Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner. En landsdækkende undersøgelse

Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner En landsdækkende undersøgelse UdviklingsForum februar 2004

Kommunernes kostordninger og kostpolitik i daginstitutioner. En landsdækkende undersøgelse. UdviklingsForum I/S. Århus februar 2004. Undersøgelsen er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen. Hovedansvarlig for denne rapport: Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen. Yderligere oplysninger om rapporten kan fås ved henvendelse til: Søren Gundelach, UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf. 87 36 03 19 e-mail: sg@udviklingsforum.dk Layout og tryk: UdviklingsForum 1. udgave, 1. oplag, udgivet i Århus februar 2004 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf, er uden forlagets og forfatternes skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. ISBN-nummer: www.udviklingsforum.dk Rapporten kan købes hos UdviklingsForum. Pris 75 kr. eksklusiv moms og forsendelse 2

Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...5 1.1. Kostordning...5 1.2. Kostpolitik...6 1.3. Støttesystemer...7 1.4. 10 kommuner i front...7 1.5. Anbefalinger til kommunerne...8 2. Forord...9 3. Indledning...10 4. Kommunernes kostordninger...11 4.1. Kostordningernes antal...11 4.2. Kostordninger set i forhold til parti med borgmesterpost...11 4.3. Kostordninger i forhold til socialt indeks...12 4.4. Kostordninger i forhold til beskatningsgrundlag...13 4.5. Kostordninger i forhold til børnehavetakst...14 4.6. Kostordninger i forhold til geografi...15 4.7. Forskellige kostordninger...18 4.8. Vuggestuer...18 4.9. Børnehaver...19 4.10. Integrerede institutioner...20 4.11. Økonomisk decentralisering af kostordningen...22 4.12. Sammenfatning af kommunernes kostordninger...22 5. Kommunernes kostpolitik...24 5.1. Kostpolitik set i forhold til parti med borgmesterpost...24 5.2. Kostpolitik set i forhold til det sociale indeks...25 5.3. Kostpolitik set i forhold til beskatningsgrundlag...25 5.4. Kostpolitik set i forhold til geografi...26 5.5. Kostpolitik set i forhold til om kommunen har en kostordning...27 5.6. Omfang af kommunens kostpolitik...27 5.7. Kostpolitik og etniske minoriteter...29 5.8. Kostpolitik, slik og søde sager...30 5.9. Kostpolitik og økologi...32 5.10. Sammenfatning af kommunernes kostpolitik...32 6. Hvilken støtte kan daginstitutionerne få fra forvaltningen?...34 6.1. Støttematerialer...34 6.2. Ressourcepersoner...36 6.3. Sammenfatning af kommunernes støttesystemer...39 7. Ti kommuner i front...40 7.1. De 10 bedste kommuner...40 7.2. Den lokale faktor...41 7.3. Sammenfatning af ti kommuner i front...41 8. Anbefalinger til kommunerne...42 8.1. Inspiration til kommunerne...42 8.2. Etablering af kostordning...42 8.3. Udarbejdelse af kostpolitik...43 8.4. Stille støttesystemer til rådighed...43 9. Tabelfortegnelse...45 10. Litteratur...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3

10. Litteratur...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 11. Bilag...47 11.1. Bilag 1: Spørgeskemaet...47 Bilag 3: Scoring af svarkategorier...53 11.2. Om undersøgelsen...56 11.3. Statistik analysemetode...57 11.4. Fem undergrupper af kommuner på udvalgte områder...57 11.5. Kommunernes kommentarer...58 4

1. Sammenfatning Undersøgelsen Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner bygger på den antagelse, at dagtilbudene, børnenes forældre og kommunerne kan indgå i et vigtigt dagligt samarbejde, der dels skal sikre børnene sunde, velsmagende måltider, dels øge børnenes lyst til samvær og udvikling af sociale færdigheder i forbindelse med måltidet. Der er således både tale om et sundhedsmæssigt og et socialt perspektiv. De enkelte kommuner og staten kan i denne forbindelse spille en central rolle i forbindelse med at understøtte forældrenes og dagtilbudenes arbejde på området. I undersøgelsen sættes der derfor fokus på de muligheder kommunerne stiller til rådighed for børnene, forældrene og medarbejderne i dagtilbudene, hér forstået som vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Undersøgelsens udgangspunkt er, at kommunerne i et eller andet omfang kan prioritere at støtte dagtilbudene indenfor det 1. Økonomiske område - det vil sige, kommunen har afsat økonomi til en kostordning i dagtilbudene. 2. Politiske område - det vil sige, kommunen har formuleret en kostpolitik. 3. Operationelle område - det vil sige, kommunen har oprettet støttesystemer i forhold til dagtilbudenes kostordning og/eller til gennemførelse af en kostpolitik. Undersøgelsen er gennemført i maj-juni 2003. der er udsendt spørgeskemaer til alle kommuner, hvoraf 192 har svaret. Det er en svarprocent på 70,2%. 1.1. Kostordning Undersøgelsen viser, at 42,7 % af alle kommuner har en kostordning, hvor der stilles budgetmidler til rådighed for dagtilbuddene, mens 57,3 % ikke har prioriteret dette. Kostordninger kan være af forskelligt omfang, fra fuld kost til for eksempel kun morgenmad eller kun eftermiddagsmad. Det er naturligvis af interesse at undersøge nærmere, hvad der henholdsvis karakteriserer de kommuner, som har valgt at have en kostordning, og de kommuner der har valgt ikke at have det. 1. karakteristika: Det sociale element: Kommuner med et højt socialt indeks (= mange indbyggere med behov for social støtte) har større sandsynlighed for at have en kostordning, end kommuner med lavt socialt indeks. Med andre ord: De der har behov for støtten med kostordning er også dem, der mest får det. Samtidigt viser undersøgelsen dog, at de rigeste kommuner med et solidt beskatningsgrundlag er overrepræsenterede blandt kommuner med en kostordning. Derfor må konklusionen på dette punkt nærmest formuleres som: Der er størst mulighed for en kostordning i kommuner, hvor mange indbyggere har socialt støttebehov hvis det vel at mærke er en af de rigere kommuner. 2. karakteristika: Partifarver: Der er en svag tendens til, at kommuner med en borgmester fra SF eller Socialdemokratiske har en kostordning, når man sammenligner med kommuner, der har borgmestre af anden politisk observans. Blandt disse er der flere kommuner med konservativ 5

borgmester, som har en kostordning end kommuner med andre borgmestre. I kommuner ledet af Venstre ses det laveste tal, idet kun 36,8 % af disse kommuner har en kostordning. 3. karakteristika: Takstens betydning: 61 % af de kommuner der har en meget høj takst for pladser i dagtilbud har også en kostordning, mens det til sammenligning kun er 31 % af dem med den laveste takst, som også har kostordning. Der er en sammenhæng imellem om en kommune har en høj børnehavetakst, og om der er en kostordning i den pågældende kommune. 4. karakteristika: Kommunens placering i amter: Undersøgelsen viser, at der er meget store forskelle på kommuner, der ligger i forskellige amter. Som yderpunkter ses, at i en kommune i Sønderjyllands amt er der kun 10 % chance for, at der en kostordning i dagtilbudet, mens der i Roskilde amt er 100 % chance. Forskellen kan ikke kun forklares ved rig/fattig, idet det også viser sig, at en fattig kommune i for eksempel Københavns Amt alt andet lige har større chance for at have en kostordning end en fattig kommune i for eksempel Vejle eller Sønderjyllands amter. 5. karakteristika: Indholdet i kostordningen: Der er generelt store forskelle på indholdet i kostordningen i forskellige kommuner og mellem de enkelte institutionstyper. Eksempel: Kun 19,8 % af kommunerne har en kostordning for deres børnehaver. Ud af disse har kun 5,3 % fuld kost, 39,5 % har frokost, 42,1 % har morgen-og eftermiddagsmad men ikke frokost, 10,5 % har et let måltid og 2,6 % andet. I disse tal gemmer sig næsten alle varianter fra kun mælk til alle måltider hele dagen. For vuggestuer er der naturligvis mange flere med fuld kostordning (men dog også syv kommuner helt uden kostordning), mens tallene for integrerede institutioner er mere sammensatte. Selv om det er udenfor undersøgelsens fokusområde, skal det anføres, at der altid er en kostordning i forbindelse med dagplejen. 6. karakteristika: Økonomisk decentralisering: Som et sidste punkt vedrørende kostordningerne skal nævnes, at 89 % af de institutioner der har en kostordning selv kan bestemme anvendelsen af det bevilgede beløb. Det er altså bestyrelse, leder og personale, der tager stilling til, hvordan pengene konkret skal bruges. 1.2. Kostpolitik Udover kostordninger indgik det i undersøgelsen at belyse, hvor mange af kommunerne der også har en kostpolitik. Dét har 43,1 %, mens 8 % har den under udarbejdelse, 2,7 % har den kun for dagplejen, mens 46,3 % ikke har en kostpolitik. Det er naturligvis af interesse at undersøge nærmere, hvad der henholdsvis karakteriserer de kommuner, som har udarbejdet en kostpolitik, og de kommuner, der ikke har det. 1. karakteristika: Det sociale element: Mere end dobbelt så mange (66,7 %) af de socialt dårligst stillede kommuner har en kostpolitik sammenlignet med de bedste stillede (31,7 %), jævnfør det sociale indeks. De fattigere kommuner har lidt sjældnere end de rigere kommuner en formuleret kostpolitik. Med andre ord samme sammenhæng som man ovenfor så i forhold til at have kostordning eller ej. 2. karakteristika: Partifarver: Det har ifølge denne undersøgelse ingen betydning, hvilket parti borgmesteren tilhører set i relation til det at have en kostpolitik. 6

3. karakteristika: Kommunens placering i amter: Hvor der var en markant sammenhæng mellem geografi og kostordninger (fra 100 % til 10 %), så er der ikke helt så markant en sammenhæng mellem geografi og en formuleret kostpolitik. Dog kan det nævnes, at Frederiksborg Amt i toppen har 64,3 % kommuner med kostpolitik mens Viborg Amt i bunden kun har 22,2 % med kostpolitik. 4. karakteristika: Sammenhængen mellem at have en kostordning og en kostpolitik: Undersøgelsen viser, at der kun er en svag sammenhæng mellem det at have en kostpolitik, og det at have en kostordning. 58,6 % af dem der har kostordning har også en kostpolitik, mens 40,8 % ikke har denne kobling. 5. karakteristika: Formuleringen af kommunens kostpolitik: Der er store forskelle på, hvor i kommunerne kostpolitikken er formuleret: det kan eksempelvis være i det relevante politiske udvalg, på forvaltningsniveau, i dagtilbuddene. Samtidig er der store forskelle på, hvilke temaer de forskellige kostpolitikker tager med i beskrivelsen: - I 25,5 % af kommunernes kostpolitikker forholder man sig til kost og etniske minoriteter. - I 26,3 % forholder man sig til slik og søde sager - I 31,1 % forholder man sig til økologi 1.3. Støttesystemer Næsten 90 % af kommunerne har ét eller flere initiativer, der kan støtte institutionerne i forbindelse med børns kost i daginstitutionerne. Mange kommuner har eksempelvis afholdt temadage og lignende for køkkenpersonalet, andre steder har forvaltningen taget initiativ til projekter målrettet mod børn om for eksempel sund mad. Der er udsendt pjecer og stillet udlånsmateriale til rådighed i stort omfang. Forskellige ressourcepersoner spiller en stor rolle i forbindelse med børn og kost i mange kommuner. Det kan dreje sig om kostkonsulenter til dagtilbudene, sundhedsplejersker, skolelæger, embedslægen eller den kommunale tandlæge. Især kommunale konsulenter, sundhedsplejersken og den kommunale tandlæge er meget anvendt. Enkelte kommuner benytter sig af private diætister, private kostvejledere eller husholdningsskoler. 1.4. 10 kommuner i front På baggrund af en indeksering er der nedenfor opstillet en liste over de 10 kommuner, der har taget flest initiativer i forhold til kostordning, kostpolitik og støttesystemer. Blandt de 10 kommuner er der både kommuner med et højt beskatningsgrundlag og kommuner med et lavt beskatningsgrundlag. Der er dog ingen, som er iblandt de 30 % social bedst stillede, og der er ingen fællestræk i forhold til forældrebetalingens størrelse. Det kan tyde på, at de ti kommuner først og fremmest ligger i toppen, fordi der lokalt er en vilje til at prioritere og gennemføre en kostpolitik og en kostordning i dagtilbuddene, som et led i kommunens service overfor sine borgere. 7

De 10 kommuner er: Albertslund Ballerup Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Gladsaxe Nakskov Randers Rødovre Silkeborg Århus De ti kommuner viser i praksis, at det kan lade sig gøre at udforme både en kostpolitik og en kostordning, som de aktivt støtter op om. 1.5. Anbefalinger til kommunerne Men der er både økonomiske, praktiske og lovgivningsmæssige begrænsninger, og det koster både penge og personaletimer at lave og servere (sund) mad for børnene. På sigt er det derfor ønskeligt, at staten stiller økonomiske og politiske muligheder til rådighed for, at børnene i alle dagtilbud får sund og velsmagende mad. Her og nu er det op til kommunen og forældrene at finde brugbare løsninger en social og økonomisk bæredygtig løsning. Der er mange positive muligheder i den enkelte kommune og i den enkelte institution, hvis man blot prioriterer området! Derfor kan det anbefales, at man i den enkelte kommune lægger ud med at udarbejde en samlet kostpolitik for hele børneområdet, så dette bliver en integreret del af kommunens samlede børne- og ungepolitik. Som det næste skridt kan det anbefales at indføre en kostordning for alle dagtilbud, efter at behovet kvalitativt og kvantitativt har været undersøgt hos de berørte forældre, dagtilbud og kommunens egne kosteksperter. Endelig kan det anbefales at etablere et støttesystem både i form af kurser, ressourcepersoner og erfaringsudveksling i den enkelte kommune. 8

