Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44, 211 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Underskud 1 mia. kr. større end ventet Ledigheden vil fortsat stige Kickstart til den danske økonomi på ca. 18,75 mia. kr. i 212 og 213 Danmarks gæld steg i 21 med knap 2 pct. til 44 pct. af BNP Byggeriets forventninger er fortsat negative Lille fald i antallet af tvangsauktioner og uændret antal konkurser Uddannelsesmuligheder for unge ledige Afskaffelse af fattigdomsydelser Afskaffelse af skærpede sanktioner mod kontant- og starthjælpsmodtagere Regeringens oplæg til finanslov Ny prognose fra Det Økonomiske Råd Fortsat stabil udvikling i langtidsledigheden Dansk ØMU-underskud er blandt de laveste i EU Regeringens oplæg til finanslov Torsdag den 3. november fremlagde finansminister Bjarne Corydon regeringens finanslovsforslag Ansvar og Handling. Regeringen forventer et underskud på 95 mia. kr., hvilket er 1 mia. kr. mere end forventet. Dette skyldes forventninger om en svagere konjunkturudvikling, der vil svække de offentlige finanser yderligere. Ifølge finanslovsforslaget vil ledigheden fortsat stige resten af året og kurven vil tidligst vende i 212. Vejen ud af krisen er dermed blevet længere. Regeringen ønsker at sætte hjulene i gang i den danske økonomi ved, at fremrykke offentlige investeringer med omkring 1,75 mia. kr. i 212 og 8 mia. kr. i 213. Disse investeringer skal fordeles ud på forskellige samfundsmæssige forbedringer, der skal sætte gang i væksten og sikre den danske velfærd. Med finanslovsforslaget ønsker regeringen blandt andet at tage hånd om de mange unge der står uden for arbejdsmarkedet. Der påbegyndes derfor en ny forstærket indsats mod ungdomsarbejdsløshed med særlig fokus på uddannelsesmuligheder for de ufaglærte, således at deres kvalifikationer i højere grad matcher fremtidens arbejdsmarked. Regeringen foreslår at afskaffe starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloft Derudover vil regeringen afskaffe de skærpede sanktioner mod kontantog starthjælpsmodtagere og annullere den tidligere regerings planlagte besparelser på beskæftigelsesindsatsen.

2 5 mio. kr. til aktiv indsats i kommunerne overfor sygedagpengemodtagere Udløbet af dagpengeperioden udskydes for visse grupper Med oplægget til finansloven afsætter regeringen 5 mio. kr. til en mere aktiv indsats i kommunerne overfor sygedagpengemodtagere. Regeringen nedsætter samtidigt et tværministerielt udvalg, som i løbet af 212 skal pege på modeller for en afskaffelse af varighedsbegrænsningen og en mere målrettet indsats over for sygedagpengemodtagere. For at afbøde virkningerne af afkortningen af dagpengeperioden fra 4 år til 2 år foreslår regeringen at udskyde udløbet af dagpengeperioden med op til et halvt år for visse grupper af ledige. For at reducere risikoen for langtidsledighed blandt kontanthjælpsmodtagere indføres en 2-årig forsøgsordning med en jobpræmie for personer med langvarige ledighedsforløb. Ugens analyse: DØRS vurderer at Danmark fortsat vil være i en lavkonjunktur frem til 213. Ny prognose fra Det Økonomiske Råd Det økonomiske råd (DØRS) offentliggjorde torsdag den 3. november en ny prognose for den danske økonomi frem mod 213, hvori de vurderer at konjunkturudsigterne for dansk økonomi er blevet kraftigt forværret igennem det seneste halve år. Forventningerne til væksten er blevet nedskrevet, og det indebærer, at Danmark ikke har udsigt til et egentligt konjunkturopsving de nærmeste år, og at der vil gå længere tid inden en normalisering af konjunkturerne. Den økonomiske vækst forventes at ligge på 1,3 pct. i 211, for herefter at aftage til 1,1 pct. i 212 og igen nå 1,3 pct. i 213, jf. tabel 1. Tabel 1. Økonomisk prognose fra DØRS, BNP-vækst (pct.) Beskæft. vækst (1. pers.) Ledighed (1. pers.) Kilde: Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, efterår ,7 1,3 1,1 1, Ledigheden