POST DANMARK MILJØBERETNING 2007



Relaterede dokumenter
POST DANMARK MILJØBERETNING 2006

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Grønt regnskab kort udgave.

Supplerende indikatorer

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Supplerende indikatorer

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Supplerende indikatorer

Midttrafiks miljøkortlægning

Kommunens grønne regnskab 2011

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Byens Grønne Regnskab 2012

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Pladsoptimering i transportmidler

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Indorama Ventures Public Company Limited

Klimakommunerapporten 2015

Miljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Grønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Opfølgningg på Klimaplanen

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

CO 2 -tiltag her og nu

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

- Behandling af genbrugsaffald efter bortskaffelse - Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign.

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Klimaregnskab Forsikring & Pension

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaregnskab for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Maj Danske personbilers energiforbrug

Regnskab for genanvendelse og affald

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Det er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima.

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

MILJØREDEGØRELSE 2013

Transkript:

POST DANMARK MILJØBERETNING 2007

Resultaterne i det grønne regnskab Det grønne regnskab er aflagt i overensstemmelse med Post Danmark miljøpolitik og redegør for resultaterne og udviklingen på miljøområdet i regnskabsåret 2007. Det er Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder vi systematisk med miljøstyring i hele virksomheden, og med at kunne dokumentere miljøbelastningen. Med flere end 20.000 ansatte, flere tusind biler og et samlet bygningsareal på godt 600.000 m2 er der rige muligheder i Post Danmark for at forbedre miljøet på en lang række områder. Vi har gjort det nemmere at udvise omtanke i det daglige ved at centrere vores holdninger og politik omkring tre klart definerede indsatsområder. Det er: Transport Bygninger og energiforbrug Indkøb og affaldshåndtering Post Danmarks miljøpolitik og miljøpublikationer findes tilgængeligt på vores miljøportal www.postdanmark.dk/miljoe. Her præsenteres også et brugervenligt beregningsværktøj, som kan udregne miljøbelastningen for en forsendelse. Transport Post Danmark havde alt i alt ved årsskiftet 4.875 biler, og disse har tilsammen tilbagelagt 120 mio. kilometer i 2007. Brændstofforbruget er steget svagt som følge af flere kørte kilometer. Brændstofudnyttelsen er i forhold til året før den samme for både de store og små biler, men generelt er der på samme tid sket en øget kapacitetsudnyttelse og en større vægt på de enkelte køretøjer. Der er i 2007 afholdt danmarksmesterskab i økonomikørsel, der afholdes blandt Post Danmarks chauffører af små og store biler, for at stimulere til en bedre udnyttelse af brændstoffet. Af de tilbagelagte kilometer stod Post Danmarks lastbiler for de 38 mio. kilometer. Det er tæt på én million kilometer mere end året før. Både planlagte og ekstratransporter med fremmede vognmænd er stort set uforandret, mens flytransporterne forsat falder. Alt i alt har Post Danmark Transport med egne lastbiller samt fremmede vognmænd og fly, ført til den samme miljøbelastning i 2007 i forhold til året før. Inden for distributionen med mindre køretøjer er tilbagelagt 68 mio. kilometer, hvilket er uforandret i forhold til 2006. Der ses forsat i 2007 en forskydning mod flere kilometer til pakkedistributionen og færre kilometer til brevdistributionen, som alt overvejende vedrører bilruter på landet. Miljøbelastningen fra transporterne fordeler sig med 48 % fra lastbilerne, 44 % fra de mindre køretøjer, 6 % fra fremmede vognmænd, 1 % fra fly og 1 % fra færge. POST DANMARK MILJØBERETNING 2007

