Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

Relaterede dokumenter
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Håndhygiejne og handsker

Afholdt d. 30. marts 2017

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Gitte Sørensen og Lene Munck Hygiejnesygeplejersker

CPO - temadag. 15. November 2018

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

SADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Clostridium difficile

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

Infektionshygiejne og UVI

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Uniforms- og håndhygiejne

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)

Almen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne

Indikator 4.1 Hygiejne

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne - håndhygiejne.

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejne i daginstitutionerne

Isolationsregimer og resistente bakterier

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Clostridium difficile

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER. Høringsversion OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Hygiejne og Akkreditering i Almen Praksis

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Din indsats gør en forskel

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr.

RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER. Afholdt d. 5. maj 2014

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Hygiejnebesøg i Myretuen

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Hygiejniske retningslinier

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi

Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

Rengøring og desinfektion af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper

Forebyggelse af luftvejsinfektioner

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Desinfektion - overordnet set

Program Præsentation Oplæg om infektionspakken Håndhygiejne Gruppearbejde Opfølgning på gruppearbejde

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr.

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Rene hænder gi r raske venner

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Transkript:

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Temaeftermiddag 5. september

Dagens program 12.30 12.40: Velkommen 12.40 13.15: Quiz 13.15 13.45: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler 13.45 14.15: Kaffe 14.15 14.50: Dialog 14.50-15.00: Afrunding

Velkommen Hvorfor er emnet vigtigt: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder i alle situationer Det er den platform vi står på Det gør os i stand til at agere i de specielle situationer Ny National infektionshygiejnisk retningslinje om generelle forholdsregler i sundhedssektoren publiceret af CEI i foråret.

Den usynlige udfordring

Kan downloades fra: http://www.ssi.dk/~/m edia/indhold/dk%20- %20dansk/Smittebered skab/infektionshygiejne /NIR/NIR %20Generelle.ashx

Smittemåder For at smitte spredes skal der være: Mikroorganismer Reservoir dvs en der enten bærer eller har en infektion med en mikroorganisme Smittevej Smitte modtager Endogen smitte - smitte fra personens egen mikroflora Eksogen smitte - fra andre personer, miljøet, udstyr, vand, luft eller fødevarer der kan indeholde patogene mikroorganismer Disse forudsætninger er ofte til stede på hospitalet fordi: Der er mange patienter med infektioner Der er modtagelige personer med svækket immunforsvar Der udføres mange procedurer, hvor der er risiko for forurening

Smitteveje Kontaktsmitte Direkte dvs at mikroorganismer overføres ved direkte kontakt Indirekte at mikroorganismer overføres via et mellemled (fx hænder eller udstyr) Dråbesmitte Spredning af aerosoler (dråber af forskellig størrelse) som kan dannes ved hoste nys, tale eller opkastning og ved stænk og sprøjt. Derudover er: Luftbåren smitte, støvbåren smitte, vehikelbåren smitte, men det kræver andre tiltag end de generelle infektionshygiejniske forholdsregler for at bryde smittevejene.

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebygge overførsel af mikroorganismer Mellem patienter Mellem patienter og personale Gælder I alle situationer - uanset patientens smittestatus Forebygger smitte som følge af: Direkte og indirekte kontakt med organisk materiale Stænk og sprøjt med organisk materiale Stik-, snit eller skæreuheld med udstyr forurenet med menneskelige udskillelser

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Grundpillen i forebyggelse af infektioner Bygger på en samstilling af: Planlægning af arbejdsopgaver ud fra infektionshygiejniske hensyn Efterlevelse af sikre arbejdsrutiner Brug af personlige værnemidler Tekniske og organisatoriske forholdsregler der forebygger uheld Infektionshygiejnisk risikovurdering.

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Håndhygiejne Arbejdsdragt Personlige værnemidler Adskillelse af rent og urent Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation Prøvemateriale (udskillelser, laboratorieprøver) Håndtering af tekstiler Håndtering af affald Uheldshåndtering (stik-skæreskader samt spild af humanbiologisk materiale) Vejledning af patienter, pårørende, besøgende og leverandører

Håndhygiejne Hånddesinfektion Når hænderne er synligt rene og tørre Håndvask Når hænderne er synligt forurening af hænder og håndled Før håndtering af fødevarer Efterfølges altid af hånddesinfektion e-dok Håndhygiejne. Regional retningslinje

Håndhygiejne hvornår Før og efter pleje-, behandlings- og undersøgelsesopgaver Før og efter kontakt med brudt hud og slimhinde (fx kontakt med sår, katetre, dræn, sonder, tuber) Før aseptiske og invasive procedurer Før håndtering af sterilt og desinficeret udstyr Før måltider og håndtering af madvarer Mellem uren og ren opgave hos samme patient Efter kontakt med forurenede genstande, udstyr og overflader Efter urene opgaver, fx kontakt med slimhinde, blod, sekret, urin og afføring Efter toiletbesøg, hoste, nys og næsepudsning

