IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk



Relaterede dokumenter
Inkluderende byggesten

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret Emne: Inklusion

IT som kompenserende teknologi

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Umv Basis spørgeskema til klasse

Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse Foråret 2010

gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning

Umv Basis spørgeskema til klasse

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

UMV afd.a feb12. Fysiske: Inventar. Side 1 af 18. Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

UVM Sparkær skole. Fysiske: Inventar. Side 1 af 19. Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Specialklasserne på Beder Skole

Du vil se spørgsmål både med og uden billeder, og som svar skal du vælge den 'smily' og det svar der passer bedst til, hvad du syntes.

Børnemiljøvurdering for dagtilbud i Haderslev kommune

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

STU Greve Målgrupper og takster 2015

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

UMV Fysiske: Inventar. Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig? Valgmuligheder Ja Nej Ved ikke

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

FOLKESKOLEREFORM 2014

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere

TRIVSEL. Resultater for klassetrin. Ønsker ikke at svare. Er du glad for din skole? Er du glad for din klasse?

4 blokke hver deres fokus

Spørgsmål og svar om den nye skole

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Fredensborg Skole Fredensborg Kommune. Trivsel og UMV 2018

Socialområdet gennemførte TULE i uge 10 og 11, og rapporterne er sendt ud i uge 17.

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse

Kvalitativ inklusion. ! Af Rasmus Alenkær, PhD.

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Nivå Skole Fredensborg Kommune.

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT Til offentliggørelse - Trivsel og UMV Humlebæk Skole Fredensborg Kommune Hjernen&Hjertet

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2018 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Frisholm Skole Silkeborg Kommune.

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter:

Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Endrupskolen Fredensborg Kommune.

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Ullerødskolen Fredensborg Kommune.

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Trivsel i folkeskolen, 2015

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, klassetrin Herning Kommune

Afd. 2 UVM-undersøgelse

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Trivselsmåling og Undervisningsmiljøvurdering på Bagsværd Skole 2016.

Velkommen til Stavnsholtskolen

Trivselsmåling 2015, klasse Varde Kommune

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 29 marts Hanne Jul Yde UMV. Indhold

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Undervisningsmiljøvurdering

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Værdier for adfærd på Hellerup skole

Grundskoleevaluering spørgsmål 3

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme

Transkript:

IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 1

Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig skuffe / skab Alle elever ejer en fysisk del af skolen, hvor personlige genstande kan opbevares. 3. Miljø Skolens lokaler er fysisk behagelige (temperatur, størrelse, lys og støj m.m.). 4. Møbler Borde og stole er afstemt med elevens behov: ergonomi og fleksibilitet. 5. Afvekslende læringsmiljø Læringsaktiviteter kan foregå flere steder, alt afhængigt af opgave, læringsstil og samarbejdsbehov. 6. Ro Skolen er et roligt sted, hvor alle kan fordybe sig i undervisning og læring. 7. Restitution Skolen tilbyder god mulighed for restitution i pauserne: bevægelse, ro, leg og hygge. 8. Mad & drikke Alle elever har mulighed for at få sund mad og rigeligt med væske i løbet af skoledagen. Skolen har enten kantine eller stiller køleskabe til rådighed. For elever med særlige behov tilbydes hjælp. 9. Hjælpemidler Særlige hjælpemidler ligner almindelig skoleinventar og skiller sig mindst muligt ud. Særlige hjælpemidler er placeret centralt i skolen. Hvis diskretion er nødvendig, er der taget højde for dette. 10. Stigmatisering I anvendelsen af særlige hjælpemidler er der altid fokus på, at eleven ikke stigmatiseres. 2

