INDHOLD. Forord 3. Naturfagstrategiens afsæt 5. Ambitionen 6. Mål med strategien 6. Målgruppe for naturfagstrategien 7

Relaterede dokumenter
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Sciencestrategi dagtilbud og skoler

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Bygaden Linjevalg 2018/19

Fredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling

Forord. og fritidstilbud.

IT og digitalisering i folkeskolen

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Børne- og familiepolitikken

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

SCIENCE INTERNATIONAL

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Linjer i klasse - valget er dit.

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Stillings- og personprofil Skoleleder

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling

Pædagogiske læreplaner i HLL

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

SCIENCE INTERNATIONAL

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Linjer i klasse - valget er dit.

Vi vil være bedre Skolepolitik

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Skoleåret Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Didaktik i børnehaven

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen

Talentudvikling i folkeskolen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Lær det er din fremtid

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Linjer i klasse - valget er dit.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Linjekatalog 2018/2019

Fredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Fælles læreplaner for BVI-netværket

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Forord til læreplaner 2012.

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

SKOLEPOLITIK

Sydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE KLASSE

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

Børn, unge og science

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

SKOLERNE I SNEKKERSTEN

Velkommen til Stavnsholtskolen

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Pædagogiske Læreplaner

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Børn og voksne i aktiv læring -

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Indledning. Side 2 af 6

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

Transkript:

INDHOLD Forord 3 Naturfagstrategiens afsæt 5 Ambitionen 6 Mål med strategien 6 Målgruppe for naturfagstrategien 7 STEAM Strategiens faglige pejlemærker 9

Forord Lyngby-Taarbæk Kommune har som ambition at blive de dygtigste inden for det tekniske- og naturvidenskabelige område i dagtilbud og skoler, og bidrage til at flere børn og unge finder området interessant. Vi ligger allerede i front målt på afgangsprøvekarakterer i naturfag og matematik - særligt i matematik præsterer vores elever over landsgennemsnittet. Denne førerposition, vil vi beholde, og vores børn og unge skal i endnu højere grad kunne inspireres og fordybe sig fagligt inden for det naturvidenskabelige felt. Vi tror på, at naturvidenskaben er et vigtigt bidrag til at danne og uddanne borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune. Naturvidenskab er almendannelse. Vores børn og unge skal kunne skabe forklaringer ved hjælp af data, de skal kunne opstille hypoteser, efterprøve dem og tænke logisk, som en fast del af deres måde at undersøge og lære verden at kende på. Børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune skal lære, at naturvidenskab ikke blot handler om fakta, produkter og metoder, men i lige så høj grad om samfundsmæssige og sociale udfordringer. Det skal de erfare gennem aktiviteter og fag, der bliver gjort levende og nærværende af dygtige pædagoger og lærere, der i endnu højere grad samarbejder med uddannelsesinstitutioner og virksomheder i lokalområdet. Børn og unge skal både fagligt og praktisk stifte bekendtskaber med sociale og globale udfordringer, som fx klimaforandringer, evolution, affaldshåndtering og teknologiens betydning. Men børn og unge skal også prøve kræfter med at omsætte deres viden og kompetencer i praksis og finde løsningsforslag ud fra naturvidenskabelige og innovative metoder, hvor reelle problemstillinger i lokalsamfundet bidrager til at skabe forståelse af koblingen mellem fagområderne og deres anvendelse. Både i skoleudviklingsstrategien fra 2012 og i Vidensbystrategien er denne ambition fremhævet. Med mange ungdomsuddannelsesinstitutioner, DTU i baghaven og stærke naturvidenskabeligt funderede virksomheder beliggende i kommunen, er der optimale betingelser for at realisere denne ambition. Vi oplever, at virksomheder har en stor interesse i at bidrage til, at Lyngby-Taarbæk Kommunes dagtilbud og skoler får en stærk naturvidenskabelig profil, og det er en af forudsætningerne for at kunne lykkes med denne strategi. Naturfagsstrategien er en fælles kommunal ramme, der sætter retning og skaber en rød tråd for udvikling af det tekniske- og naturvidenskabelige område i Lyngby-Taarbæk Kommunes dagtilbud og skoler fremadrettet. Ambitionen er at børnene i kommunen skal møde naturfagene i al deres mangfoldighed. Naturfag skal være levende og nærværende. Naturfag skal give børnene mulighed for at lære, opleve, undersøge og forholde sig kritisk. På sigt kan naturfag måske give lyst til at vælge en uddannelse, hvor de kan bidrage med at skabe nye spændende løsninger inden for det tekniske- og naturvidenskabelige felt. 3

