EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION. Komplekse former for forebyggelse (SNAP-faktorer): Hvad kan vi lære af forskelle i geografi og tid?

EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION Komplekse former for forebyggelse (SNAP-faktorer): Hvad kan vi lære af forskelle i geografi og tid? 2

SNAP-modellen: 12-faktor teorien

SNAP-teorien: KOMPLEKS FOREBYGGELSE

KILDER: Vel gennemførte undersøgelser af enkeltstående årsager/risikofaktorer/tiltag, fx metaanalyser Vel gennemførte undersøgelser af kompleks af årsager/risikofaktorer/tiltag, fx SFI-undersøgelser Vel gennemførte undersøgelser af geografiske forskelle, regionalt og internationalt Vel gennemførte undersøgelser af tidsmæssige forskelle DEN GODE TEORI

REGIONALT: Find en eller flere kommuner I kan lære noget af!

Det tror vi desværre er lidt svært. For det ser for os ud som om, der i Norge indtil videre ikke er gennemført regionale f.eks. kommunemæssige undersøgelser af faktisk og forventet kriminalitet? Det må I se at få gennemført, for det er et potentielt vigtigt kriminalpræventivt redskab!

DANMARK

DANMARK: KOMMUNER

DANMARK: POLITIKREDSE

Danmark: 2007 LEMVIG KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE BØRNEPOLITIK Specifikke mål og tilgange for den kriminalpræventive virksomhed Ingen klart definerede mål og tilgange PJÆK I SKOLEN I gennemsnits 0,3 procents ulovligt fravær per elev I gennemsnit 2,5 procents ulovligt fravær per elev KLUBTILBUD Bruger 5.396 kr. årligt på klubtilbud per ung i alderen 12-18 år Bruger 509 kr. årligt på klubtilbud per ung i alderen 12-18 år

* I undersøgelser baseret på kriminalitetsoplysninger fra 2007 og 2011 var der kun 3 ud af 98 kommuner, hvor kriminaliteten lå mere end 20 pct. under det forventede (= meget under ) i begge år:

I undersøgelser baseret på kriminalitetsoplysninger fra 2007 og 2011 var der kun 3 ud af 98 kommuner, hvor kriminaliteten lå mere end 20 pct. under det forventede (= meget under ) i begge år: Den ene var: LÆSØ (gns. 28 pct. under) Den anden var: BORNHOLM (gns. 35 pct. under) Den tredje var: GLADSAXE (gns. 33 pct. under)

Måske (!) har vi her et eksempel på, at det kan betale sig at være meget tidligt ude og meget bredt at satse på at give børn og unge gode vilkår (i familie, skole, i fritid og indbyrdes) at vokse op under, og at fastholde dette (indtil videre )

2007 2011

NATIONALT: Find et eller flere lande I kan lære noget af!

DANMARK?

SCHWEIZ?

JAPAN 130 mill.

Anmeldte straffelovsovertrædelser 2009 JAPAN DANMARK Anmeldelser 1.703.369 491.792 Befolkning 130 mill. 5,5 mill. Anm. pr. 100.000 1.310 8.942

% udsat for kriminalitet (11 former) seneste år, 2006/07 DANMARK JAPAN 31 9

Særlige kriminalitetsproblemer Tyveri af paraplyer Tyveri ad cykler Gramsning i togene Motorcykelbander Yakuza (Boryukudan) Økonomisk kriminalitet? Korruption?

Hvorfor? A. Isolereret geografisk B. Kulturel homogenitet C. Generel autoritær indstilling til lov, myndigheder D. Organiseret kriminalitet kontrollerer samfundet E. Demografi (især aldersfordeling) F. Relativ lav skilsmisseprocent G. Relativ lav arbejdsløshed/sikkerhed i arbejdet H. Begår selvmord; isolerer sig i stedet I. Våbenkontrol J. Kollektivisme/uformel social kontrol/social kapital K. Lav anomi: Man ved hvad man kan forvente i/af livet L. Lav ulighed; ikke klassesamfund M. Inklusion af kriminelle i stedet for eksklusion N. Høj opklaringsprocent, nærpoliti O. Strenge straffe P. Højteknologisk situationel kriminalprævention

SUMMEMØDE: Hvad tror du?

