Vindmøller ved Romvigvej nær Vildbjerg Forvaltningens kommentarer til indkomne bemærkninger BILAG 2
Opsummering af bemærkningerne og deres indhold Der er indkommet i alt 11 bemærkninger fra følgende: 1. Elro/Skyline 2. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 3. Social- og Integrationsministeriet 4. Frede Povlsen, Søndergade 25D, 7480 Vildbjerg 5. EnergiMidt A/S 6. Eva Kristiansen og Jens Bang, Visgårdvej 10, 7400 Herning 7. Eva Kristiansen og Jens Bang kopi af læserbrev 8. Linda og Gregor Kassner, Sofiedalvej 32, 7480 Vildbjerg (inkl. bemærkning fra debatperiode) 9. Joan Bärtel, Solbrinken 40, 7480 Vildbjerg 10. Poul Nielsen, Kroghøjvej 15, 7480 Vildbjerg 11. Blücher Metal A/S, Pugdalvej 1, 7480 Vildbjerg 4 bemærkninger omhandler visuel påvirkning 3 bemærkninger omhandler støjpåvirkning 3 bemærkninger omhandler skyggekast 3 bemærkninger omhandler værditab 2 bemærkninger omhandler afstand til nabobeboelse 2 bemærkninger omhandler køb af andele 1 bemærkning omhandler eksisterende vindmøller i området 1 bemærkning omhandler alternative placeringsmuligheder 1 bemærkning omhandler Vindmølleplanens målsætning 1 bemærkning omhandler sikkerhed i forbindelse med opstillingsfasen 1 bemærkning omhandler hensyn til fiberbredbånd i området 1 bemærkning omhandler mulighed for fremtidig udvidelse for erhvervsområde Forvaltningens behandling af bemærkningerne Ad 1: Elro/Skyline har ingen radiokæder i området, men beder om at blive informeret, hvis møllernes placering ændres. Taget til efterretning. Ad 2: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste påpeger, at vindmøllerne står umiddelbart udenfor det militære flyveområde ved Karup. De anmoder derfor om at anlægsfasen af møllerne koordineres med forsvaret, samt at kraner, der anvendes ved opstillingen, markeres med hindringslys i det højeste punkt, når højden overstiger 100 meter over terræn. Anmodningen gives videre til opstiller af møllerne, der forestår anlægsarbejdet. Ad 3: Social- og Integrationsministeriet har ingen bemærkninger til planforslagene. Taget til efterretning. Ad 4: Frede Povlsen gør indsigelse mod planerne, idet han mener, at placeringen vil virke alt for dominerende sammenholdt med byens flade struktur. 1
Taget til efterretning. Synligheden af vindmøller i de omkringliggende byer er behandlet i VVM ens afsnit 4.4 Vurdering af landskabspåvirkningen, under Nærmeste byer og landsbyer. Fra store dele af Vildbjerg vil vindmøllerne ikke være synlige på grund af terræn og bebyggelse. Fra boligområder i den nordlige og nordøstlige del af Vildbjerg er det vurderet, at vindmøllernes rotor vil kunne ses over bevoksning og bebyggelse i varierende omfang, men uden at være markante. Fra erhvervsområder i den nordligste del af Vildbjerg vil vindmøllerne være meget synlige og markante. Ad 5: EnergiMidt A/S gør opmærksom på at de har fiberbredbåndsrør i området. Såfremt der skal udføres flytning/omlægning, skal udstykkeren afholde de dermed forbundne omkostninger. Oplysningen videregives til opstiller af møllerne, der forestår anlægsarbejdet. Ad 6: Eva Kristiansen og Jens Bang (nabobolig 4) gør indsigelse mod planerne. De føler sig som gidsler, og udtrykker bekymring over de ukendte forhold ved blink, støj, skyggekast, visuel påvirkning, værditab og eventuelt salg af ejendom. De mener, at muligheden for at købe aktier i projektet er et forsøg på at spise naboerne af. Endvidere mener de, at der er andre placeringsmuligheder for vindmøller og desuden andre alternativer til grøn energi end vindmøller. Genevirkninger: VVM en for projektet belyser så vidt muligt de genevirkninger, der må forventes i form af blink, støj, skyggekast og visuel påvirkning. Beskrivelsen af