2. Forord Det har længe været et stort ønske i UdviklingsForum at foretage en undersøgelse om børns mad og måltider i dagtilbud. Gennem vores arbejde som konsulenter for kommuner og for dagtilbud har vi registreret, at dette emne spiller en stor rolle i den pædagogiske hverdag, og at det fylder meget hos både børn, forældre og personale. Alle har således en holdning til børns mad og måltider. Dette var blandt andet baggrunden for, at UdviklingsForum i efteråret 2001 søgte midler i regeringens Børnekostpulje. Da denne pulje imidlertid blev nedlagt, søgte og fik vi midler i BUPL s og SL s forsknings- og udviklingsfond. Herudover har Fødevaredirektoratets projekt Alt om kost givet tilskud til den spørgeskemaundersøgelse der ligger til grund for rapporten. UdviklingsForum er alene ansvarlig for de synspunkter og konklusioner, rapporten indeholder. Dette er således første del af UdviklingsForums samlede undersøgelse om Det Gode Måltid i Børnehaven. Udover den foreliggende rapport foreligger der en rapport, der baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af landets børnehaver. Denne rapport giver indblik i børnehavernes mangfoldige praksis i forhold til børnehavens måltider. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til stud.scient.pol. Christian Frost for arbejdet med statistisk bearbejdning, til BUPL og SL s forsknings og Udviklingsfond samt Fødevaredirektoratet for økonomisk støtte, til afdelingsleder cand.scient.pol. Michael Sloth samt stud.scient.pol. Rasmus Olesen hos Niras-Konsulenterne for teknisk bistand. Endelig skal der lyde en stor tak til de deltagende kommuner. UdviklingsForum februar 2004 9

3. Indledning Undersøgelsen Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner bygger på den antagelse, at dagtilbudene, børnenes forældre og kommunerne kan indgå i et vigtigt dagligt samarbejde, der dels skal sikre børnene sunde, velsmagende måltider, dels øge børnenes lyst til samvær og udvikling af sociale færdigheder i forbindelse med måltidet. Der er således både tale om et ernæringsmæssigt og et socialt perspektiv. I denne første del af undersøgelsen sættes der fokus på de muligheder, kommunernes stiller til rådighed for børnene, forældrene og medarbejderne i dagtilbudene. Undersøgelsens udgangspunkt er, at kommunerne kan vælge at prioritere at stille følgende betingelser til rådighed for dagtilbudene: 1. Økonomiske - det vil sige, kommunen afsætter økonomi til en kostordning i dagtilbudene. De økonomiske betingelser er for eksempel, om der på det budget, som Byrådet har vedtaget, er afsat øremærkede penge til at sikre, at børnene i kommunens daginstitutioner får et eller flere vederlagsfri måltider mad som en del af daginstitutionens samlede tilbud. 2. Politiske - det vil sige om kommunen har formuleret en kostpolitik. De politiske betingelser er for eksempel, om kommunen har udarbejdet en skriftlig kostpolitik, der skal være en støtte og en rettesnor for medarbejderne i kommunens daginstitutioner. 3. Operationelle - det vil sige hvilke støttesystemer kommunen har i forhold til dagtilbudene set i relation til en eventuel kostordning og til gennemførelse af en eventuel kostpolitik. De operationelle betingelser er for eksempel, om kommunen stiller forskellige støttesystemer til rådighed for at få en eventuel kostordning til at fungere optimalt og på hvilken måde kommunen hjælper og vejleder medarbejderne i daginstitutionerne. Det kan være via en kostkonsulent, kurser, projekter, temadage, pjecer m.v. Undersøgelsens ambition er at beskrive og kommentere de forskellige betingelser som forskellige kommuner stiller til rådighed. Undersøgelsen afgrænser sig til daginstitutioner for 0-6 årige børn. De 6-9 årige børns betingelser i skole og SFO er tidligere undersøgt (Fyns Amt 2002). Dagplejen indgår ikke i undersøgelsen, idet det er en realitet, at der er en kostordning for alle børn i dagpleje. Det er en del af dagplejerens overenskomst, at han/hun ud af sin løn blandt andet skal servere alle børnenes måltider. Det skal understreges at undersøgelsen bygger på de kommunale forvaltningers besvarelser og ikke på information fra daginstitutionerne. Når der flere steder i rapporten bruges begrebet tendenser er der tale om ikke signifikante sammenhænge. Alle andre sammenhænge der beskrives er signifikante på 95% niveau med mindre andet er angivet. 10

4. Kommunernes kostordninger Undersøgelsens ene hovedtema er, hvorvidt kommunerne har en kostordning, og i givet fald hvilket omfang en eventuel kostordning har. Det andet hovedtema er, om der i kommunerne findes en kostpolitik, samt hvilke støttesystemer i form af for eksempel konsulenter, materialer m.v. som kommunerne gør brug af. Dette tema behandles i afsnit 5. 4.1. Kostordningernes antal Spørgsmålet antal kommuner der har kostordninger er formuleret således Tilbyder kommunen i 2003 børnene en kostordning i dagtilbudene? (vuggestue, børnehave, integrerede institutioner). Med kostordning menes at kommunen har besluttet at stille budgetmidler til rådighed for at dagtilbudene kan servere ét eller flere måltider for børnene. Herefter benævnt den kommunale kostordning. Tabel 1. viser hvor mange kommuner i alt, der på kommunens centrale budget har prioriteret en kostordning for de 0-6 årige i daginstitutioner. Tabel 1 - Kommuner der har kostordning Antal % af alle kommuner Har kostordning 82 42,7 Har ikke kostordning 110 57,3 Total 192 100,0 42,7 % af kommunerne har en eller anden form for kostordninger for daginstitutioner i 0-6 års området, mens 57,3 % af kommunerne ikke har en kostordning. Tallet dækker kommunernes kostordninger i både vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. I afsnit 4.7 Forskellige kostordninger redegøres for, hvor mange kommuner der har kostordninger fordelt på de forskellige institutionstyper. 4.2. Kostordninger set i forhold til parti med borgmesterpost Mange vil forvente at kommuner med et byrådsflertal, der ledes af SF og Socialdemokratiet, vil prioritere en kostordning for deres yngste borgere højt. For at undersøge denne antagelse er der foretaget en analyse af kommunerne med kostordning set i forhold hvilket parti, der har borgmesterposten i kommunen. Tabellen viser, at der er en svag tendens til at bekræfte denne sammenhæng mellem hvilket parti, der har borgmesterposten, og om kommunen har en kostordning. 11

Tabel 2 - Hvorvidt kommunen har en kostordning fordelt på hvilket parti der har borgmesterposten (N=182 de 10 kommuner med Lokal Liste er der set bort fra) SF A R K V Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 3 100,0 32 50,0 11 57,9 35 36,8 81 44,5 Har ikke kostordning 32 50,0 1 100,0 8 42,1 60 63,2 101 55,5 Total 3 100,0 64 100,0 1 100,0 19 100,0 95 100,0 182 100,0 Tabel 2 viser, at SF har 3 borgmesterposter i de kommuner, der har svaret. Af disse tre SFkommuner har alle, 100 %, kostordning. I socialdemokratiske kommuner (A) er der 32 med kostordning og 32 uden, altså præcist 50 % - 50 %. Både ved liste SF og R er det samlede antal så lavt, at det er vanskeligt at uddrage noget sikkert ud fra besvarelserne. 57,9 % konservative kommuner har en kostordning, mens det for Venstre-kommuner udgør 36,8 %. De 10 kommuner med lokallister taget ud af tabellen, da de på landsplan er for forskellige til at de kan indgå i tolkningen. 4.3. Kostordninger i forhold til socialt indeks Det sociale indeks bruges af Indenrigsministeriet til økonomisk udligning kommunerne imellem. I det sociale indeks indgår variable som: antal børn af enlige forsørgere, ældre utidssvarende boliger samt nyere udlejningsboliger, belastede boligområder i øvrigt, antallet af ledige og udlændinge fra 3. lande. (Indenrigsministeriets nøgletal 2003). På baggrund af kommunernes sociale indeks er der til brug for analysen konstrueret fem undergrupper af kommuner ved hjælp af en normalfordelingskurve. Vedrørende konstruktionen af de fem undergrupper se bilag side 57. S1: 10 % bedst stillede gruppe af kommuner S2: 20 % øverste mellemgruppe S3: 40 % midterste mellemgruppe S4: 20 % nederste mellemgruppe S5: 10 % dårligst stillede gruppe af kommuner Tabel 3 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til det sociale indeks". Har kostordning S1 S2 S3 S4 S5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % 7 26,9 11 26,2 28 39,4 27 73,0 9 56,3 82 42,7 Har ikke kostordning 19 73,1 31 73,8 43 60,6 10 27,0 7 43,8 110 57,3 Total 26 100,0 42 100,0 71 100,0 37 100,0 16 100,0 192 100,0 12

Det er iøjnefaldende, at kommuner med socialt indeks S4 har 73 % kostordninger og i kommuner med socialt indeks S5 har 56,3 % kostordninger. Her over står, at det i kommuner med socialt indeks S1 er 26,9 %, der kan tilbyde børnene dette. Det betyder umiddelbart, at de kommuner, hvor det med baggrund i kommunens sociale indeks må antages, at børnene behov for en kostordning, også er de kommuner, der sikrer, at der faktisk er en kostordning. 4.4. Kostordninger i forhold til beskatningsgrundlag Beskatningsgrundlag pr. indbygger er kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat. Beskatningsgrundlaget er således et udtryk for kommunens økonomiske formåen. Sammenholder man tabel 3 med tabel 4 nedenfor bliver det imidlertid klart, at det er de rige kommuner, der prioriterer kostordninger sandsynligvis fordi de ganske enkelt har råd til det. Tabel 4 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til beskatningsgrundlag (N=192) B1 B2 B3 B4 B5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 15 78,9 31 79,5 27 35,5 6 15,4 3 15,8 82 42,7 Har ikke kostordning 4 21,1 8 20,5 49 64,5 33 84,6 16 84,2 110 57,3 Total 19 100,0 39 100,0 76 100,0 39 100,0 19 100,0 192 100,0 På samme måde som ved tabel Tabel 3 om socialt indeks også her ud fra en fem-deling af landets kommuner. Angående brug af normalfordelingskurve se side 57: B1: 10 % rigeste kommuner B2: 20 % øverste mellemgruppe B3: 40 % midterste mellemgruppe B4: 20 % nederste mellemgruppe B5: 10 % fattigste kommuner Når kostordninger sættes i relation til beskatningsgrundlag i kommunen, bliver det tydeligt, hvilke kommuner der har kostordninger, og hvilke der ikke har. Sagt kort: Det har de rigeste kommuner, med det mest solide beskatningsgrundlag der har en kostordning. Af B1 kommuner de rigeste - er det således ikke mindre end 78,9 % der har kostordning, hvor det hos de fattigste B5 kommuner kun er 15,8 %. Tager man også B4 kommuner med i regnestykket, bliver sammenhængen endnu tydeligere: I disse kommuner har kun 15,4 % kostordninger. Disse tal skal sammenholdes med gennemsnittet på 42,7 %. Skulle de to grupper af fattige kommuner ligge på landsgennemsnittet skulle de 42,7 % af dem have kostordning i stedet er det kun 15,8 % og 15,4 %. 13

4.5. Kostordninger i forhold til børnehavetakst Her undersøges det om en forældrebetaling over gennemsnittet har betydning for om kommunen prioriterer midler til kostordninger. Også her anvendes en fem-deling af landets kommuner. P1: 10 % kommuner med den højeste forældrebetaling P2: 20 % kommuner med den næsthøjeste forældrebetaling P3: 40 % kommuner i mellemgruppen P4: 20 % kommuner med den næstlaveste forældrebetaling P5: 10 % kommuner med den laveste forældrebetaling Fire ud af de fem undergrupper - P2 til P5 - ligger tæt på landsgennemsnittet. Kun i de få kommuner med den højeste forældrebetaling (P1) er der flere kostordninger. Der er således fundet at kommuner med høj børnehavetakst også prioriterer kostordninger højt. 14

Tabel 5 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til den gennemsnitlige pris for en børnehaveplads. (N=189. 3 kommuner: ikke oplyst takt) P1 P2 P3 P4 P5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 11 61,1 16 42,1 32 40,8 15 39,5 6 31,6 80 39,7 Har ikke kostordning 7 38,9 22 57,9 44 59,2 23 60,6 13 68,4 109 60,3 Total 18 100,0 38 100,0 76 100,0 38 100,0 19 100,0 189 100,0 4.6. Kostordninger i forhold til geografi Der er tydelige forskelle mellem kommunalt besluttede kostordninger i relation til regional, geografisk fordeling. Af overskuelige grunde er her valgt en fordeling på amtskommunerne. Tabel 6 Lav andel af kostordninger set i forhold kommunens geografiske placering. %-del af Amt kommunerne i amt tilbyder kostordning Sønderjyllands amt 10,0 % Viborg amt 11,1 % Vestsjællands amt 25,0 % Ringkøbing amt 28,6 % Århus amt 28,6 % Nordjyllands amt 30,0 % Fyns amt 35,7 % Storstrøms amt 44,4 % Københavns Kommune har ikke en kommunalt besluttet kostordning. Bornholms regionskommune har ikke deltaget i undersøgelsen. Tabel 7 Høj andel af kostordninger set i forhold kommunens geografiske placering. %-del Amt kommunerne i amt tilbyder kostordning Roskilde amt 100% Københavns amt 93,3% Frederiksborg amt 85,7% Vejle amt 61,5% Frederiksberg kommune har en kommunalt besluttet kostordning. 15