PM (g/kwh) 0.18 0.15 Euro 2 0.10 Euro 3 0.05 0.02 Euro 5 Euro 4 1 2 3 4 5 6 7 NOx (g/kwh) Der tales i disse år om at åbne op for kørsel med særlig lange, såkaldte modulvogntog på det overordnede motorvejsnet. Beregninger viser, at modulvogntog vil kunne øge effektiviteten i Post Danmarks transportafvikling svarende til en reduktion i kørselsbehovet med over 1 mio. kilometer årligt. Det vil reducere miljøbelastningen fra vores lastbiler med 2 %. En flåde af moderne biler Post Danmark råder over en flåde af moderne biler. De nyere EURO-3 og EURO-4 lastbiler står nu for 88 % af de tilbagelagte kilometer. De nyere lastbiler har en væsentlig mindre miljøbelastning end ældre typer. Det gælder især udledninger af kulilte, flygtige organiske forbindelser, kvælstofilter og partikler. Euro-normerne for udstødningsgasserne stiller nemlig strenge krav, og de nye krav til reduktion fra en Euro 4-motor er betragtelig i forhold til en Euro 3-motor. Emission af kvælstofilter (NOx) skal skæres ned med 30 %. Partikelemissioner (PM) skal ned med intet mindre end 80 %. Euro 4-motorer blev obligatorisk for alle nye lastbiler i 2006. De miljømæssige fordele ved nye biler er tidligere understøttet ved en målrettet uddannelse af chaufførerne. Bygninger og energiforbrug Organisatorisk er Post Danmark inddelt i 8 forretningsenheder, hvor de 4 kan betegnes som egentlige driftsenheder eller produktionsområder. Det drejer sig om distributionsområdet, privatkundeområdet, brevcenterområdet og pakkecenterområdet. De 4 områder står for Forskellige emmissionsnormer EURO-1 lastbiler EURO-2 lastbiler EURO-3 lastbiler EURO-4 lastbiler Fordeling af tilbagelagte kilometer hos Post Danmark 0% 12% 76% 12% POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 2

næsten 90 % af energiforbruget. De 4 øvrige forretningsenheder består næsten udelukkende af administrative funktioner. Det samlede elforbrug er faldet beskedent med 548 Mwh til 56.655 Mwh, svarende til 1 %, men fordelingen på forretningsenheder viser relativt store forskydninger. På privatkundeområdet ses især et markant fald på 10 %. Det er en naturlig følge af nedlæggelsen af posthuse. Det samlede forbrug af varme er faldet fra 61.061 Mwh til 56.612 Mwh. Det er et fald på 7 %. Det lavere forbrug optræder generelt på alle områder, men i forhold til antallet af sig på typiske funktionsområder, såsom belysning, forskellige maskiner, ventilation m.v.. På baggrund af denne konkrete viden kan indsatsen for at minimere forbruget målrettes områder, hvor gevinsten er størst. I første omgang er der foretaget detaljerede målinger hos brevpostcentret i Fredericia. Derefter er undersøgt rentabiliteten ved forskellige energisparende investeringer inden for hvert funktionsområde. På den baggrund blev der iværksat initiativer i 2007, der har føre til energibesparelser på brevpostcentret i Fredericia på 5 %. Efterfølgende vil flere andre bygningstyper ELEKTRICITET Belysning AffALD Brandbart Ventilation Papir Køl Pap Produktion Udendørsbelysning Øvrigt genbrug: Plast, jern & metal, eletronik Diverse graddage, der dokumenterer en relativ varm fyringssæson, var der potentiale til et yderligere fald. Post Danmarks energirådgiver COWI vurderer, at der forsat findes et betydeligt potentiale for yderligere besparelser af el og varme. Post Danmark har derfor iværksat en fornyet energispareindsats. Som et led i dette arbejde kortlægges elforbruget i vores forskellige bygningstyper. Formålet er at opnå en mere deltaljeret viden om, hvordan forbruget fordeler blive gennemgået som input til den fornyede energispareindsats. Indkøb og affaldshåndtering Ved alle større indkøb, herunder udbudsforretninger, stiller Post Danmark generelle miljøkrav til leverandørerne. Herudover er en række varegrupper prioriteret med henblik på opfyldelse af mere specifikke krav. Foreløbig har følgende varegrupper været på den prioriterede liste: POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 3