genevirkningerne er baseret på beregninger og ekspertvurderinger, men der kan være afvigelser i forhold til virkeligheden, som ikke kendes på nuværende tidspunkt. Dette forsøges der kompenseret for ved altid at tage udgangspunkt i det værst tænkelige scenarie, således at de beskrevne genevirkninger er størst mulige. På den måde vil genevirkningerne med al sandsynlighed ikke blive større end VVM en beskriver. Blink: Genevirkninger fra lysafmærkning af vindmøller er behandlet i VVM ens afsnit 2.6 Sikkerhedsforhold, under Flysikkerhed. Vindmøller med en totalhøjde på over 100 meter skal lysafmærkes af hensyn til flytrafikkens sikkerhed. Luftfartshuset har besluttet at vindmøllerne skal have monteret to lamper med lavintensivt rødt lys på toppen af møllehatten. Lyset vil lyse med en styrke svarende til 10 stearinlys, og vil lyse konstant uden at blinke. Blink vil således kun forekomme i det omfang vingerne passerer lyset mens de er vendt mod naboboligen. Der påmonteres afskærmning nedad, hvilket ligeledes vil reducere genevirkningen. Det er vurderet, at lysafmærkningen på grund af den svage styrke og afskærmningen, ikke vil være væsentligt generende. Genevirkningen fra reflekser er beskrevet i VVM ens afsnit 5.3 Reflekser. Under særlige vejrforhold kan dette være et problem for naboer, der forsøges minimeret ved at overfladebehandle møllerne med meget lave glanstal. Det vurderes, at reflekser fra de nye møller ikke vil give væsentlige gener for naboerne. Støj: Genevirkninger fra støj, herunder lavfrekvent støj, bliver beskrevet i VVM ens afsnit 5.2 Støjpåvirkning. Støj fra vindmøller bliver reguleret efter Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006. Alle støjkrav er overholdt for alle naboboliger og for både hovedforslag og alternativ. I alternativet er vindmølle 1 og 2 støjdæmpede i forskellig grad, for at kunne overholde den gældende lovgivning. Den oplevede støj ved naboerne afhænger af vindretningen. Således vil naboer øst for vindmøllerne oftere kunne høre støjen, da vinden oftest blæser fra vest. Adressen Visgårdvej 10 er behandlet som nabobolig 4 i VVM en. Den viser ved hjælp af beregninger udført efter gældende lovgivning, at denne nabobolig vil ligge minimum 2 db(a) under de gældende støjkrav. Fra nabobolig 4 vil det altså være muligt at høre støj fra vindmøllerne, men støjpåvirkningen er ikke større end det er tilladt på baggrund af lovgivningen. Nabobolig 4 ligger øst for vindmøllerne, og vil dermed oftere kunne høre støjen end naboboliger vest for vindmøllerne. 2
Det forventes at der i januar 2012 vil blive vedtaget lovgivning omkring lavfrekvent støj. Vindmølleopstilleren har taget højde for at kunne følge de kommende regler, således at vindmøllerne ved Vildbjerg kan opfylde den kommende lovgivning. Herning Kommune vil, ligesom for almindelig støj, kræve dokumentation for at reglerne er opfyldt, når vindmøllerne er sat i drift. Skyggekast: Genevirkninger fra skyggekast er behandlet i VVM ens afsnit 5.3 Skyggekast. De vejledende anbefalinger for skyggekast er maksimalt 10 timer udendørs skyggekast om året. Ved hovedforslaget er der 3 naboboliger, der rammes af mere end 10 timers skyggekast om året. Ved alternativet er der 2 naboboliger, der rammes af skyggekast mere end 10 timer om året. Dette afhjælpes ved at installere skyggestop i møllerne, så ingen naboboliger udsættes for mere end 10 timers skyggekast om året. Nabobolig 4 er en af de naboboliger, der i hovedforslaget teoretisk rammes af mere end 10 timers skyggekast om året. Skyggekastet vil falde enten om eftermiddagen eller først på aftenen i månederne februar, marts og april, og igen i slutningen af august, september og oktober. Ved hjælp af