Yderpunkterne bliver altså: Bor man i en kommune i Roskilde amt, er der maksimal sandsynlighed for, at ens barn er i en kommunalt/centralt prioriteret kostordning. Bor man i Sønderjyllands amt er den samme sandsynlighed 10 %. Tabel 8 Kostordninger fordelt på amter. Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 1 100,0 14 93,3 12 85,7 9 100,0 Har ikke kostordning 1 100,0 1 6,7 2 14,3 Total 1 100,0 1 100,0 15 100,0 14 100,0 9 100,0 Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 4 25,0 6 37,5 5 35,7 2 10,0 4 44,4 Har ikke kostordning 12 75,0 10 62,5 9 64,3 18 90,0 5 55,6 Total 16 100,0 16 100,0 14 100,0 20 100,0 9 100,0 Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 8 61,5 4 28,6 6 28,6 1 11,1 6 30,0 Har ikke kostordning 5 38,5 10 71,4 15 71,4 8 88,9 14 70,0 Total 13 100,0 14 100,0 21 100,0 9 100,0 20 100,0 Der er som ventet en sammenhæng mellem kommunens geografiske placering og beskatningsgrundlaget pr. indbygger. Det vil sige, at de fattigste kommuner findes inden for de samme amter. Mere overraskende er, at der er en sammenhæng, der viser at jo fattigere en kommune er, jo mere har dens geografiske placering betydning for om kommunen har besluttet en kostordning. Det vil sige: en fattig kommune beliggende i Københavns Amt har alt andet lige i større grad en kostordning set i relation til en ligeså fattig kommune i for eksempel Viborg Amt og Sønderjyllands amt. Disse regionale forskelle svarer til, hvad man kan finde i andre undersøgelser, der drejer sig om, hvorvidt der er udarbejdet en kommunal politik på et givet område. Undersøgelserne viser, at når man bevæger sig fra hovedstaden og ud på landet, jo større tendens er der til, at en kommune ikke har politikker på områder, der af staten prioriteres højt. (Winter, Søren: A multi-instrumental and problem-oriented model for comparatives evaluation and implementation research. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Paper 1991) 16

Procent-andel af kommuner i amtet der har en kostordning. 0,00-25,00 : (%) 25,00-50,00 : (%) 50,00-75,00 : (%) 75,00-100,00 : (%) Bornholms Amt Bornholm er ubesvaret Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Ringkøbing Amt Frederiksborg Amt Vejle Amt Københavns Amt Frederiksberg København Ribe Amt Vestsjællands Amt Roskilde Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Amt 17

4.7. Forskellige kostordninger Spørgsmålet: Hvad omfatter den kommunale kostordning? belyses med udgangspunkt i forskellige institutionstyper: vuggestue, børnehave og integreret institution samt med udgangspunkt i forskelligt indhold i kostordningen. Kommunerne blev - for hver institutionstype - bedt om at angive, hvilket omfang kostordningen har. Der kunne vælges mellem følgende kategorier: - Fuld kost det vil sige alle måltider i løbet af dagen alle ugens dage - Kun morgenmad alle ugens dage - Kun frokost alle ugens dage - Kun eftermiddagsmad alle ugens dage - Morgenmad plus frokost alle ugens dage - Morgenmad plus eftermiddagsmad alle ugens dage - Frokost plus eftermiddagsmad alle ugens dage - Intet kosttilbud - Andet: De kommuner, der har svaret bekræftende på, at de har kostordning, bliver nu bedt om at angive omfanget af denne. Da der forventeligt er store afvigelser mellem vuggestuer (0-2 års grupper) og børnehaver (3-6 års grupper), gengives i det følgende svarene fordelt på de tre institutionstyper: Vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner. Kommuner, der ikke har kostordninger, har ikke besvaret dette spørgsmål. Tallene i tabellerne er naturligvis i øvrigt påvirkede af, om kommunen overhovedet har den pågældende institutionstype. 4.8. Vuggestuer Tabel 9 - Har kommunen kostordning - vuggestuer Antal % af alle kommuner Ja 67 34,9 Kommuner uden 125 65,1 vuggestuer/eller uden kostordning i vuggestuer Total 192 100,0 Der er i alt 82 kommuner, der svarer, at de har en kostordning. Af de 82 kommuner svarer 67 af kommunerne(se tabel 9), at de har vuggestue, og at deres vuggestuer har en kostordning. 125 kommuner, svarende til 65,1 % har enten ikke vuggestuer eller har vuggestuer uden kostordning. Der er 115 kommuner uden vuggestuer. I disse kommuner tilbydes forældrene udelukkende dagpleje for de 0-2 årige børn. Dagplejernes overenskomst har som tidligere nævnt bestemmelser om, at dagplejeren skal give børnene kost. Der er syv kommuner, som har vuggestuer uden kommunalt besluttet kostordninger. De syv kommuner er: Karlebo, København, Lemvig, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odense og Slagelse. 18

Seks ud af de syv kommuner er beliggende på Sjælland. Det er forventeligt, idet relativt mange 0-2 årige børn går i vuggestue øst for Storebælt. Dagpleje er i de fleste kommuner vest for Storebælt eneste tilbud til 0-2 årige. Det falder i øjnene at to store byer København og Odense - ikke har kommunalt besluttet kostordninger i vuggestuer. De to kommuner har en vidtgående økonomisk decentralisering, hvor det er op til leder, personale og forældrebestyrelse at bestemme, om der skal serveres mad i vuggestuen eller om maden skal medbringes hjemmefra. Tabel 10 - Omfanget af kostordning i vuggestue Antal % af kommuner med kostordning i vuggestuer Fuld kost 58 86,6 Frokost 8 11,9 Andet 1 1,5 Total 67 100,0 Kommuner uden vuggestuer eller uden kostordning i vuggestuer 125 192 Langt de fleste (86,6 %) af de 67 kommuner med kostordning i vuggestuer har fuldkostordning morgenmad, frokost, eftermiddagsmad mens 11,9 % har kostordning med frokost, hvor forældrene står for morgenmad og mellemmåltider. 4.9. Børnehaver Tabel 11 - Har kommunen kostordning - børnehaver. (N=192) Antal % af alle kommuner Ja 38 19,8 Kommuner uden kostordning i børnehaver 154 80,2 Total 192 100,0 I 19,8 %, af kommunerne at der er kostordninger for børnehaverne sammenlignet med 87 % ved vuggestuer. Dvs. at hver femte kommune centralt har besluttet at der skal være er en form for kostordning i børnehaver kommunens børnehave. 19

Tabel 12 - Omfanget af kostordning i børnehave Antal % af kommuner med kostordning i børnehaver Fuld kost 2 5,3 Frokost 15 39,5 Morgen- og eftermiddagsmad 16 42,1 Ét let måltid 4 10,5 Andet 1 2,6 Total 38 100,0 Kommuner uden kostordning 154 i børnehaver Total 192 Sammenlignet med vuggestuer er der tale om mere begrænsede ordninger. I 5,3 % af kommunerne (2 kommuner) er det fuldkost, hvor det til sammenligning i vuggestuer var 86,6 %. I de fleste tilfælde er det enten frokost (39,5 %), morgen- og eftermiddagsmad (42,1 %) eller et let måltid (10,5 %). Ovenstående tabel dækker over meget varierede ordninger, hvilket kommunernes kommentarer viser: En børnehave kører som forsøg med en madordning. (Allerød) Forplejning til de 3-6 årige varierer - Visse steder serveres både morgenmad og eftermiddagsmad, andre steder kun det en af disse måltider. Fælles er at frokosten til de 3-6 årige er medbragt hjemmefra. (Brøndby) Beløbet der er afsat bliver udmøntet lidt forskelligt, så forældrene supplerer måltiderne med enten frugt eller egen morgenmad. (Fredensborg-Humlebæk) Morgenmad og mælk alle ugens dage (Hillerød) Mælk til frokost og frugt om eftermiddagen. I vinterhalvåret får børnene gulerødder/råkost til frokost. (Nakskov) Institutionerne vælger selv om de vil tilbyde morgenmad eller eftermiddagsmad. (Ramsø) Mælk tilbydes. (Ribe) Der serveres mælk. Nogle institutioner tilbyder morgenmad samt maddage engang imellem. (Aalborg) Morgenmad hver dag + i gennemsnit 5 måltider om ugen fordelt på frokost og eftermiddagsmad. (Århus) Hvis børnene får enkelte måltider er det i forbindelse med projekter. Eftermiddagsmaden tages fra børnenes rammebeløb. (Dragør) Der bevilges et normtal til forplejning i børnehaverne. Det er forskelligt, hvordan der prioriteres. De fleste tilbyder morgenmad, enkelte lidt eftermiddagsmad. (Farum) Mælk til frokost (Rødovre) Selv om det er forventeligt, at der er forskel på vuggestuers og børnehavers kosttilbud, så er denne forskel meget markant. Der er sandsynligvis tale om, at kommunerne forudsætter, at børnehavebørn godt kan trives med medbragt mad, og at kommunerne i den økonomiske prioritering vælger at satse på kostordninger til vuggestuerne. 4.10. Integrerede institutioner Integrerede institutioner er i denne sammenhæng en ujævn kategori: Dels er de sammensat af 0-2 og 3-6 års grupper, dels kan den antalsmæssige vægtning mellem de to aldersgrupper skifte indtil flere gange i løbet af kort tid i den samme institution. Kommunerne har svaret på, om der er kostordning 20

i den integrerede institution, men mange kommuner har i svarene ikke nuanceret om det både gælder for de 0-2-årige og de 3-6 årige. Tabel 13 - Har kommunen kostordning - integrerede institutioner Antal % af alle kommuner Ja 52 27,1 Nej (eller har ikke 140 72,9 integreret institution) Total 192 100,0 De 27,1 % af de integrerede institutioner der har en kommunal kostordning dækker med andre ord over et ret så sammensat tal. I de 52 kommuner med kostordning for integrerede institutioner er der flere forskelle. Nogle af kommunerne kommuner har kostordning for både de 0-2 årige og de 3-6 årige, mens andre af kommunerne kun har kostordning for de 3-6 årige. Tabel 14 - Omfang af kostordning i integrerede institutioner Antal % af kommuner med kostordning i int. institutioner. Fuld kost 24 46,2 Frokost 6 11,5 Morgen- og 4 7,7 eftermiddagsmad Ét let måltid 5 9,6 Andet - se kommentar 13 25,0 Total 52 100,0 Kommuner uden kostordning i int. istitutioner eller uden int. intitutioner 140 192 Som beskrevet ovenfor er der en del variation i de integrerede institutioner, hvilket også kommer til udtryk i kommunernes kommentarer. Nedenstående er et lille udvalg af samtlige kommentarer: Fuld kost til vuggestue- og børnehavebørn. Eftermiddagsmåltid til fritidshjemsbørn. (Albertslund) Mælk til alle, alle ugens dage. 0-2 årige fuld kost hele dagen, alle ugens dage. 3-6 årige delvis morgenmad og eftermiddagsmad, alle ugens dage. (Ballerup) Det er individuelt hvordan det tilrettelægges. Vuggestuegruppen spiser dagligt. Eks. Hele børnegruppen spiser en gang om ugen, dette tages fra rammebeløbet. (Dragør) Vuggestuebørn som i vuggestuer. Børnehave børn som i børnehaver. (Frederiksværk) For den integreret institution er det fuld kost men kun for de 0-2 årige. For de 3-6 årige vælger institutionerne selv om det vil tilbyde morgenmad eller eftermiddagsmad. (Ramsø) Tilbuddet gælder kun 0-2 årige, 3-6 årige som børnehaver. (Tornved) Fuld kost til vuggestuegrupperne. Intet kosttilbud til børnehavegrupperne. (Tårnby) Vi har kun integrerede institutioner 0-6 år. (Vallensbæk) Formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad alle ugens dage. (Varde) Fuldkost til 0-2 årige børn. Til de 3-6 årige: Morgenmad hver dag + i gennemsnit 5 måltider om ugen fordelt på frokost og eftermiddagsmad. (Århus) 21

Den enkelte institution kan for de 3-6 årige,i samarbejde med forældrebestyrelsen, beslutte at tilbyde mere, de fleste tilbyder mælk til madpakkerne og enkelte tilbyder flere måltider i løbet af ugen. Nogle har deres egne madordninger efter aftale med forældrene. (Randers) 4.11. Økonomisk decentralisering af kostordningen Dagtilbuddenes økonomi er decentraliseret i mange kommuner. Det gør det relevant at undersøge om kostordningen er en del af denne decentralisering. Det sker gennem spørgsmålet: Kan institutionen selv bestemme beløbets størrelse indenfor de udmeldte budgetter? Tabel 15 Kan institutionen selv bestemme beløbets størrelse indenfor de udmeldte budgetter Antal % af kommuner, som har svaret på spørgsmålet Ja 65 89,0 Nej 8 11,0 Total 73 100,0 Kommuner som ikke har besvaret spørgsmålet (uden kostordning) 119 192 Ikke overraskende har et meget stort flertal af kommuner med kommunalt besluttet kostordning (89 % af kommunerne) decentraliseret råderetten over det udmeldte rammebeløb til kost. Det betyder, at ansvaret for det beløb, der afsættes til kostordningen administreres af lederen, personalet og bestyrelsen. Dette falder helt i tråd med den økonomiske decentralisering, der præger hele det offentlige område. Kommentarer fra nogle af kommunerne: Institutionen kan selv bestemme hvor meget de vil bruge på fuldkostordningen, og hvor meget de vil bruge til f.eks. inventar og beskæftigelse (Odder) Indenfor kostpolitikkens rammer. (Holstebro) Forældrebestyrelsen prioriterer hvordan driftsbudgettet disponeres (Aalborg) Der er et særligt budget til fødevarer og et til rammebeløb i øvrigt, men de to konti ses i sammenhæng, det vil sige at et mindre forbrug på fødevarebudgettet overføres til rammebeløbet og et merforbrug på fødevarebudgettet finansieres af rammebeløbet. (Albertslund) 4.12. Sammenfatning af kommunernes kostordninger 42,7 % af alle kommuner har en kostordning hvor der stilles budgetmidler til rådighed for dagtilbuddene. Kommuner med mange sociale vanskeligheder har større sandsynlighed for at have en kostordning end kommuner med få sociale vanskeligheder. Samtidigt viser undersøgelsen at de rigeste kommuner med et solidt beskatningsgrundlag er overrepræsenterede blandt kommuner med en kostordning. 22

Der er en svag tendens til at kommuner med SF og Socialdemokratiske borgmester har en kostordning sammenlignet med kommuner med andre borgmester af anden politisk observans. Der er flere kommuner med konservativ borgmester, der har en kostordning end kommuner med andre borgmestre. I kommuner ledet af Venstre har kun 36,8 % af kommunerne en kostordning. Der er ligeledes en sammenhæng mellem at kommuner har en høj børnehavetakst samtidig har en kostordning. Undersøgelsen viser at jo lavere indkomstgrundlag en kommune har jo mere betyder dens geografiske placering for om kommunen har besluttet en kostordning. Der er meget store forskelle på indholdet i kostordningen. Kostordninger er betydeligt mere udbredt i vuggestuer end i børnehaver. Der er altid en kostordning i forbindelse med dagplejen. 23

