ÅRSSKRIFT UDGIVET AF ELEVFORENINGEN Nordjyllands Landbrugsskole LUNDBÆK 2013
ÅRSSKRIFT UDGIVET AF ELEVFORENINGEN Nordjyllands Landbrugsskole LUNDBÆK 2013 Sats og tryk: degngrafisk.dk 1
2
Indholdsfortegnelse Forstanderens klumme...4 Skoleåret 2012/13...6 Goddag og på gensyn... 8 Mindeord...9 Lundbæklinden blev evighedstræ... 10 Produktionsledere i Rumænien...11 Agro40... 13 DM i pløjning 2013... 14 1. HF på dambrugsbesøg... 15 Skills Denmark... 16 Virksomhedsledere i Bruxelles... 17 USA turen for 2. HF... 18 2. HF på ekskursion... 21 1. HF i Tjekkiet... 22 Besøg af marokkansk landbrugselever... 23 Biologiundervisning GF-A...24 Hollywood... 25 Rigtige landmænd er ikke bange for vand... 26 Emma Gad - takt og tone...27 2. HF i Norditalien... 28 Elevforeningens årsfest... 31 DM i traktortræk... 32 Med Nikolaj i New Zealand... 34 Med 1. HF til bowling... 35 EUX landmand... 36 Fodboldturnering... 38 Fiskeaften ved voldgraven... 39 Idræt på Lundbæk 2013... 40 ØKO speciale... 41 Jubilarer 2013...42 Personalet på Lundbæk...44 Bestyrelsen på Lundbæk... 46 Forår på Lundbæk...47 Året der gik i elevforeningen... 48 Elevforeningen... 49 Pink party...................... 52 Økologisk dag... 53 Klovbeskæring 2. HF... 53 Elevlister... 54 Det handler om oplevelser... 64 3
Forstanderens klumme Sidste år skrev jeg, at jeg var en glad forstander det er jeg stadigvæk! Det går fortsat rigtig godt på Lundbæk. Der er stor tilgang af elever og eleverne gør sig positivt bemærket. Endnu engang blev det en Lundbækelev, som bemærkede sig ved at vinde en pris indstiftet af Det kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Peter Sand vandt i foråret Virksomhedslederprisen og blev behørigt hyldet ved en konference på Copenhagen Fur og senere her hjemme på Lundbæk. De yngste elever kan også gøre sig positivt bemærket. Det lykkedes grundforløbseleverne at genvinde Danmarksmesterskabet i pløjning med vendeplov. Lundbæk pløjede sig til sejr stod der skrevet i Effektivt Landbrug. Jeg er sikker på, at det var en fortjent sejr, der kom i hus efter en nervepirrende konkurrence i det regnvåde og mudrede lerjord på Ausumgård ved Struer. De fire elever var ligeglade med, hvor beskidte de blev. For dem gjaldt det om at vinde. Flot gået af de fire, men også af de andre på holdet der var med som støtte på holdet. Vi oplever gang på gang at eleverne får ros for den måde de repræsenter landmandsuddannelsen og dermed landbrugsskolen på. Vi har heldigvis mange unge i landbruget, som er motiverede og som gerne vil yde en indsats. Der har været meget debat om unge på erhvervsskolerne indenfor det seneste halve år. Os der arbejder sammen med de unge i hverdagen kan ikke altid genkende det billede, som medierne formidler fra de aktører, som ser meget kritisk på ungdommen, især den gruppe unge som uddanner sig på erhvervsskolerne. Jeg har i det forgangne år oplevet et par gange hvor debatten, efter min mening, er blevet lidt for ensidig og retorikken hård overfor den gruppe unge, som vælger erhvervsuddannelser. I forbindelse hermed skrev jeg en kronik, som blev bragt i Jyllandsposten. Kronikken nedenstående, gengives i sin fulde ordlyd. Hurra for erhvervsuddannelserne (Jyllandsposten) Mange politikere og eksperter er godt i gang med at tale erhvervsuddannelserne, erhvervsskolerne og erhvervsskoleeleverne helt ned. Det er ikke rimeligt. Mine betragtninger vedrørende erhvervsuddannelserne og erhvervsskoleeleverne bygger på den erfaring, som jeg har opnået gennem 22 år som forstander på Nordjyllands Landbrugsskole. Landbrugsskolerne er også erhvervsskoler. Indenfor de seneste dage har der været en del debat om erhvervsskoleelevernes dårlige karakterer fra folkeskolens afgangsprøve samt elevernes manglende motivation og flid. Det er et faktum, at tilgangen til erhvervsuddannelserne er faldet markant de seneste 10 år. Under 20% af en ungdomsårgang vælger erhvervsuddannelserne. Mange af dem har ikke de flotteste karakterer fra deres afgangsprøve, og det er sikkert også rigtigt, at mange af dem ikke har udvist den store motivation og flid i folkeskolen. 4