Naturfagsstrategiens afsæt I Lyngby-Taarbæk Kommune er børn og unge dygtige til naturfag. I vores dagtilbud bliver der arbejdet målrettet med læreplanstemaet natur og naturfænomener, og i skolerne præsterer eleverne højt, målt på afgangsprøvekarakterer, i naturfag og matematik. Og vi kan blive endnu bedre. Undersøgelser om børn og unges interesse for naturfag viser, at vi på nationalt plan har en udfordring, der handler om at fastholde motivation og interesse for de naturvidenskabelige fag. I Lyngby-Taarbæk hører vi samme historie fra skolerne. Det tyder på, at eleverne mister interessen eller i nogle tilfælde udvikler et negativt forhold til fagene i løbet af deres skolegang. Eleverne forstår ikke, hvad de skal bruge deres undervisning i naturfagene til, og de lader til at miste interessen for naturfag allerede i 3.-5. klasse. Det vil vi gerne kunne gøre bedre i Lyngby-Taarbæk. Vi vil gerne i kommunen kunne fastholde og udvikle børn og unges interesse for naturfagene i både et dannelses- og uddannelsesperspektiv. Interessen for naturfag grundlægges allerede i dagtilbud og indskoling. At styrke det naturvidenskabelige område kræver derfor en særlig indsats i hele 0 18 års området, for at stimulere og udvikle børn og unges naturlige interesse for, hvordan verden hænger sammen. Stærk faglighed udspringer af stærke faglige miljøer, og her har vi i Lyngby-Taarbæk allerede et godt afsæt for strategien. Mange af vores dagtilbud arbejder ikke bare med naturoplevelser men med scienceforløb, hvor de eksperimenterer med vand, undersøger insekter gennem mikroskoper, og på tablets og indsamler viden om, hvad der sker i naturen, når årstiderne skifter. På skolerne har vi høj kompetencedækning i de naturfaglige fag, og flere skoler arbejder målrettet med at styrke og profilere deres naturfaglige miljøer. Taarbæk skole har Friluftsrådets grønne flag og en profil, hvor fx havbiologi fylder meget i skolens virke. Lundtofte- og Kongevejen skoler er i gang med at tone deres profil, for at styrke de naturfaglige miljøer på skolerne. Hummeltofte Skole samarbejder med Friluftsrådet om Friluftsliv som en toning af deres profil. Andre skoler samarbejder med universiteter og uddannelsessteder om udvikling af didaktik og metoder, og flytter dermed forskning og kompetenceudvikling helt ud i klasseværelserne, hvor det kommer eleverne direkte til gode. Både på skole og dagtilbud har vi god tradition for at samarbejde med kommunens naturskole og gode erfaringer med at samarbejde med virksomheder og foreninger i lokalsamfundet. Alle disse gode tiltag udgør et solidt afsæt for Lyngby-Taarbæks ambition om at fastholde og udvikle børn og unges interesse for de naturvidenskabelige fag. Lyngby-Taarbæk Kommune har høje ambitioner på børn og unges vegne i ønsket om at skabe endnu flere spændende faglige miljøer, der i samspil med virksomheder og uddannelsessteder kan bringe naturfag til live og vise, hvordan viden kan omsættes og anvendes. Naturfagsstrategien skal ikke kun styrke de naturfaglige fag, men bidrage til hele den pædagogiske hverdag, hvor både den naturfaglige viden og arbejdsmetoder skal bidrage til at skabe sammenhæng og inspirere børn og unge til at interessere sig og tage stilling til samfundsmæssige og sociale problemstillinger. 5

Ambitionen Ambitionen med naturfagsstrategien er, at Lyngby-Taarbæk Kommune bliver førende inden for naturfag, og i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kulturinstitutioner skaber naturfaglige læringsmiljøer og oplevelser, der understøtter, at børn og unge bliver så dygtige, som de kan inden for naturvidenskab. Børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune skal trives, motiveres og fastholdes i deres interesse for det naturvidenskabelige område. Det vil ske, når børn og unge øver sig i de naturvidenskabelige discipliner, og når naturvidenskaben opleves som relevant for dem. Naturvidenskab skal være en grundlæggende del af børn og unges almendannelse, så de får et godt fodfæste i livet, og forstår naturvidenskabens sammenhæng med verdens økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer. Mål med strategien børn og unge oplever nysgerrighed og interesse for naturfagene, via ny didaktik og samarbejde med eksterne parter eleverne præsterer højere på afgangsprøvekarakterer i matematik og naturfag flere unge tager en naturvidenskabelig ungdomsuddannelse 6

