut Nunatsinni suliniutinut aningaasalersuinissamut kajumilerseqqinniarlugit. - Pisinnaatillugulu nunaqavissunik sulisoqarnissaq piumasaqaatigisassavarput. Tassungalu atatillugu ingerlatseqatigiiffiit nunanit tamalaaneersut sulisunik nunaqavissunik pikkorissaanerit assigisaallu aqqutigalugit piginnaanngorsaanermi peqataanissamut pisussaaffilerneqassapput. - Nunarsuarmioqatigiit takutittariaqarpagut Nunarput ullormit ullormut aqunneqanngitsoq. Aningaasalersuisartut soqutiginnilersinniarlugit aalajaassutsimik takutitsissaagut. Taamaammat assersuutigalugu uranimut akuersaanngilluinnarnerup atorunnaarsinneqarnissaanik aalajangernerup atorunnaarsinneqarnissaa peqataaffigerusunngilarput. Siumut isiginissarput pingaaruteqarpoq. Råstoffer Råstofferne hopper ikke op ad jorden af sig selv. Derfor vil vi arbejde for en råstofpolitik, der gør Grønland til et sikkert og troværdigt sted at foretage langsigtede investeringer i. - Vi vil gøre det attraktivt at efterforske vores naturressourcer ved at sikre en stabil lovgivning. Og gennem langsigtede og brede forlig på råstofområdet sikre et sundt investeringsklima, så internationale investorer igen får lyst til at investere i projekter i vort land. - Vi vil forlange, at der bliver brugt lokal arbejdskraft, hvor det er muligt. I den forbindelse skal de internationale selskaber forpligte sig til at være med til at opkvalificere den lokale arbejdskraft gennem kurser og lignende. - Vi skal vise det internationale samfund, at vort land ikke bliver regeret fra dag til dag. Vi skal udvise stabilitet for at tiltrække investorer. Derfor vil vi eksempelvis ikke være med til at rulle beslutningen om at ophæve nultolerancen over for uran tilbage. Det er vigtigt, at vi kigger fremad. 4

Suliffissaqartitsineq Kalaallit Nunaat isumassarsianut suliniarnissamullu pitsaanerpaanik atugassaqartitsisoq pilersissavarput, tamatsinnut ineriartornermik inerititaqqullugit. Inuit imminnut, ilaquttaminnut tamarmiussusermullu iluaqutaasutut misigigaangamik pillualersarnerat upperaarput. - Suliffeqarfimmik nammineq pigisamik aallartitsinissap ingerlatsinissallu qanoq pilerinarnerusunngortinneqarsinnaaneranut suliniutissanik tigussaasunik siunnersuuteqartussamik suleqatigiissitamik suligasuartussamik pilersitsiniarpugut. Pitsaasunimmi isumassarsiaqartunik peqarnera upperaarput, amerlasuulli suliniummik aallartisaanngitsoortarput aallartitsinissap annertuallaartutut isikkoqarsinnaanera pissutigalugu. Aallartitsinissaq oqinnerusariaqarpoq, aallartisaasummi suliniutillu nutaat pisariaqartippagut. - Maanna suliffissaaleqisut qanoq iliorluni piginnaanngorsarnissaannut suliniutissanik tigussaasunik imalimmik iliuusissatut pilersaarusiorusuppugut, taakku suliffeqarfinnit sulisorissallugit pilerinartunngortikkusullugit. Suliffissaaleqisut pineqartut taama amerlatigitillugit suliffeqarfiit sulisunik ilinniarsimanngitsunik nunanit akissaatikiffiuneersunik atorfinitsitsisarnerat paasiuminaalluinnarpoq. Nunaqavissut piginnaanngorsarnerisigut isumaginninnikkut ikiorsiissutitigut sipaaruteqarlutalu akileraarutitigut akiliutitigut iluanaaruteqarnerusinnaavugut. - Piginnaanngorsaaqqiinermik suliniuteqarneq pitsanngorsarusupparput, innuttaasut pisortanit ikiorsiissutinik isumalluuteqartut ilarpassui, soorlu assersuutigalugit sulisinnaajunnaarnersiuteqartut suliffeqarnermut appakaateqqinnissaannut piviusumik periarfissikkumallugit. - Pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu pitsaanerusumik ataqatigiissikkusuppagut. Pisortat aningaasatigut ikiorsiissuteqarnerminni piumasaqaasersiunissaminnut periarfissaqassapput, soorlu assersuutigalugu ilinniakkamik aallartitsinermi imaluunniit atornerluinermut katsorsartilernermi. Assigisaanillu imaattariaqarpoq suliffissamik innersuussisoqartillugu tamatumunnga naaggaarneq pisortanit ikiorsiissutinut aamma naaggaarnerussasoq. Akileraarutit akitsuutillu Aningaasat Nunatta karsiani pujoralatserusaartiinnarneqassanngillat. Aningaasaatit Kalaallit Nunatsinni tamanut iluaqutissanngortillugit aammalu suliassaqartitsilersillugit atorneqalernissaat aammalu pituttugaajunnaarnissaat anguniarlugu akileraartarnermut politikkimik eqqusserusuppugut. - Akileraartarnermi aaqqissuusseqqinnissaq aningaasarsianit akileraarutinik appartitsiffiusoq, ingerlatseqatigiiffinnut akileraarummik appartitsiffiusoq, suliffeqarfiit nalikilliliinissaminnut periarfissaannik pitsanngorsaaffiusoq aammalu sulinermut ilanngaammik eqqussiffiusoq