Social inklusion 1. Fælles rutine Alle elever følger sine jævnaldrende i skolens rutine og skemaplan, herunder særligt i de store frikvarterer. 2. Fælles samling & pause m.m. Alle elever deltager sammen med deres jævnaldrende i frikvartersaktiviteter og fælles samlinger m.m. 3. Ekstraordinære aktiviteter Alle elever deltager sammen med deres jævnaldrende i ekstraordinære aktiviteter (udflugter, fester og sportsarrangementer m.m.). 4. Deltagelse i samarbejdsopgaver Alle elever deltager aktivt i alle typer samarbejdsopgaver, både i fritid og i undervisning. 5. Social værdi Alle elever har værdi for fællesskabets praksis: handlinger og tilstedeværelse bidrager til det gode, sociale samspil blandt deres jævnaldrende. 6. Åbenhed Der tales åbent og informativt om handicap og særlige behov. Forskellighed er almindeligt. Alle elever undervises i, hvordan man på en god måde interagerer med elever, der har særlige behov. 7. Proaktiv indsats Arbejdet med trivsel blandt eleverne er højt prioriteret af alle professionelle. Indsatsen er koordineret, målrettet og involverer alle. 8. Responsiv indsats AKT-problematikker håndteres metodisk og målrettet. Der er tæt samarbejde mellem de professionelle aktører og hjemmet. Fokus på tidlig indsats. Indsatsen evalueres løbende. 9. Forældresamarbejde Alle elever og deres forældre har lige adgang til informationer om skolens aktiviteter. Alle elevers forældre inviteres med i forældresamarbejdet. 10. Voksen / elev-relation De professionelle arbejder aktivt på at skabe en respektfuld, anerkendende og venlig relation til alle elever. 3

Akademisk inklusion 1. Niveau Opgaver er niveaumæssigt afstemt i forhold til elevens forudsætninger. 2. Fagligt bidrag & faglig succes Opgaver organiseres således, at alle elever kan bidrage aktivt og værdifuldt. Alle elever har mulighed for at opleve succes i forbindelse med faglige udfordringer. 3. Mening Undervisnings- og fritidsaktiviteter målrettes i videst muligt omfang elevernes aktuelle livssituation, således at skoledagens indhold giver mening for alle elever. 4. Feedback / karakterer Alle elever får feedback og evt. karakterer. Vurderingsgrundlag kan tilpasses den enkelte elevs forudsætninger. 5. Det er OK at lave fejl Alle elever er i stand til at stille spørgsmål og begå fejl, uden at dette stigmatiserer eller giver anledning til drillerier fra jævnaldrende. 6. Læringsstil Eleven har mulighed for at lære på den måde, der bedst passer til elevens læringsstil. 7. Instruktion og læringsledelse Eleven instrueres på flere forskellige måder, herunder verbalt og skriftligt. Instruktion afstemmes efter elevens behov og forudsætninger. 8. Forudsigelighed & struktur Enkelt-lektioner og skoledagen som helhed er præget af gennemgående forudsigelighed og struktur, som praktiseres på tværs af fag og situation. 9. Hjælpemidler Særlige hjælpemidler, særlige pædagogiske strategier og IT bruges som en almindelig og integreret del af hverdagen. Hjælpemidler må ikke stigmatisere eller begrænse det sociale samspil unødigt. 10. Støtte Faglig støtte kan gives i klassen eller uden for klassen, men stigmatiserer ikke eleven, og forhindrer ikke elevens deltagelse i fælles aktiviteter. Støtten er målrettet og evaluerbar. De professionelle arbejder tæt sammen med hinanden og med hjemmet. 4

Det skal Albert gøre, når han bliver vred og sur: 1. Albert bliver nogle gange vred og sur. Så får Albert lyst til at kaste med møbler og andre ting i klassen. 2. Det forstyrrer undervisningen og forskrækker de andre børn, når Albert kaster med møbler og andre ting. 3. På Midtbyskole Skole må eleverne ikke kaste med møbler og ting. 4. Når Albert bliver vred og sur skal han gå udenfor undervisningsrummet. Albert skal gå ud i garderoben. Trine eller Lisbeth går med. 5. I garderoben må Albert råbe og hoppe i gulvet indtil surheden er væk. 6. Når Albert er klar til at deltage i undervisningen fortæller han den voksne, at han er klar. 7. Når Albert har sagt, at han er klar, må han gå til undervisning igen.

XXX i pauserne 1. Når XXX har pause skal han gå med klassen ud i 15 minutter. 2. XXX må ikke låse sig inde på toilettet sammen med YYY. 3. XXX må lege med de andre børn og lave forskellige ting.

Peters barometer Jeg er rasende. Jeg er urolig og ukoncentreret. Jeg er en smule irriteret. Jeg bliver hurtigt sur. Jeg har en OK følelse indeni. Jeg går hen til mit sted ude på legepladsen. Jeg holder mig for sig selv. Jeg får hjælp af en voksen. Jeg tager en hurtig løbetur og forsøger at få brugt min energi udenfor. Jeg arbejder med opgaver, som jeg kan lide at lave og som jeg kender. Jeg går i gang med mine opgaver.