Indholdsfortegnelse Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Arbejdsspørgsmål... 4 Kampagnen som helhed... 4 Forforståelse... 4 NorthSide Festival... 5 #Butts4Beers formål... 6 Praksisteori... 7 Praksisteori og praksis... 7 Reckwitz og praksisteori... 8 Krop/bevidsthed... 8 Objekter... 9 Viden... 9 Diskurs... 9 Struktur... 10 Agent... 10 Passende performance... 10 Socialkonstruktivisme og praksisteori... 11 Metode... 11 Valg af metode... 11 Validitet... 11 Det semistrukturerede interview... 12 Valg af interviewdeltagere og medier... 14 Transskribering... 15 Analyse... 15 Hvad forbinder agenterne med en festival?... 16 Side 1 af 29
Struktur og ritualer... 16 De fysiske forhold... 16 Alkohol som en del af festivalpraksissen... 17 Kroppen som kommunikativt medie... 17 Passende performance... 19 Delkonklusion... 20 Hvordan håndterer agenterne cigaret-littering?... 21 Delkonklusion... 23 Diskussion... 23 Metodekritik- og diskussion... 23 Transmission og dialog... 25 Konklusion... 26 Perspektivering... 27 Observationsstudie... 27 Receptionsanalyse... 28 Litteraturliste... 29 Side 2 af 29
Problemfelt Danmark er et land med mange festivaler, og de danske festivaler står alle over for samme udfordring, nemlig hvordan mængden af skrald kan begrænses. Festivaler handler først og fremmest om at have det sjovt og høre musik, men på festivalerne oplever vi, at der er en tendens til, at skrald fra gæsterne fylder mere og mere som en negativ del af festivaloplevelsen. Som festivaldeltagere har vi oplevet, at det mere er reglen end undtagelsen, at man smider sit cigaretskod, når smøgen er røget eller sin paptallerken, når maden er spist. Vi undrer os over hvilke omstændigheder, der gør, at holdningen til skrald og cigaretskodder er således? En af de festivaler, som møder udfordringer i forhold skrald, er NorthSide Festival, der så dagens lys i 2010. At begrænse mængden af skrald på NorthSide Festival er en vigtig del af festivalens grønne profil. NorthSide Festival valgte i 2013 at sætte fokus på cigaretskodder. Her tilbød de folk at bytte et fadølskrus med cigaretskodder til en kold fadøl. Dette gjorde festivalen for at begrænse antallet af cigaretskodder på festivalpladsen. I workshoppen Skrift/Billede arbejdede vi med et kommunikationsprodukt, der ville fortælle om denne kampagne og om cigaretskodders skadelige effekter på miljøet. I dette projekt har vi dog valgt at træde et skridt tilbage og gennemføre en målgruppeanalyse som grundlag for vores kampagne. På den måde at kan vi tilrettelægge og videreudvikle et bedre kommunikationsprodukt. Vi vil gennem brugen af praksisteori lave en analyse af festivalgæsternes praksisser vedrørende festivaldeltagelse og rygning. Dermed kan vi finde ud af, hvilke praksisser der relaterer sig til det at smide cigaretskodder under en festival, samt hvilke praksisser der fører til denne adfærd. Dette gør vi for at undersøge, hvordan cigaretskodder på NorthSide Festival er blevet til det problem det er, og hvad der leder til cigaret-littering 1. Vi mener, at der er en interessant viden at hente omkring festivalgæsters praksisser, når de er på festival. Her kan vi få nyttig viden omkring deltagernes adfærd, når de er på festival kontra deres adfærd i hverdagen. Problemformulering Hvordan kan vi, igennem en praksisteoretisk undersøgelse af NorthSide Festivals gæster, definere vores målgruppe samt deres praksisser i relation til cigaret-littering med henblik på videreudvikling af vores kommunikationsprodukt? 1 Igennem dette projekt vil vi anvende begrebet cigaret-littering. Det kommer af det engelske verbum to litter. To litter betyder, at smide affald (i det fri). Vi anvender dette begreb, da vi ikke mener at der findes et godt ord på dansk for denne handling. Side 3 af 29
Arbejdsspørgsmål Hvilke praksisteoretiske begreber er relevante i forhold til målgruppeanalysen? Hvordan ændres målgruppens normsæt fra hverdagen til normsættet på NorthSide Festival og hvordan indgår det i passende performances? Hvordan kan en målgruppeanalyse af NorthSide Festivals deltagere bidrage til at identificere festivalpraksisser? Hvordan udspiller praksisser sig i forbindelse med cigaret-littering på NorthSide Festival, og hvordan kan disse forsøges ændres via en adfærdsændrende kampagne? Hvordan kan man, ud fra en analyse af målgruppens festivalspraksisser, diskutere hvordan henholdsvis transmission og dialog kan indgå i et kommunikationskoncept? Kampagnen som helhed Dette projekt er en del af den kampagne, som vi udarbejdede i workshoppen Skrift/Billede. Vedhæftet som Bilag 8 til dette projekt er en tidslinje, der illustrerer processen. I Skrift/Billedeworkshoppen udviklede vi idéen til en kampagne, som skulle minimere antallet af cigaretskodder på NorthSide Festival samt oplyse gæsterne om cigaretskodders skadelige effekt på miljøet (1. udkast). I dette projekt vælger vi, som nævnt ovenfor, at træde et skridt tilbage og udføre en grundig målgruppeanalyse af NorthSide Festivals deltagere igennem en praksisteoretisk analyse. Resultatet af målgruppeanalysen i dette projekt vil vi bruge til at tilpasse kampagnen efter målgruppen. Denne tilpasning sker efter aflevering af projektet (2. udkast). Derefter vil vi tage på NorthSide Festival for at udføre et grundigt observationsstudie af festivalens gæster samt lave receptionsanalyse på 2. udkast til kampagnen. Den viden vi får fra observationsstudiet samt receptionsanalysen på selve festivalen, vil vi bruge til at udarbejde en idé til 3. udkast til kampagnen. Vi vil derfor basere 3. udkast på en længere proces med fokuseret, metodisk og teoretisk arbejde. 3. udkast vil blive præsenteret til eksamen. Forforståelse Projektgruppen består af seks mennesker mellem 22 og 30 år, som alle er rygere og har været på festival gentagende gange. Da disse karakteristika er de samme som kriterierne for vores målgruppe, kan det være problematisk at observere de praksisser, som målgruppen ikke er bevidste om. Da vi er en del af målgruppen, kan det gøre os blinde på mange punkter. Vi er alle enige om, hvordan man burde håndtere cigaret-littering ud fra et miljømæssigt perspektiv, nemlig ikke at smide cigaretskodder på jorden. Hvordan vi selv agerer som festivaldeltager lever dog ikke op til Side 4 af 29
dette. Vi mener, at rammerne omkring en festival er med til at ændre vores adfærd, hvorfor vi selv hører til gruppen, hvor cigaretskodder smides på jorden uden nøje overvejelse. Dermed tolererer vi, at andre gør det samme og har en forståelse for hvorfor. Det forholder sig dog anderledes i hverdagen, hvor vi i gruppen har forskellige positioner. Nogle fra gruppen overvejer nøje hvordan håndtering af cigaret-littering og skrald generelt, er en del af de daglige rutiner. Nogle af os sorterer vores skrald. For andre i gruppen betyder det mindre i hverdagen, men der er dog en bevidsthed om, at man helst smider sit cigaretskod i en skraldespand eller et askebøger. Der er altså en klar forskel på, hvordan vi agerer i vores hverdag, kontra hvordan vi agerer på en festival. Dette skal vi have i tankerne, når vi skal analysere de udførte interviews og foretage observationer på NorthSide Festival. Vi vil forsøge at gøre implicitte praksisser, som vi selv udøver, til eksplicitte ved at være kritiske og prøve ikke at tage noget for givet. Dog vil vi udvælge bestemte praksisser for at skabe et fokus. På den måde skal vi være selvkritiske og reflektere over, hvordan vi selv optræder i konteksterne, og hvordan vi fortolker den indsamlede empiri. Det kan give en fordel, at vi måske kan forstå målgruppen på nogle bestemte områder. At vi selv er en del af målgruppen kan også give den fordel, at der ikke forekommer et så markeret skel mellem os som interviewere og vores informanter. Før vi udførte de kvalitative interviews og inden vi vil undersøge praksisserne på NorthSide Festival, har vi læst en række faglige tekster. Den viden, vi har tilegnet os før vi lavede empiri, har også påvirket udførelse af interviews. Dette er en konsekvens, da vi bevidst vil anvende noget af den nye viden, men dog vil det også kunne gøre os en smule begrænset mht. ordvalg og interesser. Derfor har vi på baggrund af dette prøvet at lave vores kvalitative interviews åbne. Vi har prioriteret at interviewdeltagerne skal have lov til at gå i dybden med egne interesser. NorthSide Festival En af NorthSide Festivals kerneværdier er bæredygtighed. Festivalen har siden dens opstart i 2010 arbejdet på at udvikle en grøn profil. Denne profil arbejder blandt andet med at informere festivaldeltagerne omkring bæredygtighed. Disse tiltag er udviklet i samarbejde med festivalens partnere som blandt andre tæller Tuborg, Aarhus kommune, Aarhus Universitet, Peter Larsen Kaffe, den europæiske festivalforening Yourope, miljøorganisationen Verdens Skove og bæredygtighedsbureauet WorldPerfect. NorthSide Festival beskriver selv formålet med deres grønne profil således: Vi ønsker, at publikum forlader NorthSide med en større forståelse af genbrug, energiforbrug og økologi end ved ankomsten. Hvis vi kan påvirke vores gæster og Side 5 af 29