Alligevel kommer rigtig mange af vore elever rigtig langt. Det er tankevækkende, at et 2-tal i matematik på et givet niveau efter få ugers intens undervisning kan blive til et 7-tal eller et 10-tal! Vi oplever, at læring og holdningen til læring forbedres væsentligt. Matematikundervisningen bliver anderledes nærværende, når den skal bruges til blanding af foder. Engelskundervisningen bliver interessant for eleven, når han eller hun skal oversætte den engelsksprogede instruktionsbog for at få hydrauliksystemet til at fungere på den nye traktor. Lyrikken bliver vedkommende, når digtet omhandler den hverdag, som eleven kender. Hos os er undervisningen praksisnær. Med hensyn til motivationen kan jeg som eksempel oplyse, at fraværsprocenten i en tilfældig valgt uge i marts ligger på under 2%. Kan andre skoletyper og arbejdspladser matche det? Gennemførelsesprocenten ligger på 92%. Det kan godt være, at mange af vore erhvervsskoleelever er opvokset i folkeskolens andegård, men mange af dem ender altså med, at blive flotte svaner, takket være en stor indsats fra eleven og fra erhvervsskolernes ansatte. Det er interessant, at mange af vores elever ender som dynamiske virksomhedsledere i små eller mellemstore virksomheder - ikke blot indenfor landbrug, men også indenfor andre erhverv. Jeg selv var en af de sent udviklede drenge med en forkvaklet skolegang fra 1. til 7. klasse, der efter et skoleskift til én af Aalborgs private skoler blev egnet til gymnasiet, med senere adgang til universitetet med afsluttende kandidatgrad. Undervejs tog jeg 3 såkaldte fjumreår med landbrugsarbejde hos en dygtig landmand og ophold på en landbrugsskole med dygtige landbrugslærere, der kunne omsætte teori til praksis. Tre meget lærerige år for mig, som sætter dagsordenen om et vidensamfund i relief. Definitionen af et vidensamfund virker snæver og svarer ikke til min erfaring med sene startere, altså unge mennesker som kommer senere ud af starthullerne end politikerne ønsker sig. Det rejser for mig et andet spørgsmål: Er det inklusion? Et andet af politikernes yndlingsord for tiden. For en praktiker som mig er det lidt underligt, at man i magtens centrum ikke forholder sig til den store forskellighed, der findes blandt borgerne Måske er det også derfor, at jeg har umådeligt svært ved at forholde mig til den herskende indstilling til erhvervsuddannelserne, som åbenbart har lavstatus i samfundet for tiden. Det må da være klart for enhver, at vi har brug for uddannede personer på alle niveauer. Politikere og eksperter må vende blikket mod andre landes ungdomsuddannelser. I Norge optages 50% af en ungdomsårgang på erhvervsuddannelserne. I Schweiz ligger tallet på 70%. Kun 20% af en ungdomsårgang går på gymnasiet i Schweiz. Man kan vel ikke påstå at hverken Norge eller Schweiz er taberlande! Gymnasieelever i Schweiz skal være afklaret med hensyn til valg af videregående uddannelse inden optagelse på gymnasiet. Erhvervsuddannelserne har højstatus og alle får praktikplads. Tænk hvis regeringen satte sig det mål, at 40% af en ungdomsårgang i Danmark skal optages på en erhvervsuddannelse! 5
20.000 10.000-10.000 60.000 50.000 40.000 30.000 0 90.000 80.000 70.000 1000 kr. SKOLEÅRET 2012/13 Samlet set ligger elevtallet på et fortsat højt niveau, men der er sket lidt forskydninger. Tilgangen af grundforløbselever og hovedforløbselever er faldet lidt, men så er tilgangen på lederuddannelsen derimod steget betydeligt. Faldet i tilgangen på grundforløbet ser ud til at være forbigående, idet tilmeldingerne til grundforløbsholdet, der starter i januar 2014, er dobbelt så højt i forhold til 2013. Det er glædeligt, at en større del af vore elever vælger at fortsætte på lederuddannelsen, selvom tilgangen på landsplan er faldende. Der er