Høring om udkast til bekendtgørelse om bredbåndspuljens 2017-runde samt justering af bekendtgørelsen for 2016-runden Kontor/afdeling Center for Tele Dato 22. marts 2017 J nr. 2017-916 /rro Energistyrelsen har i perioden fra den 10. februar 2017 til og med den 10. marts 2017 gennemført en høring over udkast til bekendtgørelse til brug for bredbåndspuljens 2017-ansøgningsrunde samt justering af bekendtgørelsen for 2016- ansøgningsrunden. Der er modtaget 12 høringssvar med bemærkninger. De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter gengives og kommenteres på nedenfor. 1. Generelt Strand Consult anbefaler, at man skrotter subsidier til bredbånd og går i dialog med industrien om, hvordan man kan opnå de ønskede resultater ved at ændre på rammevilkårene for teleselskaber i Danmark. Strand Consult mener videre, at hvis man vælger at fastholde subsidiemodellen, må man indføre effektive værktøjer, der kan stoppe de ulovlige handlinger, som Strand Consult oplyser at have afsløret, at kommuner og andre har lavet gennem en lang periode i andre sager. Der bør være sanktioner, der gør, at man hurtigt og effektivt kan stoppe ulovligheder. Der er løbende dialog med telebranchen om rammevilkårene for udrulning af digital infrastruktur. Der har også været dialog med telebranchen i forhold til bredbåndspuljen. Alle selskaber har derudover haft mulighed for at indrapportere deres eksisterende dækning samt planer om dækning tre år frem i tiden med henblik på at undgå konkurrenceforvridning. I første ansøgningsrunde blev der søgt for 288 mio. kr., og 18 forskellige selskaber deltog i de indsendte ansøgninger. Der har således været stor interesse i at deltage i projekter med tilskud fra bredbåndspuljen. Der henvises i øvrigt til, at det er aftalt politisk, at puljen skal evalueres efter 2 år med henblik på at se på dens effekt på bredbåndsmarkedet, og om den skal videreføres. 2. Puljens størrelse Landbrug & Fødevarer ser med tilfredshed på fortsættelsen af bredbåndspuljen, der fremmer udrulning af bredbånd i områder med dårlig dækning, selvom det er i begrænset omfang. Organisationen mener, at der kræves betydelige, yderligere tiltag end bredbåndspuljen for at muliggøre den nødvendige infrastruktur i landdistrikter over hele landet. Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Side 1/6 www.ens.dk
Kirsten Lorentzen og Finn Rytter Larsen finder, at puljen er alt for lille, idet den ikke kan dække behovet hos alle ansøgere. Bredbåndspuljen kan ikke løse alle problemer i forhold til dårlig bredbåndsdækning, men den giver et løft. Puljen har medført, at der er skabt stort opmærksomhed omkring mulighederne for at få forbedret sin bredbåndsdækning. Det har ført til, at der er kommet gang i projekter, som gennemføres på almindelige markedsmæssige vilkår på grund af stor lokal tilslutning. Der er tale om flere projekter både på Fyn, Sjælland og i Jylland. Endvidere har flere teleselskaber oplyst, at nogle af de projekter, som ikke opnåede tilstrækkelige point til at få tilskud fra bredbåndspuljen, vil få alternative tilbud. 3. Kommuner og regioners rolle Kommunernes Landsforening og Danske Regioner ser frem til evaluering af forsøgsordningen med bredbåndspuljen. Danske Regioner ønsker, at regionerne ved evalueringen får mulighed for at søge tilskud på lige fod med kommunerne. Regionerne har som fx Region Sjælland har vist gode muligheder for at understøtte kommunernes og de lokales arbejde med projekter. Regionerne kan dermed allerede spille en aktiv rolle i forhold til bredbåndspuljen. Ordningen er efterspørgselsdrevet. Kommuner kan derfor ikke søge tilskud alene. Det er et krav, at der er konkret, lokal efterspørgsel fra borgere. Det bemærkes, at ordningen skal evalueres efter anden ansøgningsrunde. 