AT LEVE I NUETS KRAFT



Relaterede dokumenter
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

HANS CHRISTIAN ANDERSEN

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Emotionel intelligensanalyse

Citater fra: Af Jes Dietrich

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

Det er ikke altid chefens skyld

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Kapitel 1: Begyndelsen

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Udgivet af Susan Schvartz Larsen

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Kreativiteten findes i nuet

appendix Hvad er der i kassen?

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat.

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Passion For Unge! Første kapitel!

Forældre Loungen Maj 2015

MINDFULNESS. Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør.

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut.

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

GØR DET, DER ER VIGTIGT

Den svære samtale - ér svær

The Work. Eksempel Han lytter ikke til mig Hun respekterer mig ikke Han ødelægger mit liv

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb kl

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Bedre Balance testen:

Coach dig selv til topresultater

Forældre Loungen Juli 2015

Indeni mig... og i de andre

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Refleksionskema Den dybere mening

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Evaluering af Styr Livet Kursus

Livet giver dig chancer hver dag

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Eksempler på alternative leveregler

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Den. Erik Ansvang.

Emotionel modtagelighedsanalyse

Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig

Dialog nr. 4 Aktivt arbejde

PERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

TAL OM DET SÅ DET HJÆLPER POLITIKENS HUS -16. SEPTEMBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Sådan takles frygt og bekymringer

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:

Hvad er. Mindfulness? KAPITEL 1

Nytårsdag d Luk.2,21.

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

At turde følge dit hjerte

BLIV VEN MED DIG SELV

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

Kom et skridt nærmere på. dit livsformål ROOM FOR YOU

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet


Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg

3.s.e. Påske d Johs.16,16-22.

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Studie. Ægteskab & familie

Note fra forfatteren

Transkript:

AT LEVE I NUETS KRAFT - 2 -

At leve i Nuets kraft Mange mennesker har hørt eller læst om nuets kraft. Desværre har mange mennesker svært ved, i praksis, at forholde sig til budskabet i nuets kraft, og atter mange, kan ikke forstå hvad essensen af budskabet egentlig går ud på. Til trods for dette, har de fleste mennesker, som enten læser eller hører om nuets kraft, en fornemmelse af, at budskabet indeholder et eller andet, som kan forandre den måde hvorpå livet leves. Samtidigt med, at mange har svært ved, at forholde sig til budskabet, er der dog også flere og flere mennesker, som giver udtryk for, at netop deres liv, er blevet revolutioneret af nuets kraft. Overalt på Jorden, er der i disse år masser af mennesker som vågner op til nuets kraft. Umiddelbart, er det ikke noget der er specielt tydeligt, men det er kun fordi vi lever i en ekstremt støjende verden. Den menneske skabte verden er under forandring. Det er en helt ny form for revolution. Det er en stille revolution. Det er en indre revolution. Jeg der skriver disse ord, er ét af disse mennesker, hvis liv - nuets kraft - har forandret. - 3 -

Jeg vil gerne give min version, eller mere korrekt, min indgang til nuets kraft - og hvem ved, måske, at det lige netop er det, du har brug for, for at komme i kontakt med nuets kraft. Indledningsvis, vil jeg tale lidt om forudsætningen for at komme i kontakt med nuets kraft. Efterfølgende vil jeg tale lidt om forskellige faldgrupper som kan afholde dig fra at bevare kontakten med nuets kraft. Endelig vil jeg tale lidt om, hvordan et menneske lever i nuets kraft. Mindst én forudsætning skal være opfyldt. At komme i kontakt med nuets kraft kræver, at én meget vigtig forudsætning er opfyldt. Hvis denne forudsætning ikke er opfyldt, kommer du aldrig i kontakt med nuets kraft. Denne altafgørende forudsætning, er ikke noget jeg har fundet på. Det er derimod en forudsætning, som har afsløret sig selv for mig. Det er en forudsætning, som afslører sig for alle, der kommer i kontakt med nuets kraft. Måden hvorpå denne forudsætning afslører sig selv, er, at hver eneste gang den ikke er opfyldt, så forsvinder nuets kraft øjeblikkeligt samtidigt. Forudsætningen for at komme i kontakt med nuets kraft, er, at man beslutter sig for, at være 100% ærlig overfor sig selv. 99.9% ærlighed er ikke tilstrækkeligt. 99.9% ærlighed, er ikke ærlighed. Ægte ærlighed, opstår først i det øjeblik, at den er 100% tilstede. - 4 -

