Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 3. juli 2012 J.nr.: NMK-33-00757 Ref.: ssc/nyape AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 030 for et sommerhusområde ved Ekkodalen samt Kommuneplantillæg nr. 005 Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Natur- og Miljøklagenævnet har givet klagerne medhold i, at den ene af klagerne må anses for part i kommunens sag om lokalplanens udarbejdelse og vedtagelse. Nævnet har vurderet, at denne retlige mangel ved Bornholms Regionskommunes lokalplanvedtagelse konkret ikke skal medføre ugyldighed. Nævnet har ikke givet klagerne medhold i de øvrige synspunkter i klagen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse går derfor ud på, at Bornholms Regionskommunes vedtagelse af 30. juni 2011 af Lokalplan nr. 030 for et sommerhusområde ved Ekkodalen samt tilhørende Kommuneplantillæg nr. 005 opretholdes. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Klagerne Birgitte Borgen Marcussen, der ejer Almindingen Station på Ekkodalsvejen 3 (matr.nr. 212 Aaker) og Rigmor Hansen og Helge Østergaard der ejer Ekkodalshuset på Ekkodalsvejen 5 (matr.nr. 1cg Aaker), har ved deres repræsentant ved brev af 8. august 2011 påklaget Bornholms Regionskommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 030, og har navnlig anført følgende i klagen: At lokalplanen er ugyldig, da klagerne ikke er partshørt. En partshøring af klagerne ville bl.a. have sikret, at de kulturhistoriske værdier var blevet varetaget bedre frem for bygherres økonomiske interesser i at udbygge området. At kommunen har tilsidesat officialmaksimen, idet de ikke har iværksat relevante undersøgelser på trods af klagernes oplysninger om, at engarealet på den del af matr. nr. 1d Aaker, der ligger mellem Ekkodalshuset og Almindingen Station, er levested for stor vandsalamander. At kommunen efter habitatbekendtgørelsen retlig set er afskåret fra at vedtage en lokalplan, der tillader bebyggelse på engarealet. Lokalplanen bør derfor af indholdsmæssige grunde ophæves som ugyldig. Sagens oplysninger Lokalplanen har til hensigt at muliggøre etablering af op til 30 sommerhuse på et tidligere savværksområde. Kommuneplantillæg 005 skal sikre, at der er overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Lokalplanområdet er på ca. 5,3 ha. Den ene af klagernes ejendomme Almindingen Station (Ekkodalsvejen 3, matr.nr. 212 Aaker) er omfattet af lokalplanen. Ejendommen er ikke udlagt til sommerhusbebyggelse på lokalplanens kortbilag 2. Ekkodalsvejen 3, matr.nr. 212 Aaker, er markeret med signaturen Bevaringsområde og Bygninger med høj bevaringsværdi. Bornholms Regionskommune har i april 2006 foretaget en vurdering af konsekvenserne af planforslaget, herunder en vurdering af konsekvenserne for naturtyper og arter i lokalplanområdet. Vurderingen er bl.a. foretaget, fordi planforslaget grænser op til Natura 2000-området. Bornholms Regionskommune har vurderet, at der ikke er beskyttede arter, herunder bilag IV-arter, som vil blive væsentligt påvirket af planen. Bornholms Regionskommune har 27. januar 2011 vedtaget forslag til Lokalplan nr. 030 samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 005. Forslaget har herefter været fremlagt i offentlig høring fra 9. februar 2011 til og med 11. april 2011. I forbindelse med offentliggørelsen blev forslagene sendt til borgere som efter kommunens vurdering var direkte berørt af planen, herunder ejerne af Ekkodalshuset og Almindingens Station. Klagerne har 26. februar 2011 fremsendt indsigelse mod Lokalplan nr. 030 samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 005. Det fremgår af sagen, at der i offentlighedsfasen kom 7 indsigelser. Til kommunalbestyrelsens behandling af planen 30. juni 2011 havde forvaltningen udarbejdet et indsigelsesnotat med forvaltningens kommentarer. Kommunalbestyrelsen vedtog 30. juni 2011 Lokalplan nr. 030 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 005 for et sommerhusområde ved Ekkodalen med mindre ændringer. Udtalelser Bornholms Regionskommune har 16. november 2011 kommenteret klagen, og bl.a. oplyst: 2