netop igangsat en revision af strukturen og indholdet på lederuddannelsen. Det er min opfattelse, at trindelingen og den geografiske spredning af udbudsstederne af lederuddannelsen er væsentlig at fastholde. Vi skal huske på at antallet af unge på lederuddannelsen var væsentlig lavere, før vi indførte den nuværende struktur på lederuddannelsen. Selvfølgelig skal indholdet og kravene løbende justeres, så lederne opfylder betingelserne for, at blive fremtidens fødevareproducenter og ejere af bedrifterne, men en større reform af lederuddannelsen er næppe nødvendig endnu. Regnskabstal 1995-2012 omsætning resultat før finansielle poster resultat før ekstraordinære poster aktiver i alt egenkapital 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Aktiver i alt Egenkapital Omsætning 260 240 220 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 124 124 81 årselever undervisning inkl. amu årselever kostafdeling medarbejdere i alt 132 85 85 119 119 Årselever og medarbejdere 1995-2012 75 77 104 104 67 114 71 71 25 25 27 24 24 23 23 23 25 26 Indenfor det seneste år har landbrugsskolerne samarbejdet med Videncenter for Svin om rekruttering af elever, der er interesserede i svineproduktion. Problemstillingen er den, at der er for få på svinelinien rundt omkring på landbrugsskolerne. Problemet er størst på lederuddannelserne, idet der på landsplan kun bliver uddannet omkring 30 ledere indenfor svineproduktionen. Det er for få, set i lyset af det behov der allerede er nu, og problemet bliver ikke mindre, hvis der ikke handles nu. Branchen har erkendt problemet og i samarbejde med landbrugsskolerne, har den taget initiativ til at iværksætte en handlingsplan. Branchen fortjener ros for viljen til at løse problemstillingen. I øvrigt vil jeg gerne rose landmænd, praktiklandmænd, besøgsværter, bestyrelse og samarbejdsparter for samarbejdet omkring landmandsuddannelsen og landbrugsskolen. I er med til at skabe en god atmosfære omkring Nordjyllands Landbrugsskole. Der har været en heftig debat om ungdomsuddannelserne, særlig erhvervsuddannelserne og regeringen er kommet med et forslag til reform af erhvervsuddannelserne. Efter min mening er det største problem i erhvervsuddannelserne, at mange unge ikke kan få en praktikplads efter grundforløbet. Tænk hvis en gymnasieelev ikke vil kunne fortsætte i 2.g uden en efterfølgende praktikplads. Så var der vist mange gymnasieelever, der ville vælge uddannelse anderledes. Virksomhederne må i samarbejde med politikerne tage et reelt ansvar og skabe rigtige praktikpladser 120 79 116 75 192 190 90 88 40 195 99 192 108 237 33 32 33 138 251 38 145 231 152 223 145 42 40 41 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 6
ude i virksomhederne. Et skridt på vejen kan være at virksomhederne fortsat kompenseres for udgifterne til at uddanne de unge, eller at alle unge under 30 år ligestilles med en ensartet SU uanset uddannelse og uddannelsesniveau. I reformforslaget har EUX-uddannelsen en central placering. EUX-uddannelsen er en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. På Nordjyllands Landbrugsskole glæder vi os til at udbyde EUX-landmand fra sommeren 2014. Vi håber at EUX-uddannelsen, vil tiltrække flere unge med en lidt bedre skolebaggrund, således at kvalifikationerne ved fremtidens landmænd bliver endnu bedre. Selvom skolen er fyldt op til bristepunktet med elever, så skal der fortsat være plads til udvikling. For at få plads til de forhåbentligt mange EUXelever bygger vi endnu en ny afdeling i foråret 2014. Den meget positive udvikling i elevtallet gennem mange år på Nordjyllands Landbrugsskole er grundlaget for en fortsat drift i økonomiske trygge rammer. Se udviklingen i de to figurer. Elevtal: Brobygning + intro...505 Agro40...33 EGU...6 Grundforløb... 73 (48+25) 1s...8 1. hovedforløb... 87 2. hovedforløb...89 Produktionsleder... 49 Virksomhedsleder...27 Agrarøkonom... 10 Efteruddannelse...6.000 kursusdage 7