Forudsætninger for korrekt håndhygiejne Ingen lange ærmer Ingen håndsmykker Ingen håndskinner, armstrømper eller lignende Ingen lange negle, neglelak eller kunstige negle Ingen urene eller væskende sår på hænder og håndled e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Håndhygiejne Arbejdsdragt Personlige værnemidler Adskillelse af rent og urent Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation Prøvemateriale (udskillelser, laboratorieprøver) Håndtering af tekstiler Håndtering af affald Uheldshåndtering (stik-skæreskader samt spild af humanbiologisk materiale) Vejledning af patienter, pårørende, besøgende og leverandører

Arbejdsdragt Reducerer risiko for overførsel af smitte mellem patienter og mellem patienter og personale. Bruges af alt personale med direkte patientkontakt Bruges af personale der udfører rene opgaver Bruges af personale der udfører urene opgaver e-dok: 1.6.1.3. Uniformshygiejne - hygiejniske forholdsregler, regional retningslinje

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Håndhygiejne Arbejdsdragt Personlige værnemidler Adskillelse af rent og urent Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation Prøvemateriale (udskillelser, laboratorieprøver) Håndtering af tekstiler Håndtering af affald Uheldshåndtering (stik-skæreskader samt spild af humanbiologisk materiale) Vejledning af patienter, pårørende, besøgende og leverandører

Handsker Handsker bruges ved: risiko for forurening med blod, vævsvæske, sekret og ekskret Handsker skiftes: mellem patienter og mellem procedurer hos den samme patient Efter brug af handsker udføres håndesinfektion e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

Værnemidler - plastikforklæde Ved risiko for forurening af arbejdsdragten Ved tætte plejekontakter f.eks forflytninger Nedre toiletter Sengebad Pleje af patienter med diarré

Maske og briller/visir Benyttes som værnemiddel ved risiko for stænk og sprøjt med blod, vævsvæske, sekreter eller ekskreter til ansigtets slimhinder. Brug eventuelt visir i stedet for briller. e-dok:1.6.8.2 Forholdsregler for personalet - Perioperativ infektionsprofylakse, regional instruks

Valg af masker R = Væsketæthed. Testet ved 120 mmhg. Anvendes altid i kombination med beskyttelsesbriller eller visir. Beskytter mod stænk og sprøjt.

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Håndhygiejne Arbejdsdragt Personlige værnemidler Adskillelse af rent og urent Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation Prøvemateriale (udskillelser, laboratorieprøver) Håndtering af tekstiler Håndtering af affald Uheldshåndtering (stik-skæreskader samt spild af humanbiologisk materiale) Vejledning af patienter, pårørende, besøgende og leverandører

Adskillelse af rent og urent Rene områder Områder med få mikroorganismer Rene procedurer: Procedurer med lille risiko for, at personalet bliver forurenet med mikroorganismer Procedurer hvor man vil undgå at tilføre mikroorganismer Procedurer hvor man arbejder med rene utensilier/artikler Procedurer hvor rent udstyr håndteres af rene hænder og placeres på rene overflader. Rent udstyr der forurenes, kasseres eller genbehandles

Adskillelse af rent og urent Urene områder Områder hvor der findes mange mikroorganismer, som ikke ønskes at sprede til rene områder Urene procedurer Procedurer hvor der er stor risiko for at forurene hænder eller miljø med organisk materiale Procedurer hvor man er nødt til at anvende værnemidler for at undgå, at man bliver forurenet Procedurer hvor man efterfølgende skal udføre håndhygiejne

Aseptik og Non-touch teknik Aseptisk teknik: En procedure, der tilrettelægges og udføres så materialer, udstyr, personaleadfærd og eventuel lufttilførsel er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære kontamination på et accepteret niveau under hele proceduren En procedure hvor man anvender sterile artikler Kaldes også steril teknik Non-touch teknik: En procedure, hvor der anvendes sterile behandlingsartikler, men ikke nødvendigvis sterile handsker. De infektionsfølsomme områder bliver kun berørt med sterile behandlingsartikler

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Håndhygiejne Arbejdsdragt Personlige værnemidler Adskillelse af rent og urent Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation Prøvemateriale (udskillelser, laboratorieprøver) Håndtering af tekstiler Håndtering af affald Uheldshåndtering (stik-skæreskader samt spild af humanbiologisk materiale) Vejledning af patienter, pårørende, besøgende og leverandører

Rengøring, desinfektion og sterilisation Rengøring er en procesfjerner støv, smuds og mikroorganismer for at forhindre en opformering af mikroorganismer Desinfektion er en proces der dræber patogene mikroorganismer i et sådant omfang at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion Varmedesinfektion Kemisk desinfektion Sterilisation er en proces der frembringer en tilstand uden levedygtige mikroorgansimer

Hvordan, hvornår og med hvad Rengøring - vand og sæbe, mikrofiber klude, for præparerede klude Desinfektion Varme instrumentvasker, bækkenvasker (den billigste og mest effektive metode) Kemisk henstandsdesinfektion for medicinsk udstyr, eller overtørring af overflader Sterilisation Autoklavering Krav til opbevaring af sterile artikler - hylder i rene lukkede rum, lukkede skabe eller skuffer.

