d. 21.5.215 Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 215 Hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 215 opridses, og der sammenlignes med forrige prognose, Dansk Økonomi, efterår 214. Bagerst forefindes hhv. figur- og tabelbilag. International økonomi Væksten i den internationale økonomi blev i 214 lidt stærkere end ventet i Dansk Økonomi, efterår 214. Det skyldes særligt en mere markant fremgang end ventet i Tyskland og Sverige. Den bedre end ventede udvikling i den internationale økonomi skal delvist ses i sammenhæng med, at olieprisen faldt markant fra midten til slutningen af 214. I prognosen fra efteråret var der forudsat en omtrent uændret oliepris i 2. halvår af 214. Olieprisfaldet har bidraget til lav inflation og dermed til reallønsfremgang for forbrugerne. Dette har givet et positivt bidrag til det private forbrug i 4. kvartal 214. Sammenlignet med Dansk Økonomi, efterår 214 er den forventede handelsvægtede BNP-vækst hos de 35 danske aftagerlande omtrent uændret på 2¼ pct. i 215. Væksten i euroområdet er opjusteret som følge af bedre vækstudsigter for særligt Tyskland og Spanien. Omvendt ventes udviklingen i Norge og Rusland at blive markant svagere end ventet i efteråret, ligesom vækstskønnet for USA er nedjusteret en smule. De svagere vækstudsigter for Norge og Rusland skal ses i lyset af, at olieprisen er faldet betydeligt siden midten af 214. Dette trækker væksten ned, eftersom både Norge og Rusland har en betydelig olieeksport. For Rusland dæmper den fortsatte konflikt med Ukraine og de deraf følgende sanktioner ligeledes den fremadrettede vækst. Vækstskønnet for USA er nedjusteret en smule i lyset af, at den effektive dollarkurs er styrket betydeligt siden midten af 214. Det forværrer alt andet lige den amerikanske konkurrenceevne og sænker dermed eksportvæksten. Da eksporten kun udgør knap 15 pct. af amerikansk BNP, ventes dette dog kun at tage toppen af væksten i 215. I modsat retning trækker den betydelige forbrugsstimulans gennem den lave oliepris samt de fortsat lave renter. Den gennemsnitlige årlige vækst i 216-2 for Danmarks aftagerlande er nedjusteret,1 pct.point fra 2,7 pct. til 2,6 pct. Nedjusteringen skyldes flere forhold. For det første er de strukturelle niveauer fra OECD justeret, således at output gap for aftagerlandene under et i 213 var ca. ¼ pct.point mindre negativt med den nye opgørelse. For det andet blev fremgangen i 214 stærkere end ventet, hvilket i kombination med OECD s seneste opgørelse betyder, at output gap i 214 vurderes at have været negativt med 1¾ pct., hvor det i efteråret blev vurderet til -2¼ pct. i 214. For det tredje er den strukturelle vækst frem mod 22 nedjusteret som følge af anvendelsen af OECD s seneste
prognose. I prognosen forudsættes det, at output gap lukkes frem mod 22, og de nævnte forhold indebærer dermed, at der vil være en lavere vækstrate fremadrettet end ved vurderingen i efteråret. Dansk økonomi Dansk økonomi har været i fremgang siden midten af 213. I 214 steg BNP 1,1 pct. En stor del af denne vækst skyldes dog den offentlige efterspørgsel. Fremgangen forventes at tiltage i 215, og BNP ventes at stige med knap 2 pct. i 215 voksende til ca. 2¼ pct. i 216. Det vurderes, at særligt den private indenlandske efterspørgsel samt eksporten vil trække væksten. Vækstudsigterne for BNP i 215 er opjusteret knap ½ pct.point i forhold til vurderingen i Dansk Økonomi, efterår 214. Dette bunder primært i en højere vækst igennem 214, mens væksten igennem 215 ikke er opjusteret, jf. Dansk Økonomi, forår 215. Væksten i 215 er sammensat en smule anderledes end forventet i efteråret. Den private indenlandske efterspørgsel er nedjusteret en smule, mens nettoeksporten er opjusteret primært på grund af svækkelsen af den effektive kronekurs i starten af 215. Den forventede vækst i 216 er nedjusteret godt ¼ pct.point, hvilket primært skyldes en nedjustering af væksten i Danmarks