Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole
|
|
|
- Per Berg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis udskoling, mellemtrin, indskoling og SFO er der en kort beskrivelse af de planer vi har for udviklingen af en ny og anderledes skole. Planen dækker kun de overordnede rammer for organiseringen af læringen, og fastholder dermed at lærerne og pædagogerne har ansvaret for at udvikle og strukturere læringen, så der er sammenhæng mellem læringsmålene, rammerne og indholdet i skoledagen. Gennemgående for alle vores tiltag er tid til fordybelse og mere sammenhæng i hver enkelt skoledag. Det inkluderer tværfaglig undervisning, aktiviteter uden for skolen og en tydelig integration af bevægelse i hele skoledagen. Oplægget til en ny Visions- og strategiplan tager afsæt i en række af de væsentligste hovedelementer i skolereformen. På baggrund heraf beskriver planen, hvilke overvejelser og begrundelser, der danner grundlag for ændringer i de nuværende rammer og metoder. Med afsæt i denne plan udformes der en implementeringsplan, som skal sikre inddragelse af alle berørte medarbejdere, og samtidig fungere som styringsredskab for iværksættelsen af de mange tiltag. Indhold Hovedelementerne i skolereformen... 2 Læringstrekanten... 3 Fremtiden... 4 Vision Hvor skal vi hen... 4 Hvordan ser de nye rammer ud... 5 Temalinjer i udskolingen... 6 Udeundervisning på Mellemtrinnet... 7 Tværfaglig indskoling... 8 Udeliv, bevægelse og kreativitet i SFO en
2 Hovedelementerne i skolereformen Hvad er der i reformen og hvilke dele af reformen skal vi fokusere på i første omgang: En længere og mere varieret skoledag Fokus på alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel, kobling af teori og praksis Nye og mere varierede undervisningsformer Praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Fokus på viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre, Understøtte læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed Fremme sundhed hos børn og unge gennem daglig bevægelse og motion IT skal betragtes som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Der skal arbejdes med undervisningsmiljø og trivsel, så det kan mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling. Klasseledelse skal styrke skolernes arbejde med at etablere rutiner, normer og regler, der understøtter et godt læringsmiljø Eleverne skal kunne det samme i 8. kl., som de i dag kan i 9. kl. 2
3 Læringstrekanten e n en e nne e e e en e e e antagelsen om, at man kan læse sig til færdigheder og viden, hvilket ikke helt kan afvises, men hvis alt det man læser, ikke n e e e en e e n e e n e n e en n e n et meget overfladisk udbytte af studiet af de mange bøger og tekster."(tøger Johnsen) Læringstrekant: De tre elementer i læreprocessen kan i meget simpel form defineres som: Erfaring er oplevelser, færdigheder og viden, der er erhvervet gennem menneskets sanser fra egne autentiske oplevelser og træning samt gennem oplevelse af eller kendskab til andres erfaringer og refleksioner. Erindring er et lager af egne og andres erfaringer og viden. Erkendelse er refleksioner over e ne n e e n e en e e e e for, hvordan verden hænger sammen. Modellen antager, at erfaringerne er e e en n en n n en e en e n e e enne e e nne e e n n e en n en e e e n n e n n e nne n frem til erkendelse, og endelig uden samspillet mellem erkendelse og erindring vil mennesket ikke kunne eksperimentere med og udvikle nye erfaringer, der udvider erkendelsen." 3
4 Fremtiden Med afsæt i den nye skolereform og læringstrekanten har vi formuleret et sæt visioner for Jyllinge Skole, som tager afsæt i de værdier, som for nuværende er gældende her på skolen. Visionerne bliver vores fælles pejlemærke for den vej skolen skal udvikles i de næste år. De underliggende mål og tiltag skal alle pege i retning af visionen. Vision Hvor skal vi hen Vi skal lave en skoledag eleverne fortæller om Vi planlægger og organiserer vores arbejde og undervisning med afsæt i læringsmål Vi skal digitalisere undervisningen Vi skal lave en skoledag med sammenhæng mellem praksis og teori Vi skal differentiere undervisningen både fagligt, ramme- og indholdsmæssigt og med forskellige arbejdsmetoder Vi skal sikre, at det enkelte barn indgår i sociale fællesskaber og vi skal støtte børnene i deres venskaber 4
5 Hvordan ser de nye rammer ud Fælles for alle Faseopdelingen skærpes på lærerfronten Vi arbejder med 4 faser De enkelte faser får en tydeligere læringsprofil Tid til fordybelse på alle årgange Flere ressourcer til undervisning uden for klasserummet Tværfaglighed og sammenhængende skoledage Al undervisning er styret af læringsmål Følgende indsatser er tiltænkt til at underbygge processen i det kommende skoleår : Vi arbejder videre med processen omkring læringsmål. I det kommende skoleår med fokus på læringsmuligheder uden for klasserummet. Skolen har ansat en inklusionsleder som skal medvirke til at koordinere og styrke vores inklusionsindsats og supplerende undervisning Skolen skal have en sundheds- og bevægelsesvejleder. Formålet er at hjælpe den enkelte lærer/pædagog og team/fase med at implementere bevægelse i den daglige undervisning. Skolen har ansat en ny afdelingsleder for indskolingen. Vi uddanner eller ansætter udeskolevejledere. Over de næste 2 til 3 år istandsættes flere af skolens faglokaler. Der etableres et samarbejde med de lokale klubber omkring brugen af klubfaciliteterne 5
6 Temalinjer i udskolingen I udskolingen indføres der for skoleåret 2014/15 temalinjer for 7. årgang. I skoleåret 2016/17 skal alle årgange i udskolingen være organiseret omkring temalinjer. - På hvert hold vil der være 2 temadage og 3 kursusdage ugentligt. - Der skal være ressourcer til, at en del af undervisningen kan foregå udenfor skolen. - Forskellige arbejdsmetoder, interessevalg og sammenhængende undervisning Kommende 7. årgang arbejder med afsæt i følgende temalinjer. Der kan dog ske justeringer undervejs i processen. Science - Naturvidenskab, fødevarer og miljøteknologi Hands On - Entreprenørskab, håndværk og design Global - Internationale relationer og kommunikation ISI Innovation, sundhed og IT Tilføjelser Motion og bevægelse skal være en integreret del af undervisningen. Samarbejde med klubberne, både lokalemæssigt og pædagogisk 6