sulissutiginiarparput. Taamatut aaqqiissusisoqarneratigut, ataatsimut isigalugu sulilernissaq pilerinarnerulersinneqassaaq, aammalu suliffissanik amerlanerusunik pilersitsoqarnera inuiaqatigiinnut iluaqutissanngortinneqartussalluni. - Naalakkersuisooqatigiinnut isertitaqqortussuseq naapertorlugu akileraartitsisarnissamik naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissutiminnut ilaatitaqartunut peqataanavianngilagut. Taamatummi akileraarusersueriaaseqartoqassappat suliffeqarnerup iluani sulinerunissamut kajumissuseq annikillisinneqassaaq. - Pisuussutitsinnut pinngortitameersunut tamatta pigisatsinnut naapertuilluartumik akitsuusersuisoqarnissaa qulakkeerusupparput. Tamannalu pisuussutinut uumassusilinnut uumaatsunullu atuuppoq. Kalaallit Nunarput qaqugumulluunniit akeqanngitsuussanngilaq, akitsuutilli ima qaffasitsigissanngillat inuussutissarsiutitigut pitsaasumik ineriartortitsinissamut toqqaannartumik kigaallaqutinngortinneqassallutik. 5

Skatter og Afgifter Pengene skal ikke ligge og samle støv i Landskassen. Vi vil indføre en skattepolitik, der gør finanserne aktive og frie, så de kan skabe nytte og aktivitet for alle i Grønland. - Vi vil arbejde for en skattereform, der sænker indkomstskatten, sænker selskabsskatten, forbedrer afskrivningsmulighederne for virksomheder og hvor der bliver indført et beskæftigelsesfradrag. Disse tiltag vil samlet set betyde, at det økonomisk set bliver mere attraktivt at arbejde, og at der bliver skabt flere arbejdspladser til gavn for samfundet. - Vi kommer ikke til at indgå i en koalition, der har progressiv beskatning (topskat) som en del af sin koalitionsaftale. Den form for beskatning betyder, at incitamentet til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet bliver minimeret. - Vi vil sikre en retfærdig afgiftsbetaling på vores fælles naturgivne ressourcer. Det gælder både vores levende ressourcer og råstofferne. Grønland må aldrig blive gratis, men afgifterne må heller aldrig blive så høje, at de er direkte hæmmende for en sund erhvervsudvikling. Beskæftigelse Vi vil skabe et Grønland, hvor idéer og arbejdsindsats har de bedste vilkår for at skabe vækst for os allesammen. Vi tror på, at mennesker bliver lykkelige, hvis de kan mærke, at de gør nytte for sig selv, familien og fællesskabet. - Vi vil nedsætte en hurtigt-arbejdende arbejdsgruppe, der skal komme med konkrete initiativer til, hvordan det kan blive mere attraktivt at opstarte og drive sin egen virksomhed. Vi tror på, at idéerne er derude, men at mange på forhånd opgiver et projekt, da det kan virke uoverskueligt at gå i gang. Det skal være lettere, da vi har brug for iværksættere og nye initiativer. - Vi vil have udarbejdet en handlingsplan med konkrete initiativer til, hvordan de nuværende ledige kan blive opkvalificeret, så de bliver attraktive for virksomhederne. Det er ganske enkelt ufatteligt, at virksomheder ansætter ufaglært arbejdskraft fra lavtlønslande, når arbejdsløsheden i netop denne gruppe er høj. Ved at opkvalificere den lokale vil vi både spare penge til sociale ydelser, og tjene penge gennem øget skattebetaling. - Vi vil forbedre revalideringsindsatsen, så en stor del af de borgere, der i dag er på passiv forsørgelse som eksempelvis førtidspension kan få en reel mulighed for igen at blive en del af arbejdsmarkedet. - Vi vil skabe et sundere forhold mellem rettigheder og pligter. Det offentlige skal have mulighed for at betinge økonomiske overførsler med krav, eksempelvis at man går i gang med et uddannelsesforløb eller en misbrugsbehandling. Det skal samtidig være sådan, at hvis man siger nej til et anvist arbejde, så siger man samtidig nej til at modtage offentlige ydelser. 6

Inissiat najugaqariaaserlu Ineqarnermut politikki Kalaallit Nunaannik eqaatsumik tamatigoortumillu pilersitseqataassaaq. Inigisammi kalaallinut ataasiakkaanut, maanna siunissamilu, suliniarnissamut toqqissisimasumik aalajaatsumillu toqqammavissiinera upperaarput. - Pisortat aningaasalersugaannik inissialiortiterneq siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pingaarnertut aningaasatigut ineriartortitsiffiusinnaasuni aammalu inissianik amigaateqarfiusuni pissaaq. Sumiiffinni innuttaasut ikiliartorfigisaanni nutaanik inissialiortoqassanngilaq. Inissiaatigineqartulli pioreersut aserfallatsaaliorneqarlutillu nutarterneqartarnissaat pisortat akisussaaffiginerusariaqarpaat. Tamanna sumiiffinni tamani pissaaq. - Innuttaasut sapinngisamik