5. Kommunernes kostpolitik Undersøgelsens andet hovedtema drejer sig om, hvorvidt kommunen har en kostpolitik og i givet fald på hvilket niveau en eventuel kostpolitik er udarbejdet. Temaet belyses gennem spørgsmålet: Har kommunen formuleret en kostpolitik? der afdækker, hvor mange kommuner i alt der har udarbejdet en form for kostpolitik for dagtilbudsområdet.. Tabel 16 - Har kommunen formuleret en kostpolitik Antal % af kommuner som har svaret på spørgsmål Ja 81 43,1 Under udarbejdelse 15 8,0 Nej 87 46,3 Kostpolitik kun for dagplejen 5 2,7 Total 188 100,0 Kommuner som ikke har besvaret spørgsmålet 4 192 43,1 % af kommunerne svarer, at de har en kostpolitik og lidt flere 46,3 % - angiver, at de ikke har en kostpolitik. 8 % svarer i en kommentar, at de er på vej til at udarbejde en kostpolitik. Som nævnt ovenfor er der kostordning i alle dagplejehjem, og dette forklarer sandsynligvis at 2,7 % af kommunerne eksplicit nævner, at de har en kostpolitik kun for dagplejen. Flere af de kommuner, der ikke har udarbejdet en kostpolitik skriver, at der arbejdes med en kostpolitik, som skal integreres i den samlede børne- og ungepolitik, eller at der er mange institutioner, der selv har udarbejdet en sådan. Andre har udarbejdet en pjece, som er uddelt, men som ikke kan betragtes som en formelt vedtaget politik. 5.1. Kostpolitik set i forhold til parti med borgmesterpost Mange ville forvente, at kommuner med et byrådsflertal, der ledes af SF og Socialdemokratiet - alt andet lige - prioriterer det at have udarbejdet en kostpolitik for dagtilbudene højere end kommuner med byrådsflertal af en anden sammensætning. For at undersøge denne antagelse er der foretaget en analyse af kommunerne med kostpolitik set i forhold hvilket parti, der har borgmesterposten i kommunen. Tabel 17 - Hvorvidt kommunen har formuleret en kostpolitik set i forhold til politisk parti med borgmesterpost. SF A R K V Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Ja 2 100,0 26 47,3 5 35,7 46 53,5 79 50,0 Nej 29 52,7 1 100,0 9 64,3 40 46,5 79 50,0 Total 2 100,0 55 100,0 1 100,0 14 100,0 86 100,0 158 100,0 24

Denne tabel viser imidlertid, at det ikke har betydning, hvilket parti borgmesteren tilhører, set i relation til om kommunen har formuleret en kostpolitik. Lokallisterne er ikke medtaget, da de på landsplan er usammenlignelige i sammensathed og lokale variationer. 5.2. Kostpolitik set i forhold til det sociale indeks For at undersøge sammenhængen mellem formuleringen af en kostpolitik og det sociale indeks er kommunerne delt op i fem undergrupper ved hjælp af en normalfordelingskurve (se side 58). S1: 10 % bedst stillede gruppe af kommuner S2: 20 % øverste mellemgruppe S3: 40 % midterste mellemgruppe S4: 20 % nederste mellemgruppe S5: 10 % dårligst stillede gruppe af kommuner Tabel 18 - Har kommunen formuleret en kostpolitik - set i forhold til det sociale indeks. S1 S2 S3 S4 S5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Ja 7 31,8 166 41,0 32 51,6 18 54,5 8 66,7 81 48,2 Nej 15 68,2 23 59,0 30 48,4 15 45,5 4 33,3 87 51,8 Total 22 100,0 39 100,0 62 100,0 33 100,0 12 100,0 168 100,0 Tabel 18 viser, at der procentuelt er mere end dobbelt så mange (66,7%) af de socialt dårligst stillede kommuner har en kostpolitik sammenlignet med de bedst stillede (31,7%). Det kan forstås sådan, at kommuner, der har et socialt indeks i retning af en relativt høj social belastning dobbelt så hyppigt formulerer en kostpolitik. Der ses således en interessant sammenhæng at udformningen af en kommunal kostpolitik hænger sammen med om kommunens indbyggere rent faktisk har behov for en socialt ansvarlig sundhedspolitik uanset borgmesterens partitilhørsforhold jævnfør Tabel 17. 5.3. Kostpolitik set i forhold til beskatningsgrundlag For at undersøge sammenhængen mellem formuleringen af en kostpolitik og kommunernes beskatningsgrundlag er kommunerne brug for analysen delt op i fem undergrupper ved hjælp af en normalfordelingskurve (se side 58) 25

B1: 10 % rigeste kommuner B2: 20 % øverste mellemgruppe B3: 40 % midterste mellemgruppe B4: 20 % nederste mellemgruppe B5: 10 % fattigste kommuner Tabel 19 - Har kommunen formuleret en kostpolitik - set i forhold til beskatningsgrundlag B1 B2 B3 B4 B5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Ja 9 56,3 16 51,6 35 52,2 15 41,7 6 33,3 81 48,2 Nej 7 43,8 15 48,4 32 47,8 21 58,3 12 66,7 87 51,8 Total 16 100,0 31 100,0 67 100,0 36 100,0 18 100,0 168 100,0 Tabel 19 viser sammenhængen mellem kommunen, der har formuleret en kostpolitik og kommunens beskatningsgrundlag. De fattigste kommuner har lidt sjældnere end de øvrige kommuner formuleret en kostpolitik. Det kan hænge sammen med, at en del af disse kommuner ikke råder over fagfolk, der ofte går i spidsen ved formuleringen af en kostpolitik. 5.4. Kostpolitik set i forhold til geografi Ovenfor i Tabel 16 blev det beskrevet, at 43,1 % af kommunerne har en kostpolitik, 8 % har en kostpolitik under udarbejdelse, mens 46,3 % svarede nej til, at de har en kostpolitik. Som det fremgår af nedenstående tabel, er der ikke tale om markante forskelle, når kostpolitik eller ej sættes i relation til geografisk fordeling på amterne i Danmark. Mens den geografiske faktor var meget markant i forhold til om kommunerne har kostordning, så ser det ikke ud til at slå igennem i forhold til formuleringen af en kostpolitik. Dog bemærker man Frederiksborg Amt i toppen (64,3 % af kommunerne har kostpolitik) og Ringkøbing Amt (30,8 %) og Viborg Amt (22,2 %) i bunden. Kort sagt: kommunerne er med få undtagelser lige (u)tilbøjelige til at have en kostpolitik, uanset hvor de ligger i landet. 26

Tabel 20 - Har kommunen en kostpolitik - fordelt på amter. Københavns Kommune Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Kommune Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Ja 6 40,0 9 64,3 4 50,0 Under udarbejdelse 1 100,0 3 20,0 3 21,4 Nej 1 100,0 5 33,3 2 14,3 4 50,0 Kostpolitik dagplejen 1 6,7 Total 1 100,0 1 100,0 15 100,0 14 100,0 8 100,0 Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Ja 5 31,3 7 46,7 4 28,6 10 50,0 4 50,0 Under udarbejdelse 1 6,3 1 6,7 3 21,4 1 5,0 Nej 10 62,5 7 46,7 7 50,0 9 45,0 4 50,0 Kostpolitik dagplejen Total 16 100,0 15 100,0 14 100,0 20 100,0 8 100,0 Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Ja 5 38,5 4 30,8 10 47,6 2 22,2 11 55,0 Under udarbejdelse 1 11,1 1 5,0 Nej 5 38,5 8 61,5 11 52,4 6 66,7 8 40,0 Kostpolitik dagplejen 3 23,1 1 7,7 Total 13 100,0 13 100,0 21 100,0 9 100,0 20 100,0 5.5. Kostpolitik set i forhold til om kommunen har en kostordning Man kunne umiddelbart antage, at kommuner, der har en kostordning også ville være tilbøjelige til at have en kostpolitik og omvendt. Der er foretaget en analyse af sammenhængen. Analysen viser, at der er en vis sammenhæng, men at den ikke er særlig stærk. Tabel 21 - Hvorvidt kommunen har en kostpolitik set i forhold til om kommunen har en kostordning. HAR KOSTORDNING HAR IKKE KOSTORDNING Total Antal % Antal % Antal % Har en kostpolitik 41 58,6 40 40,8 81 48,2 Har ikke en kostpolitik 29 41,4 58 59,2 87 51,8 Total 70 100,0 98 100,0 168 100,0 5.6. Omfang af kommunens kostpolitik For de kommuner, der angiver, at de har en kostpolitik, er der i spørgeskemaet også ønsket svar på omfanget af den kommunale kostpolitik. En kostpolitik kan være udarbejdet samtidigt på flere niveauer. I dette afsnit skal kostpolitik forstås i bredest mulige forstand. Kostpolitikken er ikke nødvendigvis alene koblet til dagtilbuddene, men kan være knyttet til kommunens samlede børneog ungepolitik. 27

Tabel 22 - Byrådet har besluttet en nedskreven kostpolitik for børn. Antal % af alle kommuner Ja 45 23,4 Nej 147 76,6 Total 192 100,0 En gennemgang af tabel 23-31 viser en stor forskel på kommunerne i forhold til antal af tiltag og politikker. Kommunerne har haft mulighed for at sætte mere end ét kryds, derfor er tabellerne ikke umiddelbart sammenlignelige. Der henvises også til afsnit 7 med en gennemgang af de 10 kommuner, der har de fleste initiativer vedrørende kostpolitik og kostordning. Kommunerne svarer, at det hyppigste er, at dagtilbudene på eget initiativ har drøftet børns kost, og at dagtilbudene på eget initiativ har udarbejdet en nedskreven kostpolitik, ligesom det også sker relativt ofte, at forvaltningen har afholdt møder med ledere og eventuelt andre ansatte for at drøfte kostpolitik, viden om børns kost m.m. Tabel 23 - Det relevante politiske udvalg har drøftet børns kost og der er nedskrevet en kostpolitik. Antal % af alle kommuner Ja 50 26,0 Nej 142 74,0 Total 192 100,0 Tabel 24 - Det relevante politiske udvalg har drøftet børns kost, men der findes ikke en nedskreven kostpolitik. Antal % af alle kommuner Ja 32 16,7 Nej 160 83,3 Total 192 100,0 Tabel 25 - Forvaltningen har udarbejdet en nedskreven kostpolitik. Antal % af alle kommuner Ja 33 17,2 Nej 159 82,8 Total 192 100,0 Tabel 26 - Forvaltningen har afholdt kurser, temadage for ansatte blandt andet for at formidle en kommunal kostpolitik, viden om børns kost m.m. Antal % af alle kommuner Ja 38 19,8 Nej 154 80,2 Total 192 100,0 Tabel 27 - Forvaltningen har afholdt møder med ledere og eventuelt andre ansatte for at drøfte kostpolitik, viden om børns kost m.m. Antal % af alle kommuner Ja 65 33,9 Nej 127 66,1 Total 192 100,0 28

Tabel 28 - Dagtilbudene har på eget initiativ udarbejdet en nedskreven kostpolitik. Antal % af alle kommuner Ja 69 35,9 Nej 123 64,1 Total 192 100,0 Tabel 29 - Dagtilbudene har på eget initiativ drøftet børns kost. Antal % af alle kommuner Ja 94 49,0 Nej 98 51,0 Total 192 100,0 Tabel 30 - Andet - se kommentar Antal % af alle kommuner Ja 20 10,4 Nej 172 89,6 Total 192 100,0 Her bringes kommentarer fra nogle af kommunerne. Kommentarerne viser blandt andet, at kostpolitikken er integreret i institutionernes virksomhedsplan, og at der i mange kommuner har været bredt sammensatte tværfaglige grupper der har medvirket ved udarbejdelse af en kostpolitik: Helsinge kommunes kostpolitik er en overordnet kostpolitik, som ønskes indarbejdet i den enkelte institutions virksomhedsplan. (Helsinge ) Den tværfaglige arbejdsgruppe består af pædagoger fra vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger, sundhedsplejens kostvejledere, tandplejer og økonomaer. (Holstebro) En tværfaglig arbejdsgruppe har taget initiativ til og udarbejdet en kostpolitik, som dernæst er blevet politisk vedtaget. Lokalgrupper hos dagplejen, samt nogle af børnehaverne har udarbejdet / eller er i gang med at udarbejde lokale kostpolitikker. (Langå) Byrådet har besluttet, men et udvalg af institutionsledere, dagplejepædagoger og dagplejere og sundhedsplejesker har lavet materialet. Der er en kostpjece for dagplejebørn og en kostpjece for institutionerne. (Nordborg ) Kostpolitikken er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra institutioner, sundhedsplejerske samt Sund By Butikken. (Skagen) På baggrund af et ønske fra politikkerne i kommunen har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra skole- og forældrebestyrelser, sundhedsplejen, tandplejen, skolelederne, daginstitutionslederne og forvaltningen som sammen har udarbejdet forslag til en Kost- og sundhedspolitik for Hashøj Kommunes 0-18 årige. Denne er på nuværende tidspunkt blevet godkendt af Børne- og Kulturudvalget således, at den sendes i høring blandt forældre-bestyrelser, MED-udvalg skoler, dagplejen og daginstitutionerne i august måned 2003. (Hashøj) 5.7. Kostpolitik og etniske minoriteter I den offentlige debat rejses der med jævne mellemrum nogle til tider holdningsprægede og ideologiske diskussioner om særlig kost til etniske minoriteter. Spørgeskemaet indeholdt derfor et spørgsmål om dette tema: 29