7 Udeundervisning på Mellemtrinnet Mellemtrinnet skal blomstre af bevægelse og kreativitet Der skal være sammenhæng mellem de mange kreative fag og de boglige fag. På mellemtrinnet skal der arbejdes på tværs af fagene, og dele af undervisningen skal flyttes ud af klasserummet og ud i lokalområdet. Følgende pejlemærker skal styre udviklingen af nye rammer og metoder for undervisningen: Finde faget i lokalområdet Bevægelse, kreativitet og fag faglighed skal integreres Flere valgmuligheder i den daglige undervisning Følgende indføres på mellemtrinnet Fordybelse og temaundervisning - alle klasser skal jævnligt have en skoledag, hvor dele af undervisningen foregår uden for klasserummet Jævnlige ekskursioner og ture med henblik på at inddrage det omkringliggende samfund i undervisningen Eleverne skal have flere og bedre muligheder for at vælge mellem forskellige arbejdsmetoder i den daglige undervisning En stor del af undervisningen skal være tværfaglig, og udnytte de mange kreative fag til at skabe mere sammenhæng mellem praksis og teori Over de næste 3 år skal der arbejdes målrettet på at udeundervisning bliver en integreret del af undervisningen for alle klasser 7
8 Pædagoger eller andre relevante faggrupper deltager i undervisningen Tværfaglig indskoling I indskolingen skal vi gribe elevernes lyst til læring og lave en skoledag, der pirrer nysgerrigheden og appellerer til hele deres sanseapparat Følgende pejlemærker skal styre udviklingen af nye rammer og metoder for undervisningen: Leg og læring skal følges ad Undervisningen skal ud i nærmiljøet En sammenhængende skoledag med plads til fordybelse Tværfaglighed og bevægelse er en naturlig del af skoledagen Følgende indføres i indskolingen Der skal arbejdes målrettet på, at dele af undervisningen dagligt flyttes ud af klasserummet Flere tværfaglige og sammenhængende dage med samme lærer hele skoledagen Undervisningen skal være eksperimenterende, og give grundlag for vidensdeling om nye metoder og rammer for et inkluderende og udfordrende læringsmiljø 8
9 Fælles pædagogiske og didaktiske metoder Der planlægges med at lærere har timer i 0. kl. Fælles faglokaler Pædagoger deltager i undervisningen og varetager understøttende undervisning samt relationsarbejde. Udeliv, bevægelse og kreativitet i SFO en I SFO'en skal børnene mærke glæden ved stærke sociale fællesskaber, gode relationer og nære venskaber. Følgende pejlemærker skal give SFO en en mere tydelig profil og medvirke til at fastholde et højt antal børn i SFO en Det pædagogfaglige arbejde skal i højere grad kombineres med synlige aktiviteter Aktiviteterne skal styrke fællesskaberne på tværs af klasserne Der skal dagligt være flere faste udendørs aktiviteter Bevægelse skal være en stor del af vores aktiviteter Vi skal stimulere børnenes kreativitet og lyst til at udfordre sig selv Vi skal hjælpe det enkelte barn med at sikre at hele dagen hænger sammen Følgende indføres i SFO De enkelte årgange skal gå i skole og i SFO i samme hus. Mellem 6.30 og 8.00 tilbydes morgenmad, lektiehjælp og støtte til en god start på dagen. 9
10 Den daglige kontakt mellem skole og hjem skal styrkes. Pædagogerne skal i øget omfang være formidler af hele skoledagen. De faste funktioner udvides, ændres og defineres tydeligere. Der indføres tilbud om eftermiddagsmad Eksempler på SFO tid Cafeen har tilbud om et mellemmåltid kl. 14, der er forskellige pædagog arrangerede/styrede aktiviteter på boldbanen, projekt med bygning af hytter fortsætter på legepladsen, forskellige lege på fliserne arrangeres/styres af en pædagog. Mellemmåltidet kl. 14 er flyttet ud i bålhuset, der er arrangeret løbsturnering med Mooncars, i boldburet er der høvdingebold, der bygges videre på hytterne, dramahold laver forskellige rytme og motorikøvelser på legepladsen. Krydserfunktionen kan flyttes udendørs og spille en mere aktiv rolle i formidlingen af SFO en mange tilbud både overfor børn og forældre (salgsstade). Ledelsen på Jyllinge Skole; Sanne Norlund Larsen, Marilyn Malmo, Steen E. Damkjær og Kai Aabrandt 10
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Talentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
En ny udskoling. udskoling 2014/15
En ny udskoling TemaLINJER udskoling 2014/15 En ny udskoling Efter sommerferien skal vi, på Jyllinge Skole, i gang med en ny måde at gå i udskolingen på. I det kommende skoleår tilbyder vi fire udskolingslinjer
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Oplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015
Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Brande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Politik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Identitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Politik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Understøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Værdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Pædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017
Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven September 2017 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Velkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
De pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: [email protected] www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
- Velkommen til den nye folkeskole
- Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.
Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