samfundet omkring os i en mere bæredygtig retning, så er vi nået langt (NorthSide Festival 2014) Konkrete resultater af samarbejdet omkring NorthSide Festivals grønne profil er blandt andet trafikale tiltag såsom en kæmpe cykelparkeringsplads, kaldet Bike Side og en vandresti fra Århus by til festivalpladsen, kaldet Caminoen. Begge disse tiltag virker som alternativer til privatbilisme, da NorthSide Festival, ud fra sin profilering som bilfri zone, har fravalgt at have en parkeringsplads til festivalgæsternes biler. Samarbejdet med bæredygtighedsbureauet WorldPerfect har, udover grønne initiativer, også mundet ud i projektet TrashTalkers. TrashTalkers består af et hold frivillige vejledere, der hjælper og motiverer festivalens gæster i forhold til affaldssortering og -håndtering. Det lykkedes i 2013, grundet festivalens øgede ambitioner omkring bæredygtighed, at indsamle, sortere og genanvende ca. 20 tons affald, som de omkring 30.000 festivaldeltagere gennem festivalperioden havde produceret (WorldPerfect u.d.). #Butts4Beers formål Som tidligere nævnt har NorthSide Festival, som en del af deres grønne profil, lavet et tiltag hvor gæster kan få en fadøl, hvis de samler et ølkrus fyldt med cigaretskodder. Dette forsøgte vi at videreudvikle i workshoppen Skrift/Billede ved at tage udgangspunkt i deres hovedidé med belønning for indsamling af skodder. Vi designede et layout, der kan anvendes på flyers og plakater. Vores hovedformål var at få gæsterne til at samle deres skodder op og skabe opmærksomhed på tiltaget. #Butts4Beers indeholdte to forskellige grene. Det ene koncentrerer sig om at fjerne cigaretskodderne fra festivalen, så pladsen bliver renere. Det andet var det langsigtede miljømæssige perspektiv, da cigaretskodder er forurener, og NorthSide Festival gerne vil skabe en bæredygtig festival. Vi havde en formodning om, at deltagerne af kampagnen enten vælger at deltage i vores tilbud grundet engagementet i miljø og NorthSide Festival, eller fordi tilbuddet om gratis øl tiltaler deltagerne, og de vælger derfor at være med grundet det økonomiske aspekt. De to grene lagde op til to forskellige handlinger fra festivalgæsterne. Vi håbede, at nogle gæster ville komme til at ændre deres adfærd i forhold til at smide cigaretskodder. Det ville altså blive en her og nu handling at putte ens cigaretskod i et ølkrus frem for at smide det på jorden. Vi ønskede også at skabe opmærksomhed omkring cigaretskodders skade på miljøet ved denne kampagne. Vi så gerne en langsigtede adfærdsændring hos rygere. Side 6 af 29
Vi kunne have valgt at inddrage flere aspekter i kampagnen som fx at udvide NorthSides egen profil og image som en ren festival. Denne kampagne er naturligvis en del af NorthSides miljøprofil, der skaber et billede af NorthSide som en ren og sund festival. Vi ville dog ikke fokusere på udvikling af branding eller PR i forhold til samarbejdet med Tuborg. Effekten fra NorthSide Festivals side er derudover, at de får en renere festivalplads og på den måde lette omkostningerne for oprydning. Derudover bidrager det også til den miljøprofil, festivalen søger at skabe. Den gratis øl leveres af Tuborg, hvilket for dem giver god PR, da de ligeledes viser, at de støtter op om en bedre miljøkultur på NorthSide Festival. Praksisteori I dette projekt vil vi benytte os af praksisteori. Vi mener, at det kan give en interessant teoretisk vinkling på det at være på festival. Praksisteori kan hjælpe os med at forstå festivalens gæster ud fra den måde, de agerer og hvad de siger, deres doings and sayings (Jensen 2011, 38). På den måde kan vi lave en målgruppeanalyse af festivalens gæster. I dette projekt vil vi primært bygge vores teoretiske fundament på Andreas Reckwitz (2002) tekst om praksisteori, da den indeholder mange væsentlige pointer, og er en vigtig tekst inden for dette teoretiske felt. Derudover vil vi benytte os af Iben Jensen (2011), som giver en god gennemgang af praksisteori samt teoriens anvendelse i praksis. Vi vil også benytte Bente Halkiers tekst om praksisteori, som giver et praksisteoretisk indblik i adfærdsændrende kampagner, hvilket er relevant for vores projekt, da det netop omhandler cigaret-littering. I det kommende afsnit vil vi, ud fra ovenstående forfattere, redegøre nærmere for hvad praksisteori er og forsøge at komme med vores begrebsdefinition af begrebet praksis og eksempler på brugen af begrebet praksis. For at få et nuanceret billede af praksisteori har vi også læst Alan Warde, der ser forbrug som en central del af en praksis. Vi har dog valgt at holde fokus på Reckwitz, Halkier og Jensen i projektet. Praksisteori og praksis Reckwitz definerer praksisteori som værende ( ) a routinized type of behavior which consists of several elements, interconnected to one other ( ) (Reckwitz 2002, 249). Praksis skabes i det vi siger og gør, hvorfor konteksten spiller en rolle. Sociale relationer er derfor centralt i praksisteori, og man kan se praksisteori som socialkonstruktivistisk. Her ses viden som social konstrueret, og derfor sættes viden i relation til konteksten (Reckwitz 2002, 246). Andreas Reckwitz og Theodore Schatzki ser begge en praksis som en gruppe af forskellige elementer og dynamikker, som alle er lige vigtige for at opretholde en given praksis (Halkier 2013, 216). I praksisteori ser man på et aktør-struktur forhold, hvor det er de sociale praksisser mennesker Side 7 af 29
indgår i, som skaber og opretholder en orden i samfundet (Halkier 2013, 213). For at kunne skabe en forandring hos en gruppe mennesker må man altså gå ind i selve praksissen. Her må man se hvordan den udøves, og hvordan hele praksissen kan udøves anderledes, så en forandring kan opstå (Halkier 2013, 217). En praksis er dermed foranderlig (Jensen 2011, 38). Iben Jensen inddeler praksisteori i enkeltstående praksisser og sammensatte praksisser. I en enkeltstående praksis ser man på mikroprocessor som fx en samtale. Den sammensatte praksis består af flere enkeltstående praksisser, hvor man har fokus på kommunikationen og forholdet mellem de enkeltstående praksisser (Jensen 2011, 36). En praksis bygger på rutiner fra menneskers hverdag. Når en studerende skal have sin rituelle morgenkaffe inden forelæsningen, kan det kaldes for en praksis. Kafferutinen bliver altså en del af en større mængde af praksisser, som indgår i det at være studerende. Indenfor praksisteori bliver det på den måde muligt at undersøge, hvad det fx vil sige at være studerende og hvilke værdier, der er knyttet til det at være studerende. Den studerende køber kaffe for at være frisk til forelæsningen, og for at opretholde den sociale orden som der er omkring det at være studerende (Jensen 2011, 40-41). Reckwitz og praksisteori Andreas Reckwitz beskriver syv begreber inden for praksisteori. Disse tæller Body (krop), Mind (bevidsthed), Things (objekter), Knowledge (viden), Discourse/Language (diskurs/sprog), Structure/Process (struktur/process) og the Agent/Individual (agenten/individet). Alle syv begreber dækker over beskrivelsen af en helhed, hvorpå man kan beskrive en praksis. Krop/bevidsthed Kroppen får en central rolle i praksisteori, da man her ser på kropslige aktiviteter både som værende fysiske, altså hvordan kroppen bruges men også som mentale og følelsesmæssige aktiviteter. Kernen i praksis ligger derfor i fysiske handlinger, bevidstheden og de følelser, der er knyttet dertil. Ligeledes ser man også bevidstheden og det emotionelle som en del af det kropslige, da agenter inden for en praksis konstant fortolker andre agenters kropslige aktiviteter ud fra egne mentale og emotionelle udgangspunkter. Reckwitz beskriver kroppens rolle i en praksis således: A social practice is the product of training the body in a certain way: when we learn a practice, we learn to be bodies in a certain way (and this means more than to use our bodies ). (Reckwitz 2002, 251). Kroppen ses dermed ikke som et instrument, der kan bruges, men som en del af sociale aktiviteter. Da man lærer at bruge kroppen og bevidstheden på en bestemt måde i en given praksis, skabes der Side 8 af 29
