Velkommen! -Til kursus for pårørende til demensramte.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Hvad er demens? Hvad kan man som pårørende gøre for at hjælpe sig selv?
Praktisk Husk meget gerne at melde fra hvis i ikke kan komme. 30 kroner til snitter og kaffe per gang. Der er tavshedspligt. Personalet kan bruges til spørgsmål om egen situation.
Hvad er demens? Demens er ikke udelukkende hukommelses problemer. Demens er: Hukommelses problemer Og.
Problemer med : Indlæringsevnen Orientering Sproget Forståelsen Evnen til at tænke abstrakt. Planlægning og dømmekraft.
Og Aftagende kontrol af: Følelser Social opførsel Motivation. Og Skal have stået på i mindst 6 mdr. Og ingen konfusion.
Hvad er demens? Tænk på demens når: Personen trækker sig ind i sig selv, trækker sig tilbage Bliver nedstemt eller fjern. Rutiner begynder at svigte. Personen bliver mere skrøbelig overfor belastninger og reagere med angst, aggressivitet og tristhed Personen omskriver sine problemer til fysiske klager Når personen har hukommelses- og koncentrationssvigt
Hvad er demens? Tænk på demens når: Personen har problemer med at formulere sig Familie eller venner gør dig opmærksom på muligheden Personen bliver væk i ikke kendte omgivelser. Personligheden ændrer sig.
Hvad er demens? Det er vigtig at få stillet en diagnose så tidligt som muligt. For at sikre: At symptomerne på demens ikke skyldes en anden sygdom At personen med demenssymptomer få den bedste behandling og pleje. At personen med demenssymptomer og hans familie får den nødvendige støtte, hjælp og vejledning så tidligt i sygdoms forløbet som muligt.
Hvad er demens? Forhold der kan vanskeliggøre en tidlig diagnose: Mentale funktionssvigt opfattes som et nederlag forbundet med skam og skyld hos både personen med symptomerne og hos pårørende. Tidlige symptomer er ofte uspecifikke Manglende viden hos sundhedspersonale. Manglende sygdoms indsigt, enten som symptom eller som forsvarsmekanisme. Personen omskriver sine problemer til somatiske klager. Personen har ofte en velbevaret social facade. Symptomerne kan ligne psykiatri (ved frontallaps demens.)
Hvad er ikke demens? Hukommelse og alder: Ældres erindring ikke så ringe Et svensk forskningsprojekt om alder og hukommelse viser, at den menneskelig hukommelse ikke bliver svækket, men derimod styrket langt op i årene.vores episodiske erindring - som lagrer ting, der er hændt os i livet - bliver stadig bedre helt frem til 65-årsalderen for så at aftage noget. Den anden form for hukommelse, den semantiske erindring, som gemmer vores kundskabs- og betydningsmæssige lærdom, bliver stærkere indtil 70-års alderen. Kilde: Jyllands Posten 15. juli 2009
Hvad er ikke demens? Når man bliver ældre ser man at reaktionstiden og derved indlæringen går langsommere Længere tid om at skifte fra en intellektuel opgave til en anden. Øget trætbarhed, Behov for hyppigere pauser Ændret livssituation, Stress!!
Hvad er ikke demens? Langsommere informations bearbejdning, vanskeliggøres ved: Dårligere betingelser for sansning (hørelse og syn) Informationer gives med for stor hastighed. Man bliver lettere distraheret (flere taler på samme tid, mange visuelle signaler) Uvante rammer hvor tidligere erfaringer ikke kan udnyttes. Skift mellem mange forskellige indtryk
Demens og alder. Hukommelse der er påvirket ved demens men ikke ved aldring: Færdigheder man tidligere har lært (cykle, spille klaver, hækle osv.) Genkende ord på tryk, billeder. Huske indlærte ting der har krævet bevidst anstrengelse, eks.vis tabeller, Evnen til at subjektivt bedømme egen hukommelses lager.
Demens og alder. Områder der påvirkes ved både alder og demens: Hukommelse fra en specifik hændelse, noget man selv har deltaget i. At man har ringet og giver en besked, hvad man fik at spise osv. dette er mere udtalt med demens end ved alder.
At passe på sig selv. DAISY undersøgelse. Pårørende yder en stor indsats i forhold til pleje og omsorg til hjemmeboende demente. Hovedparten (73%) af de pårørende, der hjælper demente, er over 65 år og de må yde en større omsorg end pårørende til mennesker med andre kroniske syg-domme. Omsorgsbelastningen og den øgede fysiske og psykiske belastning kan svække den pårørendes helbredstilstand og kan især øge risikoen for udvikling af depression.