aftagerlande i 216. Fremgangen i BNP er kommet efter en periode med lav eller negativ vækst, og produktionen vurderes at være godt 4¼ pct. under det skønnede strukturelle niveau i 214. Dette gap ventes at mindskes til ca. -3½ pct. i 215 og derefter forventes det gradvist lukket frem mod 22. Hovedparten af output gap skyldes beskæftigelsesgap. Beskæftigelsen vurderes i 214 at være ca. 1. personer lavere end den skønnede strukturelle beskæftigelse. Dette gap forventes indsnævret til knap 9. personer i 215 og derefter gradvist lukket frem mod 22. Vurderingen af de strukturelle niveauer og dermed af gap for både produktion og beskæftigelse er ændret historisk i forhold til Dansk Økonomi, efterår 214. Dette har primært to årsager. Den første er hovedrevisionen af nationalregnskabet, der blev offentliggjort i september 214, jf. Danmarks Statistik: Nationalregnskab og offentlige finanser ESA 21 Hovedrevision 214. Hovedrevisionen ændrede niveauer samt vækstrater for en lang række variable. Da økonomiens faktiske produktion mv. er ændret historisk, jf. figur 1.1, vil vurderingen af økonomiens potentiale også ændres. For produktionen gælder eksempelvis, at forskning og udvikling nu indgår som en investering frem for forbrug i produktionen, hvilket medvirker til at øge BNP. I modsat retning trækker imputerede tjenestemandspensioner, hvor indbetalingerne tidligere har været sat lig udbetalingerne. Indbetalingerne er nu rettet til at følge antallet af tjenestemænd, hvilket har reduceret BNP de senere år. For beskæftigelsen gælder, at der er indarbejdet nyt arbejdstidsregnskab, hvilket har mindsket beskæftigelsen væsentligt. Samtidig er personer på sygedagpenge fra beskæftigelse ændret fra at ligge i beskæftigelsen til at ligge udenfor beskæftigelsen ligesom øvrige orlovsordninger. Beskæftigelsen er derfor væsentlig nedrevideret, jf. figur 1.2. - 2 -
Figur 1.1 BNP Mia. 21-kr 2 Forår 215 Efterår 214 18 Figur 1.2 Beskæftigelse 1. personer 3 Forår 215 Efterår 214 29 16 14 12 1 28 27 26 25 24 8 23 6 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 23 28 213 22 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 23 28 213 Den anden årsag til ændret vurdering af strukturelle størrelser skyldes ny estimation af både den strukturelle ledighed og den strukturelle arbejdsstyrke. Metoden for estimation af strukturel ledighed er ændret, hvilket har ændret vurderingen i 213 fra godt 1. personer i efterårets prognose til godt 85. i nærværende prognose. Ledighedsgap anvendes i estimationen af strukturel arbejdsstyrke, hvorfor vurderingen af denne også er ændret. I 213 vurderes arbejdsstyrkegap til at være på godt 7. personer, mens det i efteråret blev vurderet til knap 8. personer. Dette betyder samlet, at beskæftigelsesgap nu er vurderet at være udvidet med ca. 7. personer i 213. De ændrede vurderinger af strukturelle niveauer samt de ændrede vækstskøn indebærer, at output gap i 215 vurderes at være ca. 3½ pct. af strukturelt BNP mod knap 4¼ pct. i efterårets prognose. En del af dette skyldes, at det forventede output gap i 214 blev knap ¼ pct.point mindre end forudsagt i efteråret. Ligeledes skyldes en del af det, at output gap blev indsnævret fra 213 til 214, hvor det i efterårets prognose forventedes udvidet. Beskæftigelsen udviklede sig i 214 omtrent som ventet i efterårets prognose. Da vurderingen af den strukturelle ledighed samt den strukturelle arbejdsstyrke er ændret, jf. ovenfor, og da der er indarbejdet ny socioøkonomisk fremskrivning fra DREAM, er den strukturelle beskæftigelse dog steget relativt til den faktiske, hvorfor beskæftigelsesgap nu er omtrent uændret fra 213 til 214 mod en forventet indsnævring på knap 1. personer i efteråret. Derudover forventes den strukturelle beskæftigelse at stige med omtrent 1. mere frem mod 22 end det forventedes i efteråret, hvilket skyldes den nye socioøkonomiske fremskrivning fra maj. Nettoledigheden faldt med 11. personer