Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23



Relaterede dokumenter
ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Traumer på tænder. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume

Udviklingsdefekter på permanente incisiver forårsaget af traumer i det primære tandsæt

Indholdsfortegnelse. Resumé... 2 Abstract... 2 Indledning... 3 Den tidlige tanddannelse... 4 Knopstadiet... 4 Kappestadiet... 4 Klokkestadiet...

Tandtraumer brush-up

STØTTEVÆV - almen histologi

Tanddannelses-anomalier. Tanddannelses-anomalier. Morfologi Dentes confusi Dentes concreti. Morfologi - Dentes confusi. Morfologi - Dentes confusi

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

Traumer på primære tænder er yderst hyppigt forekommende.

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Program. Introduktion. Ætiologi. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21.

Exarticulerede primære tænder

Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

N r Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

STØTTEVÆV - almen histologi

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

AMELOGENESIS IMPERFECTA

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Tandkødsbetændelse og parodontitis

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r sygdomme i tandkødet:

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

N R Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

Værd at vide om tandslid

Intraorale optagelser - Introduktion

Benigne tumorer i knogle

Infraktioner i dentinen

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

Opklaring ved apex +6 Opklaring ved apex 2+

Infektion i kæbeknogle

Skal primære tænder behandles?

Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER

1, 2, 3 SMIIIIL! Vidste du at. hver sjette af alle unge har syreskader i tænderne? man godt kan have syreskader uden at have huller?

æstetiske behandlinger med plast hvordan og holder det?

Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI

Implantat en kunstig tandrod

KIRURGI PÅ BØRN. Forskelle mellem børn og voksne

BRUGERVEJLEDING for ehuman Brown and Herbransson 3D Interaktivt Tooth Atlas Version 6.01

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

tema Tændernes historie Om tænder kaskelot

LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

Introduktion. Ætiologi. Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT

Børnetandplejerne må stramme sig an

Resultat Syddjurs Syddjurs 2010

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge

Traumer i det primære tandsæt forekommer hyppigt.

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

Implantat en kunstig tandrod

Forsinket tanderuption i det permanente tandsæt

Støttevævene. Anne Mette Friis MT.

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden

Suturkursus Teori og øvelser. Kæbekirurgi & Oral Patologi Tandlægeskolen, Aarhus Universitet

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE

Invasiv cervikal rodresorption et overset klinisk problem?

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

3M ESPE. Hver enkelt farve er et mesterværk. Zirkoniumoxid keramik. med naturlig. æstetik

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

Behandling af børnepatienter

Allergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.

Juni 2005, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10)

Dentitions og okklusionsudvikling

N r Kroner og broer

INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI

Omsorgstandpleje Ifølge Lov om Tandpleje skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje. Det vil sige:

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Fredag d. 5. september 2014 kl i Aud. 2

Ekstern og intern blegning

N r Erosioner. syreskader på tænderne

Parodontitis de løse tænders sygdom

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

Diagnostik og behandling af hypomineraliserede molarer

Føl dig hel igen. Sådan kan du få bedre livskvalitet med rekonstruktion af tænder.

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Vejen Kommunale Tandpleje

Føl dig hel igen. Derfor er det vigtigt at erstatte selv en enkelt manglende tand.

Tandkødsbetændelse og paradentose

KANDIDATSPECIALE KØBENHAVNS UNIVERISTET. Nuno Vibe Hermann, lektor, phd. Forfattere: Marie Louise Voss Grann, 209. Erla Thordardottir Rist, 509

GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK

TILLÆG TIL VEJLEDNING OM OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering.

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje.

N r Visdomstænder

Amelogenesis imperfecta: Gener, proteiner og fænotyper

Transkript:

Tandudvikling

Mælketandsæt med nye tænder på vej Db-42/9-21-22-23

TANDORGANET TANDEN krone rod OMGIVENDE VÆV

TANDORGANET KRONE emalje dentin tandben pulpa pulpa dentis pulpakammer nerven tandmarven

TANDORGANET ROD dentin rodkanal pulpa dentis rodcement

TANDORGANET OMGIVENDE VÆV marginale gingiva rodhinden tandkødskraven membran (kollagene fibriller) processus/pars alveolaris alveole begrænses af alveolevæg gingiva/slimhinde

UDVIKLING AF TANDORGAN ORALT EPITEL MESENKYMALT BINDEVÆV TANDANLÆG

2. TANDORGAN TANDORGAN Epitel differentierer: emaljeorgan

UDVIKLING AF TANDORGAN

Her gennemgås: 1. VESTIBULARLISTE OG TANDLISTE 2. TANDORGAN 3. TANDKRONENS UDVIKLING 4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA 5. ERSTATNINGSTANDLISTER OG TILVÆKSTLISTER 6. MINERALISERING OG FREMBRUD