Målgruppe for naturfagsstrategien Målgruppen for Lyngby-Taarbæk Kommunes Naturfagsstrategi er hele 0-18 års området. Det betyder at strategien strækker sig fra vuggestue og dagpleje over folkeskole og til ungdomsuddannelserne. Dagtilbud I kommunens dagtilbud er arbejdet med naturfagsområdet rammesat af læreplanstemaet natur og naturfænomener. I dagtilbuddet er der særlig fokus på at stimulere og understøtte børnenes naturlige og umiddelbare nysgerrighed for naturen og naturvidenskaben blandt andet gennem en kropslig og sanselig forståelse af omverdenen. Børnene kan udforske sammenhænge, fx blæsten der hvirvler blade rundt, de får naturerfaring og forståelse fx ved at følge årstiderne og se spiring, blade der falder af mv. Men også forståelse for former, mønstre, vægt og længde, der alt sammen bidrager til børnenes grundlæggende forståelse af verden. Skole I indskolingen er der fokus på at videreudvikle den nysgerrighed og interesse for det naturvidenskabelige felt, som eleverne har med sig fra dagtilbuddet. Eleverne skal opleve sig selv som undersøgende, producerende og innovative. På mellemtrinnet vil der være særligt fokus på at fastholde elevernes interesse og nysgerrighed, da undersøgelser viser, at det er her, eleverne ofte mister interessen for naturfag. Det skal gøres via undersøgende og forløbsudviklende naturfagsdidaktik og metode samt eksperimenterende læringsevents i samarbejde med blandt andet virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der skal være særlige tilbud og forløb, der kan fastholde og understøtte elevernes interesse og motivation for naturfag. I udskolingen skal elevernes interesse og nysgerrighed udvikles yderligere med anvendelsesorienteret undervisning og fællesfaglige forløb på tværs af fagene. De naturvidenskabelige fag skal tage udgangspunkt i elevens egen hverdag, og understøtte elevernes lyst til at beskæftige sig med det naturvidenskabelige område - også efter folkeskolen. Arbejdet med naturfag i udskolingen vil således i høj grad binde an til elevernes videre uddannelsesforløb på en ungdomsuddannelse. Generelt for skolen gælder det, at fokus på naturfag ikke blot skal gennemsyre fagene matematik, natur og teknologi og de øvrige naturfaglige fag. Naturfag og naturvidenskabelig metode, kan bidrage til alle skolens fag som fx håndværk og design, historie og de tværgående temaer som innovation og entreprenørskab samt it- og medier. Eleverne skal forstå, at naturvidenskab er en del af vores samfundshistorie, og at indsigt i naturvidenskabelige begreber og metoder samtidig giver forståelse for, hvad vores samfund kommer af, og hvor vi er på vej hen. Naturvidenskaben er grundlæggende i både uddannelse og dannelse. Det er her eleverne danner holdninger, forståelser og meninger på baggrund af arbejdet med naturfag. Naturvidenskab skal være med til at give børn og unge en samfundsuddannelse. De skal forstå naturvidenskabens, og særlig teknologiens, indflydelse på samfundets udvikling og sammenhængen til etiske dilemmaer som gensplejsning, atomkraft og forurening. 7

8

Strategiens faglige pejlemærker STEAM For at nå de tre mål med strategien, arbejder vi med hele det teknisk- og naturvidenskabelige område inden for den faglige ramme STEAM, der er en international betegnelse og definition på de naturvidenskabelige fagområder. STEAM skal ses på tværs, hvor de enkelte bogstaver hænger tæt sammen og er gensidigt afhængige: SCIENCE handler om jordens udvikling, elementer og materialers opbygning samt levende organismer og de naturvidenskabelige processer der til stadighed foregår omkring os. Naturvidenskabelig metode som kompetence er også en del af scienceområdet. TEKNOLOGI omfatter både brug, udvikling og programmering af teknologiske opfindelser - fra ovnen, køleskabet og stikkontakten til computere, mobiltelefoner og robotter. ENGINEERING ingeniørskab handler om ingeniørens arbejdsmetode i forbindelse med opfindelse og udvikling af løsninger, hvor man afprøver og forbedrer produktet. ART kreativitet og design dækker over æstetikken og den kreative designproces, som sammen med naturvidenskaben, skaber komplette produktløsninger. Art handler om at opleve og møde naturvidenskaben i sammenhæng med design, arkitektur og kreativitet. MATEMATIK er et vigtigt kulturprodukt, der inspirerer til kreativ og logisk tænkning og er centralt i almen dannelse. Samtidigt bidrager matematik med færdigheder som talforståelse, regning og algebra samt kompetencer i problemløsning og arbejde med modeller til øget indsigt i naturvidenskabelige arbejdsmetoder. STEAM - betegnelsen skaber en rød tråd i arbejdet med naturvidenskab fra barnets møde med lærerplanstemaet natur og naturfænomener i dagtilbud, op gennem skolens naturfag og fagenes Faglige Mål til elevernes møde med ungdomsuddannelser. Børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune skal opleve og arbejde med STEAMs fem fagområder, så de bliver i stand til at undersøge og redegøre for verden og dens tilstand, men også bliver i stand til at skabe løsninger til, hvordan vi forholder os til nuværende og fremtidige udfordringer socialt, økonomisk og klimatisk. Da der er forskel i børns kognitive udviklingsniveau, fra dagtilbud til udskoling, vil børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune møde STEAM-elementerne med forskelligt perspektiv og vægtning. I dagtilbud skal børnene gennem deres naturlige leg og nysgerrighed skabe en omverdensforståelse med både sanser og krop. I skolen skærper vi børnenes nysgerrighed yderligere og sætter system i det faglige, så naturvidenskaben bliver et helt naturligt perspektiv at anskue verden ud fra. Det kræver, at børnene møder naturvidenskab, både i dagtilbud og skoler, med udgangspunkt i det lokale miljø og teknologiske opfindelser, og i mindre grad en bog og en stol. Hvis verdens udfordringer skal løses via nysgerrighed, må børnenes møde med dagtilbud og skole også udvikle nysgerrighed. 9