ventes at stige frem mod 213. Beskæftigelsen ventes at falde frem mod 213. Stabil arbejdsstyrke. Øget opsparing i den private sektor og fortsat fald i de reale boligpriser. Øget dansk eksport og rekordhøjt overskud på Stagnation på arbejdsmarkedet Efter en revidering af ledighedsudviklingen forventer DØRS, at nettoledigheden stiger frem til 213, hvor den topper på knap 13. personer. Ledigheden vil dermed ligge lidt over det strukturelle niveau. Langtidsledigheden ser dog ud til at være stagneret på 21-niveauet. Den samlede beskæftigelse faldt kraftig under den økonomiske krise. Tilbagegangen skyldes til dels en reduktion i antallet af beskæftigelsesmuligheder, en stigning i ledigheden og et fald i arbejdsstyrken. Frem mod 213 ventes der et yderligere fald i beskæftigelsen på omkring 1. personer. Forventningerne til arbejdsstyrken skifter derimod, og der ventes en svag vækst i modsat de kraftige fald i Både det private forbrug og erhvervenes investeringsniveau har været faldende, hvor sidstnævnte faldt med knap 25 pct. i forhold til niveauet før krisen. Det har medført en større opsparing i den private sektor. Samtidigt er boligmarkedet fortsat præget af fald, og de reale boligpriser ventes at fortsætte med at falde frem til 213. Internationalt Den danske eksport ventes på trods af den lave internationale vækst at vokse med 6 pct. i 211. Det medfører et overskud på betalingsbalancen

3 betalingsbalancen. Forbedring af lønkonkurrenceevnen Ugens tendenser: Langtidsledigheden ser fortsat ud til at have toppet Langtidsledigheden er mest udbredt i Ishøj og Lolland kommune på ca. 1 mia. kr., hvilket er rekordstort. Dog har den svage internationale økonomiske udvikling bremset fremgangen i verdenshandlen, og mulighederne for at eksporten bidrager til et opsving i dansk økonomi er begrænset af bl.a. en svag dansk konkurrenceevne. Reallønnen ser ud til at blive udhulet i 211, som effekt af lavere lønstigningstakter og højere inflation, hvorefter der ventes beskedne stigninger i Samtidig forventes en kraftigere reallønsvækst i udlandet og der er dermed udsigt til svag forbedring af lønkonkurrenceevnen frem til 213, under antagelse om en konstant dansk effektiv kronekurs. Fortsat stabil udvikling i langtidsledigheden I september 211 var der godt 49. langtidsledige fuldtidspersoner, når der er korrigeret for sæsonudsving. Efter en periode med kraftigt stigende langtidsledighed har antallet af langtidsledige ligget nogenlunde stabilt siden årsskiftet 21/211. Langtidsledigheden ser således fortsat ud til at have toppet. Der er relativt stor forskel på, hvilke kommuner der er hårdest ramt af langtidsledighed. Figur 1 viser langtidsledigheden, som andel af arbejdsstyrken, fordelt på kommunerne. Langtidsledigheden er mest udbredt i Ishøj og Lolland kommune, hvor andelen af langtidsledige i forhold til arbejdsstyrken i september 211 var hhv. 3,9 pct. og 3,3 pct. De laveste andele af langtidsledige finder man i Læsø og Billund kommune, hvor hhv.,7 pct. og,8 pct. var langtidsledige. Relativt mange langtidsledige i København og Odense kommune Blandt de store kommuner, havde Københavns kommune og Odense kommune med begge omkring 2,6 pct. relativt mange langtidsledige. Det svarer til hhv. den sjette og syvende højeste andel langtidsledige på landsplan. Ud af de fem største kommuner findes den laveste langtidsledighed i Esbjerg og Århus med hhv. 1,4 og 1,6 pct. De ligger dermed begge under landsgennemsnittet, der til sammenligning lå på 1,7 pct. Figur 1. Ishøj og Lolland kommune har de højeste andele af langtidsledige i forhold til arbejdsstyrken. Anm.: Andelen af langtidsledige i de enkelte kommuner er udregnet på baggrund af antallet af langtidsledige fuldtidspersoner (16-64 år) og det samlede antal personer i arbejdsstyrken (16-64 år) i de forskellige kommuner. Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik.

