emu.dk/erhverv Inspiration til erhvervsuddannelserne Til undervisere, praktikpladsopsøgere og ledere
Velkommen til emu.dk/erhverv På Danmarks undervisningsportal emu.dk har erhvervsuddannelserne deres eget område. På de næste sider får du smagsprøver på, hvordan du kan bruge sitet i undervisning, praktikpladssøgning og skoleudvikling. emu.dk/erhverv er inde i en voldsom udvikling. For få år siden var sitet ganske lille. I dag er det udvidet meget, bl.a. på grund af de mange undervisningsmaterialer, som undervisere i hele landet har bidraget med. Forhåbentlig vil du hurtigt føle dig hjemme på emu.dk/erhverv, så du kan finde frem til de resurser, du kan bruge i dit arbejde. Og mener du, der mangler noget på sitet, så skriv eller ring til redaktørerne, som hele tiden arbejder på at gøre siderne bedre. Husk også, du kan tilmelde dig nyhedsbrevet for emu.dk/erhverv. Så kan du løbende være opdateret. caseeksamen fastholdelse praktik og skolepraktik grundfag videoer nyhedsbrev læsevejledning lærerkompetencer lektiehjælp fagkonsulentnyt it og medier kvalitetspatrulje Eudtube
Indgange nyheder og undervisningsmaterialer Under punktet Eud indgange og grundfag får du en oversigt over alle de erhvervsfaglige indgange: Herfra kan du klikke dig ind til undervisningsmaterialer, bekendtgørelser og uddannelsesordninger og få informationer om de organisationer og faglige udvalg, der er tilknyttet de enkelte indgange. Klikker du fx ind på Bygge og anlæg, får du adgang til over 100 materialer udarbejdet af kollegaer. Her kan du fx finde en videovejledning til, hvordan man tegner i AutoCad, powerpoints med instruktioner om forskellige tømrersamlinger (straffet tap, skråt blad m.m.) og et worddokument med en lille opgave i frihåndsbeskæring i maleteknik. Under Bygge og anlæg kan du også se en video om kompetencevurdering af murerelever og finde link til forskellige relevante sites, fx Byggesikkerhed.dk, hvor du kan se film, søge information, teste dig selv og blive klogere på arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen. Klikker du ind på Sundhed, omsorg og pædagogik finder du stribevis af korte videoklip til brug i undervisningen, enten som input til en faglig debat eller som illustration af, hvordan en arbejdsopgave kan udføres. Via indgangssiderne kan du også kontakte ministeriets fagkonsulent og tilmelde dig nyhedsbrevet for emu.dk/erhverv.
Grundfag nyheder og undervisningsmaterialer Fra punktet Eud indgange og grundfag får du en oversigt over alle grundfag: For hvert grundfag er der med et enkelt klik direkte adgang til bekendtgørelse, vejledning og undervisningsresurser til faget. Klikker du fx ind på Fysik, Kemi og Naturfag kan du bl.a. læse nyt om naturfagskurser og publicerede Forsøgs- og udviklingsprojekter (FoU) inden for de tre fag. Grundfagssiderne er også talerør for ministeriets fagkonsulenter. Ejnar Andersen er fagkonsulent i fysik, kemi og naturfag. Som sådan er han med til at bestemme indholdet af grundfagssiden, der som noget helt specielt for de tre fag også har sit eget nyhedsbrev. EMU-siden er meget væsentlig for fagkonsulenten, når der skal formidles informationer om ændringer af fagene, seminarer, kurser og lignende ud til lærere og skoler. Det er nemt og hurtigt at nå mange på den måde. I den forbindelse betyder nyhedsbrevet om de tre grundfag også meget. Det er for mig en kerne i formidlingen, fordi det giver en direkte kontakt til dem, der ønsker det. Jeg får mange henvendelser fra lærere. De har fx spørgsmål til fagets indhold, prøver og spørgsmål til, hvilke krav der stilles til dokumentation. Og alle er velkomne til at kontakte mig, for det er vigtigt, at vi har en dialog om undervisningen ligesom det i øvrigt er vigtigt, at der er en erfaringsudveksling mellem lærerne. I den forbindelse vil jeg meget anbefale alle at bruge Eudtube, så vi kan dele vores gode eksempler på indhold i undervisningen.
