Drift af veje og grønne områder Nøglefaktorer i grundlaget for drift og vedligehold Modul 1, dag 1. Kl. 13:00 til 14:00 - Søren Gludsted
Fra brugerbehov til kvalitetskrav Måling af kvalitet serviceniveauer Styr på mængder og tilstand Efterslæb
Hvad bestemmer kvaliteten i drift af arealer og udstyr? Iterativ dialogproces med politikere/tm/bestyrelse Faktorer Opgavens art (kompleksitet, størrelse) Tidsforhold Tradition (det plejer vi at gøre og det fungerer) Forventet antal egnede bydende Konkurrencesituationen Borgerkontakt Andre Aftale om at levere et kvalitetsniveau i forhold til de tildelte midler.
Fra brugerbehov/mål og succeskriterier til kvalitetskrav til arbejdets udførelse Brugerbehov er kvalitativt formulerede At skaffe sig det rigtige budget Brugerbehov kan være komplekse påvirkes af mange faktorer Hvordan får vi forholdet interesse/ bevillinger til at gå op Brugeres behov kan være forskellige, (trafikanter er ikke et entydigt begreb) Hvordan kan vi optimere folks velvære og gøre dem tilfredse, lykkelige Omsætning af brugerbehov til målbare størrelser (afhængig af viden/forskning) Har vi prøveresultater der kan indgå i en politisk evaluering, lokalt, nationalt, PISA ranglister Omsætning af målbare elementer til funktionskrav/ tilstandskrav, som en D&V entreprise kan styres efter Hvordan skaffer vi os den nødvendige indsigt Har vi styr på dialogen med brugere udenfor organisationen, med ledelseslagene i egen organisation og med vores kollegaer? Gamle ideer er ikke dårlige, blot fordi de er gamle
Kvalitet hvorfor er det svært? De mål ledelsen stikker ud og de midler, der er til rådighed, hænger ikke altid sammen, Har vi formuleret succeskriterier og kvalitetskrav og meldt tydeligt ud? Er der en kravformulering til kvalitet? Har vi alle den samme forståelse af kravformuleringen = samme billede i vores hoveder af, hvad kravet betyder for kvaliteten i marken Eller Opfattes det skrevne krav som urimeligt/forkert af en eller begge parter? (har vi alle ejerskab til/accepteret kravet?) Kan kravformuleringen (forklares) udføres i marken kan den måles og hvis den ikke er målbar, men underlagt et skøn, er skønnet så beskrevet tilstrækkelig entydigt? Konsekvens ved ikke opfyldelse Kontrol bliver let negativ kritik, og så..
Måling af faktisk kvalitet i forhold til serviceniveauer Formål Måling af den faktisk udførte driftskvalitet på arealer og udstyr på statsvejnettet. Målegrundlag Der måles på grad af opfyldelse ( serviceniveauet ) af de strategiske mål i Standardbeskrivelsen; dvs. for hver af de 15 jobtyper. I den foreliggende Standardbeskrivelse sigter kravniveauet på opnåelse af middel serviceniveau
STB er opdelt på 15 jobtyper 1 Renhold 2 Drift af brønde og ledninger 3 Drift af grøfter og rabatter 4 Drift af skilte 5 Drift af autoværn 6 Drift af beplantning 7 Græsslåning 8 Drift af sideanlæg 9 Drift af vejbelysning 10 Drift af brolægning, kantsten og fliser 11 Drift af hegn, vildtspring og faunapassager 12 Drift af nødtelefoner 13 Drift af pumper 14 Vintertjeneste 15 Vejberedskab For hver jobtype indeholder STB strategiske mål, som svarer til middel serviceniveau
Eksempel - toiletbygning Elementbeskrivelse med kvalitetskrav
Beskrivelse af elementet Særligt udseende Foto - Eksempler Toiletbygninger er konstruktioner af træ, glasfiber mursten eller metal indeholdende toiletter og evt., pusleborde, bade og andre faciliteter, der kan være fordelt på flere publikumsrum samt teknikum. Forekomst Særlige forhold/krav Eksempler på toiletters indretning Toiletbygninger forefindes på sideanlæg Renhold af al indvendig inventar samt vægge, lofter, gulve, døre og vinduer. Levering af forbrugsstoffer, som sæbe, toiletpapir, ladyposer mm. Renhold af urinaler på toiletter omfatter urinaler inklusiv afløbsristen samt siffoner eller olie til de vandfrie typer. Inventar forstås som alt indvendigt udstyr i bygningen, som ikke er vægge, lofter, gulve, døre og vinduer.