amerlanerpaat nammineq pigisaminnik inissiartaarnissaannut periarfissinneqassapput - ilaatigut inissiat maanna attartortittakkat allanngortinnerisigut. - Innuttaasunut imminnut inissiamik pilersornissaminnut aningaasatigut pisariaqartumik periarfissaqanngitsunut inissiamik neqerooruteqarnissaa qulakkeerneqassaaq. - Nuttarnermut aaqqissuussineq ingerlateqqinneqassaaq ersarinnerulersinneqassallunilu, taamatut neqerooruteqarnera nunaqarfinni isorliunerusunilu innuttaasunit ilisimaneqarnerulersillugu. Illoqarfiilli anginerusut amerlanerusunik nuuttoqarnissaanut piareersimasariaqarput, suliffissaqartitsiniarnermut, ineqarniarnermut, ulluunerani paaqqinnittarfinnut allanullu tunngatillugu. Tamarmik ataqatigiipput. Boliger og Bosætning Boligpolitikken skal være med til at skabe et Grønland, der er fleksibelt og dynamisk. Vi tror på, at boligen giver den enkelte grønlænder et trygt og sikkert fundament for at yde en indsats, nu og i fremtiden. - Det offentligt støttede boligbyggeri skal fremover primært fokuseres på områder, hvor der er udsigter til langsigtet økonomisk vækst, og hvor der er konstateret boligmangel. Der skal ikke igangsættes nybyggeri på steder, hvor der er befolkningsmæssig tilbagegang. Men det offentlige skal i langt højere grad tage ansvar for, at den eksisterende boligmasse bliver vedligeholdt og renoveret. Dette skal ske alle steder. - En så stor andel af borgerne som muligt skal gives mulighed for at erhverve egen ejerbolig evt. ved omdannelse af nuværende lejerboliger. - Der skal sikres et reelt boligtilbud til de borgere, som ikke har de fornødne økonomiske muligheder for at boligforsyne sig selv. - Mobilitetsordningen skal videreføres og markedsføres således, at borgere i bygder og yderdistrikter i højere grad bliver opmærksomme på dette tilbud. Dette kræver dog, at modtageapparatet i de større byer er i stand til at håndtere en øget tilflytning med hensyn til beskæftigelsesmuligheder, bolig, daginstitutioner med videre. Det hele hænger sammen. 7

Aalisarneq, Piniarneq Nunalerinerlu Nunatta pinngortitarsua nallernissaqanngilaq - taamaattuaannassaarlu. Inuiaqatigiit imminnut napatissinnaasut tamatsinnillu pilersuinissaminnut piviusorsiorttumik periarfissaqartut pilersikkusuppagut. - Pisuussutitta uumassusillit annerusumik piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu atorneqarnissaat sulissutiginiarparput: Pisassiissutit pisassiissutaanerinut paasinnilluarnissaq anguneqartariaqarpoq, ilisimatuullu kaammattuutigisaat qaqutiguinnaq qaangerneqartassapput. - Nunalerineq nioqqutissanik immikkuullarissunik qaffasissumik pitsaassusilinnik immikkut sammisaqarfiusoq avammullu nioqquteqarnissamik siunertaqarfiusoq pilersikkusupparput. Tamakkiisumik imminut pilersornissamik isuma iluarinarpoq piviusorsiortuunanili, nunalerinermilu tunisassioriaatsimut aatsaat tapiissuteqartoqarpat ingerlasoqarsinnaaneranik pituttuisuulluni. Nunatsinni nunanilu allani nioqqutissanik piumaneqartunik tunisassiortoqartariaqarpoq nunalerinermik inuussutissarsiuteqarneq imminut akilersinnaasumik ingerlasinnaanngorlugu. - Pinngortitarsuatsinni piniarsinnaaneq kikkunnut tamanut - suminngaanneernerlu apeqqutaatinnagu periarfissanngortikkusupparput. Takornariat piniaqatigalugillu aalisariaqatiginerisigut nunatta aningaasatigut iluanaarutigisartagai amerlisarsinnaavagut peqatigisaanillu piniarnermik aalisarnermillu kultureqarnerput pigiinnarlugu. Fiskeri, Fangst og Landbrug Den grønlandske natur er enestående og det skal den blive ved med at være. Vi vil skabe et samfund med en bæredygtig og realistisk mulighed for at brødføde os allesammen. - Vi vil arbejde for en mere bæredygtig udnyttelse af vores levende ressourcer: Der skal skabes forståelse for, at en kvote er en kvote, og den må kun i sjældne tilfælde overstige den biologiske anbefaling. - Vi vil skabe et landbrug, der fokuserer på niche-produkter af høj kvalitet, og som er målrettet eksportmarkedet. Idéen om fuld selvforsyning er sympatisk men urealistisk, og binder landbruget til en produktionsform der kun kan køre så længe der er råd til at give tilskud. Det handler om, at producere produkter, der kan generere efterspørgsel både herhjemme og i udlandet, så landbrugserhvervet bliver rentabelt. - Vi vil gøre det muligt for alle uanset tilknytning at tage på jagt i vores prægtige natur. Ved at tage turister med ud på jagt og fiskeri kan vi øge vores indtjening til landet samtidigt med at vi beholder vores kulturelle tilknytning til jagten og fiskeriet. 8

