Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk



Relaterede dokumenter
Kort fortalt. Type 2-diabetes.

Kort fortalt. Type 1½-diabetes.

Kort fortalt. Type 2-diabetes.

Kort fortalt. Type 1-diabetes

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Kort fortalt. Type 1-diabetes

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Børn med type 1-diabetes

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Kort fortalt. Type 1½-diabetes

Børn med type 1-diabetes

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Børn med type 1-diabetes

Følgesygdomme til diabetes

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Kort fortalt. Børn med type 1-diabetes

Følgesygdomme til diabetes

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Følgesygdomme til diabetes

BRUG FOR HJÆLP OG VIDEN OM DIABETES?

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Diabetes og psyken. Kort fortalt

Fact om type 1 diabetes

Kort fortalt. Mad og diabetes

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes

Ring dig til en bedre livskvalitet

Ny med diabetes? Poul har høj risiko for type 2-diabetes. Jasmin har høj risiko for type 2-diabetes. Hvem er vi?

Type 1 diabetes patientinformation

Facts om type 2 diabetes

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Højt blodsukker hyperglykæmi

Type 1-diabetes hos børn og unge

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Type 1-diabetes hos børn og unge

Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Type 1-diabetes hos børn og unge

DIABETES OG SVANGERSKAB

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Insulinpumpe. Børne- og Ungeambulatoriet

Type 1 diabetes hos børnb

Type 2 diabetes patientinformation

Gabriels Mor har diabetes

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg klasse Behandlermodellen

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Behandling med insulinpumpe

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Motion og diabetes patientinformation

Nyhedsmail. Lokalforeningen i Albertslund. Træningsholdet fortsætter i hele maj måned - sidste gang før sommerferien er d. 26. maj.

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes hos børn

Et godt liv- med diabetes

Elinor Holm. Sidse. Victor. Behandling af type 1 Diabetes. Om Elinor. Det ideelle blodsukker (BS)

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

Information til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

GRAVIDITET OG DIABETES

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Blodsukkeranbefalinger. Blodsukkeranbefalinger. Huskeregel: Hovedvægt af encifrede tal (over 4 mmol) når du kigger på en blodsukkerprofil

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE ANNE BAK THORUP, INSTITUT FOR DESIGN, INDSTILLING, FORÅR 2005

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES

Pædiatrisk Afdeling. Alkohol og diabetes.

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? tlf: Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Vejledning - Høj og lav blodglucose

Hvis du bliver syg Type 1 diabetes og syreforgiftning

At leve med diabetes

Gruppe A Diabetesmidler

Hverdagen med diabetes. Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar under vægttab. kroppen

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

Hvad er diabetes? Diabetes er en sygdom, hvor bugspytkirtlen laver for lidt insulin

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Fysisk aktivitet ved diabetes

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Transkript:

Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk

Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal, da disse faktorer alle har afgørende indflydelse på, om du risikerer at udvikle følgesygdomme. Læs også pjecen Følgesygdomme til diabetes på diabetes.dk Egenomsorg Det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, du lærer selv at kontrollere din sygdom. Du skal kunne måle blodsukker, tage insulin, have styr på, hvad du spiser og hvor meget, du bevæger dig. Personalet på ambulatoriet hjælper dig løbende med at få styr på de mange ting, du skal lære. I starten er det svært at huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de fleste. Vil du vide mere? Du kan finde meget mere information om type 1-diabetes på vores hjemmeside diabetes.dk Læs også mere på bagsiden af pjecen om de fordele, du har som medlem af Diabetesforeningen. Et medlemskab koster kun: [ ] A lmindeligt medlemskab 260 kroner årligt [ ] P ensionist/efterlønner [ ] U nge ml. 18 og 30 år [ ] F amiliemedlemskab 375 kroner årligt Medlemskontingentet gælder fra 1. januar til 31. december. Sådan kan du melde dig ind: Gå ind på diabetes.dk og klik på bliv medlem Ring til Diabetesforeningen på tlf. 66 12 90 06 Eller udfyld kuponen og send i en kuvert til: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon Dia_M65_Type1Omsl_2013.indd 2 63 12 14 16 Diabetesforeningen Rytterkasernen 1 5000 Odense C 28/02/13 11.52

