Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien og dansk økonomi vil tage til i de kommende år. Den økonomiske udvikling er nu på vej helt ud af krisen, om end der fortsat er usikkerhed om udviklingen, så peger alle prognoser i retning af fortsat bedring og fremgang. Der er dog som nævnt nogle usikkerhedsmomenter, der fortsat spiller ind. Fx er der fortsat usikkerhed om udviklingen i Europa og USA, hvilket navnligt skyldes usikkerheden om virkningen af BREXIT, men også den økonomiske politik i USA. På den ene side ligger den nye Trump administration op til finanspolitiske lempelser, der isoleret set vil stimulere den amerikanske økonomi. På den anden side er der usikkerhed om den amerikanske handelspolitik de kommende år. Bedringen i verdensøkonomien styrker også de danske eksportmuligheder, hvilket vil understøtte forventningen om, at væksten vil tage til i Danmark. Dertil kommer en forventning om, at erhvervsinvesteringerne vil tage til og, at det private forbrug vil blive normaliseret. Disse forhold bidrager til en forventning om, at dansk økonomi er på vej ud af krisen. I de kommende år forventes en fortsat gunstig udvikling i dansk økonomi og på det danske arbejdsmarked. Det betyder, at virksomhedernes afsætningsmuligheder øges, at væksten tager til og, at beskæftigelsen vil stige yderligere. De gode takter for dansk økonomi, og den øgede efterspørgsel på arbejdskraft, medfører også, at der vil blive bedre plads til lønstigninger, end vi har set siden finanskrisen satte ind i slutningen af 2008. Således kan forventes nominelle lønstigninger på mellem 2¼ og 2¾ pct. frem mod 2018. Fra flere sider, navnlig arbejdsgivere og Nationalbanken, advares i skrivende stund om, at den økonomiske vækst går hurtigere end, hvad arbejdsmarkedet kan holde til og melder om mangel på arbejdskraft flere og flere steder. Dette gør arbejdsgiverne bekymret for lønudviklingen og konkurrenceevnen, hvorfor de ønsker en mere afdæmpet lønudvikling. Det skal dog nævnes, at både vismændene, regeringen og LO understreger, at arbejdsstyrken (arbejdsudbuddet) udvides i disse år pga. tilbagetrækningsreformerne, hvilket mindsker risikoen for en såkaldt overophedning, og påpeger samtidig, at der er plads til den ventede lønudvikling, hvilket Nationalbanken også har pointeret.
I det følgende præsenteres først forventningerne til lønudviklingen i de kommende år. Dernæst ses på den økonomiske baggrund. Det vil sige den aktuelle konjunktursituation og konjunkturprognoserne for de kommende år. Side 2 af 7 Løn- og prisudviklingen frem mod 2019 Det er fortsat forventningen, at dansk økonomi er i bedring. I takt med, at konjunkturerne tager til, styrkes virksomhedernes afsætningsmuligheder, hvorfor de vil ansætte flere. Den øgede vækst og efterspørgsel på arbejdskraft fører til en forventning om, at lønstigningstakten når ca. 3 pct. i 2019, jf. tabel 1. Tabel 1. Forskellige institutioners løn- og prisskøn for 2017-2019 ØIM NB DØR LO --- stigning i pct. --- Timeløn, pct. 2017 2,8 2,5 2,5-2018 2,7 2,7 2,7-2019 - 3,0 3,1 - Forbrugerpriser, pct. 2017 1,6 1,4 1,1 1,3 2018 1,6 1,7 1,4 1,7 2019-1,7 1,2 1,8 Reallønsudvikling, pct. 2017 1,2 1,1 1,4-2018 1,1 1,0 1,3-2019 - 1,3 1,9 - Kilde: DØR: Dansk Økonomi, forår 2017, NB: Prognose, marts 2017, ØIM: Økonomisk Redegørelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet, maj 2016), LO: prognose, maj 2017 Det forventes, at inflationen tager til i takt med, at den økonomiske aktivitet øges. Således forventes, at inflationen vil stige fra det meget lave niveau, vi ser i dag. Dog skønnes, at inflationen både i 2017, 2018 og 2019 vil ligge under 2 pct. Dermed peger løn- og prisprognoserne på, at der er udsigt til reallønsstigninger i de kommende år. I 2017 og 2018 vil reallønsstigningerne ligge på omkring 1-1¼ pct., hvilket er lavere end den generelle produktivitetsudvikling. Det afspejler, at virksomhederne øger deres profitmargin, og derved vil virksomhedernes overskud øges yderligere. I 2019 skønnes reallønsfremgangen at tage til. Realiseres de skønnede lønstigningstakter, vil det næppe udfordre virksomhedernes konkurrenceevne, og derved deres indtjeningsmuligheder. Det betyder, at konkurrenceevnen i forhold til udlandet i værste fald vil være uændret.