Silap pissusia, Nukissiuutit Avatangiisillu Nunarsuarmi nunat alianaannersaat najugaraarput. Najortuassavarput, aamma atugarissaarnermut atoraluarlutigu. - Isummanik allanngortitsinissamik siunertaqarluni paasititsiniaanikkut pinngortitap eqqiluitsuutinnissaanut innuttaasut namminneerlutik akisussaaffeqarnerminnik ilisimasaqarnerulernissaat angorusupparput. - Kalaallit Nunatta aningaasarsiornikkut ineriartornera, nunarsuarmiut allat pilersitaannik silap pissusiata ajornartorsiutaaneranik killilerneqarnissaa kissaatiginngilarput. Nunatut eqqiliuitsutut pinngitsoorata immitsinnut nittarsaattariaqarpugut, taamaammat CO2-mik akuutissanillu avatangiisinut ulorianaatilinnik aniatitsinerup annikillisaanissamik nunarsuaq tamakkerlugu suliniuteqarnermi siuttuuffigisariaqarparput. - Nukissiuutit ataavartut annerusumik atorneqarnissaat kissaatigaarput, nukissiornittalu annersaata siunissami erngup seqerngullu nukinganik annerusumik tunngaveqarnissaa anguniarlugu suliniuteqarneq nukittorsarusullutigu. Aningaasanik taarsigassarsisitsisarfiit namminersortut (aningaaseriviit) suleqatigalugit ilusiliamik pilersitsisoqarnissaa sulissutiginiarparput, avatangiisit pillugit siuarsaataasunut taarsigassarsisitsisalernissaq, soorlu assersuutigalugu seqerngup nukinganik tigooraassutinik illup qaavani ikkussuinissamut periarfissaqalersikkusullugu. Klima, Energi og Miljø Vi bor i verdens smukkeste land. Det skal vi blive ved med, også selvom vi bruger det aktivt til at skabe velstand. - Vi vil gennem en holdningsbearbejdende oplysningsindsats sikre, at befolkningens bevidsthed om eget ansvar for, at naturen bliver holdt ren og pæn bliver øget - Vi vil ikke lade Grønlands økonomiske udvikling blive begrænset af de klimaproblemer, som andre dele af verden har hovedansvaret for. Men vi må og skal brande os som et rent land, hvorfor det er nødvendigt at gå forrest i den globale kamp for at begrænse udledning af CO2 og andre miljøskadelige stoffer. - Vi vil øge fokus på vedvarende energi, og styrke indsatsen for at så stor en del af vores energiforsyning fremover kommer fra vandkraft og solenergi. Vi vil i samarbejde med den private udlånssektor (bankerne) arbejde for, at skabe en model, hvorefter der kan ydes attraktive udlån til miljøfremmende, private investeringer som eksempelvis solceller på hustaget. 9

Angallanneq Attaveqaatillu Nunatsinni angallannermut politikki Nunatsinnik ataatsimoortitsissaaq. Attaveqarneq naleqquttoq tamaat isigalugulu soriarsinnaassuseqartitsisoq pilersissavarput. Nunarput isorartuupilussuuvoq silarlussinnaasarlunilu. Tamannalu angallannikkut kipiluttunartitsisinnaasarpoq. Taamaammat kiffartuussinissamik isumaqatigiissusiorani angallannikkut aaqqissuussinissaq piviusunngornavianngilaq. Angallanneq tamarmi atuisut akiliuteqartarnerannik toqqammaveqartinneqassagaluarpat, inuppassuit sumulluunniit angalanissaminnut periarfissaqarnavianngillat. - Nuummi atlantiku ikaarlugu timmisartunut suluusalinnut siunissami mittarfiliortoqarnissaa qularutissaanngilaq. Qanorluunniit iligaluarutsigu angalasut amerlanerpaartaat Nuummit Nuummut angalasuusarput. Imaanngitsoq Nuup sunik tamanik tunineqarnissaanik isumaqartugut, Nuulli angallannikkut eqiteriffinngortinneqaraluarpat Nunatta ataatsimoortinneqarnissaa ajornannginnerulersinneqassaaq, aamma angalasut angalanerminni iluatsillugu pisortat sullissiviinut Nuummiittunut attaveqarnissaat ajornannginnerulissaaq. - Takornariartitsinermut periarfissat naammattumik atorluarneqanngillat.tamanna ilaatigut illoqarfinni Qaqortutut, Tasiilatut Ilulissanitullu ittuni mittarfinnit piffissamut naleqquttunik amigaateqarnitsinnik peqquteqarpoq. Taamaammat sumiiffinni taakkunani mittarfiliortiternissamut aningaasanik pissarsiornissaq sulissutiginiarparput. Pingaaruteqarporli erseqqissassallugu inuiaqatigiit aningaasaqarnerat maanna taamatut isikkoqartillugu, namminersortut arlaatigut aningaasalersueqataanngippata mittarfiliortiternissaq akissaqartinneqanngimmat. - Taamaammat siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu atatituumik isumaqatigiittoqarnissaa sulissutiginiarparput, namminersorlutik oqartussat 100 %-imik aningaasalersugaannik mittarfiliortiternerit tamaasa ikinnerpaamik ukiuni 15-init 20-inut uninngatinnissaat anguniarlugu. Tamatuma peqatigisaanik kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit, maanna ukiuni tallimani atuuttussanngortinneqartartut