REFERAT Møde U 2/2013 i Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen tirsdag den 17. september 2013 Til stede Ikke til stede Birgitte Slot, Kate Ziegler, Nils Rasmussen, Merete Thunø, Claus Agø Hansen, Lene Brønnum Henriksen Bent Wolder Mortensen, Hanne Kjærgård Mathiasen, Michael Kjær Pedersen og Lone Hansen Frank Andersen, Jan Holst og Susanne Ottesen Referent Dagsorden Udarbejdet den 17. september 2013 af Lone Hansen. 1. Godkendelse af dagsorden 2. Strategiplan 2014-2016 3. Udviklingsredegørelse 2014 4. Maksimale udfordringer 5. Efteruddannelse 6. Formandskabet/sekretariatet orienterer 7.1. Liste over aktiviteter 7.2. Praktikpladsstatistik 7. Eventuelt Ad 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordnen blev godkendt. Ad 2. Strategiplan 2014-2016 Udvalget godkendte strategiplan for 2014-2016 med det forbehold, at der i strategiplanen ikke er taget højde for konsekvenserne af en eventuel erhvervsuddannelsesreform. De fem temaer, der samler de emner, udvalget drøftede på strategiseminaret er: 1. Markedsføring/synliggørelse 2. Efteruddannelse 3. Handelsuddannelsens indhold 4. Lovgivningsmæssige ændringer 5. Information til virksomheder/elever Til drøftelse på udvalgets møde den 26. november 2013 udarbejder formandskabet og sekretariatet forslag til en handlingsplan, herunder forslag til konkrete indsatser, der understøtter de fem temaer. Ad 3. Udviklingsredegørelse 2014 Udvalget godkendte udviklingsredegørelse 2014 for Handelsuddannelsen, som vil blive sendt til Undervisningsministeriet inden fristen den 20. september 2013. 17. september 2013 Side 1 af 5
Udviklingsredegørelsen 2014 vil blive lagt i Brevarkiv på udvalgets ekstranet. Birgitte Slot orienterede om, at Ministeriet som nyt tema i udviklingsredegørelsen for 2014 har bedt om særskilt at få uddybet varighed af uddannelsesaftaler for elever i skolepraktik, der har bestået fagprøven. De merkantile faglige udvalg har været enige om at pege på, at fleksibiliteten allerede er til stede, og at der må gælde samme regler for alle elever. Lene Brønnum Henriksen supplerede, at det kunne demotivere elever med en ordinær uddannelsesaftale, der ikke har mulighed for at søge om nedsættelse af uddannelsestiden, alene fordi fagprøven er gennemført. Under udviklingsredegørelsens punkt 9, Handelingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser skal teksten i sidste afsnit starte med at oplyse, at Handelsuddannelen er en af de uddannelser, som indgår i kampagnen HANDS ON Du har en fremtid i industrien. Udvalget drøftede kort om Handelsuddannelsen kan blive synlig ved at være til stede på SkillsDenmark. Hvis talentprojektet kan visualisere, hvad man beskæftiger sig med i forsyningskæden, kan det blive relevant at tage det med som demonstrationsfag, og på den måde synliggøre Handelsuddannelsen. Ad 4. Maksimale udfordringer Udvalget tog orienteringen til efterretning. Birgitte Slot fortalte, at styregruppen har holdt møde på BC Syd den 16. september 2013. Michael Kjær Pedersen præsenterede projektet, formålet og projektforløbet. Slides fra præsentationen sendes ud sammen med referatet. Der er nu 21 elever (16 handelselever og 5 speditionselever), og man forventer at få et par elever mere med i projektet. Målet var at få 24 elever fordelt på 16 elever fra handelsuddannelsen og 8 elever fra kontoruddannelsens speciale spedition. Der er udarbejdet et valgfrit specialefag på ekspertniveau med titlen Optimering af forsynings- og værdikæder på 3 uger. Faget ækvivalerer Supply Chain Management, der er et obligatorisk fagmodul på akademiuddannelsen i International Transport & Logistik. Skoleperioderne gennemføres i uge 44 (2013), 2 og 8 (2014). I hver skoleperiode er eleverne 3 dage på skolen og 2 dage hjemme i virksomheden. I de to dage skal eleven arbejde med opgaver, som senere vil indgå som grundlag for den afsluttende projektopgave, der tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger i elevens virksomhed. På 3 modul vil eleverne mødes med underviser på akademiuddannelsen, og vil der få at vide, hvad der er en dårlig og en god opgave. Eleverne vil også her