LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog



Relaterede dokumenter
info dag/rhe

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Elev

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

info dag/rhe

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

SKOLEVEJLEDNING SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN SKOLEPERIODE 2

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

LÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE:

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København. Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød

Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Bilag - Praktikmål trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSH - uddannelsen

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Praktikvejledertræf 2018

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage

Praktikvejledertræf 2018

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

Social og sundhedsuddannelsen. Skoleperiode 1 5 uger

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

SSH - UDDANNELSESBOG 8. juni :43

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER FRA 2017

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER FRA 2017

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

MÅL OG LÆRINGSAKTIVITETER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Opgave i notesbogen om resurser og krav i uddannelsen. Opgave i notesbogen om resurser og krav hos et andet menneske

Praktikmål og eksempler på Læringsaktiviteter SSH Praktik 1 og Praktik 2

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktikken

Gældende fra marts Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.

Hold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611

Håndbog i Praktikuddannelsen

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Webside SOSU FVH. Video med vejledning til anvendelse - Klik her.

Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Idé-katalog. Læringstemaer Praktik 1. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktik 1

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før Afholdes som splitforløb på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Lokal undervisningsplan trin 1

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev

Afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSA - uddannelsen

Transkript:

LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1

Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk og målrettet med viden, færdigheder og holdninger i elevens læring og udvikling, som tager udgangspunkt i: Praktikmål i praktikperioden Kompetencemål i skoleperioden Læringsaftalen er et redskab til læringsdialog, som hjælper elev og vejleder eller lærer/studiegruppe til at styre og præcisere: Hvad skal eleven lære (Emne: Viden, færdigheder, holdninger) Hvordan skal eleven lære det. (Hvem, hvor og hvornår) Hvornår skal det lærte evalueres. (Plan for 2. møde) Læringsaftalen indeholder tre runde farveskalaer og to sæt linjer. De to sæt linjer er beregnet til data i notat-, stikords- eller overskriftsform fra samtalerne mellem elev og praktikvejleder eller underviser/studiegruppe. De tre farveskalaer bruges til vurdering af elevens udvikling. Farverne i skalaerne, rød, gul og grøn står for hhv. begynder, rutineret og avanceret og svarer til ordene fra præstationsstandarderne. Hvis der er behov for at skrive yderligere notater kan disse vedhæftes som et selvstændigt bilag. I skoleforløbene skal der som minimum laves en læringsaftale per kompetencemål under uddannelsens forløb. Arbejdet med læringsaftaler kan foregå i grupper eller individuelt. I praktikforløbene afholdes en ugentlig vejledningssamtale, hvor fokus er elevens arbejde med læringsaftalen. Der kan arbejdes med flere læringsaftaler samtidig. Fremgangsmåde Før 1. møde sætter eleven kryds i hver enkelt farveskala i forhold til egen opfattelse af viden, færdigheder og holdninger inden for det aftalte emne. På linjerne under 1. Elev: Hvad vil jeg lære skriver eleven stikord om hvilken viden, færdigheder og holdninger han/hun vil arbejde med. Dette danner udgangspunkt for samtalen ved 1. møde. I praktikforløbene: Eleven udfylder linjerne selv. I skoleforløbene: Eleven kan udfylde linjerne selv, i samarbejde med underviser, eller i samarbejde med gruppe-kammerater. 2

1. møde Elev og vejleder (i praktikken) og/eller underviser/gruppe (i skolen) taler om, og udbygger evt. elevens oplæg. Den blå ramme 2. Hvordan vil jeg lære det: bruges til mere præcis planlægning. Det aftales og skrives: Hvem der er involveret (Borger, beboer, patient, særlige ressourcepersoner, andre studiesteder ) Hvor og hvornår det skal foregå. Hvilke mål der indgår(det eller de mål der arbejdes med på hhv. skole og i praktik) Samtalen dokumenteres af vejlederen/underviser med dato og signatur i rubrikken 1. Møde. 2. møde Eleven sætter inden 2. møde et kryds i hver enkelt farveskala i forhold til egen opfattelse af viden, færdigheder og holdninger. Dette kryds er udtryk for elevens vurdering af egen udvikling siden 1. møde. I praktikforløbene: Vejlederen markerer med en O i farveskalaerne, hvordan han/hun vurderer elevens viden, færdigheder og holdninger. På de linjer der hører under 3. Vejleder: Feedback: skriver vejlederen i stikordsform det eleven har fortalt (viden), det han/hun har set eleven udføre (færdigheder) samt hvordan han/hun har oplevet eleven argumentere og reflektere (holdninger) (OBS: Oplevet kan være set, hørt, læst i logbog ) I feedbacken bruges gerne hjælpeordene fra præstationsstandarderne og/eller 7 trins skalaen. Samtalen dokumenteres af vejlederen med dato og signatur i rubrikken 2. Møde. I skoleforløbene: Underviser og/eller gruppe-kammerater markerer med en O i farveskalaerne, hvordan elevens viden, færdigheder og holdninger vurderes efter at eleven har fortalt/delt sin viden, beskrevet færdigheder samt argumenteret og reflekteret (holdninger) (OBS: Oplevet kan være set, hørt, læst i logbog ) I feedbacken bruges gerne hjælpeordene fra præstationsstandarderne og/eller 7 trins skalaen. Samtalen dokumenteres af vejlederen med dato og signatur i rubrikken 2. Møde. 3. møde Hvis eleven ikke har opnået tilstrækkeligt niveau inden for viden, færdigheder eller holdninger, afholdes et møde nr. 3. Den uddannelsesansvarlige (praktikken) eller underviser (skolen) inddrages i dette møde enten med planlægning eller deltagelse. Den Nye Læringsaftale underviser-håndbog 3