fra 213 til 214 primært grundet færre arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Dette hænger sammen med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 214, og som omklassificerede en del af de unge ledige til kategorier, hvor de ikke længere optræder som arbejdsmarkedsparate og derfor ikke tæller med i ledigheden. I forhold til efterårets prognose er nettoledigheden endt lidt lavere i 214, og forventes at falde i 215 mod tidligere uændret nettoledighed. Dette skyldes hovedsageligt det lavere strukturelle niveau for nettoledigheden, der fører til, at en del af beskæftigelsesfremgangen ventes at komme fra ledighed. Bruttoledigheden er justeret tilsvarende. Som nævnt under International økonomi er olieprisen faldet markant gennem 2. halvår 214 og starten af 215. Dette har medført meget lav inflation og som følge heraf - 3 -
reallønsstigninger. I lyset af den meget lave inflation er løn- og prisstigningstakten nedjusteret i 215. Givet den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet er lønstigningstakten ikke nedjusteret helt så meget, som prisudviklingen kunne tilsige, og dermed er reallønsvæksten opjusteret. Som følge af det opadgående pres på kronen og opkøbsprogrammet fra ECB er renterne faldet markant i starten af 215. I efterårets prognose ventedes de at begynde at stige så småt i slutningen af 214, men da de i stedet faldt, er renterne nedjusteret væsentligt i nærværende prognose i forhold til efteråret. Det forventes i nærværende prognose, at forbrugskvoten, investeringskvoter mv. er normaliseret i 22, ligesom alle gaps forventes lukket i 22. Dette var også tilfældet i efterårets prognose. Da output og beskæftigelsesgap er begyndt lukningen i 214, hvilket forventes at tiltage i 215, er profilen for output gap udjævnet i forhold til efteråret, mens den gennemsnitlige årlige vækst i BNP fra 216 til 22 forventes at være omtrent den samme som i efteråret. - 4 -
FIGURBILAG Figur 1.3 Output gap Pct. af BNP 6 4 2-2 -4-6 E14-8 2 25 21 215 22 Output gap BNP/BVT Timeprod. (PB) Timeprod. (øv.) Arb.tid Arb.styrke Ledighed Pct. af BNP 6 4 2-2 -4-6 F15-8 2 25 21 215 22 Output gap BNP/BVT Timeprod. (PB) Timeprod. (øv.) Arb.tid Arb.styrke Ledighed Søjlerne viser sammensætningen af output gap. Den lodrette streg markerer overgangen til prognose. Figur 1.4 Vækstbidrag til BNP E14 Pct.point 12 8 4-4 -8-12 Pct. 12-16 2 25 21 215-16 22 BNP (h.akse) Privat forbrug Off. forb.+inv. Private inv. inkl. lagerinv. Eksport Import 8 4-4 -8-12 Pct.point 12 8 4-4 -8-12 F15 Pct. 12-16 2 25 21 215-16 22 BNP (h.akse) Privat forbrug Off. forb.+inv. Private inv. inkl. lagerinv. Eksport Import 8 4-4 -8-12 Figur 1.5 Forbrugskvote Figur 1.6 Formuekvote 1. Forbrugskvote Underliggende 3..95 2.4.9 1.8.85 199 1.2 1995 2 25 21 215 22 199 1995 2 25 21 215 22 Forbrugskvoten er defineret som det private forbrug i løbende priser relativt til SMEC s langsigtede disponible indkomst. Den modelberegnede, underliggende forbrugskvote (vist med stiplet kurve i venstre figur) afhænger af formuekvoten (udglattet) og demografi. Formuekvoten er defineret som SMEC s forbrugsbestemmende formue relativt til SMEC s langsigtede disponible indkomst. SMEC s forbrugsbestemmende formue består af boligformue, finansiel formue i privat, ikke-pensionssektor, pensionsformue efter skat og bilformue. - 5 -
Figur 1.7 Real huspris 21 = 1 14 Kontantpris Langsigtet trend 12 Figur 1.8 Boliginvesteringskvote Pct. af BNP 7 6 1 5 8 4 6 3 4 199 2 1995 2 25 21 215 22 199 1995 2 25 21 215 22 Den reale huspris er defineret som kontantprisen på enfamiliehuse deflateret med deflatoren for det private forbrug. Trenden er estimeret over perioden 1955-25. Boliginvesteringskvoten måler boliginvesteringerne i faste priser i pct. af realt BNP. Figur 1.9 Investeringskvoter Andel af BVT.25 Maskiner Bygninger.2 Figur 1.1 K/L-forhold i private byerhverv 6.6 6.5 K/L-forhold Langsigtet trend.15 6.4.1 6.3.5 6.2. 199 6.1 1995 2 25 21 215 22 199 1995 2 25 21 215 22 Investeringskvoterne måler maskin- hhv. bygningsinvesteringer i faste priser relativt til BVT i de private byerhverv. K/L-forholdet er forholdet mellem kapital og arbejdskraft i de private byerhverv. Figur 1.11 Lagerinvesteringer Mia. 21-kr. 3 2 1-1 -2-3 199 1995 2 25 21 215 22-6 -