en række rutiner, som er med til at opretholde en given norm og struktur i en praksis. Krop og bevidsthed ses altså som en sammenhængende størrelse, og som Reckwitz beskriver det, må de tilsammen ( ) imply certain routinized ways of understanding the world, of desiring something, of knowing how to to [sic] do something. (Reckwitz 2002, 251). Forståelsen af krop og bevidsthed som kernen af en praksis skaber dermed en viden om omverdenen, selvet og den givne praksis. At praksisteorien ser på krop og bevidsthed i ét sætter selve performativiteten af en praksis i fokus. Man må altså se på, hvordan agenter i en praksis fysisk agerer, hvordan de fortolker andres ageren, hvilke mål der er for praksissen, og hvordan de udtrykker følelser (Reckwitz 2002, 252). Objekter I praksisteori er objekter nødvendige elementer. Disse er lige så uundværlige som de kropslige og mentale aspekter. Det at udføre en praksis indebærer som oftest at bruge bestemte ting på bestemte måder. Disse ting kan synes trivielle, men ikke desto mindre er de med til at afgrænse kropslige og mentale aktiviteter og visse videns- og forståelsesmæssige elementer af praksis (Reckwitz, 2002, 252-253). Moreover, one can assume that most social practices consist of routinized relations between several agents (body/minds) and objects. (Reckwitz 2002, 253). Her beskrives det, hvordan der i en praksis som oftest er en sammenhæng mellem agenten og objektet inde i den givne praksis. Dette kan være med til at forklare, hvordan disse forskellige begreber skal i ses i samspil med hinanden for at forstå helheden af en praksis. Viden Reckwitz beskriver, hvordan en social praksis indeholder specifikke former for viden. Inden for praksisteori er viden mere komplekst end bare at vide noget (Reckwitz 2002, 253). Praksisteori indeholde hele aspektet af viden. Både følelserne omkring et emne og måden at forstå tingene på er kædet sammen i praksisteori. Det er altså en holistisk måde at forstå verden, en selv og objekter på. Denne måde at forstå dem på er, ifølge Reckwitz, historisk-kulturelt bestemt (Reckwitz 2002, 253). Han siger endvidere, at det også er denne viden, der binder agenterne sammen og deres måder at agerer på. This way of understanding is a collective, shared knowledge but not in the sense of a mere sum of the content of single minds. (Reckwitz 2002, 253). Det beskrives endvidere hvordan måden at forstå på skabes i samspil med andre. Diskurs Diskurs har ikke samme store betydning i praksisteori, som den har i for eksempel tekstualismen og intersubjektivismen. Verden forstås og bliver gjort meningsfuld ud fra mere end blot sprog eller andre tegnsystemer (Reckwitz, 2002, 254). I praksisteori er andre elementer som kropslige mønstre, objekter, måder at forstå fænomener, regelsæt der tæller grammatik og pragmatiske brugsregler i Side 9 af 29
fokus. Det kan være alt fra lyde til computere, som er linket til en sprogdiskurs (Reckwitz 2002, 155). Struktur Strukturen i en praksis bunder i rutinen af aktiviteter. Over tid sker der en reproduktion af sociale aktiviteter, da agenterne igen og igen handler på en bestemt måde, som skaber en social struktur i praksissen. Reckwitz beskriver disse rutiner som ( ) routines of moving the body, of understanding and wanting, of using things, interconnected in a practice. (Reckwitz 2002, 255). Strukturen skabes og opretholdes således af fysiske, sociale aktiviteter mellem flere agenter og kan derfor ikke vedligeholdes alene i tankerne uden at interagere. Ændringer i strukturen sker ved, at agenterne møder mindre kriser i gentagelsen, rutinen, som skaber praksissen. En krise kan opstå ved manglende viden eller ubeslutsomhed i rutinen, og der kan dermed opstå et skift i strukturen, når agenter konfronteres med disse udfordringer (Reckwitz 2002, 255). Agent I praksis teori optræder agenten som kroppen/bevidstheden, der udfører den sociale praksis. Den sociale verden er beboet af forskellige sociale praksisser, der er båret af agenter. Disse agenter findes kun idet, de agerer i en praksis. Agenten er hverken en autonom figur, som handler uden om praksisser i den sociale verden, og er heller ikke en slave af praksisserne. De forstår verden ud fra den givne praksis og deres tilegnede know-how (Reckwitz 2002, 356). Passende performance Da en praksis skabes af sociale aktiviteter, af hvad man siger og gør, får performance en central rolle. Når strukturen skabes af agenterne, opstår der således en normativ forståelse af, hvad man bør sige og gøre. Denne normative performativitet organiseres af agenternes opfattelse af egne og andres ageren med krop, bevidsthed og viden. Netop derfor er der ikke et regelsæt for rigtig performance, men mere en generel forståelse for, hvad der er passende inden for en given praksis, som konstant er i udvikling (Halkier og Jensen 2008, 62). Som nævnt tidligere indgår agenter i flere forskellige praksisser, og der kan her opstå dilemmaer for, hvad der er passende performance, når to forskellige praksisser mødes. Det er også i disse dilemmaer, at forståelsen af en praksis kan opstå, da man her skal gøre op med spørgsmål om, hvad der er passende at gøre på fx en festival, som måske ikke er passende i hverdagen (Halkier og Jensen 2008, 64). Side 10 af 29
Socialkonstruktivisme og praksisteori Projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivistisk. Praksisteorien, som er det teoretiske fundament, skildrer socialt konstruerede praksisser som udgangspunkt for alt vidensproduktion: Praksisteori er en filosofisk/sociologisk tilgang, hvor man ser praksis som kerne i sociale relationer og argumenterer for, at intet går forud for menneskelig praksis (...) praksisteori er ikke en sammenhængende teoridannelse, men snarere en socialkonstruktivistisk læsning. (Jensen 2011, 37) Sociale relationer er altså grundlæggende for praksisteorien og socialkonstruktivismen. Selve festivalpraksissen skabes løbende mellem mennesker, og den er afhængig af sociale strukturer i form af samfundet samt festivalgængerne som performere (Halkier 2013, 217). Dette gælder også for de underliggende praksisser, som konstituerer festivalpraksissen som eksempelvis alkohol. Empirien er også socialt konstrueret, idet den opstår via dialog mellem interviewer og interviewperson, som i fællesskab producerer en viden om festivalpraksissen. Det socialkonstruktivistiske perspektiv definerer herigennem den videnskabsteoretiske tilgang til projektet. Dette sker gennem skildringen af, hvordan sociale praksisser på festivalen, via sociale strukturer, løbende rekonstrueres, og dermed virker som konstituerende for den overordnede festivalpraksis, som performes af de medvirkende til festivalen. Metode Valg af metode Vi har i vores projekt valgt at bruge semistrukturerede kvalitative interviews som metodisk grundlag for en målgruppeanalyse. Vores målgruppeanalyse bygger på en praksisteoretisk tilgang, hvor formålet er at analysere de praksisser, der udspiller sig på NorthSide Festival. Analysen fokuserer dermed på mikro- og makroprocesser på festivalen. Validitet Vi vil tage udgangspunkt i Donald E. Polkinghornes postmoderne tekst Validity Issued in Narrative Research. I teksten skriver Polkinghorne om, hvordan narrative undersøgelser fungerer, og hvordan man vurderer valide argumenter og data inden for feltet. Ved et kvalitativt interview ser man på det, deltageren siger som en fortælling eller et narrativ. Om validitet skriver Polkinghorne: Validity is Side 11 af 29
not inherent in a claim but is a characteristic given to a claim by the ones to whom the claim is addressed (Polkinghorne 2007, 474). Dette citat understreger, at det er læseren som bedømmer validiteten af analysen. Argumentationen i analysen bidrager til, at læseren ser analysen som gyldig. For at afgøre validiteten af en videnskabelig undersøgelse og den viden, der er blevet produceret, skal der være tilstrækkelig evidens og argumentation, som understøtter den nyproducerede viden (Polkinghorne 2007, 474). Polkinghorne mener ikke, at man kan tale om noget er validt eller ikke-validt men snarere om graden af validitet. Graden af validitet hænger sammen med det argument, som forskeren bruger til at overbevise læseren med. Der kan hermed ikke sættes nogle regler. Validiteten af et argument er funderet i en intersubjektivistisk funktion, som bl.a. indebærer en konsensus i en gruppe af mennesker eller mellem læser og forsker (Polkinghorne 2007, 474). Ved narrative undersøgelser søger vi ikke historiske sandheder men narrative sandheder, som deltageren producerer (Polkinghorne 2007, 479). Om sandheden bag deltageres narrativer henviser Polkinghorne til Lieblich, et al: (...) we do not take narratives at face value, as complete and accurate representations of reality. We believe that stories are usually constructed around a core of facts or life events, yet allow a wide periphery for freedom of individuality and creativity in selection, addition to, emphasis on, and interpretation of the remembered facts [sic] (Polkinghorne 2007, 479) Dette understreger, at vi søger det uudtømmelige, menneskelige og uforudsigelige aspekt i vores narrative tilgang. Det semistrukturerede interview Vi har valgt at benytte kvalitative interviews som metode, da denne metode netop kan bidrage til at give et nuanceret billede af en bestemt praksis. Som beskrevet, så ønsker vi at undersøge de praksisser, som en festivalgænger deltager i, når vedkommende er på festival. Vi har valgt en kvalitativ tilgang, da det er vigtigt at få afklaret holdninger, tanker, overvejelser og adfærd som festivalgængeren gennemgår på en festival. Det kvalitative interview kan bidrage til at uddybe disse områder, så vi som interviewere opnår det ønskede mål og kan styre interviewet i den relevante retning. Netop Gubrium og Holsteins tekst Active Interviewing, omhandler forskellige fremgangsmåder til interview. Side 12 af 29