Jeg taler ikke om 100% ærlighed overfor andre, jeg taler om 100% ærlighed overfor sig selv. Måske at du syntes det lyder mærkeligt, når jeg siger, at det ikke handler om at være ærlig overfor andre, gør du det, er det kun fordi du ikke har gennemskuet, at det er praktisk umuligt, at være uærlig overfor andre, og samtidigt være 100% ærlig overfor dig selv. Når du er 100% ærlig overfor dig selv, så er du helt automatisk 100% ærlig overfor alle andre. Dette gør det enkelt, for du behøver kun at have fokus ét sted - på dig selv! Måske at du er sikker på, at du altid er 100% ærlig overfor dig selv. Hvis dette er tilfældet, må jeg skuffe dig. At være 100% ærlig overfor sig selv, indebærer, at man er parat til at indrømme overfor sig selv, at man ikke altid er 100% ærlig overfor sig selv. At være 100% ærlig overfor sig selv, er en forudsætning for at komme i kontakt med nuets kraft. Hvad er nuets kraft? Lad os undersøge hvad det betyder i praksis. Det gør vi bedst ved at undersøge hvad nuets kraft egentlig er. Nuets kraft peger på det faktum, at det eneste øjeblik der nogensinde har eksisteret, er dette øjeblik. At der aldrig har eksisteret et øjeblik, som ikke er nu, og, at der aldrig vil komme et øjeblik, som ikke er nu. - 5 -

Undlad indtil videre, at fokusere på, hvordan dette kan ændre dit liv. Det ser vi på senere i denne tekst. Inden vi når dertil, så er det nødvendigt, at vi vitterligt stopper op, og lader dette faktum åbenbare sig for os. Der har aldrig været et tidspunkt, som ikke var nuet. Alt hvad der nogensinde er sket, skete i nuet. Da du havde 15 års fødselsdag var det nu. Det første menneske gik på månen i nuet. Du kan ikke - i dette øjeblik - foretage dig noget, som skete for 14 dage siden. Du kan ikke - i dette øjeblik - foretage dig noget, som først sker om 14 dage. Nuet er det eneste som eksisterer, og det er det eneste tidspunkt hvor du kan foretage dig noget. Derfor er livet og nuet det samme! Nu er det så, at du får brug for den forudsætning, som jeg indledningsvis talte om. 100% ærlighed. At livet og nuet er det samme, og, at det rent fysisk er umuligt, at opholde sig andre steder end i nuet, er så indlysende en kendsgerning, at det kræver uærlighed overfor sig selv, at benægte dette. Det kræver rent faktisk, at man digter en historie op, inde i sit eget hoved. En falsk historie, som man så gør til sin egen sandhed, og som man så tillægger virkelighed. - 6 -

Når dette sker, så mister man kontakten med Nuets kraft, men ikke nok med det, man bringer sig selv på kollisionskurs med livet, eller mere korrekt, man bringer sig selv i konflikt med livet. Hvis man er villig til, at være 100% ærlig overfor sig selv, så vil man hurtig opdage, at konflikt med livet selv, er en kamp man ikke kan vinde. Derfor er det en forudsætning, at man erkender overfor sig selv, at uanset hvad der måtte opstå af forklaringer i eget tankeunivers, så eksisterer der kun én sandhed, og denne sandhed er, at dette nu, er det eneste som eksisterer - at dette nu, er selve livet. At dette øjeblik ER, og, at det præsenterer sig for dig, på den måde som dine sanser fortæller dig, er det eneste du kan være 100% sikker på. Hvis ikke denne erkendelse opstår, så kommer du aldrig i kontakt med nuets kraft. At være i konflikt med livet selv, er en destruktiv handling, der vil forpeste din livssituation, og som vil give dig det indtryk, at livet er en konstant kamp. Du vil tro, at det er livet der er efter dig, og du vil ikke opdage, at det rent faktisk er dig, der har startet konflikten! Et eksempel. Du har planlagt en frokost i skoven med familien. I det øjeblik du træder ud af døren, giver det sig til at styrtregne. Du bliver irriteret... Spørgsmålet er nu. Hvor er irritationen? Er det regnvejret som er irriteret? Er det dig som - 7 -