4. Regnskabsinstruks Rigsrevisionen henviser i forhold til udarbejdelse af revisionsinstruksen til Forvaltning og revision af offentlige tilskud. I forhold til revisionsinstruks vil der i Energistyrelsens vejledningsmateriale blive henvist til Rigsrevisions og FSR danske revisorers publikation. 5. EU-godkendelse SE/Stofa opfordrer til, at der søges en egentlig godkendelse fra EU-Kommissionen til bredbåndspuljen, så der kan opnås mere balancerede krav til udbyderne i forhold til åben engrosadgang. Selskabet finder kravene fordyrende og mener, at danskerne får mindre bredbånd ud af statsstøtten, baseret på fravalg af egentlig EUgodkendelse. Da bredbåndspuljen blev etableret i 2016 var det forudsat, at den såkaldte gruppefritagelsesordning ville blive anvendt. Det skyldes særligt ønsket om, at ordningen hurtigt fik effekt fremfor at afvente en EU-godkendelsesprocedure, som kan tage lang tid. Der er umiddelbart ingen planer om en EU-godkendelse, da det vil medføre, at tilskudsordningen skal sættes i stå. Side 2/6
6. Tildelingskriterier Landbrug & Fødevarer finder, at der skal fokuseres på at hjælpe erhvervsdrivende uden for landsbyerne, og mener, at projekter i landdistrikter bør prioriteres højere end projekter i forstæder og landsbyer. Stouby og Omegns Lokalråd finder det ikke retfærdigt, at en campingplads med 265 enheder, som er afhængig af at kunne tilbyde bredbånd til campisterne, tæller det samme som ét sommerhus. Lokalrådet finder det ikke hensigtsmæssigt i forhold til turisme og udvikling i landdistrikterne. Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner ønsker kriteriet om projektstørrelse ændret. Det bør understøtte de områder, der har den dårligste dækning og har den laveste sandsynlighed for at få dækning igennem markedskræfterne. Kriteriet foreslås ændret til at vedrøre andelen af boliger, virksomheder og sommerhuse i projektområdet, der deltager i projektet og inkludere adresser, der ikke er tilskudsberettigede, men ligger inden for projektområdet. Regionen og de nordjyske kommuner ønsker ligeledes ændring af kriteriet, om pris pr. tilslutning tillægges mindre vægt, da det understøtter de mest profitable områder. Endelig støtter regionen og kommunerne principielt kriteriet om andel af egenbetaling, men foreslår, at der tilføjes et yderligere kriterie, der understøtter udviklingen i yderområder eller områder, hvor dækningen halter efter. Det kunne fx være en vægtning af projekter i regioner eller kommuner, hvor udbredelsen er lavest. Nord- og Syddjurs kommuner foreslår en ændring af pointmodellen, som skal tilgodese yder- og landkommuner. Konkret foreslår de, at egenfinansieringen ikke beregnes som en andel af etableringsprisen, men at pointene gradueres, så der gives maksimale point, når der er opnået en egenfinansiering på 10.000 kr. pr. adresse, samt at kommunens medfinansiering indgår som en andel af borgernes egenfinansiering og dermed tælles med som egenfinansiering. Kommunerne foreslår videre, at kriteriet om projektstørrelse erstattes af et kriterie, der giver maksimale point, hvis det maksimale antal mulige adresser i et område faktisk tilslutter sig, fx 20 ud af 20 mulige. Skanderborg Kommune foreslår, at kriteriet om projektstørrelse enten udelades eller gives mindre vægt, idet kriteriet tilgodeser projekter i kommuner, hvor mange tilskudsberettigede ligger geografisk tæt, mens det giver dårlige betingelser for kommuner som Skanderborg, hvor de tilskudsberettigede adresser ligger geografisk spredt i klynger med få husstande. Landsforeningen Landsbyerne i Danmark finder ikke, at det er de områder med størst behov, som modtager støtte fra bredbåndspuljen. De foreslår derfor, at po- Side 3/6