Spørgsmålet er formuleret således: Kost og etniske minoriteter. Har kommunen/forvaltningen som en del af kostpolitikken eksplicit taget stilling til spørgsmål angående kost til etniske minoriteter? (F.eks. særlige slagtemetoder, kostudbud mv.) Tabel 31 - Kost og etniske minoriteter Antal % af kommuner som har besvaret spørgsmålet Ja 41 25,5 Nej 120 74,5 Total 161 100,0 Kommuner som ikke har besvaret spørgsmålet 31 192 Ca. 25 % af alle kommunerne har taget eksplicit stilling til spørgsmålet om kost og etniske minoriteter. Antallet af kommuner der har besvaret spørgsmålet er naturligvis præget af, om der overhovedet er etniske minoriteter bosat i kommunen. I hvor høj grad det er tilfældet fremgår ikke af besvarelserne. Kommunernes kommentarer viser generelt, at der er et bredt ønske om at tage hensyn til de etniske minoriteters madkultur. Her er nogle eksempler på kommunernes kommentarer: men dog med respekt for andre kulturbaggrunde (Hadsten) Kostpolitikken i de kommunale køkkener tager udgangspunkt i danske mad traditioner og dansk madkultur. i det omfang særlige religiøse eller kulturelle forhold taler herfor bør der tages hensyn til og vises respekt for kostvaner i andre kulturer. Institutionerne bør oplyse brugere om, hvilke hensyn, der tages til andre kulturer. (Helsinge) I kostpjecen er formuleret: Der bør tages specielle hensyn til kost til børn fra fremmede kulturer. Måske forbyder deres religion visse madvarer. Måske er de simpelthen ikke vant til at spise dansk mad hjemmefra. (Hvidovre) Der bliver ikke lavet særretter, men de kulturelle og religiøse forskrifter respekteres, således at barnet ikke får mad der strider mod forskrifterne. (Nakskov) Forældre kan fravælge bestemte fødevarer for deres børn, men kan ikke kræve produktion af særlig mad. Institutionerne bestemmer selv om de fx vil købe halalkød, og om de vil undlade at bruge svinekød også til danske børn. (Århus) 5.8. Kostpolitik, slik og søde sager Der bliver hyppigt rejst spørgsmål og udsagn i den offentlige debat, om at mange børn er overvægtige, og at de spiser for meget slik og søde sager. Eksempelvis var der i efteråret 2002 i medierne en meget holdningspræget diskussion for og imod en børnehave i Horsens, der havde et meget konsekvent forbud mod, at børnene havde slik og søde sager med i børnehaven. Spørgsmålet om slik og søde sager i forhold til kostpolitik er derfor også indeholdt i spørgeskemaet: Temaet undersøges gennem spørgsmålet: Slik og søde sager. Har kommunen/forvaltningen som en del af kostpolitikken eksplicit taget stilling til spørgsmål (eventuelt forbud) angående slik, søde sager m.v.? 30

Tabel 32 - Slik og søde sager Antal % af kommuner som har besvaret spørgsmålet Ja 42 26,3 Nej 118 73,8 Total 160 100,0 Kommuner som ikke har besvaret spørgsmålet 32 192 Ud af de 81 kommuner, der har udarbejdet en kostpolitik (se Tabel 16 side 24) er der 42 kommuner der nævner slik og søde sager i deres kostpolitik (se Tabel 32.)Det vil sige, at halvdelen af kommuner, der har en kostpolitik, nævner slik og søde sager. Selvom emnet ikke altid er udtrykkelig nævnt i kostpolitikken, så har emnet stor bevågenhed, hvilket kan ses i kommunernes kommentarer: Der er ikke forbud mod det, men der er beskrevet, at sunde kostvaner skal prioriteres samt at de 7 kostråd skal medinddrages i planlægningen. (Billund) Der er forældrebestyrelsen i den enkelte institution, der laver principperne for dette spørgsmål., Lyngby (Tårbæk) Det er besluttet at madpakken skal indeholde MAD, betydende at der ikke skal medbringes slik mv. Dog er der ikke formuleret holdning til om f.eks. chokolademadder er slik.. (Rønnede) Man henstiller til forældrene at det kun bruges, når der er "fest " i inst. Den enkelte inst. formulerer i samarbejde med forældrebestyrelsen detaljerne. Man henstiller også at søde drikke undgås til dagligt. (Skærbæk) Det har været drøftet, hvorvidt der i kostpolitikken skulle indgå direkte forbud mod eksempelvis sodavand. Det er ikke ønskeligt at indlægge forbud mod at gøre noget ekstraordinært ved særlige arrangementer - der henstilles gennem kostpolitikken til omtanke. (Skørping) Problemer som huller i tænderne og overvægt er nævnt, men der er ikke vedtaget direkte forbud. (Tønder ) 31

5.9. Kostpolitik og økologi Økologi har i de sidste ca.10 år været et vigtigt diskussionsemne i forhold til mad i almindelighed og til børns mad og mælk i særdeleshed.. Derfor var det relevant at spørge, om kommunerne også have taget stilling til økologi som en del af deres kostpolitik. Spørgsmål: Økologi. Har kommunen/forvaltningen som en del af kostpolitikken eksplicit taget stilling til brug af økologiske madvarer? Tabel 33 - Økologi Antal % af kommuner som har besvaret spørgsmålet Ja 50 31,1 Nej 111 68,9 Total 161 100,0 Kommuner som ikke har besvaret spørgsmålet 31 192 31,1 % af de 81 kommuner, der har udarbejdet en kostpolitik (se Tabel 16 side 24) nævner økologisk kost i deres kostpolitik. Der er flere kommuner, der nævner økologi end kommuner der nævner slik og søde sager. Det kan skyldes at den økologiske debat har varet betydeligt længere end diskussionerne om slik og overvægt. Kommunerne har mange kommentarer til dette tema. Her skal nævnes nogle typiske kommentarer: Diskuteret i politisk udvalg, men de har ikke ønsket at fremhæve/forbyde det. (Egtved ) Der anvendes friske råvarer af god kvalitet uden sprøjtemidler, tilsætnings-, konserverings og farvestoffer - gerne økologiske (Fjerritslev) Kommunens målsætning er at institutionerne anvender økologiske varer i videst mulig omfang inden for de økonomiske rammer som er stillet til rådighed. (Gladsaxe) Forvaltningens holdning er den, at økologiske madvarer er godt, men ikke en nødvendighed. Børn skal lære om økologi og miljø. (Gråsten) Men kun for så vidt angår mælk. (Gundsø ) Københavns Kommune har ikke en formuleret kostpolitik, men har taget stilling til, at økologiprocenten i kommunens køkkener og kantiner skal blive 75%. Baggrunden er deltagelse i Dogme 2000 samarbejdet. (København ) Det vil koste penge at forlange økologisk mad og drikke (Marstal) I politikken står, at man "bør være miljøbevidste i valg af fødevarer". Dermed mener arbejdsgruppen at økologi er et godt valg, hvor det er muligt. (Skærbæk) Forældrebestyrelsen mener ikke at maden i dagplejen skal være anderledes end den familierne bruger der hjemme og hos os er det ganske få der bruger økologisk mad. (Vinderup) 5.10. Sammenfatning af kommunernes kostpolitik 43,1 % af alle kommuner har en kostpolitik. En kostpolitik er under udarbejdelse i 8 % af kommunerne. 32

Der er der dobbelt så mange af de socialt dårligst stillede kommuner, der har en kostpolitik sammenholdt med de kommuner der kun har en lille social belastning jævnfør det sociale indeks. De fattige kommuner har lidt sjældnere end de rigere kommuner en formuleret kostpolitik. Det har ingen betydning, hvilket parti borgmesteren tilhører set i relation til det at have en kostpolitik. Hvor der var en klar sammenhæng mellem geografi og kostordninger, så er der ingen sammenhæng mellem geografi og en formuleret kostpolitik. Samtidigt viser undersøgelsen, at der kun er en svag sammenhæng mellem det at have en kostpolitik, og det at have en kostordning. Der er store forskelle på hvor kostpolitikken er formuleret. Det kan være i det relevante politiske udvalg, på forvaltningsniveau, i dagtilbuddene osv. I 25,5 % af kostpolitikkerne forholder man sig til kost og etniske minoriteter. I 26,3 % at kostpolitikerne forholder man sig til slik og søde sager og i 31,1 % forholder man sig til økologi. 33

6. Hvilken støtte kan daginstitutionerne få fra forvaltningen? Spørgeskemaet indeholdt også spørgsmål angående de støttesystemer, kommunen stiller til rådighed for deres daginstitutioner. Med støttesystemer menes både støttematerialer og ressourcepersoner. Som det fremgik tidligere (se Tabel 15), er det i udstrakt omfang overladt til institutionerne selv at forvalte budget og beslutninger på dette område. Institutionerne kan derfor være meget afhængige af, at de har kvalificeret støtte til disse beslutninger. Dette afsnit søger at afdække det operationelle felt - altså hvad kommunerne rent faktisk aktivt foretager sig for at støtte kostpolitik og kostordning i institutionerne. Med støttematerialer menes vejledninger, pjecer m.v. som anvendes til at øge kvaliteten i børnenes kost og i forhold til ressourcepersoner tænkes på, hvem dagtilbudene kan trække på med hensyn til vejledning om børnenes kost og måltider. 6.1. Støttematerialer For at undersøge brugen af støttematerialer i forhold til børnenes kost spørges der til hvilke materialer, der typisk gøres brug af. Med støttematerialer menes vejledninger, pjecer m.v. som der anvendes til at øge kvaliteten i børnenes kost. Der er følgende svarmuligheder: - Intet støttemateriale - En nedskreven kostpolitik - Forvaltningen afholder kurser, temadage m.v. for køkkenpersonale - Forvaltningen tager initiativ til projekter målrettet børn om for - eksempel sund mad - Forvaltningen udsender pjecer, brochurer og andre materialer - Forvaltningen stiller udlånsmaterialer til rådighed - Andet støttemateriale: Kommunerne har haft mulighed for at sætte mere end ét kryds, og derfor er tabellerne ikke umiddelbart sammenlignelige indbyrdes. Der henvises også til afsnit 7 med en gennemgang af de 10 kommuner, der har de fleste initiativer vedrørende kostpolitik og kostordning. Tabel 34 Intet støttemateriale Antal % af alle kommuner Ja 21 10,9 Nej 171 89,1 Total 192 100,0 Ovenfor angives antallet af kommuner, hvor de i følge undersøgelsen intet støttemateriale har. Dette gælder for knap 11 % af kommunerne. Næsten 90 % af kommunerne har et eller flere initiativer som kan støtte institutionerne. I tabel 35-39 specificeres om kommunerne har et eller flere støttematerialer eller initiativer. 34

Tabel 35 - Forvaltningen afholder kurser, temadage m.v. for køkkenpersonale Antal % af alle kommuner Ja 32 16,7 Nej 160 83,3 Total 192 100,0 Kommunerne har pligt til at sikre, at medarbejdere, der beskæftiger sig med tilberedning af mad, skal gennemgå et kursus i fødevarehygiejne. Det følger af Fødevaredirektoratets vejledning til børneinstitutioner. Tabel 35 viser, at 32 kommuner - 16,7 % - afholder kurser for køkkenpersonalet. Som tidligere nævnt har 82 kommuner en eller anden form for kostordning. Det vil sige, det er knap hver tredje kommune, som tilbyder kursus til deres køkkenansatte. Imidlertid er der andre kursusudbydere end kommunerne - for eksempel AMU-centrene. Nogle (få?) køkkenansatte er fagligt uddannede, mens de fleste (?) køkkenansatte ikke har en relevant faglig uddannelse, og derfor må formodes at have et behov for uddannelse i ernæring, hygiejne m.v. Tabel 36 - Forvaltningen tager initiativ til projekter målrettet mod børn om for eksempel sund mad Antal % af alle kommuner Ja 37 19,3 Nej 155 80,7 Total 192 100,0 Ovenstående tabel viser, at 19,3 % af kommunerne laver projekter om sund mad. Her det blandt andet projektet i Fyns amt Børn, mad og bevægelse der henvises til. Det er ikke mange initiativer, der præger kommunerne på dette område. Tabel 37 - Forvaltningen udsender pjecer, brochurer og andre materialer Antal % af alle kommuner Ja 60 31,3 Nej 132 68,8 Total 192 100,0 Ovenstående tabel viser, at cirka en tredjedel af kommunerne udsender pjecer m.v. Set i lyset af at der findes en hel del materialer, som allerede er udarbejdet, og som er velegnede til udsendelse til daginstitutioner, så er det en oplagt mulighed som flere af kommunerne uden videre kunne benytte sig af. Tabel 38 - Forvaltningen stiller udlånsmateriale til rådighed Antal % af alle kommuner Ja 22 11,5 Nej 170 88,5 Total 192 100,0 Ovenstående tabel viser, at kun hver tiende kommune har udlånsmaterialer. Også her findes der en del materialer som allerede er udarbejdet og som er velegnede til udlån m.v. Derfor er det også her tankevækkende, at kun ca. en tiendedel af kommunerne anvender denne form for støtte til daginstitutionerne. 35