Sådan ser Læringsaftale-arket ud Angående elevernes håndtering af Læringsaftaler Eleverne skal have uddelt et hæfte ved start på HVERT skoleperiode. I disse hæfter er der elevvejledning, de 12 kompetencemål (med rubrikker til godkendelse når eleven har lavet en læringsaftale ud fra det enkelte mål) samt 4 læringsaftaleark. Meningen er, at eleven gemmer disse hæfter, tager dem gerne med ud i praktikken, samt tager gerne læringsaftaler fra praktikken herind, altså har alle sine læringsaftaler under uddannelsen samlet. 4

Ide-katalog Emner eleven kan lave lærings-aftaler for opdelt på kompetencemål Vejled eleven i valg af emne. Støt eleven i at identificere det kompetencemål, som emnet kan høre ind under. Nogle emner kan høre ind under op til flere kompetencemål. Ved uddannelsen afslutning skal mindst ét emne under hvert kompetencemål have været formål for en læringsaftale. OBS! Dette er kun forslag til emner, der findes mange andre emner som kan vælges. Skriv gerne løbende flere emner på, således at det bliver let at vejlede eleverne i at fine emner, som giver mening her og nu, alt efter hvor de er i forløbet. Kompetencemål for Social-og Sundhedshjælperuddannelsen. Eleven kan efter afsluttet forløb: Emner som kan bruges i forhold til de enkelte kompetencemål: 1. udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som fag- og myndighedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, der gælder for social- og sundhedshjælperens arbejdsområde. Kompetencer - faglige Kompetencer - personlige Kvalitetsstandarder Tavshedspligt Patientsikkerhed Notatpligt Oplysningspligt Omsorgspligt 2. selvstændigt udføre omsorg og pleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almene sundhedstilstand. Observationer af fysiske forandringer hos borgeren Observationer af psykiske forandringer hos borgeren Temperatur Kredsløbet Åndedrætsorganerne Knogler, led og muskler Fordøjelses-systemet 5

Aldring: psykisk, fysisk og socialt. 3. udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgernes evne til egenomsorg. Omsorg og egenomsorg Personlig pleje Mundpleje Hjælp til selvhjælp Rengøring og rengøringsmidler Forflytnings-teknikker Arbejdsstillinger 4. kende forskel på komplekse og ikke komplekse borgerforløb samt derudfra reagere hensigtsmæssigt i overensstemmelse med eget kompetenceområde i et professionelt samarbejde. Kompetence som social- og sundhedshjælper Demens, sygdomslære Pleje og omsorg for den demente borger Kommunikation med demente borgere Palliativ pleje Misbrug Smerter Tværfagligt samarbejde Samarbejdspartnere - Social- og Sundhedsområdet 5. i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af de planlagte opgaver. Småtspisende Overvægtige borgere Ernæringslære Hverdagsrehabilitering Hvad er sundhed Hvad er sygdom Motivation Ressourcer og belastninger Maslow Aktiviteter Livskvalitet Netværk 6. skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde, og handle i overensstemmelse med regler om oplysnings- og tavshedspligt samt bruge Tavshedspligt Patientsikkerhed Notatpligt Oplysningspligt Faglig dokumentation 6

relevante dokumentationssystemer. 7. benytte kommunikation som et redskab til at skabe et professionelt og tværfagligt handlerum samt til at skabe et konfliktdæmpende og voldsforebyggende miljø. Voldsberedskab voldsforebyggelse Konfliktforebyggelse Konflikters væsen og indhold Konflikttrappen Tværfagligt samarbejde Kommunikation i arbejde med demente 8. anvende de generelle hygiejniske retningslinjer i forebyggelsen af smittespredning. Hygiejne smitteveje Håndhygiejne 9. anvende relevant velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi hvad findes Moral og etik i forhold til velfærdsteknologi Sælen Pavo Hæve-sænke toiletter anvendelse, fordele m.m. 10. understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret. Livshistorie Aktiviteter Aktivitetsanalyse Kulturelle forskelle Hjælp til Selvhjælp At arbejde aktiverende Normer vaner - livshistorie 11. alene og i samarbejde med andre ud fra fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, identificere, planlægge, udføre og evaluere sine arbejdsopgaver og arbejdsprocesser 12. i samarbejde med andre udvikle et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø Kvalitetsstandarder Planlægning og udførelse af praktiske opgaver hos borgeren Evaluering af arbejdsopgaver og arbejdsprocesser. Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Sikkerhed-organisationen Arbejdsmiljølovgivning 7

8