er irriteret? Svaret er så åbenlyst indlysende, men ser vi det? Ser vi, at irritationen udelukkende eksisterer i mennesket, og vejret, det er blot optaget af at være det som det er, i ethvert øjeblik? Det forunderlige er, at det er sådan, stort set alle mennesker lever. Mere eller mindre konstant i konflikt med nuet, og dermed i konflikt med selve eksistensen. Det er en kamp som vi konstant vil tabe, og det oplever mennesket som frustration, vrede, skuffelse, angst osv. osv. Alle disse negative følelser opstår når vi siger nej til dette øjeblik. Når vi fortæller os selv, at dette øjeblik, burde være anderledes end hvad det er. Når vi fortæller os selv, at dette øjeblik er urimeligt som det er. Når vi fortæller os selv, at dette øjeblik, er uretfærdigt netop nu. Du har givetvis tusindvis af undskyldninger, som giver dig ret i dine antagelser. Som bekræfter dig i, at dette øjeblik, burde være anderledes, end hvad det er. Faktum er blot. At det ikke gør nogen som helst forskel! uanset hvor sikker du er på, at dette øjeblik, burde være anderledes end hvad det er, så ændrer det intet! At være i opposition til dette øjeblik, svarer til, at du finder det urimeligt, at der står en stor mur foran dig. Du finder det så urimeligt, at du bliver ved med at løbe ind i muren, med hovedet først. Muren den er som den er, og den er temmelig ligeglad med, at du bliver ved med at løbe ind i den. Dig derimod, du får blot mere og mere ondt. Ser du mon det? - 8 -

Dette øjeblik er - uden nogen undtagelse - helt og aldeles og nøjagtigt som det er - ALTID!! Det er ikke noget jeg har fundet på, det er blot således det er. For mange lyder det skræmmende. Blot det, for en kort stund at overveje dette, er skræmmende. Men det, at det opleves skræmmende, er blot mere af samme skuffe. Det er mere utilfredshed med virkeligheden. Der er kun én måde hvorpå man kan bringe sig i konflikt med livet - bringe sig i konflikt med nuet, og det er ved at tænke sig til det. Typisk ved at forsøge, at tænke sig ud af nuet. For eksempel ved at dvæle ved noget som skete i fortiden, eller ved at bekymre sig om noget, som muligvis kunne ske i fremtiden. Det groteske ved dette er, at selvom det kan opleves som om det rent faktisk lykkedes - at forlade nuet - så sker det aldrig. Alt hvad du digter i dine tanker, digter du i dette nu... Når mennesket lever således, så opleves det ved tanker som hele tiden holder sig selv i live. Tanker der kører i ring, tanker der tænker på tanker som tænker på nye tanker. Dette er en helt naturlig følge, da dette menneskes virkelighed udgøres af dette menneskes tankeunivers, hvilket medfører, at tankerne er nød til at vedblive med at tænke, for gjorde de ikke det, så ville det betyde, at netop dette menneskes tilsyneladende verden ville styrte i grus. - 9 -