1. VESTIBULARLISTE OG TANDLISTE Kæbevold Mundhuleepitel og bindevæv

1. VESTIBULARLISTE OG TANDLISTE Epitel vokser ned fra toppen

1. VESTIBULARLISTE OG TANDLISTE VESTIBULARLISTE vestibularlisten bliver til VESTIBULUM ORIS

1. VESTIBULARLISTE OG TANDLISTE TANDLISTE tandlistens epitel anlægger TANDORGANER

Frontalsnit

1. VESTIBULARLISTE OG TANDLISTE TANDLISTE Tandorganet udvikles over tre stadier: knop-stadiet kappe-stadiet klokke-stadiet

2. TANDORGAN.. KNOP -STADIET

2. TANDORGAN TANDORGAN KAPPE -STADIET

2. TANDORGAN TANDORGAN KLOKKE -STADIET

Frontalsnit

2. TANDORGAN TANDORGAN Epitel differentierer: emaljeorgan

2. TANDORGAN TANDORGAN Epitel differentierer: emaljeorgan Mesenkymalt bindevæv differentierer: tandsæk (folliklen) tandpapil

2. TANDORGAN TANDORGAN EMALJEORGAN TANDPAPIL TANDSÆK 4 lag celler ikke emalje endnu! bindevæv indeni bindevæv udenom emaljeorgan

2. TANDORGAN EMALJEORGAN Ydre emaljeepitel kubiske celler Indre emaljeepitel prismatiske celler

2. TANDORGAN EMALJEORGAN Mellemliggende emaljeepitel: Stratum reticulare stjerneformede celler der anastomoserer amorf grundsubstans Stratum intermedium tætliggende flade celler

2. TANDORGAN EMALJEORGANETS 4 LAG Ydre emaljeepitel Stratum reticulare Stratum intermedium Indre emaljeepitel

2. TANDORGAN OBS Ydre emaljeepitel bør ikke forveksles med bindevæv i tandsækken

2. TANDORGAN OBS Emaljeorganets 4 cellelag (emaljeorganet) er en del af tandorganet

2. TANDORGAN UDVIKLING AF TANDANLÆG EMALJEORGAN Emalje Emaljehinde ses på nyerupterede tænder TANDPAPIL Dentin Pulpa TANDSÆK Cement Rodhinde

OMGIVENDE VÆV EPITEL PÅ KÆBEVOLD Gingiva epitel BINDEVÆV UDENOM TANDSÆKKEN Alveoleknogle Gingiva s bindevæv

2. TANDORGAN UDVIKLING AF TANDANLÆG Mundhuleepitel Emalje Gingiva Bindevæv Dentin Pulpa Resten

3. TANDKRONENS UDVIKLING

3. TANDKRONENS UDVIKLING ODONTOBLASTER mesenchymale celler i tandpapillen differentierer til odontoblaster

3. TANDKRONENS UDVIKLING ODONTOBLASTER danner prædentin (umineraliseret) odontoblasterne har udløbere

3. TANDKRONENS UDVIKLING AMELOBLASTER indre emaljeepitel differentierer til ameloblaster

3. TANDKRONENS UDVIKLING PRÆDENTIN 1. odontoblaster danner prædentin 2. krystaller udfældes dvs prædentinen mineraliserer 3. odontoblaster forlænges

3. TANDKRONENS UDVIKLING AMELOBLASTER ameloblasterne danner emalje-grundsubstans (i daglig tale emalje-matrix )

3. TANDKRONENS UDVIKLING DENTIN Dentin Mineraliseret grundsubstans

3. TANDKRONENS UDVIKLING ODONTOBLASTER Odontoblastudløber Cellelegeme Prædentin Dentin Indlejret i dentinkanaler Ligger på dentinens inderside Fibriller Amorf grundsubstans Mineraliseret grundsubstans (dentin matrix)

3. TANDKRONENS UDVIKLING AMELOBLASTER Emalje Mineraliseret grundsubstans Amorf grundsubstans

3. TANDKRONENS UDVIKLING EMALJEDANNELSE AMELOGENESE (histologer): sekretionsfase Modningsfase

3. TANDKRONENS UDVIKLING EMALJEDANNELSE AMELOGENESE (klinikere): sekretionsfase Mineraliseringsfase Modningsfase

3. TANDKRONENS UDVIKLING SAMMENFATNING 1. epitel danner en knop 2. emaljeepitel inducerer differentiering af mesenchymale celler i bindevævet 3. signal-interaktion mellem epitel og mesenchym 4. mesenchym kondenseres som en lokal fortætning af celler 5. epitelknop vokser videre over kappe og klokke stadierne 6. mesenchymceller i papillen differentierer til odontoblaster 7. odontoblaster danner prædentin som er ikke-mineraliseret 8. indre emaljeepitelceller omdannes til ameloblaster 9. prædentin mineraliserer og bliver til dentin 10. ameloblaster danner emalje-grundsubstans dvs en matrix, der mineraliserer...

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA Tandorganets kant vokser i dybden udstanser roden

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA Tandorganets kant epitelskede vokser i apikal retning

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA Hertwig s rodepitelskede Dannes ved forlængelse af: Ydre emaljeepitel Indre emaljeepitel NB: stratum reticulare & stratum intermedium mangler

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA Hertwig s rodepitelskede Inducerer: differentiering af odontoblaster der dannes dentin på inder-siden af skeden

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA Hertwig s rodepitelskede dentin, prædentin og odontoblast-laget forlænges i apikal retning

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA Hertwig s rodepitelskede bindevævsceller er vokset ind fra ydersiden..der hvor der er dannet dentin

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA Hertwig s rodepitelskede hovedparten af Hertwig s rod-epitelskede går tabt (apoptose) rodepitelskeden forsætter apikalt

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA UDVIKLING AF ROD bindevæv fra den omkringliggende tandsæk gennemhuller det ydre og indre emaljeepitel fra ydersiden og når ind til dentinen

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA UDVIKLING AF ROD bindevævsceller (stamceller/progenitorcell er) differentierer til cementoblaster, der aflejrer sig på dentinen

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA CEMENT cementoblaster danner cement på overfladen af roddentin

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA CEMENT enkelte celler indlejres i cementlaget og bliver til cementocyter

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA RODHINDEN udvikles fra tandsækken

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA RODHINDEN udvikles ved om-organisering af bindevæv og heriblandt kollagene fibriller

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA ALVEOLEKNOGLEN bindevævs- præformeret

4. UDVIKLING AF ROD, RODHINDE OG PULPA Malassez epiteløer er rester fra rodepitelskeden ligger i rodhinden

5. ERSTATNINGSTANDLISTER OG TILVÆKSTLISTE

5. ERSTATNINGSTANDLISTER OG TILVÆKSTLISTE TANDSÆT 20 mælketænder også kaldet det temporære tandsæt Ca 32 blivende tænder også kaldet det permanente tandsæt

5. ERSTATNINGSTANDLISTER OG TILVÆKSTLISTE LISTER TANDLISTE ERSTATNINGS- TANDLISTE TILVÆKSTLISTE

5. ERSTATNINGSTANDLISTER OG TILVÆKSTLISTE TANDLISTE Mælketænder udvikles fra tandlisten 10 mælketænder i hver kæbe: 4 mælkefortænder 2 mælkehjørnetænder 4 mælkekindtænder

5. ERSTATNINGSTANDLISTER OG TILVÆKSTLISTE ERSTATNINGSTANDLISTER Nogle af de blivende tænder udvikles fra erstatningstandlister

5. ERSTATNINGSTANDLISTER OG TILVÆKSTLISTE ERSTATNINGSTANDLISTER De blivende tænder udvikles fra erstatningstandlister ialt 20 blivende tænder udvikles oralt for mælketænderne

5. ERSTATNINGSTANDLISTER OG TILVÆKSTLISTE TILVÆKSTLISTE Op til 3 permanente kindtænder udvikles fra frie kant i hver kæbehalvdel ialt ca op til permante tænder udvikles fra tilvækstlisten (som primære tænder)

5. ERSTATNINGSTANDLISTER OG TILVÆKSTLISTE TANDSÆT 20 mælketænder 20 primære tænder Op til 32 blivende tænder Op til 12 primære tænder 20 sekundære

5. ERSTATNINGSTANDLISTER OG TILVÆKSTLISTE ERUPTION blivende tænder erstatter mælketænder resorption af mælketændernes rødder

5. ERSTATNINGSTANDLISTER OG TILVÆKSTLISTE Serres perler epitel-rester fra tandlisten nb: epitel-øer kan udvikle cyster

6. MINERALISERING OG FREMBRUD

6. MINERALISERING OG FREMBRUD FØR FØDSEL mælketænder og permanente første molar begynder at mineralisere

6. MINERALISERING OG FREMBRUD REDUCEREDE EMALJEEPITEL Emaljeorgan Emaljehinde Reducerede emaljeepitel

6. MINERALISERING OG FREMBRUD REDUCEREDE EMALJEEPITEL smelter sammen med mundhuleepitel

6. MINERALISERING OG FREMBRUD REDUCEREDE EMALJEEPITEL bliver til sulcusepitel og kontaktepitel

Tandudvikling Odontogenese - histologiske billeder

links ODONTOGENESE Her er et link til website bl a med beskrivelser af gener der er involveret i tanddannelsen http://bite-it.helsinki.fi/ TANDDANNELSESFORSTYRRELSER Her er et link til OMIM-databasen med et katalog over humane gener og genetisk betingede sygdomme http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?db=omim TISSUE ENGINEERING Her er et link til PubMed-databasen med abstracts fra diverse videnskabelige studier bl a vedr. tissue engineering http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed

Slut