ukiunillu marlunnik sivitsorneqarsinnaasut ukiuni qulini atuuttussanngortinneqassapput. Taamaaliornikkut angallannikkut aaqqissuussaaneq siumut nalunannginnerulersinneqarlunilu kiffartuussinissamik isumaqatigiissutinik akikinnerulersinneqassapput. - Aammattaaq Royal Arctic Linep imaatigut assartuussinikkut kisermaassisussaatitaanerata atorunnaarsinneqarnissaa kissaatigaarput. Assartuussisartut allat assartuussinissamik suliassanut neqerooruteqarsinnaanissaat ajornannginnerusariaqarpoq pilerinarnerusariaqarlunilu. Tassungali atatillugu pilersuisussaatitaanerup qulakkeerneqarnissaata sianiginiarneqarnissaa aamma pingaaruteqarpoq. Trafik og Infrastruktur Den grønlandske trafikpolitik skal binde Grønland sammen. Vi vil skabe en logisk infrastruktur, der giver overblik og sikrer dynamik. Grønland har store geografiske afstande og et hårdt vejr. Det gør trafikken til en udfordring. Det er derfor utopisk at forestille sig en trafikstruktur uden servicekontrakter. Hvis al trafik skulle køre på brugerbetaling ville det være umuligt for mange overhovedet at rejse nogen steder hen. - Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden skal bygge en atlantlufthavn i Nuuk. Om vi vil det eller ej rejser langt hovedparten af passagererne til og fra Nuuk. Vi mener heller ikke, at det er et udtryk for, at Nuuk skal have det hele. Hvis Nuuk bliver trafikknudepunkt bliver det også nemmere, at binde landet sammen, det bliver nemmere for rejsende at komme i kontakt med offentlige institutioner, der ligger i Nuuk, når man alligevel er på rejse. - Turismepotentialet bliver ikke udnyttet godt nok. Det skyldes blandt andet, at vi mangler tidssvarende lufthavne i byer som Qaqortoq, Tasiilaq og Ilulissat. Vi vil derfor arbejde for at skaffe penge til at bygge lufthavne disse steder. Det er dog vigtigt at fastslå, at vort samfund i den nuværende økonomiske situation ikke har råd til at anlægge lufthavne uden en eller anden form for privat finansiering. - Vi vil arbejde på et langsigtet bredt forlig, der går ud på, at stille al 100 procent selvstyrefinansieret lufthavnsbyggeri i bero i mindst 15 og op til 20 år. Samtidigt med dette, skal servicekontrakter løbe over 10 år i stedet for som nu, hvor de har løbet over 5 år med forlængelser på 2 år. Det vil give en forudsigelig trafikstruktur og billigere service kontrakter. - Vi ønsker endvidere, at bryde det monopol på skibsfragt som Royal Arctic Line reelt sidder på. Det skal være lettere og ikke mindst attraktivt for andre aktører at byde ind på fragtopgaver. I den forbindelse er det dog essentielt, at der bliver taget højde for, at forsyningssikkerheden fortsat skal sikres. 10

Peqqinnissaq Pitsaaliuinerlu Kalaaliusugut ataatsimuussusermut iluaqutaaqqulluta peqqissuunissarput qangaaniilli ileqqoraarput. Inuit ataasiakkaat suliniarnissaminnut - taamaaliornissaminnullu nammineerlutik toqqaanissaminnut pitsaanerpaanik periarfissaqartinnissaat qulakkeerniarparput. - Peqqinnissaqarfiup sulisoreriikkaminik atorluaasinnaaneranut periarfissai pitsanngorsarusuppagut, ilaatigut Peqqinnissaqarfiup nunap immikkoortuini eqiteriffigineratigut imaluunniit sulisunik angalatitsisarnikkut, taakku sumiiffinni arlalinni piginnaasaminnik ataatsikkut atuisinnaanngortillugit. - Aningaasat napparsimasumut malinnaatinneqarnissaat kissaatigaarput, napparsimasut ataasiakkaat nammineq akiliuteqarnermikkut Namminersorlutik Oqartussanit tapiiffigineqarlutik nunani allani suliaritinnissaminnut periarfissaqalersillugit. Taamaaliornikkut Namminersorlutik Oqartussat annertunerusumik aningaasartuuteqarfiginngisaannik utaqqisut allattorsimaffiinut allatsissimasut ikilisinneqassapput. - Inuit peqqinnissamut sillimmasersinnaanerat pilerinarnerulersikkusupparput. Tamannalu inuinnarnut suliffeqarfinnullu sulisuminnik peqqinnissamut sillimmasiinissamik kissaateqartunut atuutissaaq. Namminerisamik peqqinnissamut sillimmasiinerit utaqqisut allattorsimaffiit allatsissimasunik ikilisinneqarnissaannut iluaqutaassaaq, aammalu napparsimalersut ajoqusertulluunniit sukkanerusumik sulileqqissinnaanissaat anguneqarsinnaassalluni. - Hashimik ammaannartumik niueruteqarnerup unitsinneqarnissaa kissaatigaarput, danskillu inatsisinik atortitsinermut ministeriat ilisimatinneqassaaq tamanna pingaarnerusumik suliniuteqarfigineqartariaqartoq. - Inuit hashimik imigassamillu atornerluisuunerminnut katsorsartinnissaannut suliniuteqarneq nukittorsarusupparput, inuit taakku