( ) interviewing provides a way of generating empirical data about the social world by asking people to talk about their lives. In this respect, interviews are special forms of conversation. (Gubrium og Holstein 2003, 67) Gubrium og Holsteins ser et interview som en valid måde at samle empirisk data på, hvorfor vi har valgt at tage udgangspunkt i dem. Gubrium og Holstein beskriver flere fremgangsmåder til et interview, som alle indebærer det aktive interview, hvori intervieweren og den interviewede optræder som aktive deltagere. Først og fremmest vi vil tage afsæt i Studs Terkels idé om, at et interview udformer sig bedst, når interviewet føres som hvis man taler med en ven. På denne måde opnås en indsigt i et følelsesmæssig perspektiv, og en snak som udvikler sig på baggrund af lyst (Gubrium og Holstein 2003, 69). Vi ønsker på samme måde at opstille et interview, som skal være baseret på nogle strukturer og regler, men først og fremmest skal informanten og dennes narrativer være i fokus. Vi vil undgå, at deltageren føler sig tvunget til at forme sine svar efter, hvad intervieweren ønsker, ved at løsne op for spørgsmålsstrukturen (Gubrium og Holstein 2003, 70). Gubrium og Holstein beskriver, hvordan spørgsmålsstrukturen kan virke ledende. Vi ønsker ikke blot at fokusere på dette, men også på vores fremtoning og performance. I en interviewsituation kan en interviewdeltager, som ikke har noget kendskab til intervieweren, performe på en bestemt måde for at tilpasse sig. Det samme kan være tilfældet for intervieweren. Dette vil vi have for øje og forsøge at undgå en situation, hvor de aktive deltagere performer unaturligt. Vi vil derfor forsøge at skabe et interview med en afslappet atmosfære, hvor vi vil tage udgangspunkt i en anden metode, som Gubrium og Holstein præsenterer gennem Converse og Schuman. De fremstiller en metode, hvor blandt andet interviewpersonens fremtoning og forestillinger skal sættes i fokus (Gubrium og Holstein 2003, 71). Elementer af denne metode er relevant, da vi som interviewere skal være bevidste om egen fremtoning og selvbevidsthed. Vi mener, at det er vigtigt at generalisering, stigmatisering og fordomme ikke styrer interviewet eller påvirker den efterfølgende analyse. Rygning og miljøbevidsthed er potentielle punkter, som en person kan dømmes ud fra. Vi vil gøre klart, at dette ikke er gældende i interviewet ved at bidrage med interviewerens egne erfaringer og holdninger. På den måde skabes en stemning, hvor forskellige holdninger og erfaringer er velkomne, og der kan blive en mindre af grad performance, hvor deltager og interviewer forsøger at imødekomme hinanden. Til slut ønsker vi at inddrage elementer fra Jack Douglas metode, som tager afsæt i menneskets oplevelser og følelser, som interviewer skal lære at kende (Gubrium og Hostein 2003, 71). Som Douglas forklarer det: To achieve this, the interview must establish a climate for mutual Side 13 af 29
disclosure (Gubrium og Holstein 2003, 72). Douglas metoder handler altså om at skabe en stemning, så man lærer deltageren at kende. Vi vil starte ud med smalltalk, som resulterer i en gensidig åbenhed. Som en opsummering af disse forskellige tilgange til interview, er en fællesnævner, at vi ønsker at arbejde efter et semistrukturerede interview. Det aktive interview handler om, at både interviewer og den interviewede arbejder sammen og bidrager til, at der kan arbejdes empirisk med data. Som Gubrium og Holstein formulerer: If the interviewer asks questions properly, the respondent will give out the desired information (Gubrium og Holstein 2003, 68). Det er vores mål at de forarbejdede spørgsmål skal besvares, hvilket kan gøres ved at vinkle og stille de rigtige spørgsmål. Valg af interviewdeltagere og medier Interviewdeltagerne er udvalgt ud fra kriterierne alder, køn og rygevaner. Derudover har alle de tidligere deltaget i NorthSide Festival. Det er vigtigt, at deltagerne er rygere eller festrygere, da vores hovedfokus er ryge- og festivalpraksisser. Vi har interviewet syv deltagere; tre mænd i alderen 18, 23 og 25 år, og fire kvinder på 23, 24, 25 og 29 år. Vi mener, at det giver en bred repræsentation af festivalgængere, og at det giver mulighed for at afdække flere forskellige aspekter af festivalpraksissen. Vi har fundet deltagerene gennem forskellige kanaler såsom Facebook, RUC og bekendte. Vi har dog så vidt muligt udvalgt nogle deltagere, som ingen af gruppemedlemmerne har et tæt forhold til. Dette ville kunne give nogle subjektive interviews, hvor kendskabet kunne præge besvarelser. De tilfælde, hvor et gruppemedlem har haft personligt kendskab til en af interviewdeltagerne, har vi valgt ikke at lade denne person interviewe for at få en mere neutral interviewsituation. Vi søgte at skabe et mere fordomsfrit rum. I forlængelse af praksisteori, er det vigtigt at vise at alle svar og praksisser er legitime. I det fysiske interview er det nemmere at afkode kropssprog, hvilket giver intervieweren mulighed for at fornemme, hvad der er passende at spørge om. Samtidig kunne vi byde på kaffe og indlede interviewet med snak og grin. Vi var nødsaget til at foretage nogle af interviewene over Skype, da flere deltagere er bosat andetsteds. Trods de fysiske afstande giver Skype mulighed for at holde interviewene på næsten samme måde som med det fysiske interview. Vi havde video tændt, så deltageren og interviewerne kunne se hinanden, og på den måde aflæse ansigtsudtryk. Da videobilledet på Skype ikke giver mulighed for at se hele kroppen, gik noget af kropssprog tabt i forhold til de fysiske interviews. Selve interviewet blev udført på samme vis som de fysiske og blev indledt med smalltalk, for at få Side 14 af 29
en fornemmelse af interviewpersonen og skabe en fri stemning hvor deltageren kunne føle sig tryg. Et interview over Skype skabte dog nogle begrænsninger, som bl.a. medfører at interviewerne måtte stille flere uddybende spørgsmål, for at få det maksimale ud af deltagernes fortællinger (Janghorban, Roudsari og Taghipour 2014). De personer vi interviewede over Skype, var hjemme hos dem selv og alene under interviewet, hvilket medvirkede til en tryg følelse hos den interviewede. Transskribering I vores projekt har vi gennemført syv interviews. Disse interviews har vi valgt at transskribere, for at kunne bruge vores empiri systematisk i analysen (Halkier 2012, 70). I forbindelse med transskriberingen, har vi valgt at anonymisere vores informanter i transskriptionen. Dette har vi gjort for at beskytte vores informanters privatliv. Informanterne var også informeret om denne anonymisering inden gennemførelsen af interviewene. I transskriberingen af de gennemførte interviews har vi valgt, at transskribere det som vores informanter siger med udeladelse af ord som: øh, hmm og lignende lydord, medmindre vi har skønnet det brugbart at få med i transskriberingen. Transskriberingen er derfor ikke en fuldstændig nøjagtig skriftlig gengivelse af informanternes ytringer, som det anbefales af Bente Halkier (Halkier 2012, 71). Vi har truffet dette valg, da vores analyse vil fokusere på indholdet af informanternes ytringer, og ikke eventuelle sproglige nuancer grundet vores praksisteoretiske fundament, hvor vi kigger på de fortællinger om praksis, som vores informanter har. Analyse Analysen er inddelt i to spørgsmål. Disse spørgsmål tager udgangspunkt i de kvalitative interviews spørgsmål med de syv agenter. Spørgsmålene bliver analyseret ud fra vores praksisteoretiske udgangspunkt, Reckwitz, som bidrager til et nuanceret billede af praksis. Det første spørgsmål skal forsøge at afklare, hvordan agenterne oplever, og hvad de forbinder med en festivalpraksis generelt. Det andet spørgsmål er fokuseret direkte på håndtering af cigaret-littering, og hvad dette indebærer og har af betydning for andre praksisser. En musikfestival er skabt og formet af forskellige praksisser, som skabes af de sociale aktiviteter. Ud fra kvalitative interviews, har vi fået større indsigt i, hvilke praksisser festivaldeltagerne indgår i. Samtlige interviewdeltagere, som kaldes agenter ud fra Reckwitz begreb, beskriver hvad de forstår ved at tage på festival. I det følgende vil vi analysere de interviewede agenters besvarelser omkring festivalpraksisser og deres forhold til at være i denne praksis. Side 15 af 29
