BØRNEPERSPEKTIVER I PROFESSIONSPRAKSIS - EN INVITATION TIL FÆLLES UNDERSØGELSE!!! - DTE, - OKTOBER 2017 VIA, CAMPUS C. AARHUS - LEKTOR, PH.D. JENS H. LUND, LÆRERUDDANNELSEN OG PROGRAMKOORDINATOR: EVALUERING, DOKUMENTATION OG EVIDENS
TO UDFORDRINGER 1. Hvad er børneperspektiver? - og hvordan kan vi finde ud af, hvad vi selv og hinanden nærmere forstår ved dette? 2. Der er noget vi overser: Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller. De inddrages måske, men de skal ofte passe ind i en logik, hvor deres stemme ikke nødvendigvis er medtænkt (Tanggaard, 2017:53)
BØRNEPERSPEKTIVER HVAD ÉR DET? det afgørende kriterium er (voksnes) forståelse og indlevelse i barnets synspunkt på sin verden (Sommer, 2011: 48) Voksnes bestræbelser på se, høre og forstå verden, sådan som barnet selv oplever den. Forskningslitteratur, teorier og empiriske undersøgelser samt forskellige professioner, der har barnet og barndommen som genstandsfelt, kan således ikke hævdes at anvende et børneperspektiv, blot fordi de handler om og i forhold til børn. Kun i det omfang disse eksplicit og systematisk rummer en bestræbelse på at forstå og leve sig ind i børns egne subjektive forståelser af deres livsverden, kan der være tale om anvendelse af børneperspektiver og børns perspektiver på verden omkring dem (Lund og Koch, 2016) Et eksklusivt begreb Fænomenologiens begreb om epoché Sommer, D. (2010). Børn i senmoderniteten. København: Hans Reitzels Forlag
KONKURRERENDE NABO-BEGREBER? DRØFT KORT FORSKELLE OG LIGHEDER M. SIDEMAKKER ER DER FLERE? Samarbejde? Medbestemmelse? Deltagelse? At tage afsæt i børns forudsætninger, behov, interesser, potentialer? At samtale? dialog? At etablere fri-rum? Inddragelse?
HVORDAN KAN VI NÆRME OS FORSKELLE OG LIGHEDER I TILGANGE OG FORSTÅELSER? - ET BUD PÅ EN MODEL EN TÆNKETEKNOLOGI
GRUNDLÆGGENDE PRÆMISSER Altid kun en bestræbelse og den voksnes magt er uomgængelig etikken er uomgængelig Børneperspektiver må ses i kontekst Børneperspektiver har ikke primat det har det professionelle skøn: der er flere aktørperspektiver
ONTOLOGIEN? BØRNESYN? HVAD ER ET BARN - EN UNG/BORGER? HVAD ER VORES GRUNDANTAGELSER..? OG HVOR VED VI DET FRA? EPISTEMOLOGIEN? GODT/ONDT? RESILIENT? EN KONSTRUKTION?
PROFESSIONSAFHÆNGIGE BØRNESYN? Højlund (2002). Barndomskonstruktioner: Lærerne taler om asociale, egoistiske elever og de er optaget af børns sociale fremtræden, deres handlinger og adfærd i forhold til gruppen, de voksne og samfundet (Højlund, 2002: 186). Sygeplejerskerne taler om det omsorgskrævende barn og Højlund definerer sygeplejerskernes børnesyn som det psykologiske barn. Højlund finder endvidere, at sygeplejerskerne sætter værdier som tryghed og normalitet i fokus (Ibid). Pædagogerne ser børnene som glade børn i vækst og fremhæver børnegruppens indbyrdes relationer og deres evne til selvbestemmelse og aktivitet uden voksenindblanding (Ibid).
BEGRUNDELSER HVORFOR? Viden? Demokrati? indflydelse, medbestemmelse (Harts deltagelsesstige) Indefra? Juridisk? (Formål FS-loven og Serviceloven m.fl. Endvidere 18 stk3 i FS og bestemmelser om børnemiljø i daginstitutionsloven) Jensen, 2014) Mere kvalitet i opgaveløsningen? (fx læring? Udvikling? Aktivering?...etc.) (Bjørgen (1992): Det amputerte og det fullstendige læringsbegrep, i: Norsk Pedagogisk Tidsskrift 1/1992)?
DET JURIDISKE ASPEKT retlige virkemidler gør det ikke alene. De må suppleres med holdningsændringer hos myndighedsgivere (frontpersonalet) og et klart signal fra det ledelsesmæssige niveau hos rådgiverne, at brugerinddragelse - også for børn og unge - skal prioriteres højt, således at retningslinjer og målsætninger bliver en naturlig del af det sociale arbejde i praksis (Jensen, 2014: 79). Jensen, B.S. (2014). Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde - reel inddragelse eller symbolsk retorik? Ph.d. afhandling, Aalborg Universitet.
Bjørgen (1992): Det amputerte og det fullstendige læringsbegrep, i: Norsk Pedagogisk Tidsskrift 1/1992) hvilke delprocesser i samlede forløb er børnene/de unge/borgeren en del af - hvordan?