Regionskommunen har udført lokalplanlægningen efter planlovens bestemmelser, herunder forudgående indkaldelse af ideer og forslag. I beslutningen om at udarbejde et lokalplanforslag indgik de ideer og forslag, der var modtaget i for-offentlighedsfasen, herunder ideer fra klagerne. Klageren modtog her skriftlig underretning vedrørende kommunalbestyrelsens beslutning om at udarbejde lokalplan mv. for et område ved Almindingens Savværk. Under forslagsudarbejdelsen har der desuden været en korrespondance med forskellige ejere i området, herunder klagerne. I forbindelse med offentliggørelsen blev forslagene også tilsendt begge klagerne, blandt flere modtagere, som kommunen vurderede, var direkte berørt af planen, jf. planlovens 26 (og derfor også parter i sagen) herunder også ejerne af Ekkodalshuset og Almindingens Station.... Samtlige modtagere modtog bekendtgørelse, lokalplanforslag og klagevejledning som individuel underretning. Kommunen har vurderet, at der ikke var behov for yderligere partshøring omkring de offentliggjorte planforslag. Klagerne har under offentliggørelsen fremsendt indsigelse mod planerne, disse blev behandlet af kommunalbestyrelsen den 30. juni 2011. Planerne blev vedtaget med mindre ændringer den 30. juni 2011. Klagerne blev herefter underrettet om kommunalbestyrelsens behandling af klagerens indsigelse, samt oplyst om retsvirkninger samt klagemuligheder. Efter regionskommunens opfattelse er klagerne derfor blevet hørt og underrettet i overensstemmelse med kravene i såvel planloven som forvaltningsloven, og Bornholms Regionskommune har ikke fundet anledning til yderligere partshøring. Teknik & Miljø har nu, i november 2011, genbesigtiget "engarealet" mellem Almindings Station og Ekkodalshuset og foretaget en konkret vurdering af hvorvidt arealet i dag skulle være vokset ind i 3-beskyttelsen. Arealet har jf. luftfotos været dyrket frem til 1999 (muligvis længere) og herefter ligget i græs, der er høstet frem til 2004. Arealet ligger herefter urørt hen. Det er nu konstateret at arealet fortsat ikke udgør et 3 område, og samtidig fået bekræftet at planen ikke vil påvirke Stor Vandsalamander eller andre bilag IV arter væsentligt. Regionskommunen har sendt sagens akter til Natur- og Miljøklagenævnet. Heraf fremgår bl.a., at Birgitte Borgen Marcussen (der ejer Almindingen Station på Ekkodalsvejen 3) i indlæg af 18. august 2006 har kommenteret debatoplægget forslaget (for-offentlighedsperioden) om etablering af et sommerhusområde i området på ejendommen Ekkodalsvejen 1, der er ejet af klagers bror. Ved brev af 29. september 2006 har regionskommunen svaret på hendes indlæg til debatoplægget om sommerhuse og bl.a. oplyst om, at lokalplanarbejdet vil blive påbegyndt. Ansøger har til klagen bl.a. oplyst i brev af 8. januar 2012, at han har levet og arbejdet på arealerne, der er omfattet af lokalplanen, i 60 år. Han har aldrig set vandsalamander i området. Til det af kommunen anførte har klagernes repræsentant i indlæg af 10. januar 2012 bl.a. anført, at kommunens vurdering af at engarealet ikke er og heller ikke indgår i noget 3-område, ikke er relevant i forhold til klagernes oplysninger om, at engarealet er levested og spredningskorridor for 3
stor vandsalamander. Kommunen har undladt at forholde sig til klagernes konkrete oplysninger om, at engarealet er levested for stor vandsalamander. Kommunens besigtigelse 11. november 2011 er ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om engarealet er levested m.v. for stor vandsalamander, jf. herved kapitel 5.3 i Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. En bebyggelse af engarealet kan forudsætte en dræning, som på uacceptabel måde vil kunne påvirke levevilkårene for stor vandsalamander og de vandområder i nærheden af engarealet, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Klagernes repræsentant lægger derfor fortsat til grund, at engarealet er levested og spredningskorridor for stor vandsalamander. Desuden er fremsendt en kopi af fotos af to stor vandsalamander, der p.t. overvintrer i Ekkodalshusets gamle vandkælder. Om partshøring har klagernes repræsentant yderligere anført, at regionskommunen har anerkendt, at klagerne er parter, men at der stadig mangler en redegørelse for, hvornår i sagens forløb, der er foretaget partshøring i henhold til forvaltningsloven. Det er på den baggrund anbefalet Natur- og Miljøklagenævnet at bede om en nærmere redegørelse, herunder om for at få oplyst hvilke oplysninger, der i hvert enkelt tilfælde har været forelagt klagerne. Repræsentanten har også oplyst, at han ikke på baggrund af aktindsigt i regionskommunens materiale kan se, at der forud for beslutningen om at sende planforslaget i høring 27. januar 2011 skulle være foretaget partshøring af klagerne. Derimod belyser materialet fint, at bygherre og dennes rådgiver har været inddraget i sagen og haft mulighed for at påvirke lokalplanens udformning. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om en lokalplan er tilvejebragt i overensstemmelse med loven. Natur- og Miljøklagenævnet kan derimod ikke tage stilling til, om indholdet i en plan er rimeligt og hensigtsmæssigt. Habitatbekendtgørelsen Kommunens planlægning skal administreres under hensyntagen til de internationale forpligtelser, herunder habitatbekendtgørelsen 3, der fastsætter bindende forskrifter for myndighederne om planlægning med henblik på at sikre, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearter og den strenge beskyttelse af plantearter i henhold til habitatdirektivets 4 artikel 12 og 13 efterkommes, jf. habitatbekendtgørelsens 2. Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter, som fremgår af direktivets bilag IV, litra a). Det følger af habitatbekendtgørelsens 11, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, at planforslag efter planloven ikke kan vedtages, hvis gennemførelse af planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a). Vurderingen skal fremgå af redegørelsen til planforslag, jf. 11, stk. 3. Klagerne har gjort gældende, at der ikke er foretaget relevante undersøgelser af engarealet i lokalplanområdet, som klagerne vurderer, er levested for stor vandsalamander. 3 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 4 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter 4
Bornholms Regionskommune har i april 2006 foretaget en vurdering af konsekvenserne af planforslaget og bl.a. konkluderet, at der ikke er beskyttede arter, herunder bilag IV-arter, som vil blive væsentligt påvirket af planen. Denne vurdering har kommunen fastholdt i forbindelse med klagesagens behandling bl.a. på baggrund af en fornyet besigtigelse i november 2011. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der er oplysninger i sagen, der sandsynliggør, at lokalplanområdet er yngle- eller rasteområde for strengt beskyttede arter, eller at gennemførelse af planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), jf. habitatbekendtgørelsens 11, stk. 1, nr. 1 og stk. 2. Natur- og Miljøklagenævnet har således ikke givet klagerne medhold i denne del af klagen. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker i øvrigt, at den kommende realisering af plangrundlaget kan forudsætte en fornyet vurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens bestemmelser afhængig af, hvornår planen realiseres. Partsstatus og partshøring Forvaltningslovens 19 handler om partshøring og supplerer således bl.a. bestemmelserne i planlovens 26 om underretning. Efter planlovens 26 skal kommunalbestyrelsen samtidig med offentliggørelsen af planforslag give skriftlig underretning herom til bl.a. ejerne af de ejendomme, der er omfattet af forslaget, og lejerne i og brugerne af disse ejendomme, og ejerne af ejendomme uden for forslagets gyldighedsområde og lejerne i og brugerne af sådanne ejendomme i den udstrækning, hvor forslaget efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning for dem, samt de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende foreninger og organisationer, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive underrettet om lokalplanforslag, jf. 26, stk. 1. Partsbegrebet er ikke defineret i forvaltningsloven, men er udviklet i administrativ praksis. Adressaten for en konkret afgørelse er altid part i sagen, men også andre, der har en væsentlig, direkte, retlig og individuel interesse i sagen og dens udfald har partsstatus. Det er således en forudsætning, at afgørelsen angår den pågældende med en vis styrke og intensitet, og at afgørelsen ikke berører en større, mere ubestemt kreds af personer. I forvaltningslovens 5 19, stk. 1, er der fastsat nærmere bestemmelser om pligten til at partshøre. Hvis en part i en afgørelsessag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Der er dog kun pligt til at partshøre, hvis de faktiske oplysninger er til ugunst for den pågældende part, og hvis oplysningerne er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. 5 Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 5