GODDAG OG PÅ GENSYN Mange elever betyder mange ansatte. Derfor er det naturligt at der sker en vis udskiftning i medarbejderstaben. Landbrugslærer Jørgen Abildgaard har valgt at gå på pension ved årets udgang. Jørgen har været lærer på Try Landbrugsskole og Nordjyllands Landbrugsskole i 35 år. Jørgen har gennem sin stille og rolige fremtræden skabt respekt om sit virke som lærer. Jørgen har foruden fagligheden prioriteret en positiv stemning i undervisningslokalet højt. Det er vist meget få gange, at Jørgen har måtte hæve stemmen overfor uoplagte elever. Tak for indsatsen. Jeg er ikke i tvivl om, at du nok skal få tiden til at gå med fritidslandbrug, natur, jagt og rejser. Rengøringsleder Erna Thomsen gik på pension i sommer. Erna har gennem 27 år stået for rengøringen på Lundbæk. Noget af en opgave med et par tønder land gulv- og vægflade! Ernas underfundige humor var med til at få arbejdet og samarbejdet til at glide let, men man skulle ikke tage fejl, var eleverne for svinske og uopdragne, så vankede krabasken. I dagligdagen tænker vi måske ikke så meget over hvor meget rene og venlige lokaler betyder, men er det omvendte tilfældet, så tænker vi over det. Tak for indsatsen. Køkkenleder/stedfortræder Tinne Buus er også gået på pension. Tinne har gennem 12 år været ansat som køkkenassistent, og har i perioder været fungerende køkkenleder. I den periode hvor Tinne har været ansat er antallet af daglig spisende fordoblet. På en kostskole har forplejningen ualmindelig stor betydning, og Tinne har på en meget positiv måde været med til at skabe respekt om køkkenet på Lundbæk. Tinne kendte de unge landmands traditionelle livretter, men formåede også store selskabsmiddage og den mere moderne madlavning. Tak for indsatsen. Elon Godiksen er fastansat som nattevagt og pedel. Heldigvis har vi mange unge boende, men indimellem kan der opstå problemer af uacceptable adfærd. Hvor erfarende kræfter skal træde til. For at sikre et trygt kostskole miljø, har vi valgt at indfører en nattevagt. Elon har på fin vis skabt en balance mellem sjov og alvor. Lærer Julie Mortensen har været ansat som barselsvikar for Ann Freja Mørch. Ann er nu vendt tilbage efter barsel, og konsekvensen er at Julie stopper. Vi ville gerne have beholdt Julie som lærer, men da Julie har speciale i svin og biologi, og vi i forvejen har 3 svinelærere, var der ikke plads i lærerstaben. Vi ønsker Julie en fortsat god karriere i landbruget. Tak for indsatsen. Lærer Søren Baggesen er tilbage på Lundbæk igen efter et år som efterskolelærer. Vi byder endnu engang velkommen til Søren og glæder os til en stor indsats primært i maskinhallen. 8
Lærer Maren Jensen og Lærer Cecilia Vanggard er blevet fastansatte. Tiden går sin gang. Vi siger goddag til nye og vi siger på gensyn til de, der skal videre i tilværelsen. Det er naturligt for os og det falder os let. Det svære er at sige farvel. I sommer måtte vi sige farvel til Agnes. Det var svært. Mindeord Torsdag den 25. juli fik vi den triste besked, at Agnes Nielsen efter længere tids sygdom var død. Agnes var gift med tidligere forstander O. K. Nielsen, Lundbæk. Som forstanderpar ledede de Nordjyllands Landbrugsskole fra 1969 til 1990. Agnes deltog meget aktivt i driften af Nordjyllands Landbrugsskole. I det daglige varetog Agnes ledelsesopgaver i administrationen og i køkken/rengøringsafdelingen. Agnes var meget vellidt af medarbejdere og elever. Deres ve og vel lå Agnes meget på sinde, og der gik ikke mange dage efter at et nyt elevhold startede, før hun kunne huske alle elevernes navne. For Agnes var det en selvfølgelighed, at hun deltog i stort set alle arrangementer på Lundbæk, ikke kun elevarrangementer, men også de hundredvis af møder og sammenkomster, som åbnede Lundbæk op for lokalsamfundet. Agnes repræsenterede skolen på bedste vis. Hun var i høj grad sammen med O.K. medvirkende til at skabe det, vi i dag kalder Lundbækånden, hvor værdier