intmodellen ændres, så kriterier om tilslutningsprocent vægtes mindre end i dag (40 pct.), der tilføjes et kriterie om gennemsnitlig afstand pr. ejendom i projektet, hvor 300 m i gennemsnit giver maksimumpoint. Endelig sænkes vægtningen af projektstørrelse (15 pct.) og egenbetaling (10 pct.), mens tilslutningspris forbliver på samme niveau (10 pct.). Foreningen oplyser, at flere entreprenører har oplyst, at de udregner præcis afstand mellem tilsluttede ejendomme. Kirsten Lorentzen og Finn Rytter Larsen ønsker, at kriteriet om projektstørrelse og egenbetaling ændres, da alle bør kunne få bredbånd, og de finder, at puljen rammer socialt skævt, da ikke alle har mulighed for at skaffe yderligere egenbetaling. De finder også den geografiske fordeling skæv. Endelig finder de, at det er vanskelligt for mennesker på spredt beliggende adresser uden for centerbyer at skaffe points nok til at få midler fra bredbåndspuljen. SE/Stofa foreslår, at man lærer af Læsø Kommune, som fik 2.700 forbindelser for 11 mio. kr. i et udbud. Selskabet finder, at grænsen på 10/2 for støtteberettigede adresser betyder, at indsatsområderne bliver for små og fragmenterede og dermed uforholdsmæssigt dyre at dække. SE/Stofa foreslår videre, at man i stedet benytter grænsen for første generationsbredbånd, dvs. i praksis 30 Mbit/s. Puljen er en forsøgsordning. Efter de to første år evalueres, om puljen har den ønskede effekt, og om markedet påvirkes negativt. Herefter besluttes det, om puljen skal videreføres. I den forbindelse vil det blive overvejet, om der bør ske ændringer af ordningen. Bredbåndspuljen skal fremme dækning til både borgere og virksomheder med dårlig dækning. I den politiske aftale om kriterierne for puljen er det valgt at give samme vægt til alle de tre typer af adresser. Virksomheder kan i stedet være med til at påvirke pointscoren, hvis virksomheden har højere betalingsevne end borgerne i projektet, og det derfor evt. vælges, at virksomheden giver mere i egenbetaling end de øvrige deltagere. I forhold til, om kriterier for tildeling af tilskud, vægtning m.v. burde ændres for at opnå et større fokus på de tyndtbefolkede områder, bemærkes det, at de projekter, der modtog tilskud i 2016-runden var forskellige både i størrelse, niveau af egenbetaling og tilskud fra kommunen. Tilskudskriterierne har således ikke været en barriere for, at mange typer af projekter har kunnet opnå tilskud. Hovedparten af projekterne blev givet til projekter i provinsen. Puljen er målrettet de dårligst dækkede adresser, som det er sværest for markedet at dække på rent kommercielle vilkår. Hvis indsatsområdet udvides til at omfatte alle de områder, hvor der ikke adgang til NGA-infrastruktur, vil det blive udvidet betydeligt. Dette vurderes at medføre, at færre af de dårligst dækkede adresser vil blive dækket. Side 4/6
7. Sammenhængende områder Landbrug & Fødevarer ønsker, at kravet om sammenhængende områder i 1 tolkes som geografisk sammenhængende uden skelen til vejnavne og tæt bebyggelse, fordi borgere i landsbyer ellers prioriteres over landbrug. Der stilles netop krav om, at et sammenhængende områder skal være geografisk sammenhængende. Det vil sige, at der sagtens kan være tale om tyndtbefolkede områder, hvor der er langt mellem adresserne. Det krav, der stilles, er, at projekterne skal have alle støtteberettigede adresser med i et område for at få maksimale point. Dette sker for at sikre en effektiv udrulning og for at vise efterspørgslen i området. 