Det opleves som en kamp for livet, hvilket er en illusion, da det tankerne forsøger at holde i live, blot er tanker, er ord, som lige netop dette menneske på et tidspunkt har ophøjet til egen sandhed. Derved er dette menneske blevet afhængigt af tænkning. Mange tror, at menneskets største kilder til afhængighed er: Alkohol, tobak, stoffer, sex eller mad. Men alle disse stimuli, er sekundære. Afhængighed af disse ting, opstår som en følge af tænkningens afhængighed. De opstår som overspringshandlinger. De opstår i et forsøg på at få fred for sig selv. Som et forsøg på, at få fred fra den evindelige tænkning. Jeg taler ikke om, at menneskets evne til at tænke, i sig selv er årsagen til dette. Jeg taler ikke om, at vi som mennesker skal tilstræbe, at stoppe med at tænke. Evnen til at kunne tænke, er et fantastisk redskab. Et værktøj som vi kan gøre brug af, når det er nødvendigt. Jeg taler derimod om, at 90%, eller måske endda endnu mere, af alt hvad vi mennesker typisk tænker på, er tanker der er tænkt tusindvis af gange før. Og er tanker der på en eller anden måde har negativt indhold, og blot kører i ring, og derfor i langt højere grad virker som evolutionær stopklods, fremfor katalysator for bæredygtig udvikling. Forskellen på psykologisk tid og praktisk tid. Måske spørger du. Hvis tid ikke eksisterer, hvordan bærer man sig så ad med at planlægge? - 10 -

Tid eksisterer udelukkende som et mentalt fænomen, opstået på baggrund af nogle vedtagelser mennesket har gjort til at beregne en rytme. dette gøres blandt andet på baggrund af Jordens rotation i forhold til Solen. Derved har vi opfundet et redskab til planlægning. Der er tale om konceptet praktisk tid. Dette er smart, når der skal indgås aftaler, eller den næste ferie skal planlægges. Hvis mennesket ville begrænse sig til at anvende konceptet praktisk tid, på denne måde, så ville det ikke give anledning til besvær. Desværre tilføjer mennesket et aspekt til dette koncept. Et aspekt, som vi kan vælge at kalde: Psykologisk tid. Når du planlægger din næste ferie, så gør du det i nuet. Når ferien er planlagt, så er den opgave løst i nuet, og du skrifter nu fokus til en anden opgave, som dette øjeblik kræver af dig - eller gør du? I denne situation, bliver mange mennesker fanget ind i psykologisk tid. De begynder at længes efter den ferie der er planlagt. Derved er man fanget i en illusion. Når vi længes efter noget der måske kommer i fremtiden, så stempler vi samtidigt dette øjeblik som værende uønsket. Dette øjeblik er dermed en forhindring for at være der hvor vi hellere vil være - på ferie. Vi dagdrømmer os væk, fortaber os i tankespind, og fundamentet for irritation og frustration er lagt. Vi er i konflikt - 11 -

med dette øjeblik, og vi taber hver eneste gang, og resultatet er negative følelser af den ene eller den anden art. Mange mennesker vil forsvare deres ret, til at glæde sig. Hvad de ikke ser, er, at det der normalt opfattes som at glæde sig, rent faktisk er lige netop det, der gør, at dette øjeblik opleves frustrerende. Nuet er det eneste som eksisterer, og derfor er det eneste tidspunkt hvor man kan være lykkelig - lige nu. Hvis ikke du kan være lykkelig, i dette øjeblik, så vil du ikke være lykkelig i fremtiden - når den kommer som nye nu - uanset hvad der måtte ske. Jeg forsøger ikke, at overbevise dig om dette. Du oplever selv konsekvenserne af dine tankemønstre, og derfor ved du allerede, at det er sandheden. Det eneste du behøver, er, at være 100% ærlig overfor dig selv. Den store udfordring. Et kendetegn ved afhængighed er, at den der er afhængig, som oftest er det sidste menneske som er i stand til at erkende det. Dette er den store udfordring. Hvordan finder du ud af, om du er afhængig af tænkning? Det er faktisk ganske enkelt. Er du tit frustreret, vred, skuffet, sur, rastløs osv.? - 12 -