Hvorfor? A. Isolereret geografisk B. Kulturel homogenitet C. Generel autoritær indstilling til lov, myndigheder D. Organiseret kriminalitet kontrollerer samfundet E. Demografi (især aldersfordeling) F. Relativ lav skilsmisseprocent G. Relativ lav arbejdsløshed/sikkerhed i arbejdet H. Begår selvmord; isolerer sig i stedet I. Våbenkontrol J. Kollektivisme/uformel social kontrol/social kapital K. Lav anomi: Man ved hvad man kan forvente i/af livet L. Lav ulighed; ikke klassesamfund M. Inklusion af kriminelle i stedet for eksklusion N. Høj opklaringsprocent, nærpoliti O. Strenge straffe P. Højteknologisk situationel kriminalprævention

4 stærke forklaringer A. Isolereret geografisk B. Kulturel homogenitet C. Generel autoritær indstilling til lov, myndigheder D. Organiseret kriminalitet kontrollerer samfundet E. Demografi (især aldersfordeling) F. Relativ lav skilsmisseprocent G. Relativ lav arbejdsløshed/sikkerhed i arbejdet H. Begår selvmord; isolerer sig i stedet I. Våbenkontrol J. Kollektivisme/uformel social kontrol/social kapital K. Lav anomi: Man ved hvad man kan forvente i/af livet L. Lav ulighed; ikke klassesamfund M. Inklusion af kriminelle i stedet for eksklusion N. Høj opklaringsprocent, nærpoliti O. Strenge straffe P. Højteknologisk situationel kriminalprævention

Vigtigste principper for den formelle sociale kontrol (bygger på, ødelægger ikke eller øger den sociale kapital) Vejlednings-, rådgivnings-, informationsprincippet (også uden for det kriminalretslige system) smilende, høflige, imødekommende vagter Tilstedeværelsesprincippet (være der hvor folk er, f.eks. nærpoliti, personale på togstationer) Deltagelsesprincippet (f.eks. frivillige tilsynsførende, der foregår fra hjemmet) Opportunitetsprincippet, der kan tolkes som inklusionsprincippet Ansvars-, fortrydelses- og gøre-det-godt-igen princippet (der kan tolkes som en særlig variant af restorative justice ); kriminalitet drejer sig om moral og skade ikke om love og regler

Retssystemet i Japan - 13 år: Det sociale system (i særligt alvorlige tilfælde: fra det sociale system til familiedomstol) 14-19 år: Familiedomstol (i særligt alvorlige tilfælde: fra familiedomstol til kriminalretten) 20 år -: Kriminalretten

2009: 2 < 18 år idømt fængsel

Styrende principper for valg af mindre indgribende tiltag At man erklærer sig skyldig (80-90%) At man viser vilje til at gøre det godt igen over for offeret, fx økonomisk kompensation At man udviser ægte anger og undskylder At familie-skole-arbejde (netværk) ikke ekskluderer (At offeret tilgiver)

Familiedomstolen Familiesager + sager om ungdomskriminalitet Primært den unges tarv men også evt. beskyttelse Procedure meget uformel: Forskellige kan deltage, hvis sagen kommer for (ingen anklager) Strengeste sanktion : kriminalret/træningsskole Hver dommer har 3-4 rådgivere tilknyttet (forbereder, afhører, undersøger) Universitetsuddannede sociologer, psykologer, pædagoger

43 Alstahaug: = Lille Japan? Hvad skal der til, hvad kan der gøres?

KILDER: Vel gennemførte undersøgelser af enkeltstående årsager/risikofaktorer/tiltag, fx metaanalyser Vel gennemførte undersøgelser af kompleks af årsager/risikofaktorer/tiltag, fx SFI-undersøgelser Vel gennemførte undersøgelser af geografiske forskelle, regionalt og internationalt Vel gennemførte undersøgelser af tidsmæssige forskelle DEN GODE TEORI

Find en eller flere udviklinger I kan lære noget af!

Den registrerede straffelovskriminalitet i DK 1880 til 2016

i mange lande

NORGE!

Også i Norge: De unge

DANMARK

HOLLAND Figure 1: Arrested suspects per 10,000 in the age groups from 12 to 80 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 12 22 32 42 52 62 72 2006 2008 2010 2012 2014

Figure 2: Registered juvenile crime in five countries (2007=100) 120 100 80 60 40 20-2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 UK USA NZL Canada GER

JAPAN?