Papir Lyskilder Olie og kemikalier Rengøringsmidler Kontormaskiner og IT Beklædning Kontormøbler Kioskvarer Med indsatsen på affaldsområdet ønsker Post Danmark primært at fraktionere affaldet, så der opnås den bedst mulige udnyttelse af de genanvendelige ressourcer. Papir, pap og blød plastic udgør hovedbestanddelene i affaldet. Den samlede affaldsmængde er faldet med 936 ton og udgjorde i 2007 9.621 ton. Heraf blev 5.856 ton afleveret til genanvendelse, hvilket svarer til 61 % af den samlede mængde. Der er tale om et fald af mængden til genanvendelse på 22 %, mens den samlede affaldsmængde faldt med 9 %. Økonomiske risici Energiforsyningen er under pres. Stigende efterspørgsel efter energi fra især Kina og andre østasiatiske lande sammenholdt med begrænset kapacitet på raffinering, ustabilitet i mellemøsten, og oliefelter, der næsten alle har toppet deres potentiale, har medført stigende priser på energi. Der må forventes en betydelig risiko for forsat kraftig øgede priser på brændstof og energi de kommende år. Post Danmark betalte i 2007 304 mio. kr. for brændstof, el, varme, vand og renovation. Det var en stigning på 23 mio. kr. i forhold til året før. Post Danmarks kontrakt for indkøb af el udløb, og blev erstattet af en dyrere aftale. Den nye el-aftale har betydet, at Post Danmark i 2007 har betalt betydeligt mere for den rene el. Til el-prisen skal lægges omkostninger til distribution og diverse afgifter. For 2007 har det alene betydet en ekstra udgift til elektricitet på 10 millioner kroner. Miljøeffektivitet I det grønne regnskab er lagt vægt på udvalgte emissioner fra det samlede energi- og brændstofforbrug. For 2007 har der været en uforandret udledning af CO 2, mens den samlede udledning af SO 2, NOx og partikler er faldet i forhold til året før. OMKOSTNINGER (BRÆNDSTOF, EL, VAND, VARME, RENOVATION) 320 300 280,0 Millioner kroner 260,0 240,0 220,0 200,0 2003 2004 2005 2006 2007 POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 4

MILJØEFFEKTER Næringssaltbelastning Forsuring ECO-point 0 5000 10000 15000 20000 25000 Drivhuseffekt ECO-point svarer til gennemsnitspersoners årlige miljøbelastning Post Danmark omregner emissionerne til miljøeffekter og miljøeffekterne sættes i forhold til den årlige belastning for en gennemsnitsperson. For Post Danmarks grønne regnskab betyder det, at drivhuseffekten med 65 % af den samlede miljøbelastning udgør den væsentligste miljøeffekt, forsuringen udgør 21 % og næringssaltbelastningen 14 %. Den samlede miljøbelastning svarer til den gennemsnitlige årlige miljøbelastning fra 19.463 danskere (ECO-point) Den samlede miljøbelastning er faldet med 2,2 % fra 2006 til 2007. Faldet skyldes primært en nedgang i bidrag til forsuringen og næringssaltbelastningen fra Post Danmarks transporter, el og varme. For at kunne måle udviklingen og nyttevirkningen af miljøarbejdet korrigeres miljøbelastningen i forhold til antal forsendelser for at få et udtryk for virksomhedens miljøeffektivitet. Miljøeffektiviteten udtrykker, hvor mange forsendelser det er muligt at sende per ECOpoint, der svarer til en gennemsnitlig indbyggers årlige miljøbelastning. I 1996 kunne Post Danmark sende 103 tusinde forsendelser for en gennemsnitlig indbyggers årlige miljøbelastning. Det tal er i 2007 steget til 148 tusinde forsendelser. Det er en stigning på 43 %. Der kan således i dag sendes 43 % flere forsendelser i forhold til 1996 for den samme miljøbelastning. Dog er miljøeffektiviteten faldet en smule fra POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 5

MILJØEFFEKTIVITET: Antal tusind forsendelser pr. ECO-point 160,00 150,00 140,00 130,00 120,00 110,00 100,00 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2006 til 2007. Det skyldes, at godt nok faldt den samlede miljøbelastning med 2,2 %, men den samlede mængde forsendelser omregnet til breve faldt med 3,3 %. Nedgangen skyldes især svigtende afsætning af blade og magasinpost. Udover at følge miljøeffektiviteten sættes mål for miljøbelastningen pr. forsendelse. Målene sættes løbende med et typisk tidsperspektiv på fire til fem år. Da opfyldelse af målene kræver, at miljøeffektiviteten løbende skal forbedres, betyder det, at miljøbelastningen skal falde markant mere end den relative nedgang i antal forsendelser. Det er en særlig udfordring med den nuværende tendens til fald i antal brevforsendelser, som dog opvejes noget af fremgangen på andre produkter. Årets miljøbelastning pr. forsendelse blev således 1,2 % større end året før. Nye mål Der var tidligere sat mål for 2006, som blev opfyldt. De målsætninger, der er arbejdet med siden, er nu revurderet så de tilgodeser tidshorisonten fastlagt i internationale projekter med Post Danmarks deltagelse. De nye mål tager udgangspunkt i resultaterne for 2007 og løber frem til 2012. Miljøpåvirkning Nye mål frem til 2012 pr. forsendelse eller total i forhold til 2007 CO 2 NO x SO 2 ECO-point Affald 5% CO 2 -reduktion 20% NO x -reduktion 10% SO 2 -reduktion 6% reduktion 70% af affaldmængden til genanvendelse POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 6