Svarene vedrørende støttematerialer kan sammenfattes til, at det er få kommuner, som tilbyder institutionerne deciderede støttematerialer Det mest benyttede støttemateriale er en kostpolitik (%) sammen med udsendelse af brochurer m.v. (%). Mere fokus på støttematerialer til institutionerne kan derfor være en god mulighed for mange kommuner til at støtte deres institutioner i at prioritere børnenes kost højt. Kommentarerne viser at der er mange forskellige måder at arbejde med støttematerialer. Som inspiration skal særligt nævnes følgende: I forbindelse med kostomlægningen blev der udarbejdet et omfattende materiale til institutionernes brug. En af køkkenmedarbejderne er frikøbt et antal timer per uge for at bidrage til at den økologiske gryde holdes i kog. En køkkenmedarbejder har på eget initiativ udarbejdet en opskriftsbog som alle institutioner er i besiddelse af. (Albertslund) Forvaltningen har i vejledningsmappe nedskrevet en "Kostpolitik" vejledning omkring institutionernes forvaltning af forplejningstilbuddet m.m. (Gladsaxe ) Som forvaltning modtager vi ofte materiale som videresendes til institutionerne. Der er også blevet købt diverse materialesamlinger til udlån fra bl.a. Mejeriforeningen. Dagplejen har udarbejdet en kostpolitik for dagplejen og der er udgivet en samling der hedder Appetitvækkeren i Rosenholm kommune. Resultatet er blevet til som en afslutning på kurser der har været afviklet for dagplejemødrene og dagplejepædagogerne. (Rosenholm) Kommunen deltager i metodeudviklingsprojekt Børn Mad og Bevægelse i samarbejde med Fyns amt. En lokal sundhedsplejerske deltager som projektkoordinator. Projektet retter sig også mod de 0ver 6 årige. Sundhedsplejen og kommunelægen tager løbende kostpolitiske emner op overfor dagpleje og daginstitutioner. Bestyrelserne i de enkelte dagtilbud er meget aktive på område. (Rudkøbing) Flere dagtilbud har på eget initiativ etableret en erfagruppe for køkkenpersonale. Flere institutioner har på eget initiativ planlagt og afviklet temamøder for personale og/eller forældre. Flere af institutionerne har haft personale på kurser med et kostfagligt indhold. Flere af institutionerne har udfærdiget deres egen kostpolitik i relation til den kommunale kostpolitik. (Slagelse ) 6.2. Ressourcepersoner Det er også blevet undersøgt, om der udover støttematerialer, er relevante fagpersoner at trække på. Derfor blev kommunerne bedt om at svare på dette spørgsmål om støttesystemer i form af ressourcepersoner. Kommunerne havde mulighed for at sætte flere krydser. Spørgsmål: Støttesystemer i form af ressourcepersoner. Hvem kan dagtilbudene trække på med hensyn til rådgivning vejledning om børnenes kost, måltider m.v.? - Ingen - Kostkonsulent til dagtilbudene - Sundhedsplejerske - Skolelæge - Embedslæge - Kommunal tandlæge - Private diætister - Private kostvejledere - Husholdningsskoler Samlet set viser svarene, at der her er meget stor forskel på kommunerne i forhold til antal af tiltag og politikker. 36

Tabel 39 - Ingen Antal % af alle kommuner Ja 3 1,6 Nej 189 98,4 Total 192 100,0 Tabel 39 viser antallet af kommuner, som ingen form for støttepersoner har. Dette handler kun om 3 kommuner, svarende til 1,6 %. Hvilke ressourcepersoner de øvrige kommuner angiver fremgår af tabel 40-48. Tabel 40-44 omhandler ressourcepersoner ansat i det kommunale system, mens tabel 45-48 omhandler ressourcepersoner i det (halv-)private system. Tabel 40 - Kostkonsulent til dagtilbudene Antal % af alle kommuner Ja 16 8,3 Nej 176 91,7 Total 192 100,0 En kostkonsulent der kan kontaktes af dagtilbuddene findes kun få steder, nemlig i 8,3 % af kommunerne. Det vil sige ca. i hver 12. kommune. Tabel 41 - Sundhedsplejerske Antal % af alle kommuner Ja 161 83,9 Nej 31 16,1 Total 192 100,0 Det er tydeligt, at sundhedsplejerskerne er en positiv og vigtig ressourceperson de fleste steder (83,9 % af kommunerne). Imidlertid har sundhedsplejerskerne mange andre opgaver end at være ressourceperson for institutionerne om børns kost, hvilket kan tænkes at reducere sundhedsplejerskens betydning som referenceperson. Tabel 42 - Skolelæge Antal % af alle kommuner Ja 83 43,2 Nej 109 56,8 Total 192 100,0 Skolelægen er også en vigtig og positiv referenceperson. I lighed sundhedsplejerskerne så er det skolelægens opgave sammensat, og skolelægen har mange andre opgaver end at være ressourceperson for institutionerne om børns kost, hvilket kan tænkes at reducere skolelægens betydning som referenceperson. 37

Tabel 43 - Embedslæge Antal % af alle kommuner Ja 35 18,2 Nej 157 81,8 Total 192 100,0 Embedslægen er for knap 20% af kommunerne en ressourceperson i forbindelse med børns kost mv. Ofte handler embedslægens opgaver om akutte begivenheder, såsom mistanke om madforgiftning for eksempel salmonella i en institution. Tabel 44 - Kommunal tandlæge Antal % af alle kommuner Ja 78 40,6 Nej 114 59,4 Total 192 100,0 Den kommunale tandlæge er også en vigtig ressourceperson. I lighed med det øvrige kommunale sundhedspersonale, så har den kommunale tandlæge mange opgaver, men i kommunernes kommentarer nævnes hyppigt det kommunale tandplejesystem, som et vigtigt punkt i arbejdet med sund kost. Trækker kommunerne også på et privat støttesystem? 10 kommuner svarer her, at institutionerne kan trække på private diætister, kostvejledere og husholdningsskoler som støttepersoner. Det er ikke oplyst, hvorvidt dette sker på institutionernes egen regning og budget, eller om kommunerne har en fast aftale med diætisterne. Tabel 45 - Private diætister Antal % af alle kommuner Ja 10 5,2 Nej 182 94,8 Total 192 100,0 Tabel 46 - Private kostvejledere Antal % af alle kommuner Ja 10 5,2 Nej 182 94,8 Total 192 100,0 Tabel 47 - Husholdningsskoler Antal % af alle kommuner Ja 9 4,7 Nej 183 95,3 Total 192 100,0 Kommentarerne viser variationer af støttepersonerne: I forbindelse med kostomlægningen blev der udarbejdet et omfattende materiale til institutionernes brug. En af køkkenmedarbejderne er frikøbt et antal timer per uge for at bidrage til at den økologiske gryde 38

holdes i kog. En køkkenmedarbejder har på eget initiativ udarbejdet en opskriftsbog som alle institutioner er i besiddelse af. (Albertslund) Medarbejdernes viden, Mejeriforeningens pjecer samt materiale hentet fra nettet. (Billund) Officielt materiale sikres uddelt til alle dagtilbud. (Brøndby) Det er ud fra den enkelte institutions kostpolitik. Hvis der opstår vidensbehov i forbindelse med et ønske om forbedret kostvaner kan institutionen hente råd og vejledning hos den pædagogiske konsulent og eksperter tilknyttet kommunen. Eks Sundhedsplejerskerne. (Dragør) Vi får ofte pjecer fra centrale myndigheder. Er disse af interesse for dagtilbudene sender vi videre til dem. (Fanø ) Køkkenlederne har haft mulighed for at deltage i kurser arrangeret af Agenda 21 Center, Frederiksborg Amt (Farum) Forvaltningen har i vejledningsmappe nedskrevet en "Kostpolitik" vejledning omkring institutionernes forvaltning af forplejningstilbuddet m.m. (Gladsaxe ) Kick off ifm med kostpolitik.,græsted (Gilleleje ) Nyhedsbrev om kost (Gråsten) Kostpolitikken for dagpleje og daginstitutioner forventes behandlet politisk inden sommerferien 2003. (Haderslev) Periodiske drøftelser i tværfaglige grupper og i institutionsledergruppen. (Hadsten) Sundhedsplejerskerne stiller sig til rådighed for dagtilbudene i forbindelse med kost rådgivning (Hashøj) Sundhedsplejersken holder institutionerne ajour med nu viden. (Horsens) Der er afsat timer til køkkenhjælp i inst. (Kjellerup) Foredrag/debataftener i institutionerne om sund mad, madpakker - praktisk og teoretisk. (Løgstør) Sundhedsplejersken fungerer som sundhedsfaglig konsulent for dagtilbudene for 0-6 årige. (Munkebo) Vejledning fra sundhedsstyrelsen. (Nysted ) Har i sundhedsgruppen, som består af en tværfaglig gruppe, taget initiativ til foredrag, aktuelle bøger og følger op på evt. behov. (Præstø ) Samlet kan konkluderes, at især sundhedsplejersken og tandplejen er centrale ressourcepersoner. Der er grund til at fremhæve de 8,3 % af kommunerne, der har en kostkonsulent til rådighed. Men omfanget af de øvrige kommuners støttepersoner kan karakteriseres som noget ujævnt og lidt tilfældigt besat. 6.3. Sammenfatning af kommunernes støttesystemer Næsten 90 % af kommunerne har et eller flere initiativer, der kan støtte institutionerne. Mange kommuner har afholdt temadage og lignende for køkkenpersonalet, andre steder har forvaltningen taget initiativ til projekter målrettet mod børn om for eksempel sund mad. Der er udsendt pjecer og stillet udlånsmateriale til rådighed i stort omfang. Forskellige ressourcepersoner spiller en stor rolle i forbindelse med børn og kost i mange kommuner. Det kan dreje sig om, kostkonsulenter til dagtilbudene, sundhedsplejersker, skolelæger, embedslægen eller den kommunale tandlæge. Især kommunale konsulenter, sundhedsplejersken og den kommunale tandlæge er meget anvendt. Enkelte kommuner benytter sig af private diætister, private kostvejledere eller husholdningsskoler. 39

7. Ti kommuner i front 7.1. De 10 bedste kommuner På basis af de indsamlede data er der lavet en indeksering i det statistiske materiale for at finde frem til de 10 kommuner i Danmark, der prioriterer både kostordning og kostpolitik højest af alle deltagende 192 kommuner. (Vedrørende indekseringen se bilag 3 side 53). De 10 kommuner i front har en stor samlet indsats både på kostordnings- og kostpolitik området. De har alle omfattende kostordninger, de har en nedskrevet kostpolitik udformet på politisk niveau, flere af kommunerne har kostkonsulent, kurser og et udvalg af materialer til rådighed for institutionens personale, har taget stilling til slik og søde sager i institutionen, etc. Tabel 48 Kommunerne rangordnet efter kostpolitikkens og kostordningens omfang. Socialt indeks Beskatnings-grundlag Børnehave-takst Albertslund S5 B2 P3 Frederiksværk S4 B3 P3 Gladsaxe S4 B2 P1 Randers S4 B3 P4 Silkeborg S4 B2 P1 Fredensborg-Humlebæk S3 B1 P2 Rødovre S3 B2 P4 Århus S5 B2 P3 Ballerup S4 B2 P3 Nakskov S5 B5 P2 Fællestræk i forhold til geografi Der er flere karakteristika ved de ti kommuner. For eksempel ligger 5 ud 10 i Storkøbenhavn/Nordsjælland, 6 ud af 10 på Sjælland, 3 ud af 10 i Midt- og Østjylland. Ingen af kommunerne er beliggende i Sønderjylland, Fyn, Nordjylland, Vestjylland. Med undtagelse af Århus er de øvrige kommuner mellemstore bykommuner. Fællestræk i forhold til socialt indeks Der er ingen kommuner fra de 30 % socialt bedst stillede kommuner (S1 og S2). To af kommunerne - Fredensborg-Humlebæk og Rødovre - ligger i midtergruppen (S3) blandt de 40 % af kommunerne, der har en landsgennemsnitlig social indeksering. Fem kommuner (Ballerup, Silkeborg, Randers, Gladsaxe, Frederiksværk) ligger blandt de socialt næstmest belastede kommuner (S4), mens Albertslund, Århus og Nakskov er i blandt de 10 % af kommunerne i Danmark, der har de største sociale belastninger (S5). Fællestræk i forhold til beskatningsgrundlag Af de 10 kommuner ligger de seks af dem med et beskatningsgrundlag, der er over gennemsnittet. Det vil sige, at det er kommuner med indbyggere, der gennemsnitligt har en høj indtjening. Nakskov Kommune skiller sig ud fra de øvrige kommuner med et beskatningsgrundlag på B5. 40

Sammenhæng mellem socialt indeks og beskatningsgrundlag Når den sociale belastning i Albertslund Kommune og i Århus Kommune (S5) sammenholdes med deres beskatningsgrundlag, så ligger begge kommuner over gennemsnittet i forhold til beskatningsgrundlaget (B2). Nakskov Kommune har en høj social belastning (S5) og et lavt beskatningsgrundlag (B5). I Albertslund Kommune og i Århus Kommune med høj social belastning (S5) og med et overgennemsnitlig højt beskatningsgrundlag (B2) kan det antages, at der i kommunen både er relativt store indkomstforskelle og store sociale forskelle mellem borgerne. I Nakskov kommune er der både en høj social belastning og et lavt beskatningsgrundlag. Fællestræk i forhold til børnehavetakst Blandt de 10 kommuner lader der ikke til at være fællestræk i forhold til den betaling som forældrene giver for børnehaven. Det er med andre ord ikke sådan at en kommune med høj standard i forhold til kostordning og kostpolitik også har en høj forældrebetaling. Dette resultat svarer til de beregninger, som dagbladet Politiken offentliggjorde 15. november 2003 på grundlag af Indenrigsministeriets kommunale nøgletal fra 2002. De viste ingen sammenhæng mellem forældrebetaling og personale per barn i landets børnehaver. 7.2. Den lokale faktor Undersøgelsen har ikke afdækket en forklaring på, hvorfor den enkelte kommune har prioriteret kostordning og kostpolitik så højt. Der er således ikke afdækket, hvilke processer i kommunerne, der sikrer denne prioritering. Der kan være historiske årsager, sociale, økonomiske, politiske, partipolitiske, befolkningsmæssige, holdningsmæssige, og faktorer der kan forklare kommunernes prioriteringer. Under alle omstændigheder ville det være interessant med en nærmere beskrivelse og analyse af de mere præcise årsager og detaljerne i ordningerne i netop disse kommuner. 7.3. Sammenfatning af ti kommuner i front De ti kommuner viser, at de kan lade sig gøre at udforme både en kostpolitik og kostordninger som de aktivt støtte op om i praksis. Der er både kommuner med et højt beskatningsgrundlag og kommuner med et lavt beskatningsgrundlag blandt top 10. Blandt de 10 kommuner er der ingen der er iblandt de 30 % social bedst stillede, og der er ingen fællestræk i forhold til betalingens størrelse. Det kan tyde på, at de ti kommuner ligger i toppen, fordi der lokalt er en vilje til at prioritere og gennemføre en kostpolitik og en kostordning som den led i kommunens service overfor sine borgere. 41