som åbenhed og ansvarlighed blev ligeværdigt med faglighed. Vi er mange, der gennem årene har fået nytte af den store indsats, Agnes ydede på Lundbæk. Efter at Agnes og O.K. forlod Lundbæk, har vi glædet os meget over deres fortsatte tilknytning til stedet. Deres vandreture med hunden gik ofte indenom Lundbæk, og de forsømte ikke en mulighed for at deltage i foredrag eller deltage i festlige begivenheder, som f.eks. det årlige jubilæumselevmøde. De seneste år blev der færre besøg. Helbredet satte grænser. For os er det et stort tab, at Agnes ikke lever mere. Tankerne går nu til de efterladte, O.K., børn, svigerbørn og børnebørn. 9
LUNDBÆKLINDEN BLEV EVIGHEDSTRÆ Det gamle store lindetræ overfor Lundbæk blev i årets løb udnævnt som Evighedstræ nr. 22 af Danmarks Naturfredningsforening. Baggrunden for at Lundbæklinden er blevet udnævnt som Evighedstræ, er at træet måske er op til 500 år gammelt og Danmarks største småbladede lind med en diameter på næsten 2 meter og en omkreds på 7 meter. Lundbæklinden er et træ, som vi gerne vil værne om, dels som et symbol men også som en naturperle. Et så flot og gammelt træ skal behandles med respekt, og derfor passer vi godt på det, når f.eks. Landboungdom afholder traktortræk og store traktorer og lastbiler passerer tæt op ad træet. Vi kan selvfølgelig ikke finde på at bruge nedfaldne grene til brænde. De skal indgå i naturens eget kredsløb og omsættes af svampe mv. til ny næring i skovens kredsløb. Vi har også respekt på en anden måde. Sagnet siger, at det er Lundbæks endeligt, hvis Lundbæklinden forgår. Derfor passer vi godt på det, og holder ekstra øje med det ved løvspring. Vi er meget glade for, at Naturfredningsforeningen har udnævnt Lundbæklinden som det første Evighedstræ i Aalborg Kommune. 10
PRODUKTIONSLEDERE I RUMÆNIEN Den 30. Maj 2013, satte produktionslederne på Nordjyllands Landbrugsskole kursen mod Bukarest i Rumænien. Eftersom vi var en flok på omkring 40 stk. der skulle afsted, måtte vi det første stykke til Amsterdams internationale lufthavn deles op i to afgange. Dette betød seks timers ventetid for den første gruppe, som hurtigt fandt ud af hvilke faciliteter lufthavnen havde. Udover diverse butikker med en masse toldfrie varer, hvileområder med behagelige sofaer samt diverse boder med mad, havde lufthavnen også en kondicykel, som kunne producere strøm via en generator. Dette var imidlertid noget der kunne få selv den mest motionsfjendske produktionsleder til at cykle derudaf, idet mange af vores smartphones var døde for strøm. Sent om aftenen ankom vi til hotellet Rin, som var ganske udmærket og stod i skærende kontrast til dets fysiske omgivelser. Den næste dag startede med et besøg hos Primium Pork, en meget stor dansk svinefarm, hvor hele ledelsen var dansk, og arbejdskraften var selvfølgelig rumænsk. Det der gjorde størst indtryk her var deres fokus på smittebeskyttelse, tyveri samt deres meget kontrollerende ledelsesform. Hvad smittebeskyttelse angik, forlangte de at medarbejderne gik i bad FØR de gik ind til grisene og selvfølgelig efter også. Hvad tyveri angik, overraskede det os meget, at de havde fået GPS på deres maskiner, ikke for at chaufføren kunne køre mere lige, men for at overvåge dieselforbruget, så der ikke blev stjålet noget. Ligeledes havde de et privat vagt- værn til at patruljere deres afgrøder omkring høsten ellers forsvandt afgrøden. Al denne tyveri afledte selvfølgelig en voldsom massekontrol af medarbejderne og deres arbejde. Efter en velfortjent frokost gik turen hjemad, men desværre var vores bus gået i stykker, så det foregik i minibusser. Om disse minibusser kørte kapløb, eller bare havde ekstremt travlt vides ikke, men faktum var at sikkerhedsselen var nødvendig for at blive i sædet på de ujævne rumænske veje. Om aftenen blev vi sluppet løs i Bukarest, og med et turistkort i hånden indtog vi byen. Eftersom vi ikke kendte byen, men vidste hvor vi skulle