Udmøntningen af den kommende postliberalisering øver også indflydelse på de miljømæssige målsætninger. Efterlades Post Danmark i forholdsmæssigt større udstrækning med de ressourcekrævende forsendelser til tyndt befolkede områder vil det påvirke miljøbelastningen per forsendelse negativt. Målene er derfor formuleret så de kan nås ud fra enten absolutte eller relative tal. del kan henføres til vare- og godstransport er der tale om en betydelig udfordring for også at opnå forbedringer her. CO2 - INDEX 130 120 110 100 90 80 Omsætning CO2 CO2 - intensitet 70 60 1996 1998 CO 2 - in d e x 2000 2002 2004 2006 2008 Klima En af det internationale samfunds helt store udfordringer er klimaforandringer. Indsatser for at begrænse konsekvenser og tilpasse samfundet er højt på den politiske dagsorden og blandt industriens virksomheder. FN s klimapanel gjorde det i 2007 klart, at konsekvenserne af klimaændringer allerede kan ses, at opvarmningen foregår langt hurtigere end tidligere, og at den hovedsagelig skyldes menneskeskabte udledninger af CO 2. Transportsektorens betydning for Danmarks CO 2 -belastning er kraftig stigende. I Danmark står transportsektoren for ca. 30 % af det samlede CO 2 -udslip. Selv om kun en mindre De mest miljøbelastende områder hos Post Danmark er forbundet med et stort energiog brændstofforbrug. Forbrug af energi og brændstof forårsager langt hovedparten af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Post Danmark har derfor i sin miljøpolitik gennem flere år sat fokus på forhold, der kan nedbringe drivhuseffekten. Ser man på Post Danmarks samlede udledninger af CO 2 over tid sammenholdt med virksomhedens aktivitetsniveau udtryk ved omsætningen, er CO 2 intensiteten faldet med 28 pct. Det betyder, at der er en afkobling mellem virksomhedens økonomiske vækst og udledningen af drivhusgasser. I den tilsvarende periode udgjorde det samlede fald af CO 2 11 pct., mens den økonomiske vækst steg med 23 pct.. POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 7

CO2 I LOGISTIKKÆDEN 4 gram 7 gram Afsender 0 gram M odtager 4 gram 1 gram 1 gram 43 gram O psam ling D istributions center Vores cykel hjælper i indsatsen mod klimaforandringer Trods Post Danmarks store bilpark er cyklen stadig en væsentlig del af Post Danmarks distributionssystem. Mellem 60 og 70 pct. af alle breve bliver omdelt med cykel. Omdelerne cykler årligt omkring 15 mio. kilometer, og især i bymiljøet bliver næsten 100 pct. af brevene omdelt på denne vis, mens det drejer sig om væsentlig færre brev i landdistrikter. Ser vi på CO 2 belastningen fra transport i gistikkæden kan det ikke overraskende udledes, at belastningen fra et brev eller en pakke afhænger af, hvor den skal hen lokalt eller mellem landsdelen. Skal et brev den lange vej er belastningen fra transporten 10 gange større, end hvis det skal den korteste vej, og et brev i et byområde er stort set forureningsfrit. For de breve, der skal den lange vej, er CO 2 -belastningen 56 gram, mens gennemsnittet for alle breve er 19 gram CO 2. Samlet fordeler udledningen af CO 2 fra transporten sig således, at distributionsdelen står for 50 pct., transporterne mellem postcentrene 26 pct., opsamlingen står for 6 pct., mens transporten til distributionscenteret har en andel på 6 pct. FORSKEL BY OG LAND 70 60 50 40 CO2 (i gram) pr. brev 30 20 10 transport sortering gennemsnit 0 POST FORDELT I BY POST FORDELT PÅ LAND POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 8