Hvilken kvalitet er så i orden? Fotos lånt fra Hededanmark
Toiletter Kar Beskrivelse akt er 5 Toilet fremstår rent. Toiletter helt rene og uden ildelugt. Fotobilag Funktion af toiletter, håndvaske mv. meget tilfredsstillende. Forbrugsvarer (toiletpapir, sæbe mv.) mangler ikke. 4 Toilet er næsten rent. Toiletter og adgang fremtræder i en god renholdelsesstand. Kun meget lidt og ikke skæmmende affald og snavs på gulve, sanitet, vægge, døre, trapper mv. Toiletter ikke ildelugtende. Funktion af toiletter, håndvaske mv. tilfredsstillende. 3 Renholdelse af toiletter opfylder de strategiske mål. Toiletter og adgang fremtræder i en rimelig renholdelsesstand. Kun lidt og ikke skæmmende affald og snavs på gulve, sanitet, vægge, døre, trapper mv. Toiletter ikke ildelugtende. Funktion af toiletter, håndvaske mv. tilfredsstillende. Forbrugsvarer mangler ikke. 2 Toilet fremstår beskidt. Toiletter og adgang fremtræder delvist i en dårlig renholdelsesstand. En del skæmmende affald og snavs på gulve, sanitet, vægge, døre, trapper mv. Toiletter noget ildelugtende. Funktion af toiletter, håndvaske mv. er med enkelte undtagelser tilfreds 1 Toilet beskidt og uhygiejnisk. Toiletter fremtræder uhygiejniske, snavsede og/eller ildelugtende. Der kan mangle forbrugsvarer.
Eksempel græsslåning Elementbeskrivelse til græsslåning langs kørebanen
G01 Langs kørebanen (sideanlæg). Beskrivelse af elementet: Særligt udseende: Forekomst Særlige forhold/krav Tilstandskrav Hvad skal der gøres: Detaljeret krav Kørebanen er den del af vejen, der er bestemt for kørende inkl. færdselsarealer i rundkørsler, også gang-, cykelsti og cykelbane. Langs alle befæstede kørebanearealer. Herunder langs belagte nødspor og holde/vigepladser samt mindre sideanlæg, hvor der ikke er en anden type græsslåning Græsslåning i åbent land langs kørebane omfatter slåning under skilte (jf. G12) og omkring kantpæle, men IKKE slåning under autoværn og om faste genstande. Græsslåning i Byer langs kørebane omfatter slåning under autoværn (jf G11), omkring kantpæle, under skilte (jf G12) og om faste genstande (jf G14). Græsset slås, så tilstanden altid overholdes. På sideanlæg: slås græs langs kørebane i 1m bredde inden for perioden 20/4 15/11. Græshøjde 6-12cm
Brønde, dræn og afløbsledninger Kar Beskrivelse akt er 5 Vandafledning optimal. Afvandingsanlæg velfungerende med god vandafledning. Ingen synlige skader. Riste rene og i niveau med belægning eller op til 3 cm under. Ved meget kraftig nedbør: kun meget kortvarige, mindre opstuvninger op til 3 cm vanddybde. 4 Vandafledning god. Afvandingsanlæg med god vandafledning. Mindre betydende skader. Riste overvejende rene og i niveau med belægning eller op til 3 cm under. Ved meget kraftig nedbør: meget kortvarige, mindre opstuvninger op til 3 cm vanddybde, der ikke udgør risiko for trafikanter. 3 Afvandingsanlægget opfylder strategiske mål. Overvejende god vandafledning. Enkelte komponenter med delvis nedsat funktion eller med fysiske skader, f.eks. defekt rist, udhængende gummiring. Enkelte riste lidt over belægning. Ved kraftig nedbør: kortvarige opstuvninger op til 3 cm vanddybde med begrænset risiko for trafikanter. Ingen opstuvningsgener for naboer. 