Hvordan, hvornår og med hvad Medicinsk udstyr kan opdeles i tre kategorier, afhængig af hvordan det har været brugt.

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Håndhygiejne Arbejdsdragt Personlige værnemidler Adskillelse af rent og urent Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation Prøvemateriale (udskillelser, laboratorieprøver) Håndtering af tekstiler Håndtering af affald Uheldshåndtering (stik-skæreskader samt spild af humanbiologisk materiale) Vejledning af patienter, pårørende, besøgende og leverandører

Prøvemateriale Al prøvemateriale fra patienter, skal betragtes og behandles som indeholdende patogene mikroorganismer Emballeres forsvarligt i særlige pakninger Undgå at forurene prøveseddel og emballage på ydersiden. Ved postforsendelse anvendes kuverter godkendt til formålet.

Patientudskillelser Udskillelser fra patienter, skal betragtes og behandles som indeholdende patogene mikroorganismer Anvend værnemidler (handsker forklæde maske briller/visir) ved risiko for kontakt og stænk/sprøjt, ved skift af gennemvædede forbindinger, ved bortkast af flydende materialer mm. Drænagesystemer skal være tætte, forbindinger tætsluttende, materiale skylles direkte ud i toilet eller bækkendekontaminator.

Tekstiler - rene Rene tekstiler: Håndteres rent hånddesinfektion Opbevares i lukkede linnedrum eller skabe Transportvogn skal være tildækket Inventar, overflader eller transportvogn skal være synlig rent Tekstiler fjernet fra lager/linneddepot/transportvogn har holdbarhed på 24 timer Kilde: SSI Nir om tekstiler i sundhedssektoren

Tekstiler - urene Flergangstekstiler, som anvendes i sundhedssektoren kan være reservoir for mikroorganismer, herunder også sygdomsfremkaldende mikroorganismer og kan dermed være medvirkende årsag til spredning. Ved håndtering af urene tekstiler Undgå kontakt med arbejdsdragt brug evt plastikforklæde Direkte i snavsetøjssæk Meget forurenede tekstiler - brug handsker Hånddesinfektion efter håndtering Meget våde tekstiler emballeres Kilde: SSI Nir om tekstiler i sundhedssektoren

Affald Regionale og lokale retningslinjer følges Kildesortering (skelner mellem almindeligt dagrenovation, klinisk risikoaffald, kemikalieaffald og genbrugsaffald) Sikker emballering/bortskaffelse af affald Det meste affald bortskaffes som dagrenovation med mindre det er stikkende, skærende eller engangsmateriale der indeholder blod, pus, sekreter der kan dryppe ved sammenpresning

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Håndhygiejne Arbejdsdragt Personlige værnemidler Adskillelse af rent og urent Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation Prøvemateriale (udskillelser, laboratorieprøver) Håndtering af tekstiler Håndtering af affald Uheldshåndtering (stik-skæreskader samt spild af humanbiologisk materiale) Vejledning af patienter, pårørende, besøgende og leverandører

Stik/skæreuheld Sikkerhedsorganisationen Undgå at sætte beskyttelseshætten tilbage på kanylen. Skarpt og stikkende affald anbringes af brugeren i en kanylebøtte så tæt på brugsstedet som muligt. Sæt låget til kanylebøtten korrekt på før brug og undgå at overfylde bøtten. Se afdækningsstykker efter for skarpt og stikkende affald før de sendes til vask eller kasseres som affald. Hvis uheldet er sket: Se e-dok for procedure for håndtering ref. Vejledning om HIV og hepatitis B og C virus, Sundhedsstyrelsen 2013

Vejledning af patienter, pårørende og leverandører Hostehygiejne host og nys i papirserviet som kasseres Håndhygiejne smitte sker oftest via hænderne Forbindinger skal være fæstet godt Undgå at lægge overtøj i sengen Undgå at placere tasker og poser der har været på gulvet i sengen Undgå som pårørende at komme besøg hvis du selv har en smitsom sygdom (influenza diarré mm) Leverandører bør informeres om f.eks håndhygiejne afhængig af ærinde på hospitalet.