Figur 1.12 Relative enhedslønomkostninger 1995 = 1 13 12 11 Figur 1.13 Industrieksportmarkedsandele Pct 15 1 5-5 1 9 199 1995 2 25 De relative enhedslønomkostninger i venstre figur angiver de gennemsnitlige lønomkostninger pr. produceret enhed, hvor det anvendte produktivitetsmål er mandeproduktivitet for hele økonomien. Udlandet inkluderer ti konkurrentlande, der sammenvejes med Nationalbankens dobbeltvejede kronekursvægte. Markedsandelene i højre figur er beregnet ved at sætte den danske industrieksport i forhold til et vejet gennemsnit af 35 aftagerlandes vareimport. Både eksport og import er i mængder. Danmarks Statistik, ADAM s databank, OECD, Economic Outlook 96, Macrobond og egne beregninger. 21 215 22-1 -15-2 199 Industrieksportvækst Industrimarkedsvækst i udlandet Ændring i industrimarkedsandele 1995 2 25 21 215 22 Figur 1.14 Vareimportkvote 21 = 1 18 I Danmark 16 I Danmarks aftagerlande 14 12 1 8 Figur 1.15 Import som andel af samlet efterspørgsel Pct. 4 35 3 25 6 4 199 2 1995 2 25 21 215 22 15 199 1995 2 25 21 215 22 Importkvoterne i venstre figur angiver real import af varer i forhold til realt BNP. I højre figur vises for Danmark real import i pct. af real efterspørgsel. Figur 1.16 Betalingsbalance Pct. af BNP 3 28 26 24 22 2 18 16 14 12 199 Opsparing Investeringer Betalingsbalance (h.akse) 1995 2 Betalingsbalancens løbende poster er dansk opsparing fratrukket private og offentlige investeringer. 25 21 215 Pct. af BNP 1-8 22 8 6 4 2-2 -4-6 - 7 -
Figur 1.17 Udvidet lønkvote.8 Faktisk, private byerhverv Strukturel, private byerhverv Faktisk, Privat sektor Strukturel, Privat sektor.75 Figur 1.18 Løn i industrien Pct.(å/å) 5 4 Løn i industrien Overenskomstmæssigt aftalt.7 3.65 2.6 1.55 199 1995 2 25 21 215 22 2 25 21 215 22 Udvidet lønkvote er en udvidet lønsum ( = lønsum til lønmodtagere tillagt en imputeret aflønning af selvstændige) divideret med BVT. Den strukturelle lønkvote for den private sektor er beregnet på baggrund af en antagelse om en konstant, strukturel lønkvote for de private byerhverv samt en udglatning af dels de private byerhvervs andel af BVT i de private erhverv, dels den gennemsnitlige lønkvote i de øvrige private erhverv Figur 1.19 Nettoledighed 1. pers 18 16 14 12 1 8 Figur 1.2 Arbejdsstyrke 1. pers 35 3 295 29 285 28 Arbejdsstyrke Strukturel 6 4 2 Nettoledighed Strukturel 25 21 215 22 275 27 2 25 21 215 22 Figur 1.21 Beskæftigelse 1. pers. 295 285 Beskæftigelse Strukturel Figur 1.22 Gennemsnitlig arbejdstid 1. pers. 159 156 275 153 265 15 255 2 25 21 215 22 147 2 Gennemsnitlig arbejdstid Strukturel 25 21 215 22-8 -
TABELBILAG Tabel 1.1 Hovedtræk af international konjunkturvurdering 214 215 216 ----------------------Pct.---------------------- Realvækst USA 2,4 3,1 3,3 Euroområdet,9 1,5 2, Danmarks aftagerlande 2, 2,2 2,5 Inflation USA 1,6,5 1,8 Euroområdet,4, 1,3 Lønomkostninger USA 2,2 2,5 2,8 Tyskland 2,9 2,5 2,3 Danmarks aftagerlande 2,3 2,4 2,8 Produktivitet USA,7 1,8 2,3 Tyskland 1, 1,8 2,5 Danmarks aftagerlande,7 1,3 1,9 Pengepolitiske renter USA,25,33 1,29 Euroområdet,2,1,2 Lange renter USA 2,54 2,23 3,4 Tyskland 1,2,4,8 --------------------- Dollar pr. tønde ---------------------- Oliepris, Brent 18 64 75 ----------------------- Dollar pr. euro ----------------------- Dollar/euro-kurs,7,6,6 Realvækst i Danmarks aftagerlande er den industrieksportvægtede BNP-vækst i 35 lande. Lønomkostninger og produktivitet er henholdsvis timelønninger i fremstilling og arbejdsproduktivitet i hele økonomien. Disse er beregnet ved sammenvejning med dobbeltvejede eksportvægte for ti udvalgte aftagerlande, jf. også tabel 1.8. Inflationen er stigningstakten i forbrugerprisindekset, og de lange renter er renten på tiårige statsobligationer. Renterne er gennemsnitlige årlige renter. Olieprisen er prisen på Brent råolie. Macrobond og egne beregninger. - 9 -