Alle disse negative følelser opstår, når vi er i konflikt med livet, når vi via vores tanker forsøger at forsvare et mentalt skabt verdensbillede. Hvad er kuren? 100% ærlighed! At være afhængig af tænkning, forpester din hverdag, men det gør dig ikke til et dårligere menneske! Hvis du begynder at fortælle dig selv dette, er det blot nye tanker som iscenesætter sig selv, og giver dig anledning til nye negative tanker. Hvorfor har vi så svært ved at indse det? Måske at du nu begynder, at se sandheden i det jeg taler om. Ikke fordi det er min sandhed, hvilket det naturligvis ikke er, men derimod, at se det for hvad det er. Selve eksistensens sandhed, selve skabelsens sandhed. Og måske, at du begynder, at undre dig over, hvorfor det kan opleves som værende utroligt svært, at leve i overensstemmelse med denne universelle sandhed. Fortvivl ikke, da det vil blot være mere af samme skuffe. Grunden til, at det kan opleves som værende svært, at bringe sig selv på linje med selve skabelsen, er, at det er noget vi er blevet lært! Vi er alle født ind i en verden, som på et eller andet tidspunkt har overbevidst sig selv om, at utilfredshed med hvad som er, at utilfredshed med nuet, er det eneste som kan skabe forandring. - 13 -

Det er den verden du er blevet født ind i. Menneskene omkring dig, var overbevidst om dette, og du var som barn forsvarsløs, da de begyndte at give denne overbevisning videre til dig. Denne overbevisning, er blevet opdraget ind i dig. Du er rent faktisk blevet indoktrineret, eller vi kunne også sige programmeret til, at være utilfreds med nuet. Dette er ikke et problem, da det at gøre dette til et problem, blot vil være mere af samme skuffe. Det er derimod vigtigt, at indse, at dette er, hvad som er sket. Hvis ikke du indser dette, vil du ikke kunne gøre dig fri af denne programmering. Opdragelsen, indoktrineringen eller programmeringen, kald det hvad du vil, giver ophav til en mængde illusioner, som har potentialet til at spolere din livsglæde. Lad os kigge på en af disse illusioner. Illusionen om tiden. Vores illusion om tiden, er, hvis ikke den største, så en af de største kilder til vores manglende følelse af lykke. Illusionen opstår, når vi overbeviser os selv om, at tid eksisterer. Tiden er en illusion, fordi den udelukkende eksisterer i vores hjerner. - 14 -

Tid eksisterer således ikke i virkeligheden. Sandheden er, at der aldrig eksisterer andet end dette øjeblik, dette nu. Det som fejlagtigt opfattes som tid, er blot energi som er i konstant forandring. Når dette nu ikke fremtræder tilfredsstillende, så flygter vi bort fra det, ved at fortabe os i en mentalt husket fortid, eller klynge os til en mental projektion om fremtiden, i håb om frelse der. Men fortiden eksisterer ikke i nuet, og fremtiden kommer aldrig, som andet end nye nu. Indse dette, og du indser samtidigt, at det eneste sted du kan opholde dig er i nuet. Det eneste sted du kan handle er nu. Forlig dig med det der eksisterer i dette nu, accepter det, og se så på hvilke muligheder du har. Når du accepterer nuet, med det som det indeholder, så opgiver du din modstand mod det, og dette sætter dig i stand til at handle med visdom. Når du har modstand mod nuet, så reagerer du, når du accepterer nuet, så agerer du. Ser du den helt afgørende forskel mellem at reagere og agere? Hvordan kan du leve det liv du er, hvis du konstant reagerer? - 15 -