få 1½ times vejledning af deres gennemgående underviser i forløbet. I projektet vil eleverne, undervisningen og underviseren blive evalueret. Der vil også blive kigget på om forløbets udbytte er forskelligt for eleverne i forhold til det speciale og uddannelse. Projektet er todelt: 1. Virksomheden skal kunne bruge, det eleven har lært i virksomheden 2. Eleven skulle gerne via brobygning få mulighed for at videreuddanne sig I fokus for projektet har været, at det skal være noget andet end det elever og virksomhed møder i en skoleperiode, og de skal opleve, at der er mere synergi mellem teori og praktikophold. Der er etableret samarbejdsaftale med erhvervsakademi Sydvest. 17. september 2013 Side 2 af 5
Sekretariatet undersøger om erhvervsrettet påbygning kan medføre en forlængelse af elevens uddannelsesaftale. Claus Agø Hansen nævnte, at Pit-stop er en forkert betegnelse/dårlig metafor for de 2 dage, hvor eleven arbejder med en opgave hjemme i virksomheden, og Michael bringer budskabet videre til udviklerne. Kate Ziegler ville gerne, for eksempel i uge 2 (2014) besøge BC Syd en dag i skoleperioden for at følge og vise engagement for projektet. Kate pegede også på muligheden af, at interesserede fra udvalget kommer ned og byder velkommen til eleverne på deres første dag på første skoleophold. I givet fald skal besøg koordineres med Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser. Sekretariatet står for at koordinere besøgene og holde BC Syd orienteret om antal besøg og antal besøgende. Udvalget orientres på næste udvalgsmøde den 26. november 2013, om hvordan første skoleperiode er gået. Ad 5. Efteruddannelse Udvalget tog orienteringen til efterretning. Serviceeftersyn Serviceeftersynet har givet anledning til, at 17 tilkoblede kurser fjernes fra FKB Handel og logistik, mens 1 kernemål nedlægges. Det er også aftalt, at der søges midler til en revision af FKB Handel og logistik for at sammen skrive den med FKB Spedition og shipping. Garantikurser På amukurs.dk kan ses hvilke garantikurser, der er udpeget som garantikurser. Michael skal mødes med de tre udbyderskoler den 23. september 2013 og endeligt fastlægge hvilke kurser, som skal udpeges som garantikurser inden for FKB Handel og logistik. Michael Kjær Pedersen oplyste, at hvis man nedlægger et kursus og der senere bliver behov for det, kan kurset genoplives, men det skal igennem den almindelige godkendelsesprocedure igen. Claus Agø Hansen opfordrede til, at hvis forløbene skal have succes, skal det synliggøres, at parterne bakker op om kurserne, og for eksempel kan man tænke på det i de kommende overenskomstforhandlinger Projekter I forhold til det område som udvalget er referencegruppe for er der følgende projektet enten i gang eller ved at blive ansøgt: - Jobprofilanalyse samt afdækning og udvikling af efteruddannelsesforløb med karriere- og videreuddannelsesperspektiv for faglærte, merkantile medarbejdere (Kontor og handel) - Analyse af AMU-uddannelsespakker i faglig opkvalificering til handelsområdet vedrørende salgskompetencer - Afdækning og udvikling af GVU forløb målrettet handelsuddannelsen (ansøges oktober 2013) Nye kurser I forbindelse med projektet Jobprofilanalyse samt afdækning og udvikling af efteruddannelsesforløb med karriere- og videreuddannelsesperspektiv for faglærte, merkantile medarbejdere er der endvidere ansøgt om midler til 4 kurser inden for salg og e-handel. Ad 6. Formandskabet/sekretariatet orienterer Udvalget tog de givne punkter til efterretning. 17. september 2013 Side 3 af 5