Udveksling af undervisningsmaterialer på Eudtube Der er lagt mange undervisningsmaterialer ind på emu.dk/erhverv, siden projektet Eudtube gik i gang i 2010. Navnet Eudtube signalerer vidensdeling i stil med YouTube, hvor man kan uploade sine videoer, så alle kan se dem. På samme måde kan undervisere på erhvervsuddannelserne uploade deres undervisningsmaterialer på Eudtube, så deres kollegaer kan downloade dem og bruge dem i deres egen undervisning. I april 2011 var der uploadet mere end 1.000 undervisningsmaterialer på Eudtube. Materialerne er dokumenter i Word, PowerPoint, Excel, pdf-dokumenter, lydklip og videoer, og de er opdelt på de 12 indgange. I snit kigger ca. 80 lærere på hvert materiale, og halvdelen af dem downloader materialet til brug i deres egen undervisning. På emu.dk/erhverv/eudtube er der instruktionsvideoer, der viser, både hvordan du finder materialer, og hvordan du uploader egne materialer. Når du uploader materiale, er filosofien, at alle andre skal kunne se og bruge dem. Der er dog også mulighed for at kræve UNI Login for at se et materiale fx hvis det er en elevopgave med fortrykte svar. Husk dit UNI Login For at du kan uploade og i nogle tilfælde også downloade undervisningsmaterialer, skal du bruge dit UNI Login. Dit UNI Login er dit helt personlige kodeord og password, som du kan bruge til at logge på fx Elevplan, Praktikpladsen.dk, SkoDa m.m. Hvis du ikke kan huske dit UNI Login eller ikke har fået et, skal du kontakte skolens it-administrator. Lars Kjeldgaard Pedersen er lærer på Erhvervsskolerne i Aars, hvor han underviser i samfundsfag, erhvervsøkonomi og salg og service. Lars Kjeldgaard Pedersen har uploadet 23 materialer på Eudtube, bl.a. en skabelon til lønseddel, som er blevet downloadet mere end 1.000 gange. Men han har også selv flere gange gjort brug af sine kollegaers materialer på Eudtube. Vi lever i en dynamisk verden, hvor tingene forandrer sig hele tiden, og hvor man derfor tilsvarende skal forny sig. Og det gælder også de undervisningsmaterialer, man bruger. Man kan ikke blive ved med at bruge de samme materialer. Og så er det genialt, at man kan gå ind på Eudtube og hente materialer fra sine kollegaer. Når jeg skal til at undervise i et nyt emne, så plejer jeg at se, hvad der er af materialer på Eudtube. Nogle gange kan jeg bruge materialerne direkte, men som regel bruger jeg dem som inspiration eller ændrer i dem, så de passer ind i min undervisning. Fx fandt jeg et materiale om markedsanalyse til salg og service, hvor PhotoCare var brugt som eksempel. Og vi har jo ikke nogen PhotoCare her i Aars, så det ændrede jeg bare, så det passede ind i vores sammenhæng. Det er rigtig fint, at man kan gå ind og kigge på materialer her. Det kan man kun blive klogere af.
Få hjælp til arbejdet med at skaffe praktikpladser Under punktet Praktik er der inspiration af hente for de opsøgende medarbejdere, for lærere, der underviser i praktikpladssøgning, og for elever, der søger praktikplads. Som praktikpladsopsøger får du her stillet værktøjer og viden til rådighed, så du har de nødvendige oplysninger, når du skal finde praktikpladser og motivere virksomhederne til at ansætte elever. Du får også eksempler på skolers forskellige praksis, som kan inspirere til at forbedre det opsøgende arbejde. Eksemplerne spænder vidt. En skole bruger fx telemarketingfirmaer til at booke møder med virksomheder. Og en anden skole forsyner fx sine praktikopsøgere med usb-stik, så de kontaktede virksomheder herigennem altid har de seneste opdateringer lige ved hånden. Det er også vigtigt, at eleverne får den nødvendige støtte til at søge praktikplads. Og det kan de få på siderne om praktik. Fx kan de få hjælp til at skrive ansøgninger og opstille et CV. Og de kan få gode råd om, hvordan de skal opføre sig, når de kontakter en virksomhed. En videoguide til praktikpladssøgning, Er der plads til mig?, giver en underholdende introduktion til, hvordan man præsenterer sig selv bedst muligt, når man kontakter en virksomhed.
Andre vigtige emner på emu.dk/erhverv Kvalitetspatruljen Over en toårig periode rejser Undervisningsministeriets kvalitetspatrulje rundt i landet og opfordrer erhvervsskolerne til at dele viden om, hvordan man bedst muligt udvikler erhvervsuddannelserne. Skolerne kan uploade deres bidrag på emu.dk/erhverv. Her kan du fx via et danmarkskort klikke ind og se deres indsendte ideer til hvad der virker. Lærerkvalifikationer På siderne om lærerkvalifikationer kan du læse om den nye diplomuddannelse i erhvervspædagogik (PD) og klikke dig videre til efteruddannelseskurser for lærere hos udbyderne. Merkantil caseeksamen Alle materialer med inspiration til opgaver, baggrundsviden og vejledninger til den merkantile caseeksamen er samlet på emu.dk/erhverv. Læsevejledning EMUs sider om læsevejledning på erhvervsskolerne rummer over 50 små videointerview og en række baggrundsartikler, der belyser de mange forskellige aspekter ved læsevejlederfunktionen. Der er indgange for læsevejledere, faglærere og ledere, og desuden er der en indgang til de regionale og det landsdækkende netværk for læsevejledere. Hjælp til lektier Træneren træneren.emu.dk er en lektiehjælpstjeneste med interaktive øvelser og instruktionsvideoer. Her kan eleverne uden for undervisningstiden træne de faglige færdigheder, som de ofte har svært ved at lære. Træneren indeholder øvelser i dansk, matematik, informationsteknologi, fremmedsprog og erhvervsrettet dansk som andetsprog.
It og medier i undervisningen På emu.dk/erhverv kan du få inspiration til at bruge it og medier i undervisningen. Og hvis du ikke kan finde det, du skal bruge her, kan du gå ind på temaet Brug it. Brug it, der ligger på emu.dk/brugit, samler alt om brugen af it og medier i undervisningen på tværs af uddannelsesområderne. Og på it-bloggen her debatterer lærere, forskere og andre interesserede vær med! UNI C er en styrelse under Undervisningsministeriet, der leverer et bredt spektrum af it-tjenester til uddannelses- og forskningsverdenen. Mere end en million brugere er jævnligt i berøring med UNI Cs it-tjenester og produkter. Læs mere på: www.uni-c.dk.