Tabel 1.2 BNP-vækst i Danmarks aftagerlande Eksportvægt 214 Mængdestigning 215 216 Pct. Tyskland 18,6 1,6 1,9 1,7 Sverige 12,3 2,3 2,8 2,9 USA 1,1 2,4 3,1 3,3 Norge 8,9 2,3 1,5 2, Storbritannien 7,7 2,8 2,8 2,8 Frankrig 4,4,4 1, 2, Holland 4,1,9 1,8 2, Kina 3,4 7,5 7, 6,5 Finland 3,1 -,1,8 1,8 Italien 2,5 -,4,6 1,8 Polen 2,8 3,3 3,3 3,3 Spanien 2,2 1,4 2,5 2,5 Belgien 2,5 1, 1,5 2, Japan 1,8 -,1 1, 1,2 Rusland 1,9,7-2,, Brasilien 2,1,2 1, 2, Tjekkiet 1,4 2, 2,5 3,2 Australien 1,3 2,7 2,8 3,3 Schweiz 1,3 2, 2,3 2,3 Canada 1, 2,5 2,3 2, Østrig,9,3 1,3 2,5 Ungarn,9 3,6 1,8 1,5 Irland,9 4,8 3,3 3,8 Rumænien,6 2,8 2,3 2, Indien,6 7,3 8, 8, Litauen,6 3, 2,8 2,8 Slovakiet,4 2,4 3,3 4,3 Letland,4 2,4 3,3 3,8 Estland,3 2, 3,8 3,8 Grækenland,3,7 2, 3,8 Portugal,3,9 1,8 2,3 Slovenien,1 2,4 2,5 2,8 Bulgarien,1 1,7 2,3 2, Malta, 3,5 3,5 3,3 Danmark 1,1 1,9 2,3 EU 67,4 1,3 1,8 2,2 Euroområdet 41,6,9 1,5 2, BRIK 8,,2 1, 2, Aftagere 99,8 2, 2,2 2,5 De 35 lande, som er medtaget i aggregatet af aftagerlande, aftog tilsammen 87,4 pct. af Danmarks industrieksport i 213. De enkelte eksportvægte er det pågældende lands andel af Danmarks industrieksport til disse 35 aftager-lande. Væksten i aftagere er sammenvejet med eksportvægte, mens væksten i EU, euroområdet hhv. BRIK er beregnet ved at summere de respektive landes BNP opgjort i euro. Macrobond og egne beregninger. - 1 -
Tabel 1.3 Skøn for international økonomi, efterår 214 hhv. forår 215 Efterår 214 Forår 215 Land Vægt 214 215 216-2 216-2* 214 215 216-2 216-2* UDFY Eksportmarked 1, 1,8 2,3 2,7 2,3 2, 2,2 2,6 2,2 EMU Euroområdet 41,7,8 1,3 2,3 1,5,9 1,5 2,1 1,5 DEU Tyskland 18,6 1,3 1,3 1,4 1,1 1,6 1,9 1,2 1,2 SWE Sverige 12,3 1,8 3, 3,2 2,8 2,3 2,8 3,1 2,8 USA USA 1,1 2,3 3,3 3,1 2,5 2,4 3,1 2,9 2,4 NOR Norge 8,9 2,3 2,8 2,4 2,3 2,3 1,5 2,6 2,3 GBR Storbritannien 7,7 3, 2,8 2,8 2,7 2,8 2,8 2,8 2,7 FRA Frankrig 4,4,5 1, 2,7 2,,4 1, 2,5 2, NLD Holland 4,1,6 1,3 2,7 2,,9 1,8 2,5 2, FIN Finland 3,1 -,3 1, 3,2 2,2 -,1,8 2,7 2,1 CHN Kina 3,4 7,3 7,3 5,9 5,9 7,5 7, 5,8 5,9 CZE Tjekkiet 1,4 2,3 2,5 3,9 3,2 2, 2,5 3,7 3,2 ITA Italien 2,5 -,3,3 2,2 1, -,4,6 2,2 1, POL Polen 2,8 2,8 2,3 2,9 2,6 3,3 3,3 2,6 2,6 ESP Spanien 2,2 1,3 1,8 1,9 1,1 1,4 2,5 2, 1,1 BEL Belgien 2,5 1, 1,5 2,2 1,8 1,1 1,5 2,1 1,8 JPN Japan 1,8,8,8,9 1, -,1 1, 1, 1, BRA Brasilien 2,1,5 1,5 3,1 2,6,2 1, 2,9 2,6 RUS Rusland 1,9,3 1,8 3,7 2,7,7-2, 4,4 2,7 AUS Australien 1,3 3, 3,3 3,6 3,3 2,7 2,8 3,6 3,3 CHE Schweiz 1,3 1,3 2,3 2,5 2,2 2, 2,3 2,2 2,2 CAN Canada 1, 2,2 2,8 2,1 2, 2,5 2,3 1,9 2, AUT Østrig,9,3 2,3 2,6 1,8,3 1,3 2,5 1,8 HUN Ungarn,9 2,3 1,5 1,7 1,6 3,6 1,8 1,5 1,7 IRL Irland,9 3,3 2, 2,7 1,7 4,8 3,3 2,8 2, ROU Rumænien,6 1,8 2,3 1,7 1,6 2,8 2,3 1,8 2, IND Indien,6 5,5 5,9 5,8 5,8 7,3 8, 7,7 7,3 LIT Litauen,6 2,8 3,3 2,6 2,3 4,7 2,8 2,4 2,4 SVK Slovakiet,4 2,8 3, 3,6 3, 2,4 3,3 3,5 3,2 LVA Letland,4 2,8 2,8 2,9 2,4 2,4 3,3 3, 2,7 EST Estland,3 1,8 4, 4, 3,3 2, 3,8 3,5 3,2 GRC Grækenland,3 -,3 1,5 4,8 2,2,7 2, 4,6 2,1 PRT Portugal,3,5 1, 2,1,6,9 1,8 1,7,7 HRV Kroatien,2 -,4 1, 3,5 1,6 -,6,7 3,6 1,8 SVN Slovenien,1 1,3 1,8 2,5 1,7 2,4 2,5 2,2 1,7 BGR Bulgarien,1 1,7 2,3 1,5 1,4 1,7 2,3 2,2 2,1 MLT Malta, 2,,8 1,3 1,7 3,5 3,5 2,7 2,5 Anm: 216-2* er udvikling i strukturelt niveau. Macrobond og egne beregninger. - 11 -