pitsaanerusumik inuuneqalernissaannik periarfissikkumallugit. - Pujortarnerup, peqqinnanngitsunik nerisaqarnerup imigassartornerullu kingunerisaanik inooriaatsip pilersitaanik nappaatit pitsaaliorniarlugit paasititsiniaanerit aallartikkusuppagut. Sundhed og Forebyggelse Vi grønlændere har en lang tradition for at holde os sunde og raske, så vi kan være nyttige for fællesskabet. Vi vil sikre, at det enkelte menneske har de bedste muligheder for at yde en indsats og selv vælge, hvordan det skal ske. - Vi vil forbedre Sundhedsvæsenets muligheder for at udnytte det eksisterende personale for eksempel gennem en regionalisering af Sundhedsvæsenet eller gennem faglige rejsehold, der kan bruge deres kompetencer flere steder på en gang. - Vi vil lade pengene følge patienten, så det gennem egenbetaling bliver muligt for de enkelte patienter at blive opereret i udlandet med støtte fra Selvstyret. Dette vil nedbringe ventelisterne uden ekstra omkostninger for Selvstyret. - Vi vil gøre det attraktivt at tegne en privat sundhedsforsikring. Det gælder både for privatpersoner og for virksomheder, der ønsker at tegne sundhedsforsikringer for deres medarbejdere. Private sundhedsforsikringer vil være med til at nedbringe ventelisterne, og de vil betyde, at sygdoms- eller skadesramte kan vende hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. - Vi vil den åbenlyse hash-handel til livs ved at informere den danske justitsminister om, at dette område skal have en højere prioritet. - Vi vil styrke indsatsen til behandling af personer med hash- eller alkoholmisbrug, så disse personer får mulighed for en bedre tilværelse. - Vi vil igangsætte oplysningskampagner, der skal forebygge livsstilssygdomme, der er forårsaget af rygning, usund kost og alkohol. 11

Ilinniartitaaneq Ilisimatusarnerlu Silatoortavut pisuussutigaagut nunguttussaanngitsut. Ilinniartitaaneq kikkut tamarmik takorluukkaminnik piviusunngortitsinissaminnut periarfissaannik qulakkeerinnittoq pilersikkusupparput. - Ilinniartitaanerup iluani maanna suliniuteqarneq ingerlatiinnassavarput annertusarlugulu. Ukioqatigiiaat 90 procentiisa inuussutissarsiornermik ilinniarfinni piginnaanngortitsisartuni ilinniagaqarnissaat anguniagaasariaqarpoq. Meeqqat atuarfiini atuartut tamarmik soraarummeernermik kingorna ilinniartitaanikkut ingerlaqqinnissaannik anguniagaqarneq ersarissarneqartariaqarpoq. - Atuartut pingaartumik ilinniaqqinnissamut piareersaatitut aammalu inuussutissarsiutitigut ilinniarfinnut Atuarfitsialaap piareersassavai, atuartullu meeqqat atuarfianni soraarummeereernermik kingorna kingusinnerpaamik ukiup ataatsip qaangiunnerani ilinniartitaanikkut ingerlaqqinnissaat anguniagaassaaq. - Ilinniartitaanermut aningaasaliissutit pingaartumik suliffisussaaleqiffiusunut ingerlatinneqartariaqarput, sapinngisamillu immikkoortortani anginerusuni atorneqartariaqarlutik annikitsumik ingerlatsinermi akornutaasartut, ilinniartitaanerni mikinerusuni ajornartorsiutaasartut pinngitsoortinneqarnissaat siunertaralugu. Uddannelse og Forskning Vores gode hoveder er en ressource, der aldrig slipper op. Vi vil skabe en uddannelsessektor, der sikrer alle mulighed for at gøre sine drømme til virkelighed. - Vi vil fastholde og udbygge den nuværende uddannelsesindsats. Målet bør være, at 90 procent af en årgang får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det bør tydeliggøres, at målsætningen er, at alle folkeskoleelever bør stile imod, at fortsætte deres uddannelsesforløb udover folkeskolens afgangsprøve. - Atuarfitsialak skal især forberede eleverne til de studieforberedende og erhvervsfaglige uddannelser, og målet skal være, at alle elever fortsætter i uddannelsessystemet senest et år efter at have bestået folkeskolens afgangsprøve. - Uddannelsesmidlerne skal især kanaliseres hen imod områder med arbejdskraftmangel og så vidt muligt anvendes i større enheder med henblik på at undgå de smådriftsulemper, som traditionelt har plaget flere små uddannelser. 12