AT REJSE ELLER TAGE BØRNEPERSPEKTIVER? At rejse: direkte, barnets egen stemme - to enable the child (Dalrymple, 2001: 149) At tage: indirekte - at agere/repræsentere on behalf of the child (Dalrymple, 2001: 149). Dalrymple J. (2001). Safegarding young people through confidential advocacy services. Child and Family Social Work, Blackwell Science Ltd.
HVORDAN?. Rollespil Fotografering Observationer Mosaik metoden se EVA-instituttet Børnekonferencer Video Interview med børn (Kampmann m.fl. 2017) : 11 forskellige metoder Korttegning / mapping (Arkitektur-psykologi, Malou Juelskjær, DPU) Tegning/maleri æstetiske udtryk: ex: projekt Hør og se barnets stemme Clark, A. and P. Moss (2011). Listening to Young Children - The Mosaic approach. London. NCB.Cohen, L., M. Lawrence, and K. Morrison (2000). Research methods in Education. New York: 5th Edition, RoutledgeFalmer.
OM PROJEKTET HØR OG SE BARNETS STEMME HTTPS://WWW.YOUTUBE.COM/WATCH?V=KOOFXWZUQ98 Opmærksomhedspunkter: Børn kan artikulere deres oplevelser på mange måder, og samtidig er de i færd med at lære at anvende forskellige sociokulturelle udtryksformer. Derfor kan voksne (forskere og andre) ikke som en selvfølge gå ud fra, at vi umiddelbart kan genkende og forstå, hvordan børns anvendelse af forskellige udtryksformer er meningsfulde for børnene. (A.M. Nielsen, 2012:386). Når en voksen ser fx en tegning et barn viser frem, så kan den voksne også opleve at genkende en stemning, en erindring og lignende. Tegningen tematiserer noget, der har betydning for den voksne. Måske har tegningen en lignende betydning for barnet, men det er langt fra sikkert: kunstneriske og æstetiske udtryk har mulighed for at fremkalde mange former for genkendelse og betydning.
BØRNEPERSPEKTIVER I EVALUERING? V. DINA D. D. ANDERSEN PÆD. UDDANNEL I AARHUS OG JENS H. LUND Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller. De inddrages måske, men de skal ofte passe ind i en logik, hvor deres stemme ikke nødvendigvis er medtænkt (Tanggaard, 2017:53)
KONSTRUKTIONEN AF BØRNEPERSPEKTIVER ER INDLEJRET I EN KONTEKST
TRE TILGANGE 1. Dannelse? hvad gør den særlige positionering af barnet/ den unge/ borgeren i evalueringen ved selv samme? - Hvad gør det fx ved én at være testperson? Eller den observerede og offentliggjorte : (..) man kan spørge, hvad det gør ved børns egne måder at forstå og vurdere sig selv, når de eksempelvis hænger som dokumenterede plancher på væggen, med andre børns vurderinger af, at de er gode til at cykle, holde i hånden på tur eller lege ståtrold (Plum, 2014:241).
TRE TILGANGE FORTSAT.. 2. Informanttilgang - Barnet er aktivt i dokumentationsarbejdet leverer data - Fokus på vidensaspektet at få og anvende viden om børns syn på verden Underkategorier: a. observerede informanter ell. de siger eller gør sådan og sådan (tegn) b. Hørte/adspurgte informanter: hvad tænker du? At rejse
TRE TILGANGE FORTSAT 3. Medkonstruktør? - Barnet er aktør i alle evalueringens faser (Bjørgen) og spørgsmål: Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvordan? Hvornår?...
Generel stor opmærksomhed og vejvilje..men: Kommunal chef: Inddragelse i stedet for perspektiver For mig handler det om at tillægge børnene betydning, og det gør man ikke alene ved spørge dem, som jeg synes ligger i begrebet børneperspektiver. At tillægge børnene betydning handler snarere om, at de bliver medskabere. Man skal ikke bare spørge børnene for at spørge dem. Man skal spørge dem og inddrage dem, hvis det bidrager til kvaliteten i det pædagogiske arbejde og ikke bare sige, at de har været med. Der er sådan set tale om en pragmatisk tilgang, der handler om, at der, hvor de kan være med til at udvikle praksis, der har betydning for dem selv, dér skal man inddrage dem... det bliver blot til nogle store rapporter og Det er ikke nok bare at tænke: så spørger vi lige børnene - nej der er tale om en hel tilgang om inddragelse af børnene, også når det gælder evaluering. Men jeg synes, det er svært at finde de rigtige evalueringsværktøjer, som kan dette, altså værktøjer, der positionerer børnene som aktører og medskabere af både processerne og opsamlinger, når det gælder evaluering.
OPMÆRKSOMHED OG ANVENDELSE I DAGINSTITUTIONEN - KOMBINERET MED FILTRERING Mange eksempler på brug af børneperspektiver i den almene pædagogisk praksis..og i evalueringen positioneres børnene hovedsageligt som informanter og disse data har en tendens til at blive filtreret fra i det videre evalueringsarbejde, hvor der skal kommunikeres ekternt: - Fra den mundtlige, interne evaluering af læreprocesser, hvor mange børneperspektiver indgår - Over den interne skriftlige evaluering af disse læreprocesser, som kolleger og ledelse kan læse, men hvor kun udvalgte børneperspektiver indgår - Til den samlede, eksternt rettede evaluering af læreplanen, hvor børneperspektiver indgår som vurderingsgrundlag, men ikke anvendes direkte