hen, prajede vi en taxa. Uheldigvis kunne taxachaufføren ikke en brik engelsk, men med en del pegen på taxameteret, pegen på kortet og en meget gebrokken samtale lykkedes det at få ham til at køre til centrum. Næste dag gik turen ud til et rumænsk kvægbrug, som på mange måder mindede om dansk kvægbrug. Her kørte de også holdopdeling af køerne, udførte arbejdet i marken og passede selvfølgelig deres dyr bedst muligt. Turen gik videre til en universitets-vingård, hvor vi blev modtaget af driftslederen. Han viste os rundt i produktionen, og fortalte om hvordan de fremstillede vin, samt hvilke processor der skete under fremstillingen. Turen i vinkælderen var præget af historier fra 2. Verdenskrig, om hvordan tyskerne havde ødelagt vin, men så kom det bedste vinsmagning. Her fandt vi virkelig ud af, hvor passioneret vor vært var om vin, idet han ikke bare smagte på vinen, men gennemgik den i detaljer som farve, intensitet og klarhed, inden man kunne smage på den. På intet tidspunkt slog han noget op om vinene, det hele lå på rygraden hvilket var yderst imponerende. 11
En rundtur i Bukarest med bussen blev det også til, hvilket gav rigelig tid til at se på alle monumenterne og Folkets Hus udefra, men næste dag blev mere spændende idet vi her skulle på vores to planteavlsbesøg. Først besøgte vi First Farms, hvor driften blev ledet af en rumænsk driftsleder, som var uddannet udenfor Rumænien. Faciliteterne havde de lige overtaget, så oprydningen var i fuld gang, men trods dette var deres grej virkeligt velholdt, og der var mange planer for faciliteterne og jorden. Den anden ejendom vi besøgte var Agro Cocora, hvor driftslederen var dansk. Agro Cocoras faciliteter var rigtigt flotte, og så store at en rumæner var fast beskæftiget med at slå græs, feje og ellers holde arealerne pæne. Faktisk var der intet, som vendte forkert på ejendommen, og der var bare styr på alt. Maskinparken var ligeledes topmoderne, utroligt velholdt og lignede kort sagt enhver landmands drøm. Også her var der utrolig fokus på effektivitet og udnyttelse af faciliteterne. Ledelsesstilen her var markant anderledes, end hvad vi ellers havde mødt, idet de rumænske mellemledere her så GPS-måling af brændstofforbruget på traktorerne som en fordel. Ikke for, ligesom i starten, at kontrollere medarbejderne, men for bedre at planlægge hvilken traktor der skulle have diesel først om morgenen. Dette var en meget markant forskel, og resultatet var tydeligt idet folkene her også selv gik op i at det så godt ud. Om aftenen holdt planteavlskonsulent Kristian Haldrup et foredrag om Water Management, og beskrev forholdene for landbruget i Rumænien. Her var et af hovedpunkterne, hvordan de passer på jordens fugtighed, for de kan ri- 12
sikere ikke at få regn i flere måneder. Et andet af hans punkter var at flere danske landmænd skulle se udover egen næsetip, og evt. se efter nye investeringsmuligheder i udlandet, hvis man var utilfreds med forholdene i DK. Det sidste kvægbrug vi besøgte bar tydelig præg af topstyring. Her rendte driftslederen rundt i hvid skjorte, slips og læderstøvler, og vidste præcis hvad hver enkelt mand lavede. På denne farm blev alt vejet ud og ind, ja selv gyllevognen blev vejet, igen for at forebygge tyveri. Turen gik videre til en guidet tur på Bukarest Universitet, hvor vi også fik set deres forsøgsgård. Under besøget blev der holdt et foredrag om rumænske forhold for landbruget, men desværre var de ikke så gode til engelsk, så her skulle man holde ørerne stive. Den sidste dag skulle vi lige se Folkets Hus inden turen gik hjem igen. Dette hus eller kæmpestore palæ, er den næststørste enkeltstående bygning i verdenen, og vi blev selvfølgelig imponerede over dets størrelse. Dog var der en del der mente, at der var rigtigt mange kvadratmeter at varme op, og utroligt mange vinduer at pudse. Alt i alt måtte vi sande at Rumænien virkelig var kontrasternes land, idet vi så de små bønder