8. Anbefalinger til kommunerne 8.1. Inspiration til kommunerne Det er ikke inspiration og ideer, der mangler. Der er en meget lang række af projekter, bøger, rapporter, der viser mange forskellige veje til sund og velsmagende mad i børnehaverne. Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tjek på mad og bevægelse i børnehaven www.tjeksundheden.dk har en meget stor mængde inspiration og information målrettet børnehavers personale og forældre. Der findes tillige en fyldig oversigt på Fødevaredirektoratets hjemmeside www.altomkost.dk. Her finder man også oplysninger om Fødevaredirektoratets Rejsehold, der over hele landet gratis hjælper med råd og vejledning, når de skal etableres mad- og måltidsordninger. Rejseholdet kan kontaktes på Hotlinen tlf. 80 60 10 60 mandag-fredag kl. 9-12 og på e-mail rejsehold@altomkost.dk Det kan anbefales alle kommuner, hvis de ikke allerede har gjort det, at hente inspiration fra ovenstående kilder. 8.2. Etablering af kostordning Næsten dagligt kommer der nye undersøgelser frem - fra både hel- og halvoffentlige institutter, organisationer og institutioner - der dokumenterer at for meget mad og forkert mad (for meget fedt og sukker) er et problem for flere og flere danskere både voksne og børn. Problemet beskrives i et omfang, der leder tankerne hen på en epidemi. Danmark har et samfundsproblem. Næsten alle politiske aktører erkender at der bør gøres noget. Imidlertid har der bredt sig en vis handlingslammelse - en ufrugtbar diskussion af, hvem der har ansvaret staten, kommunerne, forældrene, medierne osv. Problemets karakter, udbredelse og omfang betyder, at det ikke kun er staten, ikke kun er kommunerne eller ikke kun er forældrene der har ansvaret. Der er tale om et bredt samfundsproblem, der viser hen til brede løsninger. Et forsøg på en løsning blev givet i j juli 2003, hvor der i Serviceloven blev åbnet mulighed for at kommunerne kan beslutte at give mulighed for forældrebetalte madordninger i børnehaver. Det følger af lovændringen, at det er forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud, der skal beslutte, om der skal oprettes en madordning, og hvordan den skal tilrettelægges. En daginstitutions udgifter til indretning af køkken eller til køkkenpersonale, lægges ikke ind i prisen for en madordning. Det vil sige, det er kun udgifter til madvarerne, der må betales for. Det er op til både den enkelte børnehave og til de enkelte forældre, om de vil tilslutte sig ordningen, som fremstår som noget ekstra en tilkøbsydelse. Det er imidlertid ikke en solidarisk ordning det vil sige, at de forældre der af økonomiske og sociale grunde vælger ordningen fra, i nogle tilfælde er de forældre, og de børn der har størst behov for at være med i ordningen. Kort sagt: Der er både økonomiske, praktiske og lovgivningsmæssige begrænsninger, og det koster både penge og personaletimer at lave og servere mad for børnene. I et langsigtet perspektiv er det 42

ønskeligt, at staten stiller økonomiske og politiske muligheder til rådighed for, at børnene i alle børnehaver får sund og velsmagende mad. Her og nu er det op til kommunen og forældrene at finde løsninger. Det ideelle er, at der på kommuneniveau bliver fundet en social og økonomisk bæredygtig løsning. Der er muligheder det er bare at gå i gang - i den enkelte kommune og i den enkelte institution! På trods af de praktiske og økonomiske barrierer der reelt eksisterer, er det yderst anbefalelsesværdigt på lokalt plan at arbejde hen imod en kostordning i daginstitutionen. 8.3. Udarbejdelse af kostpolitik Undersøgelsen viser, at 43 pct. af kommunerne har udarbejdet en kostpolitik for daginstitutionerne. Mens der som nævnt er både økonomiske, praktiske og lovgivningsmæssige begrænsninger i forhold til at etablere kostordninger, så er det umiddelbart uden økonomiske omkostninger for kommunen, at kommunen udarbejde en kostpolitik. Det må anses for at være en åbenlys opgave for en kommune at udarbejde en kostpolitik på linje med andre politikker i kommunen miljø, grønne områder, renovation osv. Herved får alle borgere og ansatte en rettesnor - på et vitalt område. Mange kommuner beskriver i deres kommentarer en god og inspirerende proces, der for eksempel starter med, at fagpersoner sætter sig sammen enten på eget, på forvaltningens eller byrådets initiativ og formulerer en kostpolitik. Denne gruppe holder måske også lokale møder med forældre, eksperter m.v. Kostpolitikken bliver så behandlet i Byrådet - og kommunen har herefter en kostpolitik. Kostpolitikken kan med fordel omfatte både generelle forhold og specifikke temaer som for eksempel slik, saftevand, etniske minoriteter, økologi m.v. Når kostpolitikken er udarbejdet, skal den selvfølgelig sættes i værk, og det kan gøres på mange måder. Den ringeste måde er sandsynligvis blot at sende den ud med posten. En kostpolitik skal sælges via møder, projekter, udstillinger, temadage osv. Særlig vigtigt er det at inddrage forældrene. Det er oftest forældrene, der sørger for børnenes mad i institutionerne, og forældrene er meget vigtige samarbejdspartnere. Der skal derfor peges på, at lokale dialoger mellem fagspecialister, politikere, ansatte og borgere er meget inspirerende og udbytterigt. Derfor kan det anbefales, at udarbejde en samlet kostpolitik for hele børneområdet i den enkelte kommune så det bliver en integreret del af kommunens børne- og ungepolitik. 8.4. Stille støttesystemer til rådighed Undersøgelsen viser, at der her er få kommuner, der har mange initiativer, og mange kommuner der har få initiativer. Ideelt set bør en kommune med jævne mellemrum afholde kurser og temadage om børn, mad og måltider, og der findes en meget lang række materialer, pjecer, bøger, som allerede er udarbejdet. Som minimum bør det være en kommunal opgave at sikre at mindst én fagperson i kommunen har til opgave at formidle ny viden til børnehaverne. I de 82 kommuner med en form for kostordning viser undersøgelsen, at det kun er ca. hver tredje kommune, der tilbyder en form for kursus. Dette skal ses i sammenhæng med at kommunerne har pligt til at sikre, at medarbejdere, der beskæftiger sig med tilberedning af mad, gennemgår et kursus 43

i fødevarehygiejne. Undersøgelsen har dog ikke spurgt specifikt til hygiejne kurser, og der er også andre udbydere af kurser end kommunerne. Dog kan svarene give anledning til at spørge om alle kommuner i tilstrækkeligt omfang løfter opgaven med kurser til de køkkenansatte. Alle kommuner har ressourcepersoner, hvis opgave det er at vejlede børnehaver om kost. Lokale sundhedsplejersker og børnetandlæger har en stor viden om børns kost, og der er ressourcer i, at netop sundhedsplejersker og børnetandlæger gør sig meget mere synlige overfor børnehaverne. Disse fagpersoner følger med i den faglige debat og holder sig orienteret om nye statslige materialer, som uden videre kan formidles til børnehaverne på møder, kurser, projekter, pjecer. Skal kostordningerne fungere optimalt kan det anbefales at etablere et støttesystem både i form af kurser, ressourcepersoner og erfaringsudveksling i den enkelte kommune. 44

9. Tabelfortegnelse Tabel 1 - Kommuner der har kostordning...11 Tabel 2 - Hvorvidt kommunen har en kostordning fordelt på hvilket parti der har borgmesterposten...12 Tabel 3 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til det sociale indeks"....12 Tabel 4 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til beskatningsgrundlag (N=192)..13 Tabel 5 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til den gennemsnitlige pris for en børnehaveplads...15 Tabel 6 Lav andel af kostordninger set i forhold kommunens geografiske placering...15 Tabel 7 Høj andel af kostordninger set i forhold kommunens geografiske placering....15 Tabel 8 Kostordninger fordelt på amter...16 Tabel 9 - Har kommunen kostordning - vuggestuer...18 Tabel 10 - Omfanget af kostordning i vuggestue...19 Tabel 11 - Har kommunen kostordning - børnehaver. (N=192)...19 Tabel 12 - Omfanget af kostordning i børnehave...20 Tabel 13 - Har kommunen kostordning - integrerede institutioner...21 Tabel 14 - Omfang af kostordning i integrerede institutioner...21 Tabel 15 Kan institutionen selv bestemme beløbets størrelse indenfor de udmeldte budgetter...22 Tabel 16 - Har kommunen formuleret en kostpolitik...24 Tabel 17 - Hvorvidt kommunen har formuleret en kostpolitik set i forhold til politisk parti med borgmesterpost...24 Tabel 18 - Har kommunen formuleret en kostpolitik - set i forhold til det sociale indeks...25 Tabel 19 - Har kommunen formuleret en kostpolitik - set i forhold til beskatningsgrundlag...26 Tabel 20 - Har kommunen en kostpolitik - fordelt på amter....27 Tabel 21 - Hvorvidt kommunen har en kostpolitik set i forhold til om kommunen har en kostordning....27 Tabel 22 - Byrådet har besluttet en nedskreven kostpolitik for børn...28 Tabel 23 - Det relevante politiske udvalg har drøftet børns kost og der er nedskrevet en kostpolitik....28 Tabel 24 - Det relevante politiske udvalg har drøftet børns kost, men der findes ikke en nedskreven kostpolitik....28 Tabel 25 - Forvaltningen har udarbejdet en nedskreven kostpolitik...28 Tabel 26 - Forvaltningen har afholdt kurser, temadage for ansatte blandt andet for at formidle en kommunal kostpolitik, viden om børns kost m.m...28 Tabel 27 - Forvaltningen har afholdt møder med ledere og eventuelt andre ansatte for at drøfte kostpolitik, viden om børns kost m.m...28 Tabel 28 - Dagtilbudene har på eget initiativ udarbejdet en nedskreven kostpolitik...29 Tabel 29 - Dagtilbudene har på eget initiativ drøftet børns kost....29 Tabel 30 - Andet - se kommentar...29 Tabel 31 - Kost og etniske minoriteter...30 Tabel 32 - Slik og søde sager...31 Tabel 33 - Økologi...32 Tabel 34 Intet støttemateriale...34 Tabel 35 - Forvaltningen afholder kurser, temadage m.v. for køkkenpersonale...35 45

Tabel 36 - Forvaltningen tager initiativ til projekter målrettet mod børn om for eksempel sund mad...35 Tabel 37 - Forvaltningen udsender pjecer, brochurer og andre materialer...35 Tabel 38 - Forvaltningen stiller udlånsmateriale til rådighed...35 Tabel 39 - Ingen...37 Tabel 40 - Kostkonsulent til dagtilbudene...37 Tabel 41 - Sundhedsplejerske...37 Tabel 42 - Skolelæge...37 Tabel 43 - Embedslæge...38 Tabel 44 - Kommunal tandlæge...38 Tabel 45 - Private diætister...38 Tabel 46 - Private kostvejledere...38 Tabel 47 - Husholdningsskoler...38 Tabel 48 Kommunerne rangordnet efter kostpolitikkens og kostordningens omfang...40 46

10. Bilag 10.1. Bilag 1: Spørgeskemaet Spørgeskema til alle kommuner om kostordning i dagtilbud samt den kommunale kostpolitik Tak fordi I vil deltage i undersøgelsen. Det vi vil opnå Det vi vil opnå, er svar på, om den enkelte kommune har en formuleret kostpolitik, om der er kostordning i dagtilbudene, hvor mange penge, der anvendes på kost i dagtilbudene samt hvorvidt der er støttesystemer (konsulenter, pjecer m.v.) og i givet fald hvordan disse støttesystemer er udformet. Målgruppen Målgruppen for spørgeskemaet er forvaltningen. Skemaet er udarbejdet så forvaltningen ikke skal spørge institutionerne for at svare på skemaet. Afgrænsning Spørgsmålene drejer sig om børn indskrevet i dagtilbud det vil sige børn mellem 0-6 år i vuggestue, børnehave, integrerede institutioner, puljeordninger. Vejledning til den person der skal besvare spørgeskemaet Forvaltningen skal ikke spørge institutionerne for at svare på skemaet. Der ønskes en besvarelse med udgangspunkt i kommunen/forvaltningen. Vi spørger til de rammer som kommunen/forvaltningen har udstukket. Vi spørger i dette skema ikke til praksis i den enkelte institution. Dette bliver kortlagt i en særskilt undersøgelse, der udsendes til 500 udvalgte institutioner over hele landet. Kommunens svar bedes indtastet på www.nelkonanalyse.dk/kostvaner. Adgangskoden står anført i det tilsendte brev. Med henblik på at give jer overblik over spørgeskemaet er det medsendt. Skemaet skal ikke indsendes, men bedes som nævnt tastet på www.nelkonanalyse.dk/kostvaner Svarfrist fredag den 13. juni 2003. Spørgeskema til alle kommuner om kostordning i dagtilbud samt den kommunale kostpolitik 47

Kommunenavn Navn Stilling Email Direkte telefon Adresse Spørgsmål 1: Tilbyder kommunen i 2003 børnene en kostordning i dagtilbudene? (vuggestue, børnehave, integrerede institutioner) Med kostordning menes at kommunen har besluttet at stille budgetmidler til rådighed for at dagtilbudene kan servere ét eller flere måltider for børnene. Herefter benævnt den kommunale kostordning Svar: Ja eller Nej Gå direkte til spørgsmål 6, hvis der svares nej til at kommunen tilbyder kostordning. Hvis ja udfyld nedenstående skema 1. Kommunen tilbyder kostordning til følgende børn i dagtilbud: Skema 1: Sæt gerne flere krydser Aldersgruppe Vuggestue Børnehave Integreret institution 0-2 årige 1a 1b 3-6 årige Spørgsmål 2: Hvad omfatter den kommunale kostordning? Bemærk: der skal ikke svares på hvad det enkelte dagtilbud tilbyder konkre, men udelukkende hvad den kommunale kostordning indebærer. Spørgsmål 2 omfatter 2A, 2B og 2C. Disse underspørgsmål er i princippet ens, men der skal svares særskilt på hver institutionstype. 48