At passe på sig selv Pårørende til demente føler i højere grad stress og har højere medicinfor-brug end andre pårørende. Der ses også i højere grad familiære konflikter samt social isolation, idet de pårørende nedprioriterer det øvrige netværk og opgiver at holde ferie eller at dyrke deres interesser. Den demente kan føle forringet selvværd og kan opfatte tab af færdigheder som pinefuldt. De pårørende kan opleve at miste et menneske, som de holder af, og føler ofte en øget ansvarlighed over for den demente. Begge udsættes for en stor følelsesmæssig belastning, ligesom der er knyttet store praktiske, juridiske og sociale problemer ved demens, også i den tidlige fase. DAISY Projektet 2006, STØTTE OG RÅDGIVNING TIL DEMENTE OG PÅRØRENDE - en redegørelse for danske og internationale erfaringer
Omsorgsgiverens arbejdssituation! Har ingen udannelse i arbejdssituationerne, mht. sygdomslære, pædagogiske hjælpemidler mv. Har sjældent valgfrihed i rollen. Har ingen tillidsmand at klage til. Har ikke fastsat maksimalt timetal eller pauser. Kan ikke gøre karriere i jobbet. Kan ikke bliver fyret eller sige op. Bliver hårdt belaster følelsesmæssigt i jobbet, men får ingen supervision. Har ingen kolleger at snakke med om det. Egne behov konkurrerer hele tiden med de krav, som jobbet stiller. Bliver ofte belastet af egne kvaler og høj alder.
Følelser der på et eller andet tidspunkt vil overgå pårørende til en demensramt. Angst og frygt, for fremtiden for diagnosen. Sorg, sorgfølelse over forandringer der sker med det menneske man kender. Afsky og fortvivlelse, urenlighed, groft sprog mv. Irritation, vrede og magtesløshed. Over adfærd og sygdommen i sig selv. Skamfølelse, etikettebrud, siger besynderlige ting. Skyldfølelse, at tage beslutninger for vedkommende osv. Jalousi, Andre kan komme til at overgive pleje til andre.
TAL MED NOGEN OM DET! Pårørende gruppe, demensvejleder,psykolog.
Muligheder for støtte til pårørende Praktisk bistand: Hjemmehjælp Have hjælp (gammel Aalborg kommune) Tøjvask Rengøring Mad udefra Hjælpemidler. -Kontakt visitator.
Muligheder for støtte til pårørende Personlig bistand: Hjemmehjælp, Hjemmesygeplejerske Medicindosering
Muligheder for støtte til pårørende Aflastning: Dagcenter for demente. Aflastning på plejehjem. Aflastning i hjemmet. Besøgsven. Frivillig aflaster. Demensboenhed.
Muligheder for støtte til pårørende Oplysning: Demenskoordinator/ Demenssygeplejerske Kurser (www.aalborgkommune.dk) Pårørende gruppe Alzheimer forening Demenslinjen Demensnet.dk og videncenterfordemens.dk Litteratur / bøger/ film.
Faglitteratur Komplet litteraturliste kan findes på: www.videnscenterforfordemens.dk gå ind under fanen bibliotek. Eksempler: Götte, Rose Alzheimer - hvordan kan vi hjælpe? : en familie lærer at forholde sig opfindsomt til sygdommen. - Valby : Borgen, 2002.- 141 sider :ill. Kabel, Steen I demensens skygge : unge fortæller om livet med en dement forældre. - Hellerup : Alzheimerforeningen, 2003. - 188 sider Kabel, Steen Mennesket bag demensen : et personligt portræt af otte tidligt diagnosticerede demente - Aalborg : Formidlingscenter Nord, 2000. - 120 sider : ill. Pårørende om demens : 25 danskere skriver om at være pårørende til en dement / redaktion: Peter Olesen, Birgit Madsen og Eva Bostrup. - Vejle : Kroghs Forlag, 2002.- 209 sider :ill. Så længe jeg kan... : håndbog i omsorg og pleje af et familiemedlem med Alzheimers sygdom. - Hellerup : Alzheimerforeningen, 1999. - 184 sider : ill.
Skønlitteratur INGENMANDSLAND. Kirsten Thorup. Gyldendal; 2004 Den 94-årige Carl Sørensen er anbragt på plejehjem, hvor kombinationen af demens og fremmede omgivelser kaster et klaustrofobisk skær over hans situation og de erindringer der tumler gennem hans hoved. Moral hazzard. Kate Jennings. Fourth Estatet, 2002. Cath, som er freelance journalist, tager et job hos et investeringsfirma i New York i de økonomiske opgangstider i 1990'erne for at kunne betale for pasningen af sin langt ældre mand, som lider af alzheimer Stadig Alice. Lisa Genova. Cicero; 2009. Alice er professor ved Harvard og får som 50-årig konstateret Alzheimers sygdom. Vi følger, også fra Alice's synsvinkel, ægtemandens og de voksne børns reaktion og hendes egen angst og tiltagende mentale opløsning.
Bøger for børn Dalgaard Jensen, Ellen Farfar er ikke skør. - [Kbh.] : Samvirkende Menighedsplejer, 2002. 15 sider Doncker, Wally de Bedstefar med huller i. - Århus : Modtryk, 2002.- 68 sider :ill. Friis Mogensen, Inga Hvorfor svarer du ikke morfar? : en bog for børn om senil demens. - Odense : Odense Kommune, Pleje- og Omsorgsafdelingen, 1995. - 39 sider : ill.