Meeqqat, Inuusuttut Ilaqutariillu Inuiaqatigiit, meeqqanik inersimasunngornissaasa tungaanut inissiiginnartarfiunngitsut pilersissavagut, namminneq inuunerminnut akisussaaffeqalernissaannut pitsaasumik toqqammavissaqarnissaat qulakkiissavarput. - Meeqqat inuusuttullu ikiortariallit pitsaanerusunik naligiinnerusunillu periarfissaqarnissaat qulakkeerusupparput, pissusiluutit kingornuttakkat illuatungaanut saatinnissaannut periarfissaqarneruleqqullugu. Taamatut suliniuteqarneq ulluunerani paaqqinnittarfimmiilli aallartinneqassaaq, ulluinnarni sammisanut atatillugu perorsaasut sulisullu allat meeqqat ineriartorneranni ilikkariartornerannullu ikorfartuinissamut immikkut ilisimasaqartuussallutik. - Angajoqqaat avinnerat meeqqat angajoqqaajusullu aappaata imminnut atassuteqarunnaarnerannik kinguneqassanngilaq. Angajoqqaat avittut namminneq pisariaqartitamik tunulliunnissaannut tapersersorneqassapput, meeqqap pisariaqartitai qitiutinneqartussanngorlugit minnerunngitsumillu aamma angajoqqaat avinnissaminnik aalajangersimanerannik sapinngisamik minnerpaamik meeqqamut sunniuteqarnissaa anguniarlugu. Børn, Unge og Familier Vi vil skabe et samfund, hvor børn ikke bare skal opbevares, til de bliver voksne, men sikres et godt fundament for at tage ansvaret for deres eget liv. - Vi vil sikre, at udsatte børn og unge får bedre og mere lige muligheder, så mulighederne for at bryde den sociale arv bliver større. Den indsats skal starte allerede i daginstitutionen, hvor pædagogerne og de øvrige ansatte skal være eksperter i at understøtte børns udvikling og læring som led i dagligdagens aktiviteter. - Skilsmisser må ikke betyde, at børn og den ene af forældrene mister kontakten. Skilsmisseforældre skal have støtte til at være i stand til at sætte deres egen behov bagerst, så barnet kommer i centrum og bliver mindst muligt påvirket af skilsmissebeslutningen, som entydigt er taget af forældrene. 13

Niuerneq Takornariaqarnerlu Akunnitsinni niueqatigiinneq kisiat inuussutigisinnaanngilarput. Taamaammat sapinngisamik annerpaamik nunanik allanik suleqateqarnissaq aammalu suliniuteqanissamut aallartisaanissamullu aporfiusinnaasut peerlugit politikkimik pilersitsiniarpugut. Makku sulissutigerusuppagut: - Takornariartitsisartut ullumikkumut naleqqiullugu ajornannginnerusumik immikkut periarfissanik, soorlu assersuutigalugu tammajuitsussarsiniarlu piniartitsinermik aalisarnermillu pilersitsinissaanerannut sinaakkutissanik pilersitserusuppugut. Takornariat amerlanerusut tikittalernissaannut tamanna ilapittuutaassaaq taamatullu aamma inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut pitsanngorsaaqataassalluni. - Takornariaqarnermut periusissialiorusuppugut, takornariat nunatsinnut utertuarnissaasa qanoq anguneqarsinnaaneranik sammisaqarfiusussamik. Takornariaqarnermut periusissiaq aamma takornarianut misigisassat qanoq annertusarneqarsinnaanerinut suliniutissanik tigussaasunik tikkuussissaaq. Tamanna ilaatigut Visit Greenland suleqatigalugu ingerlanneqarsinnaavoq. - EU-mik NAFTA-millu suleqateqarnerput annertusarusupparput, nunatsinni tunisassiat nunani taakkunani niuerfinni ajornannginnerusumik tuniniarneqarsinnaanissaat qulakkeerniarlugu. - Kangiani niuerfinni pingaarutilinni, soorlu Kinami, Japanimi Korea Kujallermilu danskit aallartitaqarfiini niuernikkut sinniisoqarfinnik ammaanissamut periarfissat misissorusuppagut. Sinniisoqarfiit taakku politikkikkut siunertaqaratik niuernikkut siunertaqassapput. - Nunanit allanit, ilaatigut USA-mit Canadamiillu nioqqutissanik pisiniarnissaq ajornannginnerulersinniarlugu, assersuutigalugulu nioqqutissanik meqqilersuisarneq pillugu inatsisiliorneq allanngortikkusupparput. Handel og Turisme Vi kan ikke leve af at handle med os selv. Derfor vil vi skabe et politik, der bygger på størst muligt samarbejde med udlandet og fjerner forhindringer for aktivitet og virkelyst. - Vi vil skabe rammerne for, at turistaktører lettere end i dag kan skabe eksklusive muligheder for trofæjagt og lystfiskeri. Det vil være med til at tiltrække flere turister, og dermed til at forbedre den samlede økonomi i samfundet. - Vi vil have udarbejdet en turismestrategi, der skal fokusere på, hvordan vi får turisterne til at vende tilbage igen og igen. Turismestrategien skal også pege på konkrete tiltag til, hvordan vi kan udvide oplevelsespaletten for turisterne. Dette kunne evt. ske i samarbejde med Visit Greenland. - Vi vil øge samarbejdet med EU og NAFTA for at sikre, at grønlandske produkter får lettere adgang til markederne i disse lande. - Vi vil undersøge mulighederne for at åbne handelsrepræsentationer i tilknytning til de danske ambassader på vigtige asiatiske markeder som Kina, Japan og Sydkorea. Disse repræsentationer skal have et handelsmæssigt og ikke et politisk formål. - Vi vil have ændret lovgivningen inden for eksempelvis mærkning af varer, så det bliver lettere at købe varer fra andre lande som eksempelvis USA og Canada. 14