8. Teknologier Landbrug & Fødevarer finder, at der ikke bør stilles højere krav til teknologi i 2, stk. 1, end gængse nuværende bredbåndsteknologier kan levere, da det fordyrer projektet unødigt i forhold til, at alternativet er intet bredbånd. Tilskudsordningen vedrører højhastighedsnet, som er niveauet over basalt bredbånd. Det inkluderer en række teknologier: fibernet, opgraderede kobbernet, kabeltv-net og visse trådløse net. Når der gives statsstøtte, er det er EU-krav, at støtten giver en væsentlig forbedring. Det er også væsentligt, når der bruges offentlige midler på etablering af bredbånd, at ordningen er fremtidssikret. Det bemærkes i øvrigt, at Energistyrelsen har lavet informationsmateriale til små og mellemstore virksomheder, der mangler bredbånd, om løsninger, som andre virksomheder har brugt. Materialet inkluderer videocases og beskrivelser af forskellige teknologiske muligheder herunder også flere teknologiske muligheder end NGAteknologierne i bredbåndspuljen. 9. Åben engrosadgang Landbrug & Fødevarer ønsker, at kravene til åben engrosadgang i 21-23 ikke må fordyre eller komplicere projekterne unødigt og derved begrænse anvendelsen i landdistrikter. Bekendtgørelsen bør ikke stille større krav end dem, der gælder for de nuværende udbydere på markedet. Kravene om åben engrosadgang følger af de europæiske regler om statsstøtte til bredbånd. Kravene fremmer konkurrencen i de støttede net. 10. Leverandører af bredbånd Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner oplyser, at en stor del af de nordjyske projekter ikke modtog bud fra leverandører, og de har derfor selv skullet kontakte leverandører, og der har næsten udelukkende været én leverandør, der Side 5/6
har budt. De ønsker derfor, at modellen for inddragelse af leverandørsiden overvejes. Kirsten Lorentzen og Finn Rytter Larsen undrer sig over, at kun få teleselskaber har valgt at være leverandører i forhold til bredbåndspuljen. Der var 18 selskaber, der deltog i de projekter, der søgte tilskud, hvilket er mange, hvis vi sammenligner os med tilsvarende lande. For nogle selskaber har det været afgørende for deres valg om ikke at deltage i puljeprojekter, at der stilles flere krav ved sådanne projekter end ved deres øvrige udrulning. Energistyrelsen vil i sin vejledning af kommuner og ildsjæle videreformidle erfaringerne fra første ansøgningsrunde, om hvad projekter selv kan gøre for at få tilbud, samt fortsætte dialogen med teleselskaberne om puljen og kravene i denne. 11. Kortlægning Kirsten Lorentzen og Finn Rytter Larsen undrer sig over, at de ikke var støtteberettigede som de eneste på vejen, og de mener også, at der er andre mærkelige adresseudpegninger i kortlægningen, hvilket, de mener, burde undre de ansvarlige. Det fremgår af alt informationsmaterialet, at kortlægningsmetoden ikke er 100 pct. præcis, da der kan være mindre unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med BBR-registeret. Kortlægningen er baseret på indberetninger fra bredbåndsudbyderne om deres dækning kombineret med oplysninger om bolig-, virksomhedsog sommerhusadresser. Selvom Energistyrelsen behandler de indkomne oplysninger, kan der fortsat være fejl i oplysningerne, og Energistyrelsen gav derfor i 2016- runden mulighed for, at der kunne gøres indsigelse, så adresser kunne fjernes eller tilføjes kortlægningen. Samme mulighed vil være til stede i næste runde af bredbåndspuljen, da det er de lokale, der har bedst mulighed for at vurdere, om de registrerede oplysninger svarer til de reelt oplevede forhold. Side 6/6