Baggrund: Verdensøkonomien og dansk økonomi i bedring Side 3 af 7 Efter den langstrakte finanskrise er både verdensøkonomien og dansk økonomi nu i bedring, og det tegner til, at opsvinget tager til i styrke. I verdensøkonomien er det navnlig den amerikanske og europæiske økonomi, som er i bedring, mens BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) oplever en noget svagere udvikling end i de foregående år. I Kina og Indien er væksten aftaget, mens både den russiske og brasilianske økonomi er i krise. Udviklingen i verdensøkonomien er omgærdet af usikkerhed, men usikkerheden er blevet mindre gennem det sidste halve. Alligevel er der fortsat usikkerhed om indvirkningen af BREXIT på hhv. den britiske og europæiske økonomi. Ligeså er der fortsat usikkerhed om den økonomiske politik i USA. På den ene side vil Trump administrationen lempe finanspolitikken, på den anden side er der lagt op til en mere beskyttende (af amerikansk økonomi) handelspolitik, som alt andet lige vil have en negativ virkning på verdensøkonomien. Generelt er billedet dog en tiltagende vækst i verdensøkonomien, navnlig i de lande, som danske virksomheder handler mest med, hvorfor danske virksomheders eksportmuligheder alt andet lige forventes forbedret i de kommende år, jf. figur 1. Figur 1. Tiltagende BNP vækst i verdensøkonomien Kilde: OECD Den tiltagende vækst blandt de danske samhandelspartnere betyder alt andet lige, at danske eksportvirksomheders afsætningsmuligheder er blevet bedre. I øjeblikket er den danske eksport tilbage over niveauet fra før krisen, om end udviklingen er gået i stå de seneste måneder. Den seneste
udvikling understreger, at der fortsat er usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien, jf. figur 2. Side 4 af 7 Figur 2. Eksport og import af varer og tjenester, mia. kr. Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Fra arbejdsgiverside (læs: DA, Dansk Erhverv og Dansk industri) hævdes, at lønkonkurrenceevnen igen er under pres, hvilket de ser den svage eksportudvikling det seneste halvår som tegn på. Her skal man holde sig for øje, at lønkonkurrenceevnen, siden krisen satte ind, er blevet genoprettet, og ja - så kan man jo begynde at skimte overenskomstforhandlingerne i 2017. Dertil kommer, at man fra arbejdsgiverside frygter et overophedet arbejdsmarked til skade for konkurrenceevnen, da man begynder at høre de første indikationer på knaphed af forskellige former for arbejdskraft. Arbejdsgiverne frygter, at det kan udfordre den danske konkurrenceevne, hvis ikke arbejdsudbuddet styrkes yderligere. I den sammenhæng skal det nævnes, at tilbagetrækningsreformerne i øjeblikket styrker arbejdsudbuddet væsentligt, hvilket alt andet lige mindsker risikoen for, at arbejdsmarkedet overophedes. Dette ligger også til grund for Vismændene, regeringen og LO s prognoser. Den tiltagende vækst betyder, at den gode udvikling, vi har set på arbejdsmarkedet siden 2015, skønnes at fortsætte i de kommende år. Frem mod 2019 ventes mellem 75.000 og 100.000 nye jobs, hvilket betyder, at arbejdsløsheden falder. Men ikke i samme takt, da arbejdsstyrken også udvides i perioden, primært som følge af tilbagetrækningsreformerne. En lang række andre reformer bidrager også til den øgede arbejdsstyrke i perioden, jf. figur 3a og figur 3b.
Figur 3a. Flere i arbejde Figur 3b. Færre arbejdsløse Side 5 af 7 Anm.: Figur 3a viser udviklingen i beskæftigelsen sæsonkorrigeret. Figur 3b viser udviklingen i arbejdsløsheden sæsonkorrigeret, både for akademikere og generelt på arbejdsmarkedet. Akademikerledigheden vedrører kun akademikere tilmeldt en akademisk a-kasse. Kilde: Danmarks Statistik og Akademikernes ledighedsstatistik I de senere år er det den private beskæftigelse, som er vokset - mens den offentlige beskæftigelse, navnlig i kommunerne, fortsat er faldet. Det sidste kan tilskrives et mindre forbrug i kommunerne blandt andet som følge af budgetlovens udgiftslofter og sanktioner. Gennem krisen har akademikere når vi ser på medlemmer af de akademiske a-kasser oplevet en væsentligt lavere arbejdsløshed end resten af arbejdsmarkedet. Det ser dog ud til, at den generelle arbejdsløshed er faldet hurtigere end arbejdsløsheden blandt akademikere, jf. figur 3b. Stigende optimisme blandt