Praktikcentre Nils Rasmussen fandt det vigtigt for udvalget, at følge med i praktikcentrenes arbejde, men spørgsmålet er, hvilke værktøjer vi har til at følge dem? Birgitte Slot orienterede om, at Undervisningsministeriet på rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelsers (REU) møde den 20. september 2013 vil præsentere en plan for evaluering af praktikcentrene. Det er vigtigt, at det bliver afklaret, hvilken rolle Det faglige Udvalg har i forhold til at følge praktikcentrene. Claus Agø Hansen oplyste, at skal udvalget følge med, skal der være en afrapportering, så udvalget kan følge praktikcentrenes arbejde for at skabe flere ordinære uddannelsesaftaler og andre typer af uddannelsesforløb. Skoler har kunnet søge om at blive godkendt som praktikcenter, og et praktikcentret er forpligtet til at skaffe elever over i ordinære uddannelsesaftaler eller virksomhedsforlagt praktik, og at eleverne får mest mulig praktik. Lene Brønnum Henriksen fortalte, at Lemvig-Müller A/S får forespørgsler om 12 ugers praktik til skolepraktikelever, og spørgsmålet er hvor mange gange en elev kan komme i virksomhedsforlagt praktik. Er der regler for det? Skolerne bør stille krav til, hvad virksomheden lærer eleven, det er ikke tilfældet nu. Birgitte Slot oplyste, at en skolepraktikelev må komme begrænset i virksomhedsforlagt praktik. Det er ikke alle parter, der er interesseret i, at elever gennemfører uddannelsen virksomhedsforlagt, fordi man ikke kan forlange, at eleven deltager i noget uddannelsesrelevant, og kan være svært at følge op på, at eleven opnår relevante praktikmål. Har en virksomhed derimod indgået en kort uddannelsesaftale, så er virksomheden forpligtet til at eleven lærer relevante praktikmål. Et praktikcenter skal etablere et lokalt praktikcenterudvalg. Praktik i udlandet En statistik der udarbejdes af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering på baggrund af oplysninger fra AUB viser, at 181 af i alt 1.074 elever i 2012 var udsendt inden for handelsuddannelsens område. Det stemmer ikke overnes med, hvor mange elever der gennemfører en Handelsuddannelse via PIU ordningen. Sekretariatet har haft kontakt til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, PIU-sekretariatet i Silkeborg samt AUB for at undersøge, hvad der ligger bag tallene, og hvem der tegner sig for aktiviteten. Disse har ikke kunne give nogle svar. Danske Erhvervsskoler er også blevet kontaktet for at finde ud af om de ved noget om tallene. Det er aftalt, at Danske erhvervsskoler tager kontakt til deres erfa-grupper for at finde ud af hvilke skoler, som udsender eleverne. Merete Thunø orienterede om, at EUC Nordvest udstationerer HG eleverne. Merete vil spørge skolen om, hvor længe eleverne er af sted og hvad de beskæftiger sin med, når de er udstationeret. Hvem bruger uddannelsen til Handelsøkonomuddannelsen? Lene Brønnum Henriksen og Merete Thunø fortalte, at de studerende henvender sig til virksomheden for at få 8 måneders praktik, som et led i deres uddannelse til Handelsøkonom. Den er ukendt for virksomhederne, og der er usikkerhed omkring hvad de studerende skal arbejde med i praktikopholdet. 17. september 2013 Side 4 af 5
Birgitte Slot fortalte, at Handelsøkonomuddannelsen er en akademiuddannelse, så uddannelsen ikke ligger inden for det faglige udvalgs område, men det kunne være, at det er en uddannelse, der påvirker elevstrømmene i forhold til Handelsuddannelsen. Sekretariatet oplyste, at uddannelsen i starten var tænkt målrettet til Detail og med 1 års praktik i det 2-årige uddannelsesforløb. Nu er uddannelsen ændret til at være målrettet B2B Handel og der er 8 måneders praktik i uddannelsen til Handelsøkonom. Erhvervsakademi Dania i Randers har oplyst, at de har ca. 200 af de ca. 500 studerende som er optaget på uddannelsen til Handelsøkonom, og at denne uddannelse ikke er meget anderledes end Handelsuddannelsen. 25 % - 30 % af eleverne har en erhvervsuddannelse, som adgang til handelsøkonomen. Ca. 65 procent af de studerende gennemfører uddannelsen til Handelsøkonom. De studerende falder primært fra, fordi de ikke har fundet en praktikplads. Beskæftigelsesprocent for de færdiguddannede er på 90-95 procent. Praktikpladsstatistik Praktikpladsstatistikken pr. 31. august 2013 blev omdelt på mødet. I forhold til samme periode i 2012 er der en fremgang på 1 %. Ad 8. Eventuelt Birgitte Slot orienterede om HANDS ON Du har en fremtid i industrien, der er 3 årig kampagneindsats, hvor DI, HK Privat, 3F og Dansk Metal sammen sætter fokus på, at der også i fremtiden vil være behov for faglært arbejdskraft i industrien 18. september 2014 Lone Hansen/Michael Kjær Pedersen 17. september 2013 Side 5 af 5