Tusagassiuutit Attaveqaqatigiinnerlu Inuiaqatigiit peqqissut ajornartorsiutiminnik toqqorterisuunngillat. Taamaammat isornartorsiuisinnaassuseqartunik pikkorissuseqartunillu tusagassiuuteqartariaqarpugut, ersarissumik tunngaveqartumik inuiaqatigiinnik pilersitsinissatsinnut ikiuisussatsinnik. Inunnik isumaginninnermut utoqqaallu pillugit politikki Pisinnaasat pisussaaffinnik malitseqartarnerat upperaarput. Nammineq inuunerisamik ilusilersuinissamut perifissaqaraanni, taava aamma iliuuseqarnissatsinnut immitsinnut piumaffigisariaqarpugut. Kisianni soorunami aamma pisariaqartitsisut ikiussavagut. - Utoqqalinersiutillit suliffeqarnermut atassuteqaannarnissaminnut pitsaanerusunik periarfissaqarnissaat qulakkeerusupparput, soorlu assersuutigalugu pisortat suliffeqarfiutaanni piffissap ilaannaani atorfinitsitsinissamut periarfissat pitsanngorsarnerisigut. - Ukiut soraarnerussutisiaqalerfiit qaffatsikkiartussavagut, inuusarnerup sivitsoriartornera aammalu innuttaasut peqqissusertik aallaavigalugu sivisunerusumik sulisinnaanerat malittaralugit. - Aapparisanik persuttaasarnerup angerlarsimaffimmilu persuttaasarnerup akiorniarneqarnerat nukittorsarusupparput, annertuumik paasititsiniaanikkut aammalu meeqqat atuarfiini tamanna pillugu atuartitsissutissanut tapiissuteqarnikkut. - Innuttaasoq tamakkiisumik sulisinnaassuseqartoq suliffissamik innersuunneqartumik tigusiumanngippat, pisortanit ikiorsiissutinik tunniussineq unitsinneqassaaq. - Immikkut qaqilerilluni tusagassiortoqarsinnaanera qulakkeerniarlugu tusagassiuutinut aningaasanik illikartitserusuppugut. Tusagassiuutit kiisalu tusagassiortut freelancet tamarmik aningaasanut illikartitanut qinnuteqaateqarsinnaassapput. - Najukkami tusagassiornikkut nittartakkatigut suliniutinik siuarsaanissamut aningaasanik illikartitserusuppugut. Timersorneq kulturilu Timersorneq kulturilu ataatsimooqatigiinnermut peqqissumillu unammeqatigiinnermut tunngassuteqarput. Taamaammat najukkami nunalu tamakkerlugu suliffeqarfiit namminersortut suleqatigineqarnissaat qulakkeerusupparput, tamanna kulturikkut pinngorartitsiffiulluartumut toqqammavissaqartitsissammat. - Illoqarfinni tamani ivigaaraasanik arsaattarfiliortoqarsinnaaneranut sinaakkusersuissaagut. Ivigaaraasanik arsaattarfiliortiternermut suliniuteqarneq namminersortunit aamma/imaluunniit kommuninit ingerlanneqassaaq, aningaasalersorneqarnerilu sapinngisamik suliffeqarfinnit namminersortunit kommunit suleqatigalugit pissapput. - Kalaallit filmiliortarnerinut periarfissat nukittorsaaviginiarpagut. 15

Medier og Kommunikation Et sundt samfund gemmer ikke problemerne væk. Derfor skal vi have kritiske og dygtige medier, der hjælper os med at skabe et samfund på et oplyst grundlag. - Vi vil etablere en mediepulje, der skal sikre dybdeborende journalistik. Alle medier samt freelancejournalister skal kunne søge midler fra puljen. - Vi vil oprette en pulje, der skal fremme lokaljournalistiske onlineinitiativer. Social- og Ældrepolitik Vi tror på, at pligten følger evnen. Hvis man har muligheden for at skabe sit eget liv, så skal vi stille krav til hinanden om at yde en indsats. Men vi skal selvfølgelig hjælpe dem, der har behov for det. - Vi vil sikre, at alderspensionister får bedre mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet eksempelvis gennem bedre muligheder for deltidsansættelse på offentlige arbejdspladser. Idræt og kultur Idræt og kultur handler om fællesskab og sund konkurrence. Derfor vil vi sikre, at det på lokalt og nationalt plan er samarbejdet med den private sektor, der danner grundlaget for et frodigt kulturliv. - Vi vil skabe rammerne for, at der kan anlægges kunstgræsbaner i samtlige byer. Initiativet til kunstgræsbanerne skal komme fra private og/eller kommunerne, og pengene til banerne skal i vid udstrækning komme fra private firmaer i samarbejde med kommunerne. - Vi vil gradvist hæve pensionsalderen således, at den stiger i takt med den generelle levealder og i takt med, at borgerne sundhedsmæssigt er i stand til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid - Vi vil styrke indsatsen mod partnervold og vold i hjemmet gennem intensive kampagner og ved at give støtte til undervisningsmateriale herom i folkeskolen. - Vi vil standse udbetaling af offentlige ydelser såfremt en borger, der er fuldt arbejdsduelig, nægter at påtage sig et anvist arbejde. - Vi vil styrke mulighederne for at producere grønlandske spillefilm. 16