Hvad forbinder agenterne med en festival? En analyse af de samlede besvarelser med henblik på at få større indsigt i en festivalpraksis. Struktur og ritualer De interviewede agenter beskriver, hvordan de forbinder festival med elementer som øl, musik, cigaretter og socialt samvær med deres venner og bekendte. Disse elementer er gennemgående for alle agenterne, og man må derfor formode, at der er en vis konsensus blandt festivalgængerne om, hvad en festival indeholder. Alle agenterne beskriver, hvordan de har nogle bestemte ritualer eller bestemte handlinger, som gentager sig år efter år. Dette kaldes for struktur. (Reckwitz, 2002, 255). Disse strukturer kan i festivalpraksissen ses i sammenhæng med nogle af de objekter, der nævnes. Blandt andet beskriver flere af agenterne, at de på NorthSide Festival starter dagen med at spise morgenmad sammen, samtidig med at de begynder at drikke alkohol. Herefter bevæger de sig til pladsen, hvor de også drikker alkohol, nævnt i form af kolde øl. Oftest nævner agenterne cigaretter i sammenhæng med indtagelse af alkohol. Det bliver altså en rutine for agenterne, at indtage alkohol og for mange at ryge cigaretter, når de er på en festival. Vores agenter er udvalgt på baggrund af kriterierne beskrevet i vores metodekapitel, så det er en selvfølge at cigaretter er en del af deres festivalpraksis. Dog nævner størstedelen af agenterne, i de udførte interviews, hvordan deres rygning bliver påvirket af deres alkoholindtag. Dette vil blive uddybet senere. De fysiske forhold Den interviewede agent Nadia, beskriver hvordan hendes fysiske og mentale rutine, i forhold til at smide skrald, kan blive styret af andre agenters ageren i en festivalpraksis: (...) og især ikke hvis jeg var fuld, så ville jeg måske bare tænke sådan, nå så smider vi den lige her. Men det er også igen fordi at der er sådan en følelse af at, når ja men vi er igen lidt klamme og det er lidt lige meget. (Bilag 4, 7) I citatet beskrives det, hvordan andre festivalgæsters rutiner i forhold til at smide affald, påvirker Nadias beslutning om hvorvidt hun skal smide sit affald på jorden eller ej. Det bliver altså her en indlagt fysisk rutine at smide affald på jorden, fordi der mellem agenterne på festivalen er en fælles forståelse om, at det hører festivalpraksissen til. Altså bliver de lettere tankeløse handlinger forstærket på en festival grundet den fælles forståelse af, hvad der indgår i en festivalpraksis. Disse ting stemmer overens med Reckwitz beskrivelse af kroppen i forhold til praksis (Reckwitz 2002, 255). Strukturen skabes og opretholdes således af fysiske og sociale aktiviteter mellem flere agenter, og den kan derfor ikke vedligeholdes alene i tankerne uden interageren. Hvis Side 16 af 29
denne fælles forståelse for miljøet skal ændres, er det derfor ikke nok at tænke, at alle burde smide affaldet i skraldespande. For at det skal blive en del af festivalpraksissen, skal alle have samme forståelse for, at det kan udvikle sig til at blive en struktur på NorthSide Festival. Alkohol som en del af festivalpraksissen I enhver praksis bruges objekter på forskellige måder, og der lægges mere vægt på nogle objekter i nogle praksisser frem for andre. Objekter er altså med til at påvirke selve praksissen, hvorfor praksissen kommer til udtryk gennem de objekter, der er i spil (Reckwitz 2002, 252). På en festival er alkohol som objekt centralt, da det har indflydelse på udførelsen af hele festivalpraksissen. Det bliver indtaget i store mængder, og det bliver indtaget hver dag på festivalen. Ud fra de adspurgte agenter ses en fælles forståelse af alkohol som en stor del af festivalpraksissen, da den er med til at skabe en mere løssluppen stemning. Frederikke beskriver hvordan alkohol påvirker hende, når hun drikker det flere dage i træk: Men det gør ligesom at kroppen kommer ind i sådan et overlevelsesmode. At man sådan kører på alle ressourcer og det gør det ligesom også at man ændre sig lidt ikke. (Bilag 6, 5). Alkohol har dermed en stor indflydelse på, hvordan man agerer på en festival, og hvordan man håndterer andre objekter. Nana fortæller ligeledes hvordan alkohol påvirker hende til at være mere åben, og at hun i højere grad har fysisk kontakt med andre festivalgæster (Bilag 5, 3). Alkohol påvirker altså hele festivalpraksissen, både den måde man agerer på, og den måde man håndterer fx skrald. Nana fortæller hvordan alkohol påvirker hendes cigaret-littering: (...) hvis jeg er fuld ikk og står udenfor og ryger, så kigger jeg ikke vildt langt efter en skraldespand (...) for at smide et skod i. Så klart, alkohol har en stor betydning. (Bilag 5, 10) Der er en generel holdning, som ses hos alle de interviewede agenter, om at alkoholen påvirker deres ageren og er med til at skabe det frirum, festivalen skaber. Det viser altså, at alkohol har en indflydelse på at grænserne og normsættet rykkes. Kroppen som kommunikativt medie Det er gennemgående i interviewene, at der er en åbenhed overfor andre festivalgæster, som man ikke kender. Den mentale indstilling om åbenhed og høj tolerance i forhold til andre mennesker Side 17 af 29
kommer bl.a. til udtryk gennem kropslige relationer. Sammenhængen mellem krop/bevidsthed, som Reckwitz skriver, skaber en forståelse af ens omgivelser og en viden om, hvordan man opfører sig (Reckwitz 2002, 251). På NorthSide Festival rykkes sociale grænser altså både mentalt og fysisk. Agenterne beskriver, hvordan de i en festivalpraksis alle oplever en ændring i deres mentale tilgang til andre mennesker. Nadia siger, at der er en ( ) anden stemning om at det er okay at gøre alt muligt og være mega mærkelig. (Bilag 4, 3). Grænsen for hvad der er okay at sige og måden at bevæge sig på, flyttes altså. Flere agenter beskriver, hvordan man fysisk kommer tættere på andre mennesker på en festival. Indtaget af alkohol har indflydelse på dette, da man bliver mere løssluppen og ikke tager tingene så tungt. De tætpakkede koncerter og alkoholen gør, at man står meget tæt med mennesker, man ikke kender i forvejen. Desuden beskrives det, hvordan man danser og deler oplevelser med fremmede på en anden måde, end til almindelige koncerter på et spillested. Frederikke fortæller, hvordan man snakker med mennesker man ikke kender på en festival, og på den måde skaber en relation til dem. Nej jeg synes bestemt også at jeg snakker med folk jeg ikke kender (Bilag 6, 6). Den kropslige kommunikation bliver altså større på en festival, da man helt naturligt vil stå tættere, grundet koncerter og lignende. Men man er åben på en anden måde i forhold til at snakke med fremmede mennesker, selvom den naturlige fysiske grænse kan blive brudt. Ens grænse for hvad der er acceptabelt rent fysisk ændres altså i en festivalpraksis. Nina nævner som eksempel, at man kan se folk dyrke sex på jorden på Roskilde festival. Dette synes Nina ikke er meget grænseoverskridende på en festival, men det vil være mærkeligt at se midt i København (Bilag 5, 6). Flere af de interviewede agenter beskriver også, hvordan deres holdning til sig selv bliver mere løssluppen. De taler her blandt andet om deres forhold til påklædning og hygiejne. Det er mere okay at være afslappede med både sit tøj og sin personlige hygiejne på en festival, da de beskriver, hvordan alle andre også er det. Der bliver altså skabt en fælles konsensus om, at på en festival har man ikke samme ansvar for udstråling. En af agenterne, Nina, beskriver dog hvordan denne konsensus ikke er gældende for alle festivaler. Hun beskriver hvordan man på Roskilde går mere op i at se smart ud i tøjet, hvor hun bruger ordet dølle om Skanderborg festival (Bilag 5, 6). Nadia beskriver, hvordan festivalpraksissen ændres en smule, idet man på NorthSide kommer hjem og får et bad og rent tøj på, modsat festivaler hvor man sover i camps (Bilag 4, 4). Agenterne lærer at bruge kroppen og bevidstheden på en bestemt måde i en given praksis. For festivalpraksissen gælder denne rutine, at man har en mere afslappet holdning til disse ting. Side 18 af 29
Passende performance Agenten Nina beskriver, hvordan hun er langt mere styret af lyster, når hun er på festival end i sin hverdag. Hun fortæller, hvordan sædvanlige rutiner bliver ophævet under en festival og nye normer skabes: Der bliver lavet nogle andre rammer og man kan få lov til at gå amok inden for dem (Bilag 5, 2). Nina påpeger, at en festival er et frirum, hvor der ingen forpligtigelser er, og det er derfor okay at opføre sig mere frit og gøre ting, man ellers ikke ville gøre (Bilag 5, 2). Disse udsagn støttes op af Nadia, der fortæller, hvordan det også er okay at opføre sig anderledes på en festival og overskride nogle personlige grænser (Bilag 4, 3). Denne form for ændret normsæt, der italesættes for festivalpraksissen, beskrives af Bente Halkier og Iben Jensen som passende performance. De beskriver, hvordan agenterne skaber en norm for, hvad der er passende inden for en given praksis. Det er en fælles holdning for alle interviewede agenter, at normsættet fra hverdagen bliver brudt, og et anderledes normsæt inden for festivalpraksissen opstår. Det er derfor gennemgående for agenterne, at de er mere tolerante over for andre festivalgæster, og der skal mere til, før deres grænse overskrides. Dette kommer bl.a. til udtryk i det Nadia siger om festivalpraksissen: (...) så synes jeg bare, der er en eller anden diskurs om at man gerne må opføre sig lidt mere åndssvagt, når man er på festival. (Bilag 4, 3). Mentaliteten på festivalen er altså, at man må opføre sig anderledes og mere åndssvagt, end hvad man gør i hverdagen. Altså bliver agenternes grænser ikke bare flyttet, men agenterne tillader også sig selv at ændre adfærd til det mere tankeløse og lystbetonede. Halkier og Jensen nævner endvidere, hvordan en praksisteoretisk analyse bygger på forståelsen af, hvordan andre agenter i en praksis interagerer med hinanden, og hvilke midler de bruger. Her nævner mange af de interviewede agenter, hvordan deres ageren er meget styret efter andre festivaldeltageres ageren og handlen. Dette gælder for flere af agenterne, når det kommer til skrald. Clara fortæller her, hvad hun ville gøre med en brugt paptallerken: Jeg tror jeg ville måske lægge den et sted, hvis jeg kunne se, at der lå en bunke af andre tallerkner, så ville jeg føle at det var mere okay. (Bilag 1, 5). Clara beskriver hvordan hun, grundet den kollektive idé om hvad der er passende performance, ville ændre adfærd i forhold til skrald. Hun beskriver, hvordan hun ville føle, at det var okay at smide skrald på NorthSide Festival, hvis der lå noget i forvejen. Hvis dette var tilfældet på Roskilde Festival, ville hun ikke tøve med at smide skraldet. Der er altså en anderledes fælles forståelse af, hvad der er passende performance på NorthSide Festival i forhold til andre festivaler. Hvis den passende performance i en given praksis ikke overholdes, vil der opstå dilemmaer. Der kan opstå forskellige idéer om, hvad der er passende for en praksis, som Mathias beskriver det. Han forklarer, hvordan han mener at nogle på en festival overskrider, hvad han mener er passende performance. Side 19 af 29