Hvis en person eller virksomhed m.v. berøres af en lokalplan eller anden planlægning, vil den pågældende i almindelighed ikke være part i plansagen. Partsstatus kan dog ikke udelukkes, f.eks. i tilfælde, hvor planen kun skal gælde for et så begrænset geografisk område, at kun få bliver direkte berørt, selvom der er tale om en plan, der i princippet har generel karakter. På baggrund af lokalplanens udformning og indhold, herunder også oplysninger om lokalplanområdet og eksisterende forhold uden for samt sagens øvrige oplysninger, er Natur- og Miljøklagenævnet ikke enig i, at begge klagerne i denne sag må anses for parter i henhold til forvaltningslovens 19. Efter nævnets vurdering er det alene klager Birgitte Borgen Marcussen, der ejer Almindingen Station på Ekkodalsvejen 3 (matr.nr. 212 Aaker), som må anses som part, da denne klagers ejendom er delvist omgivet af byggefelterne i lokalplan og i øvrigt er omfattet af lokalplanens område. Lokalplanen omfatter således alene denne klagers og ansøgers ejendomme. Natur- og Miljøklagenævnet har derfor givet klagerne delvist medhold i denne del af klagen over Bornholms Regionskommunes vedtagelse af lokalplanen. Bornholmsregions Kommune har ikke partshørt klager selvstændigt om det forventede indhold af det planforslag, som kommunen offentliggjorde i perioden fra 9. februar 2011 til og med 11. april 2011 og senere vedtog 30. juni 2011. Natur- og Miljøklagenævnet har forstået kommunens oplysninger således, at denne har vurderet, at der ikke vare yderligere oplysninger at partshøre klager om. Det fremgår af sagens oplysninger, at Birgitte Borgen Marcussen i august 2006 bidrog med indlæg til det debatoplæg om områdets planlægning, som kommunen havde offentliggjort, samt at kommunen i september 2006 oplyste om, at den vil påbegynde lokalplanlægning for området. Kommunen har også oplyst, at der under udarbejdelsen af lokalplanforslaget har været korrespondance med forskellige ejere i området, herunder klager. Birgitte Borgen Marcussen er også underrettet efter reglerne i planlovens 26 og har fremsat indsigelser mod planforslaget i offentlighedsperioden i 2011. Manglende partshøring anses generelt for at være en væsentlig mangel, som fører til, at afgørelsen er ugyldig. Spørgsmålet er herefter, om den manglende partshøring kan anses for konkret uvæsentlig i den aktuelle sag. Natur- og Miljøklagenævnet finder efter en konkret vurdering af sagens oplysninger ikke, at denne retlige mangel skal føre til afgørelsens ugyldighed. Nævnet har bl.a. lagt vægt på, at Birgitte Borgen Marcussen har været orienteret om lokalplanudarbejdelsen og har tilkendegivet sin indstilling til planlægningen og udnyttelsen af området - også forud for at der blev sendt et planforslag i høring i 2011. Natur- og Miljøklagenævnet har således ikke givet klager medhold i, at den manglende partshøring af Birgitte Borgen Marcussen forud for planens endelige vedtagelse skal medføre, at Bornholms Regionskommunes afgørelse om at vedtage lokalplanen endeligt er ugyldig. Vedtagelse af Lokalplan nr. 030 Planlovens kapitel 6 indeholder reglerne om tilvejebringelse af planer. Et lokalplanforslag skal offentliggøres. Efter planlovens 24, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen ved offentliggørelsen fastsætte en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser mv. mod planforslaget. 6
Bornholms Regionskommune har fremlagt lokalplanforslaget i offentlig høring i 8 uger fra 9. februar 2011 til og med 11. april 2011, hvilket er i overensstemmelse med planlovens 24, stk. 3. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser mv. mod lokalplanforslaget, kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen, jf. planlovens 27, stk. 1, 2. pkt. Bornholms Regionskommune vedtog lokalplansforslaget 30. juni 2011, hvilket er mere end 4 uger efter indsigelsesfristen, jf. planlovens 27, stk. 1, 2. pkt. Der gælder herudover ingen bestemmelser i planloven om, hvordan indsigelserne skal behandles i kommunen. Kommunen er således ikke efter planloven forpligtet til at efterkomme de indsigelser, der fremkommer i forbindelse med offentliggørelsen af et lokalplanforslag efter 24, stk. 3. Sammenfattende har Natur- og Miljøklagenævnet givet klagerne medhold i, at den ene af klagerne må anses for part i kommunens sag om lokalplanens udarbejdelse og vedtagelse. Nævnet har vurderet, at denne retlige mangel (manglende partshøring) ved Bornholms Regionskommunes lokalplanvedtagelse konkret ikke skal medføre ugyldighed. Nævnet har ikke givet klagerne medhold i de øvrige synspunkter i klagen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse går derfor ud på, at Bornholms Regionskommunes vedtagelse af 30. juni 2011 af Lokalplan nr. 030 for et sommerhusområde ved Ekkodalen samt tilhørende Kommuneplantillæg nr. 005 opretholdes. Lise Marie Buhl Ankechef / Susanne Spangsberg Specialkonsulent Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Bornholms Regionskommune, j.nr.: 01.02.05K03-0017, post@brk.dk og jens.kofod@brk.dk Jørgen Bjerring, bjerring@webnetmail.dk Og pr. brev til: Ulf Müller, Ekkodalsvej 4, 3720 Aakirkeby 7