2 Vandafledning dårlig. Afvandingsanlæg kan give risikable opstuvninger over terræn. Rendestensbrønde har nedsat afledningsevne. Utætte afvandingsanlæg som giver sætninger. Defekte riste/dæksler. Riste kan være tilstoppede. Ved middel nedbør: opstuvninger på over 5 cm vanddybde. Vejvand, der opstuves og giver gener for naboer. 1 Vandafledning meget dårlig. Afvandingsanlæg kan give risikable opstuvninger over terræn. Rendestensbrønde eller sandfangsbrønde har dårlig vandafledningsevne. Utætte afvandingsanlæg som giver sætninger. Defekte riste/dæksler. Riste kan være tilstoppede. Ved middel nedbør: opstuvninger på over 5 cm vanddybde. Vejvand, der opstuves og giver gener for naboer. Fotobilag
Serviceniveauer Svarende til forskellige bevillingsniveauer har Vejdirektoratet defineret 5 serviceniveauer:
Karakterskala som anvendes ved bedømmelse i marken Konklusion på gennemsnit efter målinger på vejene Serviceniveau 5 4½ - 5 Højt serviceniveau 4 3½-4½ Almindeligt serviceniveau 3 2½-3½ Middel serviceniveau 2 1½-2½ Lavt serviceniveau 1 1-1½ Uacceptabelt serviceniveau
Serviceniveauer: Ved Højt serviceniveau er vejen trafiksikker og holdt pænt og ensartet med respekt for omgivelserne. Der udføres forebyggende vedligehold så betids, at vejens standard hæves til et optimalt niveau. Der udføres således løbende forbedringer af anlægselementerne mhp. reducering af drift og vedligeholdsomkostninger og øgning af trafikanternes positive oplevelse af vejen Ved "Almindeligt serviceniveau" er vejen trafiksikker og holdt pænt og ensartet med respekt for omgivelserne. Der udføres vedligehold så betids, at vejens standard hæves til det oprindeligt ønskede niveau. Ved "Middel serviceniveau" er vejen stadig trafiksikker men fremtræder uensartet med hensyn til ren - og vedligehold. Der udføres det nødvendige vedligehold for at vejen ikke skal forfalde. Ved "Lavt serviceniveau" er vejen stadigvæk trafiksikker, men skæmmet af uensartet ren- og vedligehold. Der udføres kun det absolut nødvendige vedligehold for at opretholde trafiksikkerheden. På grund af udskudt vedligehold forringes vejens samfundsmæssige værdi (der opbygges et efterslæb) Ved Uacceptabelt serviceniveau forekommer tilstande, som reducerer trafiksikkerheden
Der besigtiges, vurderes og drøftes
Fotodokumentation af uopfyldt serviceniveau
Utilfredsstillende renhold
Mangelfuld renhold af nedløbsriste
Særlige udfordringer
Alt for meget ukrudt i fortovet og om træerne
Dybt hul langs cykelsti Slemt spor i rabat
Ikke alle anlægsdetaljer er lige hensigtsmæssige i forhold til drift. Denne kuppelformede nedløbsrist er vanskelig at slå græs hen over.
Generelle betragtninger som supplement til de udførte serviceniveaumålinger 1 Greve strandvej: Helheden - det æstetiske udtryk trænger til en gennemgang, herunder specielt en stillingtagen til om beplantede arealer skal renoveres eller ændres til græs, og om enkelttræer skal genplantes eller fjernes. Ukrudststrategien bør ændres, så der tages hensyn til den vækst af ukrudt der finder sted i det sene efterår og det tidlige forår (forøge antal termiske behandlinger). Fejning af kantsten og kørebaner bør overvejes, idet ikke opfejet affald ender i et meget specielt afvandingssystem med ekstremt mange brønde. Renholdelsen kan forbedres ved afskrælning af indgroet græs på fliser og af rabatten langs flisestier, og ved at gennemføre fejninger på og langs kanter af kørebane og stier 5-15 cm ud over belagt areal eventuelt med stålkost.