Dilemma: Højt serviceniveau i landdistrikterne belaster miljøet meget Omdeling på landet er miljømæssigt meget mere belastende end i de tætbefolkede områder. Når konkurrerende postvirksomheder går ind på markedet, hvor ressourcebehovet er lavt, og undlader at tilbyde tjenester på de dele af markedet hvor ressourceforbruget er højt, efterlades Post Danmark i højere grad med forsendelser hvor stykbelastningen er høj, uden at det kan kompenseres af den mindre miljøbelastning fra breve i de tæt befolkede byområder. Det er de mange breve til omdeling i byområderne, der er med til at holde den gennemsnitlige miljøbelastning per forsendelse nede, mens relativt få forsendelse i tyndt befolkede områder trækker den anden vej. Resultatet kan blive, at miljøbelastningen per forsendelse ryger i vejret, hvis ikke kravene til service lempes. Klimahandlingsplan Post Danmark har iværksat flere aktiviteter, som relaterer sig til den nye klimadagsorden. Det handler om fokus på fakta med dataopsamling, databehandling og forfølgelse af konkrete og realistiske målsætninger. Men det handler også om samarbejde med kunder og leverandører. Vi ser gerne, at miljøarbejdet afspejler kundernes forventninger, og flere løsninger kan etableres i samarbejde. Det gælder f.eks. ved anvendelse af pakkeproduktet til returnering af varer så der opnås en høj returprocent, eller bestræbelser på at spare på emballage ved efter aftale at anvende Post Danmarks interne transportmateriel. Inddragelse af medarbejdere i arbejdet for en bæredygtig udvikling er et andet område af central betydning, ligesom en ordentlig og relevant kommunikation vil blive styrket. POST DANMARK KLIMA HANDLINGSPLAN RESULTATER - Dataopsamling - Beregning af CO2 fodaftryk - Nedbrydning til produktdeklartion - Mål for løbende reduktion af CO2 - Energistyring SAMARBEJDE - Krav i levenrandørkæden - Samarbejde med kunder og leverandører om renere teknologier - Innovation og nye services - Deltag i relevante internationale fora KOMMUNIKATION - Miljøberetning - Emissionsberegning på www - Mulighed option for CO2 - LCA - Initiativer I forbindelse med Klimatopmødet MEDARBEJDERE - Information - Konkurrencer - Synliggørelse - Forslagssystem POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 9

REDUKTIONSMÅL 2012 TRANSPORT BYGNINGER SAMLET CO2 Logistiktilpasninger 3,0% 1,8% Fornyet energispareindsats 1,0% 2,0% 1,4% Indførsel af modulvogntog på udvalgte strækninger 1,0% 0,6% Renere teknologi 1,0% 1,5% 1,2% Samlet reduktion 6,0% 3,5% 5,0% Realisering af Post Danmark målsætning vedrørende reduktion af CO 2 for de kommende år vil primært skulle ske gennem fire initiativer, som retter sig mod vores bygningsmasse samt bilparken og eksterne transportører. Case: Store CO 2 besparelser ved at anvende effektive varedistributionssystemer Post Danmark har et kollektivt varedistributionssystem. Det er kendetegnet ved samdistribution med store forsendelsesstørrelser og høj kapacitetsudnyttelse. Det har den fordel, at den koncentrerede transport, hvor vores biler afsætter hele lasten inden for et afgrænset geografisk område, medfører betydelig mindre kørsel i byerne end ellers. Som vi kender det fra den kollektive trafik er denne form for transport mere miljøvenlig, end hvis virksomheder, mindre vognmænd, grossister, butikker eller enkeltpersoner transporterede forsendelserne i egne biler. Og der er et betydelig potentiale for at opnå yderligere CO 2 reduktioner hvis flere forsendelser blev omlagt til Post Danmark. Det er tidligere vurderet, at helt op til halvdelen af vare- og lastbiltrafikarbejdet i byer kan påvirkes af en effektivisering af distributionen, og medføre en reduktion på mellem 15 og 25 pct. af trafikarbejdet afhængig af transporternes egnethed til samtransport. Det giver et samlet potentiale på en reduktion herhjemme på i størrelsesorden 140 tusind tons CO 2 årligt, hvis flere transporter blev omlagt til et kollektivt varedistributionssystem. Det er et besparelsespotentiale, der helt overstiger den samlede årlige CO 2 udledning fra Post Danmark. Grunden til, at der formentlig forsat er et uudnyttet potentiale for yderligere samtransport skyldes flere grunde, som eksempelvis ønsket om direkte kontakt med kunden, øget fleksibilitet, reklameværdi af egne biler og fortrolighed. Kollektive varedistributionssystemer kan fremmes ved at give fordele til sådanne transporter. Det kan være udvidet tidsgrænser for distribution, bedre parkerings- og aflæsningsmuligheder, samt muligheder for at benytte særlige vognbaner. Miljødeklaration og livscyklusvurdering af et brev Breve udgør som virksomhedens hovedprodukt naturlig nok også en væsentlig miljøbelastning, men også pakkeproduktet, med en betydelig vægt og transportarbejde, står for en stor andel af miljøbelastningen. Det er også værd at bemærke, at de adresseløse forsendelser udgør en beskeden andel af POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 10