Der kommer nogle, for andre ting fx at slås. Der er nogle som slås under en koncert. Og det synes jeg er alt for meget. Det er, man samles et sted for at komme i godt humør og så er der nogle folk der synes det er sjovt at stå og slås. (Bilag 7, 3) Dette er et eksempel på, hvordan der kan opstå dilemmaer omkring den passende performance, som er kollektivt skabt. Her mødes to forskellige praksisser, som ikke stemmer overens med, hvad den passende performance er på en festival. Der er en klar idé blandt agenterne om, at NorthSide Festival fungerer som et frirum, hvor der er et anderledes normsæt for, hvad man bør gøre og mene. Deres grænser bliver rykket og mere er tilladt men til en vis grænse. Altså jeg har da prøvet flere gange hvor man står til en eller anden koncert, hvor der er en der tager bukserne af, bagved en og synes han skal mase sig op ad en eller sådan. (Bilag 6, 4) Her er endnu et eksempel på hvordan en ellers åben indstilling, kan møde et dilemma i forhold til passende performance. Frederikke beskriver, hvordan hun mener, at nogle festivaldeltagere overskrider hendes grænser, som i forvejen er blevet rykket. Der opstår altså en dobbelthed, idet vores agenter mener, at festivalpraksissen er et frirum, men samtidig indordner man sig under regler, som er socialt opstillet. Delkonklusion Vores interviewede agenter har en generel holdning til, hvad der hører en festival til, og hvad der her betragtes som passende performance. Vores agenter kommer fra forskellige baggrunde og har forskellige aldre, men alligevel kan der analyseres frem til, at de har en fælles forståelse. Alle agenterne er enige om, at en festival indebærer nogle strukturer og ritualer, som er skabt af de sociale forhold, hvilket alkohol og musik er en del af. Alkohol har stor betydning i forhold til opførsel og grænser, både mentalt og fysisk. Der er en fælles idé om, at alkohol og de anderledes normsæt har indflydelse på måden at håndtere skrald på. Det er en del af den passende performance, at skrald ikke har lige så stor betydning på en festival som i hverdagen. Ligeledes betyder den passende performance også, at den kropslige grænse ændrer sig, så man eksempelvis drives af lysten. Side 20 af 29
Hvordan håndterer agenterne cigaret-littering? En analyse af de samlede besvarelse med henblik på at få større indsigt i cigaret-littering. Netop i forhold til skrald skiller NorthSide Festival sig ud fra andre festivaler, hvilket kommer til udtryk i Kaspers forventninger til festivalen: Jeg forventer ikk at jeg skal til en svinesti, jeg forventer at der er nogenlunde pænt og man kan smide sig på græsplænen. (Bilag 3, 8). Ud fra tidligere oplevelser på NorthSide Festival forventer Kasper, at der er pænt og ryddeligt, hvilket han bl.a. begrunder med, at festivalen rydder op om natten, så pladsen er ren til en ny dag. Det at festivalpladsen er ren gør, som nævnt tidligere, at festivalgængerne heller ikke har lyst til at smide skrald. Flere af de adspurgte agenter fortæller, hvordan de ryger flere cigaretter, når de drikker alkohol, og især når de er på festival. Nina fortæller: (...) ej nu skal vi lige have en cigaret nu har vi fået en kold øl. (Bilag 5, 14). Cigaretter som objekter og det at ryge bliver for mange en central del af det at drikke alkohol og at gå på festival. Nina fortæller ligeledes, hvordan frirummet og alkoholen på en festival påvirker hende til at være mere ligeglad med, hvor meget hun ryger: Det er igen det der med frirummet, det er fuldstændig sådan, altså jeg køber en karton med næsten, for så er jeg fri for at tænke på det. (Bilag 5, 12). Mange bekymringer bliver altså lagt væk, når man er på festival, og lysterne styrer i højere grad. Flere af de adspurgte agenter fortæller ligeledes, hvordan de ser rygning som en social aktivitet. Det at ryge en cigaret sammen med andre mennesker bliver altså et socialt bindemiddel, der indgår som delelement i agenternes performance af andre sociale praksisser. Jonathan fortæller: Og der er nogle du ikke har set i lang tid, så ryger man lige en smøg sammen. (Bilag 7, 9). Rygning er for ham en social aktivitet, han gør sammen med andre agenter. Brugen af cigaretter bliver en måde at beskæftige sig på. Det spiller altså ikke kun en social rolle, men fungerer også som en beskæftigelse hos festivaldeltagerne. At en festival foregår udenfor har også en indflydelse på, hvor mange cigaretter agenterne ryger. Nadia svarer her på spørgsmålet om hun ryger mere på en udendørs festival som NorthSide Festival: Mm, meget mere. Fordi at du er udenfor 24 timer i døgnet. (Bilag 4, 10). Når det foregår udenfor er det tilladt at ryge alle steder, der er derfor ikke en regel, der styrer, hvor der må ryges, som der er, når man ikke er på festival. Igen er der færre begrænsninger og større frihed til agenterne, hvilket gør at der ryges mere. De mange cigaretter der ryges på en festival medfører håndteringen af et nyt objekt, nemlig cigaretskoddet efter rygning. Kun en af de syv adspurgte ville putte cigaretskoddet tilbage i cigaretpakken eller finde en skraldespand (Bilag 2, 10). De andre seks ville smide det på jorden. Side 21 af 29
Flere nævner, at når de får noget at drikke, så bliver de mere ligeglade med at smide cigaretskoddet på jorden. Jonathan fortæller her hvordan han håndterer sine skodder: Jamen der ville jeg selvfølgelig bare smide den på jorden. Det gør jeg uden tvivl. (Bilag 2, 7). De fleste adspurgte agenter vil altså smide cigaretskoddet på jorden, hvis der ikke lige er en skraldespand eller et askebæger i nærheden. Nina fortæller dog, at når hun sidder med en gruppe venner, og én begynder at smide sit skod i en tom øldåse, så følger resten af gruppen efter (Bilag 5, 10). Der bliver altså skabt en anden praksis i forhold til cigaretskoddet i en mindre gruppe, når det er nemt at skille sig af med det. Hvis det er besværligt, så smides det på jorden. Musik og koncerter en stor del af festivalpraksissen. Når man er til koncert, er fokus i høj grad på musikken og det at være til koncerten, hvilket gør det besværligt at skulle ud og smide sit cigaretskod i en skraldespand. Dette uddyber Nina: ( ) og så til koncerter, der skodder jeg den bare. (Bilag 5, 10). På en festival er fokus primært at høre musik og have det sjovt. Viden om de miljømæssige konsekvenser, der er i forhold til cigaret-littering, bliver lagt til side. Det er et faktum, at rygning er skadeligt og at cigaret-littering skader miljøet, og det er en viden, agenterne på en festival har med sig. Det er dog ikke en viden, agenterne handler efter under selve festivalen. Frihed og nydelse vinder over begrænsninger og bekymringer på en festival, så agenterne ryger, som de har lyst til. Som nævnt tidligere i opgaven så tilbød NorthSide Festival i 2013, at give en gratis øl i bytte for et ølkrus fyldt med cigaretskodder i håb om at færre vil smide deres skodder på jorden. Kasper og Pelle blev til slut i interviewene spurgt, om de kunne være interesseret i at deltage i tiltaget, hvor de begge umiddelbart svarer nej. Kasper svarede: Det tror jeg simpelthen jeg synes cigaretskodder de lugter for meget til altså. (Bilag 3, 12). Kasper synes, at det er for ulækkert at gå og samle cigaretskodder, og at det er for mange man skal samle, før man kan bytte det til en øl. Han kunne dog godt være interesseret i tiltaget, hvis han ved at de penge, NorthSide kan spare når festivalgæsterne rydder op efter sig selv, går til at booke mere musik (Bilag 3, 14). Pelle er ligeledes ikke interesseret i tiltaget, da han er på NorthSide for at høre musik, og derfor ikke vil bruge sin tid på at samle skodder (Bilag 2, 14). Pelle går op i miljø og putter tit sine cigaretskodder tilbage i cigaretpakken. Han vil være interesseret i tilbuddet, hvis han får uddelt lommeaskebægere, og det dermed ikke handlede aktivt om at gå rundt og samle skodderne. Igen ses det, hvordan festivalgæsterne gerne vil undgå at smide cigaretter på jorden, hvis askebægre er lettere tilgængelige. Som nævnt tidligere sidder Nina ofte med en gruppe venner på en festival. Hvis de alle ryger og en begynder at smide skodderne i et krus, vil den resterende gruppe naturligt efterligne dette. Ud fra denne praksis, kan det ses, hvordan et tiltag som #Butts4Beers kan inkorporeres i en festivalpraksis, uden at det bryder med de eksisterende strukturer og ritualer. Side 22 af 29