Antal politiregistrerede straffelovsovertrædelser i JAPAN, 1946 til 2015

JAPAN: Drab

De unge.

Den faldende tendens i tyverier o.lign. Blandt børn og unge er reel

ER UDVIKLINGEN REEL? 14-15-årige i G L A D S A X E kommune i Danmark

Faldet i børne- og ungdomskriminalitet N I V E L L E R I N G Er reelt for mange former for kriminalitet Skal ses på baggrund betydelige stigninger forud Gør sig gældende for mange former for kriminalitet Gør sig gældende i mange andre lande Gør sig også gældende for en række andre former for risikoadfærd, fx ulykker, selvmord, tobak, alkohol Er stærkere for drenge end piger Er stærkere for de yngste end for de lidt ældre Er stærkere i de større byområder end i de mindst urbaniserede områder Er stærkere i begyndelsen af perioden end sidst i perioden ( flader ud )

? Er der noget, vi kan lære?

GRUPPEARBEJDE MULIGE FORKLARINGER PÅ FALDET I TYVERIER, VOLD O.L. BLANDT BØRN OG UNGE? 64

Diverse bud på forklaringer 1. Skærpede straffe og øget brug af fængsler, større anvendelse af alternativer til frihedsstraf med mindre recidiv til følge. 2. Mere politi og/eller et mere effektivt politi (mere anvendelse af effektive strategier som f.eks. problemorienteret politiarbejde, lokalt politiog hot-spot-policing). 3. Højkonjunktur, i form af større rigdom og/eller især faldende arbejdsløshed. 4. Mere udbredt og/eller mere effektivt generelt kriminalpræventivt arbejde (f.eks. større anvendelse af evidensbaserede tiltag). 5. Ændret livsstil blandt unge: Mindre tid på gaden, mere tid i cyber space. 6. Mindre alkoholkonsumtion. 7. Fri abort, der har betydet flere ønskebørn og bedre opvækstvilkår for børn i deres familier. 8. Mere støttende og stabile familiesituationer, bl.a. på grund af nedgang i skilsmissefrekvensen. 9. Demografi, især mindre børne- og ungdomsårgange. 10. Mindre bly i luften og derfor mindre blyforgiftning af børn og unge. 11. Øget medikalisering af problembørn, måske ikke mindst børn og unge med ADHD men også øget brug af antidepressiva. 12. Mindskede muligheder for at kunne begå kriminalitet, især vedrørende tyveri. Mere udbredt og mere effektiv sikring og overvågning. 13. Skærpede holdninger og normer mod vold; skærpede holdninger og normer mod kriminalitet og risikoadfærd i det hele taget. 14. Mindskning af flertalsmisforståelser; klarere normer. 15. Ændring af mørketallet, f.eks. færre der anmelder kriminalitet. 16. Større kontrol og overvågning af børn og unge. 17. Mere og billigere narkotika på markedet. 18. Større fremtidsdisciplinering og selvkontrol: voksengørelse. 19. Øget udbredelse af meditation; yoga. 20. Større selvstændighed; større uafhængighed af gruppepres.

Forklaringer i forhold til SNAP-modellen?

Antagelser og metoder FAKTOR DIMENSION ANTAGELSE ANALYSE S N A P X Familie Øget inklusion i familie INDIV. Institution Øget inklusion i skole INDIV. Arbejde Interaktion Forældre øget inklusion på ØKOL. arbejdsmark.; rigere Færre kriminelle INDIV. venner/jævnaldrende Normer Stærkere normer mod kriminalitet INDIV. Oplev. forv. Mindskede flertalsmisforståelser INDIV. Muligheder Især det kontantløse samfund ØKOL. Kontrol Øget teknisk/elektronisk kontrol ØKOL. Livsstil Fra Gade til Cyber Space INDIV. Selvkontrol Øget selvkontrol, INDIV. fremtidsdisciplinering Risikoadfærd Anden risikoadfærd mindsket INDIV. Personl.afv. Måske mindsket bly, og mere ritalin ØKOL. Mørketal Næppe nogen større betydning ØKOL. Demografi Næppe nogen større betydning INDIV. Import/Eksport Næppe nogen større betydning ØKOL.

A-faktorer?