Tabel 1.4 Skøn for dansk økonomi efterår 214 hhv. forår 215 Efterår 214 Forår 215 214 215 216 22 a) 214 215 216 22 a) -------------------- Mængdestigning i pct. -------------------- Privat forbrug 1,1 1,9 2,8 3,3,5 1,9 2,7 3, Offentligt forbrug 1,3,8,6,9 1,4 1,,1,9 Offentlige investeringer 1,8-4,6-5,5 2,1 8,6-1,7 -,4 -,9 Boliginvesteringer 4,4 5,3 5,1 3,3 6,5 3,8 5,1 5, Erhvervsinvesteringer 2,8 5,6 9,5 1,3 1,1 5,8 15,4 1,3 Lagerændringer,3,2,1,,3,2,, Indl. efterspørgsel i alt 1,8 2,2 2,9 3,2 1,7 2,2 3,4 3,4 Vareeksport -,2 2,2 3,9 4,8 -,3 2,1 4,9 5,2 Tjenesteeksport 4,9 3,7 4,5 4,7 7,1 5,1 4,7 4,5 Efterspørgsel i alt 1,8 2,4 3,4 3,8 2, 2,6 3,9 4, Vareimport 1,7 5,4 7,3 6,8 2,3 3,9 8,5 6,8 Tjenesteimport 9,1 2,2,6 3,3 6,4 4,1 5,1 4,6 Bruttonationalprodukt,5 1,5 2,6 2,8 1,1 1,9 2,3 2,8 ------------------------------- Pct. -------------------------------- Output gap -4,5-4,2-3,, -4,4-3,5-2,5, ------------------- Ændring i 1. pers. -------------------- Arbejdsstyrke 15 18 24 32 12 26 28 33 Strukturel arbejdsstyrke 9 11 14 17 15 15 18 19 Privat beskæftigelse 2 11 26 31 24 29 37 33 Offentlig beskæftigelse 4 7 2 4-1 -1-1 4 -------------------------- 1. pers. --------------------------- Bruttoledighed 138 135 132 118 135 133 123 14 Nettoledighed 18 18 15 91 17 14 95 77 ------------------------------- Pct. -------------------------------- Forbrugerpriser,7 1,3 1,7 2,,7,6 2, 2,3 Eksportpriser -2,4 1,3 1,4 1,3-1,9 1,6 2,2 1,9 Importpriser -2,6 2, 1,9 1,6-2,3,8 2,9 2,1 Kontantpris på boliger 3,1 3,4 1,8 2,2 3,4 3, 2,3 1,3 Timelønomkostninger 1,5 1,9 2,7 2,9 1,3 1,8 2,5 2,9 Realvækst i aftagerlande 1,8 2,3 2,9 2,7 2, 2,2 2,5 2,6 1-årig obligationsrente 1,5 1,7 2,4 4,8 1,2,4,9 4,8 Timeprod. i priv. byerhv.,3 1,2 1,6 1,6,8 1,,7 1,4 ----------------------------- Mia. kr. ----------------------------- Betalingsbalance 11 86 71 3 119 125 98 48 Offentlig saldo -32-7 -55 8 24-41 -62 14 a) 22-søjlen angiver den gennemsnitlige årlige vækstrate fra 216 til 22 til og med rækken Bruttonationalprodukt. Det samme gælder for rækkerne Forbrugerpriser til og med Timeprod. i priv. byerhv. Resten af 22-søjlen er de respektive værdier i 22. Realvækst i Lagerinvesteringer angiver vækstbidraget til BNP. Output gap angiver den procentvise afvigelse i forhold til det strukturelle niveau. Udviklingen i forbrugerpriserne er udtrykt ved deflatoren for det private forbrug. Det er antaget, at ændringen i den offentlige gæld i fremskrivningsperioden er lig den offentlige saldo. Danmarks Statistik, ADAM s databank, Macrobond og egne beregninger. - 12 -
Tabel 1.5 Langsigtet disponibel indkomst i SMEC 214 215 216 --------------------------- Mia. kr. --------------------------- Bruttoværditilvækst 1.658 1.78 1.769 Indkomstoverførsler 345 353 359 Øvrige overførsler, netto -7-3 Bruttoindkomst 2.4 2.53 2.124 - Bidrag til sociale sikringsordninger 19 21 21 - Direkte skatter 549 55 567 - Øvrige skatter 22 27 28 - Afskrivninger 343 338 346 Disponibel indkomst, jf. SMEC (lang sigt) 1.7 1.117 1.162 a) Direkte skatter dækker over kildeskatter (undtagen skat af nettorenter og -pensioner), husholdningernes vægtafgifter, arbejdsmarkedsbidrag, andre personlige indkomstskatter samt selskabsskatter. Den langsigtede disponible indkomst dækker hele den private sektor og indeholder således al løn- og restindkomst samt overførselsindkomster. Renter og pensioner opfattes ikke som indkomst på langt sigt, da pensionsbetalinger er udtryk for en omplacering af formue, og renter er afkast af den finansielle formue. Da formuen i sig selv antages at påvirke forbruget på lang sigt, udelades pensioner og nettorenter af den langsigtede disponible indkomst. Fra indkomsten fratrækkes de relevante skatter og afskrivninger. Tabel 1.6 Kortsigtet disponibel indkomst i SMEC 214 215 216 --------------------------- Mia. kr. --------------------------- Lønsum inkl. selvstændiges indkomst 1.76 1.1 1.139 Indkomstoverførsler 345 353 359 Renteindtægter, husholdninger -6-45 -44 Nettopensionsudbetalinger 112 112 114 Restindkomst, husholdninger 17-3 -36 Bruttoindkomst 1.491 1.49 1.531 - Bidrag til sociale sikringsordninger 19 21 21 - Direkte skatter 541 51 56 - Øvrige skatter 7 7 7 Disponibel indkomst, jf. SMEC (kort sigt) 923 962 997 a) Direkte skatter dækker over kildeskatter, husholdningernes vægtafgifter, arbejdsmarkedsbidrag og øvrige personlige indkomstskatter. - 13 -