Delkonklusion NorthSide Festival skiller sig ud fra andre festivaler. Der har en stor betydning for festivalpraksissen, at der ikke er et campingområde. Derfor tager man hjem og sover om natten. Clara fortæller hvordan man bliver ( ) slået tilbage til virkeligheden (Bilag 1, 3), når man tager hjem og sover. Det har altså en betydning for festivalpraksissen, at man bliver revet ud af praksissen, og dermed skal forholde sig til den praksis, der findes i hverdagen, hvor der er nogle andre krav til, hvordan man bør opføre sig. Agenterne skal forholde sig til forskellige praksisser på en gang, og kan ikke lægge hverdagspraksissen helt fra sig på NorthSide Festival. Det gør, at man ikke smider skrald på samme måde eller går i beskidt tøj, hvilket synes at være en del af praksissen på Roskilde og Skanderborg Festival. Rygning har en stor betydning på en festival og ses som en social aktivitet. Det er dog interessant at se, hvordan håndtering af cigaret-littering ændres på en festival, grundet de andre delpraksisser og den passende performance på en festival. Da NorthSide Festival foregår udenfor ryges der mere, og jo mere alkohol festivalgæsterne indtager, jo oftere smides cigaretskoddet på jorden. Grundet det frirum som en festival repræsenterer, tænker agenterne ikke over, hvor meget de ryger og de miljømæssige konsekvenser af cigaret-littering. Hos de interviewede agenter ses der dog en interesse for at smide cigaretskodderne i en skraldespand eller askebæger, når det er let tilgængeligt. Ligeledes ses det, hvordan cigaret-littering påvirkes af de sociale aktiviteter, da agenterne vil smide deres cigaretskod i en øldåse, hvis deres venner også gør det. Diskussion Målgruppeanalysen tjener til en forståelse af, hvad NorthSide Festivals gæster vægter højt, når de er på festival. Analysen rejser dermed nye spørgsmål: hvilken kommunikationsstrategisk tilgang til en kampagne kan opfylde målgruppens ønsker? Hvorledes kan kampagnen skabe en fælles forståelse af konsekvenserne af cigaret-littering, og kan dette føre til en adfærdsændring? Derudover vil diskussionen også præsentere nogle kritiske overvejelser i forhold til projektets metodiske tilgang. Metodekritik- og diskussion I dette projekt har vi anvendt kvalitative semistrukturerede interviews for at danne empiri. Efter projektet er afleveret, vil vi være deltagende observatører på NorthSide Festival. Her vil vi observere de praksisser, vi gennem den skabte empiri, har analyseret. Vi ønsker dette for få at et mere nuanceret helhedsbillede af festivalpraksissen. Side 23 af 29
Interviewguiden blev udformet fælles, og virkede som en guide, der støttede interviewerne med relevante emner og spørgsmål. På grund af tidspres blev interviewene ikke øvet grundigt. Dette skete, da vi havde forpligtet os til interviewene tidligt i processen. En konsekvens af dette er, at kun Pelle og Kasper blev stillet spørgsmål vedrørende #Butts4Beers. Ved at have øvet interviewene sammen, kunne vi måske være blevet mere opmærksomme på vores roller som interviewere. Hvis vi havde øvet interviewene kunne vi også få en større regelmæssighed mht. emner, så fx alle deltagere kunne få de samme spørgsmål. At kun to informanter blev spurgt ind til #Butts4Beers, begrænser os betydeligt. Begge var i samme aldersgruppe, og begge var mænd som studerede i Aarhus. Dette gav os et forholdsvist smalt perspektiv, da vi måtte lægge ekstra vægt på Pelle og Kaspers udsagn i forhold til netop dette emne. Transskriptionerne muliggjorde en vurdering af, hvorvidt det var muligt, at de andre agenter kunne have samme holdning som Pelle og Kasper. Konsekvensen heraf er mindre valid empiri vedrørerende konceptet #Butts4Beers. Validiteten inden for dette felt er altså mindre i forhold til de andre emner som cigaret-littering, rygning og alkohol. Vi helt bevidste om dette, og derfor er det også vigtigt, at vi supplerer vores empiri i dette felt ved at observere, så vi yderligere kan undersøge vores konklusion og hypoteser (Polkinghorne 2007, 474). Som interviewere var vores rolle bl.a. at få interviewdeltagerne til at reflektere over de emner og spørgsmål, som vi stillede dem. Hvis spørgsmålene ikke virkede åbne for deltagerne, prøvede vi at spørge yderligere ind til emnet. Dette kan have hjulpet deltagerne, men det kan også have gjort det modsatte, nemlig at begrænse deres svarmuligheder ved at stille ledende spørgsmål. Et eksempel på dette kan ses i bilag 2, side 6. Ved dette interview kan man argumentere for, at interviewerne, Amalie og Esben, har talt en smule for meget mod fokus. Det at Amalie og Esben virker lidt pågående, kan have lukket en smule for Pelles stemme. Det formindsker også graden af validiteten en smule, da Amalie og Esben jo, som interviewere, er medskabere af empirien (Polkinghorne 2007, 482; Gubrium og Holstein 2003, 74), og det er ikke så meget deres holdninger til emnerne, vi har søgt. Det gør ikke stoffet irrelevant, men der er nogle få steder, hvor vi måske fylder for meget som interviewere. Her kan man diskutere, om interviewer og informant har performet på baggrund af spørgsmålsstrukturen. Hvis spørgsmålene er for ledende, eller interviewer kan virke pågående, kan deltageren performe på bestemt vis for at behage interviewer. Hvis intervieweren fylder for meget og bliver dominerende i et interview, kan man forestille sig at informanten har følt et pres eller ikke har givet sig selv tid nok til at overveje spørgsmålene. Side 24 af 29
Transmission og dialog Da en praksis er svær at afgrænse, må man se på forskellige sider af praksis, før den kan afgrænses. Dette har givet os et nuanceret billede af målgruppen. Analysen viser, at hvis flere gæster skal smide deres cigaretskod et andet sted end på jorden, skal de dele samme viden omkring cigaretlittering. Samtidig med at agenterne skal have den samme forståelse for cigaret-littering, så skal muligheden for at smide cigaret-skodder også være nemt tilgængelige. Hvordan kan vi skabe en fælles vidensforståelse for den miljørigtige cigaret-littering? Hvilken kommunikationsstrategi vil her være passende for at nå målgruppen? Louise Phillips pointerer, at en kampagne udelukkende bygget på transmission ikke medfører en adfærdsændring (Phillips 2011, 59). Modsat vil en kampagne udelukkende bygget på dialog heller ikke være optimal. Spørgsmålet er, hvorledes en kampagne kan veksle mellem transmission og dialog, så den bedst muligt kan skabe en adfærdsændring? Vores første udgangspunkt for en kampagne, der præsenterer konceptet #Butts4Beers, var plakater, flyers og artikler. Den byggede altså på ideen om transmission, og at vi har en viden, vi gerne vil give videre. Her vinder deficit-forståelsen, som tager udgangspunkt i at modtageren har en manglende viden, større indpas (Halkier 2013, 211). Vi mener ikke, at deficit-forståelsen er tilstrækkelig i kommunikationen med målgruppen. Altså skal deltagerne være i fokus, empirien skal tale og ekspertviden tilsidesættes. Ud fra vores analyse har vi konkluderet, at der skal ske en ændring i den fælles vidensforståelse i forhold til cigaret-littering, før der kan ske en konkret adfærdsændring. Der skal både skabes en større viden om de miljømæssige konsekvenser af cigaret-littering, og ligeledes skal det være mere tilgængeligt for festivaldeltagerne at smide deres skod i en skraldespand, øldåse, askebæger etc. Analysen viser, at alkohol har stor indflydelse på en festival, da rationaliteten og fornuften ligges på hylden, og lysterne tager over. Dette medfører en ekstra udfordring, da kampagnen skal indgå i en praksis, hvor viden om de miljømæssige konsekvenser ikke er nok til at skabe en ændring. Alkoholen kan blokere for transmissionen og tilsidesætte budskabet. Her er det relevant at inddrage dialog. Med dialogen kan vi gå ind og skabe mening sammen med festivalgæsterne, så det netop giver mening for den enkelte. Ud fra vores analyse, kan det diskuteres hvordan et alternativt produkt kunne se ud. Vi ved fra vores interviews, at de interviewede agenter ikke ville benytte sig af det oprindelige tiltag. Hvordan kan vi så kommunikere anderledes til målgruppen, så der ville ske en adfærdsændring i forhold til cigaret-littering? Her kan vi tage fat i Mohan Duttas begreb om en kulturcentreret tilgang til kommunikationen (Dutta 2007, 310). Vi må øge den kulturelle forståelse gennem et fælles projekt. Der skal være en fælles forståelse for gæsterne omkring bæredygtigheden på NorthSide Festival. Dette er cigaret-littering også en del af. Ydermere siger Dutta, at vi skal lytte og give Side 25 af 29