4 Dansk ØMU-underskud er blandt de laveste i EU Offentligt underskud på 2,6 pct. af BNP Danmark havde i 21 et underskud på ØMU-saldoen på 2,6 pct. af BNP, hvilket er det tredje laveste underskud i samtlige 27 EU-lande, jf. figur 2. Sverige og Estland havde som de eneste lande i EU et mindre overskud på den offentlige saldo. Det danske underskud ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet på 6,6 pct. af BNP, og er samtidig inden for ØMU-kriterierne der tilsiger, at underskuddet ikke må overstige 3 pct. af BNP. Figur 2. Danmark har det tredje laveste ØMU-underskud i EU EU-27 gns Irland Grækenland Storbritannien Portugal Spanien Letland Polen Slovakiet Frankrig Litauen Rumænien Slovenien Cypern Nederlandene Tjekkiet Italien Østrig Tyskland Ungarn Belgien Malta Bulgarien Danmark Finland Luxembourg Estland Sverige -35 Anm.: Offentlig ØMU-underskud i pct. af BNP i 21 i EU-27 landene. ØMU-gælden voksede med 68 mia. kr. i 21 og udgjorde 44 pct. af BNP Den danske ØMU-gæld steg i 21 til 44 pct. af BNP, og voksede således med godt 68 mia. kr. Gælden er dermed tilbage på niveau med 24. ØMU-kriterierne tilsiger at gælden maksimalt må udgøre 6 pct. af BNP, hvilket for Danmarks vedkommende har været tilfældet siden 1999, jf. figur A bagerst i dette nyhedsbrev.

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst 1, 2. kvt. 11 Handelsbalance (mio. kr.) 5.64 aug-11 Inflation 2,5 sep-11 Figur A. Danmarks gæld steg i 21 til 44 pct. af BNP Årlig lønstigningstakt 1) 2, 2. kvt. 11 Antal ledige sep-11 Ledighedsprocent 6,2 sep Beskæftigelse 2) kvt. 11 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri okt-11 - Bygge og anlæg -16 okt-11 - Servicesektoren -1 okt faktiske tal -- Varslede fyringer 2.98 sep-11 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige 11.5 sep-11 - Dagpengemodtagere 91.1 sep-11 - Kontanthjælpsmodtagere 19.3 sep-11 Aktiverede 52.8 sep-11 - Dagpengemodtagere 39.3 sep-11 - Kontanthjælpsmodtagere 13.6 sep-11 Bruttoledighed sep faktiske tal -- Starthjælp 3.7 sep-11 Introduktionsydelse 3.6 sep-11 Ikke arb.parate kth 84.3 sep-11 Revalidering 1.9 sep-11 Forrevalidering 2.3 sep-11 Sygedagpenge 75.9 sep-11 Ledighedsydelse 15.9 sep-11 Fleksjob 53.2 sep-11 Førtidspension okt-11 Efterløn 1) sep-11 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen Anm.: Offentlig ØMU-gæld i pct. af BNP, fra 1999 til 21. Figur B. Byggeriets forventninger er fortsat negative Nettotal jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 Anm.: Den sammensatte konjunkturindikator sammenvejer vurderet ordrebeholdning og forventet beskæftigelse. Sæsonkorrigeret, jan. 27-okt Kilde: Danmarks Statistik Figur C. Lille fald i antallet af tvangsauktioner og uændret antal konkurser Antal jan-3 jul-3 Bekendtgjorte tvangsauktioner i alt Erklærede konkurser i alt jan-4 jul-4 jan-5 jul-5 jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 jan-11 jul-11 Anm.: Udvikling i antallet af konkurser og tvangsauktioner, sæsonkorrigeret, jan. 23 okt Nettotal Antal