Tabel 1.7 Løn- og restindkomst 214 215 216 ---------------------------------------- Mia. kr. --------------------------------------------- Bruttoværditilvækst i alt 1.658 1.78 1.769 Lønsum 1.18 1.42 1.78 Nettorestindkomst 286 313 329 Afskrivninger 343 338 346 Anden produktionsskat 11 14 16 Bruttoværditilvækst, off. sektor 378 381 389 Lønsum 324 326 331 Afskrivninger 58 59 59 Anden produktionsskat -3-3 -2 Bruttoværditilvækst, privat sektor 1.28 1.326 1.38 Lønsum 694 716 747 Nettorestindkomst 286 313 329 Afskrivninger 286 28 286 Anden produktionsskat 14 17 18 --------------------------------------------- Pct. --------------------------------------------- Lønkvote i alt 61,4 61, 61, Lønkvote, privat sektor 54,2 54, 54,1 Udvidet lønkvote, i alt 65,5 65,1 65,1 Udvidet lønkvote, privat sektor 59,5 59,3 59,4 Strukturel udvidet lønkvote, privat sektor 58,7 58,8 58,9 Udvidet lønkvote er en udvidet lønsum ( = lønsum til lønmodtagere tillagt en imputeret aflønning af selvstændige) divideret med BVT. Den strukturelle lønkvote for den private sektor er beregnet på baggrund af en antagelse om en konstant, strukturel lønkvote for de private byerhverv samt en udglatning af dels de private byerhvervs andel af BVT i de private erhverv, dels den gennemsnitlige lønkvote i de øvrige private erhverv. - 14 -
Tabel 1.8 Lønkonkurrenceevne 214 215 216 Stigning i timelønomkostninger Vægt Tyskland,24 2,9 2,5 2,3 USA,17 2,2 2,5 2,8 Storbritannien,9 2, 2,5 3,5 Frankrig,8 1,6 2, 2,5 Sverige,1 2,1 2,5 3,3 Japan,6 2,6 1, 1, Italien,6 2,9 2,5 3, Norge,6 2,6 3,5 4,5 Belgien,6 1,3 1,5 2, Holland,6 1,4 3, 3,8 Udlandet i alt 2,3 2,4 2,8 Stigning i timelønsomkostninger, Danmark 1,3 1,8 2,5 Ændring i relativ lønudvikling -1, -,7 -,3 Ændring i effektiv kronekurs,9-5, -,5 Ændring i lønkonkurrenceevne -,1-5,7 -,8 Ændring i dansk produktivitet,3,9 1, Ændring i udenlandsk produktivitet,7 1,3 1,9 Ændring i relativ produktivitet -,4 -,5 -,9 Ændring i relative enhedslønomkostninger,3-5,2,1 Ændringen i den relative lønudvikling er beregnet som lønstigningstakten i udlandet fratrukket lønstigningstakten i Danmark, mens ændringen i lønkonkurrenceevnen er beregnet som ændringen i den relative lønudvikling fratrukket ændringen i den effektive kronekurs. En stigning i den relative lønudvikling bidrager til en forbedring af konkurrenceevnen. En stigning i den effektive kronekurs bidrager til en forværring af konkurrenceevnen. Lønomkostningerne omfatter både direkte og indirekte omkostninger og angiver stigningstakten for timeløns-omkostningerne i industrien. Timelønsomkostningerne i udlandet er vejet sammen med dobbeltvejede eksportvægte, der afspejler landenes betydning som konkurrenter for dansk industrieksport. Forbrugerpriserne er målt ved væksten i deflatoren for det private forbrug. Vægt angiver Nationalbankens dobbeltvejede eksportvægte. Disse er skaleret, så de summerer til 1 for de ti lande. Danmarks Statistik, ADAM s databank, Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik, Nationalbanken og egne beregninger. - 15 -
Tabel 1.9 Eksport og import opdelt på underkomponenter, priser 214 215 216 ----------------------- Pct. --------------------- Eksport -1,9 1,6 2,2 Energi -5,6-15,4 17,8 Varer i øvrigt,3 1,6 1,3 Tjenester -4,3 3,3 2,1 Import -2,3,8 2,9 Energi -6,6-12,1 19,2 Varer i øvrigt,5 1,3 1, Tjenester -5, 3,4 2,4 Tabel 1.1 Eksport og import opdelt på underkomponenter, mængder Årets priser 214 214 215 216 Mia. ----------------------- kr. Pct. --------------------- Eksport 1.3 2,6 3,3 4,8 Energi 49-19,5-8,3 1,3 Varer i øvrigt 575 1,9 3, 5,2 Tjenester 47 7,1 5,1 4,7 Import 929 3,8 4, 7,2 Energi 86-7,1 3,8 3, Varer i øvrigt 498 4,3 4, 9,3 Tjenester 345 6,4 4,1 5,1 Tabel 1.11 Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgæld 214 215 216 Varebalance 39 37 11 Tjenestebalance 62 71 73 Formueindkomst, netto 61 65 63 Øvrige poster -44-48 -48 Løbende poster i alt 119 125 98 Udlandsgæld, ultimo -791-916 -1.14 Løbende poster i alt 6,2 6,3 4,8 Udlandsgæld, ultimo -41,2-46,4-49,5 ------------------ Mia. kr. ------------------ ----------------- Pct. af BNP ----------------- De historiske data i tabellen er fra nationalregnskabet og afviger i visse tilfælde fra betalingsbalancestatistikken, bl.a. mht. afgrænsningen mellem vare- og tjenestehandel. Det er antaget, at ændringen i udlandsgælden i fremskrivningsperioden er lig med saldoen på betalingsbalancens løbende poster. Dvs., der ses bort fra kursreguleringer. - 16 -
Tabel 1.12 Hovedposter på forsyningsbalancen Årets priser Mængdestigning 214 214 215 216 Mia. kr. Privat forbrug 932,5 1,9 2,7 Offentligt forbrug 513 1,4 1,,1 Offentlige investeringer 75 8,6-1,7 -,4 Boliginvesteringer 76 6,5 3,8 5,1 Erhvervsinvesteringer 28 1,1 5,8 15,4 Lagerændringer 14,3,2, Indenlandsk efterspørgsel i alt 1.818 1,7 2,2 3,4 Vareeksport 624 -,3 2,1 4,9 heraf industrivarer 575 1,9 3, 5,2 Tjenesteeksport 47 7,1 5,1 4,7 Eksport i alt 1.3 2,6 3,3 4,8 Samlet efterspørgsel 2.848 2, 2,6 3,9 Vareimport 584 2,3 3,9 8,5 heraf industrivarer 498 4,3 4, 9,3 Tjenesteimport 345 6,4 4,1 5,1 Import i alt 929 3,8 4, 7,2 Bruttonationalprodukt 1.919 1,1 1,9 2,3 Bruttoværditilvækst 1.658 1,2 1,8 2,2 heraf private byerhverv 1.54 1,9 2,5 2,9 Tabel 1.13 Hovedposter på forsyningsbalancen, vækstbidrag Årets priser Bidrag til vækst i BNP 214 214 215 216 Mia. kr. Privat forbrug 932,3,9 1,3 Offentligt forbrug 513,4,3, Offentlige investeringer 75,3 -,1, Boliginvesteringer 76,2,1,2 Erhvervsinvesteringer 28,1,6 1,7 Lagerændringer 14,3,2, Indenlandsk efterspørgsel i alt 1.818 1,6 2,1 3,2 Vareeksport 624 -,1,7 1,6 heraf industrivarer 575,6,9 1,6 Tjenesteeksport 47 1,5 1,1 1,1 Eksport i alt 1.3 1,4 1,8 2,7 Samlet efterspørgsel 2.848 3, 3,8 5,9 Vareimport 584 -,7-1,2-2,6 heraf industrivarer 498-1,1-1, -2,5 Tjenesteimport 345-1,2 -,7-1, Import i alt 929-1,9-1,9-3,5 Bruttonationalprodukt 1.919 1,1 1,9 2,3-17 -
Tabel 1.14 Vækstbidrag til BVT Årets priser Bidrag til vækst i BVT 214 214 215 216 Mia. kr. Landbrug 21,,, Nordsø 35 -,2,, Energiforsyning 26 -,2,, Boligbenyttelse 132 -,1,,1 Offentlig sektor 364,3,,1 Søfart 27,1,1,1 Private byerhverv 1.54 1,2 1,6 1,8 Bruttoværditilvækst 1.658 1,2 1,8 2,2-18 -
Tabel 1.15 Befolkningsregnskab Ændring fra 24 til 28 Ændring fra 28 til 212 Ændring fra 212 til 22 22 Faktisk Struktur Konjunk. Faktisk Struktur Konjunk. Faktisk Struktur Konjunk. Faktisk ---------------------------------------------------1. pers.--------------------------------------------------------- Befolkning 89 89 98 98 23 23 5794 Børn -1-1 -19-19 -44-44 974 Folkepension 119 119 9 9 126 126 99 Tjenestemandspension (før FP-alder) -6-6 -1-1 -1-1 1 Personer i den arbejdsduelige alder -14-14 27 27 121 121 3821 Arbejdsstyrke heraf 67 39 29-68 32-1 195 138 57 2972 - Beskæftigede 177 68 19-136 46-182 236 149 87 2895 - Nettoledige -11-3 -8 67-14 82-41 -12-3 77 Udenfor arbejdsstyrken heraf -81-52 -29 95-5 1-74 -16-57 849 - Aktiverede dagpengemodtagere -7-5 -2 9 4 5-6 -4-3 11 - Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 13 15-3 6 1 5-2 1-3 44 - Jobrotation 1 1-1 -1 - Feriedagpenge -2-2 1 1-2 -2 5 - Sygedagpenge 1 1-12 -12-17 -17 63 - Barselsdagpenge 1 1-6 -6 2 2 56 - Arbejdsmarkedsorlov -1-1 -2-2 - Studerende uden besk. 7 36-29 82 43 39-6 11-17 224 - Ledighedsydelse 3 4-2 6 4 2-1 16 - Revalidering -7-7 -5-5 -2-2 8 - Kontanthjælpsmodtagere -27-13 -14 27 12 15-16 -11-5 68 - Ressourceforløb 46 46 46 - Førtidspensionister -15-9 -6 7-2 9-2 -17-4 197 - Overgangsydelse -7-7 - Fleksydelse 2 2 3 3-2 -2 4 - Efterløn -42-42 -34-34 -58-58 46 - Restgruppe -7-33 26 13-11 24 11 36-25 62 I 22 er det faktiske antal i alle grupper forudsat at være lig det strukturelle antal. Næstyderste højre søjle Ændring i konjunkturbidrag fra 212 til 22 angiver dermed også størrelsen af konjunkturbidraget i 212. - 19 -