Der ligger umådelig fred og frihed i at forlige sig og acceptere hvad der eksisterer i nuet. Dette åbner dig op for at kunne leve uden stress og angst. At samle sin bevidsthed til nærvær i nuet, betyder samtidig, at du træder ud af tankens tyranni. Bliv intenst nærværende med hvad som helst omkring dig. Lev sammen med hvad som helst i dit nærvær. Undersøg det gerne, men forhold dig ikke til det, og mærk så den stilhed som kommer til dit sind. Du er nu i direkte kontakt med Nuet, med virkeligheden, det eneste der eksisterer. Ikke alle mennesker er parate til at leve i nuets kraft. Det er ikke alle mennesker som er parate til at give slip på sin modstand mod nuet. Det skyldes, at disse mennesker har en oplevelse af, at de får noget ud af at være i konflikt md nuet. Det lyder paradoksalt, og det er paradoksalt. Hvad kan man få ud af at være i konflikt med nuet? Opmærksomhed... Mange som lever i konflikt med nuet, ser sig selv som et offer. Et offer for omstændigheder. Når man er et offer, så får man - 16 -

ofte megen opmærksomhed, og hvis man pludselig ikke længere er et offer, så mister man denne opmærksomhed. Mange mennesker foretrækker - ubevidst ganske vist - at være et offer, alene fordi det giver dem ekstra opmærksomhed. Ekstra opmærksomhed fra andre mennesker, når de giver udtryk for Det er da også synd og uretfærdigt for dig. Derved sker der også, for det ubevidste menneske, noget andet vigtigt - man får ret! At blive bekræftet i, at man er et offer, er noget af det, det ubevidste menneske får mest energi ud af, og frygten for at miste denne opmærksomhed, vil mange gange afholde dette menneske fra at kontakte nuets kraft. Er det ikke kedeligt at opgive sin modstand mod nuet? Således tænker det afhængige menneske altid. At forestille sig livet uden sit narkotika, er det ubevidste og afhængige menneskes største frygt. Hvilket narkotika? - spørger du måske. Tænkningens narkotika! Nuets kraft bringer dig intet, som du ikke allerede har. - 17 -

Nuets kraft giver dig intet, nuets kraft tager derimod noget fra dig. Nuets kraft handler i langt højere grad om alt det du mister, end det du får! I konventionel forstand, lyder det ikke særligt attraktivt, men det er så blot fordi du ikke har gjort dig selvt klart, hvad det er, du mister! Nuets kraft handler om, at du mister din vrede, din sorg, din angst. Den handler om, at du mister din frustration, din skuffelse og din irritation. Du mister din rastløshed og din nedtrykthed. -og når du mister disse ting, så opdager du, at du altid har haft lykken, at du altid har haft livsglæden, livsgejsten, kreativiteten og overskuddet. At alt dette, altid har været en naturlig del, af det liv som du er. Du vidste det blot ikke, fordi alt negativiteten, altid har overskygget det. At leve i nuets kraft. Når jeg lever i nuets kraft, så ved jeg, at dette øjeblik og selve livet er det samme. Dette er fundamentet for alt hvad jeg foretager mig. Jeg ved dog også, at jeg er født og opvokset i et samfund, som igennem årtusinder har overbevidst sig selv om, at tankernes verden er mere sand end øjeblikkets verden. Jeg erkender, at denne overbevisning er blevet indoktrineret i mig, og, at den i en eller anden udstrækning eksisterer i mig. - 18 -

Jeg gør ikke dette til et problem, jeg indser blot, at det er hvad der er sket. Via bevidst nærvær, observerer jeg så mig selv. Ikke for at kontrollere mig selv, men for at kunne iagttage, når denne indoktrinering forsøger at leve sig ud. Når det sker husker jeg mig selv på, at livet og dette nu er det samme, og, at de tanker som forsøger at retfærdigøre sig selv, blot er gamle overbevisninger. Jeg bringer mig selv - mentalt - tilbage i dette nu, og finder freden der. Langsomt men sikkert opløser de gamle overbevisninger sig selv, de kan ganske enkelt ikke vedblive med at overleve i lyset af 100% ærlighed. Når gamle overbevisninger forsvinder, så sker det ikke med flag og hurraråb og hornmusik. Det er en langt mere ydmyg opdagelse. Som oftest blot ved, at jeg pludselig befinder mig i en eller anden situation, og så der indser, at en situation som denne, tidligere havde evnen til at frustrere mig eller påvirke mig negativt, men nu er der pludselig intet, der er kun indre fred tilbage. Dette kan give det indtryk, at der er tale om en praksis som foregår i tid. Men dette vil være en misforståelse, da alt hvad jeg gør - gør jeg nu. Jeg venter ikke på at et eller andet skal ske i fremtiden, for jeg ved, at den aldrig kommer. - 19 -