Type 1-diabetes Type 1-diabetes (tidligere kaldt sukkersyge) er en kronisk sygdom, der er karakteriseret ved, at kroppen holder op med at producere det livsvigtige hormon, insulin. De fleste får diagnosen som børn eller i teenagealderen. Omkring 30.000 danskere har i dag type 1-diabetes. Det svarer til ca. ti procent af alle diabetikere i Danmark. Det er ikke din egen skyld, hvis du får type 1-diabetes Hver dag får et barn i Danmark konstateret type 1-diabetes. Desværre tyder forskningen på, at antallet af børn og unge, der rammes af sygdommen, vil stige dramatisk i fremtiden. Forskerne kan endnu ikke forklare årsagen til stigningen, ligesom sygdommens årsag stadig er ukendt. Derfor har du heller ikke mulighed for at forebygge type 1-diabetes. Hjælp til familien Personer med type 1-diabetes har brug for at tilføre kroppen insulin. Det er en udfordring at tilpasse mængden af insulin, da det skal spille nøje sammen med den mad, du spiser, og din fysiske aktivitet i hverdagen. Derfor griber type 1-diabetes ind i mange dele af en families hverdag. Diabetesforeningen har i snart 75 år givet gode råd og ydet hjælp til familier, så de kunne få en hverdag med diabetes til at fungere. Denne pjece giver dig et kort overblik over type 1-diabetes, sygdommens konsekvenser og den behandling, den kræver.

Det vigtige insulin Den mad, du spiser, omdannes til energi. Det sker, når kroppen nedbryder maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet. Her hjælper insulinet med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor det fungerer som brændstof. Hvis ikke din krop producerer insulin, forbliver sukkerstofferne i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive omdannet til energi. Kroppen kompenserer for det manglende brændstof ved i stedet udelukkende at forbrænde fedt fra kroppens depoter. Denne proces frigør nogle syrestoffer (ketoner), som forgifter kroppen. Derfor er det vigtigt at tilføre kroppen insulin. Symptomer Symptomer på type 1-diabetes kommer typisk i løbet af få dage og kan være: Udtalt tørst Hyppig vandladning Kløe Infektion i hud og slimhinder Hovedpine Kvalme Opkast Mavesmerter Bevidstløshed Træthed Forringelse af den almene helbredstilstand Influenza-lignende symptomer Diagnose Lægen stiller diagnosen type 1-diabetes på baggrund af en blodprøve, efter du har fastet natten over. Ofte laver lægen også en såkaldt sukkerbelastningstest.

Insulinpumpens kateter er sat på 8-årige Ninas mave, og hendes far Stig Jensen kontrollerer insulinafgivelsen. Fotograf Martin Dam Kristensen. Insulinbehandling Alle type 1-diabetikere skal tilføre kroppen insulin flere gange hver dag. Behovet for insulin varierer alt efter, hvilken mad du spiser, og hvor fysisk aktiv du er. Det er derfor vigtigt at måle dit blodsukker flere gange dagligt for at være sikker på, at du tager den rigtige dosis insulin. Du kan tilføre kroppen insulin på flere måder: Insulinpen hvor du sprøjter hormonet ind i underhuden på f.eks. maven, lænden eller låret via injektion. Insuflon et lille plastikkateter, der lægges i underhuden på f.eks. mave eller baller, og som kan sidde i ca. tre dage. Du injicerer insulin igennem insuflon og skal dermed kun stikkes hver tredje dag. Insulinpumpe et apparat på størrelse med en mobiltelefon, du kan have i lommen eller siddende i bæltet og tilslutte den med et lille kateter i lænden eller i maven. Pumpen frigiver insulin i små doser hele tiden efter et nøje fastlagt skema tilpasset dig. I forbindelse med måltider kan du selv udløse lidt ekstra insulin efter behov. Du skal opfylde forskellige krav for at blive indstillet til at få insulinpumpe. Tal med din læge om dine muligheder.

Blodsukkermåling Målet for behandlingen er, at du opnår et stabilt blodsukker så tæt på normalen som muligt (mellem 4 og 8 mmol/l hos personer uden diabetes). For højt blodsukker over længere tid kan på sigt føre til følgesygdomme. Lavt blodsukker kan føre til insulinchok. Du kan måle blodsukker på forskellige måder: Et blodsukkermåleapparat viser på få sekunder din blodsukkerværdi ud fra en lille dråbe blod En kontinuerlig blodsukkermåler tilsluttet via en nål i huden måler automatisk dit blodsukker med korte intervaller Kontrol hos din behandler Hver tredje måned skal du have målt dit langtidsblodsukker (HbA1c) i en blodprøve. Langtidsprøven er et udtryk for dit gennemsnitlige blodsukkerniveau over de sidste tre måneder og bør ikke være højere end 58 mmol/mol. Prøven er vigtig, så du kan få den optimale behandling.

Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal, da disse faktorer alle har afgørende indflydelse på, om du risikerer at udvikle følgesygdomme. Læs også pjecen Følgesygdomme til diabetes på diabetes.dk Egenomsorg Det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, du lærer selv at kontrollere din sygdom. Du skal kunne måle blodsukker, tage insulin, have styr på, hvad du spiser og hvor meget, du bevæger dig. Personalet på ambulatoriet hjælper dig løbende med at få styr på de mange ting, du skal lære. I starten er det svært at huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de fleste. Vil du vide mere? Du kan finde meget mere information om type 1-diabetes på vores hjemmeside diabetes.dk Læs også mere på bagsiden af pjecen om de fordele, du har som medlem af Diabetesforeningen. Et medlemskab koster kun: [ ] A lmindeligt medlemskab 260 kroner årligt [ ] P ensionist/efterlønner [ ] U nge ml. 18 og 30 år [ ] F amiliemedlemskab 375 kroner årligt Medlemskontingentet gælder fra 1. januar til 31. december. Sådan kan du melde dig ind: Gå ind på diabetes.dk og klik på bliv medlem Ring til Diabetesforeningen på tlf. 66 12 90 06 Eller udfyld kuponen og send i en kuvert til: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon Dia_M65_Type1Omsl_2013.indd 2 63 12 14 16 Diabetesforeningen Rytterkasernen 1 5000 Odense C 28/02/13 11.52

Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal, da disse faktorer alle har afgørende indflydelse på, om du risikerer at udvikle følgesygdomme. Læs også pjecen Følgesygdomme til diabetes på diabetes.dk Egenomsorg Det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, du lærer selv at kontrollere din sygdom. Du skal kunne måle blodsukker, tage insulin, have styr på, hvad du spiser og hvor meget, du bevæger dig. Personalet på ambulatoriet hjælper dig løbende med at få styr på de mange ting, du skal lære. I starten er det svært at huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de fleste. Vil du vide mere? Du kan finde meget mere information om type 1-diabetes på vores hjemmeside diabetes.dk Læs også mere på bagsiden af pjecen om de fordele, du har som medlem af Diabetesforeningen. Et medlemskab koster kun: [ ] A lmindeligt medlemskab 260 kroner årligt [ ] P ensionist/efterlønner [ ] U nge ml. 18 og 30 år [ ] F amiliemedlemskab 375 kroner årligt Medlemskontingentet gælder fra 1. januar til 31. december. Sådan kan du melde dig ind: Gå ind på diabetes.dk og klik på bliv medlem Ring til Diabetesforeningen på tlf. 66 12 90 06 Eller udfyld kuponen og send i en kuvert til: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon Dia_M65_Type1Omsl_2013.indd 2 63 12 14 16 Diabetesforeningen Rytterkasernen 1 5000 Odense C 28/02/13 11.52

Navn Adresse Postnr. By Telefon / E-mail Fødselsdato dato måned fødselsår [ ] Type 1-diabetes [ ] Type 1½-diabetes [ ] Type 2-diabetes [ ] Jeg støtter diabetessagen Det er frivilligt, om du ønsker at give os ovenstående information Brug Betalingsservice hjælp os med at spare på omkostningerne til administration Gør det lettere at betale dit kontingent. Udfyld og indsend blanketten og dit kontingent vil blive opkrævet via Betalingsservice. Kontohavers Reg.nr. Kontonummer Cpr-nr. Vi gør opmærksom på, at dit Cpr-nummer udelukkende vil blive brugt til tilmelding af Betalingsservice.

Diabetesforeningen er med til at sætte diabetes, også kaldet sukkersyge, på den politiske dagsorden og taler hver dag diabetikernes sag. Bliv medlem af Diabetesforeningen og få adgang til: Faglige foredrag, kurser, motiva tions -grupper og frivilligt foreningsarbejde Medlemsbladet diabetes fire gange årligt Medlemstilbud på kogebøger, bandagister, og rabat i Diabetesforeningens netbutik på diabetes.dk 3. oplag Marts 2013????? stk.??????lausen Grafisk Diabetesbarometeret.dk. Følg udviklingen i dit blodsukker, blodtryk, kolesterol og vægt Diabetesforeningens rådgivere bl.a. diætist, socialrådgiver, jurist og læge Diabeteslinjen, som er et panel af erfarne diabetikere, du kan tale med om livet med diabetes Gruppelivsforsikring, hvis du er mellem 18 og 50 år Protektor H.K.H. Prins Joachim Diabetesforeningen Rytterkasernen 1 5000 Odense C Telefon 66 12 90 06 df@diabetes.dk www.diabetes.dk