stemme til lokale fortællinger, forståelse af problemer og mulige løsninger. Her kan vi fx tage nogle af de råd, som agenterne selv giver i interviewene. En af dem foreslår, at man kan bruge lommeaskebægere i stedet for ølkrus. Deres forslag bruges aktivt i udviklingen af kampagnen. Vi har desuden diskuteret, hvorvidt man kan tillægge produktet en dialogisk kommunikativ tilgang på NorthSide Festival. Vi forestiller os her, at uddele en form for dialogisk spil, der er en blanding af spørgsmål og facts omkring rygning og cigaret-littering. Spillet kan spilles når man fx venter på en koncert eller spiser. Dette gøres ud fra Duttas tankegang om at involvere menneskene i den givne kultur, for derved bedre ændre det, man gerne vil. Ved at de involverede selv er med til at finde løsningen, bliver det også et bedre løsningsforslag. Spillet skal tjene til, at deltagerne selv får lov til at diskutere miljø og cigaret-littering og dermed kan sætte det i relation til deres egen festivalpraksis. Netop det at de skaber deres egen mening i forhold til de etiske overvejelser vedr. miljø, og at de gennem den forståelse kan skabe en mening i hele cigaret-littering aspektet, giver større mulighed for en adfærdsændring. Agenterne bliver ikke påduttet en mening eller adfærd, men de skaber sammen en ny struktur i praksis, som i højere grad kan føre til en ny adfærd. Kampagnen søger altså at skabe et spændingsfelt mellem transmission og dialog, da det må være det optimale udgangspunkt for en holdningsændring. Konklusion Vi kan ud fra vores analyse af festivalpraksissen konkludere, at målgruppen definerer NorthSide Festival som en praksis bestående af musik, alkohol, rygning og sociale aktiviteter. Via vores analyse har vi fundet ud af, at vores målgruppe vægter det sociale aspekt højt. De fleste aktiviteter på NorthSide Festival foregår i en social kontekst. Grundet normsættet på NorthSide Festival, der indebærer frie rammer, kan det konkluderes at vores målgruppe ikke vil være modtagelige overfor den adfærdsregulerende kampagne, som #Butts4Beers som udgangspunkt var. Vi kan konkludere, at alkoholpraksissen er det mest dominerende delelement i festivalpraksissen. Alkohol er med til at definere et friere normsæt der hersker på NorthSide Festival. Alkoholen indtages med en underliggende know-how viden om alkoholens frigørende effekt, der netop går ind og påvirker den passende performance. På NorthSide Festival er det okay at te sig anderledes, hvorfor grænserne for passende opførsel flyttes. Herved adskiller festivalpraksissen sig markant fra agenternes hverdagspraksis. Denne fælles forståelse for normsættet på en festivalpraksis påvirker rygning og cigaretlittering. Agenterne er indifferente i forhold til cigaret-littering på NorthSide Festival. Agenternes forståelse af praksis inkluderer ikke en højnet bevidsthed omkring de miljømæssige konsekvenser af cigaret-littering. Side 26 af 29
Ud fra empirien kan vi ydermere konkludere, at agenterne ryger betydeligt mere under en festival end i deres hverdag. Derfor virker et tiltag, som beskæftiger sig med at reducere mængden af cigaret-littering på NorthSide Festival stadig relevant. Agenterne er i højere grad påvirket af andre agenters adfærd med hensyn til cigaretlittering. Det kan derfor konkluderes, at hvis dette tiltag skal være en del af praksissen, skal alle agenter, inden for festivalpraksissen, have samme forståelse for cigaret-littering. En adfærdsregulerende kampagne må derfor forsøges at implementeres som en del af den sociale praksis. Udgangspunktet for konceptet #Butts4Beers virker derfor ikke attraktivt på målgruppen. For at imødekomme dette problem må man derfor møde agenterne på deres præmisser i selve praksissen. Ud fra denne synsvinkel gælder det derfor om at gøre håndteringen af cigaretskodder så let tilgængelig som muligt, hvis man vil komme problemet til livs, samtidig med at der skabes en fælles forståelse for miljø og cigaret-littering. Perspektivering I forbindelse med vores projekt har vi haft et ønske om at tage til NorthSide Festival og indsamle konkret empiri fra selve festivalen. Dette gøres som led i udviklingen af vores kommunikationsprodukt. Vi vil udføre et observationsstudie, som skal øge vores viden om festivalgæsternes praksisser samt en receptionsanalyse gennem korte samtaler med gæster på festivalen. Festivalen ligger dog efter projektaflevering, og derfor må resultaterne af vores undersøgelse på NorthSide Festival medbringes til eksamen. Dette afsnit vil nærmere forklare disse undersøgelser, samt hvad vi forventer at opnå med disse undersøgelser. Observationsstudie Når vi ankommer til festivalen, vil vi gennemføre et observationsstudie af festivalgæsternes praksis. Dette gør vi for at bygge videre på den viden, vi har indsamlet i dette projekt om vores målgruppe. Vi gør dette, da vi mener, at et observationsstudie kan være med til at give et mere nuanceret billede af målgruppen. Samtidig mener vi, at vi kan opnå ny viden om festivalpraksisser, ved at observere dem hvor det sker. Metodisk vil vi arbejde med den observationsform, som kaldes deltagende observation, og nærmere bestemt vil vi indtage rollen som deltageren som observatør (Kristiansen og Krogstrup 2012, 105-109). Vi vil observere festivaldeltagerne, og samtidig vil vi igennem korte samtaler med deltagerne få et indblik i festivalkultur og praksis. Samtidigt vil vi så vidt muligt forsøge at optræde som deltagere i festivalsituationen, så vi optræder på lige fod med dem, vi observerer. Det Side 27 af 29
vil sige, at vi vil deltage i koncerter, arrangementer og festivalkulturen generelt. For at få mest muligt ud af observationsstudiet, vil vi arbejde systematisk med feltnoter, da disse er grundstammen i vores indsamlede empiri (Kristiansen og Krogstrup 2012, 151). Vi vil ydermere præsentere festivalgæsterne for et dialogisk spil, der har til formål at få deltagerne i dialog omkring miljø og cigaretskodders skadelige virkning. På denne måde håber vi på at opnå en adfærdsændring ud fra en fælles forståelse, som skabes via dialog. Receptionsanalyse På festivalen vil vi, ud over et observationsstudie, præsentere forskellige festivalgæster for udkastet til det nye kommunikationskoncept. Her fremviser vi en kampagne, som har til formål at mindske antallet af skodder på festival, samt at formidle budskabet om cigaretskodders skadelige effekt på miljøet. Når vi præsenterer festivalgæsterne for kampagnen, vil vi udføre korte samtaler med dem. Disse samtaler skal undersøge gæsternes holdning til vores produkt. Vi vil bruge disse samtaler i en receptionsanalyse af vores produkt. Til receptionsanalysen vil vi benytte den multidimensionale model udarbejdet af Kim Schrøder (2003). Nærmere vil vi i analysen gennemgå fire af fem delelementer i modellen: Motivation, Forståelse, Konstruktionsbevidsthed og Holdning (Schrøder 2003, 68), til at undersøge festivalgæsternes reception af vores medieprodukt. Side 28 af 29
Litteraturliste Dutta, Mohan J.»Communicating About Culture and Health: Theorizing Culture-Centered and Culture Sensitivity Approaches.«Communication Theory, Vol. 17., 2007: 304-328. Gubrium, Jaber F., og James A. Holstein.»Active Interviewing.«I Postmodern Interviewing, af Jaber F. Gubrium og James A. Holstein, 67-80. Sage, 2003. Halkier, Bente. Fokusgrupper. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, 2012. Halkier, Bente.»Sustainable lifestyles in a new economy: a practice theoretical perspective on change behavior campaigns and sustainability issues.«i Innovations in Sustainable Consumption, redigeret af Maurice J. Cohen, Halina Szejnwald Brown og Philip J. Vergragt, 209-228. Cheltenham: Edwar Elgar Publishing Limited, 2013. Halkier, Bente, og Iben Jensen.»Det sociale som performativitet - et praksisteoretisk perspektiv på analyse og metode.«dansk Sociologi, 2008: 49-68. Janghorban, Roksana, Robab Latifnejad Roudsari, og Ali Taghipour.»Skype interviewing: The new generation of online synchronous.«qualitative Studies on Health and Well-being, 15. April 2014. Jensen, Iben.»Kommunikation og Praksisteori.«I Fra Metateori til Kommunikation, redigeret af Pernille Almlund og Nina Blom Andersen, 35-58. København: Hans Reitzels Forlag, 2011. Kristiansen, Søren, og Hanne Kathrine Krogstrup. Deltagende Observation - introduktion til en samfundsvidenskabelig metode. København: Hans Reitzels Forlag, 2012. NorthSide Festival. Den grønne fest. 21. februar 2014. http://www.northside.dk/news/den-gronnefest/ (senest hentet eller vist den 30. maj 2014). Phillips, Louise.»Enacting "dialogue" in planned communication.«i The Promise of Dialogue, af Louise Phillips, 59-85. Amsterdam / Philadelphia: John Benjamins Publishing Company, 2011. Polkinghorne, Donald E.»Validity Issued in Narrative Research.«Qualitative Inquiry, Juni 2007: 471-486. Reckwitz, Andreas.»Toward a Theory of Social Practices, A Development in Culturalist Theorizing.«European Journal of Social Theory 5(2), 2002: 243-263. Schrøder, Kim.»Generelle aspekter ved mediereception? - Et bud på e multidimensional model for analyse af kvalitative receptionsinterviews.«mediekultur, nr. 35, 2003: 63-73. WorldPerfect. NORTHSIDE POLICY, GOALS AND RESULTS. u.d. http://worldperfect.dk/work/northside-policy-goals-and-results/ (senest hentet eller vist den 30. maj 2014). Side 29 af 29