køre rundt med deres indregistrerede hestevogne, samtidig med at naboen havde den nyeste John Deere mejetærsker stående i maskinhuset.ligeledes ses det sociale skel meget tydeligt, idet nogle kørte rundt i flotte nye Mercedes er, mens andre kun havde, hvad de stod og gik i. Turen var virkelig en øjenåbner for mange, og satte helt klart tanker i gang, om hvordan landbrug skal ledes, og hvor stor forskellen var mellem Danmark og Rumænien. Af Søren Klejs Hansen AGRO40 Her på Lundbæk er der en linje der hedder Agro40. Det er et grundforløb med mere fokus på de almene fag, som dansk, engelsk og matematik. Disse fag kan vi gå til eksamen i. På skolen har vi lektiehjælp, som vi benytter os meget af efter skole. Så er vi nemlig sikre på at vi får lavet vores ting og får dem afleveret dem til tiden. Os på Agro40 får et dejligt sammenhold med hinanden og vores lærere, fordi vi går her et helt år i forhold til grundforløbseleverne. I vores fritid her på skolen har vi mange faciliteter, som f.eks. vores dejlige store hal, hvor vi afholder mange turneringer på kryds af klasserne af hele skolen. Vi har også en pool her på skolen, som vi benytter os meget af i fritiden, ligesom vi også bruger træningsrummet en del. Vi er også på nogle ture, som f.eks. har vi været på kanotur og på tur til Sverige, hvor vi havde tre hyggelige dage i det svenske land. Vi sov på en landbrugsskole, og hørte om hvordan uddannelsen er opbygget i Sverige. Vi var også ude at se nogle svenske landbrug, og bowlede en af aftenerne med de svenske landbrugsskoleelever. Turen til Sverige er en slags rystesammentur, og denne tur er med til at give os et godt sammenhold. Frederik Iversen og Hans Schjær-Jacobsen Agro40B 13
DM I PLØJNING 2013 Fredag d. 1/11 afholdte Landboungdom vanen tro årets Danmarksmesterskab i pløjning, denne gang på Ausumgaard nord for Holstebro. For tredje år i træk var der arrangeret pløjekonkurrence for Grundforløbet på landets landbrugsskoler. I år deltog 10 landbrugsskoler, og der var tilmeldt 14 hold, hvilket vidner om en stor opbakning fra skolerne. Som noget nyt i år kunne skolerne stille med flere hold i både standard- og vendepløjning. Skolekonkurrencen er inddelt i fire delkonkurrencer: pløjning, teamwork, opbakning fra elever og en quiz. I pløjedelen, som vægter 50% af det samlede resultat, skal fire elever sammen pløje en parcel på samme betingelser som de øvrige pløjere. Under pløjningen bliver samarbejdet blandt de fire pløjerer vurderet, denne del vægter 15% af resultatet. Resten af skolens grundforløbselever skal under pløjekonkurrencen heppe og bakke pløjeteamet op, denne del tæller også 15% af resultatet. Til sidst skal alle eleverne deltage i en quiz med spørgsmål omkring pløjning og jordbehandling, færdselsregler og sikkerhed mm., denne del vægter 20%. Lundbæk stillede i år op med en ny 4-furet Överum vendeplov sponsoreret af Kongskilde. Kongskilde har tidligere været sponsor på Danmarksmesterskabet, men har i år valgt at omfordele midlerne og har i stedet indkøbt to vendeplove, som er placeret på henholdsvis Lundbæk og Landbrugsskolen Sjælland i Høng. Et positivt samarbejde der giver skolerne mulighed for at prøve forskellige plovmærker, og firmaet reklame overfor mulige kommende kunder. Igen i år gjorde Lundbæks elever en flot indsats i konkurrencerne og placerede sig i top tre i de to vigtige delkonkurrencer, pløjning og quiz, der tilsammen udgør 70 % af resultatet. Efter en del spænding om resultatet viste det sig at placeringerne sammenlagt faldt ud til Lundbæks fordel, der igen i 2013 kan kalde sig Danmarksmester i vendepløjning for landbrugsskoler. Danmarksmester i standardplov for landbrugsskoler blev Jordbrugets Uddannelsescenter Århus. Pløjekonkurrencen for landbrugsskoler er blevet en succes, i år deltog næsten 500 landbrugsskoleelever. Eleverne lærer om pløjning og møder elever fra andre skoler, samtidig giver en konkurrence et godt sammenhold blandt eleverne. Der er lagt op til en god konkurrence til næste år, hvor målet selvfølgelig er at sikre, at pokalen kan blive på Lundbæk permanent. 14