2A: Vuggestue Omfang af den kommunale kostordning (Sæt ét kryds) Fuld kost det vil sige alle måltider i løbet af dagen alle ugens dage Kun morgenmad alle ugens dage Kun frokost alle ugens dage Kun eftermiddagsmad alle ugens dage Morgenmad plus frokost alle ugens dage Morgenmad plus eftermiddagsmad alle ugens dage Frokost plus eftermiddagsmad alle ugens dage Intet kosttilbud Andet: 2B: Børnehave Omfang af den kommunale kostordning (Sæt ét kryds) Fuld kost det vil sige alle måltider i løbet af dagen alle ugens dage Kun morgenmad alle ugens dage Kun frokost alle ugens dage Kun eftermiddagsmad alle ugens dage Morgenmad plus frokost alle ugens dage Morgenmad plus eftermiddagsmad alle ugens dage Frokost plus eftermiddagsmad alle ugens dage Intet kosttilbud Andet: 2C: Integreret institution Omfang af den kommunale kostordning (Sæt ét kryds) Fuld kost det vil sige alle måltider i løbet af dagen alle ugens dage Kun morgenmad alle ugens dage Kun frokost alle ugens dage Kun eftermiddagsmad alle ugens dage Morgenmad plus frokost alle ugens dage Morgenmad plus eftermiddagsmad alle ugens dage Frokost plus eftermiddagsmad alle ugens dage Intet kosttilbud Andet: 2D: Kommentarer 49

Spørgsmål 3: Er der på det kommunale budget afsat et bestemt beløb pr. barn pr. år? Ja, gå til spørgsmål 4 Nej, gå til spørgsmål 5 Spørgsmål 4: Hvor stort er rammebeløbet pr. barn pr. år der afsat på kommunens budget for 2003 til den kommunale kostordning? Skema 2: Skriv beløb i kroner pr. barn pr. år Aldersgruppe Vuggestue Børnehave Integreret institution 0-2 årige 3-6 årige 4.2: Kommentarer Spørgsmål 5: Kan institution selv bestemme beløbets størrelse indenfor de udmeldte budgetter? Svar: Ja eller Nej eller Ved ikke Kommentarer I spørgsmål 6 og spørgsmål 7 bedes der om svar på om kommunen har en kostpolitik og på hvilket kommunalt niveau en eventuel kostpolitik befinder sig. Spørgsmål 6: Kommunens kostpolitik Har kommunen formuleret en kostpolitik? Svar: Ja eller Nej eller Ved ikke Kommentarer 50

Spørgsmål 7: Omfang af kommunens kostpolitik I dette spørgsmål skal kostpolitik forstås i bredest mulig forstand. Kommunens kostpolitik er måske ikke nødvendigvis koblet til alene dagtilbudene, men er måske også en del af kommunens samlede sundhedspolitik eller børn og ungepolitik (Sæt gerne flere krydser) Byrådet har besluttet en nedskreven kostpolitik for børn Det relevante politisk udvalg har drøftet børns kost og der er nedskrevet en kostpolitik Det relevante politisk udvalg har drøftet børns kost, men der findes ikke en nedskreven kostpolitik Forvaltningen har udarbejdet en nedskreven kostpolitik Forvaltningen har afholdt kurser, temadage for ansatte blandt andet for at formidle en kommunal kostpolitik, viden om børns kost m.m. Forvaltningen har afholdt møder med ledere og eventuelt andre ansatte for at drøfte kostpolitik, viden om børns kost m.m. Dagtilbudene har på eget initiativ udarbejdet en nedskreven kostpolitik Dagtilbudene har på eget initiativ drøftet børns kost Andet: Noter hvad: Spørgsmål 8: Kost og etniske minoriteter Har kommunen/forvaltningen som en del af kostpolitikken eksplicit taget stilling til spørgsmål angående kost til etniske minoriteter? (F.eks. særlige slagtemetoder, kostudbud mv.) Ja eller Nej eller Ved ikke Kommentarer Spørgsmål 9: Slik og søde sager Har kommunen/forvaltningen som en del af kostpolitikken eksplicit taget stilling til spørgsmål (eventuelt forbud) angående slik, søde sager m.v.? Ja eller Nej eller Ved ikke Kommentarer Spørgsmål 10: Økologi Har kommunen/forvaltningen som en del af kostpolitikken eksplicit taget stilling til brug af økologiske madvarer? Ja eller Nej eller Ved ikke Kommentarer 51

Spørgsmål 11: Støttematerialer, kurser m.v. i forhold til børns kost Med støttematerialer menes vejledninger, pjecer m.v. som der anvendes til at øge kvaliteten i børnenes kost Hvilken type støttemateriale m.v. gør dagtilbudene efter jeres erfaring typisk brug af? (Sæt gerne flere krydser) Intet støttemateriale En nedskreven kostpolitik Forvaltningen afholder kurser, temadage m.v. for køkkenpersonale Forvaltningen tager initiativ til projekter målrettet børn om for eksempel sund mad Forvaltningen udsender pjecer, brochurer og andre materialer Forvaltningen stiller udlånsmaterialer til rådighed Andet støttemateriale: Noter hvad: Send os gerne et eksemplar kommunens kostpolitik samt de materialer som kommunen/forvaltningen anvender som støtte i forhold til dagtilbudene. Sendes til: UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, Spørgsmål 12: Støttesystemer i form af ressourcepersoner Hvem kan dagtilbudene trække på med hensyn til rådgivning vejledning om børnenes kost, måltider m.v.? (Sæt gerne flere krydser) Ingen Kostkonsulent til dagtilbudene Sundhedsplejerske Skolelæge Embedslæge Kommunal tandlæge Private diætister Private kostvejledere Husholdningsskoler Andet: Noter hvad: Spørgsmål 13: Øvrige kommentarer kan skrives her: Tak for jeres besvarelse! Indsend ikke dette skema. Kommunens svar bedes indtastet på www.nelkonanalyse.dk/kostvaner. Adgangskoden står anført i det tilsendte brev. Svarfrist fredag den 13. juni 2003 52

Bilag 3: Scoring af svarkategorier Indeks ved en rangordning af de 10 kommuner Samlet antal point Støttesystemer i form af ressourceperson er Støttematerialer Økologi Slik og søde sager Etniske minoriteter Omfang af kommunens kostpolitik Hvorvidt kommunen har en kostpolitik Omfang af kostordning i børnehave Hvorvidt kommunen har en kostordning Beskatningsgrundlag Børnehavetakst Socialt indeks Kommune Albertslund 10 4 10 6 1 0 2 5 4 42 Frederiksværk 10 3 10 5 0 2 2 6 4 42 Gladsaxe 10 2 10 6 1 2 2 5 4 42 Randers 10 2 10 6 1 2 2 6 1 40 Silkeborg 10 2 10 6 0 2 2 4 4 40 Fredensborg-Humlebæk 10 3 10 5 1 2 2 5 1 39 Rødovre 10 3 10 6 1 0 2 6 1 39 Århus 10 1 10 6 1 0 2 5 4 39 Ballerup 10 0 10 5 1 0 2 6 4 38 Nakskov 10 2 10 5 1 2 2 5 1 38 Tabellen viser de 10 kommuner rangordnet Fremgangsmåden er at sætte point på hver af svarkategorierne i de spørgsmål, kommunerne fik stillet. Eksemplificering: Hvis en kommune svarer bekræftende på, at de har en kostordning, giver dette 10 point. Hvis de også svarer bekræftende på, at de har fuld kostordning giver det yderligere 4 point hvorimod et let måltid kun giver 1 point. Scoren er udtryk for den vægt som denne rapports forfattere har lag til grund nemlig at det er kommunernes opgave at gå i spidsen med at stille muligheder stiller til rådighed for børnene, forældrene og medarbejderne i dagtilbudene. Vægtningen af de enkelte spørgsmål 1-12 fremgår af de følgende figurer: Spørgsmål 1 Score Hvorvidt kommunen har en kostordning 10 Spørgsmål 2B Score Om der er kostordning i børnehave 10 Fuld kost 4 Frokost 3 Morgen- og eftermiddagsmad 2 Ét let måltid 1 Max. score ved spørgsmål 2B er 14. Spørgsmål 6 Score Hvorvidt kommunen har en kostpolitik 10 Under udarbejdelse 2 53

Spørgsmål 7 Byrådet har besluttet en nedskreven kostpolitik for børn: Det relevante politiske udvalg har drøftet børns kost og der en nedskrevet en kostpolitik: Forvaltningen har udarbejdet en nedskreven kostpolitik: Det relevante politiske udvalg har drøftet børns kost, men der findes ikke en nedskreven kostpolitik: Forvaltningen har afholdt kurser, temadage for ansatte blandt andet for at formidle en kommunal kostpolitik, viden om børns kost m.m.: Forvaltningen har afholdt møder med ledere og eventuelt andre ansatte for at drøfte kostpolitik, viden om børns kost m.m.: Dagtilbudene har på eget initiativ udarbejdet en nedskreven kostpolitik: Dagtilbudene har på eget initiativ drøftet børns kost Score 4 2 1 0 Max. score ved spørgsmål 7 er syv. En kommune kun kan opnå score i de tre kategorier (4, 2 og 1) én gang, selvom kommunen har svaret ja til flere af hver. Spørgsmål 8 Indeholder kostpolitik særligt om etniske minoriteter Spørgsmål 9 og 10 Indeholder kostpolitik særligt om Slik og økologi Spørgsmål 11 Støttematerialer etc En nedskreven kostpolitik Forvaltningen afholder kurser, temadage m.v. for køkkenpersonale Forvaltningen tager initiativ til projekter målrettet mod børn om for eksempel sund mad Forvaltningen udsender pjecer, brochurer og andre materialer Forvaltningen stiller udlånsmaterialer til rådighed Andet støttemateriale Score 1 Score 1 Score 2 1 0 54

Spørgsmål 12 Støttesystemer i form af ressourcepersoner Score Kostkonsulent til dagtilbudene: 3 Sundhedsplejerske: Skolelæge: 1 Embedslæge: Kommunal tandlæge: Private diætister: Private kostvejledere: 0 Husholdningsskoler: Max. score ved spørgsmål 12 er fire. En kommune kun kan opnå score i de tre kategorier (3, 1 og 0) én gang, selvom kommunen har svaret ja til flere af hver. 55

10.2. Om undersøgelsen I forbindelse med undersøgelsen er der i maj 2003 udsendt spørgeskema til alle kommuner (se bilag 1). Der er i juni 2003 gennemført en skriftlig og telefonisk rykkerprocedure. Målgruppen for spørgeskemaet har været forvaltningen, som ikke har skullet spørge institutionerne for at svare på skemaet. Antallet af kommuner der har svaret er 192. Det er en svarprocent 70,2 %. Målt på antallet af indbyggere i de kommuner, der har svaret, så svarer det til 81,8 % af den danske befolkning. Andelen af kommuner som ikke har svaret på spørgeskemaet er størst blandt de små kommuner (under 10.000 indbyggere). En oversigt over svarprocent fordelt på kommuner efter størrelse kan ses i bilag 2. Set i forhold til geografi er det amter med mange små kommuner, der er underrepræsenteret Det gælder særligt Fyns Amt og Viborg Amt. 68,8 % af kommunerne i Fyns Amt har under 10.000 indbyggere, mens tallet for Viborg Amt er 58,8 %. I forhold til en kostpolitik kan kommunens størrelse sandsynligvis spille en rolle for, om der er ressourcer til at have en politik på kostområdet, idet de mindre kommuner undertiden har sværere ved at råde over specialiserede fagfolk. Årsagerne til frafaldet er for nogle kommuners vedkommende, at der er meget travlt i forvaltningerne, og at det kan være vanskeligt at prioritere udefra kommende undersøgelser. For eksempel oplyste en kommune telefonisk, at man af ressourcehensyn udelukkende prioriterer henvendelser fra KL og staten. Til brug for analysen er der indhentet baggrundsvariable fra Indenrigsministeriets nøgletal. Det drejer sig om. Antal indbyggere (2002) Beskatningsgrundlag pr. indbygger. (2002) Parti med borgmesterposten (2003) Socialt indeks (2001) Gennemsnitlig pris pr. måned for en børnehaveplads (2002) 56

10.3. Statistik analysemetode I arbejdet med datamaterialet er der benyttet både deskriptiv og infererende statistik. Der er anvendt infererende statistik for at teste for både sammenhænges styrke og signifikans. Styrken er blevet målt ved gamma, idet langt størstedelen af de variable der indgår i datasættet er ordinalskalerede. De steder, hvor der i rapporten anvendes begrebet signifikant sammenhæng, er dette ensbetydende med, at de pågældende sammenhænge består signifikanstesten på 95% signifikansniveau. Andre steder er der anvendt begrebet tendens. Her er der tale om ikke signifikante sammenhænge. I indekset over de 10 kommuner på side 40 er der anvendt en intervalskaleret variabel. 10.4. Fem undergrupper af kommuner på udvalgte områder Kommunerne er opdelt i fem undergrupper til brug for analysen vedrørende socialt indeks, beskatningsgrundlag og takst i børnehave. Kommunerne er opdelt i de fem undergrupper ved hjælp af en normalfordelingskurve. 50 40 40 30 20 20 20 10 10 10 0 Grp. 1 Grp. 2 Grp. 3 Grp. 4 Grp. 5 57

Socialt indeks Bruges af Indenrigsministeriet til økonomisk udligning kommunerne imellem. I det sociale indeks indgår variable som: antal børn af enlige forsørgere, ældre utidssvarende boliger samt nyere udlejningsboliger, belastede boligområder i øvrigt, antallet af ledige og udlændinge fra 3. lande. (Indenrigsministeriets nøgletal 2003) Beskatningsgrundlag Beskatningsgrundlag pr. indbygger er kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat inkl. skat af udlændinge med begrænset skattepligt. (samme) Børnehavetakst Børnehavetakst vil sige den gennemsnitlige månedlige takst for en heltidsplads i børnehave for børn i aldersgruppen 3-5 år. Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner, der opkræver forhøjet forældrebetaling, som følge af at de tilbyder pasningsgaranti, er angivet taksten inkl. den forhøjede betaling. (samme) 10.5. Kommunernes kommentarer I forbindelse med en del af tabellerne er der gengivet de kommentarer som kommunerne har skrevet. Imidlertid er langt fra alle kommentarernes kommentarer medtaget. Der er foretaget et redigeret udvalg for at vise bredden i kommunernes svar. 58