Birkestien: Generelle betragtninger som supplement til de udførte serviceniveaumålinger 2 Stien gør et godt helhedsindtryk. Cykelstien i asfalt vedligeholdes tilsyneladende med feje/suge maskine. Den udførte renholdelse kunne forbedres, hvis maskinens koste kom helt ud til asfaltkant eller om muligt 5-15 cm ud over kanten. Gangstien i fliser er fuldt fremkommelig men på fliserne er der i partier af ukrudt i fuger ligesom der langs kanter og længere strækninger overvokset med græs. Renholdelsen kunne forbedres ved afskrælning af indgroet græs på fliser og af rabatten langs flisestien, og ved fejning som anført under cykelstien. Ukrudststrategien bør ændres så der tages hensyn til den vækst af ukrudt der finder sted i det sene efterår og det tidlige forår (forøge antal termiske behandlinger).
Generelle betragtninger som supplement til de udførte serviceniveaumålinger 3 Tune stadion Er et vel vedligeholdt område. På befæstede arealer bør ukrudtsstrategien ændres, så der tages hensyn til den vækst af ukrudt der finder sted i det sene efterår og det tidlige forår (forøge antal termiske behandlinger). Befæstede færdselsarealer har i visse områder afvandingsproblemer, som giver anledning til bemærkninger i serviceniveaumålingen. Disse udfordringer vil kun kunne løses ved reparationer (småprojekter) af de pågældende områder. Renholdelsen kan forbedres ved afskrælning af indgroet græs på fliser og af rabatten langs flisestier, og ved at gennemføre fejninger på og langs kanter af kørebane og stier 5-15 cm ud over belagt areal eventuelt med stålkost. Beplantninger trænger til udtynding, og måske en fornyet stillingtagen til intentionen for de enkelte beplantninger.
Bedre grundlag for drift af veje og grønne områder Styr på mængder og tilstand Værdiskabende kvalitetssikring Gennemsigtighed Skal en samfundsmæssig institution udelukkende vurderes ud fra en økonomisk kalkule???
Optimeringsprojekter, løbende vejdrift, LRLA 12-12-2013 Supplerende muligheder Beregning af fritrumsprofil med indlejrede vektordata f.eks. til screening for: o Faste genstande for tæt på vej o Frihøjder o Oversigtsforhold/sigtelinjer
Innovations projekter, moduler Registrering, nyeste teknologi, afprøvning på 100 km statsvej Mobile Mapping med simultane opsamling af 360 grader billeder og laser Scanning. Billederne dækker vejinventar/afstribning. Laserscanningen - med den resulterende punktsky omfatter vejinventar og profil af vej, rabat, og grøft (til vejskel). Der introduceres nyeste software til hhv. måling i data, samt interaktiv og samtidig visualisering af både nye og eksisterende data. KS af Vejman.dk Vejman.dk objekter kvalitetssikres ud fra billede data/punktsky. Inventar genkendelse og refleksions målinger på skilte afprøves. Metoder til interaktiv rettelse/supplering afprøves. Ambitionen er at etablere rutiner, hvor op til 80% af kvalitetssikringen gennemføres med automatiske rutiner. Samlet overblik, rabatter Der beregnes vej og rabatprofiler for den samlede strækning, for dermed at få en samlet tilstandsvurdering samt grundlag for prioritering. Parametre og tolerance for udpegning af kritiske strækninger defineres. Kritiske strækninger udpeges. Definition af grundlag for entreprenørens maskinstyring. Raffineret afvandingsanalyse Beregning af raffineret afstrømning/bluespot ved at sammenkoble Vejdirektoratets nuværende vand på vejene med de nye detaljerede og præcise data. Vurdering og implementering af supplerende parametre, som er vigtige for Drift. Optimeringsprojekter, løbende vejdrift, LRLA 12-12-2013