1. HF PÅ DAMBRUGSBESØG 15
SKILLS DENMARK I januar måned 2013 var vi to Agro40- elever til DM i Skills i Århus. Skills er erhvervsskolernes mesterskab, hvor man konkurrerer mod hinanden inden for samme erhverv.mai Randrup Nielsen og jeg var dernede for at fortælle og vise landbrugsuddannelsen til andre unge mennesker. Jeg havde den store fornøjelse at fortælle Prins Joachim om landbrugsuddannelsen. Vi fik mange myter aflivet om landbrugserhvervet, og vi havde en rigtig god dialog med de mange byboer, som kom hen til os. Det var nogle rigtige gode og lærerige dage. Per Kruse Winther Agro40 12/13 SKILLS er en konkurrence, hvor ca. 260 unge mennesker fra forskellige erhvervsuddannelser konkurrerer om danmarksmesterskabet indenfor deres fag. Der konkurreres i 29 forskellige fag f.eks. elektriker, tømrer, slagter og tagdækker. Det vindende hold går videre til verdensmesterskabet i SKILLS i Brasilien i 2015. Landbrugsuddannelsen er repræsenteret som et demonstrationsfag, så vi har ikke nogle konkurrencer, men derimod en stand, hvor vi præsenterer vores uddannelse. På standen vil der bl.a. blive vist videoklip fra nogle elevers arbejdsdag og fra Danmarksmesterskabet i pløjning. Der vil også være et par landmænd på standen, som kan besvare de unge menneskers spørgsmål om dét at arbejde på et landbrug. SKILLS afholdes i Gigantium i Aalborg d. 23-25. januar 2014, og alle er velkomne til at komme og se de unge mennesker dyste mod hinanden. 16
VIRKSOMHEDSLEDERE I BRUXELLES 17
18 USA TUREN FOR 2. HF 2013 Tirsdag morgen d. 22/10 2013 gik turen til USA for 50 elever på 2. Hovedforløb. Stemningen og humøret blandt alle elever og lærere var højt. Vi var alle klar til en fantastisk og uforglemmelig rejse. Efter en meget lang flyvetur ankom vi til San Francisco, og vi blev modtaget af vores dejlige guide (Charlie), som har fulgt os hele turen igennem. Vi blev indlogeret på vores første hotel, og trods jetlag var alle friske på at komme ud at se byen vores eventyr i Californien var begyndt. Vi har i løbet af meget kort tid nået at se ufatteligt meget, og vi vil her forsøge, at beskrive noget af det, som har gjort særligt indtryk på os. I San Francisco var Alcatraz noget af det første vi så. Alcatraz er en ø lige ud for San Franciscos kyst. Øen har fungeret som fængsel, for de allerfarligste kriminelle i USA i ca. 25-30 år. Sejlturen der ud tog ca. 20 min. Ude på øen kom vi på en guidet tur med høretelefoner, hvilket gjorde at man selv var herre over, hvor hurtigt rundvisningen skulle gå. Samtidig var der en del lydeffekter, og interviews med tidligere fanger og ansatte, som gjorde rundvisningen til noget helt specielt. Flere af os blev berørte, og det var helt sikkert en kæmpe oplevelse at få indblik i, hvordan det har været på det tidspunkt at sidde fanget i landets sikreste fængsel. Efter denne rundvisning havde vi et par timer på egen hånd i San Francisco, hvor vi selv skulle sørge for frokost i byen. Her var vi selv herre over, hvordan vi ville disponere vores tid. De fleste af os fik bl.a. set China Town, kørt i sporvogn og set Søløvehavnen. Hen ad eftermiddagen skulle vi mødes igen, og sammen skulle vi gå over Golden Gate Bridge. I de følgende dage stod programmet primært på landbrugsrelaterede besøg. Vi brugte meget tid i bus, kom til flere forskellige hoteller og fik en masse indtryk ved hvert sted vi kom. Vi var ude at besøge flere mælkeproduktioner, hvor den største farm havde 10.000 køer. Dertil kom også et besøg på en kalveranch, som opdrættede spædkalve for nogle af de mælkeproducenter, som ikke selv ønskede at passe kalve. På denne ranch var der 85.000 kalve i kalvehytter. Dette besøg gav os alle et billede af, hvor stort USA egentlig er, og hvor stor forskellen er, på kvægopdræt i USA og Danmark.