A-faktorer: Muligheder og kontrol Relevant livsstil Kriminalitet? Attraktivt mål/objekt Manglende kontrol

A-faktorer: Strafferetlig kontrol I Danmark IKKE noget ved. Kriminalisering (herunder kriminel lavalder) Politi Formelle reaktioner, straf. der kan forklare udviklingen

A-faktorer: Muligheder og kontrol VELSTAND MULIGHED TYVERI - BESKYTTELSE FRYGT

Indeks for antal tyverier af motorkøretøjer der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab, dels i absolutte tal og dels i forhold til antallet af indregistrerede personbiler, fra 1960 til 2015 (basis for indeks: 1960).

5000 4500 Politianmeldte røv erier 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 250 225 Bankrøverier 200 Det kontantløse samfund? 175 150 125 100 75 50 25 0 1990 1995 2000 2005 2010 2015

Sager om snyd (bedragerier, underslæb, mandatsvig el.lign.), der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab, 1960-2015 50000 45000 Sny deri i alt 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015

S-faktorer?

S-faktorer ARBEJDE FAMILIE KRIMINALITET SKOLE ØKONOMI

Tyverier der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab pr. 100 indbyggere samt arbejdsløshedsprocentens størrelse, fra 1948 til 2015. 15 12,5 Anmeldelser pr. 100 indb. Arbejdsløshedsprocent (brutto) 10 7,5 5 2,5 0 1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020

Procent af de 14-15-årige der beskriver deres forhold til deres mor og far som godt 2005, 2010 og 2016 100 80 80 83 87 76 75 80 60 40 2005 2010 2016 20 0 Mor Far

Kommunikationen Andelen af unge der aldrig fortæller deres forældre noget om, hvad de har oplevet i dagens løb er faldet Andelen af voksne der aldrig fortæller deres børn noget om, hvad de har oplevet, er faldet Andelen af unge, der synes at deres forældre giver sig god tid til at høre på dem, hvis de har noget de gerne vil fortælles eller diskutere Ikke ændringer i social kontrol

Procentvis fordeling af de 14-15-årige på et indeks vedrørende hyppigheden af skænderier med forældre, 2005 og 2016 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 2005 2016 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 INDEKS FOR SKÆNDERI MED FORÆLDRE

Procentvis fordeling af de 14-15-årige på et indeks vedrørende hvor hyppigt de skændes med deres forældre om skole og lektier 2005, 2010 og 2015 100% 80% 60% 40% Tit Sommetider Aldrig 20% 0% 2005 2010 2016 Tit 10 10 5 Sommetider 50 47 42 Aldrig 40 43 53

Procentvis fordeling af de 14-15-årige efter, hvad de synes om at gå i skole 2005, 2010 og 2016. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 2005 2010 2016 Ligeglad/bry der mig ikke om 26 24 20 Temmelig godt 54 55 58 Vældig godt 20 21 22

Procentvis fordeling af de 14-15-årige efter ofte de pjækker fra skole 2005, 2010 og 2016 100% 80% 60% 40% 20% 0% 2005 2010 2016 Tit 2 2 1 Af og til 32 28 24 Aldrig 66 70 75

N-faktorer?

N-faktorer: Venner Har ingen venner som. Ryger cigaretter hver dag 60 61 86 25 Fulde mindst en gang om måneden Prøvet at ryge hash 29 44 72 79 2005 2010 2016 88 81 Seneste år stjålet noget i butik 88 90 0 20 40 60 80 100 120

Ikke helt uenige.. N-faktorer: Normer Hvis en af mine venner stjæler en cykel, vil jeg ikke se ham/hende mere Hvis en af mine venner stjæler i en butik, vil jeg ikke se ham/- hende mere Hvis en af mine venner slår andre, vil jeg ikke se ham/hende mere Hvis en af mine venner laver indbrudstyveri, vil jeg ikke se ham/hende mere 2005 2010 2016 58 64 68 62 71 73 63 72 73 73 76 81 Hvis man begår kriminalitet, mister man sine venner 83 85 87

P-faktorer?

P-faktorer: Personlighedsforstyrrelser udvikling?

P-faktorer: Personlighedsforstyrrelser behandling?