Brevproduktion og transport Distribution Privatkunder Kurer, Ekspres, Pakker Øvrige miljøbelastningen til trods for det store antal. Miljøbelastningen pr. forsendelse er meget beskeden. MILJØBELASTNING for PRODuKTERNE Breve Pakker Blade Adresseløse Øvrige Nøgletal for 2007 er brugt til udregning af en miljøspecifikation af Post Danmarks produkter. Den samlede CO 2 -belastning for et gennemsnitlig brev svarer eksempelvis til CO 2 -belastningen for en køretur på 240 meter i en ny familiebil. På Post Danmarks hjemmeside er miljøspecifikationen uddybet, og der er udviklet en emissionsberegner, hvor brev og pakkeprodukterne er yderligere detaljeret så den svarer til Post Danmarks prisstruktur. Her er forsendelser til udlandet også medtaget. Miljøspecifikationen gælder Post Danmarks sortering og transport af breve og pakker, men ikke brevpapiret, konvolutten eller emballagen til pakken, som er afhængig af kundens eget valg. Firmaer, der i større omfang anvender Post Danmark til at varetage deres logistik, kan anvende miljøspecifikationen i forbindelse med deres egen miljødokumentation. Herved kan transportens andel af miljøbelastningen synliggøres og indgå i produkternes livscyklus. Produktets samlede miljøbelastning kræver nemlig overblik over samtlige faser i produktets livscyklus fra udvindingen af råvarer til produktion, distribution, brug og bortskaffelse. På den måde kan det kortlægges, hvor i forløbet der er de største miljømæssige belastninger, og eventuelle gevinster måske lettes kan hentes. Også Post Danmark har foretaget en livscyklusscreening af et typisk brevprodukt på 19 gram, som består af en C5 rudekonvolut med to A4 papir med tekst. I miljøvurderingen er miljøbelastningen gennem hele brevets livsforløb kortlagt og vurderet. Når det samme brev er produceret i større antal viser vurderingen, at størstedelen af miljøbelastningen stammer fra fremstilling af brevpapir og konvolut. Miljøbelastningen når brevet skrives på computer og printes, og MILJØSPICIFIKATION CO2 GRAM SO2 MG NOX MG Brev 31 6 129 Pakke 880 169 3.624 Adresseløse 5 1 20 Blad 43 8 175 POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 11

Post Danmarks distribution ligger på samme niveau, og er halvt så store. Brevets samlede miljøbelastning reduceres som følge af energigevinsten ved forbrændingen eller genbrug af returpapir. Hvis der kun udarbejdes et enkelt brev bliver billedet noget anderledes. Så er den samlede miljøbelastning langt overvejende fra udarbejdelsen af brevet, hvor energiforbruget for selve skrivningen af brevet, det vil sige for driften af Pc er, slår kraftig igennem. Ikke alene bliver skrivningen af brevet den domineren fase i livsforløbet, men også flere gange større end belastningen fra Post Danmarks distribution. Post Danmarks andel af miljøbelastningen ved et masseproduceret brev går fra 25 pct. ned til kun 7 pct. af belastningen ved udarbejdelse af kun ét brev. Konklusionen er, at miljøbelastningen i høj grad kommer på tidspunkter vi ikke umiddelbart tænker på. Dilemma: Anvendelsen af papir til kommunikation giver affald, men hvad er alternativerne? Det vil formentlig være den almindelige opfattelse at anvendelse af papir til breve eller reklamer må være forbundet med en særlig stor miljøbelastning. Papiret er til at tage at føle på og udgør et oplagt affaldsproblem. Heldigvis har vi i herhjemme et effektivt indsamlings- og genbrugssystem, som kan udnytte papiret og begrænse miljøbelastningen. Men miljøbelastninger for forsendelser kan også komme fra helt andre kanter end man normal vil regne med. Ser man på livscyklusvurdering af et brevprodukt har det vist sig, at den tid brevskriveren bruger på at skrive brevet på computeren udgør langt den største miljøbelastning. Det overskygger miljøbelastningen til fremstillingen af papiret, og Post Danmarks distribution er i den sammenhæng meget beskeden. m E C O -point 0,048 0,042 0,036 0,030 D rivhuseffekt Forsuring Fotokem isk ozon N æ ringssaltsbelastning A ffald 0,024 0,018 0,012 0,006 0,000-0,006 P apir og kon volut U darbejdelse af D istribution brev af brev B ortskaffelse af brev POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 12

