Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe

Relaterede dokumenter
Hellere forebygge, end helbrede!

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Status efter 8 år uden plov

Fra plov til Conversation Agriculture

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe

C12 Klimavenlig planteproduktion

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen

Efterafgrøder i praksis

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Forenklet jordbearbejdning


Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

Muligheder og udfordringer i efter- og

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Foders klimapåvirkning

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Sund jord dyrkningsmæssigt set

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Afgrødernes næringsstofforsyning

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Omsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Klimahandlingsplan 2016

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Emissionsbaseret regulering

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Kamme et alternativ til pløjning?

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Økologisk Havekursus 2018

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Grøn vækst der batter.

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Rammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland

Transkript:

Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe

5 hours after tillage 24 hours after tillage 80 160 159.7 Cum. CO 2 Loss (g CO 2 m -2 ) 60 40 20 0 59.8 31.7 11.5 4.7 3.4 1.4 MP SS MK YK RM NT 120 80 40 0 MP SS MK YK RM NT Tillage Type 66.2 26.7 19.4 15.4 7.2 159 g CO2/m2 = 1590 kg/ha

57% reduktion af udslip af lattergas Klimapåvirkningen af lattergas er 300 gange værre end CO2

No Till Agriculture Carbon Management No Till, Zero Till, Direct Seed Søren Ilsøe No flow No blow No glow

960 kg C ha -1 Yr -1 Det er 3500 kg CO2/ha/år i 0-30 cm!!! Eller tre gange højere, end det man normalt siger. Søren Ilsøe

Lad naturen gøre arbejdet! Søren Ilsøe

Og lade efterafgrøden og regnormene arbejde: Søren Ilsøe Kompaktdisk/strigle lige efter mejetærskeren 2-3 cm dybde Såning 4-5 liter/ha 0 l/ha 4-5 l/ha 15 min/ha 0 min/ha 20 min/ha Resultat: 10 liter diesel/hektar og 35 minutter til jordbearbejdning og såning

Sidste led i omstillingsprocessen: 2011: No-till / Direkte såning Søren Ilsøe To situationer: vintersæd og vårsæd Hvor der skal etableres vinterhvede/vinterraps: Halmstrigle lige efter mejetærskeren for at fordele halm og få ukrudt til at spire Direkte såning Resultat: 6-10 liter diesel/hektar og 25 minutter til jordbearbejdning og såning

Sidste led i omstillingsprocessen: 2011: No-till / Direkte såning Hvor der skal etableres vårbyg/hestebønner: Efterafgrøde sås direkte efter mejetærskeren Olieræddike/Honningurt/ boghvede/vikke/inkarnat kløver blandinger Direkte såning forår Resultat: 10 liter diesel/hektar og 40 minutter til jordbearbejdning og såning

Regnormene er en guldgrube for planteavleren: Søren Ilsøe 250 regnorme (alle arter) per m2 = 2,5 mio pr. ha! Producerer eskrementer af meget høj næringsmæssig værdi frigiver låste næringsstoffer Deres gange forøger jordens akkumuleringsevne af overskudsnedbør. De trækker kulstof ned i jordprofilen, forøger iltningsevnen i jorden og gangene er foret med bakterier Under optimale betingelser er deres omsætning af halm og efterafgrøder enorm

Regnormene er en guldgrube for planteavleren: Søren Ilsøe De store regnorme Lumbricus Terrestris finder udelukkende føde på jordoverfladen Derfor snittes al halm og efterlades på overfladen, hvorefter regnormene trækker det ned i gangene. De omsætter 4-7 tons afgrøderester per år Efterafgrøder er også næringsgrundlag for regnormene op til 5 tons tørstof/ha Hvis deres gange ikke forstyrres vokser bestanden!

Gange i ca. 1,5 m dybde, som er mørke på grund af kulstof Søren Ilsøe

Reduceret dieselforbrug = reduceret CO2 udledning! Søren Ilsøe 1 liter diesel udleder 2,93 kg CO2 Hvis jeg har sparet 35 liter diesel/ha har jeg sparet 9500 liter/år på mit areal Det svarer årligt til næsten 28.000 kg CO2 i alt Dertil kommer lagring i jorden: 1 tons CO2/ha lagret = 250 tons/år I alt lagres årligt over 278.000 kg CO2 på mit landbrug!

Humus hvor kulstof lagres stabilt Opbygning af humus i jorden kræver kulstof og kvælstof Holder på næringsstoffer! Forbedrer jordens vandkapacitet Forsøger dyrkningssikkerheden Kulstoflagring ved Conservation Agriculture: Ca. 100 300 kg C/hektar/år (Lal et al., 1998) = 370 1100 kg CO2/hektar/år

Humus I dag kan jeg konstatere, at humusprocenten i nogle marker er på 4% Det er store mængder omregnet per hektar jord: 3,5% svarer til cirka 160 tons per hektar. Der er i jorden lagret omkring 92.000 kg kulstof, der svarer til 335.000 kg CO 2 per hektar!

Flere insekter Søren Ilsøe Den dækkede jord med halm og efterafgrøder og minimal forstyrrelse af overfladen forøger antallet af biller, edderkopper og tusindben

Flere insekter Kan naturlige predatorer bekæmpe eller kontrollere angreb af bladlus? Det tyder det rigtig meget på! Herved kan indsats med insekticider undlades Jeg har gjort det i flere år nu!

Hvede ubehandlet forår 2015 Hvede behandlet forår 2015 Kan sund jord med masser af Mykorrhiza svampe styrke planternes sundhed? Det viser nogen forskning - men det er ikke undersøgt i praksis i kornafgrøder!

I tilgift: masser af lærker, viber, harer og agerhøns!