P-faktorer: Risikoadfærd

P-faktorer: Selvkontrol

Procentfordeling vedrørende de 14-15-åriges holdning til at ville spare op, hvis de fik 10.000 kr., som de selv måtte bestemme over 2005, 2010 og 2016 (hele landet). 100% 80% 60% 40% Ingen/lidt En del De fleste 20% 0% 2005 2010 2016 Ingen/lidt 34 23 15 En del 37 39 39 De f leste 29 38 46

Procentfordeling vedrørende de 14-15-åriges adfærd med hensyn til at spare op af de penge de får (i lommepenge, ved arbejde, som gave osv.) 2005, 2010 og 2016 (hele landet). 100% 80% 60% 40% Ingen/lidt En del De fleste 20% 0% 2005 2010 2016 Ingen/lidt 38 35 32 En del 39 39 37 De f leste 23 26 31

Procentfordeling vedrørende de 14-15-åriges grad af enighed i påstanden: Hvis man ikke har lyst, er der ingen grund til at fortsætte i skolen 1989, 1999, 2005, 2010 og 2016 (hele landet).

? P-faktorer: Selvkontrol

Den gennemsnitlig grad af selvkontrol for 13-17-årige drenge i Utrecht i Holland i forhold til, hvordan de opdrages i og af deres familier, 1999.

A-faktorer igen? Relevant livsstil Kriminalitet? Attraktivt mål/objekt Manglende kontrol - Har vi set på

A-faktorer: Muligheder og kontrol Relevant livsstil Kriminalitet? Attraktivt mål/objekt Manglende kontrol

LIVSSTIL: Hvor, hvornår og hvordan kommer børn og unge særlig tæt på mulighederne for tyveri, hærværk og vold, og hvor disse muligheder bliver særlig attraktive? I det offentlige rum frem for det private Når det er mørkt frem for når det er lyst Når man er sammen med jævnaldrende frem for voksne eller når man er alene Når man ikke har noget specielt at give sig til frem for legale strukturerede aktiviteter

Kriminelle handlinger pr. 10.000 timer der tilbringes i forskelige situationer/sammenhænge (Wikström/Felson 2016) Familie 2 Skole 3 Arbejde 2 Strukt. aktiv. med jævnaldr. 21 Ustrukt. aktiv. med jævnaldr. 57 0 10 20 30 40 50 60 70

Procentvis fordeling af de 14-15-årige efter, hvor ofte de er sammen med deres kammerater på gaden, ved grillbar, i butikscentre, kiosk eller lignende uden at foretage sig noget bestemt - 2005, 2010 og 2016. 2005 2010 2016 Aldrig 13 13 14 Sjældent 23 27 28 2-3 gange om måneden 17 22 27 1 gang om ugen 17 14 17 2-3 gange om ugen Så godt som hver dag 18 15 14 12 9 6 I ALT 100 100 100

Procentvis fordeling af de 14-15-årige efter, hvor tit de kører rundt på cykel eller knallert sammen med deres kammerater uden noget bestemt formål - 2005, 2010 og 2016. 2005 2010 2016 Aldrig 35 37 47 Sjældent 32 31 31 2-3 gange om måneden 10 9 9 1 gang om ugen 8 9 6 2-3 gange om ugen Så godt som hver dag 10 8 4 5 6 3!! I ALT 100 100 100

Procentvis fordeling af de 14-15-årige på et indeks over hvor ofte de færdes sammen med andre unge i ustrukturerede situationer i det offentlige rum, 2005 og 2016. 25 20 2005 2016 15 10 5 0 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 INDEKS FOR USTRUKTURERET GADELIV

SFI-undersøgelse

Figure 3: Sale of smartphones worldwide (*1 million) 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Kriminalitet er en funktion af hvor og hvordan livet leves

FAK- TOR S N A P X DIMENSION ANTAGELSE BETYD NING Familie Øget inklusion i familie ** Institution Øget inklusion i skole ** Arbejde Forældre øget inklusion på arbejdsmark.; rigere Interaktion Færre kriminelle * venner/jævnaldrende Normer Stærkere normer mod ** kriminalitet Oplev. forv. Mindskede (*) flertalsmisforståelser Muligheder Især det kontantløse ** samfund Kontrol Øget teknisk/elektronisk *** kontrol Livsstil Fra Gade til Cyber Space *** Selvkontrol Risikoadfærd Personl.afv. Mørketal Demograf ) Import/Eksport Øget selvkontrol, fremtidsdisciplinering Anden risikoadfærd mindsket Måske mindsket bly, og mere Ritalin Ikke nogen målbar betydning Ikke nogen større betydning Ikke nogen afgørende betydning * *** * (*) - (*) -