For adresseløse vil distributionsandelen endda være endnu mindre. Det afgørende for miljøbelastningen er altså den tid husstanden eller virksomheden bruger ved computeren når det handler om at skrive et brev, eller for den sags skyld en elektronisk mail. Det umiddelbart overraskende er nemlig også, at der er publiceret en anerkendt artikel, der viser, at der er mange situationer hvor e- mail er mere skadelig for miljøet end et brev, sendt med almindelig post. Tilsvarende gælder for reklamer. Nu vil al reklame i sagens natur belaste miljøet. Det gælder TV, radio, aviser, reklamer på nettet mm. Her hjælper det ikke isoleret at kigge på et snævert område som affald alene. Her skal alle aspekter frem i lyset, som vi så det i eksemplet med et brev, hvor elektricitetsforbruget til computeren var det største problem. Miljøbelastningen bedømmes nemlig ud fra en livcyklusvurdering og her vil de forskellige medier påvirke miljøet forskelligt. Miljøbelastningen fra reklamer må holdes op i mod deres effekt. En ringere effekt betyder et behov for en øget mængde. Uden adresseløse forsendelser flytter reklamen til andre kanaler og mængden må sættes op, hvis effekten skal være den samme. Det vil spille en rolle i det samlede miljøregnskab når forskellige reklamemedier skal sammenlignes. Samarbejde om et bedre miljø Post Danmark har sammen med en gruppe betydelige virksomheder i dansk erhvervs liv og Key2Green stiftet foreningen Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Rådets mål er blandt andet at inspirere dansk erhvervsliv til arbejdet med bæredygtig udvikling, at medvirke til den offentlige debat inden for området og at dele ny og international viden og værktøjer. Blandt medlemmerne er ud over Post Danmark bl.a. Grundfos, Arla Foods, Bang & Olufsen og Danisco. Post Danmark deltager i flere internationale samarbejder for i fællesskab at finde de bedste muligheder for at reducere udledningen af klimagasser blandt postorganisationer. Post Danmark har taget initiativ til udvikling af et europæisk klimaprogram Greenhouse Gas Reduction Programme. Programmet kan findes på www.posteurop.org. Post Danmark har formandskabet i Bygherreforeningen miljøudvalg, der har formuleret et miljøcharter, der kan bidrage til bæredygtig udvikling i byggeriet. Miljøcharteret skal ses som en opfordring til professionelle bygherrevirksomheder om at anvende dets principper som grundlag for deres miljøindsats. Miljøcharteret og Bygherreforeningen kan findes på adressen www.bygherreforeningen.dk. På Post Danmarks skolekontakt på hjemmesiden findes opgaver, aktiviteter og andet undervisningsmateriale til alle klassetrin. På hjemmesiden kan eleverne fx komme med en pakke på tur til Malaysia og undervejs skal de overveje de spørgsmål om ressourceforbrug, der knytter sig til pakkens rejse. Det sker i et miljøspil Post Danmark har udviklet for 7.-10. klasse. Post Danmark har i 2007 støttet Elsparefondens kampagne for at få os alle sammen til at spare på strømmen, både når vi er på arbejde og derhjemme. POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 13