skyggestop i vindmøllerne vil dette skyggekast blive reduceret til maksimum 10 timer om året. Vindmølleopstilleren har tilbudt de tre naboer, der kan rammes af mere end 10 timers skyggekast om året, at indgå frivillige aftaler, hvor de pågældende naboer kan få medindflydelse på skyggekastet. Nabobolig 4 og nabobolig 9 har således fået tilbudt at kunne bestemme, hvilke møller, der skal stoppes hvornår, således at de kan undgå skyggekastet i de perioder, hvor de finder det mest generende. Nabobolig 7 har også fået tilbudt en frivillig aftale, se under Ad 8. Visuel påvirkning: Genevirkninger fra visuel påvirkning af naboboligerne er behandlet i VVM ens afsnit 5.1 Visuel påvirkning. De visuelle påvirkninger ved naboboligerne er beskrevet ved hjælp af billeder og besigtigelser af boligerne. Der er endvidere udarbejdet visualiseringer fra fire naboboliger, nr. 1, 6, 7 og 10. Nabobolig 4 vil opleve en vis visuel påvirkning, da haven vender mod vest, hvor møllerne vil stå sydvest for boligen. Den nordligste mølle vil være synlig fra dele af boligen og haven, mens de to sydligste møller vil stå bag tæt bevoksning på boligens sydside. Der vil være delvis udsigt til møllerne fra vinduer på 1. salen i sydvendt gavl. Værditab: VVM en skal behandle socioøkonomiske forhold, se afsnit 2.13 Socioøkonomiske forhold. Værditab for ejendomme og de konsekvenser det måtte have ved et eventuelt videresalg af ejendommen er ikke i denne sammenhæng et socioøkonomisk forhold, og er derfor ikke belyst i VVM en. Værditab reguleres i stedet under Lov om fremme af vedvarende energi, lov nr. 1392 af 27. december 2008. Herunder findes en værditabsordning, der skal kompensere naboer til vindmølleprojekter for et eventuelt værditab. Værditabet er tiltænkt at skulle modsvare et eventuelt prisfald for en ejendom ved videresalg. Det er en uafhængig taksationsmyndighed under Energinet.dk, der vurderer et eventuelt værditab og fastsætter erstatning derefter. Kun værditab på mere end 1 % af ejendommens samlede værdi udbetales. Køb af andele i projektet: I henhold til Køberetsordningen, der reguleres af Lov om fremme af vedvarende energi, lov nr. 1392 af 27. december 2008, 13-17, skal minimum 20 % af andelene i et vindmølleprojekt udbydes til lokalbefolkningen. Det er opstilleren af vindmøllerne, der skal stå for udbuddet. Det er frivilligt om man som nabo vil købe andele i projektet. Da ordningen er reguleret af statslig lovgivning og administreret af Energinet.dk i samarbejde med opstilleren, har kommunen ikke nogen funktion i denne sammenhæng. I projektet ved Vildbjerg er den ene af de tre vindmøller ejet af lokalbefolkningen, idet 3/5 af den ene mølle (20 % af det samlede projekt i henhold til lovgivningen) er solgt som andele til borgere inden for 4,5 km, mens de sidste 2/5 af den ene mølle ejes ligeligt af tre lokale lodsejere. Det svarer til 33 % af det samlede projekt. De udbudte andele blev overtegnet 2 gange inden for 4,5 km og 2,5 gange i hele Herning Kommune. Således er alle andele solgt til borgere i lokalområdet. Alternative placeringsmuligheder for vindmøller: 3
Vindmølleplanen for Herning Kommune udlægger alle de områder, hvor der kan opstilles minimum tre vindmøller med en totalhøjde på minimum 100 meter. Der er ikke alternative placeringer til vindmøller i Herning Kommune under de nuværende forudsætninger for vindmølleplanlægningen. Andre former for grøn energi: Der findes mange former for grøn energi, der kan være med til at nedbringe CO2-udledningen. I Herning Kommunes klimaplan nævnes, udover vindenergi, også biogas, solvarmeanlæg og biobrændsel som midler hertil. Regeringen indgik i 2008 en aftale med Kommunernes Landsforening om at kommunerne skulle finde plads til 150 MW ny vindenergi i årene 2010 og 2011. Herning Kommune har gennem Vindmølleplanen gjort sit til at opfylde denne aftale, ved at reservere ni områder til opstilling af vindmøller. Næste skridt er at realisere Vindmølleplanen ved at gennemføre vindmølleprojekter i de udpegede områder. Anvendelsen af vindenergi som et led i reduktionen af CO2 er således ikke kun et led i Herning Kommunes egen klimaindsats, men er også styret af statslige aftaler mellem regeringen og KL. Ad 7: Eva Kristiansen og Jens Bang har indsendt kopi af et læserbrev, der blev bragt i Herning Folkeblad d. 16. november 2011. Læserbrevet skal forstås som en klage over projektet. Taget til efterretning. Ad 8: Linda og Gregor Kassner (nabobolig 7) gør indsigelse mod planerne. De påpeger, at de ligger tæt på grænsen for mindste afstand til vindmøllerne, tæt på grænsen for støjpåvirkning, og over grænsen for anbefalet skyggekast. Endvidere anføres det, at hele deres opholdsareal er vendt direkte mod alle tre vindmøller. De spørger, hvad tabet af egen fri vilje er værd, når nu de ikke har mulighed for selv at vælge, om de vil være naboer til vindmøllerne. Bemærkning fra debatperiode: Linda og Gregor Kassner indsendte ligeledes en bemærkning i forbindelse med debatperioden. Dele af denne bemærkning blev behandlet i den forbindelse. De bemærkninger, der ikke kunne besvares fyldestgørende på daværende tidspunkt, er behandlet herunder. Bemærkningen fra debatperioden omhandler bekymring for visuel påvirkning, vindmøllestøj og sygdom, vindmøllestøj og vildt i området, skyggekast samt ejendomsværdiforringelse. Frivillig aftale: Efter Linda og Gregor Kassner har indsendt deres indsigelse, er der indgået en frivillig aftale mellem Linda og Gregor Kassner og Wind Estate A/S, mod at de ikke søger om kompensation via erstatningsordningen. Den frivillige aftale omfatter udbetaling af et kompensationsbeløb for vindmøllernes påvirkning samt totalt skyggestop, så der ikke vil være skyggekast på ejendommen overhovedet. Desuden har Linda og Gregor Kassner købt andele i projektet. Afstand til naboboliger: Alle regler for afstand mellem naboboliger og vindmøllerne er overholdt. For boliger i det åbne land er minimumsafstanden 4 X totalhøjde, hvilket svarer til 600 meter. Nabobolig 7 er nærmeste nabo, med en afstand på 642 meter til den nærmeste vindmølle. Samlet set er nabobolig 7 den mest udsatte bolig. Støjpåvirkning: Alle støjkrav er overholdt ved alle naboboliger. I alternativet anvendes der støjdæmpning på mølle 2 og 3. Nabobolig 7 vil være den nabobolig, der vil opleve den største støjpåvirkning. Se i øvrigt kommentar til bemærkning nr. 6 om genevirkninger fra støj. Støj og sundhed: 4
Delta har for Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Rapporten er offentliggjort den 9. marts 2011. Rapporten konkluderer, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra andre støjkilder i vores dagligdag, og at hørbar infralyd ikke forekommer. Støjniveauet er fastsat efter samme forudsætninger som for vejtrafikstøj, hvor man må forvente, at 10 % vil føle sig generet i et eller andet omfang. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme niveau. Støjgenen er individuelt betinget, og vil opleves meget forskelligt fra person til person. Hvis en person synes, møllerne skæmmer naturen, forringer udsigten og ejendomsværdien og frygter helbredseffekter, vil personen opleve en større støjgene. Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem støj og stressniveau. Derimod er der fundet signifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene. Der er ikke vist direkte sammenhæng mellem helbredseffekter og vindmøllestøj. Støj og dyr i lokalområdet: Påvirkningen af dyr i området er undersøgt i VVM ens afsnit 6.3 Naturbeskyttelse under hhv. Fugle i området og Andre dyr. For fuglelivet, der er sparsomt i området, er det vurderet, at påvirkningen vil være uvæsentlig. For større pattedyr i området, herunder rådyr, vil de sandsynligvis blive skræmt væk i anlægsfasen. I driftsfasen vil dyrene sandsynligvis bevæge sig frit rundt i området igen, efter en kortere tilvænningsperiode. For flagermus er det vurderet, at området i forvejen ikke huser mange flagermus på grund af områdets beplantning og anvendelse, hvorfor det ikke er sandsynligt at vindmøllerne vil have en negativ effekt på flagermus i området. Skyggekast: Nabobolig 7 er teoretisk den nabo, der vil opleve den største andel af skyggekast (beregnet værdi 13,44 timer). Jf. den indgåede aftale med vindmølleopstilleren vil nabobolig 7 ikke opleve skyggekast ved hjælp af totalt skyggestop. Se i øvrigt kommentar til bemærkning nr. 6 om genevirkninger fra skyggekast. Visuel påvirkning: Nabobolig 7 vil være den nabobolig, der vil opleve den største visuelle påvirkning. VVM en har belyst den forventede påvirkning i nabovisualisering C. Vindmøllerne vil stå meget tydeligt henover beplantningen set fra opholdsarealerne. Se i øvrigt kommentar til bemærkning nr. 6 om visuel påvirkning. Værditab: Se kommentar til bemærkning nr. 6 om værditab. Ad 9: John Bärtel gør indsigelse mod planerne, og mener, at vindmøller bør opstilles langs motorveje, hvor der i forvejen er støj fra motorkøretøjer. Taget til efterretning. Herning Kommune har undersøgt muligheden for at opstille flere vindmøller i nærhed til motorveje, men en screening har vist, at dette ikke kan lade sig gøre, på grund af de boliger, der ligger tæt på motorvejene. Ad 10: Poul Nielsen genindsender sin indsigelse fra debatperioden, sammen med en underskriftindsamling fra 31 borgere i lokalområdet. Indsigelsen omhandler blandt andet støjgener, visuelle forstyrrelser, værditab og påvirkning af landskabet. Indsigelsen blev behandlet i forbindelse med den foreløbige vedtagelse af planerne. Der er dog i forbindelse med udarbejdelse af VVM en fremkommet oplysninger, der kan uddybe denne behandling. Derudover sender han en personlig indsigelse. Heri påpeges følgende: 5
området ligger tæt på et beboelseskvarter med hele 11 naboboliger indenfor støjfrekvenszonerne, kun 33 % af projektet udbydes til lokalbefolkningen, hvorfor de resterende 67 % ejes af opstilleren, Wind Estate A/S, inden for en afstand af 10 km fra området T16 er der registreret 46 vindmøller, bekymring for værditab og problemer med videresalg af ejendomme i fremtiden, Herning Kommunes energimål kan indfries gennem de resterende 8 udlagte vindmølleområder. Støj, visuelle forstyrrelser samt påvirkning af landskab: Se kommentar om gener ved støj, blink, skyggekast og visuel påvirkning under bemærkning nr. 6. Se kommentar om støj og sundhed samt støj og dyreliv under bemærkning nr. 7. Værditab: Se kommentar om værditab under bemærkning nr. 6. Nabobeboelse: Der er 11 naboboliger beliggende i det åbne land samt et beboelseskvarter inden for en radius af 1 km fra vindmøllerne. For boliger i det åbne land er det maksimale tilladte støjniveau 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s og 44 db(a) ved 8 m/s. For støjfølsomme områder, som eksempelvis et beboelseskvarter, er grænserne hhv. 37 og 39 db(a). Disse støjgrænser bliver overholdt ved alle boliger i både hovedforslag og alternativ i alternativet er støjdæmpning af mølle 1 og 2 dog nødvendig. Udbud af andele: Se kommentar til bemærkning nr. 6 om køb af andele i projektet. I projektet ved Vildbjerg er andelen af lokalt ejerskab større end de 20 % loven foreskriver, da tre lokale lodsejere ejer en større andel udover de udbudte 20 %. Vindmøller i lokalområdet: I VVM ens afsnit 4.2 under Tekniske anlæg behandles samspillet med andre vindmøller inden for en afstand af 10 km. Her er der registreret i alt 52 vindmøller. Inden for 28 gange totalhøjden af de eksisterende vindmøller, det vil sige 4,2 km, skal det vurderes, at samspillet med eksisterende vindmøller ikke er landskabeligt betænkeligt. Kun fire af de 52 møller står inden for denne afstand. Analyserne i VVM en har ikke givet anledning til at vurdere, at der vil opstå et uheldigt samspil mellem disse fire vindmøller og de planlagte vindmøller ved Vildbjerg. Mange af de eksisterende vindmøller er små, og må forventes nedtaget inden for en nærmere årrække. Formålet med Herning Kommunes Vindmølleplan er netop at sanere de små vindmøller til fordel for store og effektive vindmøller. På den måde mindskes det samlede antal af vindmøller, og dermed det antal af områder, der er landskabeligt påvirket. Indfrielse af Vindmølleplanens mål: Der er udlagt ni områder til vindmøller i Herning Kommune, hvoraf projektet ved Vildbjerg er det første, der forsøges realiseret. Målet er at opsætte 60 MW ny vindenergi inden 2020. Ny vindenergi betyder, at produktionen fra gamle møller, der ikke kan genopstilles, skal trækkes fra produktionen fra nye møller. Dermed skal de ni områders samlede kapacitet være noget større end 60 MW, for at kunne indfri målet. I alt er der rammelagt for maksimum 152 MW kapacitet. Dette kræver fuld udnyttelse af de udlagte rammer, og det kan i praksis vise sig svært, når der skal tages hensyn til det enkelte projektområde. Derudover er der i to af de ni områder allerede opstillet forholdsvist nye møller, som ikke kan forventes at blive nedtaget inden 2020. Derfor er der reelt kun syv områder at opstille ny vindenergi i. Det er altså i teorien rigtigt at Vindmølleplanens mål i vil kunne indfries gennem udnyttelse af de resterende 8 områder, men det bør ikke være et argument i sig selv for ikke at planlægge for vindmøller i dette område. Ad 11: Blücher Metal A/S gør indsigelse mod projektet med henvisning til at det vil skabe usikkerhed omkring fremtidige udvidelsesmuligheder for virksomheden. Der pågår en stor forskningsmæssig udvikling 6
inden for området omkring vindmøllers påvirkning af det omkringliggende miljø, som måske vil føre nye regler med sig, og dermed senere forhindre virksomheden i at udvide. Miljøministeriet arbejder hele tiden på at forbedre lovgrundlaget for opstilling af vindmøller, både så det sikrer omgivelserne mod flest mulige gener, og så det samtidig sikrer opstilling af flest mulige vindmøller. Senest kan nævnes lovforslaget om en grænseværdi for lavfrekvent støj for boliger. Blücher Metal A/S er en virksomhed beliggende i et erhvervsområde, og der gælder derfor ingen regler for hverken støj, skyggekast eller andre forhold inden for vindmølleplanlægning, der har indflydelse på erhvervsområdet. Det regelsæt, der er gældende, på det tidspunkt der bliver giver tilladelse til opsætning af vindmøllerne ved Vildbjerg, vil være gældende så længe vindmøllerne er i drift. Nye regler, der måtte omfatte fremtidige vindmøllers påvirkning af erhvervsområder, vil således ikke være gældende for allerede idriftsatte vindmøller. Når de nuværende regler således ikke forhindrer udvidelse af virksomheden med hensyn til vindmøllernes påvirkning med støj, skygge, blink mv., vil dette være det gældende plangrundlag, så længe vindmøllerne er i drift. Vindmøllerne ved Vildbjerg vil således ikke forhindre Blücher Metal A/S i at udvide. Der er her ikke taget højde for andre forhold, der kan forhindre en fremtidig udvidelse. 7