114 Alstahaug: Udviklingen Hvad kan der gøres for at fortsætte den?

FAK- TOR S N A P X DIMENSION ANTAGELSE BETYD NING Familie Øget inklusion i familie ** Institution Øget inklusion i skole ** Arbejde Forældre øget inklusion på arbejdsmark.; rigere Interaktion Færre kriminelle * venner/jævnaldrende Normer Stærkere normer mod ** kriminalitet Oplev. forv. Mindskede (*) flertalsmisforståelser Muligheder Især det kontantløse ** samfund Kontrol Øget teknisk/elektronisk *** kontrol Livsstil Fra Gade til Cyber Space *** Selvkontrol Risikoadfærd Personl.afv. Mørketal Demograf ) Import/Eksport Øget selvkontrol, fremtidsdisciplinering Anden risikoadfærd mindsket Måske mindsket bly, og mere Ritalin Ikke nogen målbar betydning Ikke nogen større betydning Ikke nogen afgørende betydning * *** * (*) - (*) -

SKAL vi indrette hele samfundet, det være sig Alstahau eller Norge, på at forsøge at opnå det kriminalitetsfrie samfund?

Slut med de komplekse tiltag for denne gang 117

EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION Strukturel forebyggelse Social kapital Mentorordninger 119

SNAP-teorien: FOREBYGGELSE

FOKUS PÅ SOCIAL KAPITAL

Afsæt i et af de store mysterier: Hvorfor er vi så rige?

Nationalt niveaeu: Hvorfor er vi så rige? Ældre økonomisk vækstteori: De naturlige muligheder (natur; råstoffer; opdyrkelighed) = materielle kapital Kompetence til at udnytte/bruge disse (uddannelse; færdigheder) = humane kapital

Hvorfor er vi så rige? Nyere økonomisk vækstteori: De naturlige muligheder (natur; råstoffer; opdyrkelighed) = den materielle kapital Kompetence til at udnytte/bruge disse (uddannelse; færdigheder) = den humane kapital X-faktor? Man mangler at forklare 25-30 pct.

Hvorfor er vi så rige? Nyere økonomisk vækstteori: Materiel kapital Human kapital X-faktor? Humlebien ; Det store mysterium i dansk økonomi The missing link Guldet i dansk økonomi

Hvorfor er vi så rige? Nyere økonomisk vækstteori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Humlebien ; Det store mysterium i dansk økonomi The missing link Guldet i dansk økonomi

Hvorfor er vi så rige? Nyere økonomisk teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital

Hvorfor er vi så lykkelige og tilfredse med livet? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital

Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvad er det?

Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvad er det? Noget med sammenhængskraft Noget med gensidig tillid Noget med at hjælpe

Det store Hvorfor spørgsmål er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Hvorfor Social kapital findes samfund? Hvad får et Hvad er det? samfund til at hænge sammen? Hvad er Noget med sammenhængskraft Noget med gensidig tillid det for dominerende kontrolformer, der Noget med at hjælpe sikrer at et samfund ikke opløses i enkeltindivider, i anarki, lovløshed osv.?

Den første mulighed: Det mekaniske samfund Hvorfor er vi..? Nyere teori: Få mennesker, lav arbejdsdeling Materiel kapital Human kapital Mekanisk solidaritet = gensidig tiltrækning Repressivt regelsystem Social kapital Hvad er det? Omfanget af hjælperelationer i en gruppe Systematik Symmetri Dynamik Straffe og straffede = Teorien om kriminalitetens nødvendighed = Syndebukteorien

Syndebukteorien: Fra hvem begår hvad til hvem ekskluderes? Dem der er i mindretal, for man (= samfundet eller gruppen) kan bedre undvære de få end de mange De grimme, for man har mere brug for de smukke (bl.a. som objekter for forelskelse og seksualitet) De fattigste, for man har mere brug for de rige end de fattige, og de rige har mere magt De arbejdsløse, for man har mest brug for dem, der arbejder De dummeste og mindst uddannede, for man har mest brug for de klogeste og mest uddannede, og de uddannede har mest magt De fremmede, for man har mere brug for dem, man kender, end dem man ikke kender, bl.a. fordi man så ved hvad de kan, og kan udnytte dette De magtesløse, fordi de magtfulde nærmest pr. definition jo også har magten til at bestemme hvem og hvad, der er in og hvad der er out