Dette gør det også langt mere enkelt, da alt hvad jeg skal gøre, er, at være til stede her og nu. Alt hvad jeg behøver at gøre, er, at forholde mig til det livet kræver af mig, i dette øjeblik. Når jeg lever i nuets kraft, så er jeg i harmoni med selve eksistensen. Jeg er vågen, og jeg er opmærksom på, hvad livet tilbyder mig. Jeg forstår, at enhver rejse starter med det næste skridt, og derfor ser jeg på de muligheder jeg har - i dette nu - og vælger med visdom blandt dem, for de valg jeg gør nu, er det eneste som efterfølgende kan give mig nye valg. Mennesket har det med at tro på, at modstand mod hvad som dette øjeblik indeholder, er en forudsætning for forandring. At modstand er det eneste som kan motivere mennesket til at foretage sig noget. Dette er en fundamental misforståelse! I mennesket lever en kreativ kraft, som ikke kan lade være med at udfolde sig. Nuets kraft sætter dig i kontakt med denne kraft. Albert Einstein udtrykte det på fornemmeste vis via dette: Ægte kreativitet er blot et udtryk for intelligens der har det sjovt! Har du det sjovt, når du reagerer i modstand mod hvad dette nu indeholder? Kan du udvise ægte kreativitet, når du er i modstand mod dette øjeblik? - 20 -

Kan du være intelligent, når du reagerer i trods mod dette øjeblik? Kun nuet kan bringe dig det du søger. Hvis du fornemmer dybden af det jeg her har talt om, men, at du samtidigt stadig finder det svært, så fortvivl ikke. Forhold dig i det mindste åbent overfor den mulighed, at accept af dette nu, kan være indgangen til et lykkeligt liv. Måtte du finde hjem til dig selv - i nuet, det eneste sted hvor det kan lade sig gøre... ----------------------------------- Skrevet af: Hans Christian Andersen maj 2012 www.hans-christian-andersen.com - 21 -

Yderlig inspiration: Bøger: Nuets kraft - Eckhart Tolle - ISBN 978-87-21-01487-2 En ny jord - Eckhart Tolle - ISBN 978-87-21-02543-4 Diamanten i din lomme - Gangaji - ISBN 978-87-21-02715-5 Elsk det som er - Byron Katie - ISBN 978-87-21-01948-8 Sand meditation - Adyashanti - ISBN 978-87-21-03413-9 Bevidst nærvær - Jon Kabat-Zinn - ISBN 978-87-50-03962-4 Tankens tyranni - Hans Chr. Andersen - ISBN 978-87-7691-556-8 Din indre rigdom - Hans Chr. Andersen - ISBN 978-87-7114-253-2 Alle bøger kan købes via www.bogzhoppen.dk CD/DVD At tænke eller ikke tænke - Eckhart Tolle Find formålet med livet - Eckhart Tolle Guidet meditation - Hans Christian Andersen Alle CD/DVD kan købes via www.bogzhoppen.dk Websites: www.eckharttolle.dk www.gangaji.org www.adyashanti.org www.thework.com www.hans-christian-andersen.com Om denne e-bog Denne e-bog er skrevet af Hans Christian Andersen. Forfatter til 4 bøger om bevidst nærvær. Foredragsholder samt inspirator og underviser i mindfulness og bevidst nærvær. Se mere på www.hans-christian-andersen.com Alle rettigheder forbeholdes, copyright 2012. Denne e-bog må frit distribueres. Indholdet må dog ikke opdeles eller gøres til genstand for videresalg. Ved korte uddrag, skal der altid angives kilde: www.hans-christian-andersen.com - 22 -