forbrugere og virksomheder Den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet og forventningen om bedre konjunkturer i fremtiden er en væsentlig årsag til, at forbrugertilliden fortsat ligger rimelig højt, jf. figur 4a. Figur 4a. Aftagende, men relativ høj forbrugertillid Figur 4b. Stigende optimisme i erhvervslivet Anm.: Figuren viser det sammensatte konjunkturbarometer for industri og byggeri, hvilket er et udtryk for disse sektorers forventninger til fremtiden. Kilde: Danmarks Statistik Dertil kommer, at erhvervslivet her repræsenteret ved industrien og byggeriet er mere optimistiske omkring fremtiden, og siden udgangen af 2014 er deres tillid til fremtiden blevet bedre, hvilket også giver grobund for optimisme, jf. figur 4b. Således tegner, både den seneste udvikling i dansk økonomi og forventningerne til fremtiden, et billede af en økonomi i bedring. Det betyder
også, at virksomhederne i de kommende år må stå i en bedre økonomisk situation, end siden krisen satte ind i slutningen af 2008. Side 6 af 7 Prognoser for dansk økonomi frem mod 2019 Prognoserne for dansk økonomi forventer fortsat, at økonomien er i bedring og, at væksten tager til frem mod 2019. De makroøkonomiske prognoser skønner, at væksten i prognoseårene vil ligge omkring 2 pct., hvilket understreger, at dansk økonomi, ligesom resten af verdensøkonomien, nu mere eller mindre er ude af krisens skygge, jf. bilag 1. Den gunstige udvikling tilskrives dels, at den indenlandske efterspørgsel tager til og dels, at nettoeksporten øges. Stigningen i den indenlandske aktivitet skyldes flere forhold. For det første, at virksomhedernes øgede optimisme og forbedrede afsætningsmuligheder også øger erhvervsinvesteringerne. For det andet ventes yderligere bedring på boligmarkedet. For det tredje forbedrer den øgede aktivitet også forbrugernes økonomiske situation, hvor det private forbrug også tager til. Den øgede aktivitet betyder også, at beskæftigelsen øges. De fleste prognosemagere skønner, at der skabes op mod 100.000 nye job frem mod 2019 i forhold til udgangen af 2016. Det er primært i den private sektor, at der skabes nye job. Mens udviklingen i den offentlige beskæftigelse mere eller mindre står stille. Det sidste skal ses i lyset af udsigten til beskeden vækst i den offentlige sektor, om nogen, da der fortsat er meget fokus på en stram økonomistyring i den offentlige sektor. Den øgede beskæftigelse realiseres gennem en faldende arbejdsløshed, men også gennem en udvidet arbejdsstyrke. Den større arbejdsstyrke tilskrives de arbejdsudbudsreformer, der er blevet gennemført, navnlig tilbagetrækningsreformen fra 2011.
Bilag 1: Prognoseoversigt for dansk økonomi Side 7 af 7 ØIM NB DØRS LO Realvækst i pct. Privat forbrug 2017 2,0 2,0 2,2 2,1 2018 2,0 2,0 2,4 2,2 2019-2,0 2,4 2,2 Offentligt forbrug 2017 0,7 0,5 0,8 0,8 2018 1,0 0,6 1,0 0,3 2019-0,8 1,0 0,3 Offentlige investeringer 2017-0,6-1,5-0,4-1,3 2018-2,9-0,7-2,7-2,5 2019 - -0,2 1,6 1,0 Boliginvesteringer 2017 7,0 1,6 2,9 3,8 2018 8,0 3,5 2,9 4,8 2019-3,0 3,7 4,8 Erhvervsinvesteringer 2017 3,6 3,6 5,9 3,8 2018 3,9 3,6 5,2 4,5 2019-3,6 5,5 4,5 Lagerinvesteringer (pct. af BNP) 2017 0,0 0,0 0,1 0,0 2018 0,0 0,0 0,3 0,0 2019-0,0 0,1 0,0 Eksport af varer og tjenester 2017 2,9 3,2 4,4 4,9 2018 2,8 2,5 3,0 2,9 2019-2,5 4,1 3,6 Import af varer og tjenester 2017 3,4 3,5 5,1 4,9 2018 3,7 3,0 4,0 2,8 2019-3,1 5,0 3,5 BNP 2017 1,7 1,6 2,1 1,9 2018 1,7 1,6 2,1 2,0 2019-1,6 2,1 2,1 Pct. Af BNP Faktisk offentlig saldo 2017-1,5-1,3-1,3-1,2 2018-0,7-1,0-0,2-0,6 2019 - -1,2-0,2-0,4 Strukturel offentlig saldo 2017-0,5 - -0,6-2018 -0,3 - -0,2-2019 - - -0,1 - Betalingsbalancen 2017 8,1 7,5 7,5 7,0 2018 7,9 7,3 6,8 7,0 2019-7,1 6,1 6,8 Output gab 2017-0,4 - -0,5-2018 0,0 - -0,1-2019 - - 0,1 - Niveau, 1000 personer Bruttoledighed (årsgennemsnit) 2017 114 115 108 117 2018 113 112 106 114 2019-112 104 111 Beskæftigelse (inkl. orlov) 2017 2914 2916 2.909 2.915 2018 2937 2936 2.936 2.941 2019-2950 2.961 2.962 Arbejdsstyrke, i alt 2017 3.025-3.014 3.006 2018 3.045-3.040 3.029 2019 - - 3.063 3.048 Kilde: DØR: Dansk Økonomi, forår 2017, NB: Prognose, marts 2017, ØIM: Økonomisk Redegørelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet, maj 2016), LO: prognose, maj 2017