Den anden mulighed: Det organiske samfund Målet kunne være en udvikling fra hjælp som social kapital til hjælp som kulturel kapital Mange mennesker, høj arbejdsdeling Organisk solidaritet = gensidig afhængighed Restituerende regelsystem Erstatninger og forlig = Teorien om social kapital før dette begreb blev opfundet

Det anomiske samfund Mange mennesker, defekt arbejdsdeling Anomi = fravær af mekanisk og organisk solidaritet Repressivt og restituerende regelsystem Egoistisk adfærd, straffe, erstatninger, og forlig = ANOMI-TEORIEN uoverensstemmelse mellem almindelige mål i tilværelsen og de legitime midler til at nå disse mål, fx mangel på arbejde. ANOMI-TEORIEN generaliseres senere til STRAIN-TEORIEN (Robert K. Merton)

Kontrolformer/reaktionsmåder, der bygger på, ikke nedbryder eller øger social kapital:

Dette er hvad SOCIAL KAPITAL drejer sig om:

Paradigmeskifte i sociale relationer

Den barmhjertige samaritaner Den valgte, tillærte hjælp: Præsten og tempeltjeneren Den kulturelt, indlejrede hjælp: Samaritaneren

Hvad glor du på?

Danskeren: Ikke på noget? Skynde sig væk El lign. Hvad glor du på?

Hvad glor du på? Danskeren: Ikke på noget? Skynde sig væk El lign. Japaneren: Er der noget jeg kan hjælpe med?

Hvad glor du på? Danskeren: Ikke på noget? Skynde sig væk El lign. Japaneren: Er der noget jeg kan hjælpe med? Overgangs-danskeren : Du kunne vel ikke hjælpe mig med?

Retsbevidsthed - I Grønland

Formål med hvordan der reageres på kriminalitet

FORMÅL GRØNLAND DANMARK (juli 2014) Generalpræventivt 5 12 Repressivt 15 57 Specialpræventivt 77 29 Ved ikke o.lign. 3 2 I ALT 100 100

Formålet med ophold i anstalt Formålet skal først og fremmest være at Straffe ham 13% Hjælpe ham 86% Ved ikke / vil ikke svare 1% I ALT 100%

Reaktion på hash rygning Man bør. Give advarsel 13% Straffe 22% Motivere til at holde op 62% Ved ikke / vil ikke svare 3% I ALT 100% Nuværende praksis: Mindre disciplinærstraf + samtale

Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvorfor, hvordan?

Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvorfor, hvordan? Vikinge-hypotesen (det starter med handel på et fremmed marked) 800 til 1050 Enevælde-hypotesen (det starter med tjenestemænd/institutionel tillid) 1660 til 1849 Velfærds-hypotesen (det starter med kollektivets hjælp til de svagt stillede) 1849? -....

SOCIAL KAPITAL? Er det også et nyttigt/væsentligt begreb på et lavere niveau, fx i forhold til et nabolag eller en skoleklasse eller skole?

PROFILUNDERSØGELSEN i DK (2016)

PROFILUNDERSØGELSEN

Hvad har social kapital sammenhæng med? Trivsel/velbefindende Inklusion Risikoadfærd

SOCIAL PEJLING KLARE NORMER MINDSKET RISIKOADFÆRD KONTRAKTER TEAM- BUILDING INKLUSION I SAMFUNDET KONFLIKT- MÆGLING SOCIAL KAPITAL ØGET TRIVSEL HJÆLPE- RELATIONER

SOCIAL PEJLING KLARE NORMER MINDSKET RISIKOADFÆRD KONTRAKTER TEAM- BUILDING SOCIAL KAPITAL? INKLUSION I SAMFUNDET KONFLIKT- MÆGLING SOCIAL KAPITAL ØGET TRIVSEL HJÆLPE- RELATIONER

Trivsel/velbefindende? Hvordan har du det for tiden --- på en skala fra 0-10 --- hvor 10 betyder det bedst mulige liv? Procent 7-10 :