DET GRØNNE REGNSKAB ÅRSOPGØRELSE ENHED MÆNGDE 2007 2006 2005 2004 2003 ENERGIFORBRUG El Mwh 56.655 109 110 108 106 100 Varme Fjernvarme Mwh 43.039 95 102 103 104 100 Naturgas Mwh 8.065 80 84 83 85 100 Skønnet varme Mwh 5.508 73 84 91 103 100 TJENESTEYDELSER Vognmænd tonkm 34.094.000 327 319 427 291 100 Tog tonkm 0 0 0 0 30 100 Fly tonkm 207.000 31 37 61 98 100 Færge tonkm 1.609.000 138 127 129 143 100 Råvarer Benzin liter 1.160.000 56 68 73 79 100 Diesel liter 20.001.000 127 125 118 111 100 Brændstof i alt liter 21.161.000 119 118 113 107 100 OUTPUT ENHED MÆNGDE 2007 2006 2005 2004 2003 AFFALD Brandbart affald ton 3.765 121 98 102 108 100 Til genanvendelse ton 5.856 130 166 165 166 100 Samlet mængde ton 9.621 126 139 139 142 100 Forurenende stoffer til luft Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler El 30.537 11,9 46 Varme 7.770 4,4 17 Brændstof 55.329 0,5 294 6,9 Tjenesteydelser 4,911 2,2 49 1,3 I alt 98.547 19,0 406 8,1 Indeks 2003 100 100 100 100 Indeks 2004 105 91 103 102 Indeks 2005 106 96 109 110 Indeks 2006 107 89 107 88 Indeks 2006 107 82 100 82 Indeks viser mængde for året i forhold til mængden i 2003 POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 14

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Energi Oplysninger i årsopgørelsen vedrørende el stammer fra aflæste forbrugsmålere ved Post Danmarks driftsenheder over hele landet. Aflæsning af forbrugsmålerne foretages månedsvis som led i arbejdet med energistyring. Varmeforbruget er i videst muligt omfang baseret på konkrete målinger, alternativt på skøn. Der knytter sig derfor en vis usikkerhed til det skønnede varmeforbrug. Tjenesteydelser En del af Post Danmarks transport udføres via erhvervede tjenesteydelser/entrepriser, hvor befragtningen foregår med vognmænd, tog, fly og færger. Tjenesteydelser omfatter transporter mellem postcentre og færgetransport til/fra Bornholm. Som udtryk for transportarbejdet anvendes betegnelsen tonkm, der udtrykker den transporterede godsvægt gange strækning. Volumen af tjenesteydelser er beregnet ud fra de faktisk afviklede transporter, dog er færgetransporten til/fra Bornholm skønnet. Sammenligningen år for år er behæftet med usikkerhed, idet opgørelsesmetoderne blev ændret i år 2004. Råvarer Forbrugsdata vedrørende brændstof og antal kørte kilometer i Post Danmarks bilpark bliver registreret i et autodatasystem. Registreringen sker på baggrund af et årligt opgjort antal kørte kilometer pr. bil, hhv. liter brændstof pr. bil for regnskabsåret. Brændstofforbrug for indlejede biler er medtaget Affald Mængden af affald fra egne driftsenheder er opgjort på basis af dels oplysninger fra enhedernes affaldstransportører, fakturaer samt registreringer over afleverede mængder af brandbart affald, papir, pap, plast og elektronik til genbrug. Affaldsmængderne er behæftet med usikkerhed. Emissioner Emissionsberegningerne vedrørende CO2 for el og varme er baseret på de i 2007 offentliggjorte udledningsfaktorer fra Energistyrelsen, som er gennemsnitsbetragtninger for 2006. Emissionsberegningerne for SO2 og NOx som følge af forbrugt elektricitet baseres på et gennemsnit af el-deklarationer for øst og vest Danmark for 2006 opgjort af Energinet. Emissionsberegningerne vedrørende brændstof fra egen bilpark og tjenesteydelser er foretaget på grundlag af Trafikministeriets TEMAmodel. Miljøindeks Miljøindekset baseres på omregning af emissionerne til vægtede miljøeffekter år for år ved anvendelse af GaBi, version 4.2.67.1. Normaliserings- og vægtningsfaktorer er ændret i 2006. Der er foretaget regulering af sammenligningstal. Miljøindekset er korrigeret i forhold til antallet af forsendelser. Indekset er udtryk for udviklingen i miljøeffektiviteten. Afgrænsning De præsenterede miljødata omfatter aktiviteter inden for Danmarks grænser og dækker Post Danmark A/S samt den 100 % ejede dattervirksomhed Post Danmark Leasing A/S. De præsenterede miljødata afspejler Post Danmarks prioriteringer. Særskilte forhold for specialenheder, som f.eks. frimærketrykkeriet, er ikke medtaget. POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 15

Yderligere information Henvendelse om supplerende informationer eller kommentarer til miljøberetningen kan ske til Post Danmark på telefon 33 61 00 00. Yderligere information kan også hentes på vores miljøportal på www.postdanmark.dk/miljoe. København, den 3. april 2008 POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 16