Trivsel/velbefindende? Procent der meget tit føler sig ensomme: Ved meget lav social kapital: 19% Ved meget høj social kapital: 0%

Trivsel/velbefindende? Procent der oplever deres egen krop som passende : Ved meget lav social kapital: 39% Ved meget høj social kapital: 63%

Forhold til skolen ( inklusion )? JO HØJERE SOCIAL KAPITAL, DESTO.. *.. bedre synes man om skolen *.. mindre pjækker man *.. mindre mobbes man *.. mindre mobber man *.. mere spændende synes man undervisningen er *.. mere lyst føler man til at lære noget i skolen *.. bedre synes man, at man se meningen med hvad der laves i timerne *.. mere hensyn oplever man at der bliver taget til ens egen måde at lære noget på *.. højere grad oplever man, at man lærer noget i skolen *.. bedre synes man, at man klarer sig fagligt *.. oftere har man en plan for, hvad man vil foretage sig efter 9. og 10. klasse *.. oftere synes man at en voksen gør noget, hvis en klassekammerat har det svært - og meget andet.. men dog ikke alt, fx ikke: om man er kommet til skade på skolen hvad man synes om toiletforholdene på skolen

Risikoadfærd? Alkohol? Svag eller måske endog positiv sammenhæng Tidligere undersøgelse: Men færre skader! - og kan eliminere negativ social arvs betydning for forhold til skolen:

Kan social kapital bryde den sociale arv? Forældres socialgruppe Social kapital? Risikoadfærd

Indeks for hvor glad man er for at gå i skole 10 Udd.gruppe III Udd.gruppe II Udd. gruppe I 8 6 4 2 0 Skoler med lav social kapitel Skoler med middel social kapital Skoler med høj social kapital

Risiko for daglige symptomer efter 2,5 forældres socialgruppe 2 1,5 1 I-II III-IV 0,5 V-VI 0 Skoler med lav social kapital Skoler med middel social kapital Skoler med høj social kapital P < 0.01

KONKLUSION VEDRØRENDE SOCIAL KAPITAL SOM MÅL Høj social kapital kan være et vigtigt mål i sig selv Målet kunne være ikke blot at udvikle et højt niveau af social kapital, men at denne også udvikles over i et højt niveau af kulturel kapital (hjælpsomhed som en grundlæggende måde at orientere sig mod andre mennesker på) SOM MIDDEL Formentlig kan høj social kapital både være en årsag til og en konsekvens af trivsel, inklusion og fravær af risikoadfærd Social kapital forstået som omfanget af gensidige hjælperelationer mv. kan ændres Der bør udvikles tiltag, der kan øge omfanget af hjælperelationer ( det praktiske problem ) Der bør gennemføres kontrollerede forsøg, hvor det undersøges, om sådanne tiltag kan øge omfanget af hjælperelationer og om det i så fald har de formodede virkninger på trivsel, inklusion og risikoadfærd ( det videnskabelige problem ) Vender vi tilbage til torsdag

Primære fokusområder her og nu? = SOCIAL KAPITAL: - institutioner - boligområder - internet Vi vender tilbage til det torsdag

Strukturel forebyggelse: Et særligt social kapital tiltag: Mentorordninger

Mentorordninger Det mislykkede Cambridge-Sommerville Youth Study (CSYS) 175

Mentorordninger Det mislykkede Cambridge-Sommerville Youth Study (CSYS) De senere erfaringer: 176

Idéer til hvordan det kan gøres Findes på: DKR.DK

Mentorordninger Det mislykkede Cambridge-Sommerville Youth Study (CSYS) De senere erfaringer De nyeste erfaringer, fx COSA (Circles of Support and Accountability): 178

Minnesota, USA - 2012 KONTROL: Randomiseret (RCT) Blandt motiverede OBSERVATIONSTID: Gns. 2 år Recidiv i form af : CoSA KONTROL Ny anholdelse * 39% 65% Ny anholdelse for seksualkriminaliet 0% 3% Ny dom 26% 45% Ny dom til fængsel 10% 26% Vilkårsovertrædelse o.lign. 48% 68% Ny indsættelse i fængsel i alt 48% 61% N = 31 31 * = p < 0,05; ** = p < 0,01; *** = p < 0,001

EFTER LUNSJ: